Hvad skal der til, for at elever oplever et musikalsk fællesskab?

Eleverne vil have medbestemmelse, et produkt - og en venlig musiklærer

Nyt forskningsprojekt zoomer ind på, hvad der skal til, for at skoleelever oplever et musikalsk fællesskab.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK

Det, der sker i musikundervisningen, skal være vedkommende for os.

Sådan lyder det samstemmende fra de 122 elever fra 4. til 6. klasse på tre forskellige folkeskoler, som er med i Mannuela Emelia Rauff Hansens ph.d.-projekt ’Musikalske fællesskaber i folkeskolen’. Hun er ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og har indtil videre undersøgt elevernes perspektiver på det musikalske fællesskab.

Og på deres egen måde fortæller eleverne om det, der i virkeligheden er lærerens rolle, nemlig ansvar for at facilitere musikundervisningen og skabe differentieret undervisning, siger Mannuela Emelia Rauff Hansen:

»Eleverne siger selv, at de elever, der har svært ved at gå i skole, skal have det lettere. Der skal altså være forskellige niveauer i undervisningen, så alle kan være med. Derudover laver eleverne en distinktion mellem musikalsk aktivitet som noget, man skal, og musikalsk fællesskab, som er en følelse af, at det er rart«.

Lærerens rolle har stor indflydelse på elevernes lyst, engagement og oplevelse af fællesskabet, og ifølge eleverne er den ideelle musiklærer tydelig, smilende, venlig og skælder ikke ud.

»Eleverne vil også gerne have, at læreren er der til at hjælpe, for hvis de skal lytte til hinanden på egen hånd, bliver det uoverskueligt«, siger Mannuela Emelia Rauff Hansen.

MANNUELA EMELIA RAUFF HANSEN, PH.D-STUDERENDE VED AALBORG UNIVERSITET

Hun er færdig med sit ph.d-projekt i 2025.

Musik skal deles

Eleverne har derudover et meget klart ønske om medbestemmelse på indholdet i undervisningen. De vil gerne producere musik og vise noget for andre.

»De refererer til håndværk og design, hvor man får et fysisk produkt i hænderne, som noget fedt. Det har betydning for eleverne, at det man laver, bliver til noget konkret, og at man kan dele det med nogen«, siger Mannuela Emelia Rauff Hansen.

Og så skal det musikalske repertoire også helst bestå af musik, som de selv synes er fed.

»Musikvalget bliver en markør for elevernes oplevelse af fællesskabet. Og det er vigtigt, fordi det punkterer myten om, at alle kan føle sig som en del af musik. Det er ikke alt, man føler sig lige glad for. Det kender vi også som voksne. Men når man selv er med til at bestemme, eller når det føles rart og vedkommende, giver det ifølge eleverne en fællesskabsfølelse«.

Noget, der også har betydning for elevernes oplevelse af musikalsk fællesskab, er skolens ekstra musiktilbud – eleverne er bare uenige om, hvordan de hver især har lyst til at deltage. Nogle vil gerne optræde, andre vil helst bare lytte. Alle elever kan dog godt lide, at man kan vælge til og fra.

»For det generelle fællesskab i skolen betyder de her ekstra musiktilbud meget, fortæller eleverne. Det er det samme med de musikalske ritualer, der foregår i løbet af et skoleår. Det er samlende for skolen og for elevernes oplevelse af fællesskab«, siger hun. ■