3 minute read
Er regeringen i gang med (endnu) en 180 graders vending af skolen?
Er regeringen i gang med (endnu) en 180 graders vending af skolen?
Af: formand for kreds 6, Karen Pedersen
»Sig mig: Hvad skal man egentlig lære, når man går i skole i dag?«.
Det var det spørgsmål, jeg fik på en gåtur forleden, da jeg mødte min nabo, og vi fik en sludder, der pludselig blev lidt længere end først forventet…
Svaret på min nabos spørgsmål er nemlig lidt komplekst, især efter jeg netop har læst regeringsgrundlaget: Den nye SVM-regering har muligvis sat fundamentet til en radikal ændring af skolen, som vi kender den i dag. Dels ønsker regeringen at sætte mere fokus på en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk arbejde for at fremme optaget på erhvervsuddannelserne. Dels – og ikke mindst – så skal folkeskolen frisættes. ”Det åbenlyst vigtigste” skal i fokus, og her menes de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og trivsel. Endelig skal der skabes pædagogisk udvikling med Den Grønne Betænkning, der har sit udgangspunkt i et allerede præsenteret radikalt arbejde.
Det nye regeringsgrundlag kan pege i retning af en 180 graders vending fra den akademiserede skole, der er fyldt godt op med stram målstyring, nationale test og eksamener i alle fag, til en skole, der hylder mere praktiske færdigheder. Men ord er jo taknemmelige.
Vi kan med rette spørge os selv: Er håndens arbejde ikke også åndens? Hvilke ikke-akademiske uddannelser stiller lave krav til fx sprog eller matematik? Og hvilke akademiske uddannelser kræver ikke demokratisk dannelse samt folke- og livsoplysning? Det er jo ikke et enten-eller, det må altid blive et både-og, hvilket vi på de frie skoler altid har kæmpet for. Det kan vi frygte, at regeringen overser i sin iver for at være her-og-nu-problemløser – til skade for skolen og for samfundet på længere sigt. For få år siden kunne vi nemlig ikke blive kloge nok – og derfor er grundskolen indrettet efter den parole, men det er der altså heller ikke kommet de ønskede resultater ud af. Udsagnet manglede muligvis den åbenlyse vigtige tvist, nemlig modspørgsmålet: Kloge nok på hvad og til hvad? Er klogskab målbart – og er den måske målbare klogskab i sin egenskab af test og prøver i skolen kvalificerende for os som mennesker? Her er brug for den debat og samtale, som vi på alle frie skoler i Danmark kan bidrage med, og det får vi forhåbentlig også muligheden for i initiativet til arbejdet med Den Grønne Betænkning.
Karen Pedersen
I Frie Skolers Lærerforening følger vi spændt med. Vi vil værne om vores frihed, hvor vi har vores berettigelse og vigtige plads i samfundet – for barnet, teenageren og den voksne. Vi vil politisk holde øje med, at beslutninger tages på baggrund af grundige drøftelser, så der ikke gennemtvinges flere snærende reformer. Og vi vil bruge vores demokrati og fællesskab i vores faglige forening til at give lærerne på de frie skoler en vigtig stemme i debatten og samtalen.
Det bliver spændende at følge de næste måneders arbejde i regeringen, og jeg glæder mig til at debattere det med både min nabo og alle andre, der forhåbentlig også stiller spørgsmål til skolen. ■
