Højskoletræf

Højskolelærerne mødtes om brandvarme emner

De sang, de hyggede, de udvekslede erfaringer og viden. Og så brugte de knap 30 deltagere på højskoletræffet tiden på fagpolitiske diskussioner om løn, arbejdsvilkår og profession.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK - FOTO MIKKEL HVID, HENNING HJORTH, MARTIN DAM KRISTENSEN

Det var igen en stor succes«, siger højskolelærernes forkvinde, Sigrid Lauenborg Dahl, efter højskoletræffet i uge 6. Her var knap 30 højskolelærere samlet for at diskutere fag, arbejde og aktuelle fagpolitiske problemstillinger.

Og træffet var virkeligt givende, fortæller Sigrid Lauenborg Dahl:

»D»Vi fik god tid til sparring og videns- og erfaringsdeling, og det er vigtigt. Det er både godt og interessant at få indsigt i, hvilke emner der fylder på andre skoler, og hvordan de tackler dem«, siger hun.

Der var flere nye højskoler repræsenteret ved årets træf, og det nuancerede billedet og gav helt nye input. For eksempel fortalte en jysk højskole, hvordan de var kommet godt i gang med at udvikle ny løn, siger Sigrid Lauenborg Dahl.

Det var utroligt dejligt igen at opleve det engagement og den begejstring, som opstår, når man sætter fagligt aktive højskolelærere sammen

Sigrid Lauenborg Dahl efter højskoletræffet

Færre fordomme

På træffet fyldte klassiske fagforeningsemner som arbejdstid, arbejdsmiljø, hviletidsbestemmelser og løn en del, og for Sigrid Lauenborg Dahl gjorde drøftelserne og diskussionerne det tydeligt, at højskolerne og højskolelærerne er på et helt andet udviklingstrin end resten af arbejdsmarkedet. Hun siger:

»Malthe (Ibsen Sørensen fra Ubberup Højskole, red.) har engang sagt, at vi er amøber på det her område, fordi vi både mangler viden og sprog om det, der knytter sig til at have en overenskomst. Det er et meget rammende billede. Men via de oplæg og de drøftelser, vi har på træffet, udvikler vi os til flercellede fagforeningsorganismer. Vi får en lidt større forståelse for alle de der spørgsmål om overenskomst, organisering af arbejdslivet, arbejdsmiljø og så videre«, siger hun.

Sigrid Lauenborg Dahl siger, at højskoleudvalget var drevet af idealisme, da det i sin tid bad Frie Skolers Lærerforening om at organisere højskolelærerne:

»Vi ønskede en overenskomst og aftalte forhold. Men fordi højskoleområdet er, som det er, vidste vi ikke ret meget konkret om, hvad en overenskomst indeholder, hvordan man forhandler den, eller hvordan man indgår gode lokalaftaler. Men den forståelse kommer lige så langsomt nu«, siger hun.

Med den konkrete indsigt falder en række fordomme til jorden, mener hun:

»Jeg tror, at mange af os har haft nogle forestillinger om, hvordan det er at arbejde under en overenskomst. Og vi har måske også frygtet, at det kunne være meget stift og rigidt. Men efterhånden som vi hører fra andre faggrupper, for hvem det er helt naturligt med en overenskomst, tror jeg, at mange af os tænker: "Wow. Det fungerer jo bare. Og de kan lokalt indrette sig på en fleksibel måde. Det er spændende"«, siger hun.

Dilemmaerne er der

Spørgsmålet om 11-timersreglen og hviletidsbestemmelserne fyldte på træffet. Emnet er brandvarmt, fordi det i slutningen af 2022 kom for en dag, at dele af højskoleverdenen mener, at højskolerne lokalt kan dispensere fra arbejdsmiljølovens bestemmelser. Ja, nogle højskoler mener, at arbejdsmiljøloven ikke gælder for dem.

Sigrid Lauenborg Dahl siger, at spørgsmålet om hviletid og arbejdstidens tilrettelæggelse er dilemmafyldt på højskolerne. Nogle højskoler mener, at det er umuligt at drive højskole, hvis de skal overholde reglerne. Nogle højskolelærere, der pendler langt på arbejde, har en interesse i at tage få, meget lange ugentlige vagter, selv om det bringer dem på kant med 11-timersreglen.

Så dilemmaerne er der. Både på højskolerne, blandt lærerne og blandt medlemmerne, siger Sigrid Lauenborg Dahl.

Men på træffet oplevede hun stor solidaritet med reglerne og resten af arbejdsmarkedet:

»Det er vigtigt at huske, at reglerne om hviletid er til for at sikre, at man kan holde til at være for eksempel højskolelærer hele livet. Men det kan også være nødvendigt at kunne fravige en gang imellem, og de fravigelser skal naturligvis komme med en kompensation. Derfor ønsker vi at få en overenskomst, så vi kan forhandle om hviletiden og indgå fornuftige lokalaftaler på området. Så vi ikke bare forærer guldet væk«, siger hun. ■