Derfor elsker jeg mit fag: Matematik

»Matematik er sproget for, hvordan tingene virker«

Rasmus Andersen har lavet 270 film med matematiske gennemgange til eleverne, og han har ideer til mindst 1000 film. Han bruger dem både i undervisningen, som lektier og til de elever, som ikke har været til stede, eller som har brug for flere gentagelser.

Tekst Mette Søndergård Foto Henning Hjorth

Hvad er det allerbedste ved matematik?

At jeg brænder for det. Og når man selv brænder for det, så kan man se alle mulighederne og får en masse inspiration, så børnene får en ahaoplevelse og siger: ”Ej, hvor spændende”. Det er det fedeste ved matematik. Det næstfedeste er, når man får omsat det til noget i praksis. Hvis man for eksempel beder børnene om at hænge ti T-shirts op på en tørresnor med et overlap mellem hver T-shirt, så man sparrer på klemmerne. Hvor mange klemmer skal man så bruge? Og hvad så, hvis vi har 10.000 stykker tøj? Når man giver børnene sådan nogle opgaver, så vækker man deres nysgerrighed på at udforske matematikken.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Jeg kan bedst lide mundtligt matematik. I den skriftlige kan det være svært at redegøre for sine ræsonnementer. Det får man i den mundtlige del af matematik. Jeg kan bedst lidt matematiske beviser og ræsonnementer – altså en række af uigendrivelige matematiske argumenter. Det har vi ikke meget i grundskolen, men jeg synes, eleverne selv skal finde ud af ”hov, den her formel duer jo til at regne det her ud”. Man husker det langt bedre, når man selv regner det ud i stedet for at få at vide, at ”sådan her gør du”.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Når de siger: ”Jeg kan ikke se, hvordan vi kan argumentere for, hvordan det her er, som det er”. Så opstår der en matematisk refleksion over, at man prøver at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen.

Hvilke fordele har matematik?

Matematik har den fordel, at matematik indgår i alting. Det skaber en logisk tankegang, som man kan bruge rigtig meget i sit privatliv. Hvor langt kan man køre i bilen, og hvor langt er der mellem tankstationerne? Hvordan virker en cd-afspiller? Matematik er noget af det mest hverdagsrelaterede, der findes, og er sproget for, hvordan tingene virker. Matematik er alt det faglige indhold, der ligger bag vores hverdag.

Hvilke udfordringer er der ved matematik?

Nogle lærere holder igen fagligt og har større fokus på klassedynamik og trivsel end på faglighed. Trivsel er også afgørende for læring, men jeg oplever omvendt, at faglighed giver trivsel, og at høj faglighed er med til at opretholde ro. Det er en udfordring for vores fag, hvis man holder igen rent fagligt, for så bliver niveauet for lavt. Jeg omsætter svær matematik til noget nemt forståeligt. Unge mennesker skal opleve, at ting ikke behøver være så komplicerede. Vi skal omsætte problemerne til noget, vi kender, så vi kan forholde os til det og regne det ud. Mange lærere tager bare bogen og gør det, der står i stedet for at omsætte matematikken til hverdagen og tage nogle lidt større bidder. Det ærgrer mig. Og det ærgrer mig, at der ikke er højere krav, for eleverne kan sagtens. Min 6. klasse består alle sammen folkeskolens afgangsprøve til en rigtig pæn karakter allerede nu.

I hvilken retning ændrer matematik sig?

Det ændrer sig meget i en it-retning, og det kommer til at handle mere og mere om, hvilke it-redskaber man skal bruge. For eksempel Excel, som kan regne det ud for os, i stedet for at vi lærer det i hånden. Det betyder, at eleverne bliver dårligere til at forholde sig til resultater. Elever kan skrive, at Storebæltsbroen er fire centimeter lang. Tidligere var eleverne mere tilbøjelige til at sige; ”Hov, kan det passe? Jeg må have lavet en fejl”. Nu skriver de bare det, programmerne kommer frem til. Jeg bliver ked af at se lommeregnere allerede i 3. klasse. Hvis de får lov til at bruge for meget lommeregner, bliver de dårligere til hovedregning. Det er værst for de svage elever. De magter ikke kampen med hovedregning. Alle dem, der har svært ved det, tager bare lommeregneren, og det er synd.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra dit fag?

Når jeg afslutter en klasse, har eleverne en lille opskriftsbog med sig. Her har vi løbende skrevet ned, hvad vi har lært. Mit mål er, at de fortsætter med at arbejde på den måde. At de kan sortere i matematik. Hvad er vigtigt? Hvad skal jeg skrive ned? Det er mit hjertebarn. Jeg har stadig min egen fra 9. klasse, og jeg bruger den stadig. Jeg viser den nogle gange til eleverne. De får også lov til at skrive i min bog, hvis vi har lært noget nyt. Den er bundet ind tre gange, så det er helt højtideligt, når vi tilføjer noget. De børn, som bruger den, bliver rigtig gode. De kigger i bogen – ”Er der noget, vi kan bruge til at løse vores problem?” Og så finder de et redskab. Det er lidt ligesom, når mekanikeren modtager bilen på værkstedet. Hvilket værktøj skal vi bruge, når vi skal have hjulboltene af? Sådan er det også med matematik-værkstedet. Det skal være fyldt med værktøj, som vi kan bruge, når vi får en udfordring.

Hvis du må ændre noget ved matematik, hvad vil du så ændre?

Jeg vil gerne have mere matematik ind på læreruddannelsen. Alt for mange lærere følger bare bogen og mangler inspiration. Der skal meget mere matematik ind på læreruddannelsen, så man får mere inspiration til faget. Jeg ved godt, at jeg er nørdet og vil for meget, men børnene bliver så glade, når man virkelig brænder for det.

Hvad er den bedste ide, du har fået i matematik?

Den bedste undervisningside er, at ”vi gør det i fællesskab”. At inddrage eleverne i, hvordan tingene skal løses. Så føler de også, at det er deres metode. Jeg bliver enormt stolt, når jeg forklarer noget, og der så både går noget op for mig og for eleverne. For så har de været med til at udvikle en metode. Når vi sammen kaster os ud i noget nyt, og jeg siger: ”Det aner jeg ikke, men lad os gå ud i værkstedet og se, hvad vi har af værktøjer”. Men jeg er også enormt glad for, at jeg opdagede effekten af de små matematik-film, jeg laver til eleverne. De er blevet en kæmpe succes. ■

Rasmus har lavet 270 film med matematik – og har ideer til 1000

Beviset for at der er 180 grader i en trekant, hvad er forskellen på et kvadrat og et rektangel, hvordan ganger man ind i en parentes og fire trin til at finde en fællesnævner.

Det og 266 andre film med matematiske gennemgange, kan man finde på YouTube, og de er alle lavet af Rasmus Andersen. Det startede under corona, hvor han skulle hjemmeundervise. Men da han opdagede, hvor meget både eleverne og han selv fik ud af det, blev han ved. Det er nu blevet til 270 matematiske gennemgange, hvor han tegner og forklarer.

»Jeg bruger filmene på alle mulige måder. Nogle gange beder jeg eleverne se en film på forhånd som en lektie. Andre gang kan de se filmen sammen med deres forældre derhjemme, hvis det er svært. Så ved forældrene også, hvilken metode vi bruger, og så finder de ud af det sammen«, fortæller Rasmus Andersen.

Han bruger det også i undervisningen, hvor han nogle gange sætter en film på i stedet for at stå ved tavlen.

»Det giver mig meget mere tid og overskud til Svend- Bent, der er ked af det, eller andre som har brug for støtte. Det giver mig også mere tid til at hjælpe dem, som har svært ved matematikken. Når nogen er syge, kan jeg sende et link ud, og så kan eleverne se det lige så mange gange, de vil«, forklarer han.

Det tager tre-fire timer at lave en film på otte minutter med et matematisk bevis. Rasmus Andersen bruger lang tid på at sætte sig ind i stoffet og finde den bedste måde at forklare det på, så det bliver enkelt for eleverne.

»De fleste beviser hører ikke til i grundskolen, og det rækker også langt ud over min uddannelse, men det er min motivation at oversætte det, så børnene kan forstå det og den matematiske måde at argumentere på, og at jeg også selv lærer noget«. ■