Frie Skoler 10, 2017

Page 1

10

Nr. 10 24. november 2017 22   BØRN

SKAL PÅVIRKES

24   KLASSEKULTUR 30   LOCKOUTEN

VERDEN VOKSER PÅ EFTERSKOLEN

VAR AFTALT SPIL

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

REPMØDE 2017

Frie Skoler følger Wilma Winther Bothes år på efterskole. Læs andet kapitel fra side 30

BREMSER MOBNING

SIDE 8 - 29


DANSK 7.- 10. KLASSE

NYT LITTERATURSITE „Et drømmesite for dansklærere“ Jens Christensen, dansklærer og læremiddelforfatter

Giv din begejstring for litteratur videre til dine elever, og del store læseoplevelser med dem. danskidybden.gyldendal.dk åbner litteraturens verden for dig og dine elever. 3 grunde til at vælge danskidybden.gyldendal.dk: ■

Du sparer tid i din forberedelse med mange færdige undervisningsforløb og eksemplariske læsninger af klassiske og moderne tekster

Du giver dine elever et stillads til arbejdet med genrer, der styrker deres kompetencer inden for fortolkning og skriftlig fremstilling

Dine elever får en uvurderlig hjælp til prøveforberedelsen med bl.a. analyse- og fortolkningsmodeller til samtlige genrer.

Det nye site kombinerer det bedste fra den populære genreserie Dansk i dybden med de fordele, der er ved at være digital. Du kan anvende websitet selvstændigt eller som supplement til genrehæfterne Dansk i dybden eller andre litteraturmaterialer. A067

Prøv danskidybden.gyldendal.dk gratis i 30 dage!

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

8-29 30

Foto Søren Skarby

Foto Marin Dam Kristensen

TEMA REPMØDE 2017 Meget var nyt på årets repræsentantskabsmøde, og målt på deltagerantal var det samtidig det største nogensinde. Læs Frie Skolers dækning, hvor vi bliver suppleret af seks deltagere, der løbende kommenterede begivenhederne på Messenger.

DET STORE SPØRGSMÅL

SKÆRPET TILSYN

6 Hvad er det bedste logo nogensinde?

38 Bredt politisk flertal vil stramme tilsynet

Eksperter svarer med tre meget forskellige bud på, hvad der er historiens stærkeste logo.

Nogle af forslagene i tilsynspakken er ok, andre er skræmmende, siger FSLformand Uffe Rostrup.

SERIE: ET ÅR PÅ EFTERSKOLE

PÅ SPORET AF LÆREREN

30 Hverdagen

44 Røde hjerte

Wilma Winther Bothe er faldet til på Langelands Efterskole. Så meget, at hun helst ikke vil være andre steder.

Hans Jørgen Vad har været politisk aktiv på venstrefløjen i mere end 40 år.

PRIVATE SKOLERS ÅRSMØDE

34 Privatskolerne: Tilskuddet skal ikke være en værdipolitisk yoyo Tilskuddet til de frie skoler har et passende niveau, og der er brug for politisk ro om skolernes økonomi, var budskabet på Danmarks Private Skolers årsmøde.

I HVERT NUMMER 4 REDAKTØREN MENER 4 VIDT OMKRING

DEMONSTRATION

32 NOTER

36 Det handlede både om Rynkeby og noget endnu større

42 JOB

Foto Alex Tran

Mellem 150 og 200 lærere mødte op en onsdag i starten november for at markere deres sympati med lærerne på Rynkeby Friskole.

36

42 KONSULENTENS BORD / AJOUR 43 KOLOFON 44 PÅ SPORET AF LÆREREN 46 VIDSTE DU... 47 FORENINGEN MENER

FORSIDEFOTO SØREN SKARBY

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2017

3


REDAKTØREN MENER

Demokrati er mere end flertalsstyre

D

a FCK-træner Ståle Solbakken i starten af november udgav en bog, skabte det en del overskrifter – helt som forventeligt, når en af de mest fremtrædende sportspersonligheder i Danmark udlægger teksten. Mere overraskende var, at det, der fik størst medieomtale, ikke var bogens indhold, men Solbakkens beslutning om at lade bogens overskud gå til et projekt, der hjælper uledsagede flygtningebørn til at dyrke mere idræt. For ifølge folketingspolitiker Kenneth Kristensen Berth fører Solbakkens donation til ”fordærv” af det danske fædreland, og i et uddybende interview kaldte han det ”ulækkert”. Gik man og troede, at et ethvert outreret synspunkt om flygtninge efterhånden var blevet ytret, blev man

klogere. Og som om det ikke var nok, så opfordrede Kenneth Kristensen Berth også Solbakken til at blande sig uden om politik, fordi han ”er gæst i vores land, og han bør selvfølgelig optræde som gæst”. I mine ører får Berths udtalelser det til at lyde, som om fædrelandet allerede er gået i fordærv. Jeg ved ikke, hvad det er for et Danmark, Berth er bange for at miste, men det er ikke ét, hvor man drager fælles omsorg for forældreløse børn, og heller ikke et, hvor talen er fri. Det er et paradoks, for Berth er ellers et præmieeksempel på, hvordan man frit kan ytre sig, uanset hvor lidt man har at byde på. Man får indtryk af, at han slet ikke ved, at det land, han påstår, at han forsvarer, har en demokratisk tradition, som ikke blot handler om simpelt flertal,

BRUG forstyr ikke-funktionen

H

vis du vil være så skarp som muligt, skal du tænke over, hvordan du bruger din smartphone. Det viser senest en undersøgelse offentliggjort i Journal of Experimental Psychology, hvor forsøgspersoner løste en mentalt krævende opgave. Nogle med, andre uden telefoner. Personerne med telefonerne på sig mistede ikke bare fokus, når deres telefon vibrerede, deres arbejde blev også betydeligt ringere. En lignende undersøgelse fra University of California i år viste også, at jo længere væk telefonen var, da 520 forsøgspersoner udførte et svært stykke arbejde, desto bedre klarede de sig. Også selvom telefonen ikke ringede. Bare bevidstheden om muligheden for at lade sig distrahere af en telefon i den umiddelbare nærhed var nok til, at præstationsevnen blev forringet. UAN

4

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2 01 7

men også om alles mulighed for at tale frit og om beskyttelse af mindretal. Ikke mindst de sårbare. Én af mange måder vi gør det på, er ved at give mindretal mulighed for at drive skole. Den frihed er under pres, fordi man kollektivt klemmer stadig hårdere om en hel sektor på grund af fejl begået af en håndfuld. Det pres var et af temaerne på FSL’s repræsentantskabsmøde, som en stor del af dette blad handler om, og som i sig selv var et godt eksempel på demokratisk udøvelse med alt, hvad det indebærer af afstemninger, håndsrækninger til gode initiativer og direkte men respektfuld debat. Ulrik Andersen, redaktør

370

deltagere, incl. gæster, var med til FSL’s repræsentantskabsmøde. Det var det højeste deltagerantal i foreningens historie.


Vidt omkring

»Nu står stenen pænt pakket ind hos dem, der lavede den. Hvorfor jeg lever videre, mens de fleste andre fra dengang for længst er døde af druk, aner jeg ikke. Ærlig talt havde jeg aldrig troet, at jeg skulle blive mere end 62 eller 65 år, og det er længe siden, at jeg var bange for at dø. For jeg har fået lov til at leve livet«.

»Nogle af de elever, der fik prædikatet 'dygtig' af lærerne, gennemgik en social proces, hvor de over tid oplevede, at andre elever og

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

i nogle tilfælde også lærere blev irriterede på dem«. Ulla Lundqvist, lektor på Metropol og forfatter til et nyt studie, der viser, hvordan fagligt dygtige elever kan blive socialt sårbare. Fra Berlingske..

82-ÅRIGE KLAUS PAGH VAR FOR NOGLE ÅR SIDEN SÅ SIKKER PÅ AT DØ, AT HAN FIK LAVET EN GRAVSTEN. FRA JYLLANDS-POSTEN.

»At lade enkelte brodne kar føre til, at den grundlæggende frihed til at åbne og drive en friskole indskrænkes og alle øvrige friskoler mistænkeliggøres, er en udemokratisk skik, som vi bør holde os for gode til på Christiansborg. Vores velfærdssamfund og vores frisind er det bedste eksempel på, hvor langt man kommer med tillid. Det må vi ikke give slip på«. CAROLINA MAGDALENE MAIER, UNDERVISNINGSORDFØRER FOR ALTERNATIVET , MODSÆTTER SIG REGERINGENS

1. december: VM i kvindehåndbold starter i Tyskland. Det danske hold er i en hård pulje med Norge, Holland og Frankrig. Danmark har ikke været verdensmestre siden 1997, hvor turneringen også blev holdt i Tyskland, og Anja Andersen var i sit livs form. 2. december: I dag er det 75 år siden, at nobelprisvinderen Enrico Fermi havde held til at gennemføre den første kontrollerede nukleare kædereaktion i verdens første atomreaktor. Snart efter var atombomben født.

5. december: Boghandlerne har fra i dag Troels Kløvedals nye bog, Alle mine morgener på jorden, på hylderne. Kløvedal kalder bogen sit livstestamente og handler om alt fra Nordkaperen til kollektiver og livstruende sygdomme. 13. december: Det er den tid igen. En ny Star Wars-film. The Last Jedi er det ottende kapitel i Star Wars-sagaen, og fans kan se frem til at se Luke Skywalkers tilbagekomst. 14. december: Fra i dag og en uge frem bliver der spillet Dickens’ Et Juleeventyr på Frilandsmuseet i Lyngby. Kåre Bluitgen har bearbejdet den oprindelige tekst. Der er også skoleforestillinger om formiddagen.

FORSLAG OM STRAMNINGAF FRISKOLELOVEN. FRA SKOLELIV.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2017

5


Det store spørgsmål

Tekst Laurids Anderskov Nass og Ulrik Andersen Foto Coca Cola Company og FedEx.com

Hvad er det bedste logo nogensinde? JØRGEN STIGEL, LEKTOR VED INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI, AALBORG UNIVERSITET.

»D

et er Apple’s æble. Det har basis i et gammelt fænomen fra Biblen, og ligesom i syndefaldsmyten er der taget en bid af æblet. Det henviser til en form for frækhed og en måde at gå til virkeligheden på, som er præget af selvstændighed og kreativitet. Men grunden til, at det fungerer så godt, er ikke kun logoet i sig selv, det er også den måde, som det er sammenbundet med produktet på. Når du ser det lysende æble på bagsiden af fx en Apple-laptop, så ved du med det samme, at det er et Apple-produkt, og det er også det, der gør, at det fungerer så godt som productplacement i tv-serier og film«.

SØREN FAULI, FILMINSTRUKTØR, DIREKTØR M.M.

»D

et første logo, som faldt mig ind, er korset, som jo er tilpasset, da det kors, som Jesus hang på, slet ikke havde den øverste streg. Men ved nærmere eftertanke tror jeg, at det er det nazistiske hagekors (Svastika) med den hvide cirkel og den røde baggrund. I modsætning til det oprindelige soltegn er det nazistiske hagekors sat på højkant, som om det er i bevægelse, og den røde signalfarve

6

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2 01 7

sikrer, at man ser det øjeblikkeligt og drages. Hvis du bladrer 1000 logoer i højt tempo, vil jeg næsten garantere, at hagekorset er det, du hurtigst registrerer. Noget andet er selvfølgelig alt det forfærdelige, som vi forbinder logoet med, og som også har gjort, at logoet er forbudt i Tyskland«.

FLEMMING HOLM, PARTNER OG KREATIV DIREKTØR I REKLAMEBUREAUET ZUPA

»D

et er Fedex’ logo. Mellem e’et og x’et har de integreret en pil, som er svær at få øje på, men når du først ser den, kan du slet ikke se andet. Brugen af det negative rum er virkelig vellykket, og kommunikativt får de flettet en historie ind om, hvad det er, firmaet laver: bringer varer fra a til b. Det har et professionelt udtryk, man får indtryk af at kunne stole på dem, og det fortæller en historie«.


Skift til den læringsplatform, lærere og elever er glade for! • Læringsforløb vises direkte i skoleskemaet • Direkte integration til Cicero • Synkronisering med Google Classroom • Klar til Aula ”Vi er meget tilfredse med MoMo og har ikke været i tvivl, da vi skulle vælge læringsplatform. MoMo tager udgangspunkt i lærernes hverdag og er tænkt som et positivt bidrag til lærernes arbejdsliv. Man kan mærke, MoMo er udviklet af lærere – og der skiller den sig ud fra de andre læringsplatforme, vi har testet” Lene Ejsing Drost Lærer og PLC-konsulent, Tingagerskolen

Vil du vide mere om læringsplatformen MoMo, så send os en mail på learning@systematic.com eller læs mere på www.systematic.com/momo


8

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017


FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

REPMØDE 2017

FSL’s nye og større repræsentantskabsmøde blev holdt den 10. og 11. november i Nyborg. På de følgende sider kan du læse, hvordan det gik til, da FSL’s formandskab fik en ny periode, foreningen fik et principprogram, og debatten gik om løn, arbejdstid, investeringer, underretninger, frihed og en hel del mere Repmødefotos Martin Dam Kristensen

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 10. / 11. N OV E M B E R 2017

9


Principprogram

Repmødefotos Martin Dam Kristensen

FSL har fået et principprogram

F

SL’s politiske retning er sat. På repræsentantskabsmødet i Nyborg blev der således vedtaget et nyt politisk principprogram, det første af sin slags i foreningens historie. Behovet er opstået, fordi foreningen er blevet stadig mere politisk, begrundede FSL-formand, Uffe Rostrup. »Vi blander os i væsentligt flere debatter end tidligere. Alene det seneste år har det handlet om de muslimske friskoler, finansloven, skattelettelser, stramning af friskoleloven, diverse høringer af lovudkast, lønspørgsmålet, mobning og meget mere. Og det går hurtigt i dag. Meninger holdninger og debatter opstår hurtigt og dør igen. Så hvis vi skal have en stemme i debatten (…), så skal vi have et arsenal af basisholdninger, som vi kan trække på«, sagde Uffe Rostrup. Repræsentantskabet vedtog enstemmigt principprogrammet, som hviler på tre ben:

10

Lærerne, lærerarbejdet og det frie skoleområde. Det kommer i kølvandet på, at FSL de seneste år har udviklet en række politikker, som nu forankres i principprogrammet. »Principprogramet skal ikke ændres, hver gang vi har repræsentantskabsmøde – det er i hvert fald ikke tanken, men de underliggende politikker og ikke mindst strategier skal være dynamiske og tilpasses den virkelighed, som vi dagligt agerer i«, sagde Uffe Rostrup. Belært af diskussionen for et par år siden om vedtagelsen af et professionsideal var Uffe Rostrup forberedt på at blive beskyldt for, at principprogrammet var for luftigt. »Men I skal vide, at professionsidealet bliver brugt. Ligeså vil det være med principprogrammet. Det vil danne basis for den forening, som vi alle sammen hver dag forpligter os på at arbejde henimod«, sagde Uffe Rostrup. UAN

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017

FSL's principprogram FSL's nye principprogram står på tre ben: Lærerne, lærerarbejdet og det frie skoleområde. Under punktet ”det frie skoleområde” står der: - De frie skoler skal være et værdi- baseret alternativ til folkeskolen. - Forældre og skolekredses grund- lovssikrede ret til at oprette værdi- baserede skoler skal bevares. - De frie skoler skal have ret til at ansætte de lærere, som de finder bedst egnede til at bestride lærer- jobbet uanset deres uddannelses- baggrund. - De frie skoler skal have en høj grad af statsligt tilskud. - De frie skoler skal selv definere de pædagogiske forhold omkring skoledriften. Læs resten af principprogrammet på fsl.dk/principprogram


REPMØDE 2017

Formandskabet

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Genvalg til formand og næstformand i fire og to år

D

et var en ganske bevæget Uffe Rostrup, der på repræsentantskabsmødet blev valgt til en ny periode som formand for Frie Skolers Lærerforening. Ud over at takke repræsentanterne for tilliden forklarede formanden, hvorfor der er brug for et stærkt FSL. »Jeg tror, at vores forening er vigtig. Jeg tror, at hvis vi ikke var her, hvis vi var en del af Danmarks Lærerforening, så ville vores stemme forsvinde. Jeg tror, at vi er anderledes – ligesom mange af vores skoler er anderledes. Jeg tror, at vi har brug for at kunne være anderledes. Det koster på nogle parametre, men vi vinder på andre. Jeg tror, at der i et landskab, hvor der er ret stor uenighed mellem skoleforeningerne, er brug for en organisation, hvor alle skoleformer er repræsenteret. Sådan et forum er Frie Skolers Lærerforening«, sagde Uffe Rostrup. Uffe Rostrup blev valgt som formand uden modkandidater, og det samme var

tilfældet for næstformand Monica Lendal Jørgensen. I sin tale lagde hun vægt på, hvordan FSL godt både kan arbejde for sektoren som helhed og for forholdene på hver enkelt skole. »Vi skal selvfølgelig først og fremmest være en stærk stemme for lærerne på de frie skoler, men vi skal også kæmpe kampen for, at vores skoler kan blive ved med at være frie. Der er sommetider nogle, der siger, at vi ikke kan gøre begge dele. Der er nogle, som mener, at vi modarbejder skolerne, når vi stiller krav om, at overenskomsten overholdes, og når vi stiller krav om en fair løn til lærerne. Sikke noget vrøvl – hvis de frie skoler skal blive ved med at være fantastiske skoler for eleverne, så skal det også være fantastiske skoler for lærerne – og det fantastiske lærerliv indbefatter gode arbejdsforhold og en ordentlig løn«, sagde Monica Lendal Jørgensen. På grund af den nye struktur for repræsentantskabsmøderne, som nu kun

bliver holdt hver andet år, så blev Uffe Rostrup valgt for fire år og Monica Lendal Jørgensen for to. Årsagen til det er, at der i FSL’s hovedbestyrelse har været et ønske om, at formand og næstformand vælges forskudt. Og med repræsentantskabsmøder kun hvert andet år førte det sidste år til vedtagelsen af valgperioder på fire år. UAN

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 10. / 11. N OV E M B E R 2017

11


TR

EFTERUDDANNELSE

Knap 300 tillidsrepræsentanter deltog i TR-efteruddannelsen, der lå forud for årets repræsentantskabsmøde. Deltagerne kunne vælge mellem 15 forskellige moduler, og rådgivende retoriker Jesper Troels Jensen havde tiltrukket flest deltagere med titlen ”Retorik på arbejdspladsen”.

RETORIKER:

»Den gode tillidsrepræsentant sætter sig for at lave mindre« 42 tillidsrepræsentanter havde allieret sig med en retoriker for at blive bedre til at udøve deres hverv. Han opfordrede dem blandt andet til at udøve hvervet lidt mindre.

12

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017

L

øn, arbejdstid, arbejdsmiljø. Der er mange emner, en tillidsrepræsentant kan kaste sin energi efter, og mange ting kollegerne ønsker, at tillidsrepræsentanten gør noget ved. Men man flytter ikke noget ved at kæmpe på alle fronter samtidig, mener rådgivende retoriker Jesper Troels Jensen. »Den gode tillidsrepræsentant sætter sig for at lave mindre«, sagde han til de 42 tillidsrepræsentanter, og der blev nikket, smilet og noteret på både papir, computer, telefon og iPad rundt omkring ved de otte borde, deltagerne havde fordelt sig omkring. Det handler


dog ikke om at sætte mindre ambitiøse mål, tværtimod, men færre og klart definerede mål, så der er tid og overskud til at få både kolleger og ledelse med. »Det vigtigste i enhver sag er deltagerlisten. Deltagerne i en sag skal kunne se sig selv i den, og de skal kunne se, hvad der i det for dem. Ikke bare dine kolleger som helhed, men hvad er der i det for Kirsten, og hvad der i det for Kurt«, sagde Jesper Troels Jensen. Og hvordan gør man så det? Hvordan får man Kirsten og Kurt til at se sig selv i, at normering af timer på lejrture bør forbedres, hvis de hellere vil have højere lokale tillæg? Og hvordan får man ledelsen til at se sig selv i nogle af delene? Et sted man i hvert fald ikke finder svaret, mener Jesper Troels Jensen, er i overenskomstterminologi, procentsatser og tal. »Dine kolleger går ikke rundt i det her fagforeningscirkus, så du er nødt til at gøre begreberne forståelige, og skære ind til principperne i sagen. Det er ikke forskelligt fra undervisning af elever. Hvis de kan huske én ting fra din undervisning, så er du lykkedes. Hvis de ikke kan huske noget, så er det spild af tid«, sagde retoriker Jesper Troels Jensen. For lærer og relativt ny tillidsrepræsentant på Byens Friskole, Henning Villumsen, var der mange af Jesper

REPMØDE 2017

MORTEN LOHSE, OURE EFTERSKOLE: »Jeg var glad for det gamle koncept for repræsentantskabsmøderne, men det er spændende også at få mulighed for at arbejde med sig selv på en efteruddannelse. Jeg har fået en del ahaoplevelser, som jeg tager med hjem. Det handler blandt andet om retoriske virkemidler, jeg kan tage i brug, når jeg vil præsentere et ønske for ledelsen, men dem holder jeg for mig selv, det kan jo være, de læser med«.

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

LISE KRISTENSEN, HOVEN FRISKOLE: »Det er rigtig godt at komme ud og møde andre tillidsrepræsentanter. Jeg færdiggjorde grunduddannelsen i marts, og der var ingen grænser for, hvad vi skulle hjem og udrette. Så bliver man ramt af virkeligheden, og af hvor alene man står som tillidsrepræsentant. Det er ikke altid den mest populære rolle, og derfor er det så vigtigt at sparre med andre, der er i samme situation«.

HENNING VILLUMSEN, BYENS FRISKOLE: »Repræsentantskabsmødet er vigtigt nok i sig selv, men det kan være svært at tage noget med hjem til mit personlige virke, hvor jeg er optaget af at blive en dygtig tillidsrepræsentant for mine kolleger. Der giver efteruddannelsen en anden facet, og jeg er meget taknemmelig for at have fået den del med også«.

Troels Jensens pointer, han ville tage med hjem til Valby, og begrænsningens kunst var én af dem. »Jeg bliver ikke en dygtigere tillidsrepræsentant af at have en dagsorden med ti punkter, så jeg vil arbejde

på at have ét fokuspunkt og så være skarp på, hvad vi skal have ud af det«, fortalte han mod repræsentantskabsmødets afslutning, hvor indtrykkene fra efteruddannelsen havde haft tid til at bundfælde sig. JFC

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 10. / 11. N OV E M B E R 2017

13


REPMØDE 2017

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Børnekulturpris gik til frivillige ildsjæle

Børnekulturprisen

F

or første gang siden 2012 uddelte Frie Skolers Lærerforening Børnekulturprisen på foreningens repræsentantskabsmøde. Prisen gik til foreningen Broen, som hjælper udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt og andre fritidsaktiviteter.

Haumann, som var hurtig til at sende æren videre til de mange frivillige, der organiserer arbejdet ude i foreningens lokalafdelinger. ALLE HAR BRUG FOR FÆLLESSKABER »Tusind tak for I motivationen for at uddele prisen til Broen huskede FSLchecken og for blomnæstformand Monica Lendal Jørgensen tilbage på sin egen sterne, som er til ungdom i Store Hedinge syd for Køge, og hvor meget fællesalle de frivillige, jeg skaber omkring idræt fyldte dengang. Og netop arbejdet for at præsenterer. Vi skal give udsatte børn adgang til fællesskaber, de ellers ikke ville hylde de frivillige, være del af, var årsag til, at Broen skulle have Børnekulturpri- for det er dem, sen 2017. der gør det store »Vi har valgt at støtte Broen på grund af deres store ararbejde. De hjalp bejde for at støtte børn og unges fritidsliv. Alle børn har brug mere end 4000 børn og for meningsfulde fællesskaber. Det har de brug for i skolen, unge sidste år i vores 26 lokalafdelinmen også i fritiden. Broen hjælper børn med at give det der ger, det koster selvfølgelig en masse penge, og de puf, de har brug for«, sagde hun. 30.000 lander på et tørt sted«, sagde Erik Haumann. Deltagerne på FSL’s repræsentantskabsmøde fik syn for DE FRIVILLIGES PRIS sagen, for Erik Haumann havde medbragt to filmklip, som Til at modtage prisen var Broens sekretariatsleder, Erik viste, hvilken forskel Broens arbejde har gjort i børns liv. JFC

14

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017

AlfA


Udstyret er klar ved ankomst

Masser af tid til hyggeligt samvær A Travel på Sicilien i 2013

Kom direkte på pisterne

Udfordringer for både nybegyndere og øvede AlfA Travel i Paris i 2

LAST MINUTE! SKITUR TIL NEUKIRCHEN FRA 2.898,5 dage på ski, fra 2.898,-/person* Rejs d. 12-18.01 eller 19-25.03 2018

Skolerejser med store oplevelser til små penge

Prisen inkluderer: • Busrejse t/r med 4-stjernet bus • 4 overnatninger i flersengsværelser

Fast kontaktperson fra start til slut

• Halvpension fra aftensmad på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

• 5 dages liftkort unge under 18 år • 5 dages skileje og hjelm

Tryghed uden uventede overraskelser

*Gælder ved min. 20 deltagere KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


Rikke Bech Futtrup fra BDO fremlagde resultatet af en rapport

Analyse

om økonomien på nye frie skoler.

Lærerlønnen betaler protestskolerne De frie skoler, som opstår, når kommunerne lukker små folkeskoler, kører på langt færre penge

16

L

avere lønomkostninger. Det er den væsentligste forklaring på et spørgsmål, som i flere år har undret Frie Skolers Lærerforening (FSL): Hvordan er det muligt for forældrene at drive små frie skoler i landsbyer, hvor kommunen må lukke folkeskolen, fordi den er urentabel? FSL fik revisionsfirmaet BDO til at granske regnskaberne for en række frie skoler, der afløser lokale folkeskoler, og

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017


Lærerne skal ikke finansiere det frie skolevalg

D

et er ok, at de frie skoler samlæser flere klasser. Det er ok, at eleverne har kortere skoledage, hvis bare skolen lever op til friskoleloven. Men det er simpelthen ikke fair, at frie skoler, som opstår, fordi en folkeskole lukker, betaler en væsentlig lavere lærerløn end den lukkede folkeskole. Især ikke, når lærerne på de nystarede frie skoler underviser mere end kollegerne i folkeskolen og på andre frie skoler. Det siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, i en kommentar til BDO-undersøgelsen, som blev offentliggjort på repræsentantskabsmødet. »Lærere på de frie skoler, som opstår i kølvandet på lukkede folkeskoler, har en berettiget forventning om, at lønforholdene er nogenlunde de samme som på

den gamle skole«, siger Uffe Rostrup. Han forstår godt, at forældrene vil oprette deres egen skole, når kommunen lukker landsbyskolen. Men det er ikke lærernes løn, der skal betale den nye skole: »Det er ikke de frie skolers opgave at stå i stedet for folkeskoler i landsbyerne, blot fordi overenskomsten giver dem mulighed for at drive dem billigere end kommunen«, sagde Uffe Rostrup, som langede hårdt ud efter det statslige lønsystem. I dag skal en lærer på en fri skole have omkring 45.000 kr. om året i decentral løn for at være på niveau med kollegerne i folkeskolen. Men skolen er ikke tvunget til at betale den decentrale løn, og derfor er der mange små og nye skoler, som ikke gør det. Og det er et problem, me-

revisorerne har sammenlignet skolernes regnskaber med regnskabstallene for de lukkede folkeskoler. Dermed får Frie Skolers Lærerforening for første gang svaret på det afgørende spørgsmål. Og svaret er klart og todelt. Undersøgelsen viser, at de frie skoler drives billigere. Elevudgift på undersøgelsens frie skoler ligger i gennemsnit 13.000 kr. under elevudgiften på den folkeskole, de afløste. Tallet bekræfter, hvad blandt andre CEPOS tidligere har dokumenteret: De frie skoler drives for færre kroner end folkeskolerne.

LØNNEN FYLDER MINDRE Men BDO-undersøgelsen graver dybere og undersøger, hvordan udgifterne fordeler sig på de to skoletyper, og her tegner sig et meget klart billede: Lønudgifterne fylder meget mindre på de frie skoler end i folkeskolen.

REPMØDE 2017

UFFE ROSTRUP OM BDO-UNDERSØGELSEN:

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

ner Uffe Rostrup: »Når det decentrale lønniveau er så højt, som det er i dag, er det ubegribeligt, at det ikke er noget, som skal forhandles mellem de overenskomstbærende organisationer«, sagde Uffe Rostrup. Han mener, at problemet er utåleligt, og derfor skal der findes en løsning på det ved overenskomstforhandlingerne: »Lærerne på de frie skoler må have sikkerhed for, at de faktisk får den løn, som vi forhandler os til ved overenskomsten«, siger han. Det må være slut med at finansiere nye skoler, tagrender og vinduer med lærernes lønkroner, mener Uffe Rostrup: »Hvis forældrene vil have en lokal skole, må de betale for det«, siger han. MHV

For eksempel udgjorde lønnen i 2015 88 procent af Nøvling Skoles samlede udgifter. Da skolen året efter genopstod som Asgaard Friskole, udgjorde lønnen 60 procent af de samlede udgifter. Hvor lønnen udgør mellem 82 og 97 % af de samlede driftsudgifter i folkeskolerne, udgør den mellem 60 og 75 % på de nystartede frie skoler i undersøgelsen. Så lønnen fylder en mindre del af et meget mindre budget.

DERFOR ER LØNUDGIFTEN LAV I sammenfatningen af undersøgelsen forklarer BDO den lavere lønudgift med tre forhold: For det første ligger lønnen på de nystartede frie skoler lavere end lønnen i folkeskolen. For det andet underviser lærerne på disse skoler flere lektioner, og dermed falder skolens samlede lønudgifter. Og for det tredje samlæser de nystartede frie skoler flere klasser, og derfor behøver de ikke at ansætte så mange lærere. MHV Du kan hente og læse undersøgelsen på fsl.dk/rep17

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 10. / 11. N OV E M B E R 2017

17


REPMØDE 2017

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Uddannelse

Snoren F klippet til FSLskolen Næstformanden løftede sløret for et nyt initiativ: en uddannelse for engagerede, fagligt aktive lærere på de frie skoler

18

oreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, præsenterede på repræsentantskabsmødets andendag et spritnyt medlemstilbud. Og det var et usædvanligt et af slagsen. FSL-skolen hedder det nye familiemedlem, og det er et uddannelsesforløb, som skal ruste engagerede lærere til at prøve kræfter med det faglige arbejde, forklarer næstformanden. »Vi håber, at vi på den måde kan styrke foreningen, fremme medlemsdemokratiet og kvalificere debatten om og på de frie skoler«, sagsiger hun. Uddannelsens første hold sætter sig på skolebænken i efteråret 2018, og de kan så se frem til 12-15 spændende uddannelsesdage, som er spredt ud over godt 15 måneder. Der bliver plads til 16 deltagere på uddannelsens første årgang, og de afslutter uddannelsen i forbindelse med repræsentantskabsmødet i november 2019. FSL-skolen er inspireret af andre organisationers skoler for kritikere og meningsdannere, fortæller Monica Lendal Jørgensen, men FSL-skolen sigter bredere: »Vi fokuserer ikke kun på meninger og retorik, men medtager også andre emner, der er vigtige for fagligt og organisatorisk arbejde«, siger hun. Ud over kommunikative færdigheder giver uddannelsen deltagerne viden om en række områder, som er vigtige for fagligt aktive: om fagbevægelsen og den danske model, om de Frie Skolers Lærerforening, frie skoler og deres historie, om organisering og sociale bevægelser. Hvis du tror, at uddannelsen kunne være noget for dig, så gå ind på fsl.dk/fslskolen og læs mere. MHV

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017


Er du og dine elever klar til terminsprøverne? Med Clio Onlines digitale læremidler sikrer du dine elever den bedst mulige prøveforberedelse: Digitale opgavesæt, I kan træne med

I vores selvrettende opgavesystem kan du gøre alle dine elever helt trygge ved den digitale prøveform.

Ressourcer til både dig og dine elever

Under portalens fane ”Ressourcer” finder du uddybende materiale om folkeskolens prøver og meget andet.

Prøvevejledninger til alle fag

Til alle fag har vores redaktører udarbejdet grundige beskrivelser, prøvevejledninger, oplæg og meget mere.

Gratis webinarer om prøverne

Deltag i et af vores mange gratis webinarer, og lad vores redaktører guide dig sikkert frem mod prøverne i alle fag.

Læs mere og prøv gratis på clioonline.dk/termin2017

Clio Online Inspirerer til ny viden


REPMØDE 2017

FRI ESKO LER SLÆR ERF Løn, OK18 og muslimske OREN skoler fik lærerne på talerstolen ING

Beretningen

Beretningsdiskussionen var usædvanlig kort i år

M

ed dialogteater, interaktiveafstemninger og andre inkluderende tiltag blev diskussionen på årets repræsentantskabsmøde anderledes, og det kan forklare, at der kom usædvanligt få indlæg, da mødet nåede til den klassiske beretningsdiskussion. Her blev det kun til tre punkter – løn, ok18 og muslimske skoler – når vi ser bort fra spørgsmålet om Lærernes Pension og paradis-papirerne, som behandles andetsted (se side 27).

LØN MED BUNDNIVEAU Lars Ankersen fra Kornmod Realskole gik på talerstolen og roste foreningens lønkampagne. Og han mener, at kampagnen løfter lønnen. Sammen med nogle kolleger deltog han på et af de lønmøder, foreningen arrangerede. Han troppede op i sikker forvisning om, at lønnen på hans skole var, som den skulle være, men han var klogere, da de gik hjem. Siden har lærerne på Kornmod Realskole forhandlet lønnen på plads, og det viser, sagde Lars Ankersen, at det nytter noget at tage kampen. Men kampagnen viser også, hvor svært det er at få skolerne til at udbetale den lokale løn, som de bør udmønte, og det skal foreningen være bevidst om ved de kommende overenskomstforhandlinger: »Vi skal have en aftale, som forpliger skolerne til at udbetale den decentrale løn«, sagde han.

20

Formanden for foreningen, Uffe Rostrup, var enig: »Vi presser, og vi trykker, og vi gør alt, hvad vi kan. Og det virker. Men jeg tror stadig, at et centralt lønsystem vil være bedre, for i dag er der reelt ingen forhandlinger om den lokale løns størrelse, og det problem skal vi have en løsning på ved overenskomstforhandlingerne«, sagde han.

LIDT GODT, LIDT SKIDT Uffe Rostrup blev også spurgt, hvilke forventninger han har til overenskomstforhandlingerne. Og han erkendte, at det ser svært ud. Fagforeningerne på det offentlige område oplever, at arbejdsgiverne er meget aggressive og meget lidt indstillede på at indgå aftaler og finde kompromisser. Det viser sig blandt andet ved, at de vil inddrage store gruppers betalte frokostpause, at de udfordrer kotymefridage osv. Omvendt er det meget positivt, at en samlet fagbevægelse denne gang bakker op om lærerne, mener Uffe Rostrup. En lang række fagforeninger skrev for nogle uger siden til Sofie Løhde (V), Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening og understregede, at de ikke vil forhandle overenskomst, før der har været reelle forhandlingerne om en arbejdstidsaftale for lærerne. »Det er en flot signal fra de andre fagforeninger, og der er ingen tvivl om, at det gør indtryk og lægger pres på arbejdsgiverne«, mener Uffe Rostrup,

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017

som takkede fagforeningerne for opbakningen.

TILSYNET ER VIGTIGT Et par gange blev der stillet spørgsmålstegn ved, om FSL skal bruge så meget krudt på de muslimske skoler og kampen for skolernes frihed. Men Hans Jørgen Vad var ikke i tvivl. Det skal foreningen. »Lige nu er det de muslimske skoler, politikerne driver heksejagt på, men hvem bliver de næste?«. For eksempel, siger Hans Jørgen Vad, vil en lovgivning i forlængel-se af Mette Frederiksens forslag om at forbyde frie skoler med over 50 procent ikke-danske elever kunne betyde lukning af de internationale skoler. Hans Jørgen Vad mener derfor, at det er vigtigt, at foreningen forsvarer skoler, så længe de overholder loven og reglerne. Men han understregede samtidig, at man skal være opmærksom på, at tilsynet i øjeblikket er under et voldsomt politisk pres. Foreningens formand, Uffe Rostrup, er enig i, at der ligger et stort politisk pres på tilsynet: »Der er helt klart en folkelig stemning, som siger, at det er helt ligegyldigt, hvordan vi kommer de muslimske skoler til livs, bare vi gør det. Og hvis tilsynet bliver politisk og påvirket af folkestemningen, så har vi noget, der bare er vildt uhyggeligt«, siger han. MHV


REPMØDE 2017

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Rep-debat

Debat med teater, monopol og app-afstemning Lørdag formiddag blev der eksperimenteret med nye debatformer på repræsentantskabsmødet i Nyborg. Det skete, da Dialogteateret med tre skuespillere og anført af konsulent Adam Løwert spillede scener fra et lærerliv og brugte dem som afsæt til debatter og app-afstemninger blandt mødets deltagere. Undervejs i det knap tre timer lange forløb blev der nedsat adskillige ”monopoler”, som diskuterede alt fra grænserne for tillidsrepræsentanternes arbejde til spørgsmål om, hvad FSL skal blande sig i i den offentlige debat, og der blev lavet wordclouds og meningsmålinger om, hvordan tr-rollen styrkes.

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 10. / 11. N OV E M B E R 2017

21


Debat om forslag

Tre forslag – tre nej'er

H

ans Jørgen Vad fra Lykkeskolen i Brabrand var den deltager, som stillede flest beslutningsforslag på repræsentantskabsmødet. Tre forslag det til. Men ingen af dem blev vedtaget. Han foreslog, at Frie Skolers Lærerforening (FSL) skulle tilslutte sig ”Danmark for Velfærd”, en politisk alliance af organisationer og fagforeninger, som arbejder for at sikre og udvikle den offentlige velfærd. Hans Jørgen Vad pegede på, at blandt andet Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet er med i alliancen, som han mener ikke er partipolitisk. Det bestred Niels Funch fra Nyborg Private Realskole. »Man kan ikke sige, at man ikke er partipolitisk, og samtidig sige, at skattelettelser udelukker velfærd. For det afhænger af øjnene, der ser. Der er også dem, der vil sige, at skattelettelser netop kan give større velfærd. Vi bliver en partipolitisk fagforening ved at sige ja til det her, og derfor anbefaler jeg klart et nej«, sagde Niels Funch. Kreds 2-formand Rikke Friis sagde, at hovedbestyrelsen anbefalede et nej. Hovedbestyrelsen vil ikke være en del af alliancen, men den vil gerne støtte alliancens kampagner fra sag til sag, når de ligger i forlængelse af foreningens formål. Hans Jørgen Vad foreslog også, at man ændrede foreningens demokratiske struktur, så foreningen igen holder

22

repræsentantskabsmøde hvert år – et todagesmøde ulige år og et endagsmøde i lige, for eksempel. Ricky Bennetzen, der er formand for Kreds 5, anbefalede på hovedbestyrelsens vegne forsamlingen at stemme nej. FSL vedtog sin nye struktur i november sidste år, og det vil være en zig-zag-kurs, hvis man ændrer den beslutningen, inden den er prøvet af. Endelig forelog Hans Jørgen Vad, at FSL-arbejdet for, at overenskomstkravene stilles som kronekrav i stedet for procentkrav. Procentkrav giver mest til de højtlønnede, argumenterede han, og FSL bør være solidarisk og arbejde for lønudligning. Minna Riis, der er formand for Kreds 7, argumenterede på hovedbestyrelsens vegne imod forslaget, og hun mente, at forslaget vil spænde ben for foreningens lønkampagne: »Som fagforening har vi fokus på at sikre medlemmerne de bedst mulige vilkår og udligne løngabet, og det gør vi ikke ved at stille kronekrav«, sagde hun. Hans Jørgen Vad tog de tre nederlag med oprejst pande: »Jeg bliver ikke en gammel sur mand af at komme i mindretal. Husk på, at der kun var 21 medlemmer i det kinesiske kommunistparti, da det blev grundlagt«, sagde den flittige forslagstiller og taler. MHV

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017


REPMØDE 2017

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Underretning

Kommuner sylter frie skolers underretninger

I

den skriftlige beretning forud for årets repræsentantskabsmøde blev der lagt vægt på vigtigheden af, at frie skoler og deres lærere sørger for at overholde deres underretningspligt. Men nogle gange gør kommuner det vanskeligt for skoler og lærere, fortalte Lykke Svarre fra Kreds 8. »Det er under meget ulige vilkår, at vi underretter, for det er meget forskelligt, hvordan de 98 kommuner forvalter samarbejdet med frie skoler. På vores skole har vi store udfordringer med at skulle sparke døren ind ved kommunen. Det er svært«, sagde Lykke Svarre. Der er kommuner, hvor samarbejdet mellem skoler og sociale forvaltninger fungerer fint, men i eksempelvis Holbæk, hvor

Lykke Svarer selv arbejder, oplever hun, at der er store problemer. »Det er umuligt at får en fast sagsbehandler tilknyttet, og men ved aldrig, hvem man ringer til. Det gør, at tiden går, og eleven som mistrives, får det ikke bedre. Vores elevers retssikkerhed er ringere, end den er for eleverne på de kommunale skole«, sagde Lykke Svarre, der opfordrede foreningen til at få lavet en analyse af problemet omfang i kommunerne. FSL-formand Uffe Rostrup var bekymret over meldingen. »Det er forfærdeligt at høre. Det her er et indsatsområde for foreningen, og vi må have KL (Kommunernes Landsforening) i tale. De må have forståelse for, at børn i frie skoler skal have samme muligheder for at få hjælp i det kommunale system som alle andre«, sagde Uffe Rostrup, og opfordrede alle der oplever lignende problemer til at kontakte FSL. UAN

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 10. / 11. N OV E M B E R 2017

23


Rynkeby Friskole

Rynkeby-lærerne blev hyldet af repræsentantskabet

D

a Uffe Rostrup i sin mundtlige beretning kom til lønkampagnen og kravet om fair lærerløn, bad han repræsentantskabet rejse sig og hylde lærerne på Rynkeby Friskole. For lærerne på den lille fynske friskole har om nogen taget

24

en for holdet, mente Uffe Rostrup. De nægtede at acceptere bestyrelsens krav om lønnedgang, de holdt sammen og stod fast – selv om det kostede dem deres lokale løntillæg. Forsamlingen kvitterede med at give de fem Rynkebylærere stående applaus. MHV

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017


P

REPMØDE 2017

Tillidshverv

FRI ESKO LER Repræsentantskabet SLÆR ERF gjorde op med OREN interessekonflikt ING

olitisk valgte i FSL, som også sidder i en skolebestyrelse med stemmeret, er nu nødt til at træffe et valg. Enten at forlade deres skoles bestyrelse eller også at sige farvel til deres politiske hverv i FSL. Det var resultatet af en vedtægtsændring, der blev vedtaget på et repræsentantskabsmødet, og som gør det klart, at man ikke længere både kan sidde med stemmeret i en skolebestyrelse og samtidig være valgt til kreds- eller hovedbestyrelsen i FSL. Forslaget kom fra FSL's hovedbestyrelse men blev ikke vedtaget uden en del forudgående debat. Ikke mindst i kraft af modstand fra Paul Hye, kredsbestyrelsesmedlem i Kreds 2 og bestyrelsesmedlem på N. Kochs Skole i Aarhus, hvor han er arbejdsmiljørepræsentant og dermed født medlem af bestyrelsen. »Jeg er ikke arbejdsgiver og opfører mig ikke som det i skolens bestyrelse. Jeg oplever snarere, at mine holdninger er vigtige, og at der bliver lyttet til dem. Med forslaget ekskluderer i dem, der vil kæmpe for ordentlige forhold for lærerne både via FSL og skolens bestyrelse«, sagde Paul Hye.

Uffe Rostrup, formand for FSL, mente imidlertid, at vedtægtsændringen var nødvendig, også selvom det muligvis fungerer fint med kasketsammenblandingen på enkelte skoler. »Men problemet er, at når man er fuldbyrdet medlem af bestyrelsen på en skole, så er man også med i beslutninger om løn- og ansættelsespolitik og dermed også medansvarlig, hvis der eksempelvis skal afskediges lærere. Det kan sætte folk i en loyalitetskonflikt«, sagde Uffe Rostrup Der er dog stadig mulighed for, at lærere kan være politisk valgte i FSL og sidde i en skolebestyrelse, så længe de ikke har stemmeret i bestyrelsen. Og det er også den bedste løsning, mente Rie Moos Villumsen fra Jelling Friskole, der selv sidder i skolens bestyrelse uden stemmeret. »Jeg har nogle gange glædet mig over ikke at skulle skrive under, når der kom et referat af et bestyrelsesmøde til underskrift. Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke kan komme i den loyalitetskonflikt«, sagde Rie Moos Villumsen. UAN

Næstformænd kan også være kasserer

H

idtil har medlemmer af FSL’s kredsbestyrelser ikke både kunnet være næstformænd og økonomiansvarlige i kredsen. Det blev imidlertid ændret med en vedtægtsændring på repræsentantskabsmødet, fremsat af Finn Trond Hansen fra Kreds 4. Ikke alle var dog begejstrede for forslaget. Niels Ravn Christensen fra Kreds 1 kaldte det organisatorisk uforsvarligt, og Alice Hansen mindede om, at man skal »tro på det bedste i alle mennesker, i hvert fald indtil, der kommer penge ind i billedet«. Hovedbestyrelsen bakkede imidlertid forslaget op, og det gjorde det meste af salen også, hvorfor det blev vedtaget med klart flertal. UAN

Kredsøkonomi

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 10. / 11. N OV E M B E R 2017

25


Der blev stilet spørgsmål om alt fra løn til loyalitet ved konsulenternes borde. Her er FSL-konsulent Kristina Dalgaard-Juul i gang med at besvare et spørgsmål.

Spørgelysten stod i kø ved konsulentens bord Konsulentens bord

26

»D

et fungerede rigtig godt«, siger Kristina Dalgaard-Juul, »og det var sjovt at få sat ansigter på nogle af dem, som vi ellers kun kender fra telefonen«. Kristina Dalgaard-Juul er en af de konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening (FSL), der i pauserne besvarede faglige og juridiske spørgsmål fra deltagerne på repræsentantskabsmødet. Det er første gang, foreningen har tilbudt rådgivning og vejledning i forbindelse med repræsentantskabsmødet, og efterspørgslen var stor. »De stod jo i kø ved bordene og ventede«, siger Kristina Dalgaard-Juul, der lige som de andre konsulenter var overrasket over spørgelysten. Og spørgsmål var der mange af. Tjenstlige samtaler, tr-rollen, samarbejdsproblemer, loyalitet, løn, ansættelseskontrakt, tidsbegrænsning, sygemelding, pædagoger i skolen, seniordage, valg af tillidsrepræsentant, besøg fra arbejdstilsynet mv. Og så en lang række spørgsmål, der handlede om tillidsrepræsentanternes egne forhold, for eksempel tid til tillidsrepræsentantarbejdet, fortæller Kristina Dalgaard-Juul. »Det er måske netop de spørgsmål, tillidsrepræsentanterne ikke finder tid til at stille i en travl hverdag«, siger hun. De mest udfordrende spørgsmål, Kristina Dalgaard-Juul fik, handlede om loyalitet. »Den type spørgsmål er ofte super svære, og vi kan sjældent svare generelt men må se på den konkrete situation«, siger hun. Et spørgsmål gik på, om man kan få problemer, hvis man på Facebook skriver, at man søger et nyt job, mens man stadig er ansat på skolen. Svaret var ja. MHV

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017


REPMØDE 2017

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Lærernes Pension

Skal FSL blande sig i LP’s investeringer?

F

å dage før repræsentantskabsmødet i Nyborg kom det frem, at Lærernes Pension (LP) investerer i firmaer, som er registreret i skattely på blandet andet Cayman Islands. Og det forargede i den grad Karsten Starcke fra Kreds 8: »Vi har alle penge i LP, så det er vores penge, der er endt i skattely. Vi er en forening, der lægger vægt på solidaritet, og derfor mener jeg også, vi bør være solidariske med det danske skattesystem. Derfor opfordrer jeg til, at vi laver en samlet tilkendegivelse om, at det er både forargeligt og forkasteligt, at vores pensionskroner sættes i firmaer i skattely«, sagde Karsten Starcke. Karsten Starcke formulerede derfor et resolutionsforslag, hvor repræsentantskabet udtalte kritik af Lærernes Pensions investeringer. Det forslag var FSL-formand Uffe Rostrup, der også sidder i bestyrelsen i Lærernes Pension, imidlertid ikke meget for. »Det her er et internationalt problem, som Lærernes Pension ikke kan løse, for det er først og fremmest et politisk problem. Og jeg er nødt til at sige, at det vil koste for alle læreres pension, hvis vi skulle lægge for stramme begrænsninger på, hvad LP kan investere i«, sagde Uffe Rostrup. Hans Jørgen Vad fra Kreds 2 var ikke imponeret over det argument »Ja, det kan da nok komme til at koste os noget, men det koster også noget for vores samfund, at vi har det her cirkus. Jeg kan ikke se, hvordan vi nogensinde skal gør op med det her svindel og svineri, hvis ikke en gang faglige organisationer er klar til at sende et signal«, sagde Hans Jørgen Vad. Uffe Rostrup fastholdt sit synspunkt om, at LP’s hovedformål er at skabe afkast til lærernes pensionsordninger, og at investeringer i det hele taget er en svær etisk sti at vandre på. Eksempelvis kan man have en politik om ikke at investere i våben, men vil man så investere i de fragtfirmaer, som fragter våben i containere, spurgte Uffe Rostrup retorisk for at illustrere de dilemmaer, der er forbundet med investeringer. Efter en del debat blev der stemt om resolutionen, som endte med at blive afvist af repræsentantskabet. UAN

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 10. / 11. N OV E M B E R 2017

27


Hæng lønnen til tørre Hundredevis af håndskrevne breve til Sofie Løhde, ministeren for offentlig innovation. Det var, hvad Uffe Rostrup, formand for FSL, tog med sig fra repræsentantskabsmødet i Nyborg, efter repræsentanterne havde ”hængt lønnen til tørre”. En stor del af deltagerne skrev nemlig om deres personlige erfaringer med lønsystemet, før de symbolsk hang brevet på en tørresnor. Uffe Rostrup afleverer stakken af breve til ministeren ved førstkommende lejlighed.

28

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 1 0. / 1 1 . N OV E M B E R 2017


F

rie Skolers Lærerforening havde i 2016 et overskud på 1,4 millioner kroner. Det var et væsentlig bedre resultat end forventet, idet der for første gang nogensinde var blevet budgetteret med et underskud på en million kroner. De røde tal udeblev imidlertid, og det var der flere grunde til. Først og fremmest en større medlemsfremgang end ventet, og så gav også kredsene, Hornstrup Kursuscenter og magasinet Frie Skoler overskud. Samtidig var udgifterne til blandt andet uddannelsen af tillidsrepræsentanter lavere end

Økonomi

ventet, og dermed kunne formand Uffe Rostrup altså præsentere et overskud, da han fremlagde foreningens regnskab på repræsentantskabsmødet. Her blev der også vedtaget budget for 2018, hvor der budgetteres med et overskud på godt 50.000 kroner. Bag tallet er en forventning om både stigende indtægter og udgifter. Indtægter i kraft af stigende medlemstal og udgifter på grund af blandt andet en fortsættelse af foreningens lønkampagne, udviklingen af en fagpolitisk talentuddannelse samt ansættelse af en ekstra konsulent på FSL’s sekretariat. Kontingentet fastholdes på det nuværende niveau. UAN

REPMØDE 2017

FSL fik uventet overskud i 2016

FRI ESKO LER SLÆR ERF OREN ING

Placeringen af repræsentantskabsmødet fastholdes – indtil videre

P

å vegne af Kreds 6 fremlagde Karen Pedersen fra Allindelille Friskole et forslag om, at repræsentantskabsmødet fremover bliver afholdt på to almindelige arbejdsdage, for eksempel torsdag og fredag. Det skulle få flere tillidsrepræsentanter til at deltage, og samtidig signalere over for kollegaer og ledelse, at tillidsrepræsentantens arbejde er så vigtigt, at de bliver indkaldt på almindelig arbejdsdage. Forslaget blev nedstemt fra salen, men bestemt ikke skudt ned fra talerstolen. På vegne af hovedbestyrelsen bad både formand, Uffe Rostrup, og kredsformand i kreds 4, Hans Erik Hansen, om tid til at afvente den evaluering, der vil blive sendt ud til hele repræ-

sentantskabet. Både dem, der deltog, og dem, der ikke gjorde. »Vi vil være kede af at være bundet af en beslutning fra repræsentantskabsmødet, før vi ved, om placeringen er svaret på, hvordan vi får flere til at deltage. Når vi kender svaret, så vil jeg love, at vi bruger det«, sagde Hans Erik Hansen. Lars Ankersen fra Kornmod Realskole i kreds 3 udtrykte bekymring for, om placeringen på to hverdage vil holde dem væk, der ikke kan få frikøb. »Hvis de ender med at skylde 15 timer, så kommer folk altså ikke«, sagde han. JFC

Planlægning

R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E · F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G · 10. / 11. N OV E M B E R 2017

29


Frie Skoler følger Wilma Winther Bothes år på efterskole. Her er andet kapitel.


ET ÅR PÅ EFTERSKOLE Tekst og foto Søren Skarby

Hverdagen Wilma Winther Bothe er faldet til på Langelands Efterskole. Så meget, at hun helst ikke vil være andre steder.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2017

31


"W

ilma skal rydde sit tøj op hver dag", står der på tavlen, der sidder på skabet i de fire pigers værelse. Det er hende selv, der har skrevet det. »Jeg er ikke særlig god til det, men jeg prøver virkelig«. Wilma Winther Bothe er ved at bære en favnfuld tøj op til sin seng på hemsen. Hun og hendes tre bofæller er i gang med den ugentlige hektiske oprydning og rengøring. Lige

Pause og tid til at finde skøre ringetoner på mobiltelefonen. Hver gang de hører en ny, bryder pigerne ud i store grin.

om lidt bliver værelset inspiceret af en af lærerne. De prøver at gætte på, hvilken seng eller i hvilket hjørne rengøringen vil få et ekstra tjek. Da de er enige, bliver kluden svunget en ekstra gang. De ligger og snakker i sengene, da det banker på døren. En lærer kommer ind og kigger sig lidt omkring, roser værelsets tilstand og fortsætter til naboværelset. Pigerne rykker sammen i en seng. Den næste time er den eneste midt på dagen, i hele ugen, hvor de ikke skal noget. De åbner en pose slik og forsvinder ind i en pigeverden af lige dele mobiltelefoner, musik og fnis.

Wilma Winther Bothe havde, inden hun startede på Langelands Efterskole, proklameret, at hun helt sikkert ville få hjemve. »Jeg har ikke hørt en lyd«, griner Jeanette Rathe, trivselslærer, og understreger, at »selvom Wilmas storesøster har gået på skolen, er hun blevet taget imod som helt sin egen. Og sin egen er hun helt sikkert«. Det med veninder, der får kærester, har Wilma Winther Bothe også talt med sine forældre om. Hendes far, Morten, siger, at det er noget, der lige skal læres. Hans datter er ved at have forstået det. »Det er sådan lidt underligt, når en veninde forsvinder ind i en kæresteboble. Heldigvis er her mange andre, og som regel dukker de op igen, når kæresteriet har nået et mere normalt niveau«. Drengene på skolen må føle det, som om de er i badeland. De er i absolut mindretal. Næsten tre fjerdedele af skolens elever er piger. Det var også et af Wilma Winther Bothes forbehold, inden hun startede på skolen. »Jeg var bange for, at det blev for meget hønsegård. I stedet har jeg fået en masse veninder«.

ERKENDELSE Veninder, og især én, har været meget vigtigt for Wilma. Omkring en måned efter, hun var startet på Langelands Efterskole, blev hun kaldt op på kontoret. »Jeg vidste bare, at der var noget galt. Kunne mærke det helt ned i maven. Jeg åbnede døren og spurgte med det samme, hvem der var død«. Mavefornemmelsen fejlede ikke noget. Hendes morfar var blevet fundet død om morgenen. Wilmas far kørte fra Nordsjælland til skolen og tog sig af hende, men hun insisterede på, at blive på skolen. De første dage efter dødsfaldet var de andre elever søde til at tage sig af hende. Men som Wilma Winther Bothes far siger, kan det være svært at forstå, at sorg ikke bare lige forsvinder. »Hendes eneste kontakt med døden indtil da var vores gamle hund. Erkendelsen af livets forgængelighed slår hårdt«. Mens de andre elever ikke mere var så opmærksomme på Wilmas sorg, fordi de, helt naturligt, er glade for hinanden og det at gå på efterskole, holdt en enkelt fast. »Olga gik lange ture med mig, imens vi talte om min morfar og savnet af ham. Hun var så sød. En dag sagde hun, at jeg skulle tænke på ham, som om han er i vinden. Det gør jeg så, og det hjælper«. Hun smiler sørgmodigt og kigger ud af vinduet. Skyerne haster afsted på himlen.

FÆLLESMØDE Højskolesangbøgerne står klar, men mange af sangene kan eleverne udenad.

32

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2 01 7

Ugens eneste fritime er slut. Hele skolen er samlet i den ene ende af spisesalen. De sidder alle på noget, der minder om


tilskuerpladserne i et amfiteater. Wilma trækker en tavle på hjul, hen foran dem. “Velkommen til Les (Langelands Efterskole, red.) hyggelige fællesmøde” står der på den. Det er hende, der har skrevet det. Hun skal lede det ugentlige møde sammen med to andre elever. Til at begynde med virker det som en uoverstigelig opgave at få ørenlyd. Alle taler med alle. Så sker det, som for udenforstående må betragtes som noget nær et mirakel. Wilma klapper en kort rytme med hænderne, og hele skolen svarer med to klap.. Så bliver der stille, helt stille. Wilma indleder mødet. Fællesmødet er stedet, hvor alle de kollektive beskeder bliver givet, og der er også nogle afstemninger. Eleverne skal lære om demokrati i praksis. Så er der bare lige det med mindretalsbeskyttelse. Blandt eleverne er der et flertal af veganere og vegetarer. Derfor bliver det besluttet, at der skal være to kødløse dage om ugen. Det bliver dog underkendt af forstander Lone Holme Jensen. »Hvis man er bare lidt kræsen, vil der nu være to dage om ugen, hvor man ikke får noget at spise. Det går ikke. Jeg kan gå med til en dag«. Der er ingen, der brokker sig. Alle kan se fornuften i det. De slutter med en skriftlig afstemning om, hvilke tre andre elever der skal være mødeledere. Wilma Winther Bothe har været det, siden skoleåret startede.

TIL TIME Hvis nogen skulle være i tvivl, kan det lade sig gøre at fnise lydløst. Wilma Winther Bothe og veninden Olga er eksperter i det. Uden en lyd lægger de nakken tilbage med et stort grin. Dansktimen er lige startet, og Jeantte Rathe fortæller dem om kortprosa. »Det må godt være lidt magisk. Skriv en historie, få den printet ud, og hæng den op i klassen. Det er efterskolernes dag i næste weekend. Gæsterne skal kunne se, hvad vi laver«. Eleverne finder deres computere frem og begynder at skrive. De to piger er lige nødt til at få overstået nogle flere lydløse fnis, inden de kan komme i gang. I modsætning til alle de andre skriver Wilma Winther Bothe analogt. Altså med blyant. Hun kan godt lide at skrive i hånden. »Det får en til at tænke mere over hvad man skriver«. Der er dog også en anden grund, ifølge hendes far, Morten »Hun skrev på et tidspunkt en hel franskopgave på sin telefon. Hele herligheden forsvandt. Det har nok skræmt hende en smule«.

Læseprøve på teaterlinjen. Wilma Winther Bothe var vild med Line Knutzons stykke. “Alle rollerne var nogenlunde lige store. Vi skiftedes til at “shine” på scenen.”

i København. De var en flok, der tog på café sammen. Indtil nu har Wilmas verden været Hillerød. Nu udvider den sig helt vildt« Tilbage på Langelands Efterskole har Wilmas verden dog igen fundet sit centrum. For nu. Som hun siger: »Jeg vil helst bare være her«.

VERDEN VOKSER Det har været efterårsferie, og Wilma har været hjemme. »Hold da op hvor jeg sov. Det var bare vildt underligt at sove alene. Min værelseskammerat, Tamara, og jeg ligger ofte i samme seng. Der var ikke små lyde fra andre i værelset« Hendes far fortæller, at datteren fik prøvet noget nyt i ferien. »Nogle af eleverne fra skolen bor inde omkring Nørreport

Wilma Winther Bothe prøver at holde styr på, hvem der er den næste, der skal have ordet til fællesmødet.


PRIVATE SKOLERS ÅRSMØDE Tekst Ulrik Andersen Foto Fotolia

PRIVATSKOLERNE:

Tilskuddet skal ikke være en værdipolitisk yoyo

»2018 er et overenskomstår. Det bliver spændende, om de meget forskellige synspunkter, der i øjeblikket bliver markeret fra begge lejre, kan bøjes, så der kommer et kompromis ud af forhandlingerne. Vi håber det, for ingen har glæde af langvarige uoverensstemmelser og ingen – absolut ingen – kan ønske en konflikt«. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler

Tilskuddet til de frie skoler har et passende niveau, og der er brug for politisk ro om skolernes økonomi, var budskabet på Danmarks Private Skolers årsmøde.

K

arsten Suhr, formand i Danmarks Private Skoler, sendte et klart budskab i den mundtlige beretning, da foreningen i slutningen af oktober holdt årsmøde i Nyborg. Foreningen er, slog han fast, ikke interesseret i det højere tilskud, som der bliver lagt op til i næste års finanslov. Den nuværende koblingsprocent på 75 er den rigtige, og den konstante justering af koblingsprocenten er ved at udvikle sig til en ”værdipolitisk yoyo”. »En stigning til 76 procent vil uvægerligt give modstanderne af privatskoler mere blod på tanden til mere kritik. Og timingen af tildeling af flere midler til frie skoler, samtidig med at de fleste uddannelsesområder skal spare, er ikke god. Det synes ikke rimeligt«, sagde Karsten Suhr. En anden grund til at sige nej til flere penge er, at de har det med at komme med krav om mere regulering. Og i den forbindelse er penge ikke alt, ifølge Karsten Suhr. »Vores frihed er det vigtigste. Hvorfor skulle vi ellers være her?«, spurgte Karsten Suhr. Formanden ønsker, at der kan komme ro om koblingsprocenten, så skolerne har mulighed for at planlægge økonomisk.

34

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2 01 7

For det kan også hurtigt gå en anden vej, end det gør nu. Socialdemokratiet ønsker nemlig det modsatte af regeringen og har slået til lyd for, at koblingsprocenten igen skal sættes ned på 71 procent, sådan som den var for få år siden. »Vi har for kort tid siden været nede på 71 procent, og hvordan gik det? Der blev optaget flere elever på de frie skoler, og forældrebetalingen steg markant. Er det det, socialdemokraterne vil opnå med deres forslag til en fremtidig kobling på 71 procent? Det er det næppe, men det er det, der vil blive konsekvensen«, sagde Karsten Suhr. Og præmissen om, at et lavere tilskud i stedet skulle kunne hjælpe folkeskolen, er også helt skudt forbi, sagde han. Og netop et eksempel på, at kampen om koblingsprocenten først og fremmest handler om værdipolitik. »Folkeskolerne bliver ikke bedre af at udhule privatskolerne. Og 320 millioner kroner, som forslaget vil tage fra de frie skoler, forslår jo som en skrædder et vist sted på folkeskolerne. Det vil gennemsnitlig give 250.000 kroner til hver folkeskole i Danmark. Det vil på ingen måde rykke noget«, sagde Karsten Suhr.


de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

Annoncer 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

BERLINSPECIALISTEN

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

januar 2010

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

TJEK

foreningens nye hjemmeside på www.fsl.dk :)

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2017

35


DEMONSTRATION Tekst Ulrik Andersen Foto Alex Tran

Det handlede både om Rynkeby og noget endnu større Mellem 150-200 lærere mødte op en grå onsdag i starten af november for at markere deres sympati med lærerne på Rynkeby Friskole.

N

aboerne åbnede forundret vinduerne, mens tv-journalisterne hev deres udstyr ud af varevogne. Foran Rynkeby Friskole stod lærere med skilte og slagsange og en megafon, der skrattede. For første gang i Frie Skolers Lærerforenings historie arrangerede foreningen i starten af november en demonstration specifikt rettet mod én skole og dens lønforhold, da mellem 150 og 200 lærere mødte op uden for Rynkeby Friskole i sympati med skolens lærere, som har mistet deres lokale løntillæg på 33.000 kroner om året. Men det var med blandede følelser, at FSL-formand Uffe Rostrup talte ved demonstrationen, fortalte han efterfølgende. »Det var på flere måder grænseoverskridende at stå foran en navngiven skole, Som lever af sit gode ry og rygte. Men det er også grænseoverskridende, det skolen har gjort, og derfor var demonstrationen nødvendig. For at vise vores opbakning til lærerne og for at vise, at det lønsystem, vi har, er til rotterne«, siger Uffe Rostrup. Kernen i lønkonflikten på Rynkeby Friskole er, at skolen har ønsket at sætte lærernes løn ned med 15.000 kroner om året. Det har lærerne sagt nej til, og i fraværet af en ny lokal lønaftale er den eksisterende lønaftale bortfaldet, og dermed har lærerne ikke bare mistet 15.000 kroner om året, men hele deres lokale løntillæg på 33.000 kroner. En uspiselig situation for lærerne på skolen, men også et eksempel, der illustrerer, at lønsystemet ikke fungerer, og at hele forhandlingssystemet er blevet undermineret, mener Uffe Rostrup. »Anders Bondo (Danmarks Lærerforenings formand, red.)

36

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2 01 7

sagde det meget fint ved demonstrationen. Det handler ikke blot om en friskole med 47 elever og seks lærere. Det handler om hele tillidssystemet, og at vi har en moderniseringsstyrelse som tilsyneladende gerne ser den danske model død og begravet«, siger Uffe Rostrup. Andre eksempler på den udvikling er i Uffe Rostrups optik forslag om at fratage statsansatte deres kutymefridage og de arbejdsgiverbetalte frokostpauser. Og derfor har der været ganske stor bevågenhed om Rynkeby-sagen i hele det faglige system, ifølge Uffe Rostrup. »Den har sat store ringe i vandet. Det var et emne på CFUkonferencen (Centralorganisationernes Fællesudvalg, red.) dagen efter demonstrationen, og jeg har blandt andet drøftet Rynkeby på et møde med formanden for AC (Akademikernes Centralorganisation). Det har vakt opsigt langt ind i de statslige organisationers rækker«, siger Uffe Rostrup. »Jeg har fået en del henvendelser Opmærksomheden i fagbevægelsen giver dog på den korte fra skoleledere, som ikke syntes, bane ikke penge til rugbrød for det lærerne var ok, atpå vi Rynkeby udstillede Friskole. en skole på lokalt den her DetEtkan jeg såMen måske sker der også noget påmåde. skolen. af FSL’s forstå, men jeg til synes mål med demonstrationen varmænd også godt at gøre forældrene heller ikke, at det er ok, at skolerne skolens elever opmærksommebare på den negative lønudvikling. kan sige, ”vi kan tage ny løn Og noget tyder på, at det lykkedes. I hvert er der blevet fra lærerne, så fald det gør vi”. Hvis der herskede en ordentlig arbejdsgiverindkaldt til ekstraordinær generalforsamling på skolen, hvor kultur på Rynkeby eller i Modernider forventes at ske udskiftninger i bestyrelsen. Hvad det komseringsstyrelsen, ville vi ikke være mer til at betyde for lærernesnødt løn,tilfølger vi de op her på på fsl.dk og i at tage skridt«, siger næste nummer af Frie Skoler.. FSL-formand Uffe Rostrup.


DEMONSTRATION Tekst Ulrik Andersen Foto Alex Tran

Det handlede både om Rynkeby og noget endnu større Mellem 150 og 200 lærere mødte op en onsdag i starten november for at markere deres sympati med lærerne på Rynkeby Friskole.

N

aboerne åbnede forundret vinduerne, mens tvjournalisterne hev deres udstyr ud af varevogne. Foran Rynkeby Friskole stod lærere med skilte og slagsange og en megafon, der skrattede. For første gang i Frie Skolers Lærerforenings historie arrangerede foreningen i starten af november en demonstration specifikt rettet mod én skole og dens lønforhold, da mellem 150 og 200 lærere mødte op uden for Rynkeby Friskole i sympati med skolens lærere, som har mistet deres lokale løntillæg på 33.000 kroner om året. Men det var med blandede følelser, at FSLformand Uffe Rostrup talte ved demonstrationen, fortalte han efterfølgende. »Det var på flere måder grænseoverskridende at stå foran en navngiven skole, Som lever af sit gode ry og rygte. Men det er også grænseoverskridende, det skolen har gjort, og derfor var demonstrationen nødvendig. For at vise vores opbakning til lærerne, og for at vise, at det lønsystem, vi har, er til rotterne«, siger Uffe Rostrup. Kernen i lønkonflikten på Rynkeby Friskole er, at skolen har ønsket at sætte lærernes løn ned med 15.000 kroner om året. Det har lærerne sagt nej til, og i fraværet af en ny lokal lønaftale er den eksisterende lønaftale bortfaldet, og dermed har lærerne ikke bare mistet 15.000 kroner om året, men hele deres lokale løntillæg på 33.000 kroner. En uspiselig situation for lærerne på skolen, men også et eksempel, der illustrerer, at lønsystemet ikke fungerer, og at hele forhandlingssystemet er blevet undermineret, mener Uffe Rostrup.

»Anders Bondo (Danmarks Lærerforenings formand, red.) sagde det meget fint ved demonstrationen. Det handler ikke blot om en friskole med 47 elever og seks lærere. Det handler om hele tillidssystemet, og at vi har en moderniseringsstyrelse som tilsyneladende gerne ser den danske model død og begravet«, siger Uffe Rostrup. Andre eksempler på den udvikling er i Uffe Rostrups optik forslag om at fratage statsansatte deres kutymefridage og de arbejdsgiverbetalte frokostpauser. Og derfor har der været ganske stor bevågenhed om Rynkeby-sagen i hele det faglige system, ifølge Uffe Rostrup. »Den har sat store ringe i vandet. Det var et emne på CFUkonferencen (Centralorganisationernes Fællesudvalg, red.) dagen efter demonstrationen, og jeg har blandt andet drøftet Rynkeby på et møde med formanden for AC (Akademikernes Centralorganisation). Det har vakt opsigt langt ind i de statslige organisationers rækker«, siger Uffe Rostrup. Opmærksomheden i fagbevægelsen giver dog på den korte bane ikke penge til rugbrød for lærerne på Rynkeby Friskole. Men måske sker der også noget lokalt på skolen. Et af FSL’s mål med demonstrationen var også at gøre forældrene til skolens elever opmærksomme på den negative lønudvikling. Og noget tyder på, at det lykkedes. I hvert fald er der blevet indkaldt til ekstraordinær generalforsamling på skolen, hvor der forventes at ske udskiftninger i bestyrelsen. Hvad det kommer til at betyde for lærernes løn følger vi op på på fsl.dk og i næste nummer af Frie Skoler.. F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2017

37


SKÆRPET TILSYN Tekst Mikkel Hvid

Bredt politisk flertal vil stramme tilsynet Nogle af forslagene i tilsynspakken er ok, andre er skræmmende, siger FSL-formand Uffe Rostrup

E

t meget bredt flertal i Folketinget – regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet – indgik den 7. november en aftale, som strammer tilsynet med de frie grundskoler endnu en omgang. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger til altinget.dk, at forslaget kommer, fordi ”… enkelte skoler har misbrugt deres frihed til at undergrave de demokratiske værdier …”, mens Alex Ahrendtsen (DF) samme sted er mere direkte og bramfri: ”Jeg er tilfreds med, at vi endelig får strammet op på friskoleloven, så for eksempel muslimske miljøer får sværere ved at misbruge vores frihed og tillid til at udbrede deres antidemokratiske og intolerante holdninger”. Aftalen indeholder ti punkter, og ifølge formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er der både skidt og kanel i pakken. I aftalen står der, at nye skoler skal forhåndsgodkendes, og at der i godkendelsen blandt andet kan lægges vægt på, om det kan forventes, at skolen vil leve op til friskolelovens regler. Her kan tilsynet blandt andet kigge på, om personkredsen omkring skolen gør det sandsynligt, at den lever op til kravet om demokrati, folkestyre og ligestilling. Det forslag giver Uffe Rostrup gåsehud: »Vi bør godkende og dømme skoler ud fra, hvad de gør – ikke ud fra, hvad vi tror, skolen vil gøre, og hvad vi forestiller os, at den kan eller ikke kan. Vi bør ikke dømme ud fra fordomme. Det gør man ikke i en retsstat«, siger Uffe Rostrup. Aftalen lægger også op til, at tilsynet kan fratage en skole retten til at være fri grundskole, uden at skolen først har været under skærpet tilsyn. I bemærkningerne til den politiske aftale står der blandt andet, at sanktionen kan bruges, hvis en ansat på en fri skole giver udtryk for meninger, som strider mod demokrati- og folkestyrekravet. En ekstern arbejdsgruppe skal give input til, hvilke grundlovssikrede rettigheder skolen skal forholde sig til.

38

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2 01 7

10 punktsaftale om skærpet tilsyn 1

Ny godkendelsesprocedure for nyoprettede frie grundskoler, her under vurdering af personkreds og lokaler

2

Mulighed for afgørelse om, at skolen ikke længere kan være en fri grundskole, uden at skolen har været placeret under skær- pet tilsyn

3

Generel styrkelse af tilsynet med kravet om uafhængighed

4

Styrkelse af tilsynet med skolers leje af bygninger

5

Forbud mod anonyme donationer til frie grundskoler

6

Undersøgelse af mulighed for udelukkelse af visse personer fra at virke på en fri grundskole i en tidsbegrænset periode

7 Større gennemsigtighed med skolekredsen 8 Whistleblower-ordning 9

Flere uanmeldte tilsynsbesøg

10 Undersøgelse af censor ordningen og ordningen for tilsynsførende (Læs hele aftalen på fsl.dk/presse)

»Der er fornuftige ideer i den politiske aftale, men også dele, som er virkelig skræmmende, og derfor vil vi som forening forsøge at påvirke lovgivningsarbejdet«, siger Uffe Rostrup.


Noter

EN N TIL BO RG R VE LK OM MEOLES KUR SUSC ENTE ERSK – DEN FRIE LÆR

VELK

– D EN

OMM

FR IE

LÆ R

EN T IL BO O LE S R K

ER SK

U R SU

SC EN

GEN

TE R

BORG EN er indret opho tet ldsrum , anret med smuk ke terkøkk en, sp lyse undervi Der er iserum sning plads slokaler og toi til ca. Lærer letter. , grupp 40 sko e- og længere len. Borge kursister, og møde n kan der ka varen rum, sål de eft n lejes er- og edes dann kursu e ram videre BORG men om sværelser uddann EN er til delta ful såvel elsesf hjælpe dt int ge korte orløb egreret midle . dagsku rne på r kan Lærer me d trå rser so benytte skoles m s. Kursu dløst netvæ øvrige facilit rk så eter ink sdeltagere alle mo kan en l. et om derne dvide fatten BORG re beny teknologisk de bib EN tte De e liotek tilbyde danner i n frie . særli efterg grad og vid ramm ereudd Rådgivn en om anne ing De lse til af pæ n frie og fa dago de fri Lære ciliterin giske og ku e rsk sk da g oles op oler ind rse ge, sko den en r af korte leudv gave enfor re ell ikling kelte me følge Korte er læ sforlø skole nde om d at ngere re Diplom varigh b videreuog længere råder: udda ed til varen ddan nnels ud de byde

m, gruppe- og møderu undervisningslokaler, t med smukke lyse BORGEN er indrette og toiletter. rkøkken, spiserum opholdsrum, anrette rne på ærelser til deltage og der kan lejes kursusv som r, rser kursiste dagsku 40 ca. korte Der er plads til rammen om såvel kan således danne Lærerskolen. Borgen lsesforløb. og videreuddanne længerevarende eftere teknologiske netværk så alle modern integreret med trådløst re benytte Den frie BORGEN er fuldt eltagere kan endvide Kursusd s. benytte k. hjælpemidler kan omfattende bibliote faciliteter inkl. et Lærerskoles øvrige at koles opgave med n om Den frie Lærers de områder: i særlig grad ramme indenfor følgen BORGEN danner til de frie skoler videreuddannelse og tilbyde efter- og varende efter-

Kortere og længere forløb med fokus videreuddannelses samt aktuelle dage, almendidaktik til på fag- og af pædagogiske ål kulturelle spørgsm eller længere varighed pædagogiske og og kurser af kortere elserne den enkelte skole i Drama. Uddann og gik” skoler tradition og pædago jde med de frie lse i ”De frie skolers t og i tæt samarbe Diplomuddanne ty College Lillebæl jde med Univerci kun udbydes i samarbe seminarer som ikke og møder til s endvidere Borgen udleje somhed relaterer sig til skolevirk Konferencer

ring Rådgivning og facilite orløb skoleudviklingsf

på fag e i ”D - og alm nelsesfo efter- og e frie arbejd pæda rløb me skoler endid e me gogis aktik d fok d Unive s tradition ke og samt us kultu og pæ rcity aktue Colle relle dago lle ge Lill spørgs gik” ebæl mål og i Dr t og i Borge tæt sam ama. Ud n ud dann lejes en relate arbejd elsern rer sig e me dvide e d de re til til sko frie sko møde levirk r og sem somhe ler d inarer som ikk e kun

s i sam

Konfer encer

Skal du på Ollerupkursus?

D

er er filosofi, friluftsliv og en masse midt imellem, når der i uge 12 holdes Ollerup-kursus. Kurset henvender sig til lærere, ledere og pædagoger på frie skoler. Ud over det faglige udbud byder kursusugen også på en række kulturelle arrangementer, morgensamlinger og musik. Kurset koster 8275 kroner. Der er rabat, hvis der er flere deltagere fra skolen, eller hvis din skole har en årspraktikant fra den Frie Lærerskole. Ollerupkurset har eksisteret siden 1976. Læs mere om næste års udgave på Den frie Lærerskoles hjemmeside. UAN

Skolehaver hjælper fagligheden på vej

S

kolehaver øger ikke blot trivslen i klasser, de giver også et klart fagligt udbytte. Det er konklusionen i en ny rapport om skolehaver fra DPU, Aarhus Universitet. Her fremgår det, at det giver mening at tage fag som dansk, matematik og naturfag med ud i haven. Karen Wistoft, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet, forklarer: »Som levende klasserum er der næsten ingen grænser for, hvordan skolehaver kan gavne disse fag, så der er god grund til at give alle børn et skolehaveforløb. Hvor det tidligere ”bare” har handlet om at lære dem at dyrke grøntsager og lave mad derude og få et tættere forhold til naturen, ved vi nu, at det også har en positiv effekt at integrere skolehaver med de lidt tungere skolefag«, siger hun. I rapporten gennemgås internationale studier på området og konklusionen er, at skolehaverne understøtter god læring. Så anbefalingen er klar: Tag ud i haverne. Uanset om det drejer sig om natur/teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet, eller fysik, kemi og biologi i udskolingen, er skolehaver et oplagt sted at iagttage og forstå naturprocesser. Og det gavner også danskundervisningen, når eleverne i forskellige genrer skal beskrive disse naturprocesser, sætte ord på smag og i det hele taget forholde sig til, hvad de oplever og lærer i skolehaven”, siger Karen Wistoft. UAN F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2017

39


Talerstolen

Af Laurids Anderskov Nass, erhvervspraktikant i journalistik, Vesterbølle Efterskole Foto Privat / illustration Fotolia

Maskinerne lærer os en masse E

I uge 44 var Laurids Anderskov Nass fra Vesterbølle Efterskole i praktik på Frie Skoler. Som en del af praktikforløbet skrev han denne klumme.

40

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2 01 7

n dag stod jeg i køen inde i en tøjbutik. Jeg stod bag et ældre ægtepar, som skulle have et par hullede, sorte, jeans. Jeg tænkte, at det ikke kunne være en af dem, der skulle have de bukser. De stod da også og snakkede om, at de skulle til fødselsdag hos deres barnebarn, som jeg gættede på, var cirka samme alder som mig, siden han skulle have de hullede bukser i fødselsdagsgave. De stod og snakkede om barnebarnet, og man kunne høre på deres snak, at han spillede meget computer. De talte om, hvor meget han da også sad ved ”den maskine”, og at hvis han havde fået to kr. i timen for at sidde ved den, så var han da godt nok ved at være multimillionær. Jeg stod og tænkte, at hvis de vidste, hvad man kan få ud af at sidde ved ”den maskine” i fem timer om dagen, så ville de slet ikke være så kritiske over for hans “overforbrug” af den. For jeg har altid spillet meget computer. Da jeg startede i SFO i børnehaveklassen, havde de Counter-Strike på computerne nede i SFO’en, og på grund af det har jeg nærmest haft engelsk siden børnehaveklassen. I dag snakker jeg engelsk flydende, og jeg spiller stadig Counter-Strike. Og man kan jo ikke se bort fra sammenhængen mellem computerspil og engelsk. Alle computerspil foregår i dag på engelsk, og det ville bare være dumt at ignorere dem som et læringsmiddel, fordi det ikke foregår i en bog. Hvis jeg skulle sige, hvad der har lært mig mest engelsk, skolen eller computerspil, så ville jeg helt sikkert sige, at det er computerspillene, for i starten af skoletiden har man ikke så meget engelsk. Men hvis man spiller hver dag, når man kommer hjem, så får man fire timer ekstra engelsk hver dag, hvilket er meget mere end alle de andre timer. Men computerspil kan også bruges til mere end sprog. De kan nemlig også blive brugt til at forstærke kammeratskabet i klasser. For i de fleste spil er der en form for hold, så hvis man tager nogle elever og laver nogle hold til spillene, så kommer spillerne på holdene til at samarbejde, og de bliver bedre venner. Så før i brokker jer over, at jeres unge sidder foran skærmen, så spørg og tænk lige over, hvad de har fået ud af det.


Noter

Danske elever er bedst til demokrati

Bornholm

I

en international undersøgelse af 94.000 elever fra 24 lande er danske 8.klasseselever dem, der har den bedste forståelse af politik, demokrati og samfundsforhold. Danmark har flest elever på øverste niveau i undersøgelsen, og desuden klarer elever med immigrantbaggrund sig bedre i Danmark, end de i gennemsnit gør i de andre undersøgte lande. Undersøgelsen viser også, at der har været en svagt stigende interesse for politik hos de danske elever siden 2009, og danske elever er dem, der taler klart mest med forældre og venner om politik. Og så vurderer danske elever også relationen til deres lærer væsentligt bedre end i de fleste andre lande. Undersøgelsen er lavet af IEA, der også står bag PIRLS-undersøgelsen (læsning) og TIMMS-undersøgelsen (matematik og naturfag). DPU, Aarhus Universitet, har stået for den danske del af undersøgelsen. UAN

Giv dine elever en sjov og lærerig lejrskole. Glæd jer til:

UNDERSØGELSE: Læremidler i dansk er for dårlige

D

e læremidler, som bliver brugt i danskfaget, understøtter ikke de dannelsesmæssige mål for faget. Det er konklusionen i en undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet. I undersøgelsen har dansklærere angivet, hvilke læremidler de bruger, og som de mener, er de bedste. Og ifølge Jesper Bremholm, adjunkt på DPU, lader undervisningsmaterialet meget tilbage at ønske. »Konklusionen er desværre, at læremidlerne ikke i tilstrækkelig grad hjælper lærerne med at opfylde fagets overordnede, dannelsesmæssige formål, og de dækker heller ikke fagets forskellige indholdsområder på en afbalanceret måde«, siger han. Men på hvilke måder er det så, at undervisningsmaterialerne falder for forskernes kvalitetskrav? Jesper Bremholm forklarer: »De dannende elementer i danskfaget består blandt andet i, at man arbejder med selvstændig tænkning, fortolkning, diskussion og perspektivering. Det er også vigtigt, at man forbinder elevernes egen verden med den faglige verden, ligesom det at se Danmark - og dermed også danskfaget – som en del af en større, global verden, også er en del af dannelsen. De elementer er desværre stærkt nedtonede i de læremidler, som lærerne bruger mest«. For at forbedre undervisningsmaterialerne i de danske klasseværelser anbefaler forskerne bag undersøgelsen at indføre fagfællebedømmelse af læremidler på samme måde som i forskningsverdenen. UAN

• Gratis rejse til Bornholm • Sjove læringsmuligheder i den flotte natur med alt fra busture til rappelling • Samarbejdsøvelser, som styrker klassens sammenhold • Skønne lejrskolesteder med swimmingpool og mange aktivitetsmuligheder

Ring nu: 56 95 85 66

info@teambornholm.dk www.lejrskolebornholm.dk F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2017

41


Konsulentens bord

Konsulentens

bord

Af Michael D. F. Sørensen, konsulent i FSL

Ü HUSK AT AFTALE DINE SÆRLIGE FERIEDAGE FØR 1. JANUAR Den 1. maj fik du fem særlige feriedage, hvis du var ansat på skolen i hele 2016. Det er som udgangspunkt dig, der bestemmer, hvornår de skal afvikles. Skolen kan dog nægte at imødekomme dit ønske, ”hvis afholdelsen er uforenelig med tjenesten, eller afviklingen set under ét afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt”. At du ønsker dagene lagt på skoledage med almindelig undervisning, er ikke uforeneligt med tjenesten. Det er først uforeneligt med tjenesten, hvis netop din tilstedeværelse er påkrævet. Du bør så tidligt som muligt varsle, hvornår du ønsker at afholde dine særlige feriedage, så skolen har en mulighed for at tage højde for dit fravær, og dermed også gøre det foreneligt med tjenesten, så du kan få dit ønske imødekommet. Har du ikke inden 1. januar lavet en aftale med skolen om placeringen af de særlige feriedage, får skolen retten til med en måneds varsel at placere dem til afholdelse inden 30. april 2018. De særlige feriedage kan afholdes både samlet, som enkeltdage og som brøkdele af dage. Har du meget varierende arbejdstider, fx hvis du har aften- og weekend-vagter, kan skolen sige nej til, at dagene udelukkende placeres på disse lange dage, idet de særlige feriedage samlet set nogenlunde skal afspejle en normal arbejdsuge. Bemærk, at man ikke længere kan indregne de særlige feriedage i arbejdstiden, ligesom der ikke kan laves kollektive aftaler om placeringen af dem. Der kan stadig mellem den enkelte lærer og skolen laves aftale om, at dagene udbetales i stedet for at blive afviklet. I så fald skal de udbetales som 2,5 % af den ferieberettigede løn i optjeningsåret.

42

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2 01 7

Ajour / job

ð FOR TILMELDING OG INFO: Se kredsenes hjemmesider

KREDS 3

28. november: Medlemsmøde på Sct. Ibs Skole i Horsens. Emnet er "Sund præstation". Kl. 16.3019. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 26.27. februar, hvor der afholdes TR-træf og TR-E på Hornstrup kursuscenter.

KREDS 5 22.-23. februar: TR/TR sup. træf på Kerteminde Vandrerhjem. 28. februar: Pensionsarrangement på Viby Efterskole. 6. marts: TR 5 på Kerteminde Efterskole. 12. marts: TR-E, OK 18 oplæg v. Uffe og generalforsamling. 19. april: TR/AMR-arrangement på Ollerup Efterskole.

KREDS 7 & 8 18. januar kl. 17: Penionsmøde for kreds 7 og 8 på Kvikmarken Privatskole.

Fysik/kemi-, matematikog idrætslærer søges til vikariat 22. januar 2018 - 30. juni 2018 med mulighed for forlængelse Vi er en boglig og praktisk/kreativ efterskole. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. Vi tilbyder et spændende og udfordrende vikariat i et tæt og engagerende arbejdsfællesskab, der omfatter både elever og medarbejdere. Vi skal først og fremmest have dækket: Fysik/kemi, matematik og idræt. Kan du også undervise i geografi og musik, vil det være en stor fordel. Derudover lytter vi gerne til, hvad du kan byde ind med i vores fagprofiler. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC. Se vores hjemmeside www.mse.dk for det fulde stillingsopslag. Ansøgningsfrist: 8. dec. 2017. Henvendelse til forstander Christian Hougaard-Jakobsen 27 63 16 33 cj@mse.dk


Info / annoncer

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@fsl.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

LÆSERBREVE max. 2500 anslag. Mindeord - max. 1200 anslag. UDGIVELSER Nr. 11 – 19. december / Nr. 1 – 24. januar 2018 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 9.799 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 21776252 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2017

43


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Røde hjerte D

e miljøspørgsmål, som venstrefløjen rejste i 1970’erne, er allemandseje i dag. Og derfor går det da heller ikke Hans Jørgen Vad synderligt på, at der ikke altid folkelig opbakning bag hans politiske ideer, uanset om det er som folketingskandidat for Enhedslisten eller forslagsstiller af nedstemte forslag på repræsentantskabsmødet i Frie Skolers Lærerforening. For et voksenliv som politisk aktiv på venstrefløjen har lært Hans Jørgen Vad, at ting tager tid. »Nogle gange ved jeg godt på forhånd, at mine forslag ikke nødvendigvis bliver vedtaget, men så er der i det mindste lagt et frø«, siger Hans Jørgen Vad, der til daglig er lærer på Lykkeskolen i Aarhus. Netop miljøspørgsmål og bevidstheden om, at der er grænser for, hvor megen vækst naturen kan klare, var det, der tilbage i 1970’erne vækkede Hans Jørgen Vads politiske bevidsthed. Han har været politisk aktiv siden 1974, hvor han meldte sig ind i Venstresocialisterne, og her bredte hans interesse sig

44

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2 01 7

videre fra miljø til en større kamp for det, han opfatter som en mere retfærdig verden. »Vi har et system, som ikke i længden kan fungere. Vi har voksende fattigdom på den ene side og en helt ufattelig berigelse på den anden side. Hvis nogle af de ubeskattede penge, som for eksempel de der Paradise Papers afslører, blev brugt på velfærd, så havde vi ikke nogen problemer i verden. Man kan snyde alle mennesker en gang, og man kan snyde nogle mennesker altid. Men man kan ikke snyde alle mennesker altid«, siger Hans Jørgen Vad. Og derfor er hans politiske engagement lige så stort, som det altid har været. For at rette op på det, han mener, er uretfærdigt, og fordi troen på, at han med tiden nok skal få overbevist dem, der ikke er enige. »Der er jo selvfølgelig også nogle områder, hvor det ikke er sket eller tiden er løbet fra vores forslag. Men jeg synes nu, at det har vist sig i mange tilfælde, at det er venstrefløjens holdninger, som har haft tiden med sig«.


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvad er din yndlingsbog? »"De elendige" af Victor Hugo«. Og din yndlingsfilm? »Enten Gøgereden, som viser, hvordan "de sindssyge" vinder selvrespekt og værdighed gennem et oprør mod et sindssygt system. Eller også Brazil, en dystopisk science-fiction, hvor hele underklassen bliver marginaliseret på den mest uhyggelige måde«. Hvilken tid ville du helst have levet i? »Har aldrig skænket det en tanke eller ønsket at være født på et andet tidspunkt. Men tanken om tidsmaskiner har altid fascineret mig«. Hvem beundrer du? »De millioner af ildsjæle, som verden over kæmper i fagforeninger, studenterorganisationer og miljøbevægelser - uden den mindste tanke på berømmelse, egen vinding eller gyldne håndtryk«. Hvordan vil du genre dø? »Med en vished om, at klodens selvdestruktive udvikling er vendt til noget mere positivt«. Hvor vil du helst bo? »Jeg hører ikke til den rastløse type og er meget tilfreds, hvor jeg bor. Men jeg har en gang drømt om et sommerhus i Libanon, som jeg besøgte med skolen år tilbage. Det skulle ligge ved Jounieh-bugten og være base for at rejse Mellemøsten tynd, men lottogevinsten udeblev«. Hvilken ting til mindre end 1000 kroner har du for nylig købt og haft stor nytte af? »En bruseafskærmning fra Bauhaus til 999 kr.«. Hvad er den største luksus du tillader dig? »Ferieture i bil sydpå - dog helst ikke alt for planlagt«.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2017

45


Vidste du...

LYNLÆSEREN

Foto Scanpix

En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING »Den aarhusianske digter Peter Laugesen bryder sig ikke om regnbuen på Aros«.

TAKEAWAYS: • Der er meget ringe forskningsmæssig dokumentation for, at anbringelser af børn har en positiv effekt. Anbragte børn har oftest en dyster fremtid. • En del af forklaringen på, at politik og praksis for børns anbringelse ikke ændrer sig trods dårlige resultater, er den måde medierne dækker området. De skaber en ”moralsk panik”, som ikke er baseret på faktuel viden. • Begrebet social arv er dybt problematisk, bliver brugt forkert af politikere, medier og fagprofessionelle og har i 20 år sendt et røgslør ud over det sociale område. 70 procent af problemramte unge har forældre uden problemer, og 92 procent af børn, der har forældre med tunge sociale problemer, får ikke selv de problemer. Det er altså mere undtagelsen end reglen, at børn arver deres forældres sociale problemer. • Journalistikken på det sociale område er præget af enkeltsager, og det fører til, at politikken på det sociale område ikke bliver præget af forskningsbaseret viden men af enkeltsager som Tøndersagen og TV-programmer som Mors lille dreng, • Det betyder, at politikken på det sociale område har fokus på at reagere på de problemer, der opstår, frem for at forhindre problemerne i at opstå. Der er behov for, at mediernes – og som følge heraf politikernes – indsats på det sociale område i højere grad baseres på viden end følelser.

OM FORFATTEREN Ulrik Holmstrup er uddannet journalist og har i 25 år lavet dokumentarprogrammer til Danmarks Radio, ofte om sociale emner – han stod blandt andet bag dokumentaren Mælkebøttebørnene. UAN »Udsat for pressen – Journaliststik, politik og forskning om børn i udsatte positioner«. Af Ulrik Holmstrup, Forlaget Ajour.

QUIZ For nylig blev der frigivet en bunke dokumenter om mordet på John F. Kennedy – men har du overhovedet styr på de basale facts om USA's 35. præsident? Hvornår blev John F. Kennedy valgt til præsident? A) 1956 B) 1961 C) 1959 Hvem var John F. Kennedys modstander ved præsidentvalget i 1961? A) Richard Nixon B) Lyndon B. Johnson C) Dwight D. Eisenhower Hvor mange procent af stemmerne fik John F. Kennedy? A) 49,72% B) 47,55% C) 45,25%

Svar: B, A, C

46

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2 01 7


Foreningen mener

Af Hanne Lindbjerg Kristensen, medlem af hovedbestyrelsen i FSL

KOSTSKOLER må tilpasse sig samfundet

D

en 24.25. november 2017 afholdes der Kostskolestævne i foreningen. Det er et årligt tilbagevendende stævne for lærere på kostskoler. Men hvad er overhovedet en kostskole? – Nogle tænker måske på Herlufholm Kostskole, men den er grænsedraget til Danmarks Lærerforening, fordi det også er en gymnasieskole. Kostskolerne (på nær en enkelt) i FSL har gennem tiderne udviklet sig væk fra det, Herlufholm står for – en skole, hvor eleverne opholder sig, fordi forældre søger dens værdigrundlag og/eller skal arbejde i udlandet – til en skole, der hovedsageligt bruges af de sociale myndigheder. Prisen for et kostskoleophold er større end på efterskoler, men meget mindre end på behandlingshjem. Skolerne optager normaltbegavede børn, som oftest er faldet gennem det sociale net i forhold til hjemmet, skolen eller fritiden. De trives ikke på skolen, har måske udfordrende hjemlige forhold og/eller deltager i belastede miljøer. Der er i dag altid en sagsbehandler ind over og en kommune, der betaler. En elev kan optages fra 12 år, med

dispensation for elever under 12 år, og optages typisk i 7. eller 8. klasse. Skolerne har som oftest 10. klasse, og de fleste har oprettet et efterværn, hvor eleverne kan være, mens de uddanner sig videre på f.eks. gymnasier og tekniske skoler. Skolerne arbejder hele tiden hen mod at tilpasse sig udfordringerne i samfundet. Tideligere sendte skoler f.eks. eleverne hjem hver anden weekend, men det har vist sig nødvendigt at lave et tilbud med ophold også i hjemrejseweekender. Nogle skoler har åbent 365 dage om året. Der er nedsat et udvalg i FSL, der hvert år planlægger et stævne med overnatning en fredag til lørdag i november. De sidste år har der været et møde for tillidsrepræsentanterne først. Det har været en god ide at kunne tale om de særlige arbejdstidsforhold, men også om arbejdsmiljøet. Trivselsundersøgelsen viste, at kostskolerne havde mange flere tilfælde med vold og trusler end andre skoler i foreningen. På skolerne har det været nødvendigt med en velbeskrevet voldspolitik og fokus på, hvad der kan gøres forbyggende. Sidste år var temaet på kostskolestævnet da også ”Vold og trusler”, og teamet uddybes yderligere i år. Selve samværet og erfaringsudvekslingen, både den planlagte og den mere spontane i pauser og om aftenen, giver møderne et speciel karakter Lederne fra kostskoler har også dannet et udvalg. Deres vigtigste agenda

er at udbrede viden om kostskolerne, der har oplevet tilbagegang i antal. I år er første år siden 2000, hvor antallet af kostelever har stabiliseret sig. Det er til stadighed vigtigt at udbrede kendskabet til kostskoler, ikke mindst fordi vi har et godt produkt bestående af ophold og skoletilbud. Det er vigtigt, at vi som forening har øje for denne specielle gruppe lærere. De har måske arbejdstid som efterskoler, men et kostskoleophold kan ikke sammenlignes med et efterskoleophold. Det kræver anderledes fleksible arbejdstidsregler, f.eks. har nogle skoler brug for, at nogle lærere kun har tilsyn, mens andre kun har undervisning. Skolerne må og skal være forskellige i deres tilbud, også set i forhold til de elever, der skal tilbydes en ny chance. Det er nødvendigt og vigtigt med den løbende tilpasning til samfundet. Vi glæder os til det årlige møde med lærerne fra de andre kostskoler. Det er så givende at kunne udveksle erfaringer og historier med andre, der har de samme grundvilkår, og som ved, hvordan det er at arbejde 24-7 med disse fantastiske og til tider udfordrende elever.

F R I E S KO L E R N R . 10 · 24. N OV E M B E R 2017

47


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Begynderengelsk

THUMBS UP!

engelsk.meloni.dk www.meloni.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.