Derfor elsker jeg mit fag: Musik

»Det er svært at lave musik, hvis man er trist og sur«

Marianne Duus underviser i musik på Nr. Lyndelse Friskole. Hun spiller også til al sang og musik på skolen.

Foto Mette SøndergårdFoto Alex Tran

Hvad er det allerbedste ved musik?

Glæden. Musik spreder glæde. Det er svært at lave musik, hvis man er trist og sur. Man bliver glad i låget. Det gør de fleste elever også. Intentionen er at opnå den der fornemmelse ”nu kører det”, og at vi er nødt til at gøre det sammen. Det giver en fællesskabsfølelse, når sammenspil lykkes. Man bliver helt høj, og det gør eleverne også.

Hvorfor valgte du at undervise i musik?

Jeg har altid spillet musik. Min mor var også musiklærer, og jeg har spillet klaver, siden jeg var helt lille, og jeg har sunget i mange kor. Der har altid været musik i mit hjem. Så det lå i kortene, at jeg også skulle arbejde med musik, og derfor har jeg musik som linjefag.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Sammenspil. Det er der, det bliver fedt, når det hele går op. Men det er også kaotisk. Man skal hele vejen rundt til alle elever, da de ikke ved, hvad og hvordan de skal spille. Der er mange bolde i luften. Men når det ender med, at vi kan spille sammen og det lykkes, så er det megafedt. I en klasse er der jo altid forskel på, hvor meget eleverne kan, men her er man en del af fællesskabet, uanset hvor meget man kan. Vi er afhængige af hinanden, og det er fedt.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

”Hvad skal vi spille i dag?” Når eleverne stiller det spørgsmål, så er det, fordi de håber, at vi skal op i musik og spille sammen. De vil gerne spille, og det er der noget engagement i. Da jeg begyndte på skolen, var der måske 70 procent af eleverne, som spillede i musikskolen. Vildt mange elever kunne en masse. Sådan er det ikke i dag. Det kan man godt mærke.

Hvilke fordele har musik?

Der er mange fordele. En af dem er, at det er et kreativt skabende fag, og det er altid godt. Eleverne kan være med til at sige: ”Det kunne være bedre, hvis vi gør sådan her” eller ”Hvis vi lige ændre introen eller lægger en solo ind her”. De kan være mere med i arbejdet med sammenspillet end i en tekst i dansk. Det kan jeg godt lide. Og så er der hele sangskatten. Vi har altid sunget det første kvarter, fordi jeg synes, det er vigtigt, at de lærer kulturskatten omkring alle sangene at kende.

Hvilke udfordringer er der ved musik?

Ventetid. Sammenspil med 22 elever er mange, for oftest er man alene, og så bliver der meget ventetid. Det kunne være bedre, hvis man var to musiklærere, som kunne sætte i gang. For der bliver ventetid, når man skal rundt til alle og fortælle, hvad de skal gøre, når ikke ret mange kender noget til musik. De skal vente på, at læreren kommer rundt. Især de små elever har ingen musikdisciplin. De vil gerne bare spille, så snart de sidder med et musikinstrument.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Hvis man vælger musik som valgfag, er der indført en prøve i 8. klasse. Det ændrer faget, for så skal der mere teori på. Hvis man skal ruste dem bedre, skal de kende lidt musikhistorie og have lidt rytme- og nodekendskab. I starten var det rent sammenspil og ikke andet. Nu er man nødt til at indføre lidt andet også, og det er lidt ærgerligt. Det er fint nok med mere teori ind over, men nogle gange skal de også bare have lov til at være kreative. Mange dygtige musikere er ikke nødvendigvis blevet undervist i teori, og jeg synes ikke, de kreative fag behøver være så boglige. Det skal man i hvert fald passe på med.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med?

Glæden ved at spille, glæden ved musik, og at de opdager nye genrer, som de ellers ikke ville have lyttet til eller ville have spillet. Og så at de har lært nye sange. Og lært at turde synge sammen med andre.

Hvad kan andre lærere lære af musik?

At turde springe ud i noget. At turde det der kaos, som det er. Og at det alligevel ender i noget fedt. Turde satse lidt en gang i mellem.

Hvis du må ændre noget ved faget, hvad vil du så ændre?

Flere musiktimer på skemaet. Og så er det vigtigt, at vi har uddannede musiklærere, som kan spille et instrument, og som brænder for faget. Det betyder meget, at læreren brænder for faget, for det er hårdt at have musik – og fedt på samme tid.

Hvad er den bedste ide, du har fået i musik?

Måske er der mange, der gør det, men jeg vil fremhæve, at vi på skolen også øver salmer med de yngste elever. En time om ugen har de sang på skemaet. Nogle gange går vi over på plejehjemmet og synger for de ældre, og det er enormt rørende. Dels at de små børn har lært salmer, men også at se de gamle, som sidder og synger med. At se hvad musikken gør ved folk. Det kan bare et eller andet. De ældre bliver så rørte, at vi er nødt til at forklare børnene, at de gamle græder af glæde, og at det ikke er, fordi de ikke kan lide det.

Hvad har du gjort, som du aldrig kommer til at gentage?

Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre, fordi jeg er erfaren, men tidligere kunne jeg sige: ”Nu sætter I jer bare hen til instrumenterne”. Så går det jo galt. Man skal være meget tydelig i musik. I hvert fald når man har de små. Der er nødt til at være nogle regler, men det lærer man ret hurtigt. ■

Derfor elsker jeg MUSIK // Marianne Duus, 53 år, Nr. Lyndelse Friskole, Fyn