Løn – det er ikke noget, vi taler om… eller er det?

Jalousi, misundelse, mindreværd og retfærdighedsfølelse. Løn er et samtaleemne, der kan sætte gang i svære følelser, og derfor er det noget, mange ikke taler om. Det tyder dog på, at unge er ved at bryde tabuet.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK // ILLUSTRATION: JUNIE

Svaret falder prompte og uden tøven, da forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen bliver spurgt: Ja, løn er et tabu i Danmark. Og det er det på mange måder, mener hun.

»Prøv kort at overveje, hvor mange der egentlig svarer ærligt, hvis du spørger, hvad de får i løn? Det er meget få«, siger hun.

Sygeplejerskekonflikten er et godt eksempel på noget, der tales højt om nu, men stadig er et tabu. For når man snakker højt om sin løn som sygeplejerske, kan det også skabe konflikter på tværs af jobbrancher, mener forbrugerøkonomen.

»Løn kan både være et tabu i en specifik gruppe og mellem grupper som eksempelvis jobbrancher, men det kan også eksistere mellem mennesker generelt. Lønnen eller en samtale om den kan skabe et skel mellem ellers ligeværdige venner, der knokler lige meget i hver deres job. Det handler om, at lønnen giver adgang til forskellige rettigheder og muligheder«, siger Ann Lehmann Erichsen.

En følelsesmæssig rutsjebane

Siden Ruder Konges tid har løn været et meget privat anliggende eller i hvert fald kun et forhold mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, siger Morten Emmerik Wøldike, der er sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling. I 2017 lavede instituttet en rapport, der netop undersøgte danskernes åbenhed om løn på arbejdspladsen.

Den viste, at seks ud af ti medarbejdere ikke taler med deres kolleger om, hvad de tjener. Samtidig var det tydeligt, at den holdning eller kulturelle norm er noget, de fleste har med fra forældre eller tidligere generationer. Derudover spillede janteloven også ind:

»Rapporten var meget tydelig: De fleste begrunder deres ulyst til at tale om løn med, at det er en privat sag, at løn er kompliceret, og at det er upassende at tale om løn med andre«, siger Morten Emmerik Wøldike.

Ifølge Ann Lehmann Erichsen er en af de store grunde til vores fælles tavshed, at folk er nærtagende. Man kan nemlig blive ked af det, jaloux, føle misundelse og mindreværdsfølelse, når snakken falder på løn – og så bliver der hurtigt en akavet stemning.

»Den enkelte kan være ked af at fortælle, hvad hun får, for hvis hende ovre til højre får mere, så jeg er ikke lige så meget værd. Det sætter gang i følelserne. ”Jeg har bare knoklet”, tænker man måske. Men man har jo ret til at sige sin egen løn«, understreger hun.

Unge bryder tabuet

Rapporten fra Institut for Menneskerettigheder viste nemlig også, at der var mange, der ikke var klar over, at de havde ret til at sige deres løn højt. Og derfor mener Ann Lehmann Erichsen, at ansvaret for at bryde tabuet ligger hos flere parter.

»Arbejdsgivere i Danmark råber jo heller ikke højt, at man gerne må sige sin løn højt. Hvis der er nogen, der har været til lønforhandling, og man spørger ”Nå, fik du så lønforhøjelse?” – så ender svaret typisk bare ved et ”ja”. For løn er ikke noget, vi taler mere om. Både lønmodtagere og arbejdsgivere i Danmark er derfor med til at bibeholde løn som tabu«, siger hun.

For et par år siden undersøgte Ann Lehmann Erichsen udviklingen i løn som tabu, hvilket gav meget stagnerende resultater. En ting, hun dog kunne se, var, at jo yngre man er, desto mindre synes tabuet omkring løn at være.

»Tabuet er ikke stort blandt unge, fordi lønningerne generelt er mindre der, eftersom man heller ikke har anciennitet endnu. Men når du bliver voksen, vokser uligheden også – og så vokser tabuet med. Især midaldrende mænd er ikke særlig glade for at tale om løn. Hvis man finder ud af, at man tjener mindre end sine venner – så er man ikke helt så meget mand«, siger hun.

Selvom man er smaddergod til det, man laver, og løser en kerneopgave, er man ikke altid synlig. Men for ledelsen kan synlighed være afgørende i forhold til løntillæg. Det opfatter mange som uretfærdigt, og det forstår jeg godt.

FORBRUGERØKONOM ANN LEHMANN ERICHSEN

Samme tendens blandt unge fandt DM (tidligere Dansk Magisterforening, red.), der ved årsskiftet lavede en undersøgelse blandt privatansatte medlemmer om, hvorvidt de talte med deres kolleger om løn. Hvert andet medlem, der havde 0-5 års erfaring, svarede ja. Blandt dem med 10-20 års erfaring var det kun hver fjerde, der talte om løn med deres kolleger. Det tyder på, at unge er i gang med at bryde tabuet, siger Morten Emmerik Wøldike:

»Men de unge møder også den modvilje og norm om, at det er upassende at tale om løn eller spørge til løn. Konsekvensen af den manglende lønåbenhed er jo, at vi forhindres i at sikre ligeløn. Derfor er det vigtigt, at de ansatte ved, at de ifølge ligelønsloven har ret til at drøfte løn og udveksle lønoplysninger med hinanden«.

Samtalekultur i grupper er vejen frem

Løn er kompliceret og sammensat af blandt andet anciennitet, erfaring, kompetencer og opgavefordeling. Det kan være svært at sammenligne, men kendskab til andres løn er vigtigt for at vurdere, om en lønforskel er ulovlig, mener Morten Emmerik Wøldike. Hvis man deler lønoplysninger med sine kolleger, kan man se, om der er lønforskelle, og det er muligt at vurdere, om en lønforskel er ulovlig ved at rejse en sag om ligeløn.

»Det er nemmere at skabe en kultur for at tale åbent om løn, hvis man tager det op som emne i sin faglige gruppe og blandt sine kolleger frem for selv at begynde at tale om sin egen eller spørge til andres løn. Det gør det også lettere at rejse emnet over for arbejdsgiveren og spørge ind til, hvordan arbejdsgiveren fastsætter lønniveauer«, siger Morten Emmerik Wøldike.

Ann Lehmann Erichsen mener også, at vi skal blive bedre til at sige vores løn højt i alle sammenhænge. Også selvom dem med de gode lønninger ikke er interesseret i det.

»Mange i det private får måske lige lidt rigeligt i løn. Det må man snakke om, så usunde strukturer kan komme frem i lyset«, siger hun. ■