3 minute read
Ni ud af ti højskolelærere har aldrig taget initiativ til en lønforhandling
Ny undersøgelse viser, at det også som højskolelærer kan betale sig at tage initiativ til en lønforhandling. Undersøgelsen viser også, at mange ikke får tillæg for den anciennitet, de har optjent.
AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK // ILLUSTRATION: JUNIE
I foråret sendte Frie Skolers Lærerforening et spørgeskema ud til samtlige medlemmer på højskolerne. Den skulle kortlægge højskolelærernes lønforhold, og det er der kommet flere påfaldende ting ud af.
Undersøgelsen viser blandt andet, at knap halvdelen af højskolelærerne ved deres ansættelse er blevet indplaceret på basisløntrin 1, til trods for at 87 procent svarer, at de havde relevant undervisningserfaring forud for deres ansættelse.
Lærerne i undersøgelsen angiver, at de i gennemsnit havde 4,5 års undervisningsanciennitet ved ansættelsen, men alligevel blev indplaceret på basisløntrin 1, og dermed kunne der altså have været mulighed for at hæve lønnen, fortæller Simon Astrup, konsulent i Frie Skolers Lærerforening.
»Det er væsentligt, at højskolelærerne tjekker deres CV igennem, da ansættelsesbekendtgørelsen fastslår, at relevant undervisningserfaring skal tælles med. Der er dermed god grund til at tjekke, om man får løn for det, man skal«, siger han.
Meget få modtager tillæg
Undersøgelsen viser også, at meget få højskolelærere modtager et lokalt tillæg som kvalifikations- eller funktionstillæg, som er et meget brugt tillæg på både efterskoler og grundskoler.
Kun 11 procent af højskolelærerne modtager et kvalifikationstillæg, mens 16 procent modtager et funktionstillæg, hvilket er markant færre end på de øvrige skoleformer.
»Der er nok mange højskolelærere, som ikke har kendskab til, at man kan tage initiativ og forhandle sig til et lokalt løntillæg. Men det er altså en mulighed«, siger Simon Astrup.
»Når man har fokus på lønnen, så sker der ofte noget med den«.
Initiativ betaler sig
89 procent af medlemmerne på højskolerne svarer, at de aldrig har taget initiativ til forhandling om løntillæg.
»Over halvdelen af dem, som modtager løntillæg, har selv taget initiativ til forhandlingen. Det tyder altså på, at det kan betale sig at tage initiativ«, siger Simon Astrup.
Blandt dem, som får et tillæg, angiver højskolelærerne i gennemsnit at modtage 2.453 kroner i kvalifikationstillæg, mens funktionstillægget i gennemsnit giver medlemmerne 1.967 kroner. En stribe medlemmer angiver at have modtaget et engangsvederlag for en særlig og betydningsfuld indsats. Her er der i gennemsnit givet et vederlag på 8.378 kroner.
Beløbene på tillæggene skal tages med forbehold, da det kun er en en lille gruppe, der modtager et tillæg.
Cirka halvdelen af foreningens medlemmer på højskolerne har svaret på lønundersøgelsen. ■
FAKTA: LØN PÅ HØJSKOLER
Da der ikke er en overenskomst på området, er højskolelærernes løn fastlagt i fire basisløntrin og vedtaget af Folketinget.
De fire løntrin for en fuldtidsmedarbejder:
∙ Basisløntrin 1 (1-3 år): 28.886,75
∙ Basisløntrin 2 (4-5 år): 29.997,78
∙ Basisløntrin 3 (6. år): 32.219,84
∙ Basisløntrin 4 (7. år og følgende år): 34.441,90
Dertil kommer et kostskoletillæg til alle på 1.453,59 kroner. I ansættelsesbekendtgørelsen står følgende:
- Dette SKAL udløse anciennitet: Undervisningserfaring fra f.eks. højskoler, efterskoler, friskoler, folkeskoler, højere læreanstalter.
- Dette KAN udløse anciennitet: Praktisk erfaring som anses for at være relevant for din stilling. F.eks. erfaring som journalist, musiker, træner, håndværker, kunstner m.fl.
