Frie Skoler 5 20011/12 by Frie Skolers Lærerforening

VAGTSKIFTE

Nr. 5

31. oktober 2011

Blandede børn leger bedst

MIX

NR. 2

SMARTBOARD

Kandidater på valgturne Lærere tøver

U Uffe Rostrup o overtager Arne Pedersens plads. P P Portræt af den n nye formand 16

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

13476

Nyhed til 7.-8. kl.

Dansk

Faglig skrivning

Skriv til din læser af Elisabeth Arnbak Skriv til modtageren Skriv til din læser er en ny serie om faglig skrivning. Den første elevbog Berettende tekster handler om tekster med et kronologisk forløb. Eleverne introduceres til teksternes fælles kendetegn og afprøver de forskellige berettende teksttyper i mindre og større skriftlige opgaver. Hvad er faglig skrivning? Lærerbogen indeholder vejledning til elevbogen og desuden en generel introduktion, hvor Elisabeth Arnbak gør rede for perspektiverne i undervisning i faglig skrivning. Serien vil omfatte ﬁre titler om henholdsvis berettende, beskrivende, forklarende og diskuterende tekster. De to første titler er særligt velegnede til 7.-8. klassetrin. Bog 1: Berettende tekster, 72 sider Introduktion og vejledning til Berettende tekster, 48 sider

Se uddrag af bogen online

110,145,-

Bog 2: Beskrivende tekster. Udkommer efterår 2011 Vejledning til Beskrivende tekster. Udkommer efterår 2011 Bog 3 og 4 er planlagt til udgivelse i 2012 Priserne er ex moms.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

Indhold

Foto Das Büro NY FORMAND

16 Uffe Rostrup

INKLUSION

4 Inklusion er en skole for alle

Hvem er han, den nye formand?

Alle parter får noget ud af at gå på en inkluderende skole.

20 Kandidater i venlig debat

NÆSTFORMANDSVALG

Reportage fra valgmøde. UNDERVISNINGSMATERIALER

22 »Smartboards kræver ekstra forberedelse« Billum Privatskole har investeret i digtitale tavler, men de færreste kender tavlernes finesser. PORTRÆT

26 Mr. Lilleskole stiger af Han troede, det var en kortvarig ansættelse. Skoleleder Torben Berg stopper efter 42 år på Roskilde Lille Skole. MANGFOLDIGHED

30 Privatskoler i N.Y. tror på mangfoldighed Forældre vil have multikulturelle skoler.

REDAKTØREN MENER

De fromme løfters retorik Fremadrettet må være tidens politiske modeord. Uanset hvor man vender sit øre, står der en politiker og forklarer om alt det gode, han og hans parti vil gøre. Fremadrettet. Fremadrettet vil de øge ulandshjælpen, rulle besparelserne tilbage, tage socialt ansvar. Fremadrettet er trylleordet i en tid, hvor vi hellere vil bedømmes på vores viljer og intentioner end på vores handlinger og den aktuelle politik. Og fremadrettet har godheden ingen grænser. Men der er også nogen, der gør

noget lige nu og her. Mariendal Friskole og Onsild Idrætsefterskole gør faktisk noget for aktivt at inkludere en gruppe børn, som har det rigtig svært. Begge skoler arbejder bevidst og aktivt med inklusion efter de principper, som for en lille snes år siden blev vedtaget af FN’s uddannelsesorganisation, UNESCO, og tiltrådt af 92 lande, blandt dem Danmark. Og så er det jo godt at høre, at det, der er godt for de få, også er godt for de mange (se side 4). Fremadrettet.

I hvert nummer KORT OG GODT I KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD STILLINGER DEBAT KOLOFON NAVNLIGT FORENINGEN MENER

12 32 33 34 36 36 40 41 42 43

FORSIDEFOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Thomas Kehlet, redaktør F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

INKLUSION Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

INKLUSION er en skole for alle Eleverne rustes bedre til fremtiden, hvis de går på en inkluderende skole, siger professor i specialpædagogik

i overser det vigtigste, hvis vi tror, at inklusion kun er til for de handicappedes skyld. Det siger Susan Tetler, der er professor i inkluderende specialpædagogik på Århus Universitet. Hun mener, vi andre bliver handicappede, hvis vi misser de udviklings- og læringsmuligheder, som inklusionen rummer.

Udfordring kræver tryghed I en hyperkompleks virkelighed som vores er det afgørende at kunne håndtere mangfoldigheden, og her får vi et forspring, hvis vi går på en inkluderende skole, siger Susan Tetler. »Hvis vi fra barnsben lærer at håndtere de udfordringer, det anderledes rejser, bliver det meget lettere for os senere«, siger hun. Også udviklingspsykologisk ligger der afgørende gevinster i at høste ved at være i en inkluderende sammenhæng. For mens vi er trygge i sammenhænge, vi kender, og med mennesker, som ligner os, er det i mødet med det anderledes, vi udvikler os: »Når vi møder det fremmede, tvinges vi til at se på tingene fra et andet perspektiv. Vi tager forudfattede meninger op til revision, og den lærings- og udviklingsproces misser vi, hvis vi forbliver i de trygge og forudsigelige rammer, som vi kender«, siger Susan Tetler. Hun ser tryghed som en betingelse for, at vi kan møde det anderledes på en måde, som udvikler os. Trygheden skaber det fundament, som giver os modet til at revurdere

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

vores egen position. Men udviklingen skabes af mødet med det anderledes.

Frygt skaber afvisning At inklusion præger os, viser en undersøgelse, som Henning Olsen gennemførte for det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, i 2000. Undersøgelsen viser, at barndomserfaringer med handicappede normalt har positive langsigtede virkninger på holdninger til handicappede: Hvis vi som børn vænnes til at omgås handicappede, bliver vi mere tolerante og rummelige som voksne. »Når vi tidligt erfarer, at vi godt kan håndtere det anderledes, forsvinder den frygt, som ligger bag megen intolerance«, siger Susan Tetler. Og inklusion handler meget om erfaring og mod, siger Susan Tetler. Hun peger på, at lærerne og skolerne derfor spiller en afgørende rolle for inklusionen: »Mødet med handicappede kan skabe frygt og ambivalens. Skal jeg stå op eller sætte mig på hug, når jeg snakker med en elev i en kørestol, fx? Den slags personlige dilemmaer udfordrer os og kan gøre os usikre, og den frygt, som det skaber, nærer intolerancen«. Derfor skal lærerne sætte ord på over for eleverne og snakke med dem om dilemmaerne og de forskelle, som ligger bag dem: »Lærerne skal turde tale om fremmedheden og forskellighederne – kun på den måde hjælper de eleverne med at håndtere de udfordringer, som inklusionen uvægerligt fører med sig«, siger Susan Tetler. Q

Foto Thomas Søndergaard

DA MADS MISTEDE SYNET tilbød efterskolen ham et fællesskab M

ads Hvid ville ud og opleve noget. Så efter ni gode år i folkeskolen drog han vestpå til Onsild Idrætsefterskole. Idræt, det har altid været ham. Tidligere spillede han fodbold, nu styrketræner han. Blandt andet. Han valgte efterskolens 9. klasse. De sidste par år havde været hårde for ham, så han havde brug for et ekstra år til at afslutte de to sidste afgangsfag og til at lære sig blindskrift. For Mads Hvid er blind. I 6. klasse begyndte hans syn at blive svagere og svagere, indtil det for toethalvt år siden forsvandt, og det eneste, han aner, er utydelige skygger og uklart lys. Og det er så den anden grund til, at han valgte netop Onsild Idrætsefterskole. Her får han den hjælp, han har brug for. De ved, hvad der skal til, siger han. Og så talte det også med, at skolen blander handicappede elever og almindelige. Mads Hvid ville ikke vælge en skole kun for blinde.

»Det er godt, at her er andre synshandicappede«, siger han, »for så kan man få hjælp og snakke sammen. Men jeg vil kunne så meget som muligt selv, og det lærer jeg bedst ved at være sammen med almindelige unge«. Det er udfordrende at være blind, også på Onsild Idrætsefterskole. I starten var det faktisk svært og lidt ensomt, fortæller Mads Hvid. For når man er blind, tror man tit, at man står alene med problemerne. Man kan jo ikke se, at de andre kæmper lige så meget for at blive en del af fællesskabet og få kammerater for at være med. Nu går det bedre, meget bedre. Fordi lærerne støtter og fortæller, at han ikke er alene med udfordringerne. Og fordi de fortæller, at han er god til at opsøge mulighederne. Han oplever ikke selv, at han er god til det, men lærerne siger det. »Og nu har de sagt det så tit, så jeg må vel snart tro på det«, siger Mads Hvid. Q MHV

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

INKLUSION Af Anne Noller Nygaard · redaktionen@frieskoler.com

BLANDEDE BØRN er bedst Mariendal Friskole på Vesterbro har gennem 30 år inkluderet en gruppe børn med vidtgående handicap i skolens dagligdag. Både elever, lærere og skoleleder er vilde med samspillet mellem de 'anderledes børn' og de 'normale børn'

»S

å tænder vi raketten«, siger skoleleder Anders Blom Salmonsen til de 120 elever i Mariendal Friskoles underjordiske gymnastiksal. Alle tramper taktfast i gulvet, rejser sig og klapper på lårene, brystet og visler: »zzzsst«. 120 hænder strækker sig op til et højt hurraah for dagens fødselar. Så er dagens fællesmøde skudt i gang og fortsætter med sang. »Ha ha ha«, »Så så så så«. Drenge og piger skiftes til at synge om Roselil og hendes moder, så højt at Ditlev på forreste række må holde sig for ørerne. Ditlev har Downs syndrom og går på skolens specialhold for børn med vidtgående handicap. Da fællesmødet bliver til frikvarter, er han med igen og tumler rundt i gymnastiksalens madrasser. Her bliver gået til den. De store kolbøttekaster de mindre børn ned i skumgummiet til hyl og grin. Klokken ringer, og de ﬂeste børn forsvinder op til deres klasser. Et par specialbørn skal lige mindes om, at det er nu, timen starter. Oppe i specialholdets klasseværelse ﬁnder eleverne Ditlev, Rebecca, Esma og Asger deres plads om et ovalt bord. Rene Fagerlund er klassens lærer, og han hiver fotos frem fra en tur dagen før. Børnene har skrevet titler til billederne. »Hvad kaldte du det her billede?«, spørger han Asger. »Esmas øjne«, siger Asger. Esma ser forundret ud, mens Asger forklarer, hvad det i virkeligheden forestiller: En

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

skraldespand med sort-hvide øjne klistret på låget, lavet af en gadekunstner.

Sammen og hver for sig For eleverne på specialholdet Røde Frøer på Mariendal Friskole veksler dagen mellem undervisning i et struktureret klasserum og samvær med de andre børn i frikvartererne og til fællesmødet. Alle skolens elever er også sammen til projekter, på udﬂugter og den årlige lejrskole. Der er syv elever i alt på specialholdet, som alle begyndte i skolen for ﬁre år siden. De har forskellige vidtgående handicap: enten Downs syndrom eller autisme, og en er uden diagnose. Rene Fagerlund har undervist specialbørn på Mariendal de sidste ti år. Han oplever, at der hurtigt gror en særlig respekt frem i mødet med de normale børn: »Fordi børnene er så meget sammen, oplever specialbørnene en accept fra de andre, som de ikke ville mærke på samme

Fakta om frie skoler og specialundervisning - se www. frieskoler.com

Foto Das Büro

For eleverne på specialholdet Røde Frøer veksler dagen mellem undervisning under strukturerede former og samvær med de andre børn.

måde, hvis de gik på en stor specialinstitution. Når blandede børn er sammen i et stykke tid, så holder de ”normale” hurtigt op med at tale ned til specialbørnene. Man taler til hinanden med ligeværdighed«, siger han. Skoleleder Anders Blom Salmonsen supplerer: »Den type af handicappede, vi har her, vokser rigtig meget ved at spejle sig i et normalt miljø. De bliver udfordret af de andre, som kræver noget af dem«. For nogle af børnene har Mariendals måde at gøre tingene på en overraskende effekt i praksis, fortæller han: »Vi placerer børnene i situationer, som nogle teoretisk vil sige er uhensigtsmæssige og kan bremse deres udvikling. For eksempel i skolegårdens tumult eller til fælles projektarbejde. Men i praksis kan jeg se, at det fungerer for dem«, siger han og understreger, at det også hænger sammen med, at alle kender hinanden på en skole med kun 120 elever.

Våde knus og hårde bolde Men hvor der er mennesker, er der også udfordringer, fortæller Rene Fagerlund: »Nogle af mine elever kommer til at overskride grænserne hos de andre børn ved at give et for stort vådt knus eller bruge for mange kræfter«. Den problemstilling arbejder man med i begge grupper.

Skolen vælger også med omhu, hvilke elever de tager ind, fordi de skal kunne fungere sammen med så mange normalbørn. Asger fra specialholdet har sin spanske fodboldtrøje på og sparker ordentligt til mål ude i den asfalterede skolegård. Målmanden er Felix fra niende klasse, der svinger med sin sammenklappede rugbrødsmad, mens han forsøger at parere Asgers bolde. De to spiller en del fodbold sammen i frikvartererne. Flere kommer til og det udvikler sig til en kamp med spillere i alle aldre. Felix har gået på skolen siden børnehaveklassen, hvor specialholdet var en anden gruppe lidt større børn. Dengang kunne han godt føle, at nogle af specialbørnene kunne være lidt truende. »Jeg husker, at der var en meget stor og stærk dreng fra specialholdet, der kunne skyde helt vildt hårdt. Ham var jeg bange for«. Men nu er han selv stor og kan hjælpe både Asger og de små, når de spiller fodbold. Felix fortæller, at han er godt tilfreds med at have været sammen med anderledes børn dagligt i hele sin skoletid. »Det har givet mig en stor portion social forståelse og gjort mig meget mindre usikker i mit møde med handicappede som vores, også uden for skolen. De er jo bare anderledes og taler F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Frie grundskoler straffes

FOR INKLUSION

Foto Das Büro

Mariendal Friskole har i år kun fået støtte til under halvdelen af den specialundervisning, der er på skolen.

om nogle lidt andre ting, men man kan sagtens snakke sammen«, siger han.

Ingen x-kluderede her Felix løber op og henter Søren fra sin klasse. Søren er storebror til Ditlev med Downs syndrom, der holdt sig for ørene til morgensangen. Søren skiftede til Mariendal Friskole for to år siden og fortæller, hvordan anderledes børn havde en helt anden status på hans gamle folkeskole: »På min gamle folkeskole havde vi en x-klasse for anderledes børn. Jeg vil kalde den for den x-kluderede klasse, for den var holdt helt uden for resten af skolen. Mange så på dem med en fjendtlig attitude«. Han slår fast, at det jo er helt anderledes her: »Specialbørnene her får en masse socialt ud af at tonse rundt mellem alle børn, og min bror har ikke specielt brug for mig«, siger storebror og er enig med Felix i, at hvis ”de røde” ikke var her, ville de savne dem. I skolegården fortsætter fodboldkampen. Rebecca, som er autist fra specialholdet bevæger sig forsigtigt ud i virvaret. »Hvor er Esma henne«, spørger hun søgende. »Hun var her lige før«, svarer gårdvagten. De kigger rundt sammen, men får ikke øje på hende. Rebecca kravler op i klatrestativet i stedet og blander sig med de andre børn i deres klatrelege. Q

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

ariendal Friskoles skiftende skoleledere har de sidste 30 år planlagt skema med ”Røde-holdet”, et specialhold af elever med vidtgående handicap. Indtil for ﬁre år siden modtog skolen de penge, der skal til for at kunne undervise og inkludere specialbørnene. Så var det pludselig slut med tilskudsordningens tilstrækkelige dækning. Efterspørgslen på midler fra Uddannelsesstyrelsens pulje til specialundervisning på frie skoler steg drastisk. Puljen matchede ikke længere behovet, hvilket førte til, at man derefter kun udbetaler en reduceret del af midlerne til de enkelte skoler. »Det vil sige, at vi for eksempel i år kun får 47 procent af de timer dækket, vi har brug for og har søgt støtte til«, siger skoleleder Anders Blom Salmonsen og understreger, at det har en temmelig stor økonomisk betydning på en lille skole med et hold handicappede elever. Økonomien er blevet et tilbagevendende problem, når han planlægger timer og ansættelsesforhold: »Vi skal søge på ny hvert år og ved først sent i vores planlægning, hvor stort tilskud vi får til det kommende skoleår. Det gør planlægningen af et nyt skoleår mere usikker end nogensinde før«, siger han.

Prioriterer på trods Siden det nye hold specialelever startede for ﬁre år siden, har skolen dog selv valgt at dække behovet med egne ressourcer. Opstarten med det nye hold kostede mange kræfter og timer, fortæller Anders Blom Salmonsen: »Lærerne havde nok at se til. I begyndelsen kunne eleverne ikke kommunikere med hinanden, og det tog mange måneder bare at lære at sidde ned ved et bord samtidig. De kan så meget mere nu, så vi kan få det til at fungere med færre timer«, siger han. Trods forhindringerne holder skolen fast ved, at den fortsat vil inkludere specialbørn med vidtgående handicap: »Vi vurderer, at ordningen er så vigtig en del af skolens værdigrundlag, at vi fortsætter, så længe det er muligt«, siger skolelederen. Q ANN

»Vi tror på og erklærer hermed at...« I 1994 vedtager 92 lande FN’s princip- og handlingsprogram for ligebehandling af handicappede. Salamanca-erklæringen, som den kaldes, fastslår, at børn med særlige behov bør undervises i den almindelige skole. Salamanca-erklæringens taler for den inklusive skole, dels for at sikre handicappede en ligeværdig behandling, dels fordi inklusion opfattes som det bedste bolværk mod diskrimination og fordomme.

INKLUSION Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Foto Thomas Søndergaard

Onsild Efterskolen har fra starten haft fokus på, at der skal være plads til handicappede.

Onsild idrætsefterskole

VIL HAVE ALLE MED Selv om inklusion er et pædagogisk modeord, går det ikke altid gnidningsfrit, siger Tove Kristensen, forstander på Onsild Idrætsefterskole. Hun oplever, at intolerancen generelt vokser i øjeblikket

1984, da Onsild Idrætsefterskole blev til, bestemte initiativtagerne, at skolen skulle være for alle, også handicappede. Så fra starten blev der tænkt i inklusion på Onsild Idrætsefterskole, fortæller skolens forstander, Tove Kristensen. »Her skal være plads til os alle med de særheder, vi nu engang har«, siger hun. Dengang – i 1984 – var den rummelige tangegang ny. Handicappede var udelukket fra langt ﬂere ting end i dag. Folkeskolen, for eksempel, sendte handicappede til specialskoler og –klasser, og der var ingen efterskoler, hvor børn med F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Foto Thomas Søndergaard

særlige behov boede sammen med almindelige børn. Men det er jo ikke rimeligt, at handicappede ikke kan komme på efterskole, siger Tove Kristensen. »Efterskolen skal være et tilbud for alle«.

Værdier er afgørende Så Onsild Idrætsefterskole blev en af pionererne inden for inklusion. Det kan man også se. Gode adgangsforhold, tekniske hjælpemidler, automatiske døråbnere – skolen har det hele, men selv om isenkrammet er nødvendigt, er det slet ikke det afgørende, mener forstanderen. »Inklusion handler først og fremmest om menneskesyn og værdier«, siger Tove Kristensen. Hvis man – som folkene bag Onsild – betragter ethvert menneske som et unikt og ligeværdigt væsen, må man også sikre, at der er plads til alle i fællesskabet, er holdningen.

Prøv at være en anden Onsild Idrætsefterskole inkluderer de handicappede elever aktivt. Alle elever undervises sammen, men nogle af de handicappede får praktisk og teknisk hjælp i klasselokalet, og der kan også være brug for særlig pædagogisk støtte i undervisningen. Eleverne bor på ﬁre-mandsværelser, handicappede og ikke-handicappede. Og ved den årlige gymnastikopvisning deltager handicappede og almindelige elever side om side. Let er det ikke, indrømmer Tove Kristensen: »Det kræver rigtig megen planlægning og koordination af vores lærere at sikre, at alle er med. Men den tid må vi bruge – ellers giver det hele ingen mening«. Ud fra en tilsvarende tanke deltager alle eleverne også i handicapidrætten, uanset om det er i kørestolsbasket eller i tandemcykling med blind makker. »Vi ønsker, at alle vores elever skal få en fornemmelse af, hvordan det er at være blind, og hvordan det er at sidde i kørestol«, siger Tove Kristensen.

Eleverne får livsfiduser I dag er inklusionen et pædagogisk modeord. Alligevel går det ikke altid gnidningsfrit, siger Tove Kristensen, som oplever, at intolerancen generelt vokser i øjeblikket, og skolens medarbejdere må med jævne mellemrum tage diskussionen med eleverne. Men problemerne fylder normalt mest i starten af et skoleår. Når først skoleåret er i gang, betyder handicappene mindre. »Så ser eleverne deres klassekammerat blot som Michael,

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

og ikke en handicappet i kørestol«. Alle elever har noget at lære ved at være på en inkluderende skole. Det gælder i høj grad også for elever med et handicap. Og for dem handler det ofte om at give slip, fortæller Tove Kristensen. De har nemlig ofte fået nogle kraftige rap over snuden i skolen. Tove Kristensens erfaringer siger, at inklusionen normalt går glimrende på de yngste klassetrin, men når eleverne når konfirmationsalderen og hormonerne fiser rundt i kroppen, får unge med et handicap det svært, og der er ikke længere den samme tolerance. Det betyder, at de handicappede kan blive nervøse og usikre, og at de trækker sig væk fra kammeraterne for i stedet at opbygge stærke relationer til forældrene, som beskytter dem. Det kan give problemer for de unge, når de så kommer på en efterskole, forklarer Tove Kristensen. Elever med et handicap må ofte lære at være mere selvstændige og mere åbne over for kammeraterne, og i denne proces hjælper skolens medarbejdere dem: »Vi støtter dem, og giver dem nogle livsfiduser«, siger Tove Kristensen, som understreger, at det også er rigtig vigtigt, at skolen har en gruppe handicappede, så de kan hjælpe hinanden og har nogle at spejle sig i.

Eleverne giver variation Støtten til eleverne med særlige behov betyder, at skolen har en bedre lærernormering, end elevtallet ellers berettiger til. Men omvendt giver inklusionen også ﬂere udfordringer til lærerne. For nogle af lærerne er det netop udfordringerne, som giver lærerjobbet mening, for andre er det lettere at få øje på besværet end meningen med det. Men ét er de alle enige om. Det er de handicappede elever, som En strid om ord giver variation og Tidligere hed det integration, men i afveksling. øjeblikket vinder begrebet inklusion. »Elever ligner Begrebet integration blev belastet, fordi stort set hinanden det kom til at beskrive, at mindretallet skal integrere sig – de skal ændre sig og fra år til år, men finde deres plads i fællesskabet. Inklueleverne med et sion beskriver i stedet, at flertallet skal handicap er meget gøre noget aktivt for at åbne for mindretallet. Rummelighed bruges også, forskellige. Og men opfattes af mange som for passivt. det er spændende Som om man skal tåle andre og ikke og udfordrende«, sikre, at de bliver en del af fællesskabet. siger Tove Kristensen. Q

Annonce

<dYZ hda^YZ hnhiZbZg i^a YZc g^\i^\Z eg^h =^hidg^Z Indblik og udsyn -

Ç>cYWa^` d\ jYhncÇ Zg ;dgaV\Zi BZadc^h cnZ ]^hidg^ZhnhiZb# Hnh" iZbZi Zg Wn\\Zi de db`g^c\ ;²aaZh B a '%%. d\ ]^hidg^Z`Vcdc# HnhiZbZi a²\\Zg k²\i e `gdcdad\^ d\ hVbbZc]²c\h[dghi ZahZ# >\ZccZb aZkZcYZ W³\Zg \j^YZh ZaZkZgcZ \ZccZb ]^hidg^Zc kZY ]_²ae V[ WâaZYZg! [VìVWd`hZ d\ `âYZiZ`hiZg#

historie for 5. klasse

Indblik og udsyn

Thomas Meloni Rønn

MIDDELALDER OG RENÆSS ANCE

Historie for 5. klasse

HHVb[jcYh[V\ ÆH ÆHVb[jcYh[V\ [dg###Ç Zg Zi bZ\Zi ÓZ`h^WZai hnhiZb! YZg Zg deWn\" \Zi! h `aVhhZc d\ a²gZgZc ]Vg hidg kVa\[g^]ZY i^a Vi jYk^YZ YZ \Z Zc`ZaiZ iZbVZg Vai Z[iZg ^ciZgZhhZg d\ [dgjYh²ic^c\Zg# Z

7âaZY`jchi Æ7âaZY`jchi ^ h`daZcÇ Zg Zi cni! WVcZWgnYZcYZ d\ ^che^gZgZcYZ a²gZWd\hhnhiZb iâ WâaZY`jchi# 9Z bVc\Z ^che^gZgZcYZ! kZah`gZkcZ d\ Z`hZbeaVg^h`Z jcYZgk^h" c^c\h[dga³W iâWnYZg hing^c\ d\ hi³iiZ [dg WâaZY`jchia²gZgZc iâ eaVca²\c^c\! iâgZiiZa²\\ZahZ! \ZccZb[³gZahZ d\ ZkVajZg^c\ V[ jcYZgk^hc^c\Zc ^ WâaZY`jchi# ER REGN VEJEG MARK RØDD FORÅR FINFRØ MEDICIN REGNORM GRENE MULD S EN AKS EN KUNSTGØDNING G TRÆGRÆNS Æ NIN NING UR VINTER BARK NÅLE ØVNING ØVNIN B BE L BEST ET ÅLE FORURENING EDNING SKEL STÆNGEL ILT R BLAD SUKKER TRÆER DINOSAURÆBLER KRON R SPADE PAPIR OSE KARMIDE TER HØJM ORD HAVRE TOMA R KÅL LERJ ILT BLOM SSE GL BREGNER GL ANER KLA ERFU 1. VULK SOMM R FOR ICIDER MER GRÆS MARK PESTICIDE BUSK BJERGE D VANDING MARK RD NING DYRK groth SKOV R ER D RØDDE lars RØDD S GULERØ ING LANDMAND BARK SK AKS USK RØD PÆRE GØDN ORTER RURENING RUGBDVAND MUSKLER STRÅFORK FUGL MARK SKOV DY AKS EN DINOSAUR GRUN R TRÆGRÆNS MEDICIN EG O KÅL LERJORDT URTER GRENE MULD FRØ OM BLOM TGØDNING FRUG R BARK KUNS TERÅR VAND NDE NATUR VINTE ET NÅLE BESTØVNING SKEL RUG LØVFÆLDE ER STÆNGEL NER FREDNING MERFUGL BREG US ÆBLER KRONBLAD SUKKR SPADE PARGE GRÆS DRIVH E TOMATER MIDE ILT BLOMKÅL HAVR MARK VANDPLANTER PESTICIDER ND SKOV FUGL TRÆ SOMMER ING MARK RKORTER GRAN MULDJORD VAND ER DYRKNING ANTER BØGESKOV EN BUSK AKS GULERØDD GØDNING N G TRÆGRÆNS G RUGBRØD PÆRE ØVNIN D MUSKLER ILT FORURENIN KER STÆNGEL TRÆER DINOSAUR GRUNDVAN VEJRØDDER REGN MARK SPADE PAPIR EG FORÅR FINFRØ MEDICIN NING REGNORM ER GRENE MULD TGØD KUNS RÆNSEN AKS BARK ØVNING TRÆG ATUR VINTER ET NÅLE BEST FORURENING STÆNGEL ILT FREDNING SKEL R DINOSAUR BLAD SUKKER US ÆBLER KRONTER MIDER SPADE PAPIR TRÆE HØJMOSE KARRK HAVRE TOMAP L A NILT BLOMKÅL LERJORD N GL BREGNER ANER T E ERFU R OMMER VULK ICIDER SOMM GE GRÆS ING MARK PEST NING BUSK BJER DJORD VAND MAND SKOV RØDDER DYRK BUSK AKS GULE RØD PÆRE GØDNING LAND ORTER BARK RUGB FORK FORURENING MUSKLER STRÅ GRUNDVAND SKOV FUGL MARK ER DINOSAUR EG RÆNSEN AKS LERJORD TRÆG GRENE MULD FRØ MEDICIN KÅL BLOM LT FRUGT URTER KUNSTGØDNING G EFTERÅR VAND R VINTER BARK ÆLDENDE NATU NÅLE BESTØVNIN ER RUG LØVF NING SKELET GEL BREGNER FRED R KRONBLAD SUKKER STÆN PAOMMERFUGL DRIVHUS ÆBLE E TOMATER MIDER SPADE JERGE GRÆS KÅL TER ILT BLOM R FUGL MARK HAVR ER VANDPLAN MAND SKOV ICIDE SOMM PEST TRÆ VANDING MARK DYRKNING FORKORTER GRAN ER SKOV MULDJORD EKANTER BØGE ÆNSEN BUSK AKS GULERØDD RÆGR

NATUR/TEKNIK DIN KROP

ÇC ÇCVijg$iZ`c^` [dg ½Ç Zg Zi cni hnhiZb! YZg jY[dgYgZg ZaZkZgcZ d\ ]_²aeZg a²gZgZ ^ \gjcYh`daZc iâ bVc\Z he²cYZcYZ cVijg[V\hi^bZg# ]_ <ZccZb VgWZ_YZi bZY hnhiZbZi ^cY[³gZh ZaZkZgcZ ^ Zc cVijg < k^YZch`VWZa^\ iVc`Z\Vc\ hVbi ^cigdYjXZgZh iâ cVijgk^YZch`VWZa^\Z k^ [d [dgàVg^c\Zg e ]kZgYV\h[²cdbZcZg#

SØRENS

- LARS GROTH FOR 1. KLASSE

IN G DIG

NATUR/TEKNIK

CVijg$iZ`c^` C

A²h bZgZ d\ hZ W³\ZgcZ e bZadc^#Y`

@aVhhZh²i '%%% `g# '* ZaZkW³\Zg eajh A²gZgZch ] cYWd\ Eg^h Zg Z`h`ajh^k bdbh d\ [dghZcYZahZ

Gode solide lærebøger til den rigtige pris F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Kort og godt Fotos Aarhus Vand

Vandkamp for Afrika Vandbevidsthed var på skoleskemaet hos 300 elever i skolekonkurrencen Vandkamp

Forældreskolen i Århus var stærkt repræsenteret med fire klasser i Aarhus Vands skolekonkurrence "Vandkamp 2011 - alle har ret til rent vand".

Frie skoler: Stop p med at punke os!

Politiken, fredag 21. oktober 2011.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

“Punkermuseum” står der på skiltet, som Politikens bagside bragte et foto af den sidste fredag i efterårsferien. Og a billedteksten citerer anonyme kilder for, b at “... de opfindsomme gerningsmænd måske skal findes i kredsen omkring Olmå lerup Efterskole, der arbejder ud fra det leru Grundtvig-Koldske skolesyn”. Gru O Om efterskolens Grundtvig-Koldske udgangspunkt skal med for at bestyrke udga hærværksmistanken, vides ikke, men hærvæ sandt er e det, at museet ikke findes. Og efterskolen tør ikke helt afvise, at dens eftersko har haft en finger med i spillet, elever h for kreat kreative, det er de. Men, fortæller kilder på skolen, skiltet er ikke

ire klasser på Forældreskolen i Århus er siden sommerferien blevet lidt mere bevidste om deres eget vandforbrug. Sammen med 300 andre elever i Aarhus har de deltaget i Aarhus Vands skolekonkurrence ”Vandkamp 2011 - alle har ret til rent vand”, der er en blanding af projektarbejde, orienteringsvandløb og en vaskeægte vandkamp til fordel for et vandprojekt i Afrika. Eleverne i skolens 5.y. blev kåret som vinder for både deres indsats i vandkampen og for deres projekt; en musikvideo, hvor de formidler 10 vandspareråd ”med

elevernes værk. Det har stået der længe, for det henviser til det lokale bunkermuseum. Men hvordan skal hærværket så opfattes? Betyder det noget? Mener misdæderen måske, at eleverne på Idrætshøjskolen i Ollerup er en samling gamle punkere? For det taler, at det er idrætshøjskolens bygninger, som anes i baggrunden, og dermed dem, pilen peger på. Imod taler anonyme kilder på højskolen. Skolens elever er seriøse idrætsfolk - ja, mange af dem følger skolens kurser for at komme i fysisk form til politiskolen - så punkere, ikke her, tak. MHV

Nu kan frie skoler prøve kræfter med de nationale test givet nogle rammer, men også været fri. Det har betydet, at vi har fået det faglige med på en sjov måde«, fortæller biologilæreren.

Skuffede tabere

Eleverne, der deltog i Vandkamp 2011, samlede 19.000 kroner ind til en landsby i Togo.

opﬁndsomhed, humor, kreativitet og engagement”. Det giver en tur i Tivoli Friheden og en drikkevandskøler til skolen.

Sjovt og fagligt Konkurrencen fokus har været tre verdener: Den nære verden, Den fjerne verden og Naturens verden. Klasserne har primært arbejdet med projektet i biologiundervisningen sammen med biologi- og sløjdlærer Wisti Pedersen. »Det har været inspirerende for både eleverne og mig. Konkurrencen har

I konkurrencer er der som bekendt altid kun en vinder, og det har givet anledning til både skuffelse og eftertænksom snak hos de klasser, der ikke vandt. »Vi har talt om, at det at deltage og have det sjovt og lære noget undervejs, er det vigtigste. At alle er vindere på den måde. Det er ikke nemt for vore dages børn, ikke at blive nummer et«, siger Wisti Pedersen. Ved at deltage i vandløbet samlede eleverne samtidig penge ind til et vandprojekt i landsbyen Lomnava i Togo. Pengene blev doneret af forskellige virksomheder, overskuddet blev på 19.000 kroner og håndteres af Børnefonden. Aarhus Vand indbyder til endnu en skolekonkurrence næste år. MLA 5.y.’s video og mere info på: www.aarhusvand.dk/beso

Forvandlet klasserum Skøn Skole hedder en non-proﬁt forening, der gerne vil inspirere elever, lærere og skoler til at forvandle kedelige klasserum til inspirerende læringsmiljøer. Her er gratis inspiration at hente til at undervise eleverne i farver og rumdesign. Og i hvordan man foundraiser, hvis man står og mangler nogle tusinde kroner til maling, skruer, søm eller nye puder. 6.

Fra den 24. oktober og frem til den 16. december kan frie skoler prøve kræfter med de nationale test. Det kræver blot, at skolen eller læreren booker en tid, og at eleverne har adgang til computere, når testen skal gennemføres. Fra den 10. oktober kan man gå ind og booke tider. Om foråret skal alle folkeskoler gennemføre de nationale test i dansk, matematik, engelsk og naturvidenskab, men om efteråret tilbyder Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen folkeskolerne en frivillig test, og her inviteres de frie skoler også med, fortæller Stine Juul Knudsen, der er pædagogisk konsulent i styrelsen. Den frivillige test giver et billede af klassens og den enkelte elevs niveau, og det kan læreren så bruge til at tilrettelægge sin undervisning. Og hvis klassen tager testen ﬂere år i træk, kan læreren følge den faglige udvikling. De forskellige test er beregnet til et bestemt klassetrin, men elever, der går et år over og et år under, kan også tage den. De nationale test er adaptive, så de indretter sig efter elevernes evner. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver det næste lidt sværere, indtil testen har indkredset elevens niveau. MHV Læs mere på www.ktst.dk.

kl. på Christianhavns Døttreskole har netop prøvet konceptet som de første. Se www. skønskole.dk. MLA

De nationale test tager ca. 45 minutter at gennemføre.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Annonce

Explorama, Cumulus, Segway etc. Billedtekst om oplevelser i parken Explorama, Cumulus, Segway etc.

F R I E S KO L E R N R . 5 路 31. O K TO B E R 2011

Foto David Bering

NY FORMAND Af Lars Møller · redaktionen@frieskoler.com

UFFE ROSTRUP fra næstformand til formand for FSL For tre år siden var han en ukendt lærer på en sjællandsk efterskole. Om 10 dage er han den nye formand for Frie Skolers Lærerforening

»V

i kan sidde herinde, det er lidt større«, siger Uffe Rostrup og slår ud med hånden mod formandens kontor. Det ligger i hjørneværelset, med et skrivebord i bagerste hjørne og et stort mødebord foran. Det er allersidst på eftermiddagen, sekretariatschefen er lige gået, og Uffe er alene tilbage i FSL-huset i Bilbyen lidt uden for Aarhus. Uffe Rostrup er en stor mand, der fylder døren ud, da han træder ind på formandskontoret med et glas vand i hver hånd. Det er første gang, Uffe inviterer nogen indenfor på Arne Pedersens kontor. Han er stadig kun næstformand - med et lille kontor ved siden af - indtil repræsentantskabsmødet 11.-12. november, hvor han bliver valgt uden modkandidater. Ham skal vi lære at kende. Vi har ikke travlt, siger Uffe, han skal bare nå i Musikhuset og se Ørkenens Sønner kl. 20. Det var egentlig ikke planlagt, men nogen havde en billet til overs, og det passer Uffe ﬁnt, når han nu alligevel skal overnatte på Hornstrup Kursuscenter. Her er der hovedbestyrelsesmøde i morgen, og så kan Uffe ligeså godt sove der og spare hotelregningen. Uffe Rostrup bor i Lejre, kun 800 meter fra Osted Fri- og Efterskole, hvor han har arbejdet og levet i næsten 10 år. Selv om han for tre år siden skiftede skolen

ud med fagforeningskontoret i Jylland, betragter han stadig sig selv som lærer. I morges kørte han hjemmefra ved halvottetiden for at nå et morgenmøde i Undervisningsministeriet om en lønsag. Ved middagstid var det ind i bilen igen og videre til et eftermiddagsmøde i Aarhus. Interviewet med Frie Skoler kom først i stand et sted på vejen, da journalisten ringede, og Uffe straks fandt et par tomme timer i kalenderen samme eftermiddag, nu han alligevel var i byen. Og nu sidder vi her. Og skal i gang med interviewet. Der er en tradition for, at formanden er med i sagsbehandlingen. Men den tradition vil Uffe Rostrup bryde. Den stammer tilbage fra dengang, da de bare var ﬁre ansatte på sekretariatet, og formanden var med i det hele. »Der er brug for, at formanden er mere politisk. Vi skal være mere agerende i uddannelsespolitik, og ikke bare reagerende«, siger han med vægt på første stavelse i begge ord. Ikke fordi han vil kritisere sin forgænger, det er tiden, der har forandret sig. »Vi har været mest obs på det faglige og arbejdstiden, og nu skal det uddannelsespolitiske op på et højere niveau«, forklarer han. Her har grundskolelærerne og efterskolelærerne præcis de samme interesser, og for Uffe Rostrup er det vigtigt at være formand for begge lærergrupper. Det højere niveau handler om at skabe politiske kontakter, komme mere i pressen og frem for alt tage ﬂere kampe for de frie skoler. For modstandere er der nok af, og han vil hellere selv bestemme, hvor og hvornår han møder dem, end

bare forsvare sig mod deres angreb. Det er sagt om Uffe, at han er flittig og driftsikker. Han bider sig fast i nye opgaver. Sådan var det med foreningens Uddannelsespolitisk Udvalg, hvor han blev formand for tre år siden. Det var ikke noget, som han kendte særligt meget til eller interesserede sig særligt meget for. »Jeg brændte nok ikke for det fra starten, men jeg arbejdede mig ind på det«, siger han. I dag betegner han uddannelsespolitik som ikke bare vigtig, men ”vigtig, vigtig”. For det var det, han lærte, ikke bare herfra, men også fra det internationale arbejde - som han også har lært sig. »Vi ser i de Nordiske Lærerorganisationers Samråd, hvordan lærercertificering og profitdrevne skoler og institutioner er på vej i Norge og Sverige«, siger han. »I Danmark har de frie skoler 18 procent af alle elever. Det er en kæmpe succes, men det betyder samtidig, at der bliver stillet større centrale krav til de frie skoler. Så vi har egentlig ikke brug for at blive større nu«. Det lyder helt omvendt, men for Uffe Rostrup er løsningen at styrke folkeskolen, så ikke flere og flere forældre søger over i de frie skoler - som så til gengæld kan arbejde i fred. »Vi oplever mere og mere styring, og det er, som om vi skal presses ind i en tragt, der gør skolerne ens«, forklarer han. Når Uffe Rostrup taler, så kan snakken let løbe af med ham. Og han ved det godt. »Du må undskylde, hvis jeg snakker«, siger han og kikker spørgende. Den store mand får et nik, finder tråF R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

»Jeg har et stærkt retfærdigheds-gen. Den vinkel har jeg på alt, hvad jeg har lavet«, siger Uffe Rostrup, kommende formand for Frie Skolers Lærerforening.

var færdig med sin kemo-terapi. Det ville hans kone Jane også. Men som hun siger, så har det jo altid været sådan, at Uffe tit var væk om aftenen. Før var han både efterskolelærer og frivillig badmintontræner. Parret har tre sønner, et par tvillinger på 15 og en på 18. Når Uffe er hjemme, kan han ﬁnde på at spille brætspillet Risk med sønnerne, eller Settlers, hvis hans kone også skal være med. Ellers er Uffe den, der gerne går en morgentur med hunden Gandhi, i weekenderne, når de andre sover, og så tænker han på arbejdet. »Jane kalder mig workaholic. Men jeg er meget mere end det, jeg er forbundet med mit arbejde. Det er min identitet«.

Foto David Bering

den igen, og snakken bliver til en behagelig lyd, som han underbygger med gestik. Når han snakker om tragten, der bliver smallere og smallere, former han spidsen af tragten med to mægtige hænder, slipper den med den ene hånd og peger ind mod spidsen, hvor skolerne skal presses ind. Han snakker videre om 1800-tallets værdier, og når han kommer til ”det hele menneske”, løfter han skuldrene og former med hænderne en cirkel foran brystkassen. Når han snakker om at være ”et niveau over”, hæver han højre hånd over hovedet og retter sig i stolen, og han vokser som en bjørn, der rejser sig på benene. Uffe ved godt, at han er stor. 140 kg vejer han. Men alligevel kom det som en overraskelse, at en medkursist nævnte det, da han var på et forhandlingskursus for nylig. De to skulle øve sig i forhandling, og selv om medkursisten var en dreven forhandler, klarede Uffe sig meget bedre end forventet. ”Du er så stor”, forklarede hun bagefter. ”Jeg blev helt bange for dig, da du lænede dig ind over bordet”. »Jeg er et madøre«, siger han. Han elsker at lave mad og har gjort det, siden han var ung. Fætter Guf kaldte de ham i skolen, klassens tykke dreng, som var

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

sjov og alle kunne lide. »Jeg var ikke så god til at være lille«, fortæller han. »Selv da jeg læste idræt, vejede jeg 110 kg«. Kammeraterne fra den gang fortæller, at han heller ikke var så god til at lave baglæns salto. Men det lykkedes. »Jeg er ikke stolt over at være stor«, siger han og fortæller om en kur, der en kort overgang sendte ham ned på 120 kg. Men lige nu har han dog et væddemål med sin søn kørende om at tabe sig. Uffe Rostrups 15 årige søn har leukæmi. Det går nogenlunde planmæssigt, han skal have kemo-piller et år endnu og er tilbage i skolen. Selvfølgelig har det været svært for familien, og er det endnu. Hans kone tog plejeorlov, hvilket giver Uffe lov til at passe sine lange arbejdstider. »Men der har været tidspunkter, hvor jeg har meldt mig ud nogle dage«, siger han. Uffe er lidt loren ved at drage sønnens sygdom ind i interviewet, ikke fordi det er en hemmelighed, men som han siger: »Jeg har ikke lyst til, at folk skal have ondt af mig«. Det er vigtigt for ham at signalere, at han er klar til at blive formand, selv om han gerne ville have ventet, til sønnen

»Jeg har brug for at være noget for nogen andre«, forklarer han. Andre er ikke kun familie og kollegaer. Vennerne fra skoletiden og universitetet fortæller om en kammerat, man altid kunne komme til, og som var med på barrikaderne, når det gjaldt. »Jeg har et stærkt retfærdigheds-gen. Den vinkel har jeg på alt, hvad jeg laver«, fortæller Uffe. Genet har han arvet efter sin far, der også var fagforeningsmand, i skuespillerforbundet. »Løn er ikke altid retfærdig. Men vi skal behandle hinanden ordentligt«. Og så er vi tilbage ved lønnen og overenskomstforhandlingerne, som han bævrer lidt for. »Det er voldsomt angstprovokerende. Tænk hvis man glemmer noget og laver et hul i overenskomsten, som medlemmerne skal leve med bagefter«, siger han. Til den tid vil det være godt at have Arne Pedersen i baghånden. Ikke for at få råd, men for at få viden. »Da jeg lige var blevet valgt som næstformand, sagde han til mig: ”Hvis du bliver formand en dag, så vil du opdage, at du ikke vil spørge mig til råds om noget som helst”. Men Arne er en enorm vidensbank, så jeg kommer nok til at ringe alligevel«. Q

DigiNat FuldtdĂŚkkende Natur/teknik-system â&#x20AC;&#x201C; nu udkommet til 1.-3. kl. En gennemtĂŚnkt sammenhĂŚng mellem undersĂ¸gelser, elevens egen reďŹ&#x201A;ektion og faglige tekster sikrer et hĂ¸jt lĂŚringsudbytte.

NYHED

Gratis it-ressourcer

Diginat bestĂĽr til hvert klassetrin af 1 eller 2 trykte eller digitale engangshĂŚfter, de tilhĂ¸rende lĂŚrerens bĂ¸ger og en rĂŚkke gratis digitale ressourcer.

NĂĽr du kĂ¸ber DigiNat, fĂĽr du samtidig adgang til ca. 180 redigerbare interaktive UBWMFS QS CPH 5BWMFSOF BLUJWFSFS FMFWFSOF og Ă¸ger ďŹ&#x201A;eksibiliteten i undervisningen.

TilrettelĂŚgningen af materialet sikrer et hĂ¸jt lĂŚringsudbytte hos eleverne: t UJMGSFETTUJMMFS FĂŚlles mĂĽl â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ ArbejdsmĂĽder og tankegange t NBOHF VOEFSTÂ&#x201C;HFMTFS NFE IÂ&#x201C;K FMFWBLUJWJUFU t JOEESBHFS NBUFNBUJL TPN FU WÂ?SLUÂ&#x201C;K CM B UJM PCTFSWBUJPOFS GSB LMBTTF

Desuden fĂĽr du adgang til DigiDesigneren. .FE EFO LBO EV MBWF EJOF FHOF TVQQMFSFOEF PQHBWFS UJM EJO %JHJ/BU CPH WFE IKÂ?MQ BG CPHFOT JMMVTUSBUJPOFS PH MBZ PVU

Faglig lĂŚsning tilgodeses: t EZCEFHĂ&#x152;FOEF UFLTUFS PH JMMVTUSBUJPOFS t NBTTFS BG JMMVTUSBUJPOFS J GBSWFS BG GBHMJHF CFHSFCFS EFS TUÂ&#x201C;UUFS MÂ?TOJOHFO t PQMÂ?H UJM SFnFLUJPO HFOOFN UFHOJOH FMMFS TLSJWOJOH t JOEESBHFS UBOLFLPSU DigiNat til 4., 5. og 6. klasse er under udvikling.

Enhedspris

35,ex. moms

Tlf. 8171 9181

DIGTEA.DK HĂ¸j faglighed t Fleksible it-muligheder t Lave priser t

F R I E S KO L E R N R . 5 Âˇ 31. O K TO B E R 2011

Se alle materialerne pĂĽ digtea.dk

NÆSTFORMANDSVALG Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Kandidater i venlig debat Søren Vogth Hansen og Monica Lendal Jørgensen, begge medlemmer af FSL’s hovedbestyrelse, er de foreløbigt eneste kandidater til jobbet som FSL’s næstformand. Den 13. oktober udvekslede de synspunkter i det første af en række valgmøder i kredsene

e, der havde fået nok af mudderkastning op til folketingsvalget, skulle have været en tur på Menstrup Kro den 13.oktober. Her mødtes de to foreløbigt eneste kandidater til duel om jobbet som næstformand i Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen og Søren Vogth Hansen. Her var der ingen skræmmekampagner til de omtrentligt 40 fremmødte. Søren Vogth Hansen konstaterede: »Uanset hvem af os I vælger, så får FSL en rigtig god næstformand«.

Men er det så ligegyldigt, hvem af dem der bliver næstformand? De to kandidater var ikke meget for selv at påpege forskelle i holdninger, men lyttede man godt efter i den 60 minutter lange præsentation og debat, kunne man dog selv udlede, at der er nogle forskelle i prioriteter og fokus. Monica Lendal Jørgensen tog i sit indledende oplæg udgangspunkt i sit arbejde som medlem af hovedbestyrelsens uddannelsesudvalg, som hun kalder et ”elastikudvalg”, fordi der næsten ikke er grænser for, hvad udvalget kan beskæftige sig med og forholde sig til. »Men skal vi tage stilling til alt?«, spurgte hun retorisk, og hendes svar lød til at være, om ikke alt, så i hvert fald det meste.

Både for at synliggøre foreningen for eksisterende og potentielle medlemmer, for at få indﬂydelse, og fordi der formentlig alligevel ikke er nogen vej uden om. Og så er det bedre at være i offensiven og markere synspunkter, mener hun. »Alene af den grund, at der går så mange børn på vores skoler, kommer vi til at tage stilling til mange ting inden for uddannelsespolitikken de kommende år. 18 procent af børn fra 0.-10. klasse går i en fri grundskole eller på en efterskole, og når vi er blevet så store, vil der også blive stillet stadigt større krav til os. Og vi ved jo også, at der er dem, der siger, at vi skummer ﬂøden til skade for folkeskolerne«, sagde Monica Lendal Jørgensen og påpegede så, hvilken vej debatten skal påvirkes: »Vores mål bør ikke i sig

Monica Lendal Jørgensen var på hjemmebane, da hendes kreds, kreds 7, stod for den første valgduel forud for næstformandsvalget på det kommende repræsentantskabsmøde.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

selv være at være mange eller blive ﬂere. Vi ønsker en god folkeskole. Og så skal vi være der for dem, der ønsker at lave skole på en anden måde. Og det er det, debatten skal handle om«.

Større krav I sit oplæg lagde Søren Vogth Hansen blandt andet vægt på, at han som næstformand vil sætte fokus på lærernes psykiske arbejdsmiljø, og ikke mindst for de lærere der er lidt oppe i årene. »Jeg synes både tilbagetrækningsreformen, og den debat, der har været om den, er et problem for os. Vi hører kun om dem, der er fysisk nedslidte, og ikke dem, der som lærere kan have det hårdt psykisk. Ikke mindst i en tid som nu, hvor lærerne skal løbe hurtigere, samtidig med at de mærker besparelserne. Og så er mange skoler også uden en seniorpolitik«, påpegede Søren Vogth Hansen. Der var fælles fodslag mellem kandidaterne i deres opridsning af de kommende års vigtigste spørgsmål og udfordringer for FSL. En eventuel ny kredsstruktur, problematikken omkring undervisningsassistenter og ikke mindst løn. Den skal

i vejret, og det kan kun gå for langsomt. Og ingen lærere skal betale for skolers økonomiske problemer ved at gå ned i løn, slog Søren Vogth Hansen fast. »Vi skal have det, vi er værd. Hvis der er økonomiske problemer på skoler, så er det ikke lærerne, der skal betale regningen«, sagde Søren Vogth Hansen. Samme toner lød fra Monica Lendal Jørgensen. »Det er muligvis irriterende for de skoler, der gør det rigtige og giver en ordentlig løn. Men vi bliver ved med at diskutere det, til alle lærere får en løn, der svarer til folkeskolens. Det er det vigtigste område«, sagde hun.

Stærkere kredsbestyrelser Begge kandidater sagde, at de ikke har tænkt sig at revolutionere FSL, hvis de bliver valgt. Men da der blev åbnet for spørgsmål fra salen, forsøgte spørgerne alligevel at få klarlagt, hvordan kandidaterne på hver deres måde forestiller sig at præge foreningen og næstformandens funktion. Monica Lendal Jørgensen sagde:

»Som det er nu, og det er bestemt ikke nogen kritik, men der bruger næstformanden en del tid på sagsbehandling. Vi har dyre og dygtige folk ansat til at hjælpe folk, og så vil min indstilling nok være, lad dem, der er bedst til at sagsbehandle, gøre det, men selvfølgelig ud fra de linjer vi lægger politisk. Og så vil jeg i stedet bruge mere tid på at diskutere politik. Jeg mener virkelig, det er vigtigt, at vi er en spiller på den politiske scene«, sagde hun. Søren Vogth Hansen supplerede med en anden tanke. »Hvis vi får færre kredse vil det frigive nogle ressourcer, og de, synes jeg, kan bruges godt på en styrkelse af kredsbestyrelserne. Eksempelvis ved et større frikøb af næstformændene i kredsbestyrelserne. Næstformanden kan så aflaste formanden i kredsarbejdet, og formanden kan så opkvalificeres ved eksempelvis at bruge mere tid på sekretariatet. Det kunne jeg godt tænke mig«, sagde Søren Vogth Hansen. Begge kandidater lagde i flere omgange vægt på, at de brænder stærkt for det faglige arbejde og vil gå ind i næstformandsjobbet med engagement og energi. Hvem af dem, der får muligheden for det, afgøres altså på repræsentantskabsmødet. Q Læs mere om kandidaterne og deres konkrete svar på en række spørgsmål på www.fsl.dk.

Fotos Jan Christensen

Søren Vogth Hansen, formand for kreds 5, forklarede, hvorfor han stiller op som næstformand.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Illustration Rikke Bisgaard

F R I E S KO L E R N R . 5 路 31. O K TO B E R 2011

UNDERVISNINGSMATERIALER Af Maria Larsen· mla@frieskoler.com

»SMARTBOARDS kræver ekstra forberedelse« Digitale tavler på Billums Privatskole har ændret undervisningen for de fleste lærere. Men kun få lærere kender tavlernes finesser, og de fleste bruger dem kun som projektor for deres bærbare

leverne elsker dem. De gør undervisningen mere levende og spændende, synes de. Fordi det er sjovere at kigge på store billeder og levende filmklip end en lærer, der står og fortæller, siger de. Men de nye interaktive tavler på Billums Privatskole er ikke i brug i alle timer. Og for det meste bliver de brugt som projektor for lærernes bærbare computer. Mange lærere kender ikke tavlernes finere finesser og har ikke vænnet sig til at bruge dem, vurderer lærer Lisbet Christensen. Hun vil selv gerne bruge de interaktive tavler meget mere. De er en guldgrube af muligheder og en fornøjelse, når det lykkes. Men det kræver meget tid og omtanke at udnytte tavlerne optimalt og undgå, at de ikke bare bliver avancerede projektorer, synes hun. Siden august i år har otte klasseværelser på Billums Privatskole været udstyret med digitale tavler. En satsning, der sammen med trådløs internetforbindelse, bærbare til lærerne og nye stationære computere på skolen, er løbet op i 1,2 millioner kroner. Lærerne fik et minikursus på et par timer i at bruge de nye smartboards, lige da de var hængt op. Siden har det været op til den enkelte, hvordan og hvor meget de har brugt de nye tavler.

Mere it i hverdagen »Skolens strategi er, at vi stille og roligt kommer til at bruge tavlerne mere og mere. Jeg er positivt overrasket over, at så mange har taget tavlerne i brug allerede. Lærere er jo forskellige, og de tænker og rykker forskelligt«, siger skoleleder Keld Andersen. Han overvejer at tilbyde et nyt kursus til skolens lærere for at få mere ud af den økonomiske investering.

»Vi vil gerne gøre brug af computere til en del af hverdagen. Men vi ved godt, at bare fordi man underviser ved hjælp af en smart tavle, så er det ikke per automatik begavet eller god undervisning. Sådan er det jo med al teknik. Der ﬁndes ingen mirakelkur, der kan gøre kedelig undervisning spændende«, siger han.

Sanser og billeder Som dansklærer har Lisbet Christensen god erfaring med at bruge de interaktive tavler til fælles billedanalyser i klassen. »Når det billede, vi taler om, kommer op på tavlen i stor størrelse, kommer undervisningen ud i rummet og bliver mere intens. Vi kan skrive og tegne på billedet og gemme det, vi ﬁnder frem til. Det er smart og brugbart«. Det er også supersmart, når de i dansk arbejder med sammensatte ord, synes hun »Så kan man trække i ordene på tavlen og sætte dem sammen på kryds og tværs. Vi kan pege og rykke rundt, og eleverne kan bedre være med. Det fanger nogle ﬂere, selvom det handler om grammatik«.

Bruges med omtanke I 5. klasse, som Lisbet Christensen lige har haft til dansk, havde hun egentlig tænkt sig at bruge smartboardet, men valgte det alligevel fra. Der var en pædagogisk kabale, som hun ikke kunne løse. Klassen skulle arbejde med billedcollager, og en gruppe kunne stå ved den elektroniske tavle og klippe og klistre elektronisk, forestillede hun sig. Problemet var bare, at de andre grupper så skulle arbejde ved almindelige computere eller med sakse, blade og papir, og alle ville helt F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

BONUSINFO /BLOG OM IT OG LÆRING :74)6, 0)+05)66; *47/ om it, medier og læring på: ZPIKPUIVV _WZLXZM[[ KWU 0MZ SIV UIV JTIVL\ IVLM\ ÅVLM MV XQ`Q̉JWO WU I\ IZJMRLM UML UWJQTT¥ZQVO WO YZ̉SWLMZ e>1,-6+-6<-: ,M\ 6I\QWVITM >QLMVKMV\MZ NWZ M̉T¥ZQVO" ___ M^QLMVKMV\MZ LS /ZI\Q[ UI\M̉ ZQITM M>QLMVKMV\MZ PIZ ]L^QSTM\ UI\MZQITM \QT UI\MUI\QS LMZ MZ \QTXI[[M\ QV̉ \MZIS\Q^M _PQ\MJWIZL[ +MV\ZM\ [\QTTMZ UI\MZQITM\ OZI\Q[ \QT ZsLQOPML UWL I\ JZ]OMZVM M^IT]MZMZ UI\MZQITM\ .QVL UI\MZQITM\ ]VLMZ ]LOQ^MT[MZ WO M̉T¥ZQVO[̉ materialer.

sikkert helst være ved smartboardet. Der ville blive brok, og grupperne ville få meget ulige vilkår at arbejde under. »Den nød kunne jeg ikke lige knække, så jeg valgte at gå i billedkunstlokalet med dem alle sammen og sætte dem til at klippe og klistre alle sammen. Det fungerede ﬁnt«. Generelt oplever Lisbet Christensen, at interaktiv undervisning kræver ekstra forberedelse. »Det kan være svært at ﬁnde tiden til at gøre en ekstra indsats midt i al det andet, man også skal, købe ind, børn, familie og dens slags. Og så forfalder man til at gøre det, som man plejer. Så er man på sikker grund. Her ville undervisning og mere træning nok hjælpe«, siger hun.

billede af Helle Thorning eller Lars Løkke, hvis det er dem, vi taler om. Det sætter det lige på plads for mange af eleverne. Alle sanserne kommer i brug. I tysk slutter vi nogle gange timen med en tysk sang, så kan jeg lige smide teksten op på tavlen, så alle kan synge med. Det giver noget ekstra«, siger Lene Ruby. Om eleverne lærer mere, er hun i tvivl om. »Jeg er dog ret sikker på, at jeg fanger flere elevers opmærksomhed end ved den ”gamle tavleundervisning”. Måske bliver flere dygtigere på den bekostning , men jeg har ikke noget at have det i. Der er flere sanser i brug under læringen, og det kan kun være godt«, siger hun.

Kaster sig ud i teknikken

Papir og blyant

I 6. klasse arbejder eleverne to og to med hver deres computer. De laver en ﬁlm om Danmark, som skal lægges på SkoleTube.dk. Den allerførste ideudvikling lavede de i grupper på klassens interaktive tavle. Ellers bruger de mest tavlen, når klassen skal se ting på nettet; ﬁlm og billeder, oplever de. Lærer Lene Ruby er generelt vild med teknologi og har kastet sig ud i at afprøve tavlernes muligheder. »Jeg trykker, og ser hvad der sker, så jeg er efterhånden ved at have lidt mere styr på tavlernes teknik. Alligevel har jeg stadig meget at lære. Jeg udnytter dem slet ikke nok. Det tager lang tid at lære«, siger hun. Lene Ruby fremhæver, hvor let det er med de nye tavler at gøre ting, der før var lidt mere besværlige: »Når jeg snakker politik i 4. klasse, så henter jeg lige et

Matematiklærer Michael Grün bruger aldrig de nye smartboard. Ikke af princip, men fordi han ikke er stødt på noget, der kan hjælpe ham »genialt videre«. »Papir og blyant aktiverer alle på en gang på hver deres niveau. Det er vigtigt, at eleverne ikke bliver passive, og det gør de let, hvis jeg eller deres kammerater står foran en tavle«, forklarer han. Alligevel vil Michael Grün gerne i gang med at bruge de nye tavler. Det er jo børnenes verden. De elsker medierne, og det taler for at bruge dem. »Jeg har bare ikke fundet ud af hvordan. Hvis jeg kunne se nogle eksempler på, at det fungerer i matematik, så alle bliver involveret, så er jeg parat«. Q

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

UNDERVISNINGSMATERIALER Af Maria Larsen· mla@frieskoler.com

SMARTBOARDS

gør eleverne passive Teknisk fremskridt kan være pædagogisk tilbagegang, hvis man ikke tænker sig grundigt om i sin forberedelse

lektroniske smartboards i klasseværelserne er et teknologisk fremskridt, men et pædagogisk og læringsmæssigt tilbageskridt, viser en undersøgelse fra University College Copenhagens to læreruddannelser Zahle og Blaagaard. Mange lærere udnytter ikke tavlernes muligheder og ender med at bruge dem til gammeldags forelæsnings-undervisning,

der gør eleverne til passive tilskuere fremfor aktive deltagere. »En del lærere bruger tavlerne som overheadprojektor, som de forelæser efter. Læreren tager monopol på tavlen og gør eleverne til passive tilhørere fem for aktive deltagere«, siger adjunkt Ann-Therese Arstorp, der har udarbejdet rapporten med tre kolleger efter studier på ﬁre forskellige skoler. Q

INSPIRATION til tavlerne

Det kræver stor didaktisk fantasi at gøre undervisningen både inddragende og fremragende ved hjælp af smartboardet

»D

et er ikke nok at udstyre klasserne med de dyre interaktive tavler. Lærerne skal lære at bruge dem, og det sker ikke så mange steder. Opkvaliﬁcering af lærerne er en kæmpestor mangel«, konstaterer Roland Hachmann. Han er tidligere folkeskolelærer, nu adjunkt og it-konsulent på University College Syddanmark og desuden aktiv blogger om digitale læringsmidler. »Det er her og nu en kæmpestor investering at klæde lærerne på til de digitale undervisningsformer, men det er en god investering«, lyder hans anbefaling. »Den store ﬁdus er didaktisk fantasi. Man skal som lærer tænke på eleverne som aktive ved tavlen. Tænk fx den interaktive tavle som en post, som eleverne kommer forbi i undervisningen. En post i værkstedsundervisningen. De kan fx lave en quiz, det er der rigtig gode programmer til i de interaktive tavler. På den måde bliver eleverne små designere af undervisningsforløb, der kan lære de andre noget, og det lærer de selv enormt meget af«, anbefaler Roland Hachmann.

Stem og deltag At indrage eleverne aktivt i undervisningen med smartboardet er også et af rådene fra Lise Steinmüller, der er afdelings-leder i

eVidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring. I England er interaktive tavler ofte suppleret med klassesæt af mobile enheder som mobiltelefoner eller stemmebokse. Det giver eleverne mulighed for aktivt at være med i valg af løsninger i undervisningen, forklarer hun. »Man kan fx indføre en afstemning midt i undervisningen, hvor eleverne stemmer på en klikboks om et testspørgsmål. Det kunne være, hvordan man regner arealet for en cirkel ud. Eleverne klikker på, om svaret a, b, eller c er det rigtige. Det sker her og nu og giver læreren en god fornemmelse for, hvor meget eleverne har forstået«, siger Lise Steinmüller. Generelt gør smartboards det lettere at inddrage it som et aktivt redskab i undervisningen. Og det, at materialet er gemt elektronisk, bevirker, at både lærer og elever kan hente materialet frem efter behov, for eksempel når der skal regnes opgaver. For underviseren betyder det, at man kan have mindre fokus på, om eleverne tager notater. Man har også selv mulighed for at gå tilbage i materialet og genskabe, hvordan læringen hos deltagerne skred frem under lektionen. Det er også muligt at se, hvor det var nødvendigt med yderligere forklaringer, ﬂere eksempler, eller hvor mange der svarede forkert på eventuelle tjekspørgsmål, forklarer Lise Steinmüller. Q F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Foto Henning Hjorth

PORTRÆT Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Mr. Lilleskole stiger af Torben Berg stopper efter fire årtier som leder på Roskilde Lille Skole 26

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Torben Berg ville som ung være kunstmaler, men kom til at tegne lilleskolerne i to årtier og Roskilde Lille Skole i fire årtier.

n af landets længst regerende skoleledere stopper. Torben Berg, skoleleder på Roskilde Lille Skole og indtil 2009 også leder for skoleorganisationen Lilleskolerne, har sidste arbejdsdag 31. oktober. Dermed slutter en epoke, som begyndte, da han blev ansat som lærer på skolen for 42 år siden. Kortvarigt, var hans plan. »Jeg malede billeder med børnene, og det var sjovt«, fortæller han om den dengang 28-årige langhårede maler og jazzbums, som, siden han var femten, havde opfattet maleriet, som den vej han skulle gå. Efter ﬁre års ansættelse trak lederen ham til side og bad ham skrive under på, at han fremover skulle være skolens leder. Det var sådan set ikke et spørgsmål. »I må være komplet sindssyge«, lød hans reaktion, og »vi er jo et kollektiv«, forsvarede han sig, men kapitulerede, da skolen truede med at hente en leder udefra. Torben Berg er ikke en mand, der ofte siger nej. Sådan var det dengang, og sådan er det i dag. Han ser sig ikke som konﬂiktsky, men fokuserer hellere på muligheder. »Jeg opfattede mig ikke som leder, men det var sgu sjovt at lave skole, og ideen om, at jeg skulle videre, forsvandt lidt efter lidt«, fortæller Torben Berg, som hen ad vejen tog lederkasketten på og efterhånden erkendte, at det var det, han gerne ville.

skoleleder blev efterfulgt af en og samme person, Søren Erhard Hansen, uden at stillingen på skolen overhovedet blev slået op. Han er vildt god til at håndtere bestyrelsen, og i øvrigt også forældrene, siger kolleger.

Pragmatikeren Både på skolen, i Lilleskolerne og i Frie Skolers Lærerforening er man med på, at han er pragmatisk og altid går efter det mulige. Han siger, at man som leder skal være lyttende og ydmyg og samtidig have en mening om, hvilken retning skolen og for den sags skyld lilleskolerne som skoleform skal bevæge sig. Tillidsfuld er en anden betegnelse. Han blander sig sjældent i noget, som fungerer. Ser sig som inspiratoren, der planter ideer, som lærerne kan tage - eller lade ligge, hvis de ikke lige har brug for dem. Han roser sine lærere i omverdenen, men kun sjældent på skolen, måske fordi han synes, lærerne er nogle rodehoveder. På den anden side mener de, at han lider af oprydningsvanvid, når han tørrer borde af på lærerværelset, og ting, folk har glemt, ryger i containeren. ”Han har et stort udsmidningsgen”, bliver det udtrykt i samme ombæring som, at han er lun, karismatisk, enormt sød og sætter hele sin person ind på at støtte, hvis nogen er i sorg.

Barndom Og måske lå det i kortene fra barndommen. Torben Berg havde bare ikke set det. Hans far var lærer. En enfant terrible i Hvidovre Kommune, siger Torben Berg. Faren giftede sig i slutningen af 30’erne proforma med en jødisk flygtning fra Tyskland for at hun kunne få opholdstilladelse. Men de to fandt hurtigt ud af, at der var mere i det end det rent proforma. De fik fire børn. Torben i 1942, halvandet år før familien flygtede til Sverige, og Torben husker stadig, at moren holdt ham, og at han slog hovedet flere gange mod skottet i den gyngende båd under flugten over Sundet. Hans mor blev siden formand for BUPL, og Torben er flasket op med pædagogik, men han skulle aldrig være pædagog eller lærer, var han sikker på. Det var der heller ikke meget, der tydede på. Han blev smidt ud af gymnasiet. Ville alt muligt. Male, spille trommer og lytte til jazz, og så tilbragte han flere halve år i Paris på det, han kalder for opdagelsesrejser. Kærligheden til Gauloise, Pernod, fransk, Sartre, Camus, cafelivet, franske film, ja, Paris er 100 procent intakt.

Leder af Lilleskolerne Fra 1991 og 18 år frem påtog han sig også lederrollen i Lilleskolernes Sammenslutning. Her karakteriseres han som en tydelig formand for lilleskolerne. Visionær, vedholdende og en person med de langsynede briller på. Han har politisk tæft og en evne til at sætte sine helt egne ord på - og forenkle komplekse problemstillinger, lyder skudsmålet. Det er nok ikke en tilfældighed, at han først som formand for Lilleskolerne og derefter som

Kurs mod det ukendte Roskilde Lille Skole har markeret sig under Torben Berg med stor rejseaktivitet og internationale kontakter som en integreret del af pædagogikken på alle trin. Det gælder fra de mindstes lejrskoler til de største elever, der tilbringer seks uger på en amerikansk skole, hvor de bor privat hos amerikanske familier. Nysgerrighed overfor det ukendte er et vigtigt pejlemærke for skolen og for Torben Bergs syn på indholdet i skolen. »Vi skal ikke skue tilbage«, siger han med nærmest foragt om Singapore-modellen. »Hele grundtanken i læringsrummet skal nytænkes, ja, lad os smide ordet skole væk og finde på et andet, som rummer både noget mere bredspektret og differentieret. Skolen skal være mere fleksibel, og vi skal holde op med at tænke i cpr-numre«, siger han. Torben Berg og Kirsten er lige flyttet ind i en nyrenoveret lejlighed på Østerbro med højt til loftet, udsyn og fransk altan, og så er der kun fem minutters gang til stranden, hvor han passer på Kirstens badekåbe, mens hun bader, og vandet flyder gennem sundet. Så kan han sidde og tænke over, hvor han er på vej hen, for han har stadig kurs mod det ukendte. »Jeg har ikke tænkt ret meget over, at nu skal jeg stoppe. Jeg går ikke til fransk eller har en hobby«, siger Torben Berg, men indrømmer, at han har planer om at tage fat i maleriet igen. Og så vil han ikke længere være computerfrit område. »Det har jeg besluttet mig for at lære«, siger han. Q F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

ARBEJDSMILJØ Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Fot o Is

toc k

oto

Fem efterskoler passer bedre på hinanden Forebyggelsesfonden støtter arbejdsmiljøprojekt med en lille million

Deltagerne

vordan undgår man, at efterskolelærere bliver så engagerede, at de brænder ud? Hvordan forvandles stress fra et tabubelagt problem for den enkelte til et kollegialt ansvar, som man forholder sig til og forebygger i fællesskab? Nogenlunde sådan lyder spørgsmålene bag et stort forebyggelsesprojekt, som konsulentvirksomheden Akantus i øjeblikket gennemfører på fem efterskoler.

Borremose Efterskole Kongenshus Efterskole Tjele Efterskole Skrødstrup Efterskole Lynghøj Efterskole

stress? Hvordan kan man tale om stress?). En af skolen formuleret liste med syv gode tegn på, at skolen arbejder på at sikre rammerne for et stressfrit arbejdsmiljø. (Fx: Hvis skolen uddelegerer en opgave til en arbejdsgruppe, behøver gruppen ikke at vende tilbage til plenum for at få en beslutning). Og endelig en metode til i fællesskab at gøre noget, som nedbringer stressniveauet.

Skolen kan handle Kollegaerne beskytter dig

Tre veje til balancen Målet med projektet er at ﬁnde en god og holdbar balance mellem engagement og stress, fortæller udviklingskonsulent Susanne Lindeløv fra Akantus. Og løsningen er at sætte ord på problemet og – gennem kollegial sparring – at arbejde med problemstillingen i fællesskab. Som en del af projektet afvikler Akantus workshops på skolerne og sparrer med alle skolens medarbejdere. Indsatsen resultater i tre ting: Et fælles sprog om stress. (Hvad er forskellen på at have travlt, at være stresset og at have

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

på tegn på stress. Og den kollegiale sparring gør det muligt at tale om udfordringerne«, siger han. Han oplever også, at projektet har givet mere kreativitet og ﬂeksibilitet i opgaveløsningen. »Sparringen gør os bedre til at spørge os selv og hinanden: Kan vi gøre noget andet her? Hvad sker der, hvis vi ser anderledes på det?«.

Lynghøj Efterskole er en af de fem skoler i projektet. Mest for at forebygge, fortæller forstander Jens Borup. »Vi har heldigvis ikke udbrændte medarbejdere, men skoleformen er presset, og det kan være en stor udfordring at ﬁnde balancen mellem engagement og stress, og derfor gik vi med: for at undgå at medarbejderne går ned med stress«, siger han. Og godt halvvejs gennem projektperioden synes Jens Borup, at medarbejderne er blevet bedre til at passe på hinanden. »Vi er blevet mere opmærksomme

Også tillidsrepræsentanten på Skrødstrup Efterskole, Kristian Espen Vestergaard, roser projektet: »Det er rigtig godt, at vi sammen sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø«, siger han. Især glæder han sig over aktionslæringen, som blev præsenteret ved den ene workshop. »Det er et superredskab, som har givet os en dybere forståelse af problemerne, og som giver nye vinkler på hverdagen«. Projektet, som har fået en lille million i støtte fra Forebyggelsesfonden, afsluttes til nytår med en projektrapport. Q

Annoncer

Sammen er vi

bedst til dansk! Vi byder velkommen til nye medlemmer med en smuk særudgivelse. Meld dig ind i Dansklærerforeningen nu, eller hverv et nyt medlem. Så modtager du antologien “Med varsomhed og vovemod” – ny antologi med tekster om og til dansklærere. Og når du vender bogen om, får du ”Vær beredt” – en læsedagbog!

OS TIL AT VI GLÆDER TIL ET PAR H

SE JER

AGE YGGELIGE D

R AF N MED MASSE

YHEDER

Dansklærerforeningen er alle dansklæreres faglige forening. Som medlem får du: Inspiration

Viden

Dialog

Indﬂydelse

Meld dig ind inden 1. december 2011 på mit.dansklf.dk eller send en mail til dansklf@dansklf.dk. Er du allerede medlem, kan du skaffe et nyt medlem – og få antologien som gave!

Thorsø · Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 www.thorsoe-moebler.dk

Når kontingentet er betalt, modtager du særudgivelsen ’Med varsomhed og vovemod’ helt gratis!

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte! Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven. Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov. Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces. ”Det lyder måske højstemt, men jeg kan huske, at jeg den eftermiddag sendte min dansklærer en taknemmelig tanke. For jeg tror faktisk, at hans anerkendende blik den januardag og det år, jeg havde ham som dansklærer, har betydet meget for mig.” (Forfatteren Joseﬁne Klougart – citat fra bogen)

mit.dansklf.dk · Tlf: 33790010

Det kunne f.eks. være: - Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

- Vi laver oplæg på annonce og medieplan. - Vi laver personanalyser og tager referencer. - Vi tager os af alt det praktiske. - Vi headhunter – efter aftale. - Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. - Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger. Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05. Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

MANGFOLDIGHED Af Per Vinther · redaktionen@frieskoler.com

Privatskoler i New York satser på mangfoldighed Dalton School er en meget velanset og respekteret skole på Manhattan. Femten års indsats for at tiltrække flere etniske børn har givet resultat: 47 procent af den nye børnehaveklasse på 97 elever er fra etniske minoritets-grupper

år man kommer til Dalton School et par stenkast fra Central Park, er indtrykket velestimeret og mondænt. Det amerikanske ﬂag vajer ved siden af Daltons eget mørkeblå ﬂag, og der er fred og ro i gaden. Forældre venter på deres børn udenfor, mens securityfolk holder styr på det hele. En af de karakteristiske gule skolebusser signalerer snarlig afhentning af børn. Skolen skiller sig ud på en helt anden måde end tidligere, da den har formået at ændre image til i høj grad at rumme alle racer og religioner. Da Dalton blev stiftet og i mange år fremover var den en skole for de rige hvides børn. I dag er det en skole, hvor næsten halvdelen af den nye børnehaveklasse er af anden etnisk oprindelse. Skoleleder Ellen Stein forklarer successen med 15 års hårdt arbejde og en bevidst satsning på mangfoldighed. »I 1996 var kun seks procent af vores elever etniske, men

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Foto Per Vinther

For Dalton School i New York har det været en målsætning at leve op til forældrenes forventninger om, at skolen afspejler byens multikulturelle befolkning.

mangfoldighed er en vigtig faktor, som forældre i dag er optaget af i valget af den bedste skole til deres barn – bl.a. via heftige debatter på nettet som fx på Urbanbaby.com«, siger hun. Mangfoldighed er noget, som moderne forældre er optaget af. Nutidens forældre vælger og vrager mellem skoler og sammenligner dem på test og diskuterer dem på websites, blogs osv.

Populær satsning Ledelsen og lærerne på skolen mener, at folk har taget godt imod denne satsning, og at dømme efter den nye børnehaveklasse, synes forældrene det også. »Mangfoldighed er blevet et plus, og det er vores opfattelse, at en skole, der har flere facetter og en sammensætning som ude i verden, vil være en et bedre sted for børnene at lære«, mener Ellen Stein. Selv om skolen nu sætter rekord i mangfoldighed i New York, er den stadig økonomisk uopnåelig for mange familier i New York. Men selv om flere børn med anden etnisk baggrund starter på skolen i år, er antallet af ansøgninger om finansiel støtte til skolepengene faktisk den samme som tidligere. Skolen har godt 1.300 elever.

har skolen startet førskoletilbud op om morgenen.

Multifarvede farvekridt Selv de lyserøde farvekridt er blevet erstattet af multifarvede, og billederne på væggene repræsenterer i dag alle racer og hudfarver. »Det var vigtigt for os ikke kun at have én farve og ét baggrundsbillede«, siger Ellen Stein. Da nogle forældre klagede over at skulle arrangere legeaftaler over større geograﬁske afstande, udvidede Dalton sit eftermiddagsprogram. I dag oplever mange interesserede forældre, at Dalton er anderledes, mener skolelederen. »Jeg synes, vi har lavet et statement, og vi viser nu, at mangfoldighed er kommet for at blive på Dalton«, siger Ellen Stein. Q

ETNISK SAMMENSÆTNING AF ELEVER I DALTON SCHOOL OG 56 PRIVATSKOLER I NEW YORK: DALTON SCHOOL BØRNEHAVEKLASSE 2011/2012

En skole skal afspejle samfundet

Etnisk fordeling af børnene (procent)

Det var ikke krav fra forældre direkte, der gjorde, at skolen sadlede om. Det var et ønske fra ledelsens side om bedre at afspejle det samfund, vi lever i. Ellen Stein og andre fra ledelsen besøgte skoler i og uden for Manhattan og opbyggede venskaber med mange skoler. På den måde skabte de en mund til mund reaktion fra interesserede og forældre, som for nogles vedkommende afholdt informations- og introduktions-events i deres egne hjem. Skolens ledelse gjorde meget ud af at tale om mangfoldigheden, når nye forældre kom til samtale. Det kulminerede i 2007, hvor Dalton stadfæstede mangfoldighed som en integreret del af skolelivet i dens værdigrundlag. Skolen ansatte herefter blandt andet en leder for mangfoldighed. Skolens etniske ”makeover” har siden haft indﬂydelse på alt – lige fra curriculum over sammensætningen af fakultetet og ned til farven på farvekridt. Skolen gør meget for at integrere og takle alle aspekter og problematikker i satsningen, og ændringerne har været både store og små: da børnene nu kommer fra en større del af byen,

Blandet etnicitet

Sorte

Asiatiske

Latinamerikanske Hvide

1 53

NYC PRIVATE SKOLER 2010/2011 Etnisk fordeling af børnene (procent) Blandet etnicitet

Sorte

Asiatiske

Latinamerikanske

Kilde:

Hvide

National Association of

Andre

Independent Schools. Data fra 56 medlemsskoler i New York.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Kort og godt Arkivfoto Hung Tien Vu

Klar, parat repræsentanskabsmøde

næstformand (læs om formandskandidaterne side 20 og på fsl.dk) blandt de indtil nu to opstillede kandidater fra hovedbestyrelsen. De delegerede skal også diskutere et forslag fra hovedbestyrelsen om en anderledes struktur i foreningen med fx færre kredse end i dag. Der kommer 42 gæster, æresmedlemmer, repræsentanter fra andre organisationer og samarbejdspartnere. Fra foreningens sekretariat i Århus deltager 35. TKE

RABATBILLET ENTRÉ 80 kr. (normalpris 110 kr.)

tjek programmet på din smartphone: m.bogforum.dk

Jeg underviser i

Jeg kommer fra

R Grundskolen R Voksenuddannelse

R Ungdomsuddannelse R Andet

Jeg underviser i

R Storkøbenhavn

R Sjælland og Øer

Jeg kommer fra

R Fyn

R Jylland

R Grundskolen R Voksenuddannelse

R Ungdomsuddannelse R Andet

R Storkøbenhavn

R Sjælland og Øer

R Fyn

R Jylland

Underskrift

Rabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning

Julius Thomsen Plads 1 · 1925 Frederiksberg C · Metro lige til døren!

Undervisningsmidlerne kommer til at fylde godt på BogForum, der rykker ind i Forum Copenhagen fra 11. til 13. november i år. Derfor tilbyder BogForum rabat til bladets læsere. De tidligere år er undervisningsmaterialet blevet præsenteret på SkoleBogForum, der har været et særligt forum i det store bogforum. Undervisningsforlagene udstiller stadig i samme område, men har ikke længere et særligt navn. Flere oplysninger på www.bogforum.dk.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Knap 400 mennesker drager fredag 11. november til Nyborg for at deltage Frie Skolers Lærerforenings årlige repræsentantskabsmøde. Mødet, der starter fredag kl. 15 og slutter lørdag senest kl. 16, bliver det sidste med Arne Pedersen som formand. Han har valgt at stoppe efter 15 år som formand og aﬂøses af Uffe Rostrup (læs portræt side 16), som tiltræder som ny formand på mødet. Repræsentantskabsmødet udstikker som foreningens øverste myndighed den politiske kurs, og de 293 stemmeberettigede deltagere skal med stemmesedlerne tage stilling til hovedbestyrelsens beretning, regnskab og budget og vælge ny

Kursuskalender 7. - 10. NOVEMBER 2011

Hands on Baltikum Tallin, Estland.

Følg repræsentantskabsmødet live på www.fsl.dk

Kvalificer det internationale arbejde, studieture og den internationale dimension i undervisningen. Møder mellem kursist og lærere fra Finland/ baltiske lande. Info: Jacob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk. Se efterskoleforeningen.dk/kalender. 10. NOVEMBER 2011

Engelsklærere - se her Quality Park Hotel, 5500 Middelfart

Mød forfatteren Tim Bowler og få indblik i hans forfatterskab og inspiration til, at eleverne får 'kød' på deres egenproduktion. Info: hanne.feld@ skolekom.dk. Info og tilmelding til kurset 'Flesh in the Inkpot' på www.sproglaererforeningen.dk. 8. DECEMBER 2011

Handlekraftige teammøder Hotel Vilkon, 4300 Holbæk

Mange nyuddannede hænger fast i ledighed Nyuddannede lærere har svært ved at få job. I alt cirka 900 dimittender var stadig ledige ved udgangen af september, viser en opgørelse fra Lærernes A-kasse. Et par hundrede af de 900 skønnes at være uddannet før sommeren 2011, men de regnes stadig som dimittender, da de endnu ikke har været i beskæftigelse i minimum tre måneder. Sammenlignet med sidste år er der tale om en markant stigning fra cirka 500 ledige til 900 ledige, siger Rune Thorup, vicesekretariatschef hos Lærernes a-kasse: »Dimittendledigheden svarer i år til omkring 50 procent af denne sommers dimittender. I 2010 var det groft sagt kun hver tredje, der fortsat var ledig i september perioden«. Normalt kan a-kassen registrere et fald i ledigheden efter september måned, men i år ser a-kassen mere pessimistisk på ledigheden for de nyuddannede: »Hvor vi normalt ser en faldende ledighed efter september måned, så må vi i år forvente, at denne trend bremses meget op. Det er sværere at få job i 2011, end det normalt har været. Derfor er det nødvendigt med initiativer, der kan bringe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet, så de kan få lærererfaring, inden der igen bliver mangel på lærere«, siger Rune Thorup. TKE

Skaber jeres teammøder udvikling? Gå hjem med inspiration og konkrete værktøjer til videreudvikling af teammøder. Oplægsholder: Tine Dalskov, foredragsholder og efterskolelærer. Tilmelding: info@tinedalskov.dk senest d. 28. november. Ekstra info: www.tinedalskov.dk 9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Den internationale dimension Tre faglige moduler: Internationalisering, komparativ pædagogik, internationalisering i skolen og skoleledelse i et internationalt perspektiv (10, 10 og 5 ECTS-point). Info: Tove Heidemann, tlf. 7322 2400/www.UCSYD.dk. 14.-16. MARTS 2012

Kursus for praktiklærere Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Tre kursusdele: Teori om professionel vejledning, almene pædagogiske og didaktiske synsvinkler og egne vejlederkompetencer i relation til kolleger og praktikanter. Instruktør: Helga Borbjerg Hansen, lektor og cand. pæd. pæd., UC Sjælland. Se: kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding senest 14. januar 2012 til Henriette Mortensen hmo@uc.sj.dk /tlf: 7248 1212.

Første videnskabs-site for børn

21.-22. MARTS 2012

Syddansk Universitet lancerer nu landets første online videnskabssite for børn - www.sdu.dk/kunstogvidenskab - hvor forskere giver børn indblik i videnskabens forunderlige verden. Sitet er målrettet lærere og elever i 4.-6. klasse, og de kan på sitet se ﬁlmede forelæsninger, forskerportrætter og korte dokumentarﬁlm med tilhørende undervisningsmateriale inden for så forskellige fagområder som nanoteknologi, koldkrigshistorie og dyreetik. TKE

Crowne Plaza, København S.

Konference om ordblindhed - hvor præsentation af viden sker på en alsidig måde. »Ord 12« indeholder en række tilbud med fagpersoner, stande, paneldebatter, lærende workshop etc. Mere info: www.ord12.dk. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Årets bedste lærere i Nigeria vinder en bil. Her fra overrækkelsen i hovedstaden Abuja, hvor formanden for lærerfore-

VERDEN RUNDT

ningen NUT modtager nøglerne på vegne af et medlem.

Nigerianske lærerforeninger i nævekamp

er var lagt op til fejring og fest, men det endte i sæbeøjne og buler, da lærerne i den nigerianske delstat Ekiti i starten af oktober samledes for at fejre den årlige World Teacher’s Day. Balladen opstod på grund af verserende strid mellem to konkurrerende fagforeninger for lærere, kaldet henholdsvis NUT og ASSUS. I NUT anser man ASSUS for at være en ulovlig fagforening, så da medlemmerne af ASSUS rejste sig og begyndte en march, blev det for meget for NUT-medlemmerne. Ifølge den nigerianske avis, Daily Champion, begyndte de at råbe ord, ”der ikke kan skrives”. Men snart blev ukvemsordene til slagsmål, og ifølge Daily Champions mand på stedet kastede NUT-medlemmerne ”sten og andre lette våben” mod rivalerne fra den alternative fagforening.

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Foto News Agency of Nigeria

Begrebet ”lette våben” dækker muligvis over møbler. I hvert fald så udsendingen fra en anden avis, Sunday Tribune, at stole røg gennem luften, ligesom der blev kastet med håndtegn i form af den særlige ”nigerianske femﬁngrede fornærmelsesgestus”. Arrangørerne lod sig dog ikke slå ud, og mens slagsmålet stod på, bevarede guvenør Dr. Kayode Fayemi fatningen og holdt sin tale. Ifølge Sunday Tribune skete det med hendes ”sædvanlige ro, ligevægt og stærkt klangfulde stemme”. Men, som avisen konstaterer med henvisning til Shakespeare, så kan ingen jo dog læse en persons sindstilstand i ansigtet. Trods balladen lykkedes det også til sidst at få uddelt priser. Emmanuel Segun Ayeni og Oluwafemi Rachael Olusola blev kåret til årets lærere og vandt henholdsvis en Toyota Yaris og en Kia Piccanto for anstrengelserne. Q UAN

Annoncer

Kør bil med LB

Har du styr på din bilforsikring? Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i LB, hvis du er elitebilist og bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9240. Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på 5.420 kr. i 2011:

Skoda Fabia 1,4 årlig pris = 3.356 kr.

Kia Cee’d 1,6 diesel årlig pris = 3.609 kr.

Toyota Aygo 1,0 årlig pris = 3.119 kr.

Mazda 2 1,2 årlig pris = 3.356 kr.

En bilforsikring hos LB giver dig klare fordele: Forsikringen stiger ikke i pris efter skader Du bliver allerede elitebilist efter fem års skadefri kørsel Tilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning

Aldersrabat: Kaskoprisen reduceres med 6, 15 og 20% når din bil er fyldt 5, 10 og 15 år.

Du skal tegne LB’s attraktive Indboforsikring, for at kunne tegne den billige bilforsikring. Læs mere på www.lb.dk

www.lb.dk

Tlf.: 33 11 77 55 F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Konsulentens bord

Fra konsulentens bord Af Britta Juul Jensen, konsulent, FSL

¾ TO OMSORGSDAGE OM ÅRET Som forælder har du hvert kalenderår ret til at holde to omsorgsdage. Retten til omsorgsdage gælder til og med det kalenderår, barnet fylder syv år. Du har ret til omsorgsdage fra barnet er nul år til det er syv år, i alt op til 16 dage. Omsorgsdage kan holdes, når du har behov for det. Og din leder bør imødekomme dit ønske om afholdelse af omsorgsdage, medmindre fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der er ingen regler om, hvad omsorgsdage skal bruges til, det bestemmer du selv. Der gælder ingen særlige varslingsfrister for omsorgsdage, men du skal som forælder anmode om afvikling af omsorgsdage tidligst muligt. Skolen fører regnskab over forbruget af omsorgsdage, der for såvel efterskoler som grundskoler bør opgøres i timer med 7,4 timer pr. dag. Det antal skoletidstimer, som du skulle have arbejdet den pågældende omsorgsdag, fratrækkes omsorgstimepuljen. Omsorgstimepuljen nedskrives for hver arbejdstime med et antal timer på følgende måde: Antal afviklede omsorgstimer i skoletiden x årets nettoarbejdstid divideret med årets nettoarbejdstid minus egentiden På omsorgsdage udbetales sædvanlig løn, det vil sige løn inklusiv tillæg. Der optjenes ligeledes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie og særlige feriedage. Bliver du syg, før omsorgsdagen er begyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis du bliver syg eller har andet lovligt forfald på omsorgsdagen, betragtes dagen som afholdt. Bruger du ikke dine omsorgsdage, bortfalder de ved kalenderårets udløb og kan ikke udbetales. Omsorgsdage fra det kalenderår barnet er født eller adopteret, kan dog overføres til følgende kalenderår. Får du arbejde på en anden fri skole, kan du tage dine ikke-afholdte omsorgsdage med.

Stillinger

Lærer søges Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 120 elever. Skolens kerneord er, forpligtende fællesskab, ligeværd, alsidighed og faglighed. Vi søger en lærer med tiltrædelse pr. 1. december eller 1. januar. Følgende fag ønskes dækket: UÊ Samfundsfag i overbygningen UÊ Dansk på mellemtrinet/overbygningen Kendskab til It. administration samt tysk vil være en fordel. Oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Uffe Kirk 8668 2582. Skriftlig ansøgning, frist den 14. november 2011, samtaler i uge 46/47.

Gudenådalens Friskole Bjerring Hede 13B, 8850 Bjerringbro ÜÜÜ°}ÕvÃ°` ÊÊUÊÊ Ì ÀJ}ÕvÃ°` Ê Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Rejsby Europæiske Efterskole søger barselsvikar Med tiltrædelse 1. januar 2012 søger vi en barselsvikar i en 80% stilling frem til sommerferien. Vi er en Grundtvig/ Koldsk efterskole med en europæisk og boglig profil, 138 elever og 25 ansatte. Vi forventer, at du... s har lyst til at arbejde i et miljø med unge mennesker og andre faggrupper s vil deltage aktivt i efterskolens mangfoldige hverdag med alle dens aspekter, herunder besøg fra vores udenlandske samarbejdspartnere, rejser, tilsyn og weekendarrangementer s kan undervise i et eller flere af disse fag: Kristendom, dansk og engelsk s har idéer til og mod på at varetage et eller flere valgfag, herunder idrætsfag, som passer ind i skolens profil s har et grundlæggende kendskab til IT, da vores kommunikation foregår elektronisk Yderligere oplysninger om skolen kan du finde på www.rejsby-efterskole.dk For at få et godt billede af jobbet og atmosfæren på efterskolen, er du meget velkommen til at ringe på 7475 3622 og komme forbi på et besøg. Ansættelse efter overenskomst ml. Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist er den 14. november med morgenposten – samtaler onsdag den 16. november. Din ansøgning, mærket ”lærer” sendes som brev eller mail til:

Kogsvej 3, Rejsby, 6780 Skærbæk s kontor@rejsby-efterskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Stillinger

- Midtsjaellands Efterskole En oplevelse for livet

SANKT NIKOLAJ SKOLE – ESBJERG SØGER SKOLELEDER Vor skoleleder gennem 17 år går på efterløn, og vi søger derfor en skoleleder, der vil indgå i et spændende og udfordrende job i samarbejde med skolens ansatte, bestyrelse og forældre. Tiltrædelse pr. 1. februar 2012 eller efter aftale. Skolens profil Sankt Nikolaj Skole er en kristen/katolsk privatskole grundlagt i 1905. Skolen har ca. 250 elever fra 0. til 10. klasse, en SFO med ca. 50 børn og i alt 22 ansatte. Vi fastholder de gode og bæredygtige traditioner og skaber nye for at udvikle arbejdsglæden for både børn og voksne. Du tilbydes bl.a. en arbejdsplads med motiverede og engagerede medarbejdere, der arbejder i teams med LP-modellen som pædagogisk redskab. Der er et højt informationsniveau og et tæt skole-hjem-samarbejde. Vi forventer bl.a. at du ✔ Arbejder loyalt for skolens målsætning og værdigrundlag ✔ Har indsigt i og erfaring med økonomistyring ✔ Har ledelseserfaring og skolemæssig baggrund – gerne en lederuddannelse ✔ Har en anerkendende ledelsesstil ✔ Er visionær i forhold til ledelses-, medarbejder- og skoleudvikling ✔ Viser interesse for elevernes og de ansattes daglige arbejde ✔ Er en god formidler internt og eksternt ✔ Med holdning, mod og hjerte deltager aktivt i skolens liv og virke ✔ Har et positivt livssyn og humoristisk sans Løn og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning finder sted i henhold til gældende regler, dvs. i lønintervallet kr. 403.683 til 484.027. Hertil kommer pensionsordning. Ansøgning Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til Sankt Nikolaj Skole Kirkegade 54, 6700 Esbjerg mærket ”Skolens bestyrelse” eller pr. mail til bestyrelsesformand Carsten Holmgaard: ch@kirklarsen.dk Henvendelse for yderligere oplysninger til bestyrelsesformand Carsten Holmgaard, tlf. 22 66 42 24/70 22 66 60 eller viceskoleleder Karen Margrethe Thygesen, tlf. 22 66 95 16.

Dansk-, engelsk og kristendomslærer søges til vikariat i perioden februar – juni 2012 Vi tilbyder et spændende og udfordrende vikariat i et tæt og engagerende arbejdsfællesskab, der omfatter både unge og medarbejdere. Vi skal først og fremmest have dækket: dansk, engelsk og kristendom. Derudover lytter vi gerne til, hvad du kan byde ind med. Det kunne f.eks. være dans, rytmisk gymnastik eller tekstil. Vi forventer, at du har lyst til at arbejde sammen med unge, engagere dig i efterskolelivet og aktivt tage del i de mange forskellige opgaver, der er forbundet hermed. Arbejdsopgaverne omfatter også vinterlejrskole på ski, påskeoplevelsesdage samt lejrskole i maj. Vi har blinde og svagsynede elever på skolen, og har du erfaring hermed vil det være fint. I nogle fag vil du indgå i et tolærersystem med blinde elever. Vi har desuden elever med anden etnisk baggrund end dansk. Erfaring fra det frivillige børne- og ungdomsarbejde vil være en fordel. Skolen er oprettet i tilknytning til de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer bl.a. KFUM og KFUK og FDF. Vi arbejder ud fra et bredt kristent livs- og menneskesyn og ønsker derigennem at give unge styrke, mod og kræfter til at leve i hverdagen. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: fredag d. 18. november 2011 Samtaler forventes afholdt i uge 48 Du er meget velkommen til at kontakte os for at få mere at vide om skolen, ligesom der er mulighed for at besøge os. Se også vores hjemmeside: www.mse.dk. Henvendelse til forstander Christian Hougaard-Jakobsen; cj@mse.dk

Der vil i ansættelsesproceduren blive bedt om såvel straffeattest som børneattest. Yderligere information om skolen kan hentes på www.sktnikolaj.dk Ansøgningsfrist: Fredag, den 11. november 2011 kl. 12. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Midtsjællands Efterskole Tolstrupvej 29 4330 Hvalsø tlf. 4649 6096

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Stillinger Stillinger

Ajour

FRØ

R TIL F

Er du vores nye skoleleder? Vi er en nystartet privatskole på midtsjælland, med fokus på niveaudelt undervisning og udeskole, der åbnede dørene den 1. august 2011. Vi søger en erfaren leder der kan planlægge og supervisere i en travl hverdag samt bevare overblikket over økonomien. – Du bliver leder for et meget dygtigt og engageret personale. – Du skal være med til at sikre at vi har tilfredse elever, vi har i dag 87 børn og forventer at udvide til 200 børn over en årrække. – Du vil få ansvaret for, at det faglige niveau er i top, og at vi er i en stadig udvikling. – Du ved hvor vigtigt det er med en skole hvor både elever, forældre og personale oplever tryghed, nærvær og anerkendelse i dagligdagen. – Du har måske ikke erfaring som skoleleder, men en anden ledererfaring, der passer til vores skole. – Du skal forestå den daglige ledelse med reference til bestyrelsen.

;¦O XMVOM \QT VaM QLMMZ

Flere oplysninger om skolen kan findes på www.tybjergprivatskole.dk eller ved at kontakte formand for skb. Bestyrelsen Cathrine Riegels Gudbergsen på crg@broksoe.com – mobil 2627 1297. Ansøgningen sendes til info@tybjergprivatskole.dk – senest den 6. november 2011. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

.VKL PKLLY [PS MVYILKYPUN HM HYILQKZTPSQ¥L[ ZRHS MYLT P S`ZL[ -YPL ZRVSLY RHU Z¥NL ¥RVUVTPZR Z[¥[[L [PS WYVQLR[LY P -VYLI`NNLSZLZMVUKLU

HAR I LAGT EN PLAN?

Hent inspiration i FSL's folder om kompetenceudvikling. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

KOMPETENCEUDVIKLING UDVIKLING på frie skoler

+LY RHU HUZ¥NLZ P WLYPVKLU! 4HUKHN QHU\HY RS [PS MYLKHN THY[Z RS

EN GOD BEGYNDELSE

?KB> LDHE>KL E K>K?HK>GBG@

KOMPETENCEUDVIKLING på frie skoler

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

EN GOD BEGYNDELSE

3¤Z TLYL Wr MVYLI`NNLSZLZMVUKLU KR VN MZS KR

-90, :263,9: 3 9,9-69,505.

Annoncer

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Formand Lærer Stig Andersen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Aalborg C. W. Obels plads 1 · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, bør du aftale en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kan også sende en mail via hjemmesiden. Ved mailhenvendelse skal du huske at angive medlemsnummer eller adresse.

København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man – Tor: ..........................................10.00–15.30 Fredag: ............................................... 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

de frie skolers advokat ®

WWW.LPPENSION.DK

ã º ¤ § ã º ¤ § ¤ ¤

www.frieskolerlaw.dk Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TELEFONTID dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 Onsdage lukket LYSHØJEN 4, 8520 LYSTRUP

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Debat

20 år tilbage er måske 10 år frem En fast arbejdstid fra 7-16 vil være en fordel for lærerne, skriver Ole Vistisen, som et indspark til det forestående repræsentantskabsmøde i Frie Skolers Lærerforening Af Ole Vistisen, Brøruphus Efterskole, Skanderborg

ra tidernes morgen har jobbet som lærer været et kald, især på efterskolerne, hvor man boede på eller i umiddelbar nærhed af skolen. Et princip mange efterskoler har haft, fordi, man mente, det var vigtigt. Det at leve i umiddelbar nærhed af efterskolen gav mange fordele og sikkert også nogle ulemper. En efterskolelærers arbejde kan ligge over hele døgnet. Derfor er det også vanskeligt fx at lægge et skema, da undervisningen først slutter kl. 18.00. På ﬂere skoler underviser man også om aftenen, og derefter er der vagt. Her var det en stor fordel at bo i umiddelbar nærhed, man kunne bruge eventuelle ”huller” i skeamet til at forberede sig, være lidt for familien, hente børn, gøre indkøb osv. Dagligdagen kunne hænge sammen, både arbejdsmæssigt og familiemæssigt. Det krævede selvfølgelig, at familien også var en del af efterskolen, og at de havde lyst til det. I dag, hvor ens bopæl ofte ligger længere væk fra skolen, bortfalder disse fordele. Gennem de sidste 10-12 år er lærerjobbet blevet diskuteret, og en af de holdninger, man hører igen og igen om lærere, er, at de laver for lidt og tjener for meget. Når det bliver sagt tit nok, bliver det til sandhed i befolkningen. Jeg vil gerne gøre det mere synligt at være lærer, noget man gennem de seneste år har prøvet på, men aldrig rigtig er lykkedes med. Jeg kan nævne: Optælling af tid, nedsættelse af forberedelsestid, egen tid, anden tid, professionsaftale osv.. Jeg vil vende op og ned på området. Vi skal have fast arbejdstid fra 07.00 til 16.00, have seks ugers ferie som alle andre i samfundet. Og ja, jeg ved godt, alle vil sige, ”er det ikke at gå 30 år tilbage i tiden?”, men, jeg mener, det vil være bedst for

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

hele skoleområdet, og en måde man kan synliggøre lærerarbejdet på. Og ja, jeg ved godt, at alle andre virksomheder er ved at indføre en mere fleksibel arbejdstid i dagens Danmark. Men fleksibilitet betyder åbenbart ikke det samme på vores område. Jeg mener, vi - som lærere - er meget fleksible, men det bliver ikke imødekommet hverken med løn, anerkendelse eller fritid. Jeg har været efterskolelærer i 25 år og har været rigtig godt tilfreds, men jeg er kommet i den situation de seneste år, at jeg ikke kan nå mit arbejde inden for normal arbejdstid. Man skal hvert år forny og udvikle sig. Der er nye undervisningsformer, meget mere fagsamarbejde, rettearbejde og mere forældresamarbejde osv. Med faste arbejdstider på skolen, vil det blive meget nemmere. Jeg prøver at sammenfatte: Fagsamarbejde, forberedelse, da alle bøger og AV-midler er til stede på skolen, forældresamarbejde inden for normal arbejdsdag, ingen aftenmøder eller kun få, og kan man ikke nå arbejdet, er der mulighed for overarbejde. Når man kommer hjem, har man 100 procent fri, og ikke mindst kan arbejdet sammenlignes. Jeg ved godt, det ikke kan praktikeres på efterskoleområdet 100 procent, men vi skal prøve så godt som muligt. Denne ordning vil også gøre interessen for lærergerningen større, og dermed vil man også få bedre lærere. Et arbejdsfællesskab som gavner fagligheden, samarbejdet, lærerdemokratiet og kreativiteten. Q Indlægget er forkortet af redaktionen. Hele indlægget kan læses på www.frieskoler.com.

Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111

Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.com Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.com Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.com

fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Arne Pedersen

Næstformand

Uffe Rostrup

Sekretariatsleder Kirsten Nielsen

Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.com Sekretariatet ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk LØSSALG

25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30

Kredsformænd

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

UDGIVELSER Nr. 6 - 21. november/Nr. 7 - 7. december Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Monica Lendal Jørgensen, T: 55762018

PRODUKTION Datagraf A/S ISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skolers Ledere

Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040

Frie Skolers Ledere

Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter. Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@frieskolersledere.dk · www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Navnligt

Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Før han blev valgt til Folketinget, arbejdede 20-årige Jeppe Mikkelsen som lærer

Følgende er startet på hold C på Frie Skolers Lærerforenings tillidsrepræsentantuddannelse:

på Vandel Efterskole, og her savner de ham, for han var en knalddygtig lærer. Skolen var ellers lidt spændt, da den ansatte ham. Han var meget ung - 19 år - og så havde han et tårnhøjt snit fra gymnasiet. Alligevel viste det sig, at han var god nok, siger viceforstander Bent Jensen. Og det vil han helt sikkert også være på tinge, lyder spådommen fra skolen.

Jeppes hjerteblod Ordfører for højskoler, efterskoler og frie skoler står der på dit politiske cv. Hvorfor det? »Ja, det er et nicheordførerskab, som jeg fik tilkæmpet mig, og som jeg er glad for og stolt af. For de frie skoler, det er hjerteblod for mig«. Hvorfor dog det? »Jeg synes, at de frie skoler er et stort aktiv i samfundet. Dels fordi de uddanner dygtige elever, dels fordi skolerne er holdnings- og værdibaserede skoler. De sidste mange år har skolepolitikken haft et stærkt økonomisk fokus, men jeg mener, at vi også skal turde tale dannelse for dannelsens skyld. Og i en dannelsessammenhæng er de frie skoler vigtige«. Set fra din stol i Folketinget, hvad tror du, de frie skoler kan forvente sig af det kommende Folketing. »Jeg tør ikke håbe på, at alle besparelserne bliver rullet tilbage. Landets økonomi ligger i grus. Men jeg vil arbejde for, at vi kan lette de frie skolers liv på andre måder. For eksempel ved at gøre det lettere at oprette skoler og ved at fjerne noget af bureaukratiet. Her tror jeg, vi kan give en håndsrækning til de frie skoler, men flere penge: næppe«. Så ikke flere penge? »Ikke som økonomien ser ud lige nu. Men på sigt håber jeg på bedre økonomiske tider for de frie skoler, for jeg er bange for, at man ellers mister bredden på de frie skoler, og bredden er afgørende«. På de frie skoler er mange lidt bekymrede for, at de bliver glemt. Mange markante friskolefolk har forladt Folketinget, flere partier opruster med folkeskoleordførere, og den nye undervisningsminister, Christine Antorini, har ikke mange ord til overs til de frie skoler. Tror du, at din stemme bliver hør i det folkeskole-kor? »Det håber jeg. Og det var derfor, jeg ønskede ordførerskabet: fordi jeg vil kæmpe de frie skolers sag«. Q

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

Emil Hartoft, Gribskov Efterskole Jens Lassen Sørensen, Idrætsefterskolen Klintsøgaard Martin Kattner, Efterskolen Øresund Paw Koch Jensen, Kariseuddannelsen Henrik Møller, Haarby Efterskole Marthe Kau, Deutsche Nachschule Tingleff Don Suleman, St. Andst Efterskole Etha Mauritson, Bøvling Idrætsefterskole Gitte Strebel, Den Danske Husflidsefterskole Henrik Grønkjær, Lunderskov Efterskole Lone Mathiesen, Klank Efterskole Lonnie Dahm Olesen, Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole Svend-Erik Lindholt Madsen, Frøstruphave Efterskole Jette Likart Jensen, Frederiksberg Privatskole Benjamin Hesselager, Ballerup Ny Skole Malene Hegnelt, Skolen på Slotsvænget Anders Bjarkov Petersen, Høng Privatskole Carina Binderup Hilleberg, Spjellerup Friskole Lykke Svarre, Holbæk Lille Skole Patrizia Guastella Lindstrøm, Landsgrav Friskole Tove Blume, Idestrup Privatskole Karen Dalsgaard, Nyborg Friskole Annemarie Bové, Hestkær Friskole Henrik Kristensen, Privatskolen Als Rebekka Due Carlsen, Haderslev Kristne Friskole Lene Haas Nielsen, Rudolf Steiner Skolen i Århus Ole Jakobsen, C. la Cours Skole Stinna Jean Engelsbak, No Friskole Christa Krogh Bodilsen, TolstrupStenum Friskole Hanne Andersen, Ulfborg Friskole Lisa Ann Danielsen, Vendsyssel Friskole Maja Carroll, Rødding Friskole

Foreningen mener

Af Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening

LO's problem er et samfundsproblem den offentlige sektor. Dagspressen har Den danske model har været med til på det seneste reflekteret en del at sikre, at vi her i landet har undgået over den såkaldte store uroligheder og kaotiske tilstande, som man har oplevet det i mange andre danske model. lande, hvor man ikke har et tilsvarende Det er sket på arbejdsmarkedssystem, som kan være baggrund af, med til at skabe brede samfundsløsninat LO i løbet af de sidste ti år har ger. Blandt andet derfor er flugten fra mistet hundredetusindvis af medlemde store LO-organisationer ikke bare mer til de såkaldt gule organisationer, LO’s problem, men et bredt samfundsder tilbyder a-kassemedlemskab og stort problem. set ikke andet. De store landvindinger, som fagbeDen danske model er blandt andet vægelsen har skabt for de ansatte, og de karakteriseret ved, at fagbevægelsen, store samfundsresultater, som fagbevæud over at sikre de gelsen har været med »Resultaterne kom- til at skabe, er ikke ansatte rimelige løn og ansættelsesvilkår, har mer ikke af sig selv. De kommet af sig selv. kommer kun, hvis vi De er kommet, fordi kunnet være med til at skabe store samfunds- også tør tage de svære det for langt de fleste diskussioner«. mæssige løsninger, når har givet mening at der har været behov være medlem af en for det, for eksempel i forbindelse med fagforening, og fordi langt de fleste har kriser og lavkonjunkturer. Det skylkunnet se styrken ved at være et fællesdes blandt andet, at fagbevægelsen i skab. Danmark er karakteriseret ved en meget Selvom vi i FTF ikke på samme måde høj organisationsgrad, og det skyldes taber medlemmer, og selvom vi i Frie endvidere, at der historisk har været Skolers Lærerforening faktisk bliver konsensus mellem skiftende regeringer, flere og flere i disse år, er vore udforarbejdsgivere og fagbevægelse om at dringer de samme. Resultaterne komtage et fælles ansvar, når det har været mer ikke af sig selv. De kommer kun, nødvendigt. For eksempel opbygningen hvis vi også tør tage de svære diskussioaf arbejdsmarkedets pensionssystem i ner, så vi kan skabe den fornyelse, der er 1980’erne, arbejdsmarkedsreformerne i nødvendig for at motivere de unge til at 1990’er og dette årtis trepartsaftaler om blive en del af foreningen.

Det betyder for eksempel meget konkret i forbindelse med næste uges repræsentantskabsmøde, at: - Den debat, vi forhåbentlig skal have om foreningens struktur, ikke bare bliver en strukturdebat, men en debat om, hvordan vi bygger en organisation op, som er fremtidssikret, og som når ud til hvert eneste medlem og hvert eneste potentielle medlem. - Den debat, vi skal have om lønsystemer, ikke bare bliver en diskussion om, at vi vil have mere i løn, men en diskussion om, hvordan vi skaber et lønsystem, som kan bruges. - Den debat, vi skal have om andre slags ansatte, undervisningsassistenter, og hvad de nu kaldes, ikke bare bliver en diskussion om, at alt skal være, som det altid har været, men at det også bliver en debat om, hvordan vi tør lave forandringer. Vi skal kort sagt tænke forandring og fornyelse på alle planer. Hvis ikke vi tør og ikke gør det, så mister vi også vore medlemmer, og så sker forandringer alligevel, uden vores medvirken og ikke til det bedre. Q

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 5 · 31. O K TO B E R 2011

$IVHQGHU )ULH 6NROHU 5DYQVÂĄYHM 5LVVNRY Â&#x2021; $O KHQYHQGHOVH UHGDNWLRQHQ#IULHVNROHU FRP Â&#x2021; 6RUWHUHW PDJDVLQSRVW 603 Â&#x2021; ,' 15

Fysik/kemi Âˇ 7.-9. klasse

naturensunivers.dk t Interaktive animationer til pc og whiteboard t Perspektivering til dagligdagen

(16344 Âˇ BureauLIST.dk) FRS5-2011

t Temaopdelt

PRĂ&#x2DC;V SELV naturensunivers.dk

GRATIS til 15. december 2011

Giver eleverne en bredere forstĂĽelse Naturens univers lĂŚgger stor vĂŚgt pĂĽ at give eleverne forstĂĽelse af sammenhĂŚnge mellem fysik/kemi, deres hverdag og dem selv. naturensunivers.dk understĂ¸tter elevbogen Hjemmesiden gĂ¸r det nemmere at forklare forlĂ¸b og processor, der i virkelighedens verden er abstrakte eller tidskrĂŚvende. PĂĽ naturensunivers.dk er der mange muligheder for at arbejde med interaktive animationer, der kan kombineres med digitale opgaver. Begge kan anvendes pĂĽ computer eller interaktive whiteboards. PrĂ¸v selv, naturensunivers.dk er gratis frem til 15. december 2011. alinea.dk Âˇ tlf.: 3369 4666