Frie Skoler 5, 2018 by Frie Skolers Lærerforening

NO. 05 • MAJ 2018

TEMA

HELT TÆT PÅ

FORLIGET Side 06

BENTE SORGENFREY

om fusionen med LO, mistilliden i staten og fagbevægelsens fremtid. Side 4 FYSIK PÅ BORNHOLM

I Rønne leger de mindste børn med ild i timerne. Side 30

Nyt: Helt fra 1.- 5. klasse

Flygtninge og børneliv i ørkenlandet:

PÅ OPDAGELSE I JORDAN Kom tæt på børnene fra Syrien og deres nye liv hos naboerne i Jordan, og lær om det spændende ørkenland med den store natur og en smeltedigel af nye og gamle kulturer. Med Danidas materiale får I globalt udsyn med høj faglighed – differentieret, nemt og engagerende. I oplever hverdag og børneliv i Jordan fra mange vinkler – og mærker vingesuset fra den store historie. I møder de syriske familier i flygtningelejren og i hovedstaden Amman. I oplever ørkenen, beduinerne og de vigtige kameler. Og I besøger de gamle landbrug, parfumemageren og Det døde hav. Materialet rummer bl.a.: TIL DANSK, N/T, BILLEDKUNST OG TVÆRFAGLIGT • Månestenen af Bodil El Jørgensen: Stor elevbog med fortællingen om den stærke, syriske pige Nour, fakta og læselet-eventyr. • Masser af nye film fra DR og Danida. • Kreativitet og bevægelse med arabiske mosaikker, musik, bogstaver, madretter og lege. • Masser af gode opgaver: Eleverne læser, undersøger, eksperimenterer og formidler. • Forløb med Virtual Reality med Dansk Flygtningehælp. Dine elever prøver flygtningeliv.

• Skab fotohistorier og en sej, interaktiv lågekalender til forældrene, fyldt med elevernes nye viden. I laver det i skræddersyede web-værktøjer. • Lærer-web med alle materialer og nemme opgaveark med målpar og tegn på læring.

Bestil nu – lav pris indtil 1. juli

Komplet klassesæt

249,-

Jordan

LÆRERVEJLEDNING TIL “MÅNESTENEN”

30 elevbøger, 2 lærerbøger, omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne siger: ”Fremragende og vedkommende materiale” • ”Nemt at gå til” • ”Det er bare et SUPERB materiale, som jeg anbefaler til ALLE!” • ”Superflot og fængende”.

BODIL EL JØRGENSEN

MÅNESTENEN

Bente Sorgenfrey om fagbevægelsens fremtid som beskytter af velfærden.

På Bornholm leger de fysikken ind i de allermindste børn.

Nye EU-regler for persondata. Lær, hvordan det påvirker dig som lærer.

Det handler om at turde mene noget, når FSL-skolen åbner til efteråret.

TEMA

06 OK18

Forligene er på plads, og nu skal medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening stemme. Ja eller nej? Vi har udvidet temaet for at give dig overblik, vurderinger og holdninger.

fsl.dk/ok18

HOVEDBESTYRELSEN I FSL STEMMER JA TIL OK18

HVORDAN FORLØB DE SIDSTE DAGE I FORLIGSINSTITUTIONEN?

Hør formandens forklaring og få det seneste nyt.

Foreningens specialkonsulent sad med og giver her et indblik i de lange dage.

Indhold 26 Foreningens sider 42 Livets skole 44 Stillinger 48 På sporet af læreren 50 Epilog

Forsidefoto: Philip Davali

MINUTTER med

BENTE SORGENFREY

»Konflikten i 2013 viste, at man formåede at isolere underviserne som nogle, der var forkælede og havde alt for gode vilkår. Havde vi dengang haft en ny hovedorganisation, var vi heller ikke kommet derud«. AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO STINE HEILMANN

ente Sorgenfrey er meget bevidst om, at hun er en magtfuld person. Hun har siddet i toppen af fagbevægelsen i et kvart århundrede, bestrider tunge tillidshverv og er indtil årsskiftet formand for hovedorganisationen FTF med 450.000 medlemmer. »Jeg føler jo ikke, at den magt, jeg har, er en personlig magt. Det er en magt, jeg er blevet givet og alene bruger til at skabe forbedringer for dem, jeg repræsenterer. Det er vigtigt i den her position at være ydmyg og ikke tro, at man er blevet kåret til kejser for et lille kongedømme«, siger Bente Sorgenfrey. Magten er dog blevet sværere at holde fast i over de senere år, og det lille kongedømme er målt på indflydelse skrumpet. Bente Sorgenfrey siger, at hun stadig forsøger at hage sig »fast til gud og hvermand for at sikre indflydelse«, men hvor FTF – som Frie Skolers Lærerforening hører under – tidligere var selvskrevet til skiftende regeringers ekspertgrupper, og ministerierne selv ringede for at få gode råd, så er det langt fra længere naturligt. »I dag ringer de først til LO, og så ringer de til FTF, hvis vi er heldige. Og så undlader de nok at ringe til AC. Det er blevet virkeligheden, og den udvikling er bare accelereret. Så de resultater, som vi i FTF har opnået på vegne af vores organisationer, er blevet færre henover årene, synes jeg«. Det er derfor, at Bente Sorgenfrey over de senere år har været fortaler for en fusion med LO. En fusion, som de delegerede medlemmer stemte igennem i starten af april, og som betyder, at hun fra januar 2019 skal være næstformand i en hovedorganisation, der repræsenterer 1,5 millioner medlemmer. Det er også en fusion, der skal give fagbevægelsen analysekapacitet og regnemaskiner, som kan hamle op med de store sekretariater i Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv. En opgave, der kun er blevet vigtigere, efter at den siddende regering har flyttet en række statslige organer såsom Det Økonomiske Råd langt væk fra Christiansborg. »Det virker meget ideologisk, det

man har gjort her. Og jeg tror, at fagbevægelsens opgave i høj grad bliver at være den stemme, der sikrer den demokratiske udvikling«, siger Bente Sorgenfrey og fortsætter: »Det handler om størrelse, det handler om muskelkraft, og det handler om at være i de rum, hvor indflydelsen bliver skabt«. Langt væk fra medlemmerne Bente Sorgenfrey sidder på sit kontor med udsigt til Helligåndskirken i det indre København. Efter at have arbejdet som pædagog i et lille årti blev hun i 1987 aktiv i pædagogernes faglige organisation BUPL og har været en del af fagbevægelsen lige siden. Fra 1994 som formand i BUPL og siden 2003 som formand for FTF. Et liv i toppen af fagbevægelsen kræver, at man hele tiden er i dialog med almindelige medlemmer. Ellers kan man nemt komme for langt væk. Selv lagde hun i 2003 ryg til en enorm vrede fra de pædagoger, som hun forlod, fordi de fandt ud af, at hun tog 335.000 kroner med sig i fratrædelsesgodtgørelse, da hun gik over i et nyt og velbetalt job. Først henviste Bente Sorgenfrey til, at hun overholdt reglerne, men efter en række hademails og konsultationer med medlemmer og sin moral betalte hun pengene tilbage. »Jeg snakkede med nogle almindelige pædagoger, som sagde, at det, der foregik, var urimeligt i deres øjne. Og det var egentlig først der, jeg tænkte, at det kan jeg sgu godt se«, siger Bente Sorgenfrey, som derefter lavede reglerne for fratrædelsesgodtgørelse i FTF om. Lockouten i 2013 Interviewet foregår, få dage før overenskomstforhandlingerne i Forligsinstitutionen falder på plads, og Bente Sorgenfrey har skubbet aftalen til klokken 08 om morgenen, fordi Forligsmanden har indkaldt til nye overenskomstforhandlinger senere på formiddagen. Hun har ikke deltaget direkte i forhandlingerne, men været i Forligsinstitutionen for at støtte chefforhandlerne Anders Bondo Christensen og Grethe Christensen. Bente Sorgenfrey siger, at hun er nervøs for, om fagbevægelsens musketéred kan holde, fordi den er ny

og under hårdt pres fra arbejdsgiverne. De udnytter gerne splittelse og forskellige interesser. »Konflikten i 2013 viste, at man formåede at isolere underviserne som nogle, der var forkælede og havde alt for gode vilkår. Og havde fagbevægelsen på det tidspunkt stået sammen, og havde vi haft en ny hovedorganisation, så var vi heller ikke kommet derud. Det er min klare overbevisning«. Derudover har hun ligesom mange andre været overrasket over, hvor dybtliggende mistilliden til arbejdsgiverne har været på det statslige område. En mistillid, der gør det svært at forhandle en aftale. »Det har så stor betydning, at der er en tryghed i rummet, og at man egentlig godt kan lide hinanden. Altså at man har forskellige interesser, men taler ordentligt sammen«, siger Bente Sorgenfrey og fortsætter: »Du har set Michael Ziegler (chefforhandler for Kommunernes Landsforening, red.) med BUPL’s pinkfarvede hat og solbriller på, og du har set ham stå nede for an Forligsinstitutionen og snakke med demonstranter hver dag. Det oplever du ikke, at de statslige forhandlere gør«. Bente Sorgenfrey taler af erfa-

Det handler om størrelse, det handler om muskelkraft, og det handler om at være i de rum, hvor indflydelsen bliver skabt. B E N T E S O R G E N F R EY

ring, når hun nævner tilliden under forhandlinger. Engang var det hende selv, der endte med en slem smag i munden. »To gange har jeg været med til at – i gåseøjne – snyde en modpart, der ikke var vågen nok i øjeblikket. Det er faktisk ikke noget, jeg er stolt af. Det gav gode penge til pædagogerne, men det gjorde ikke noget godt på den lange bane og betød, at vi skulle bruge meget energi på at lappe på samarbejdet bagefter«.

Alt sættes på formel En vigtig årsag til både den tyndslidte tillid under OK18-forhandlingerne og fusionen mellem LO og FTF hedder Moderniseringsstyrelsen. Den er placeret under Finansministeriet, og selv om den egentlig er en sammenlægning af Personalestyrelsen og Økonomistyrelsen, er der ikke nogen tvivl for Bente Sorgenfrey om, at økonomerne vandt kampen om kontrollen. I 1990’erne var regnereglerne i den offentlige sektor ikke så rigide som i dag, hvor alt bliver beregnet til sidste decimal. Et eksempel er spisepausen fra årets forhandlinger. Den har været selvskrevet i knap 100 år, men af ren og skær frygt for regnearket, krævede lønmodtagerne i år at få den skrevet ind i overenskomsten. »Alt bliver sat på formel. Alt handler om økonomi (…) Det gjorde det selvfølglig også før i tiden, hvor ting også kostede noget, men hvor der var en anderledes forståelse af, at vi har en fælles opgave med at bringe den offentlige sektors institutioner det rigtige sted hen og levere god kvalitet«. Regeringer af skiftende farver har de senere år talt om, at de sande værdier skabes ude i det såkaldte Produktionsdanmark, mens den offentlige sektor overvejende bliver set som en byrde. Men Bente Sorgenfrey køber ikke argumentet med, at sidstnævnte sektor har vokset sig for stor. »Det er en dødsyg diskussion. Den offentlige sektor fylder nogenlunde det samme som i 1980’erne. Der er kommet flere medarbejdere, men bruttonationalproduktet har også udviklet sig i samme periode. Det er et ideologisk projekt, vi er oppe imod, hvor der er nogen, der hellere vil have privatiseret ydelserne«. Vi skal finde løsninger Derfor kan Bente Sorgenfrey heller ikke forstå de kritikere, der mener, at fagbevægelsen har sejret ad helvede til og fået den offentlige sektor til at vokse sig langt ud over, hvad der er sundt for det danske samfund. Og som kritiserer fagbevægelsen for ikke at ville være med til at ændre på noget, mens det private erhvervsliv går

med hastige skridt mod ny teknologi og nye måder at arbejde på. »Det synes jeg ikke. Men vi skal da altid se på, om vores arbejdstidsregler er tidsvarende, om måden at arbejde på er tidssvarende (...) Det er jo ikke, fordi fagbevægelsen holder på noget traditionelt og gammeldags. Det er, fordi fagbevægelsen i udgangspunktet er kritisk«, siger Bente Sorgenfrey. Alligevel erkender hun, at den fremtidige hovedorganisation skal gå langt mere aktivt ind i arbejdet med nye teknologier og bidrage med forslag til løsninger, når nye platforme og arbejdsformer opstår. Bente Sorgenfrey kalder sig selv for løsningsorienteret, og sammen med kampagner, der viser de offentligt ansattes gode arbejde, skal omstillingerne indefra være med til at ændre fortællingen om den offentlige sektor. »Det handler jo også om at være med til at finde nye løsninger og være med til at videreudvikle opgaverne. Også selv om det kan gøre lidt ondt på en selv. Vi skal jo også være med til at udvikle den offentlige sektor. Så vi tør tage diskussionerne, selv om det kan betyde, at nogen måske skal lave noget andet end tidligere«, siger Bente Sorgenfrey. Lige nu er der dog først et større oprydningsarbejde at tage fat på. Lønmodtagerne føler sig hverken respekteret eller anerkendt af arbejdsgiverne i staten,og mange har en oplevelse af, at deres egen faglighed og professionelle dømmekraft er lagt i benlås af en stram økonomisk styring. Og så viste det sig til sidst i forhandlingerne, at Bente Sorgenfrey havde grund til at være nervøs. Fællesskabet holdt nemlig ikke hele vejen, fordi LO-grupperne gik solo og lavede en aftale med regionerne uden at have de andre områder med. »Den uenighed, der var under forhandlingerne mellem nogle LO-grupper på den ene side og FTF og AC på den anden, var et kedeligt bump på vejen. Det er ikke et problem for fusionen, og det er vigtigt at glæde sig over, at forhandlingerne kom flot i mål«, skriver Bente Sorgenfrey efter interviewet i en mail. ■

BENTE SORGENFREY Født i 1956, vokset op i Brønshøj og uddannet pædagog. Lærerne i hendes folkeskolen var venstreorienterede, efter skole var hun omringet af pædagoger i røde træskostøvler, og hendes morfar fortalte derhjemme historier om fagbevægelsens store slag. I dag er hun formand for hovedorganisationen FTF og fra nytåret næstformand i megafusionen med LO.

T ET M AA OK18 EM

FORLIGET Kom tæt på aftalen, argumenterne og de afgørende dage i forligsen

22. JANUAR 2018 Danmarks Lærerforening melder ud, at der er indledt reelle forhandlinger. Dermed kan forhandlingerne på det kommunale, regionale og statslige område begynde.

12.-15. DECEMBER 2017 Arbejdsgivere og lønmodtagere udveksler krav. Kort efter udvekslingen melder samtlige fagforeninger på det offentlige område, at forhandlingerne er sat på standby, så længe der ikke foregår reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid. 06

7. MARTS 2018 Innovationsminister Sophie Løhde varsler lockout af 120.000 statsligt ansatte. Kommuner og regioner følger efter med lockoutvarslinger for 330.000 ansatte.

2. MARTS 2018 Sammenbrud i forhandlingerne betyder, at organisationerne på det statslige område varsler strejke. De øvrige offentlige områder følger efter. Alle efterfølgende forhandlinger foregår i Forligsinstitutionen.

28. MARTS 2018 Første udsættelse af strejke og lockout med 14 dage af forligsmand Mette Christensen.

22. MARTS 2018 Omkring 10.000 tillidsrepræsentanter mødes i Fredericia for at signalere sammenhold under sloganet En løsning for alle.

18. APRIL 2018 Anden og sidste mulige udsættelse af strejke og lockout med 14 dage. Meldingen kommer, efter at 80 personer har forhandlet i 19 timer i træk.

27. APRIL 2018 Forlig for godt 500.000 kommunalt ansatte. Efterfølgende viser det sig, at lærernes arbejdstid er løst med nedsættelse af en undersøgelseskommission, der skal lægge grundlaget for forhandlingerne frem mod OK21.

25. APRIL 2018 LO-grupperne og Danske Regioner indgår forlig. Flere opfatter forliget som et brud med musketéreden.

28. APRIL 2018 Forhandlingerne på det statslige område ender med et forlig, og dermed er der lavet aftaler mellem forhandlingsfællesskaberne og arbejdsgiverne på hele det offentlige område.

AFSTEMNINGSPERIODE 23. MAJ TIL 3. JUNI 2018.

4.-6. JUNI 2018 Forbundenes afstemningsresultater må tidligst offentliggøres den 4. juni, og senest den 6. juni skal alle forlig være godkendt.

11. JUNI 2018 Hvis medlemmerne på de enkelte områder stemmer nej, vil konflikten på netop de områder træde i kraft.

TEMA OK18

Urafstemningen i Frie Skolers Lærerforening løber fra den 23. maj til den 3. juni klokken 12.00

AFSTEMNING

Sådan var parternes udgangspunkt før forhandlingerne

KRAVENE

AF JESPER FJELDSTED & PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

m aftenen lørdag den 28. april blev der indgået et statsligt forlig mellem ministeren for offentlig innovation og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Forliget gælder en overenskomstaftale, der løber fra den 1. april 2018 til den 31. marts 2021. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening skal du senest den 3. juni klokken 12.00 stemme ja eller nej til overenskomstaftalen. Du kan på modsatte side læse om de punkter i aftalen, der har betydning for dig som lærer på en fri skole. Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening stemmer sammen med medlemmerne af de andre lærerorganisationer på statens område. De største af de øvrige grupper er Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening og Danmarks Lærerforenings statsansatte. Alle stemmer samles i én pulje, hvorefter Lærernes Centralorganisation laver en politisk vurdering af afstemningsresultatet og meddeler modparten, om overenskomstaftalen er godkendt eller forkastet. I den politiske vurdering får resultatet fra Frie Skolers Lærerforening vægt efter, hvor mange af foreningens medlemmer der har stemt. Det endelige resultat vil blive offentliggjort senest den 6. juni. Et samlet ja betyder, at statens område har en overenskomst de næste tre år. Et samlet nej betyder, at en konflikt bryder ud den 11. juni 2018. ■w

SÅDAN STEMMER DU

Urafstemningen om overenskomstaftalen foregår elektronisk og løber fra den 23. maj til den 3. juni. Du har den 23. maj modtaget et personligt link til afstemningen på mail og sms ud fra dine oplysninger i foreningens medlemssystem. Læs mere på fsl.dk/urafstemning

Privatlønsværnet skal afskaffes

Privatlønsværnet skal bevares

Reguleringsordning skal tilbage til før 2015

Reguleringsordning skal suspenderes i 2020

Lønstigningerne skal være på niveau med det private (8,2 procent over overenskomstperioden)

Løngabet fra 2008 skal udlignes

Det skal præciseres, at statsligt ansatte har ret til betalt frokostpause.

Retten til betalt frokostpause skal ikke skrives ind i overenskomsten.

Lærere skal have aftalte forhold som alle andre statsligt ansatte.

Lov 409 fungerer fint. Der er ingen grund til at lave en arbejdstidsaftale for lærerne.

En arbejdstidsaftale for lærerne skal være lige så meget værd som andre arbejdstidsaftaler i staten.

TEM TE A MOAK 1 8

Her er aftalens hovedpunkter for dig som lærer på en fri skole

AFTALEN Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden er på 8,1 procent. De fordeler sig således: · 5,6 procent: garanteret i generelle lønstigninger · 0,47 procent (skøn): reguleringsordning på grund af højere private lønstigninger · 1,5 procent: reststigninger (bl.a. forventet udmøntet lokalløn). Udgjorde 2,1 procent ved OK15 · 0,23 procent: organisationsforhandlinger · 0,3 procent: puljer og andre formål.

Aftalen slår fast, at du som ansat står til rådighed i din spisepause, og at den betalte spisepause medregnes i din daglige arbejdstid. Bemærk, at du bevarer retten til din betalte spisepause, selv om skolens ledelse forlænger pausen ud over 30 minutter, og selv om skolen meddeler, at du ikke behøver at stå til rådighed. Spørgsmålet om spisepausen kan rejse en række fortolkningsspørgsmål, som endnu ikke er afklaret.

Med overenskomstaftalen bliver det såkaldte privatlønsværn afskaffet. Reguleringsordningen er dermed symmetrisk, som den også var før OK15. Det betyder, at lønnen fremover både falder og stiger med 80 procent i forhold til de private lønninger.

Arbejdstiden reguleres fortsat ved Lov 409 de næste tre år. Der nedsættes en undersøgelseskommission på det kommunale område. Kommisionen skal se på udfordringerne med arbejdstiden for lærerne frem til senest udgangen af 2019. Resultatet af kommissionens arbejde skal danne fundamentet for forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale senest ved OK21. På det statslige område – inklusive de frie skoler – er det aftalt, at resultatet i kommunerne er udgangspunkt for forhandlinger om arbejdstid ved OK21. Det er desuden aftalt, at en arbejdstidsaftale for skoler i staten skal kunne rumme, at der er forskellige skoleformer. Derudover erklærer parterne på statens område sig enige i følgende vedrørende arbejdstid: • • • •

• Tillidsrepræsentant: Kravet om ni måneders anciennitet er droppet på nyoprettede skoler. Beskyttelsesregler træder dog først i kraft efter tre måneder. • Gruppeliv: Der er ikke længere krav om minimum 15 timer for at være dækket. Dækningen ved dødsfald øges med 50.000 til 425.000. Dækningen ved kritisk sygdom øges med 50.000 til 150.000. • Plustid: Skolen kan fremover indgå aftale om plustid med den enkelte medarbejder, uden at en tillidsrepræsentant har sagt god for forhand- lingen. • Kompetenceudvikling: Der er afsat 172 millioner kroner til individuel kompetenceudvikling via kompetencefonden (i seneste overenskomst periode var der afsat 99 millioner kroner).

Derudover er der ændringer i forhold til tjeneste- frihed, arbejdsmiljø og pasning af nærtstående.

at der kan indgås lokalaftaler om arbejdstiden at leder og tillidsrepræsentant forud for skoleårets planlægning drøfter, hvordan dialog om opgave oversigten kan struktureres at der er en målsætning om tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem tillidsrepræsentant og ledelsen at begge parter kan søge bistand hos Modernise- ringsstyrelsen og LC/FSL, hvis samarbejdet om arbejdstid på skolen ikke fungerer. HENT HELE AFTALEN som PDF-fil på fsl.dk/aftale18

Lærerne i Taastrup er lettede og frustrerede over OK18 Glæde over at undgå strejke og skuffelse over ikke at opnå mere præger snakken om OK18 på Taastrup Realskoles lærerværelse. Flere overvejer at stemme nej.

AF SIGNE WESTERGAARD-JENSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO UFFE WENG · ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

K18 er et varmt emne på lærerværelset på Taastrup Realskole for tiden. Mange har det ambivalent med den aftale, der er landet. »Det er svært at være sur over at få den lønstigning, der stod øverst på vores ønskeseddel. Men mange er skuffede over, at der kom en kommission i stedet for en aftale om arbejdstid, det er jeg også selv«, siger Nicolai Olesen, der er tillidsrepræsentant på skolen. Taastrup Realskole var udtaget til strejke, derfor har lærerne fulgt ekstra godt med i slagets gang. Mange er glade for, at de undgår strejke eller lockout. »Det er da en lettelse, at der er kommet en aftale, for oplevelsen fra 2013 sidder i mange. Det var ikke sjovt«, siger Nicolai Olesen. Selvom mange på lærerværelset er lettede over at slippe for at strejke, er der bred enighed om, at man gerne går i strejke, hvis det giver bedre resultater. En af dem, der ikke har noget imod at bruge strejkevåbnet, er Nisha Ruparelia. »Man må stole på, at forhandlerne har indgået en aftale, der er det værd, men jeg havde hellere kæmpet videre for bedre vilkår. Vi har stadig et lønefterslæb i forhold til folkeskolelærere, og der var virkelig brug for en arbejdstidsaftale. Mange lærere er meget pressede«, siger hun.

BONUSINFO

Michael Ziegler, chefforhandler for KL, har været elev på Taastrup Realskole og kommer stadig på skolen af og til. Han er også borgmester i Høje-Taastrup Kommune, hvor skolen ligger. Derfor kom det ikke som en overraskelse for lærerne, at skolen blev udtaget til strejke.

Undrer sig over kommission Undersøgelseskommissionen, der senest ved slutningen af 2019 skal komme med anbefalinger til en løsning på lærernes arbejdstid, er en torn i øjet på mange på lærerværelset denne frokostpause. Samfundsfagslærer Karsten Ulrik overvejer at stemme nej på grund af den. »Jeg tror slet ikke på, at der kommer noget ud af den kommissionsidé. Jeg er rigtig vred over det. Nogle gange må man tage en konflikt, selvom det absolut ikke er med jubel i sindet, så jeg hælder mod at stemme nej«, siger han. KL’s chefforhandler under overenskomstforhandlingerne, Michael Ziegler, er gammel elev på Taastrup Realskole. Men pensum i samfundsfag må have ændret sig siden dengang, mener Karsten Ulrik. »Jeg prøver at lære mine elever, at man godt kan vinde for stort. At aftaler skal være gode for alle, for at de kommer til at fungere. Jeg mener, Michael Ziegler har vundet alt for stort her«, siger han og tilføjer med et grin: »Men det var også før min tid, Ziegler gik her«. Karsten Ulriks kollega Marianne Pedersen er mere fortrøstningsfuld, hvad angår kommissionens arbejde. »Jeg regner med, at der ligger en strategi bag, at det endte med en kommission, så det tager jeg afslappet, men det var da en overraskelse. Jeg havde hellere set, at vi var sluppet for Lov 409«, siger hun. Glade for mulighed for lokalaftale Taastrup Realskole er ved at indgå en lokalaftale, der blandt andet sikrer gode forhold til

forberedelse. Den er lærerne på skolen glade for, og derfor er de lettede over, at retten til at lave lokalaftaler om arbejdstid er skrevet ind i overenskomstforliget. Men det gør det ikke nemmere at finde ud af, hvad man skal

FAKTA Taastrup Realskole er en af de skoler, der

blev udtaget til strejke. Der er ansat 52 lærere på skolen, og der går 705 elever.

stemme, oplever flere. »På grund af lokalaftalen betyder det med kommissionen ikke så meget for os, som det gør for lærere på nogle andre skoler. Så jeg har nogle tanker omkring, om jeg skal stemme ja, fordi jeg er glad for det, jeg har fået, eller skal være solidarisk med dem, der ikke

TEMA OK18

»Jeg havde sat næsen op efter mere. Man har buldret frem om, at nu skulle vi bare have en masse. Så bliver man lidt skuffet«, siger Jørgen Korsager Green (1). Derefter er det Nisha Ruparelia (2), Nina Nordstrøm Rye (3), Karsten Ulrik (4), Nicolai Olesen (5), Gitte Jensen (6), Christian Rønn (7) og Marianne Pedersen (8).

har en lokalaftale, og stemme nej«, siger Gitte Jensen over madpakken. Frustrerende forløb En del lærere på Taastrup Realskole synes, det er anstrengende, at overenskomstforhandlingerne har løbet over så lang tid. Blandt dem Marianne Pedersen, der underviser i indskolingen. »Det har været et frustrerende forløb. Det er svært ikke at vide, om man skal undervise om fem dage eller ej. Og det var svært at forklare børnene og forberede dem på, at de måske – måske ikke – kunne komme i skole. Det er små mennesker, det handler om«, siger hun. Også på de ældre elevers vegne har det været svært. Det oplever Marianne Pedersens kollega Christian Rønn.

»Det er godt for afgangsklasserne, at de kan komme til eksamen. Det har skabt usikkerhed for dem«, siger han. Hvad har vi fået? Nogle synes, det er svært at finde hoved og hale i, hvad de egentlig har fået ud af overenskomstforhandlingerne. En af dem er lærerstuderende Nina Nordstrøm Rye. »Jeg er helt ny i den her overenskomstverden, og det har været super svært at finde ud af, hvad det egentlig er, vi kæmper for, og hvad vi har fået ud af det«, siger hun og fortsætter: »Jeg sad hjemme hos min mor, da vi hørte, der var en aftale. Hun sagde: ’Det skal vi da fejre’, og jeg blev helt glad. Men så hørte jeg, at det måske ikke var så godt et resultat alligevel. Det er svært at finde ud af«.

Nina Nordstrøm Rye ved ikke, hvad hun vil stemme. »Jeg er ikke klædt på til det. Jeg planlægger at lytte til mine kloge kolleger, inden jeg sætter mit kryds«, siger hun. Også erfarne lærere på Taastrup Realskole føler sig dårligt klædt på til at stemme om overenskomstaftalen. Nisha Ruparelia og flere andre på lærerværelset på Taastrup Realskole ser frem til at få mere information om resultaterne af OK18 forhandlingerne, inden de skal stemme. Både fra informationsmøder og ved at tale med deres tillidsrepræsentant. »Jeg har savnet information i løbet af forløbet. Måske er det en af grundene til, at jeg ikke er særlig positiv over for resultatet. Jeg bliver måske klogere, når jeg får mere at vide«, siger Nisha Ruparelia. ■

TEMA OK18

»Jeg synes rent faktisk, at det er den bedste overenskomst, der er indgået siden 2008« Statens forhandlere fik ikke alle krav hjem, men var pretty close, mener formand Uffe Rostrup. Her fortæller han, hvorfor han anbefaler et ja til forliget, hvad han baserer sin tillid til undersøgelseskommissionen på, og hvad budskabet er til nej-sigerne.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN · ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

ndersøgelseskommissionen. Et uinspirerende og umiddelbart harmløst ord, men ikke desto mindre et ord, der siden slutningen af april har fået skuffelsen, ærgrelsen og de nagende følelser frem hos mange lærere rundt på skoler og sociale medier. For mens landets lærere havde sat næsen op efter en ny aftale om arbejdstiden, fik de i stedet en undersøgelseskommission, der frem til udgangen af 2019 skal se på arbejdstiden. Derefter skal forhandlingerne så småt starte, inden det hele kulminerer ved overenskomstforhandlingerne i 2021. Og arbejdstiden indtil da? Den fortsætter med at være dikteret af den upopulære Lov 409 fra regeringsindgrebet i 2013. Formand Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening havde også helst set en ny arbejdstidsaftale. Alligevel er han positivt stemt over for undersøgelseskommissionen. »Måske er den her undersøgelseskommission den fremstrakte hånd, som vi har ventet på siden 2013. Måske virker den, måske gør den ikke, og vi kan komme til at stå tilbage som en gang fjolser, når det her er overstået. Men jeg har bare valgt at

sige, at hvis vi skal lave god skole i fremtiden, så bliver vi nødt til at stole på hinanden, for ellers får vi aldrig lavet god skole«, siger Uffe Rostrup og fortsætter: »Jo mere, jeg tænker over det kommende kommissionsarbejde, jo mere får jeg faktisk også en idé om, at det er vejen frem, hvis der skal være et håb for folkeskolen og ordentlige regler for de frie skoler. Selv hvis vores forhandlere kunne have presset en månedsnorm eller en kvartalsnorm igennem, er jeg ikke sikker på, at det havde løst knuderne ved fremtidens forhandlinger. Så det her er muligheden for et fornyet samarbejde og en ny start. Og det er lidt løfterigt for hele samfundet, synes jeg«. Undersøgelseskommissionen er et projekt, der kom i stand på det kommunale område. Ifølge Uffe Rostrup er tilliden mellem arbejdsgiver og arbejdstagere på statens område ganske enkelt ikke solid nok til, at de kunne lave et lignende projekt. I stedet skal statens forhandlere overføre anbefalingerne fra kommissionen og bruge dem som fundament for OK21. Det kræver dog alligevel en vis tillid til Moderniseringsstyrelsen, for ingen af parterne vil afskrive sig forhand-

lingsretten, og derfor indeholder aftalen ikke andet, end at parterne er forpligtet til at bruge anbefalingerne som udgangspunkt for forhandlingerne. Med andre ord kan Moderniseringsstyrelsen og statens lærere afvise anbefalingerne i 2021. Men det skræmmer ikke formanden. »Det ville være mærkeligt, hvis man tilsluttede sig kommissionens arbejde og så bagefter fuldstændig smider alle anbefalinger væk. Det tror jeg, at arbejdsgiverne får problemer med. Og det får vi selvfølgelig også, hvis der er noget i anbefalingerne, som vi ikke bryder os om«. »Og hvad er alternativet? Det er mere krig. Det er mere mistillid. Det er ikke bedre forhold, men kun en glidebane, der fortsætter nedad. Og det er ikke godt for skolerne«. Tumultariske forhandlinger Overenskomstforhandlingerne bød på en lang række op og nedture for arbejdstagerne, og Uffe Rostrup kalder forløbet for det mest tumultariske og underlige, han kan huske. Arbejdsgiverne stod som under de seneste forhandlinger sammen, men denne gang lykkedes det at svare igen

med et lignende sammenhold hos lønmodtagerne. Her gav de mange forskelligrettede interesser nogle bump på vejen, men Uffe Rostrup er ikke i tvivl om, at sammenholdet var den direkte årsag til de positive resultater, som han ser hos både stat, regioner og kommuner. »Fagbevægelsen har vist, at

Hvad er alternativet? Det er mere krig. Det er mere mistillid. Det er ikke bedre forhold. FO R M A N D U F F E R O ST R U P

den stadig godt kan, og det har været en fornøjelse at se. Der skal mere til end i gamle dage, og det med at tage kampene hver for sig er blevet sværere. Så store kampe kræver, at vi står sammen. Det kan godt være, at det har været

umoderne i mange år, men jeg tror faktisk, at det har vist sig at være på vej til at blive in igen«. En af sejrene er spisepausen, som fællesskabet identificerede som en af de store knaster. Det lykkes de statsansatte akademikere at få den forhandlet hjem, og det kommer også lærerne på de frie skoler til gode, om end detaljerne endnu ikke er på plads. »Det er dejligt, at spisepausen nu er skrevet ind i overenskomsten. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft lidt berøringsangst med emnet, fordi vi har været nervøse for at lukke katten ud af sækken: Ville vi miste retten til spisepause, hvis vi åbent hævdede, at vi havde den? Nu er der en helt anden klarhed, end der har været før, og alle lærere på de frie skoler har fået fastslået, at de har ret til betalt spisepause«, siger Uffe Rostrup. De samme glade toner lyder, når snakken falder på lønnen. Ifølge formanden gik arbejdstagerne ind til forhandlingerne med et krav om en stigning på 8,17 procent og endte på 8,1 procent, ligesom at arbejdstagerne blandt andet lykkedes med at få afskaffet det upopulære privatlønsværn. Lønnen holdt os sammen Netop lønnen var det egentlig bolværk mod splittelsen i fagbevægelsen, vurderer Uffe Rostrup. »Mit indtryk er, at lønnen holdt sammen på det her, fordi der var grupper, som kun var interesserede i lønnen. Hvis man meget tidligt havde løst lønudfordringen, så tror jeg, at solidaritetspagten havde været sværere at holde sammen på«. Ikke alle lærere er dog enige i, at løn-resultatet er så godt endda. De overordnede stigninger er på plads, men 1,5 procent skal hentes lokalt, og dermed er der ingen garantier for, at pengene ender på lønkontoen, som flere skriver på Facebook. Men det er en snak om lønsystemet, mener formanden.

»Og vi gik ikke til forhandlingerne for at få systemet afskaffet, for selv om det er et møgirriterende system, og vi vil gerne af med det, så synes andre i staten, at det er et fint system. Derfor får vi det heller ikke afskaffet lige med det samme. Så vi har det lønsystem, vi har, og vi bliver nødt til at omfavne det og sige: Hvordan får vi så noget ud af det?«, siger han og fortsætter: »Hvis Moderniseringsstyrelsen ikke vil give os værktøjerne til at få lønnen udmøntet ved organisationsforhandlingerne, så vil vi intensivere vores lønkampagne. Og blive ved med at køre sager om løn inde i Moderniseringsstyrelsen. Det er det, vi har gjort de seneste tre år, og det har virket«. Uffe Rostrup har ikke selv siddet med i Forligsinstitutionen, men han blev løbende taget med på råd via sin stol i Lærernes Centralorganisation. Han har set fællesskabet slå revner og blive forenet igen, og han er ikke i tvivl om, at særligt én mand skal have æren for sammenholdet. »Jeg vil sige, at jeg har én helt, og det er Anders Bondo. Jeg synes fandme, han har gjort et fantastisk

stykke arbejde i de her overenskomstforhandlinger. Det må jeg bare sige«. Det er sgu ikke så dårligt Nu er det lange og kaotiske forhandlingsforløb forbi, og alle medlemmerne i Frie Skolers Lærerforening skal stemme ja eller nej til det samlede forlig. Uffe Rostrup og en enig hovedbestyrelse anbefaler et ja. »Jeg synes rent faktisk, at det her er den bedste overenskomst, der er indgået siden 2008. Vi har fået nogle rigtigt okay lønstigninger, vi har fået en frokostpause skrevet ind, og vi har fået et håb om at lande en ny og bedre arbejdstidsaftale. Og så ligger der en del andre mindre ting i af-

talen. Der er fortsat organisationsforhandlinger, og der er enighed om, at der kan indgås lokalaftaler. Alt i alt er det en ret god overenskomst«. Men kan du forstå dem, der hælder til et nej? »Hvis man stemmer med følelserne, kan jeg godt forstå, at man har lyst til at stemme nej. Det her var heller ikke, hvad jeg havde forventet med lærerens arbejdstid. Men overenskomstforhandlinger er andet end arbejdstid, og vi kommer aldrig til at gå til en overenskomst, hvor vi lander alle vores krav. Men den her gang er vi pretty close. Vi har fået to ud af tre og noget, der peger fremad på det tredje. Det er sgu ikke så dårligt. Det synes jeg faktisk ikke, det er«. ■

Det bliver den tidligere forvaltningschef Per B. Christensen, der skal lede arbejdet med at undersøge lærernes arbejdstid.

Skolekontakten

meld din klasse til

gocook smagekassen Græskar er meget mere end haloween! Lad eleverne arbejde med græskarets smag, biologi, historie, madkultur og følg det fra jord til bord.

98% erne

af lær age vil delt ! igen

155e.r0de0lt0og

elev i 2017

IgsST A GunR in n is derv g materialer oe ss ka smage

Du modtager GRATIS undervisningsmaterialer og opskriftshæfter til hele klassen til 4-8 undervisningsgange fra uge 39. I uge 43, 44 ELLER 45 henter du en GRATIS smagekasse med råvarer til 24 elever i den lokale Coop-butik. DER ER ÅBENT FOR TILMELDING PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK FRA 1. MAJ TIL 5. SEPTEMBER.

Forløbet er målrettet 4.-7. klasse i madkundskab, natur/teknologi, biologi, understøttende undervisning og tværfaglige forløb. Du må regne med ca. 150 kr. til ekstra råvarer pr. smagekasse til hokkaido suppe med græskarboller og risotto med græskar.

TEMA OK18

Kommisionen sejler mellem naivitet og nyt land AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO PHILIP DAVALI · ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

Kritikere kalder forhandlerne naive og mener, at den nye kommission til at undersøge lærernes arbejdstid nemt ender som en syltekrukke. Her giver arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen sin vurdering, mens manden bag aftalen fortæller, hvorfor han mener, kommissionen giver god mening.

»Det er en meget risikofyldt sejlads, de begiver sig ud på«, mener arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen De danske lærere bevæger sig de næste tre år ud på usikker grund. Det mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, efter at OK18 mundede ud i en såkaldt undersøgelseskommission, der med en uvildig formand i spidsen skal kortlægge lærernes arbejdstid. Han hæfter sig ved, at udvælgelsen af medlemmer og en stor del af arbejdet er overladt til den uvildige formand. »Formanden får jo lov til at bestemme, hvad han vil have med i arbejdet. Så jeg mener, det er en meget risikofyldt sejlads, de begiver sig ud på. Og så skal du jo huske på, at arbejdsgiverne faktisk kan sige nej til alle de

forslag, der kommer fra den kommission«, siger Henning Jørgensen. Fra arbejdsgivernes side er der både ting, der taler for og imod, at kommissionens forslag til løsninger nogensinde bliver til noget. På den positive side er Kommunernes Landsforenings (KL) behov for at få poleret facaden. »KL har et ramponeret image. Hverken folk eller medarbejdere har tiltro til KL mere, og hvis KL vil reparere på det, så går de ind i det her arbejde med lyst til at lave en aftale i stedet for at køre videre med Lov 409«. På den negative side er staten, som i sidste

ende også styrer de offentlige forhandlinger på det kommunale område, siger Henning Jørgensen. Innovationsminister Sophie Løhde gav ikke lov til ændringer den her gang, og det gør hun næppe heller næste gang. Dermed afhænger det hele i sidste ende af, hvem der sidder som statsminister og finansminister i 2021. »Så det kommer an på de politiske udviklinger, om der kommer noget ud af arbejdet eller ej. Kommissionen i sig selv vil nemt kunne blive en syltekrukke, hvis der ikke kommer politisk hjælp til at føre noget igennem«, siger Henning Jørgensen. ■

»Vi kan få brudt den stærke politiske styring af de her arbejdstidsbestemmelser«, mener formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Intet er sikkert, erkender chefforhandler for de kommunalt ansatte Anders Bondo Christensen efter at have indgået aftale om en undersøgelseskommission til at se på lærernes arbejdstid. »Men den er efter min mening en mulighed for, at vi kan få brudt den stærke politiske styring af de her arbejdstidsbestemmelser«, siger Anders Bondo Christensen. Ifølge ham er lærernes arbejdstid stadig et politisk projekt, der er styret af centrale ministerier i regeringen, og derfor lykkedes det ikke efter fem måneders forhandlinger at blive enige om en ny overenskomst. I stedet skal en kommission se på forholdene og komme med forslag, som parterne skal forhandle ud fra før og under overenskomstforhandlingerne i 2021. Hvis de bliver enige, skal kommissionens arbejde også danne grundlag for forhandlingerne på statens område – hvor de frie skoler hører under. Kritikere mener, at kommissionen meget vel kan ende som en syltekrukke, fordi afta-

leteksten først og fremmest bygger på tillid – og ikke forpligtelser. »Det er jeg simpelthen ikke enig i. Hvis man læser teksten, så står der forpligtende flere gange (…) Vi er forpligtet til at forhandle ud fra de forslag, der kommer, så det her er ikke bare bygget på tillid«, siger Anders Bondo Christensen. Tillid er dog et plus, siger Anders Bondo Christensen, der kender den nye formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard. Som borgmester stod han i spidsen for en af de første kommuner til at indgå lokalaftaler efter indførelsen af Lov 409, og tidligere som rådmand for børn- og unge i samme kommune har han altid stået for en samarbejdslinje, siger Anders Bondo Christensen. »Han var jo rådmand for skoleområdet, inden han blev borgmester, og derfor har han et langt og tillidsfuldt forhold til Aarhus-afdelingen af Danmarks Lærerforening. Og det tæller da også på plussiden for mig«.

Som chefforhandler var Anders Bondo Christensen også nødt til at se på, hvad alternativet til en undersøgelseskommission var. Her er han ikke tvivl om, at det ville være konflikt, og formentlig en storkonflikt, der involverede en stor del af fagbevægelsen. »Musketéreden (i fagbevægelsen, red.) er sådan et tveægget sværd: Det er en stor fordel med opbakning fra hele fagbevægelsen, men stod vi først i en konflikt, hvor de andres konfliktkasser blev tømt på en konflikt kun om lærernes arbejdstid, så ville det lægge et enormt pres på os for at lande en aftale. Og der kunne vi være landet i en situation, hvor vi følte os tvunget til at lande en aftale, som vi slet ikke kunne være bekendt over for medlemmerne. Og når du først har sat din underskrift på en aftale, så har du også et ansvar over for aftalen,« siger Anders Bondo Christensen og fortsætter: »Det alternativ, synes vi på ingen måder, var attraktivt. Det her (undersøgelseskommissionen, red) giver nogle helt andre perspektiver. ■

TEMA OK18

HVAD STÅR DER I AFTALEN OM UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN I forliget mellem Kommunernes Landsforening (KL), Forhandlingsfællesskabet (FF) og Lærernes Centralorganisation (LC) står skrevet, at de centrale parter indgår i en forpligtende afdækning og et efterfølgende forpligtende forhandlingsforløb om arbejdstid på Lov 409-underviserområdet. Parterne er enige om, at en kommission skal stå for afdækningen af udfordringer og muligheder med arbejdstidsreglerne på underviserområdet, hvor parterne bliver inddraget og hørt i relevant omfang. Kommissionsformanden skal senest ved udgangen af 2019 fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger med det formål at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital. Kommissionens arbejde skal indgå i de efterfølgende arbejdstidsforhandlinger mellem de centrale parter med henblik på at indgå en arbejdstidsaftale senest ved overenskomstforhandlingerne i 2021. Kommissionen er uvildig, og parterne forpligter sig til at indgå aktivt i afdækningen og forhandlingsforløbet, ligesom at de forpligter sig til at stille rimelige ressourcer til rådighed for analyser, møder og andre relevante opgaver, der fremmer processen. Forhandlingerne om arbejdstiden begynder umiddelbart efter kommissionsformanden har aflagt rapport og afsluttes senest den 31. marts 2021. I aftalen på statens område lyder det, at parterne fortsætter forhandlingerne om arbejdstiden i 2021, såfremt KL og LC indgår en arbejdstidsaftale på baggrund af den kommunale periodeforhandling. Parterne er dog opmærksomme på de forskellige skoleformer i staten, men også at der så vidt muligt bør aftales ensartede arbejdstidsregler for alle Lov 409-områderne i staten. ■

Manden med ansvaret Per B. Christensen er uddannet lærer og arbejdede i 19 år som direktør i Børne- og Kulturforvaltningen i Næstved Kommune. Han har også deltaget i forskellige evalueringer af læreruddannelsen. Han afbrød midlertidigt sin pension for at påtage sig hvervet som kommissionsformand. »Jeg har tænkt mig rigtig godt om, gået nogle ture og snakket med min familie, inden jeg sagde ja til den her store, spændende og vanskelige opgave. Jeg sagde til parterne, at det er en meget svær opgave at løse, og det kræver fuldstændig opbakning fra Danmarks Lærerforening og KL. De må ikke falde tilbage i de gamle skyttegrave, for så kan jeg ikke lykkes. Det bliver helt afgørende at skrive nogle forslag i en fælles ånd og et fælles sprog«, siger Per B. Christensen ifølge folkeskolen.dk. ■

denkæmpestorelæsedag.dk Gå ind på denkæmpestorelæsedag.dk – og vær med, når vi går live fra skolestart!

– er et nyt og gratis site spækket med skønne ideer til en festlig læsedag for alle elever på jeres skole. I skal læse, quizze, løse opgaver, lege, bygge, sy, folde og meget mere. Alt sammen med udgangspunkt i vores kendte og elskede boguniverser. Vi lover, det bliver kæmpesjovt!

A038

Kom med i forligsen, da det hele blev afgjort Frie Skolers Lærerforening havde en specialkonsulent med de sidste ni dage i Forligsinstitutionen. Her fortæller han, hvad der egentlig foregik i den meget omtalte bygning i København.

AF PETER KROGH ANDERSEN & MIKKEL HVID · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

TEMA OK18

i dage i træk, 17-18 timer om dagen og primært placeret ved et bord i et 13 kvadratmeter stort lokale. Sådan så den sidste del af april ud for specialkonsulent Henrik Lykø Hansen fra Frie Skolers Lærerforening, der sammen med et dusin andre specialister sad på tredje sal i Forligsinstitutionen og regnede og analyserede på forslag og idéer, som forhandlere drøftede andre steder i bygningen. Det kan lyde udmattende eller kedsommeligt, men sådan var det ikke, fastslår specialkonsulenten: »Det giver et adrenalinkick at sidde med derinde. For det er jo virkelig vigtigt, hvad vi sidder og regner på, og dine evner bliver hele tiden udfordret. Så jeg følte mig aldrig udmattet. Det gjorde jeg faktisk ikke«. Det lille lokale fik navnet Lærerværelset, fordi specialisterne kom fra Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening, Lærernes Centralorganisation og altså Frie Skolers Lærerforening. De koncentrerede sig næsten udelukkende om lærernes arbejdstid og fik ofte besøg af sekretariatschef Henrik Højrup

»Det var altid nemt at se på Anders Bondos ansigtsudtryk, om der var fremdrift i forhandlingerne eller ej«. H E N R I K LYKØ H A N S E N

fra Lærernes Centralorganisation og chefforhandler Anders Bondo Christensen, der kom med nye forslag, hentede analyser eller gav en status på forhandlingerne. »Det var altid nemt at se på Anders Bondos ansigtsudtryk, om der var fremdrift i forhandlingerne eller ej. Han sad med på alle tre områder, og det var ham, der drev det frem. Han var fantastisk. Og nogle gange meget træt«. Opbygget som et puslespil Dagene begyndte klokken 10 om formiddagen og sluttede klokken 03-04 om natten. Når specialisterne holdt pause, gik de enten

op på tagterrassen med rygerne, drak kaffe og spiste slik eller så fodbold på kantinens fjernsyn lige ved siden af Lærerværelset. I starten fik de leveret mad fra en nærliggende café, men da det menukort var tygget igennem, traskede de selv af sted efter takeaway. Der fandtes ikke noget skema eller en dagsorden for dagene og emnerne, og forligsmanden Mette Christensen blandede sig kun, hvis hun kunne mærke, at forhandlingerne var på vej til at gå i hårdknude. I stedet styrede chefforhandlerne selv tempo og emner, og ofte hoppede de fra område til område. »Når de kørte død i for eksempel arbejdstiden, så tog de fat på et nyt område. Tanken var, at jo flere hakker, vi kunne få vinget af, jo sværere ville det være at sige nej til sidst. Så forhandlingerne blev bygget op ligesom et puslespil, hvor man skiftevis byggede på forskellige områder, og så begyndte der langsomt at tegne sig et samlet billede«, siger Henrik Lykø Hansen. Ingen i huset vidste med andre ord, om deres område eller emne i overenskomsten snart ville blive bragt op, og derfor måtte ingen gå hjem, før forligsmanden eller en af chefforhandlerne sagde godnat. Det betød mange trætte mennesker på de tre etager, og rundt omkring i huset tog folk sig en lur, hvor det var muligt. »Jeg tog selv en enkelt nat på en medbragt, hullet luftmadras«, siger Henrik Lykø Hansen. Mega-motiverende opbakning Vinduet på Lærerværelset vendte ud mod Sankt Annæ Plads, og dermed arbejdede specialisterne til lyden af slagsange og tilråb fra demonstranterne på gaden. Demonstranterne skabte en evig diskussion på Lærerværelset om åbent vindue eller ej – tæt luft og ro eller frisk luft og larm – men det styrkede også kampgejsten: »Al musik og alle taler røg direkte ind, og det var bare mega-motiverende. Demonstranterne mindede os hele tiden om, at det her var vigtigt og havde direkte betydning for en hel masse mennesker. På en måde illustrerede de sammenholdet i fagbevægelsen, og de blev bare ved og ved. Det var sgu ret rørende«, siger Henrik Lykø Hansen. Stemningen på Lærerværelset var nogle gange let og lystig, men altid fokuseret, og mens nogle af specialisterne sad med tal og procenter i Excel-ark, diskuterede andre formuleringer og ordvalg i aftaleteksterne. For-

handlerne havde hele tiden brug for nye beregninger eller udkast: »Jeg tror, at mange har en fornemmelse af, at forhandlerne sidder ansigt til ansigt rigtig meget af tiden, men det gør de faktisk mindre, end jeg havde troet. Det meste handler om at udveksle papirer, drøfte dem og melde tilbage«, siger Henrik Lykø Hansen og fortsætter: »For eksempel snakkede vi længe om forskellen mellem ’tager udgangspunkt i’ og ’anvender som udgangspunkt’. Er der forskel? Altså, jeg synes, at ’anvender’ er stærkere, fordi der er noget aktivt i sætningen. Det er en diskussion om en detalje, men betyder jo reelt noget for aftalen«. Da forligene faldt på plads Torsdag den 26. april begyndte lettelsen at sprede sig i Lærerværelset, og da Anders Bondo Christensen og chefforhandler Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening enedes om at få en undersøgelseskommission til at se på arbejdstiden, bredte optimismen sig i Forligsinstitutionen. Senere samme dag blev forhandlerne på statens område enige om den betalte spisepause. »Da spisepausen faldt i hak, faldt hele forliget på plads. Der, tror jeg, de fleste tænkte: Nu er den der«, siger Henrik Lykø Hansen. Inden statens forhandlere annoncerede deres aftale foran Forligsinstitutionen lørdag aften, havde Henrik Lykø Hansen sat kursen hjem over Storebælt. Træt og tilfreds. »Det var en fantastisk oplevelse«. ■

HANSEN STOPPER Henrik Lykø Hansen går på pension fredag den 8. juni 2018 efter mere end 30 års arbejde for lærerne på de frie skoler. Han begyndte som tillidsrepræsentant, blev sekretariatschef i Efterskolernes Lærerforening og siden forhandlingschef i Frie Skolers Lærerforening.

TEMA OK18

FEM MÅNEDERS FORHANDLINGER

Sammenholdet var det unikke AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JAKOBSEN

OK18 var tætpakket med uløste knuder fra tidligere forhandlinger. Det endte med et højrisikospil, hvor en exceptionel solidaritet bar resultaterne hjem for fagbevægelsen, mener arbejdsmarkedsforsker.

n langvarig og mere rå magtkamp end længe set. Sådan betegner arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet overenskomstforhandlingerne i 2018. »Det her så bare rigtig svært ud, og det er også derfor, vi fik den her rå magtkamp. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi i perioder har gået på kanten af en storkonflikt«, siger Nana Wesley Hansen. Før forhandlingerne skrev Nana Wesley Hansen og hendes kollega Mikkel Mailand en analyse, der hed ’Tre gordiske knuder eller bare bump på vejen?’. Den handlede om lønnen, lærernes arbejdstid og samarbejdsproblemer på statens område, særligt i forhold til spisepausen. Allerede da forskerne skrev analysen, var der tegn på den udmattelseskrig, som forhandlingerne ifølge forskeren endte med. Knuderne var opstået under tidligere forhandlingsrunder eller var – som spisepausen – et problem, der aldrig for alvor var blevet håndteret. Løn-diskussionen opstod allerede tilbage i 2008 og blev bragt frem af arbejdsgiverne i 2015. Spisepausen har ligget og luret længe og blev forværret på grund af mistilliden på det statslige område. Og tvisten om lærernes arbejdstid blev skabt med lockouten og Lov 409 i 2013. Særligt lærernes arbejdstid er vigtig for at forstå, hvorfor fagbevægelsen netop i 2018 lykkedes med at mobilisere en musketéred på tværs af sektorer og stat, kommune og regioner, siger Nana Wesley Hansen. En ed, der senere bredte sig ud og blev til en solidaritetspagt, der også omhandlede lønudviklingen, spisepausen og ligeløn og lavtløn til særlige grupper. »Det er exceptionelt, at det overhovedet lykkedes fagbevægelsen at mobilisere det her sammenhold. Det må jeg bare sige. I forhold til hvor forskellige interesser, der er på det offentlige område, så er det absolut ikke nogen selvfølge, at man kan skabe en fælles front. Det er faktisk ikke rigtig lykkedes tidligere«.

Fællesskabet slog sprækker til sidst, da LO-grupperne gik solo på det regionale område, og som de første indgik forlig. Ifølge Nana Wesley Hansen er læren for lønmodtagerne, at de fremover skal være helt enige om, hvad en solidaritetspagt betyder. Alligevel er hun ikke i tvivl om, at sammenholdet gav pote. Lønmodtagerne fik spisepausen skrevet ind, og de fik højere lønstigninger end ventet. Og så fik lærerne undersøgelseskommission, der skal granske arbejdstiden frem mod næste overenskomstforhandlinger. »Man må sige, at lønmodtagerne vandt rigtig meget ved den her mobilisering. Det så virkelig, virkelig svært ud fra start af, men de har jo endt med at få noget på alle de fire områder, som den fælles mobilisering handlede om«, siger Nana Wesley Hansen. Under forhandlingerne har der været meget snak om, hvorvidt den danske model overhovedet fungerer på det offentlige område, hvor arbejdsgiverne tjener penge på strejker og lockouter. Hvis vi var landet i en storkonflikt, så havde modellen nok været i krise, siger arbejdsmarkedsforskeren: »Men man skal bide mærke i, at vi den her gang var nede i Forligsinstitutionen, vi var på kanten af en storkonflikt, og det lykkedes faktisk parterne at finde et forlig. Det her er ikke et mæglingsforslag skrevet af en forligsmand. Det er et overenskomstforlig«, siger Nana Wesley og fortsætter: »Jeg synes, at diskussionen om den politiske magtfaktor og de politiske konsekvenser har forandret sig. For det her forløb viser, at man kan vinde i overenskomstforhandlingerne og matche de stærke arbejdsgivere, hvis man formår at mobilisere lønmodtagerne og mobilisere befolkningens gunst. For det er virkelig svært at se, hvor arbejdsgiverne har vundet den her gang«. ■

De første fire billeder (fotograf Philip Davali) er fra pladsen foran Forligsinstitutionen og viser demonstranter bag chefforhandler Anders Bondo Christensen (1), Uffe Rostrup på ta-

lerscenen (2), innovationsminister Sophie Løhde på vej til forhandlinger (3) og standhaftige demonstranter (4). Næste billeder (fotograf Maria Tuxen Hedegaard) er fra Haderslev Realskole, da strejkevarslet lød den 2. marts (5), og fra den 22. marts i Fredericia, hvor 10.000 tillidsrepræsentanter mødte op (6). Til sidst (fotograf Martin Dam Kristensen) sidder optimistiske, skeptiske og mellemfornøjede medlemmer og lytter på, mens Uffe Rostrup informerer om det indgåede forlig den 3. maj (7).

NOTER Lederens stil påvirker stress og sygefravær Det forebygger stress og lange sygemeldinger, hvis din leder tager sig tid til at tale med og lytte til dig og dine kolleger. Det mener to forskere, psykologerne Tanja Kirkegaard og Janne Skakon. Gennem interviews med ledere og medarbejdere på virksomheder, der har haft stress inden for dørene, mener de to forskere at have fundet ud af, hvorfor nogle ledere har mere succes med at forebygge stress og undgå langtidssygemeldinger end andre. Det er, mener forskerne, fordi de praktiserer investerende ledelse: Lederne tager sig tid til jævnligt at tale med og lytte til den enkelte medarbejder. De to psykologer har også et bud på, hvor-

KILDE Tanja Kirkegaard og Janne Skakons

forskning er samlet i rapporten ”Stressforebyggelse – anbefalinger til ledere” . Du finder den på www.arbejdsmedicin-midt.dk.

ILLUSTRATION ISTOCK PHOTOS

for samtalen virker forebyggende. Hvis lederen sætter sig ned og snakker med medarbejderen, er hun hurtigere til at fange signaler på stress eller mistrivsel, og dermed kan hun sætte ind og forebygge, inden problemerne udvikler sig. Samtidig mener forskerne, at medarbejderne har lettere ved at fortælle om de ting, de tumler med, hvis lederen kommer til dem. Og det sidste er en vigtig pointe, mener Bolette Bom, der er konsulent i Frie Skolers Lærerforening og ekspert i arbejdsmiljø: »Det er fint, men ikke godt nok, at lederen siger ”Min dør står altid åben for jer”. For en medarbejder, som har det skidt, går ikke selv hen og banker på hos sin leder. Uanset, hvor ofte lederen forsikrer, at man bare kan komme, ved man som medarbejder godt, at man forstyrrer. Men hvis lederen kommer til dig, er det en opfordring til, at du kan sige det, du har på hjerte«, siger Bolette Bom. ■ MHV

»Lederen skal opsøge medarbejderen og give sig tid, hvis han vil forebygge stress, mistrivsel og sygemeldinger«, siger konsulent Bolette Bom. Foto Martin Dam Kristensen.

Ministeriet skal dømme nye skoler på forhånd Folketinget vedtog i slutningen af april at stramme reglerne i friskoleloven. Reglerne blev vedtaget med stemmer fra alle partier bortset fra Enhedslisten og Alternativet, hvis 13 medlemmer trykkede på den røde knap. Stramningerne betyder, at Undervisningsministeriet fremover skal vurdere, om nye skoler forventes at kunne leve op til friskolelovens formålsparagraf og regler. Desuden skal ministeriet sikre, at der er gennemsigtighed i den personkreds, som står bag skoleinitiativet, og om personkredsen efter ministeriets skøn skaber tvivl om, hvorvidt skolen kan leve op til friskolelovens formål, herunder bestemmelserne om demokrati, folkestyre og ligestilling. I fremtiden må skolerne ikke modtage anonyme donationer på over 20.000 kr. Desuden giver lovændringen ministeriet ret til at lukke frie skoler, selv om de ikke har været under skærpet tilsyn. En række af bestemmelserne er underlagt det, som kaldes en solnedgangsklausul. Det betyder, at de bortfalder i 2029, medmindre Folketinget inden da beslutter noget andet. ■ MHV

NOTER ILLUSTRATION ISTOCK PHOTOS

Frie skoler sparker priserne op De frie skoler skruer voldsomt op for priserne. Faktisk steg forældrebetalingen på de frie skoler mere end dobbelt så meget som det almindelige prisindeks det seneste år. Det viser Danmarks Statistiks Forbruger- og nettoprisindeks. Fra april 2017 til april 2018 steg de almindelige forbrugspriser med 0,8 procent. Men forældrebetalingen på de frie grundskoler voksede med 2,1 procent, mens priserne på efterskolerne sprang i vejret med 3,2 procent. Ingen andre priser er steget lige så meget som forældrebetalingen på frie skoler. Formanden for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, undrer sig over den store stigning. Han fortæller, at året før – fra

2016 til 2017 – steg forældrebetalingen på privatskolerne med 1,8 procent. Da koblingsprocenten blev hævet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og skolerne fik et højere tilskud, opfordrede Danmarks Private Skoler medlemmerne til at lægge en bremse på prisernes himmelflugt. Og Karsten Suhr troede, at det med opfordringen var lykkedes foreningen at tøjle prisstigningerne: »Jeg ved, at mange skoler har fulgt vores opfordring, så jeg vil være overrasket, hvis det viser sig, at det er foreningens medlemmer, der har forårsaget den store stigning«, siger han. Danmarks Statistik skelner ikke mellem privatskoler og fri-

skoler – kun mellem frie grundskoler og efterskoler. Det er derfor ikke muligt at afgøre, om priserne udvikler sig forskelligt på friskoler og privatskoler. Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, ærgrer sig over, at forældrebetalingen stiger så meget mere end de almindelige forbrugspriser: »Den slags stigninger bidrager til at selektere yderligere i elevgruppen, og det har vi ikke brug for. De frie skoler må ikke udvikle sig til et tilbud for de rige familiers børn. Tværtimod mener jeg, at vi skal arbejde bevidst på at sikre, at de frie skoler bliver et pædagogisk tilbud, som alle familier har råd til at vælge«. Uffe Rostrup noterer sig sam-

tidig, at mange skoler bygger nye flotte bygninger og haller, og at de tilbyder rejser til stadig mere eksotiske destinationer. Og det er en farlig strategi, som helt sikkert vil invitere til kritik af de frie skoler, advarer han: »Hvis vi prioriterer at give de riges børn en fantastisk skole i stedet for at udvikle et godt tilbud til alle, så vil vi løbe ind i politisk modvind«, siger Uffe Rostrup. Han mener, at skolerne i stedet for rejser og haller kunne satse mere på fællesskabet og pædagogikken: »De frie skoler skal være et pædagogisk og værdimæssigt alternativ til folkeskolen – vi skal ikke være et alternativ, som kører på 1. klasse«, siger han. ■ MHV

FORENINGENS SIDE

HUSK DET NU:

Nej, hjælp, pyt

F O R M A N D FO R K R E D S 7 M I N N A R A N TA R I I S

Medlem af Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse

jertet banker, og det trykker for brystet. Er der en mail til, jeg skal forholde mig til, inden jeg går i seng? Har jeg nu husket at skrive den sidste ny opgave ind på huskelisten, og kan jeg finde post-it-sedlen fra i går? Har jeg forberedt mig godt nok til morgendagens lektioner? Bliver det en god dag for mig og mine elever? Kan jeg mon falde i søvn med det samme? Set i bakspejlet var jeg sidste forår måske kun en opgave eller et ansvarsområde fra at gå ned med stress. Det var nok også sket, hvis ikke jeg havde stoppet op og

26 26

med støtte fra familien og nogle kollegaer sagt fra. Det var på ingen måde nemt. Jeg har altid set mig selv som en, der har styr på det hele, en med masser af overskud og overblik. Det var svært at indrømme og svært at acceptere, at jeg var nået dertil, hvor jeg var nødt til at gøre noget anderledes, før det var for sent. Ud over at være lærer var jeg formand for udvalget for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv i Frie Skolers Lærerforening, så det var ikke mit stolteste øjeblik, da jeg indså, at det, jeg ellers vidste en masse om, var ved at ramme mig selv. Jeg kan lide at have travlt og at have gang i en masse ting, så det var svært at geare ned. Men når alle stresstests jeg tog på nettet, blinkede rødt, da jeg fik fysiske symptomer, og familien gjorde mig opmærksom på, at jeg havde ændret adfærd, var jeg nødt til at tage mig selv seriøst. Der var ingen balance mellem kravene i mit arbejde og mine egne ressourcer og forventninger. Der var ikke mange, jeg fortalte det til, ud over min læge, for jeg var for stolt til at vise, hvor sårbar jeg var. Hvordan kan det være, at nogle mennesker oplever stress som

et nederlag eller svaghed? Stress kan jo ramme hvem som helst. Men netop derfor er forebyggelsen vigtig, og alle skoler skal i samarbejdsudvalget arbejde med arbejdsrelateret stress. Samarbejdsudvalget skal drøfte arbejds-

Jeg kan lide at have travlt og at have gang i en masse ting, så det var svært at geare ned. Men når alle stresstests jeg tog på nettet, blinkede rødt, da jeg fik fysiske symptomer, og familien gjorde mig opmærksom på, at jeg havde ændret adfærd, var jeg nødt til at tage mig selv seriøst. M I N N A R A N TA R I I S

pladsens indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsrelateret stress. Og selvom en skole har gjort alt, hvad den kan, for at forebygge stress, er der stadig medarbejdere, som risikerer at gå ned med stress. Vi reagerer meget for-

skelligt på udfordringer og oplevelser. Så det er vigtigt, at der hele tiden er fokus på trivsel, og vi skal tale sammen om det, som stresser. Ligesom vi skal tale sammen om det, som fungerer. I april 2018 lavede Frie Skolers Lærerforening en trivselsundersøgelse blandt vores medlemmer. Generelt kan man sige, at trivslen er høj, og medlemmerne oplever det som meningsfuldt at være lærer på en fri skole. Undersøgelsen viser, at op mod 78 % af lærerne på de frie skoler trives på deres skole, og langt de fleste af lærerne oplever, at de leverer en meningsfuld arbejdsindsats. Det er meget positivt, og det skal vi værne om. Jeg hørte et oplæg af Bjarne Toftegård, stresscoach. Han nævner tre ord, der er vigtige at lære, hvis man vil forebygge stress. Man skal lære at sige: nej, hjælp og pyt. ”Hvis du ikke får sagt nej, bliver du overbelastet. Hvis du ikke får bedt om hjælp, får du brugt for mange af dine egne ressourcer. Og hvis du ikke får sagt pyt, kommer du aldrig videre og får lagt de ting fra dig, som måske ikke er lykkedes så godt.” Det er vigtigt, at vi lærer og husker det. ■

EMNEORDET

KORT NYT FRA FORENINGEN U F F E R O ST R U P S AG D E JA T I L MEGAFUSION – MEN UDEN KÆ R L I G H E D

Efter et årelangt tilløb fusionerede FTF og LO til en ny hovedorganisation. Men den kom uden de oprindelige visioner, mener Uffe Rostrup.

Formand Uffe Rostrup stemte ja til at fusionere FTF og LO. Det samme gjorde de fem andre delegerede fra Frie Skolers Lærerforening. Men Uffe Rostrups stemme blev afleveret uden den helt store begejstring, siger han. »Den nye hovedorganisation blev ikke det store visionære projekt, som vi drømte om fra starten. Vi endte med en forholdsvis traditionel hovedorganisation med en helt traditionel organisations- og magtstruktur. Jeg havde gerne set, at vi havde kastet det hele op i luften og havde nytænkt ideen om en hovedorganisation. Men det kunne vi ikke blive enige om. I stedet tog man bare det, man kender, og gav det et nyt navn«, siger han. Men hvorfor stemte han så ja? Fordi der ikke findes et alternativ, svarer Uffe Rostrup: »Hvis vi havde sagt nej til fusionen, ville FTF ophøre med at eksistere, og vi ville stå helt uden hovedorganisation. Mange af de store FTF-organisationer – BUPL,

Danmarks Lærerforening og Socialrådgiverne – havde på forhånd sagt, at de ville søge optagelse i LO eller lave noget helt andet, hvis fusionen røg i vasken. Så vi kunne vælge mellem at blive i et stærkt svækket FTF eller at følge de andre over i LO. Men dels er det ikke sikkert, at vi kunne blive medlem af LO, dels ville vi bare blive optaget – vi ville ikke få nogen som helst indflydelse på organisationen. Vi får dog lidt indflydelse på den nye hovedorganisation«, argumenterer Uffe Rostrup. Og det er vigtigt med en stor og stærk hovedorganisation. Ikke mindst for mindre fagforeninger som Frie Skolers Lærerforening, mener Uffe Rostrup: »Hovedorganisationen løfter en række opgaver, som vi ikke magter at tackle alene. Halvanden million lønmodtagere kan påvirke den politiske dagsorden meget mere massivt, end vi kan. Hovedorganisationen har ressourcer til at lave politisk påvirkningsarbejde både nationalt og internationalt i for eksempel EU. Og en hovedorganisation af den størrelse, som vi får nu, kan bide skeer med Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv og

LO Navn: LO – Landsorganisationen i Danmark Stiftet: 1898. Størrelse: 17 danske fagforeninger med over en million medlemmer. Formand: Lizette Risgaard (siden 2015) Særkende: De traditionelle arbejdergrupper i industrien og bygge- og anlæg (3F, FOA, HK). Historisk tæt bånd til Socialdemokratiet.

FTF Navn: FTF. Oprindeligt Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Stiftet:1952. Størrelse: 80 organisationer med omkring 450.000 medlemmer. Formand: Bente Sorgenfrey (siden 2003) Særkende: Intet partitilhørsforhold. Især offentligt ansatte funktionærer og privatansatte i bank- og servicesektoren.

den til enhver tid siddende regering. Det er opgaver, som vi slet ikke magter alene«, siger han. Men der venter Frie Skolers Lærerforening og de andre gamle FTF-organisationer en stor opgave, mener Uffe Rostrup. »Vi skal nu skabe en fælles kultur for den nye hovedorganisation, og der bliver det vigtigt, at vi, der kommer fra FTF-organisationerne, får sat vores spor«. Uffe Rostrup medgiver, at den nye sammenbragte familie – som den ser ud lige nu – dufter mere af LO end af FTF. Men det er vigtigt, at den ikke bare bliver et LO version 2.0, mener han, og derfor håber han, at det er muligt at påvirke nyskabningen. »Jeg ser virkelig gerne, at den tradition for åbne og tillidsfulde drøftelser, som vi har haft i FTF, kan videreføres til den nye organisation. Vi har i FTF været gode til at lytte og give plads til de små organisationer – også den tradition ser jeg gerne videreført«, siger han. Samtidig er det vigtigt, at den nye hovedorganisation ikke bare

bliver et talerør for rød blok, mener Uffe Rostrup. »FTF blev etableret som en partineutral organisation, blandt andet fordi mange lønmodtagere var utilfredse med LO’s nære bånd til Socialdemokratiet. Og jeg tror, at det er vigtigt for vores medlemmer, at vi kan samarbejde bredt med alle politiske kræfter, som vil støtte vores sag«, siger Uffe Rostrup. ■

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste måneds tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 3

Kredsgeneralforsamlingen er afsluttet, og beretningen, regnskab og budget kan ses på kredsens hjemmeside. Desuden er det muligt at deltage i Folkemødet på Bornholm den 16. juni. Tilmeldingsfristen er den 1. juni via hjemmesiden. ■

27 27

FORENINGENS SIDE

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Redaktør og journalist • Peter Krogh Andersen (PKA) • pka@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Kommunikationspraktikant • Katrine Thornberg (KAT) • kat@fsl.dk

Konsulentens bord Syg i ferien – hvad så?

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

AF BETTINA NIELSEN, KONSULENT I FSL

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER Nr. 6 - uge 26 / nr. 7 - uge 35 2018 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk ABONNEMENT 11 numre pr. år • kr. 505 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

Sommeren står for døren, og de fleste glæder sig til ferien. Men hvad gælder, hvis du er syg, når ferien starter, eller hvis du bliver syg i ferien? Her er tre situationer, som konsulenterne på Frie Skolers Lærerforening ofte møder: 1. Langtidssygemeldt forud for ferien: Du har ikke pligt til at afvikle ferie, når du er syg ved feriens begyndelse. Afvikler du ikke ferie, har du ret til erstatningsferie for alle feriedage. Ønsker du at afvikle ferie, selv om du er syg, kan du aftale en såkaldt ’teknisk raskmelding’ med kommunen og skolen, hvor du raskmeldes for at holde ferie. Når ferien slutter, er du sygemeldt igen. 2. Kortvarig sygdom, der opstår før feriens start: Du kan altid vælge at holde ferie, selv om du er syg, men du har ikke pligt til det. Vil du ikke påbegynde ferie på grund af sygdom, skal du meddele det til skolen. Giv skolen besked, når du er rask igen, og oplys, at du nu afvikler restferie. Du har ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor du har været sygemeldt. Placeringen af erstatningsferien skal aftales med skolen. 3. Sygdom, der opstår i ferien: Bliver du syg, efter at du har påbegyndt ferien, kan du være berettiget til erstatningsferie for de feriedage, der ligger efter de første 5 sygedage. Har du optjent mindre end 25 dages ferie, får du ret til erstatningsferie hurtigere. For at få erstatningsferie skal du sygemelde dig til skolen og fremskaffe lægelig dokumentation for sygefraværet gældende fra 1. sygedag. Du skal selv betale for den lægelige dokumentation. Kontakt altid Frie Skolers Lærerforenings konsulenter, hvis du er i tvivl om dine rettigheder under sygdom og ferie. God ferie! ■

Har du huller i din årsplan til 2018/2019? Lap dem med gode idéer fra vores årsplaner til alle fag og klassetrin – selvfølgelig udarbejdet efter Fælles Mål. Brug dem, som de er, eller pluk efter behov – valget er dit.

Prøv gratis på clioonline.dk/aarsplaner

Clio Online Inspirerer til ny viden

R E PO R TAG E

Øjvind og Tue iagttager fascineret, hvordan ballonen bliver større og større. Der er natron i flasken, og når Dorte Reuter hælder eddike oveni, sker der en kemisk reaktion. Den luftart, som dannes, puster ballonen op

FYSIK OG NATURFAG leges ind i 0.-klasse AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO PELLE RINK

På Rønne Privatskole har børnehaveklasseleder Dorte Reuter og fysiklærer Jørn Therkelsen teamet op for at åbne de smås øjne for den fysiske verden og dens sammenhænge.

ysiklærer Jørn Therkelsen henter en stor kniv. Børnehaveklassebørnene følger ham spændt – nogle har stadig sikkerhedsbrillerne på, andre har skubbet dem op i panden. De er midt i det fysik- og naturfagsforløb, som børnehaveklasseleder Dorte Reuter og Jørn Therkelsen giver Rønne Privatskoles yngste elever. Kniven ligner en helt almindelig kniv. Men børnene ved ikke, at den er dyppet i en farveløs indikator, og at Jørn Therkelsens håndled er smurt med basen natriumhydroxid. "Einstein" skubber den hvide kittels ærme lidt op, lægger den sløve kniv til huden, og straks trækker æggen en højrød streg hen over håndleddet. Børnene holder sig for øjnene og munden og ser målløst til. Naturvidenskab leges ind Det er undervisning for alle sanserne, når børnehaveklasseleder Dorte Reuter og Jørn Therkelsen har fysik for de yngste elever på Rønne Privatskole. Makkerparret har i 15 år leget interessen for fysik, kemi og naturfag ind i børnehaveklasserne. Sammen vil de stimulere elevernes nysgerrighed, lade dem eksperimentere og få oplevelser og viden, som de kan relatere til deres praktiske hverdag. Samarbejde løftede projektet Ideen om fysik for 0. kom fra Dorte Reuter. For mange år siden blev hun optaget af elektronik, og hun købte kredsløb, transistorer, kontakter med videre, som hun og ele-

verne legede med og lærte af. Og børnene elskede at eksperimentere og lave forsøg. Det gav Dorte Reuter mod på at gå videre, og en dag spurgte hun Jørn Therkelsen, om de sammen kunne stå for et fysikforløb for de mindste. Siden har børnehaveklasserne på Rønne Privatskole hvert år haft 25 timer med fysik og 25 timer med naturfag. Og de små er vilde med det, fortæller Dorte Reuter: »I den alder er børnene så åbne og nysgerrige. De synes, det er vildt spændende med alle de forsøg, for de elsker selv at gøre noget«, siger hun. Vis børnene verden Dorte Reuter bruger undervisningen til at stimulere elevernes nysgerrighed og åbne deres øjne for alt det, som verden kan: »Det handler om at gøre dem bevidste om og opmærksomme på fænomener i den verden, de lever i. Undervisningen giver dem nogle oplevelser og forforståelser, som de kan bruge i andre sammenhænge«. Derfor gør Dorte Reuter også meget ud af at drage paralleller til dagligdagssituationer. For eksempel i ballonøvelsen. Eleverne puster en ballon op, sætter et tændt fyrfadslys på ballonen og et syltetøjsglas over lyset. Og så stirrer de ellers. Og stirrer. Og pludselig flakker flammen, og lyset går ud. Hvorfor? spørger Dorte Reuter. Det er jo, fordi ilden lever af ilten, og når ilden har slugt al ilt i glasset, dør flammen.

Små hjemmelavede raketter er et hit. Eleverne får to mellemstore tændstikker, og så vikler de sølvpapir hårdt om svovlet. Når man stikker ild til tændstikkerne, flyver de af sted. Årets rekord var 275 centimeter. Her venter Tue, Alfred og Louis på, at Dorte Reuter varmer op til takeoff.

Frida drysser frysetørret kaffefløde over et stearinlys og laver på den måde sin egen lille stjernekaster.

Derfor kan eleverne nu tage fat i ballonens knude og løfte den op, mens glasset hænger fast i ballonen. Hvorfor? Fordi der skabes et undertryk, når ilten forsvinder, og undertrykket suger glasset fast til ballonen. Men, spørger Dorte Reuter videre, kan I så huske, hvad der sker, når vi holder brandøvelser her på skolen? Vi siger, at I skal lukke døre og vinduer. Kan I gætte hvorfor? For at lukke ilden inde, så den ikke kan få fat i mere ilt. Det er vigtigt, mener Dorte Reuter, at man på den måde bygger bro mellem den læring, eleverne får fra undervisningen, og situationer, som de kender fra deres hverdag: »Det gør deres viden praktisk anvendelig. Og det får dem til at tænke over verden og den måde, den er skruet sammen på«, siger hun. Eleverne underviser forældrene Når Dorte Reuter om kort tid lægger an til sommerferien og skal sige farvel til endnu en børnehaveklasse, afrunder hun skoleåret med et løb for forældrene. Undervejs i forløbet kommer forældrene til et lille dusin poster, og ved hver post står et par elever klar til at vise forældrene et af de eksperimenter, som de lærte i fysik- og naturfagsforløbet. Det er kulminationen på forløbet, og for eleverne er det et højdepunkt: »Så er det jo dem, der er fysiklærere for deres forældre, og det er de meget stolte af og glade for«, siger Dorte Reuter. ■

R E V E L E E N I FÅ D E N E L O T S OP AF

Få besøg af Fagbevægelsens Skoletjeneste

Lad Fagbevægelsens Skoletjeneste hjælpe dig med at dække Fælles Mål under Uddannelse og Job. I Fagbevægelsens Skoletjeneste giver vi eleverne indsigt i fagforeningers rolle i det danske samfund og rettigheder for den enkelte. Hvis du som lærer har andre ønsker til oplægget, tilpasser vi det gerne. Det vigtigste er, at vi kan være med til at skabe værdi og læring for dine elever. Book et besøg eller læs mere på fagbevægelsensskoletjeneste.dk

SENS FAGBEVÆGEL E E TT SS SKOLETJENE

F S SENS FAGBEVÆGEL E E TT SS SKOLETJENE 33

NOTER Gratis tilbud til naturfagslærere Med projektet ’Big Bang til Naturfag’ tilbyder forskere fra Københavns og Aarhus universiteteter ny viden og inspiration til lærerteams i naturfag i 7.-10. klasse. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden, og det er gratis at deltage. Det samlede forløb varer et halvt år fra august 2018 til januar 2019 og omfatter to workshops samt et skolebesøg fra forskere fra de to universiteter. Skolebesøget tager udgangspunkt i foredraget ’Fra Big Bang til Moderne Menneske’ og er henvendt til alle skolens udskolingselever.

De to workshops består ud over faglige oplæg af didaktiske værktøjer til at indarbejde forskning i undervisningen samt gruppearbejde om at udvikle undervisningsforløb. Deltagerne vil desuden få adgang til nyt, forskningsbaseret undervisningsmateriale inklusive forslag til relevante forsøg. Projektet er en gentagelse fra skoleåret 2017/18, hvor omkring 350 lærere fra 86 skoler deltog. I evalueringerne anbefalede hele 99 procent af deltagerne andre lærere at deltage i projektet. ■ JFC

TILMELDING Du kan læse mere om projektet ’Big Bang til Naturfag’ og til-

melde dig på hjemmesiden bigbangnaturfag.dk.

ILLUSTRATION ISTOCK PHOTOS

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 34

Karlsbroen

KZ-lejren Theresienstadt

Guidet gåtur i Prag Masser af tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Guidet cykeltur i Prag AlfA Travel i Paris i 2017

ER BUDGETTET PRESSET? Prag er et af de klassiske rejsemål på skolerejsen. For at gøre planlægningen af rejsen nem og bekvem, har vi sammensat en skolerejse til Prag med et spændende program inkluderet. Har I andre ønsker til program kan det naturligvis tilpasses. Prag med bus og program 6 dage/3 nætter fra kr. 1.898,- Busrejse med AlfA-ekspressen t/r - 3 overnatninger i flersengsværelser inkl. morgenmad - Entré og rundvisning i KZ-lejren Theresienstadt - Guidet gåtur i Prag med dansktalende guide - Guidet cykeltur i og omkring Prag - 4 timer

Skolerejser med store oplevelser til små penge

Fast kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Tryghed uden uventede overraskelser Prisen er gældende i udvalgte perioder fra juni til oktober 2018 og ved min 20. deltagere pr. gruppe.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

PAS PÅ DINE PERSONDATA Har du styr på, hvordan din skole behandler dine personlige oplysninger, og hvordan du må behandle elevernes? Den 25. maj trådte skærpede EU-regler i kraft.

AF JURIDISKE KONSULENTER MALENE W. STRANDDORF OG KRISTINA DALGAARD-JUUL REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK · ILLUSTRATION GITTE THRANE

en 25. maj 2018 trådte en række nye og skærpede regler for databeskyttelse i kraft. En del af reglerne kender vi allerede i dag fra den næsten to årtier gamle persondatalov, men modsat tidligere kan det fremover udløse store bøder, hvis man ikke har styr på databeskyttelsen. Derfor er det vigtigt, at både du og din skole kender til reglerne på området. For dig som lærer sætter persondataforordningen rammerne for, hvilke personaleoplys-

HVAD BETYDER DET AT BEHANDLE DATA? Enhver aktivitet eller række af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling – som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f. eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse. Kilde: Persondataforordningen

ninger din skole kan og må behandle om dig før, under og efter ansættelsesforholdet. Her er en guide til det, du skal være opmærksom på.

skolen at behandle en særlig følsom personoplysning om dig, så vil det ofte kræve et særskilt samtykke.

1. DET DREJER SIG OM PERSONOPLYSNINGER

3.SKOLEN SKAL OPLYSE, AT DEN BEHANDLER DINE DATA

Persondataforordningen beskytter dine personoplysninger. Stort set enhver oplysning om dig kan karakteriseres som en personoplysning, hvis blot den direkte eller indirekte kan henføres til dig. Det kan være dit navn, din e-mail, dit billede på en tv-overvågning, initialer, tidligere og nuværende ansættelsesforhold, billeder på skolens hjemmeside og sociale medier, sygefravær etc. Nogle personoplysninger er særlig følsomme såsom helbredoplysninger og fagforeningsforhold.

Når skolen indsamler oplysninger om dig – enten hos dig selv eller andre – så skal skolen på eget initiativ give dig en række oplysninger om eksempelvis, hvilke personoplysninger der behandles, hvad formålet med behandlingen er og behandlingsgrundlaget. Dette skal som udgangspunkt ske, samtidig med at der bliver indsamlet oplysninger om dig. Formålet er at skabe gennemsigtighed og gøre det muligt for dig at kontrollere, om der sker en lovlig behandling. Du har også ret til på eget initiativ at anmode om indsigt i dine personoplysninger.

2. INDSAMLINGEN SKAL HAVE ET SAGLIGT OG NØDVENDIGT FORMÅL Der skal altid være et sagligt og nødvendigt formål med behandlingen, hvilket betyder, at skolen ikke vilkårligt må indsamle oplysninger om dig. Skolen må dernæst kun behandle personoplysninger om dig, hvis der er et lovligt behandlingsgrundlag. Det vil der oftest være i form af dit ansættelsesforhold. Ønsker

4.DU HAR RET TIL AT FÅ SLETTET OG RETTET URIGTIGE OPLYSNINGER Opdager du, at der bliver behandlet urigtige personoplysninger om dig, har du en ret til at få berigtiget disse. Du har også ret til – med visse undtagelser – at få slettet personoplysninger, som ikke længere er nødvendige for

det formål, de er indsamlet til, eller hvor der ikke længere er et lovligt grundlag for at behandle dem. Dette kaldes også: Retten til at blive glemt.

5. DU HAR RET TIL AT TRÆKKE DIT SAMTYKKE TILBAGE Du kan vælge at give et samtykke til behandling af personoplysninger om dig, som skolen ellers ikke kan behandle. Et samtykke skal være frivilligt. Har du givet samtykke til, at skolen anvender et billede af dig på skolens hjemmeside eller de sociale medier, så kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Det skal være nemt for dig at trække dit samtykke tilbage. Vi får ofte henvendelser om brugen af billeder på de sociale medier, og vi opfordrer jer til at få snakket om, hvad politikken på skolen er, når der behandles personoplysninger på de sociale medier.

6.DE FLESTE AF DINE OPLYSNINGER SKAL SLETTES VED FRATRÆDELSE Dine personoplysninger må ikke gemmes længere end højst nødvendigt. Når du fratræder din stilling på skolen, skal skolen have

retningslinjer for sletning af dine personoplysninger. Du bør altid overveje, om der er personoplysninger, du ønsker at tage med dig. Det kan være eksempelvis dine lønoplysninger, eller hvis skolen har anmeldt en arbejdsskadesag.

7. NÅR DU BEHANDLER PERSONOPLYSNINGER PÅ SKOLENS VEGNE Det er skolens ledelse, der skal udarbejde en IT-politik og retningslinjer for, hvordan du

som medarbejder må behandle personoplysninger om elever, forældre, samarbejdsparterne og så videre. Hvilke oplysninger gemmer I? Hvor gemmer I? Hvad må I udlevere og til hvem? Hvordan kommunikerer I personoplysninger sikkert? Din arbejdsplads kan blive idømt store bøder, hvis I ikke har styr på jeres persondata, og det er derfor vigtigt, at du som medarbejder er bekendt med skolens regler. ■

NOTER LO vil skifte 10. klasse ud med ungdomsår Et nyt ungdomsår skal erstatte de eksisterende 10.klasser, så overgangen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne styrkes. Det mener hovedorganisationen LO, der i april præsenterede forslaget sammen med 15 andre, der skal gøre brobygningen bedre. Ifølge LO skal ungdomsåret foregå på et selvdrevet kommunalt center og også gerne placeres på en erhvervsskole. Som 10. klasserne er i dag, er fokus nemlig alt for meget på det boglige, og der mangler respekt for de praktiske dele af fagene, mener næstformand Ejner K. Holst. »Så er det jo klart, at mange unge blindt søger mod gymnasiet og fravælger erhvervsskolerne«, siger han. Hos Frie Skolers Lærerforening kan næst-

formand Monica Lendal Jørgensen ikke bakke op om forslaget. Ifølge hende bør 10. klasse fortsat være en del af grundskolen og ikke en form for intro-år til en ungdomsuddannelse. Hun frygter, at et ungdomsår kun bliver rettet mod erhvervsuddannelserne. »Der er masser, der går i 10. klasse, fordi de ikke er klar til at gå direkte i gymnasiet fra 9. klasse, men bliver klar et år senere. Hvor skal vi gøre af dem, hvis vi udelukkende bruger 10. klasserne på at lave brobygning til erhvervsuddannelserne? Det er fint, at man vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse, men så skal man i stedet styrke vejledningen i grundskolen og kvaliteten i erhvervsuddannelserne«, mener Monica Lendal Jørgensen. ■ PKA

FAKTA Læs om LO’s 15 forslag ’Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse’ på lo.dk ILLUSTRATION ISTOCK PHOTOS

Bæredygtighed i Bæredygtighed ii Bæredygtighed i Bæredygtighed chokoladeproduktionen chokoladeproduktionen chokoladeproduktionen chokoladeproduktionen Oplevelseskassen til 5.-7. klasse

Oplevelseskassen til 5.-7. er klasse TomsOplevelseskassen oplevelseskasse et 5.-7. undervisningsforløb til klasse Oplevelseskassen til 5.-7. klasse 5.-7. klasse i natur/teknologi, matematik og dansk. Tomstil oplevelseskasse er et undervisningsforløb til 5.-7. klasse i

Toms oplevelseskasse er et undervisningsforløb Toms oplevelseskasse er et undervisningsforløb natur/teknologi, matematik og dansk. til 5.-7. klasse i natur/teknologi, matematik til 5.-7. klasse i natur/teknologi, matematik og dansk. og dansk. Eleverne opnår indsigt i arbejdet med bæredygtig Eleverne opnår indsigt i arbejdet med bæredygtig chokoladeproduktion – hele vejen framed ‘jord til bord’. Eleverne indsigt bæredygtig Eleverne opnår indsigt opnår i arbejdet medi arbejdet bæredygtig chokoladeproduktion – hele vejen fravejen ‘jordfratil‘jord bord’. chokoladeproduktion – hele bord’. chokoladeproduktion – hele vejen fra ‘jord til bord’. Kassen med kakaoog chokoladematerialer til ledsages Kassen med kakaoog chokoladematerialer ledsages af et Kassen med kakaoog chokoladematerialer ledsages Kassenafmed kakaoog chokoladematerialer ledsages et elektronisk undervisningsmateriale, som guider af et elektronisk undervisningsmateriale, som guider elektronisk undervisningsmateriale, som guider jer af et elektronisk undervisningsmateriale, som guider jer igennem de 8 faser i forløbet. jer de 8 faser i forløbet. jer igennemde de faser i forløbet. forløbet. igennem 88igennem faser

LæsLæs meremere ogmere bestil toms.dk og bestil påpå toms.dk ogpå bestil toms.dk Læs mereLæs og bestil på toms.dk 38

AKTIV ÅRET RUNDT

i Skolernes Sundhedsuger 24. sep. – 12. okt. 2018

Sidste år deltog 360.000 elever Megacool musikvideo med Brille & Onkel Reje

Alle børn får en

ZigZag (hacky sack)

Tilmeldingen er åben på

aktivåretrundt.dk Få gratis, sjov inspiration til bevægelse, seje konkurrencer, flotte præmier og masser af sjove & sunde oplevelser med temaet ZigZag

Arrangør:

Projektet støttes af:

»MAN KAN IKKE FORANDRE NOGET, hvis man ikke gør noget«

Til efteråret starter FSL-skolen, hvor medlemmer af Frie Skolers Lærerforening lærer at udvikle sig selv og det faglige arbejde både på skolen og i foreningen. Deltageren Sanne Krause håber, at hun på FSL-skolen bliver bedre til at formidle sin egen holdning og engagere sine kolleger.

TEKST KATRINE THORNBERG · KAT@FSL.DK ILLUSTRATION ISTOCK

år det nye skoleår går i gang, skal Sanne Krause, der er lærer og tillidsrepræsentant på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, selv på skolebænken. Hun har nemlig meldt sig til FSL-skolen. »Jeg elsker fagforeningsarbejde og vil gerne gøre det mere. Også som en mere professionel ting«, siger hun. FSL-skolen er et undervisningsforløb, der er rettet mod medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, som gerne vil involvere sig i det faglige arbejde – både i foreningen og på skolen. Deltagerne får lov at prøve kræfter med alt fra personlig udvikling til organisatorisk viden og samfundsmæssigt engagement. De bliver præsenteret for et undervisningsforløb, der indeholder viden, færdigheder og oplæg, og de kommer til at arbejde med et personligt projekt, som tager udgangspunkt i de udfordringer, de møder ude på skolerne. Man har pligt til at sige det For Sanne Krauses vedkommende blev grundstenen til hendes interesse i fagfor-

eningsarbejdet lagt, da hun var studerende. Hun håber, at FSL-skolen kan hjælpe hende til at videregive sit engagement: »Jeg vil gerne blive klogere på, hvordan man engagerer medlemmer i foreningen og inspirerer folk til at bidrage. Jo flere der bidrager, jo mere kan vi opnå«, siger Sanne Krause. Desuden håber hun, at FSL-skolen kan give hende nogle værktøjer til at blive en bedre meningsdanner på det uddannelsespolitiske område: »Hvis man har en mening, så har man pligt til at sige den. Man kan ikke forandre noget, hvis man ikke gør noget, og det første man kan gøre, er at sige noget«, siger Sanne Krause. Mere end fagpolitik FSL-skolen er opdelt i fire moduler af to til tre dage, som er fordelt over et år. Mellem undervisningsmodulerne er der mulighed for sparring og feedback fra både underviser, netværk og læringsmakker. Forløbet indeholder også et indblik i fagforeningsverdenen. Det er

netop derfor Martin Rostkjær, der er lærer på Kalundborg Friskole, har tilmeldt sig. »Jeg vil hele tiden gerne vide mere om det, foreningen går og laver. Jo mere du ved, jo bedre er du til at udfylde de roller, du har. Jeg vil også gerne vide mere om, hvordan vi kan bruge det fagpolitiske ude på skolerne, så jeg som tillidsrepræsentant kan blive en bedre samarbejdspartner for både ledelsen og medlemmerne på skolen«, siger Martin Rostkjær. ■

FSL-SKOLEN starter i oktober 2018 og slutter i november 2019. Den er arrangeret af Frie Skolers Lærerforening. Der er stadig få pladser tilbage, og du kan sende din ansøgning og CV til fsl-skolen@fsl.dk Læs mere på fsl.dk/om-fsl/fsl-skolen/

FSLLÆRER K UR S S

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING @ F SLLER . D KS •L Æ + 4R 5 E8R 7 4F6O 9R 1 1E0N I NG F RIEF SSLKO udbyder nye kurser i skoleåret 2018-19. FSL-lærerkurserne er to dage med dygtige oplægsholdere, masser af inspiration og konkrete redskaber til dit lærerarbejde. Læs mere om disse kurser og flere andre på www.fsl.dk/kursus.

29.- 30. oktober 2018

5.- 6. februar 2019

KOLLEGIAL SUPERVISION

Litteraturkursus

lær at give og modtage supervision, der højner din undervisning.

fylder på med ny inspiration til litteraturundervisningen. Mød en aktuel dansk børnebogsforfatter.

Hornstrup Kursuscenter

13.-14. marts 2019

5.- 6. februar 2019

DIGITAL DANNELSE inddrag elevernes erfaringer, styrk deres etiske dømmekraft, og pust ny energi i din undervisning.

KONFLIKTHÅNDTERING er for klasselærere, AKT-lærere og andre, der arbejder med relationer i skolen. Få et godt teoretisk og praktisk udgangspunkt i håndteringen af konflikterne.

Vilvorde Kursuscenter

3.- 4. april 2019

5.-6. februar 2019

Fortælling

kan give et løft til alle skolens fag. Lær at fortælle og at inspirere eleverne til at bruge fortællingens mange udtryk.

Hornstrup Kursuscenter

Teamsamarbejde træn kompetencerne i at forstå og lede et team, og lær konkrete redskaber i udviklingsprocesser, mødeafvikling, kommunikation og koordinering.

Vilvorde Kursuscenter

L e k t i o n N o: 18 0 5

Livets Skole AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK ILLUSTRATIONER ISTOCK PHOTO

SOV GODT Vidste du, at din hjerne skrumper for at give plads til ny

viden, når du sover? Og at affaldsstoffer i din hjerne bliver udrenset langt mere effektivt under søvn? I hjernen er der masser af vigtige processer, som kun foregår, når du sover. Forskning viser, at bare få dage med for lidt søvn svækker din hjernes kapacitet, og din evne til at tænke klart. Derudover gør manglende søvn dig til en dårligere udgave af dig selv, og du risikerer at blive både dummere og mere syg. Det fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet. Her giver hun en guide til, hvordan du får en bedre søvn og dermed gør både din hjerne, dig selv og dine omgivelser en tjeneste.

BIRGITTE RAHBEK KORNUM Arbejde Birgitte Rahbek Kornum er søvnforsker på Københavns Universitet, hvor hun forsker i samspillet mellem hjerne og immunforsvar. Forskning Sammen med et forskerhold har hun fundet bevis for, at søvnlidelsen narkolepsi skyldes, at immunforsvaret angriber celler i hjernens søvncenter. Forskningsfeltet er i stor udvikling, da immunforsvaret kan være en vej ind i hjernen, som forskerne kan bruge til at blive klogere på en lang række sygdomme, fortæller Birgitte Rahbek Kornum. »Jeg tror, at man inden for en 10-20 års periode kommer til at se behandlinger mod blandt andet Parkinsons og Alzheimers, som går på at påvirke immunforsvarets samspil med hjernen«.

DE KRITISKE TIMER Timerne før sengetid er afgørende for, hvor nemt du falder i søvn. Hård motion om aftenen frigiver adrenalin, som er med til at holde dig vågen. Hvis du har svært ved at falde i søvn, kan det også være en god idé at holde igen med spændende film og serier, da spænding stimulerer hjernens vågencentre. Det samme gælder det kunstige blå lys, der kommer ud af vores mange skærme. Brug derfor nattefilteret på din smartphone og tablet om aftenen.

DEN PERFEKTE TEMPERATUR Det er ikke videnskabeligt bevist, at rumtemperatur har en betydning for søvnens kvalitet, men man ved, at søvnen påvirkes, hvis kroppen bliver overophedet og skal bruge energi på at køle ned. Hvis du sover i et koldt rum med en varm dyne, giver du kroppen mulighed for at regulere temperaturen ved at dække mere eller mindre af kroppen med dynen. ■

Vidste du … »Hun har et godt sovehjerte«. »Han sover som en sten«. Nogle mennesker sover bare bedre end gennemsnittet. Det kaldes at have en »robust søvnregulering«, og hvis du er heldig at være udstyret med det, så er du mindre følsom overfor stimuli, der kan påvirke søvnen og forskydninger i din døgnrytme. Du vil blandt andet være mindre udsat for jetlag.

DE INSISTERENDE TANKER Kunne jeg have hånderet situationen i ottende klasse anderledes i dag? Har jeg styr på forberedelsen til i morgen? Hvis du har tendens til tankemylder, når du skal sove, kan det være effektivt at skrive dine tanker ned, da det giver din hjerne bedre mulighed for at slippe tankerne. Nogle tanker kan være for store til en notebog, men så kan det hjælpe at få dem ud ved at snakke med andre.

DE SPILDTE ÆRGRELSER DE FORBUDTE STOFFER Drop alkohol og koffein i timerne før sengetid. Kaffe har en opkvikkende effekt, som varer i timevis. En tommelfingerregel siger, at du bør undgå kaffe efter klokken 17, men det er forskelligt fra person til person, hvor følsom man er. Alkohol kan faktisk gøre det lettere at falde i søvn, men når stoffet nedbrydes i kroppen, bliver det stimulerende, og du får en dårligere søvn.

Otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn. Arbejdernes historiske sejre har gjort meget godt, men sæt ikke dine forventninger til otte timers uafbrudt søvn. Det er helt normalt, at voksne mennesker vågner om natten, så lad være med at ærgre dig over, at din søvn bliver afbrudt. Hvis du ikke kan falde i søvn, så slip stressen og stå eventuelt op, indtil du er faldet til ro. En kedelig fagbog ved sengen kan faktisk være til hjælp.

SPROG OG MATEMATIKLÆRER Til næste skoleår søger Lykkegårdskolen en udskolingslærer med fagene tysk, matematik, drenge idræt. Fag som biologi, geografi og fysik kan også komme på tale. Det vil være ønskeligt, at du har eksamenserfaring. Selvom vi vil se på dine faglige kompetencer, erfaringer og resultater, kan du sagtens komme på tale, hvis du er nyuddannet. Som menneske må du gerne være omgængelig, venlig og god til klasserumsledelse. Lykkegårdskolen i Kolding er en kristen friskole, som ligger vægt på det kristne livs – og menneskesyn. Vi har 194 elever fordelt på 0.-9. klasse i et læringsmiljø med plads til forskellighed. Vi har egen SFO, engagerede ansatte og forældre. Vi forventer, at du er forankret i den kristne tro, står

inde for skolens værdigrundlag og aktivt vil arbejde for at fremme det. Skriv i din ansøgning hvordan du vil gøre det. Stillingen er på 80-100% med ansættelse fra 1. august 2018. Ansættelserne sker efter overenskomst med Finansministeriet og LC. Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Niels Albinus på tlf. 2496 3707. Ansøgning med CV og relevante bilag sendes pr. mail til lykkegaardskolen.621025@skolekom.dk. Du kan se mere på: www.lykkegaardskolen.dk Vær opmærksom på at der løbende afholdes samtaler og vi ansætter, når vi har det rigtige match. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kertemindeegnens Friskole søger skoleleder Kertemindeegnens Friskole er en af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler. Vi søger derfor en leder der med respekt for skolens traditioner og særlige ånd kan lede skolen som en tidssvarende moderne friskole. Skolen lægger stor vægt på kreative udfoldelser, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og fortælling. Og sætter samtidig barren højt for det faglige niveau i de obligatoriske fag. Vores nye skoleleder skal være pædagogisk velfunderet og god til at uddelegere opgaver

SPROG OG MATEMATIKLÆRER

Sankt Pauls Skole TAASTRUP

søger matematiklærer ANSØGNINGSFRIST 15.5.2018 Vi søger en uddannet matematiklærer pr. 1. august 2018. Vi håber også på at kunne få dækket et eller fl ere af følgende fag ind: idræt, biologi, geografi , natur/teknik evt. sløjd eller musik. Hvis et - eller fl ere - af disse fag, passer ind i din fagkombination, så er vi måske det rette match. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Sankt Pauls Skole er en katolsk privatskole med 240 elever fordelt på 0.-9. klasse, på ét spor. Det, at vi er en forholdsvis lille skole, øger nærheden og samværet. Alle kender alle, og det giver tryghed og trivsel for elever og voksne. Skolen ligger i dejlige grønne omgivelser kun 5 minutters gang fra Høje Taastrup Station. Sankt Pauls Skole er en velholdt skole, der er etableret i 1976 og bygger på det katolske livs- og menneskesyn, læs mere på www. sanktpaulsskole.dk > Nyheder

Kertemindeegnens Friskole • 152 år gammel • 263 elever • 0.-9. kl. - 2 spor i 7.-9. kl • 32 ansatte • Placering i naturskønt område med gode faciliteter inde og ude • Ipad i indskoling og mellemtrin, egen computer eller ipad i overbygning

skoletiden og er i tråd med det Grundtvig-Koldske skolesyn. Vi kan tilbyde en spændende hverdag, hvor vores skønne elever og dygtige medarbejdere udlever skolens værdier med initiativ, medansvarlighed og engagement. I vores meget Kertemindeegnens Friskole er en velfungerende SFO er leg og kreativitet i fokus, både inde stor skole, hvor elever, forældre og medarbejdere er sammen om og ude på vores naturskønne område. at skabe en hverdag, hvor vi på alle klassetrin lægger stor vægt I fremtiden vil skolen også få på at udvikle elevernes sociale tilknyttet egen børnehave og og kognitive kompetencer, for vuggestue. derved at give dem et grundlag for fremtidig livsduelighed. Har du passion for skolelivet og Dette har en positiv effekt en drøm om at være med til at på fagligheden gennem hele og ansvar og samtidig bevare overblikket. Du skal kunne gå forrest med stort engagement og glæde, være den synlige kulturbærer og lederskikkelse, og derigennem skabe positiv energi i hele skolens organisation.

videreudvikle en fantastisk skole med eleverne i centrum, så kan du være den rette person til stillingen. Ledelseserfaring samt indsigt i økonomi vil være en fordel. Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøgning sendes til nyleder2016@kertfri.dk Samtaler afholdes løbende. Læs mere om skolen på www.kertfri.dk

Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kontakt bestyrelsesmedlem Pelle på tlf. 2992 9066. Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 415.746 og 498.491 (april 2016). Ansøgning behandles i fuld diskretion. Konsulent medvirker til ansættelsesforløbet og kandidaterne testes før anden samtalerunde.

Kertemindeegnens

Friskole

Brøderup Efterskole søger gymnastiklærer

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018 til drengegymnastik, springgymnastik, gymnastiklinje og fællesgymnastik og undervisning i ét bogligt fag på 10. klasse. En af vores dygtige og vellidte gymnastiklærere har søgt nye udfordringer. Vi søger derfor en lærer, der vil indgå i skolens daglige arbejde med undervisning, tilsyn, kontaktlærerfunktion og alt, hvad et efterskolejob ellers byder på.

WWW.LPPENSION.DK

• Du skal være en dygtig underviser og kunne stå inde for skolens værdier. • Som gymnastiklærer vil du indgå i vores gymnastiklærerteam med særligt ansvar for drengegymnastikken og linjefaget springgymnastik samt være en del af teamets undervisning i fællesgymnastik, fællesgymnastik pigegymnastik og gennemførsel af forårsopvisninger. • Gymnastikken er vigtig på Brøderup, her samles alle elever, og der arbejdes frem mod en opvisning, hvor der er plads til alle. • I de boglige fag føres eleverne op til FP10. • Kan du undervise i andre fag, kan de også komme i spil. Stillingerne er til besættelse 1. august 2018. Ansøgningsfrist den 23. maj. Se hele stillingsopslaget på www.brøderupefterskole.dk ww Ansøgningen med relevante bilag sendes til skolen via mail til kontoret@befs.dk Spørgsmål kan rettes til forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136

Brøderup Efterskole Faglighed

Mangfoldighed

Fællesskab

Udvikling

sætter spor

W W W. L Æ R E R L O G . D K

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IRK EBYVEJ 33 · 7100 V EJ LE · 75 8 5 2 1 1 1

Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

NOTER NY BOG:

Pak de pædagogiske kønsfordomme væk Den nyeste bog i serien Pædagogisk rækkevidde er netop udkommet, og denne gang tager forfatteren Tekla Canger, fat om kønsbevidst pædagogik. Hanne Lindbjerg Kristensen, der er formand i kreds 6 i Frie Skolers Lærerforening og lærer på Bogø Kostskole, har læst bogen og synes, den sætter gang i nogle brugbare tanker: »Jeg synes, at den vigtigste

pointe er, at vi skal acceptere forskelligheder og bruge dem bevidst. Så man kigger på eleverne som individer«, siger hun. Hanne Lindbjerg Kristensen hæfter sig også ved, at forfatteren sætter spørgsmålstegn ved de fordomme, der knytter sig til kønnene. »Man skal passe på, at det ikke bliver en sovepude, at drenge er sådan, og piger er sådan«. ■ KAT

HER FINDER DU BOGEN

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du gratis downloade ’Kønsbevidst pædagogik’ på fsl.dk/mit-fsl. Bogen er udgivet af Aarhus Universitetsforlag i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening.

Vidste d u, at privatog frisk oler skal ha ve en strateg i mod mobnin g?

Foto: Ulrik Jantzen

HVAD GØR DU, NÅR EN ELEV BLIVER MOBBET? Med en antimobbestrategi har din skole en plan for, hvordan du sikrer elevernes trivsel og stopper mobning. DropMob giver din skole værktøjerne til at lave en strategi mod mobning.Værktøjerne er gratis og indeholder også konkret undervisningsmateriale til forebyggelse af mobning på alle klassetrin.

redbarnet.dk/dropmob

Et fællesskab, der betaler sig – især for dig Vidste du, at Lån & Spar er kundeejet? At vi faktisk er ejet af bl.a. dig og de andre medlemmer af FSL – og mere end 45 andre organisationer? Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber. 5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche. For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af FSL og har afsluttet din uddannelse. Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn) er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018. Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med FSL siden 2012. Det får vi alle sammen mere ud af...

VIL DU HAVE

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book møde

IDA HAGEN Uddannelse Pædagog Arbejde Lærer på Freinetskolen Valby Langgade, hvor hun underviser børnehaveklassen, en aldersintegreret gruppe og er værkstedslærer i papirarbejde Privat 34 år gammel og bor på Nørrebro

PÅ SPORET AF LÆREREN

»Det er nok stadig eftertænksomheden og retfærdigheden, som fylder mest« Hver måned ringer vi til en lærer et sted i landet og stiller en række af de såkaldte proustspørgsmål. De er opkaldt efter den franske forfatter Marcel Proust, der havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Denne gang har vi set Ida Hagen ved demonstrationen foran forligsinstitutionen. Hun er lærer på Freinetskolen Valby Langgade.

Af Katrine Thornberg · kat@fsl.dk Foto Philip Davali

Hvad er dit mest dominerende træk? Jeg bliver opfattet som en åben person, der har let til smil, og som godt kan lide fis og ballade og gang i gaden. Men når man kender mig lidt bedre, så er det nogle andre sider, såsom min retfærdighedssans, der fylder mere. Gennem årene er jeg begyndt at hælde mere og mere til det lidt lettere humør. Jeg har fået styr på nogle ting, som har været svært for mig. Men det er nok stadig eftertænksomheden og retfærdigheden, som fylder mest. Hvad er din favoritmad? Uh… Der er næsten ikke noget, som jeg ikke kan lide. Den madkultur, som jeg bedst kan lide, er mexicansk. Jeg har rejst meget i Mexico, og det mad, man får der, er lidt noget andet end sådan en Santa Maria-taco. Hvem er din yndlingskomponist? PJ Harvey og Father John Misty. Dels så laver de fed musik, og så skriver de meget fede og vedkommende tekster med stærke politiske budskaber. Jeg har set dem begge live flere gange, og de er nogle stærke personligheder og dygtige på mange parametre. Hvad er dit primære kendetegn? Fysisk får jeg en del kommentarer for mine tatoveringer. De er ikke særligt ekstreme, men i de sammenhænge jeg kommer i, bliver de bemærket. De sidder på armene, og jeg har

langt lyst hår og ser ikke særlig hård ud, så det er nok kontrasten, der gør det. Hvilke nulevende helte beundrer du mest? Hele den bevægelse i USA, som kæmper for strengere våbenlove. Det er nogle unge mennesker, som ved, hvad de taler om. Og så synes jeg, det er helt vildt vigtigt. Jeg forstår ikke, at man prioriterer retten til at gå med våben over tryghed på gaden. Jeg håber, at de unge mennesker bliver ved og får vendt mange amerikaneres holdning. Hvad er din største fejl? Den mest udfordrende side ved mig selv er, at jeg nemt føler mig udenfor. Jeg er lidt nervøs for, at jeg bliver valgt fra. Det er det, jeg har kæmpet mest med – at jeg ikke skal være med til alt. Det er nok det mindst flatterende ved mig. Hvem er din største fiktive helt? Måske Pippi. Hun repræsenterer mange af de ting, som er vigtige for mennesker og samfundet. Hun har en god portion naivitet og troen på, at man kan det meste, hvis man øver sig. Hvordan vil du helst dø? I princippet ville det være dejligt at leve et langt og lykkeligt liv og dø i sin egen seng uden det store postyr. Men hvis jeg skulle vælge mellem at dø efter lang tids sygdom og blive ramt af en bus, så ville jeg vælge bussen. ■

EPILOG

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

Ja, nej eller …?

Forhandlingerne om 15 millioner

Holstebro blev til Esbjerg

Til et af de informationsmøder, som Frie Skolers Lærerforening har afholdt for at fortælle om forliget og den kommende afstemning, efterlyste et medlem en tredje mulighed på stemmesedlen. Én, der isoleret gør det muligt at udtrykke utilfredsheden med den manglende afklaring af arbejdstiden: »Jeg har ikke lyst til at stemme nej, men hvorfor kan jeg ikke få lov til at stemme: ’Ja, men jeg er sur’?«. Udformning af stemmesedler hører ikke til denne redaktions beføjelser, men vi håber, at vi med OK18-temaet her i bladet (s. 6-23) har hjulpet til en bedre forståelse af forliget og gjort det nemmere at sætte et kryds. Uanset om det bliver ud for ja eller nej.

Mens OK18-forligene blev offentliggjort sidst i april, så var Frie Skolers Lærerforening og Lærernes Centralorganisation stadig i gang med de såkaldte organisationsforhandlinger, da nærværende blad gik i trykken i midten af maj. Pengene til forhandlingerne kommer fra forligets samlede lønramme på 8,1 procent. På den anden side af bordet sidder Moderniseringsstyrelsen, og parterne forhandler om særlige krav på de frie skoler. Der er afsat 0,23 procentpoint af den samlede aftale, hvilket svarer til godt 15 millioner kroner. Forhandlingerne skal være færdige inden den 18. maj, medmindre parterne bliver enige om en udsættelse. Du får sidste nyt om organisationsforhandlinger og OK18-afstemning på fsl.dk.

En læser har gjort os opmærksom på, at vi i det forrige nummer af Frie Skoler fik sendt OrkesterEfterskolen til Esbjerg. Det skete i ’På sporet af læreren’. Vi beklager fejlen og forvirringen, for skolen ligger naturligvis i Holstebro og har gjort det siden 2004.

Illustrationer Katrine Jørgensen / IstockPhoto / Museum 50

Få maksimal ergonomi ind i klasseværelset til minimal pris

Bord + stol Art.nr. 343200

1.399,Tilbuddet gælder t.o.m. d. 9. september 2018

Højdeindstilleligt stel til individuel tilpasning efter elevens højde

Dette møbelsæt gør det muligt at få maksimal trivsel og ergonomi ind i klasseværelset, idet både stol og bord kan tilpasses efter elevens individuelle højde. Dermed sikres en optimal og ergonomisk siddekomfort til alle elever efter de individer de er. Find flere skolemøbler på AJ Produkter, hvor vi har et bredt sortiment. Bestil vores katalog eller et konsulentbesøg på ajprodukter.dk eller kontakt os på tlf. 59 400 999. Vi er altid klar med et godt tilbud, indretningsforslag og monteringsservice.

tlf. 59 400 999

ajprodukter.dk

Skålformet sæde giver optimal siddekomfort

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

God og faglig historieundervisning Indblik og udsyn er et historiesystem med vægt på

Elevbog . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 120,Lærerens håndbog. . . . . . . kr. 500,Klassesæt . . . . . . . . . . . . kr. 2.500,Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Bestil bøgerne til gennemsyn på post@meloni.dk eller gennemse bøgerne på meloni.dk/indblik

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

Elevbog

Lærerens håndbog

Elevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens udvikling og sam-

I Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

menhængsforståelse.

Forlaget Meloni • meloni.dk • post@meloni.dk • Alle priser er ex moms

Frie Skoler 5, 2018

Articles inside

Kommisionen sejler mellem naivitet og nyt land