Derfor elsker jeg mit fag: Bryggers

»Det sjove er jo, når de ligesom små børn bliver ved med at spørge: "Hvorfor det?"«

I faget bryggers er der fokus på at være selvforsynende og producere bæredygtigt. Faget benytter ikke køl eller frost. Derfor skal alt være tørret, syltet, henkogt, fermenteret eller på anden måde konserveret. Her står Kristoffer Brun med et stykke saltet modnet lammekølle.

Tekst Mette Søndergård Foto Astrid Dalum

Hvilke fordele har bryggers?

Jeg kan fedte med noget, jeg ellers skulle have fedtet med i min fritid. Jeg kan arbejde med landbrug, dyr, fermentering, ting, som alligevel interesserer mig. Jeg kan være ude, hvis jeg vil det, eller inde, hvis jeg vil det. Jeg bliver klogere på ting, som interesserer mig. Hvert skoleår lærer jeg noget nyt.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra faget?

Jeg håber, at de bliver motiveret til at tænke på klima i forbindelse med fødevarer. Tænke mere co2- neutralt, når de køber ind. Og så vil jeg gerne have, at de eksperimenterer lidt selv. Måske kan de have høns, der hvor de bor, eller tomater i vindueskarmen. Hvis de for eksempel kan lære at sætte pris på et produkt som sukker og bruge det med mådehold, fordi det er gået op for dem, hvilken proces det har været at producere, fordi de selv har været med til i min undervisning at rive 20 kilo roer, presse dem, koge dem og så ende med en sirup med en maltagtig bismag. Når vi har kæmpet så meget for det, bruger vi det med omtanke.

Hvad er det allerbedste ved bryggers?

At det er en legeplads. Jeg udlever mine personlige færdigheder på et ideologisk og et didaktisk plan. Jeg er ikke underlagt et pensum, jeg ikke selv har lavet. Unge mellem 20 og 25 år er så up to date med klimaudfordringer, at selv om det er mit arbejde, så bliver jeg også udfordret. De ved godt, at vi ikke skal dyrke jorden konventionelt. Det er fedt at give dem nogle konkrete redskaber og lære dem at reflektere over den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på.

Hvorfor valgte du at undervise i bryggers?

Det er, fordi jeg selv på et personligt plan er interesseret i regenerativt jordbrug. Jeg tror, det er gået så galt med klimaet, at vi ikke er reddet, fordi vi stopper med at lukke CO2 ud. Vi er nødt til i kæmpe skala at gå under nul. Hive CO2 ud igen. Det motiverer mig på et personligt plan til at arbejde med bæredygtigt landbrug og til at forbedre vores klima.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Det er mest tilfredsstillende, når eleverne får en ahaoplevelse, eller de er i et flow, hvor det bare er fedt. Det er særligt tilfredsstillende, når de begynder ubevidst at tænke på at maksimere de parametre, som faget sigter mod. Når de, uden jeg har sagt: ”Tænk på, hvordan vi minimerer CO2-udslippet i den her proces”, selv finder frem til, at vi kan erstatte gær fra køleskabet med noget fra bunden af vores vin, som står og gærer.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Spørgsmål af didaktisk karakter vil jeg helst have. Der bliver jeg selv bedre. Det sjove er jo, når de lige som små børn bliver ved med at spørge: ”Hvorfor det?”, indtil jeg selv bliver udfordret og ikke kan svare. Så kan jeg undersøge det til næste uge, eller jeg kan stille dem opgaven: ”Det skal I finde ud af og fortælle mig”.

Hvilke udfordringer er der ved bryggers?

Det er ekstremt bøvlet at være i et køkken med 20 mennesker, der alle skal gøre meget, og når der er gået tre timer, skal alle have lært noget, og de skal også have vasket op. Logistisk er det vanskeligt at have fire grupper, der hver laver noget forskelligt. Vi har for eksempel kun ét bryganlæg til øl.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Det bliver mere og mere aktuelt, fordi det rammer ind i klimadagsordenen, men der er også gået lidt populærkultur i den. De unge har hørt om fermentering i fjernsynet eller læst om det i Ud & Se og er meget fokuseret på at producere noget. Men vi kan ikke bare producere fermenteret hvidkål i hyldemeter. Især fordi mange unge mennesker slet ikke kan lide det. De synes, det har en prutsmag. Vi kan godt fermentere, men de skal smage på noget først. Og så skal de lære fermenteringen rent metodisk.

Hvad kan andre lærere lære af bryggers?

Vi falder hele tiden tilbage til tavle, powerpoint og mundtlig formidling. Det er nemt for os som lærere, men vores mål er jo ikke at have sagt ting, men at eleverne har brugt det. Vi ved jo først om de har forstået en andengradsligning, når de 11 år senere står og har lagt fliser på deres badeværelsesgulv. Vi skal holde fast i at bruge teorien i praksis, og det gør jeg hele tiden i mit fag. Vi falder nemt tilbage til, at når noget har forladt vores mund, så har eleverne lært det. ■

Derfor elsker jeg BRYGGERS // Kristoffer Brun, 35 år, Vestjyllands Højskole