Kaffegrums og havbad flytter grænser på sommerhøjskole

Mens de fleste holder ferie, er mange højskolelærere på arbejde. Sommerkurser på højskoler er nemlig populære. På Egmont Højskolen syd for Aarhus udfordrer kursisterne sig selv i fag som 'Skriv dig ud af skuffen' og 'Vand'.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK // FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

»Åååh, det er koldt«, gisper Tia Solomon Jensen og træder et skridt op på badebroens trappe, mens tænderne klaprer afsted.

Iklædt badetøj og en klistret blanding af kaffegrums og honning, drejer hun rundt om sig selv på det lille trappetrin, mens hun står i vand til knæene. Hvis ikke hendes mor, Anne Mette Jensen, havde stået lige bag hende – også smurt ind i kaffe og honning fra top til tå – var Tia allerede på vej tilbage mod stranden.

På Egmont Højskolens sommerkursus i uge 30 har flere af kursisterne et fysisk handicap og derfor en hjælper med, der kan hjælpe dem i det fag, de har valgt at følge gennem ugen. I faget ’Vand’ handler det om at blive fortrolig med vandet og være nysgerrig efter at skubbe til sine grænser, fortæller højskolelærer Søren Bojer Kristensen.

»Havet kræver en større robusthed end svømmehallen, og meget af det, vi laver, skal føles som en leg. Derfor er det nødvendigt at have god tid, komme ned i tempo og føle sig tryg i gruppen«, siger han.

Først får kursisterne et bad i kaffegrums og honning, så et havbad fra den 170 meter lange badebro, og til slut står den på saunatur og smoothie.

På de lange højskoleophold i løbet af året kan der lægges en plan for de udeliv- og håndværksfag, Søren Bojer Kristensen underviser i, men på sommerkurset er der meget lidt fastlagt på forhånd. Han har en idéplan, men det endelige program bliver lagt løbende, når de kender vejrudsigterne og sammensætningen af kursister.

»På sommerkurserne må jeg gå mere på kompromis. Folk har ferie, så de kommer efter noget, og de skal have det godt. Det, og om næste skridt er det rigtige, er jeg mere opmærksom på her«, siger han.

Her hjælper Lone Schmidt sin medkursist Tia Solomon Jensen med at få lårene grundigt smurt ind i kaffegrums. Højskolelærer Søren Bojer Kristensen tjekker, at alle har det godt i udfordringen.

Ned i dybet

Tia Solomon Jensen elskede at være i svømmehallen Vandhalla for to dage siden. Nu vandrer hendes blik mellem den gråblå havoverflade og den medindsmurte kursist Lone Schmidt, der sidder i kørestol, og om lidt skal køres ned i vandet via badebroens særlige handicapelevator:

Et lille, kvadratisk plateau med en bænk og omkransende vægge med vandhuller, der sænkes ned i havet, så vandet trænger igennem stille og roligt.

Lone Schmidt har meldt sig til sommerkurset på Egmont Højskolen, fordi hun gerne ville lære, hvordan hendes krop opfører sig i vand. Hendes balanceevne er blevet noget anderledes, efter hun fik amputeret sit ben. Derfor har hun en hjælper med nede i vandet.

Pludselig tager Lone Schmidt sig til øret. Noget, der mest af alt lyder som en sækkepibesolo, overdøver al samtale. Elevatoren er i gang med at bringe havoverfladen tættere og tættere på hendes ben.

»Det… er… overhovedet… ikke koldt«, siger Lone Schmidt, da hun sidder i vand til navlen. Hun smiler stort, men Tia tror ikke helt på hende.

»Selvom man er omgivet af venner og kolleger på et rart sted, er det også lange dage og mange timer, man er på som lærer. Det kræver meget energi, så når jeg kører hjem, skal jeg bare have stilhed og slappe af. Det ved familien godt, så de er tit taget ud, når jeg arbejder på sommerkurser«, siger højskolelærer Søren Bojer Kristensen.

Poesi og spoken words

Ikke langt fra stranden og de kaffeindsmurte badenymfer er skriveholdet ’Skriv dig ud af skuffen’ i gang med en øvelse, hvor de skal sidde et sted i naturen for sig selv, være i nuet og beskrive det, de ser, sanser, føler og hører. Gennem ugen har de arbejdet med at skrive, men også formidle deres tekster, fortæller højskolelærer Morten John Mathiasen.

»Der er stor forskel i alderen på de her sommerkurser, og det giver noget helt andet end de lange kurser. Det kan også ses i teksterne. Ældre har for eksempel meget sværere ved at skrive vrede tekster end unge«, siger han.

På kurset ’Skriv dig ud af skuffen’ skal kursisterne lave en øvelse, hvor de skal sidde et sted i naturen for sig selv, være i nuet og beskrive det, de ser, sanser, føler og hører.

På de lange kurser kan han bedre bygge en kursists faglighed op og lære vedkommende at kende. Sommerkurset er lidt flygtigt og præget af nedslag, mener Morten John Mathiasen. Men det er også sjovt, fordi det er intenst. Og det er helt fint at arbejde, mens mange andre har ferie.

»For mig er det her en ferie fra bleskift og opvask. Jeg har jo holdt ferie med min familie«, siger Morten John Mathiasen, da skriveholdet begynder at vende tilbage.

Resten af året underviser højskolelærer Morten John Mathiasen primært i retorik på højskolen.

»Ih, hvor det rykker«

En af skribenterne er Elin Kyhl Svendsen. Hun er taget på sommerkursus, fordi hun »trængte til noget til hjernen og noget fysisk«. Hendes hjerneskade, der kom efter en hjerneblødning, gør, at hun kun kan bade i meget varmt vand – og det har Vandhalla.

»Men jeg valgte også det her kursus, fordi jeg gerne ville udfordre mig selv. Jeg drømmer om på et tidspunkt at komme til at skrive om de ting, jeg har oplevet efter min hjerneblødning. Det at skrive giver mig hold på mine følelser«, siger hun.

I dag har hun skrevet om milde bølger og en sol, der glimter i det grå hav.

»Jeg får hold på mine følelser ved at skrive. Så kan jeg putte dem i en kasse og tilbage i hjernen igen«, siger kursist Elin Kyhl Svendsen.

»Men skyerne bliver der, hvor de er kommet til / Det drypper nu / Og jeg må tilbage på skriveholdet, som jeg er heldig at være på i denne uge / og jeg nyder det i fulde drag«, læser hun.

»Mit liv går videre / Hurra! Ih hvor det rykker«.

»Fedt! Har du skrevet det? ’Ih hvor det rykker’?«, spørger Morten John Mathiasen.

»Ja«, svarer hun og smiler. ■