Musikfaget gennem tiden

Musikfaget har genfundet melodien

Faget musik har skiftet navn og formål flere gange i historien, og selvom faget har haft udfordringer i skolen, er det stadig relevant, mener eksperter.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK. ILLUSTRATION: CHRISTINA ANN SYDOW

Fra ’sang’ til ’sang (musik)’ til ’musik’. Fagets navn har skiftet et par gange, men musik har været et obligatorisk fag på skoleskemaet siden 1814. I begyndelsen hed det ’sang’ og var rettet mod en form for kristen og national dannelse. Indholdsmæssigt handlede det først og fremmest om salmer og danske sange. I 1958 blev fagets betegnelse ændret til ’sang (musik)’, og fra 1975 og frem til i dag har faget heddet ’musik’.

Det fortæller Finn Holst, der er ph.d. fra DPU/Aarhus Universitet, hvor han i mange år har undervist i musikpædagogik og musikdidaktik. Efter at faget blev til ’musik’, har det haft en relativ stabil formålsformulering.

Men den politiske prioritering af faget på skoleskemaet har svinget meget i løbet af årene, og det lider faget stadig under, siger Finn Holst. Han ser dog også positive træk:

»Der er gang i en udvikling nu. Man er begyndt at få øjnene op for, at børn kan deltage på mange måder i musik, og at det måske ikke primært handler om at tilegne sig tekniske færdigheder og musikteoretisk viden. Det handler måske mere om, at børn får positive musikalske erfaringer ved at deltage aktivt i musik på mange måder. Vi ved, at børns positive oplevelse af musik omfatter glæde, fællesskab, mening og mestring. Hvis det har værdi og betydning for børnene, lærer de også meget mere«, siger han.

»Og det er det, vi skal fortsætte med at arbejde henimod for at få en større del af befolkningen til at deltage aktivt i musik. Mennesket har, så langt tilbage som vi kender vores historie, spillet musik. Helt tilbage til hulemalerierne er mennesker afbildet, som spiller musik. Musik er en grundlæggende menneskelig praksis – og en social praksis. Det skaber et fællesskab«, siger han.

FINN HOLST, PH.D. FRA DPU / AARHUS UNIVERSITET

Lige muligheder for musik

Fra 00’erne og frem blev musikfaget mange steder reduceret fra et totimersfag til et fag med én time ugentligt – og det er selvsagt begrænset, hvor meget musik man kan nå, når denne ene lektion også inkluderer transport frem og tilbage til musiklokalet, introduktion, indstudering og oprydning, siger Finn Holst.

Musikfaget er imidlertid i dag på mange skoler på vej tilbage med flere timer og en højere prioritering. Desværre er der stor forskel på skolerne, så der reelt bliver tale om et A- og et B-hold.

»Den største fritidsinteresse i Danmark er idræt og herefter kommer musik. Det skulle dog ikke være en begrundelse for at have fagene i grundskolen – måske skulle nogle områder, der ikke tilbydes som frivillig undervisning, netop indgå i grundskolen, fordi de er vigtige for børns udvikling og dannelse. Der har således også været en diskussion om, hvorvidt fx dans og drama skulle være obligatoriske fag i grundskolen, men hele området er under pres, så det ligner en svær opgave. I musik indgår drama og dans dog i et vist omfang som integreret del af faget«, siger han.

Ifølge Finn Holst kan den obligatoriske musikundervisning skabe en grundlæggende interesse for musik, og måske er det den vigtigste opgave for grundskolens musikundervisning at udvikle et godt forhold til musik som grundlag for livslang deltagelse. Også derfor bør man prioritere musik højere i skolen, mener han:

»Der står faktisk i Børnekonventionens artikel 31 stk. 2, at alle børn skal have lige muligheder for deltagelse i kunst og kultur. Og musik er en central del af vores kunst og kultur. Derfor er det vigtigt, at der er musik i grundskolen som obligatorisk fag som grundlag for livslang deltagelse i kunst og kultur – ikke kun for nogle, men for alle«.

Musik som traditionsbærer

Carsten Borbye Nielsen underviser i musik på Den frie Lærerskole i Ollerup og er derudover almen musikpædagog, uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium. Desuden er han forfatter til flere undervisningsmaterialer i musik.

Han fortæller, at i modsætning til på folkeskolerne, hvor morgensang de fleste steder blev fjernet i 70’erne og 80’erne, så findes traditionen stadig på mange af de frie skoler.

»Musik i form af sang udgør et vigtigt traditionselement – og når det bliver en naturlig del af hverdagen og skoledagen, vil der også være ritualer, der bliver forbundet med det, for eksempel jul, fødselsdag, morgensang, ferier og samlinger på skolen. Det har stor betydning for fællesskabsfølelsen«, siger Carsten Borbye Nielsen.

Han nævner også ’Åben scene’, som flere skoler har som en del af skolelivet, hvor elever har mulighed for at vise nogle ting for hinanden.

På især efterskoler kan man også opleve det familiære i musikken i form af skolens egne bands, der spiller til fester og andre arrangementer.

»De frie skoler har som oftest stor opmærksomhed på musikkens betydning for fællesskabet«, siger han.

CARSTEN BORBYE NIELSEN, ALMEN MUSIKPÆDAGOG OG UNDERVISER I MUSIK PÅ DEN FRIE LÆRERSKOLE

Fagets mange sider

Morgensangen er en grundlæggende værdi for de frie skoler, ifølge Carsten Borbye Nielsen, og skolens størrelse betyder også noget for morgensangens værdi og effekt, mener han. Det er langt bedre at være 150 end 800, der synger sammen, for man kan meget bedre se og høre hinanden, når man ’kun’ er 150.

»Mange af de ting forbinder jeg med de frie skolers muligheder. Det handler om nærhed «, siger han.

Alt afhængigt af, hvordan man tilrettelægger sin musikundervisning, kan man lægge fokus på næsten uanede måder. Det er noget, Carsten Borbye Nielsen også gør meget ud af i sin undervisning: at gøre de studerende på Den frie Lærerskole bevidste om, at de har friheden til selv at tilrettelægge musikundervisningen.

»I musikfaget er der indlejret en masse ting, som er dannende og fællesskabsdannende. Hvis et band spiller, og bassisten pludselig går – så kan man virkelig mærke, at han er væk. Han mangler. På den måde er der et krav om fællesskab i musik, som er sværere at formidle i andre fag. I musik er man afhængige af hinanden«, siger han.

Derfor handler musikundervisningen også om menneskelig dannelse, empati og indføling, mener Carsten Borbye Nielsen. Ligesom det er et færdighedsfag, hvor man øver sig og derigennem kan opleve at mestre ting.

»De frie skolers tradition med, at man ofte optræder for hinanden, giver eleverne mulighed for at se ligemænd flytte sig over tid. Det giver tro på, at man også selv kan. Og det er noget andet, end at læreren siger, man kan«, siger Carsten Borbye Nielsen. ■

FORMÅLET FOR FAGET MUSIK I GRUNDSKOLEN

Eleverne skal i faget udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder at synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 3. I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. ■ Kilde: emu.dk