Frie Skoler 3, 2011/12 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 3 26. september 2011

FORANDRING Elever aflyste bryllup

LÆRERROLLE Assistenter skaber dilemma

NÆSTFORMAND Nu er der to kandidater

Godt for alt og alle Sundhed, indlæring og fællesskab. Kroppen skal med

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

ex moms

Hvad kan man fĂĽ for 25 kr?

KR.

pr. hĂŚfte

rlag.d

MASSE R SELVR AF SJOV OG ET VA GRATIS TENDE OPGA RIERET TR Ă&#x2020;NIN VER ADGA G NG TIL DIGITAL E UDGA VER

25 KR

piranafo rlag.d k info@ piranafo rlag.d

EX MO MS

MATE

MATEM ATIK

anafo

TI K MA F

E Âˇ ME EN

pĂĽ pir

rmere

Se nĂŚ

atik

Matem

Pirana

NAVN

Hos os fĂĽr du 64 sider i farver + gratis digitale bladrebĂ¸ger og facitlister Pirana er supplerende trĂŚningshĂŚfter til grundskolen. Vi tilbyder matematikhĂŚfter til klassetrinnene 1.-6., og vil i lĂ¸bet af 2012 dĂŚkke fra 0.-9. klasse - og der er ogsĂĽ hĂŚfter til andre fag pĂĽ vej.

Se mere pĂĽ piranaforlag.dk

PIRANA

MERE TRĂ&#x2020;NING FOR PENGENE

P E NG

Indhold

Foto Finn Nordfeld

KROPPEN PÅ SKEMAET

4 Idrætstimer redder børn fra farezonen Flere timer med idræt har markant betydning for sundheden, viser ny dansk forskning. BØRNEHAVEKLASSELEDERE

26 Frie børnehaveklasser tester også eleverne - og børnehaveklasseledere har næsten lige så meget egentid som lærerne, viser undersøgelse. NYT MÅL MED UNDERVISNING

20 Elever skal forandre verden Inderen Kiran Bir Sethi har modtaget en dansk pris for at udvikle et undervisningskoncept, som nu bruges af 25 millioner elever. LÆRERARBEJDE

UNDERVISNINGSMATERIALER

16 Skole uden bøger og borde Efterskolen Frydensberg har sendt bogen på pension og sværger til den bærbare.

Hop og spring i skoletiden

For FSL’s formand er dilemmaet klart: Vil de frie skoler have en hjælpende hånd i klassen, eller vil de have deres frihed?

I hvert nummer

REDAKTØREN MENER

Et storstilet forskningsprojekt, hvor 600 elever har fået hele seks idrætslektioner om ugen, dokumenterer, at børn, der ellers ikke er særligt aktive, bliver meget mere sunde af ekstra idræt. Bevægelse er godt. Også for andet end sundheden. Lærer Tine Dall kan ikke dokumentere det, men seks års erfaring med kropslig forforståelse i undervisningen har overbevist hende om, at kroppen skal

24 Undervisning er ikke bare undervisning

bevæges i alle fag. Det gavner indlæringen. Idrætsstuderende Jonathan Lilliendal arbejder i undervisningsforløb på to friskoler bevidst med idræt som redskab til at opbygge fællesskaber. Tre vinkler på kroppen: sundhed, indlæring og fællesskab. Vi sætter i dette nummer (side 4 – 12) fokus på, hvorfor børnene skal hoppe og springe i skoletiden. Thomas Kehlet, redaktør

KORT OG GODT I 14 DEBAT 28 KORT OG GODT II 30 KURSUSKALENDER 31 FRIKVARTER 32 KONSULENTENS BORD 33 STILLINGER 33 NY VIDEN 36 KOLOFON 37 NAVNLIGT 38 FORENINGEN MENER 39 FORSIDE JOHNNY WICHMANN

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

KROPPEN PÅ SKEMAET Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Idrætstimer redder børn fra farezonen På seks skoler i Svendborg har man i tre år tredoblet idrætsundervisningen

vad sker der, hvis man tager 600 børn fra 0.-6. klasse, og giver dem tre gange så meget idræt i skolen som normalt? Ikke så meget med dem, der dyrker meget idræt i forvejen, men for de børn, der sidder mere, end de løber, kan de ekstra idrætstimer være med til at forebygge fedme og livsstilssygdomme. Det er en af de foreløbige konklusioner i et stort anlagt forskningsprojekt, der er blevet til i samarbejde mellem blandt andet Svendborg Kommune og Syddansk Universitet. I ”Svendborg-projektet” har 600 elever fra seks skoler haft tre gange to idrætslektioner om ugen, mens forskere har målt og analyseret elevernes fysik ved hjælp af blodprøver, scanninger, test af iltoptag, aktivitetsniveau, ugentlige rapporteringer fra forældrene og en hel del mere. I samme periode nøjedes 600 andre elever i Svendborg med den typiske ugentlige dobbeltlektion i idræt, men de er også blevet fulgt af forskerne, som så kunne holde resultaterne fra børnene på idrætsskolerne og børnene på de normale skoler op mod hinanden. Forskerne på Syddansk Universitet tygger stadig på de indsamlede data, men allerede nu tegner der sig flere tendenser. Og en af de tydelige er, at de ekstra idrætstimer har gjort en forskel for de mest inaktive elever, fortæller projektleder, klinisk professor og overlæge Niels Wedderkopp fra Sydansk Universitet. »Det har ramt de rigtige børn, dem som ikke dyrker sport til daglig. De der i forvejen spiller fodbold 10 timer om ugen, rykker det selvfølgelig ikke så meget ved, men for dem, der er inaktive og er i en risikozone, er der en klar forskel,« siger Niels Wedderkopp. Forskellen kommer til udtryk i børnenes insulinfølsomhed. På idrætsskolerne havde 45 procent af børnene højere insulinfølsomhed og dermed lavere risiko for livsstilssygdomme som type 2 diabetes. Og selvom usunde børn selvfølgelig ikke alle med det samme udvikler en livsstilssygdom, så har et sundhedsmæssigt underskud i barndommen det med at føre til kropslig bankerot i voksenlivet.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

»Det gælder om tidligt at forhindre, at børn bliver overvægtige. Fede børn har det med også at blive til fede voksne«, forklarer Niels Wedderkopp. En del tyder på, at der er god grund til at sætte ind. Resultaterne fra Svendborg indikerer ifølge Niels Wedderkopp, at fedmeproblemet er større blandt børn, end man havde frygtet på forhånd. Og de ellers udbredte målinger af BMI (Body Mass Index) kan ikke bruges til at blive opmærksom på børn med for meget sul på kroppen. Resultaterne fra Svendborg har således vist, at bruger man BMI til at screene for fedme blandt 8-12-årige, så overses mindst 50 procent af de overvægtige børn. Svendborg-projektet har langt fra kun beskæftiget sig med overvægt og livsstilssygdomme, man har også med efteruddannelse forsøgt at forbedre kvaliteten af idrætsundervisningen på forsøgsskolerne og børnenes fysiske velvære mere generelt. På de områder er der fortsat et stykke vej til endelige konklusioner, men et af de foreløbige resultater, der allerede nu har løftet øjenbryn, er mængden af overbelastningsskader blandt børnene. Der er ganske enkelt mange børn, der går og har ondt i kroppen. For hver akutte skade forårsaget af et vrid eller slag var der tre overbelastningsskader blandt eleverne, forklarer Eva Jespersen, fysioterapeut og ph.d-studerende ved SDU: »Det nye, der er kommet frem i undersøgelsen, er, hvad tidligere har været et mørketal i form af de skader, som man ikke går på skadestuen med, men som kommer snigende og generer i hverdagen. Det er især omkring hælbenet og den øverste del af skinnebenet, at børnene har problemer«, siger Eva Jespersen. Der er endnu ikke noget akademisk funderet svar på, hvorfor så mange af børnene har overbelastningsskader. Men ensidig træning, hvor børnene træner som små voksne, og dårligt fodtøj kan være nogle af forklaringerne. Mængden af idræt i sig selv er til gengæld ikke en forklaring, for mængden af overbelastningsskader var ikke højere på idrætsskolerne end de andre skoler. n

Foto Palle Peter Skov

Det ser ud, som om vi leger, men vi lærer

un ringer en enkelt gang med klokken og råber »2. b«. Ikke skingert men bare almindeligt. Legepladsen er stor, og der er mange legende børn. Hun vender sig og går ind. »Det plejer at være nok«, siger hun, og et øjeblik efter er klassens 18 børn så godt som på plads. En pige tilbyder at hente de manglende to. Tine Dall har matematik med 2. b på Haderslev Realskole og starter med at instruere den første opgave: skrive store tal med kridt i skolegården. Et tal i hver flise. Fra nul til ni. »Når I er færdige, går I tilbage i klassen og går videre med talskrivningshæftet«, siger hun. Børnene myldrer ud, og tal springer frem på 180 fliser. »Tine, vi er færdige«, lyder det fra alle verdenshjørner. Børnene siver ind i klassen, efterhånden som Tine Dall har sagt ok for udførelsen, og sætter sig til at arbejde koncentreret med opgavehæftet. Senere arbejder de med plus og minus, som involverer endnu en opgave på legepladsen med lægge-sammen øvelser, og så igen ind i klassen til mere teori og nye regneopgaver.

Tine Dall er medforfatter til en ny bog; »Krop og læring i indskolingen«. Hun kalder bogen en praksisbog, med masser af eksempler på, hvordan læring kan blive mere aktiv ved også at få kroppen i spil og bevægelse. »For mig er det blevet en del af en metode. Ligesom computeren er blevet integreret i alle fag, bør kroppen også være det«, siger Tine Dall, som erkender, at metoden har den tydeligste effekt på drengene. »Før i tiden oplevede jeg, at undervisningen mest var for de søde piger, og så var der en flok specialundervisningskrævende drenge, og det kunne jo ikke passe. De var jo bare drenge!«. Tine Dall har arbejdet med kropslig forforståelse i seks år. »Jeg kan se, det virker, og jeg bliver selv så glad af at undervise på denne måde. De bliver mere parate til teorien, når de bruger både krop og hoved. Det ser ud, som om vi leger. Men vi lærer«, siger Tine Dall. n TKE “Krop og læring i indskolingen – hvorfor? hvordan? – sådan!” af Tine Ørskov Dall, Lene Hummelshøl Quist og Gudrun Gjesing er udkommet på Dafolo.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

KROPPEN PÅ SKEMAET Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Idræt skal have en værdi Gymnastiktimerne på de frie skoler bør udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer, mener idrætsforsker

vordan undgår skolerne, at de ældste elever dropper gymnastiktimerne? Hvordan forhindrer de, at det kun er drenge i Messi-trøjer, som fiser rundt på banen? Sådan lyder et par af spørgsmålene bag Jonathan Lilliendals praktikprojekt om Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet. Den 24-årige idrætsstuderende satte sig i 2010 for at finde ud af, hvordan lærerne på de frie skoler kan tilrettelægge undervisningen, så flere af de ældste elever kommer til og får noget ud af timerne. I den forbindelse har han læst tunge rapporter om, hvorfor teenagerne vælger timerne fra, og det gør de. Han har studeret forskellige former for gymnastikundervisning og idrætspædagogik. Og i foråret testede han et anderledes undervisningsforløb, han selv har udviklet, på to frie grundskoler, Ullebølle Idrætsefterskole og Nr. Broby Friskole.

Leg noget let Jonathan Lilliendals undervisningsforløb på de to friskoler bygger på konceptet

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

teambold – en række boldspil, som teknisk kræver meget lidt af eleverne, men til gengæld lærer dem at arbejde sammen som et team, at forstå og kommunikere med hinanden. Det er vigtigt, at spillet – eller den centrale aktivitet – er lige til at gå til, så alle kan være med, siger Jonathan Lilliendal. »En række elever falder igennem i teknisk krævende spil som håndbold og fodbold, og så oplever de sig udstillet. Men de kan alle være med til teambold«. I teambold er kropskontakt forbudt. Man må dække sin modstander, men ikke røre, og det er endnu en fordel ved spillet: Mange teenagere bryder sig ikke om spil, hvor der bliver skubbet meget, eller spil med fysisk kontakt.

Teamet afgør alt At vinde eleverne for idrætsundervisningen handler ikke bare om at finde andre og nye aktiviteter. Undervisningens fokus skal også flyttes. Traditionel idrætsundervisning træner først tekniske færdigheder (at gribe

en bold), derefter taktiske færdigheder (at dække op), og til sidst kommer

TEAM TEKNIK TEKNIK

TAKTIK

TEAM

teamet og holdet. Inspireret af teamboldkonceptet vender Jonathan Lilliendal sin undervisning på hovedet (se illustration), så teamet bliver udgangspunktet for alt det andet: »Når jeg har sat holdet, beder jeg eleverne finde ud af, hvad der skal til, for at de fungerer som et godt hold«. Med det udgangspunkt bliver det afgørende ikke, hvad eleverne kan teknisk. Det afgørende bliver at forstå de andre, at kommunikere og hjælpe hinanden.

Alle kan spille med i teambold, og det er vigtigt, at spil og

Foto Johnny Wichmann

andre aktiviteter ikke er teknisk krævende.

Og det er anderledes, siger Jonathan Lilliendal. Han oplevede det på sin egen krop, da han spillede med på et af holdene på Ullebølle Idrætsefterskole. Flere af eleverne på skolen har synshandicap, og det betød, at Jonathan Lilliendal, som er over to meter høj, måtte ændre sit spil. Eleverne kunne ikke se bolden, hvis Jonathan Lilliendal spillede den højt. Han måtte – af hensyn til teamet – udvikle en ny kasteteknik, så han afleverede bolden i øjenhøjde. »Det var altså teamet og min makker, som bestemte teknikken«, forklarer han.

Bliv bevidst om det, du lærer Jonathan Lilliendals eleverne bruger også hovedet i timerne. Undervejs stopper han dem og indbygger små refleksi

onsøvelser i forløbet. »Øvelserne bevidstgør eleverne om de erfaringer, de får i timerne. På den måde kan de bruge erfaringerne andre steder i deres liv«, siger han. Til hver undervisningsgang vælger Jonathan Lilliendal et fokus, og han vælger så øvelser, som udtrykker det fokus. Det kan være tillid. I refleksionsøvelserne skal eleverne så svare på en række spørgsmål: Hvad betyder tillid for, hvordan du spiller? Hvordan viser du tillid? Og hvordan vil det påvirke dit spil, hvis du har tillid til kammeraterne, og de har tillid til dig? Og de laver små øvelser, som kræver tillid. For eksempel skal de med lukkede øjne lade sig føre af makkeren. Et andet fokus kan være anerkendelse. Eller opbakning. Eller selvtillid. Eller

kommunikation. Eller roller.

Eleverne finder løsningen Andre refleksionsøvelser bygger mere på spillets taktik. Jonathan Lillendal beder eleverne overveje, hvad der fungerer godt på deres hold, og hvordan det kan blive bedre. Eller han beder dem om at observere en makker for at finde ud af, hvordan teamet bedre kan udnytte hans eller hendes ressourcer. Et af holdene fra Nr. Broby Fri- og Efterskole spiller fantastisk hele vejen op ad banen, men flere gange kikser de den sidste bold, der – som i amerikansk fodbold – skal gribes inde bag modstanderens baglinje. I den næste kamp bliver holdet bedt om at holde øje med, hvordan det går galt for dem. Bagefter indkredser de F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Foto Johnny Wichmann

Jonathan Lilliendal giver eleverne små refleksionsopgaver, så gymnastiktimerne gør dem bevidste om og udvikler deres sociale og personlige værdier.

problemet og kommer med forslag til en løsning. Problemet er, siger de, at de taber bolden, fordi de bliver for stressede og ivrige til slut. Og løsningen bliver at sikre, at holdets bedste griber er på plads bag baglinjen, mens de andre fører bolden op. Det er lettere at gribe, når man står stille, end når man løber fremad. Den næste kamp følger holdet den nye taktik og vinder stort.

Det tager tid at ændre kulturen Før sommerferien afsluttede Jonathan Lilliendal sine undervisningsforløb, og i de kommende måneder samler han sine erfaringer og skriver dem sammen, inden han sætter sig ned og forfatter det inspirationsmateriale, som han vil lave. Et materiale, som inspirerer idrætslærerne til en anderledes social idrætsundervisning med boldspil og anden idræt. Men allerede nu har han gjort sig nogle erfaringer: Nogle elever stritter imod den anderledes undervisning.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Det er normalt de boldsikre elever, som klarer sig godt i den traditionelle undervisning. De gider ikke refleksionsøvelser eller teambold – de vil træne endnu mere af det, de i forvejen er gode til. Men skolens idrætsundervisning skal ikke finpudse fodbold- og håndboldtalenter, mener Jonathan Lilliendal. »Det er klubbernes opgave. Skolen skal give eleverne oplevelser med forskellige sports- og idrætsformer, og så skal den udvikle deres kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Talentudvikling er klubbens opgave«.

Hippier har også ret Andre synes, at det lyder lidt for hippieagtigt, det der med team og fokus på fællesskab. Men, siger Jonathan Lilliendal, når man bagefter taler med eleverne, er det tydeligt, at de tager noget med fra undervisningen, som de kan bruge i andre sammenhænge. Så selv om ikke alle klapper begejstret, holder Jonathan Lilliendal fast i sine tanker om en mere

inkluderende idrætsundervisning: »Jeg prøver at ændre kulturen omkring idrætsundervisningen, og det er aldrig let at ændre kulturer. Det møder modstand. Men idrætsundervisningen skal ikke kun være for dem, der i forvejen er gode til det, så jeg fortsætter. Også fordi jeg synes, at undervisningsformens værdier passer godt til de frie skoler«, siger han.

Respekt, respekt Peter Hougaard, der normalt står for idrætsundervisningen på Nr. Broby Friskole, har fulgt Jonathan Lilliendals undervisning fra sidelinjen, og han nikker anerkendende og eftertænksomt. Eleverne går rigtig meget op i det, synes han. Imponerende meget, faktisk. Og det der med at fokusere på aspekter som kommunikation, tillid, roller – det er bestemt heller ikke uden evne, mener Peter Hougaard. Nej, der er noget at tænke over her, mener han. n

GraTiS! Opgavedesigner Skab dine egne supplerende opgaver. Let og hurtigt!

Med drag & drop giver jeg let mine elever flere opgaver, der ligner bogens.

Elevbøger

35,ex. moms

DigTEA.DK Når du køber materialer fra DigTea får du automatisk gratis adgang til materialets it-ressourcer. Opgavedesigner til fri leg med bogens indhold. DigiTavler til brug på interaktive whiteboards mm. Se alle materialerne på digtea.dk

Tlf. 8171 9181

KROPPEN PÅ SKEMAET Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

»Løft hovedet, så lyset kan falde på det« Kampen om kroppen Alle citater, illustrationer, oplysninger og tal er hentet fra Ove Korsgaards bog ”Kampen om kroppen. Dansk idræts historie gennem 200 år”.

Lige siden landets første idrætslærer bød op til dans på sit gods, har man stredes om grunden: Hvorfor skal vi hoppe og springe i skolen? Hvorfor gymnastik? I 1700-tallet: For at blive dannede borgere og modvirke det hårde arbejdes slid på kroppen I begyndelsen af 1800-tallet: For at kunne forsvare fædrelandet I midten af 1800-tallet: For at sikre kroppens gode holdning og Grundtvigs lys I starten af 1900-tallet: For kroppen, for Grundtvig og for konkurrencen I midten af 1900-tallet: For at blive kreative og handlekraftige I starten af 2000-tallet: For vægten, kolesterolet og afstresningen (meget frit efter ”Kampen om kroppen”)

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

1780’erne kunne man være heldig at få et glimt af Johan Ludvig Reventlow (1751-1801), mens han dansede med bøndernes børn eller forestod gymnastiske legemsøvelser. Inspireret af oplysningstidens tanker om menneskets naturlige og umistelige rettigheder ville den unge og reformivrige godsejer sikre uddannelse til bøndernes børn. Kun på en oplyst almue kan man bygge sine håb for fremtiden, mente han, og i den sammenhæng spillede gymnastikken en vigtig rolle. For, som en af hans åndsfæller og samtidige skrev: ”Sjelen er – alt, hvad Legemet gjør den til”.

Gymnastikken går i realskolen Gymnastikken var for filantroper som Reventlow et middel til at reformere samfundet. Gennem gymnastikken skulle kroppen befries og genvinde den naturlige styrke og smidighed, som adelens kunstige vaner og det hårde fysiske arbejde havde berøvet den. Også indholdsmæssigt adskilte

reformisternes gymnastik sig fra den, man fandt på enevældens ridderakademier. For lige som oplysningstidens skolebyggere udskiftede græsk, latin og grammatik med realfag som fysik/kemi, matematik og moderne sprog, foretrak oplysningstidens gymnastikpædagoger naturlige discipliner som klatring, løb, spring og balanceøvelser frem for enevældens figurridning, fægtning og høvisk dans. Og de foretrak at lave gymnastik udenfor, i naturen.

Gymnastik er politik Ikke alle klappede i hænderne over de reformivriges forsøg på at danne almuen. ”Mere kundskab gør bonden og hans stand ufordragelig og udbringer kun lede og kedsomhed for det hårde og ensdanne arbejde, hvortil hans dage må bruges”, skrev den konservative fløjs førstemand, Ove Høegh-Guldberg, som gøs, når han tænkte på konsekvenserne af reformisternes anstrengelser. Og sådan har det været lige siden. Historien om gymnastikken i skolen, er

»... har Kommissionen i det væsentligste lagt de af Svenskerne først fremsatte almindelige Principper til Grund: at alle Øvelser maa være fysiologisk værdifulde, at de bør være ordnede efter deres Virkning på Organismen og ikke efter de benyttede Redskaber eller andre udvortes Hensyn«. GYMNASTIKKOMMISSION FRA 1899 (OG GRUNDTVIGIANERNE) BLÅSTEMPLER DEN SVENSKE GYMNASTIK.

historien om politiske og ideologiske grunde og forskelle.

Træning for soldater Oplysningstidens gymnastiktanker stod stærkt, da den store skolekommission blev nedsat i slutningen af 1700-tallet, men da den i 1814 barslede med loven om almueskolen, var den politiske reaktion sat ind, og borte var alle humanistiske tanker om gymnastikken. I stedet blev gymnastikken spændt for militærets stridsvogn. Målet med undervisningen var at sikre drengene ”... den Legems Holdning, Smidighed og saadanne Legemsfærdigheder, der giøre ham skikket til med Lyst og Duelighed og Mod ...” at forsvare fædrelandet. Først små 100 år senere satte man gymnastik på pigernes skema.

Borgere og bønner Skolens gymnastik for drenge blev aldrig populær på landet. Bønderne syntes, at deres børn fik tilstrækkelig motion af arbejdet i

markerne, og de delte ikke regeringens begejstring for det militær, som gymnastikken rekrutterede til. Faktisk var modstanden mod gymnastikken så stærk på landet, at en række folketingsmedlemmer i midten af 1800-tallet stillede forslag om at afskaffe gymnastik i almueskolen. ”Naar en Dreng i sit 10de eller 11te Aar bliver sendt ud for i en flok at gribe et vildt Kreatur, og han hænger sig i dets Hale, søger efter dets Horn og løber, indtil han faaer det fat, saa er dette en gymnastisk Øvelse, der er langt mere værd end Summen af den Gymnastik, der læres i Skolerne”, lød et af argumenterne for forslaget, som blev vedtaget med stort flertal i Folketinget, men forkastet i Landstinget. Det var således den herskende klasse, som sikrede almuen den gymnastik, som den ikke ville have.

Kroppen bliver målet Først med skytteforeningerne, højskolerne og grundtvigianismen fik gymnastikken tag i almuen. Takket være den

Idræts- og adelsmærker Gymnastikken skal fremme ”... en legemlig Fuldkommenhed, som Arbejdets Muskelbrug fjerne”, skrev lægen og gymnastiklæreren Frode Sadolin i starten af 1900-tallet. Bøndernes krop var arbejdsmærket. Det gymnastiske ideel var en krop og en holdning, som var adelsmærket, altså ikke præget af arbejdets nedslidning.

svenske (Ling’ske) gymnastik, hvor alle øvelser skulle have et fysiologiske sigte. Målet for den svenske gymnastik var at udvikle en god og sund holdning hos børnene. For, som det hedder i den ministerielle vejledning fra 1899, »jo sundere og kraftigere det legemlige Liv er, desto sundere er ogsaa det aandeF R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

lige, og desto bedre kan den aandelige Udvikling og Kundskabernes modtages og tilegnes. Ret fremmet er den legemlige Opdragelse en Hjælp og en Berigelse for den aandelige”.

Ret dig op I de politisk turbulente tider omkring grundlovskampene i den sidste tredjedel af 1800-tallet blev gymnastikken af samme grund brugt i de folkelige bevægelser. ”Løft hovedet, så lyset kan falde på det”, lød mottoet hos grundtvigianerne, ligesom højskolefolkene mente, at plint og talerstol i forening var med til at styrke kampen for et folkeligt demokrati. Fra midten af 1800-tallet kæmpede grundtvigianerne og den svenske gymnastiks apostle for at fastholde gymnastikkens førsteret over for det engelsk-inspirerede boldspil, sport og den åndløse først, størst og hurtigstkonkurrence. Men kampen er forgæves, og i folkeskoleloven fra 1975 mister gymnastikken sin centrale plads i idrætstimerne. Faget blev omdøbt til idræt, og selv om

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

gymnastik stadig var en del af faget, var det kun en del. Gymnastikken skulle, hed det i bekendtgørelsen, give hver muskel, hvad den tilkommer, sporten skulle øve eleverne i ”... at tage beslutning, at handle rask og bestemt”, mens andre ekspressive aktiviteter skulle lære eleverne at udtrykke sig kreativt. Et moderne socialdemokratisk idrætssyn slog her igennem, og idrætten fremmede nu handlekraft og kreativitet.

Nye tider, nye idrætsgrene Siden er sporten vokset og vokset i idrætshallerne (som tidligere hed gymnastiksale). Sporten fylder mere og mere i medierne. Men professor Ove Korsgaard, der har skrevet dansk idræts historie og idehistorie, ”Kampen om kroppen”, understreger, at parallelt med sportens sejrsgang ser vi en stærk grøn bølge med friluftsliv, løbere i skovene og på villavejene, en stærk gul bølge med yoga, tai chi og andre meditative idrætter, og en stærk sort bølge med dans og zumba. En lang række forskelligfarvede bølger, som alle på forskellige vis gør det,

Smukkest eller højest Med sporten og boldspillets indtog blev forbindelsen mellem det smukke og det sunde klippet over. Det stod for eksempel klart, da en af den fysiologiske gymnastiks store personligheder, K.A. Knudsen, overværede højdespring ved et stævne i England – den nye sports fødeland. K.A. Knudsen mente bestemt, at finnerne vandt, for de sprang fysiologisk smukkest. Men englænderne fik medaljerne, for de kom højest. (se ill)

idrætten hele tiden har gjort: kompenserer for det pres, livet lægger på kroppen. Men hvor det i dag ikke er det hårde fysiske arbejde, som krummer vores ryg, er det det stillesiddende arbejde og stresset, som mærker den, og det er den, de nye idrætsformer kompenserer for, mener Ove Korsgaard. n

Indblik og udsyn historie for 4. klasse

Indblik og udsyn –

and

Det antikke Grækenl

Indblik og udsyn –

historie for 5. klasse

historie for 3. klasse

Indhold i historie for

3. klasse:

Egypten • Bronzealder

Indblik og udsyn

• Jernalder

Historie for 4. klasse for 5. klasse

iGet, vikinGetiD oG miDDelalDer Det antikke GrækenlanD, romerr

Thomas Meloni Rønn

lærere r eleverne og hjælper et system, der udfordre arbejdet med systemet ”Indblik og udsyn” er de historietimer. Gennem metode og ”Indblik og udsyn” er i grundskolen til spænden historiske problemstillinger, historisk et system, der udfordre ”Indblik og udsyn” er eder r eleverne og hjælper i grundskolen til spænden et system, der udfordre ivere historiske begivenh indføres eleverne i historie, lærere de historietimer. Gennem r eleverne og i grundskolen til spænden og de lærer at perspekt hjælper indføres lærere i historie, arbejdet med systemet eleverne sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet medhængsfo sammen systemet , historisk til deres egen hverdag. rståelse, og de lærer sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger,til Boards at perspektivere historisk metode og historisk deres metode og hverdag. som fx Interactive White e begivenheder til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere historiske egen række nye teknologier begivenheder og temaer. emner Serien medtænker en udvides måde er. På den Serien medtænker en og netbaserede material række nye teknologier Serien medtænker en på fokus og som netbaser har fx Interactive White række nye teknologier ede materialer. På den Mål 2009 og Boards og netbaserede material som måde udvides emner opbygget efter Fælles håndbog”. er. På den måde udvides fx Interactive White Boards og temaer. ”Indblik og udsyn” er netdel og ”Lærerens emner ”Indblik grundbogen er der en og temaer. de og udsyn” er opbygget kanonpunkterne. Til metode og en omfatten ”Indblik og udsyn” er efter Fælles Mål 2009 indeholder – ud over kanonpunkterne. Til opbygget efter Fælles og har fokus på sark. ”Lærerens håndbog” grundbogen er der en Mål 2009 og”Læreren kanonpunkterne. Til en lang række aktivitet har fokuss på netdel og ”Lærerens grundbogen er der en håndbog” indeholder baggrundsviden – også håndbog”. netdel og ”Læreren ”Lærerens håndbog” – ud over metode baggrun s håndbog – også indeholder – ud over en lang række aktivitet og en omfattende metode og en omfattendsviden ”. baggrundsviden – også sark. de en lang række aktivitet sark. ISBN 978-87-92505-09-5

Middelalder og renæssance

Thomas Meloni Rønn

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Stenalder • Det gamle

Indblik og udsyn

for 3. klasse

for 4. klasse

Indblik yn og uds

Indhold i historie for 5. klasse: Middelalder • Renæss ance

Indblik og udsyn - historie

4. klasse: Indhold i historie for· Romerriget · Vikingetid · Middelalder

Indblik og udsyn –

I denne bog kan du læse om, hvordan man boede I denne bog kan du læse og levede for mange år om, hvordan man levede Hvordan levede man siden. og boede i stenalderen? for mange år siden. Hvornår faldt Danmar ks flag ned fra himlen? Hvad var en farao? Hvorfor en dansk konge blev sørøver? Hvordan fremstiller man bronze? Hvem var dronning Margret e den 1.? Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme? Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark? Alt dette ved du, når du har læst denne bog. Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indblik og udsyn - historie

siden. og levede for mange år om, hvordan man boede I denne bog kan du læse demokrati i Athen? Hvornår havde man s? Hvem var kejser Augustu ? Amerika e opdaged var vikingerne, der Er det rigtigt, at det denne bog. ved du, når du har læst Alt dette, og meget mere,

Indblik og udsyn - historie

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Historie for 5. klasse

Historie for 3. klasse

sTenalder, deT gaMle egYPTen

, BronZealder o

ISBN 978-87-92505-02-6

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Indblik og udsyn –

historie for 6. klassemange år siden.

I denne bog kan du læse

om, hvad der skete for

Hvem var Danmarks

første enevældige konge?

Er det rigtigt, at en svensk Alt dette, og meget mere,

lt?

hær gik over Storebæ

ved du, når du har læst

6. klasse:

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

Husk 9mm til ryg

Indblik yn og uds

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010

for 9. klasse

Indhold i historie for Renæssance Oplysningstid

denne bog.

historie for 9. klasse

Indblik og udsyn - historie

ke Fred?

Hvad var Den westfals

Indblik og udsyn –

Den 28. Juni undersk rev Tyskland Versaille straktaten gamle kongeslot i Versaille s uden for Paris. Traktate i spejlsalen på det Verdenskrig, men lagde n afsluttede Den første samtidig grundstenen for Den anden Verdensk De 90 år fra Versaille rig. s til i dag blev begivenh edsrige. Velfærdstaten bygget, parcelhuset blev blev opopfundet og mennesk et satte foden på månen. det var også en tid, der Men kastede lange skygger med Holocaust og et delt Europa, der levede pigtrådsi frygten for en atomkrig .

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

n den 4. konge?

Hvornår var Christia

www.meloni.dk

Historie for 6. klasse

renæssance og oplysningstid

Kun 2.000 kr. 978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

Thomas Meloni Rønn

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordre r eleverne og hjælper i grundskolen til spænden lærere indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med systemet sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger, historisk metode til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere historiske begivenhog eder Serien medtænker en række nye teknologier og netbaserede material som er. På den måde udvides fx Interactive White Boards emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus kanonpunkterne. Til grundbogen er der en på netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” håndbog”. indeholder – ud over metode baggrundsviden – også en lang række aktivitet og en omfattende sark.

Thomas Meloni Rønn

lærere r eleverne og hjælper et system, der udfordre arbejdet med systemet ”Indblik og udsyn” er de historietimer. Gennem metode og i grundskolen til spænden historiske problemstillinger, historisk eder ivere historiske begivenh indføres eleverne i historie, og de lærer at perspekt sammenhængsforståelse, hverdag. til deres egen Boards som fx Interactive White række nye teknologier Serien medtænker en udvides emner og temaer. måde den På er. og netbaserede material på Mål 2009 og har fokus opbygget efter Fælles håndbog”. ”Indblik og udsyn” er netdel og ”Lærerens grundbogen er der en de kanonpunkterne. Til metode og en omfatten indeholder – ud over sark. ”Lærerens håndbog” en lang række aktivitet baggrundsviden – også

Indblik og udsyn

, BronZealder og Jernalder

stenalder, det gaMle egypten

Nyeste tid 1918 - 2010

Historie for 9. klasse

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Husk 9mm til ryg

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Historisk Bibliotek

Læs bøgerne direkte på din iPad 1864 · Christian den 4. · Grundloven 1849 · Napoleon Englandskrigene · Augustus · Danmarks Tropekolonier Danmarks Oldtid · Hekse

www.meloni.dk

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Kort og godt

Foto Polfoto

Lundby-forstander

generelt tilfreds med rapport Havarikommissionen kritiserer Lundby Efterskole for at mangle klare procedurer for dragebådssejlads

Frie skoler får ny stemme i Folketinget Lederen af Nationalt Videncenter for Frie Skoler, Annette Vilhelmsen, snuppede SF’s sidste mandat på Fyn og sikrede dermed de frie skoler en ny stemme i Folketinget. Taburetten blev hendes mod alle odds. SF’s tilbagegang på landsplan gav kamp om pladserne, og det var to etablerede SF-profiler, Anne Baastrup og Karsten Hønge, den frie centerleder bød op til stoledans. Men med over 2400 personlige stemmer var det Annette Vilhelmsen og ikke Karsten Hønge, som fik den gode

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

besked: Du er valgt til Folketinget. To dage efter har hun stadig ikke helt vænnet sig til tanken og æren, men hun lover at tale de frie skolers sag i det nye ting. »Helt sikkert. Og det bliver der bestemt brug for, når stærke profiler som blandt andre Britta Schall-Holberg er væk«, siger hun. Endnu ved det nyslåede folketingsmedlem ikke, hvilke sagsområder hun kommer til at arbejde med, og om hun kommer tæt på uddannelsesstoffet. Til gengæld står det klart, at Annette

undby Efterskoles forstander, Truels Truelsen, er i store træk tilfreds med havarikommissionens rapport om dragebådsulykken på Præstø Fjord. »Overordnet synes jeg, at rapporten

Foto Thomas Kehlet/Frie Skoler

Vilhelmsen må vinke farvel til posten som leder for Nationalt Videncenter for Frie Skoler. Centeret er godt halvvejs inde i den tre-årige periode, som skal vise, om det fårtilstrækkeligt mange opgaver og indtægter til at stå på egne ben. I den situation kan det være uheldigt at skifte chef, men Annette Vilhelmsen er optimistisk på videncenterets vegne.

Havarikommissionen kritiserer Lundby Efterskole efter ulykken, som kostede en lærer livet og gav flere elever alvorlige traumer. Men kritikken rettes mod skolen og ikke specifikt mod ledelsen.

tegner et meget tæt på retvisende billede af det, der skete«, siger han. Da kommissionens udkast til rapporten blev omtalt i pressen, følte Truels Truelsen sig ifølge flere medier jaget, så det glæder ham, at alle de bemærkninger, skolen havde til det første udkast, er indarbejdet i den endelige rapport: »Det er jeg tilfreds med«, siger han.

Skolen taget ansvaret Rapporten kritiserer efterskolen på en række punkter. Båden skulle ikke være sejlet ud den dag. Skolen havde ikke tilstrækkeligt gode aftaler og procedurer for sejladsen, og regler og aftaler var ikke skriftlige og tilgængelige for alle på skolen, skriver kommissionen. Men hvor den første rapport ifølge Truels Truelsen placerede ansvaret hos skolens ledelse, nøjes kommissionen nu med at kritisere skolen og at påpege, at skolen ikke levede op til sit ansvar. Truels Truelsen glæder sig over den ændring:

»Som skole har vi ansvaret for det, der sker, ingen tvivl om det. Men jeg syntes, det var forkert, at det første udkast pindede ud, hvem der havde ansvar for hvad på skolen«, siger han. Han mener samtidig, at kritikken på væsentlige punkter er modereret.

Svaret er skriftlighed Havarikommissionen kritiserer især, at skolen ikke havde fælles og skriftlige aftaler og procedure for sejladsen, men at alt vedrørende dragebådene ”... blev varetaget af primært friluftslæreren, der var erfaren med friluftsaktivitet og indgød tillid”. Fraværet af skriftlighed og åbenhed omkring sejladserne gjorde det umuligt for eleverne og lærerne på skolen at forholde sig ”nøgternt og kritisk” til faremomenterne og at sige fra. Samtidig burde praksis og det konkrete ansvar være godkendt af ledelsen og ikke uddelegeret til faglæreren, skriver havarikommissionen. MHV

Friskoledrømme luner i kassen »Centret er driftsmæssigt stabilt nu. Vi har brugt lang tid på den praktiske opbygning – det tager længere tid end man tror – så for en ny leder handler det blot om drift. Og det skal nok gå. Vi har rigtig dygtige medarbejdere og får mange gode opgaver«, siger hun. Og understreger, at hun fra starten har gjort det klart, at hun ville gå efter en plads i Folketinget. Videncenteret bestyrelse mødes snarest for at tage stilling til, hvad der nu skal ske. MHV

Staten tjente sidste år en lille million på bristede friskoledrømme. For kun 24 af de 65 friskoleprojekter, som var varslet i 2010, blev til noget. Forældrene bag de sidste 41 projekter gav op, og dermed vinkede de farvel til det depositum, de havde indbetalt til Undervisningsministeriet. Forældrene skal betale 20.000 kr. den 15. august året før, skolen skal stå klar, og yderligere 10.000 kr. den 1. februar. 34 forældrekredse tabte 20.000 kr., syv mistede 30.000 kr. MHV

Børnetelefon kimes ned Over 17.000 gange sidste år henvendte danske børn og unge sig med problemer til Børns Vilkårs rådgivning. Tallet har været stødt stigende de seneste år og var i 2010 mere end dobbelt så højt som i 2001. Børn med problemer eller ondt i livet kan kontakte rådgivningen både via telefon, post og chat, og de forskellige kommunikationsformer ser ud til at hjælpe børn med et bredt spektrum af problemer til at søge hjælp. På telefonen er det typisk problemer som mobning, kærlighed og forelskelse, der dominerer, men for nogle børn er det ikke nødvendigvis en fordel med den personlige kontakt, lyder det fra Børns Vilkår. I hvert fald er der en tendens til, at børn og unge med virkelig tunge problemer i form af seksuelle krænkelser eller selvmordstanker henvender sig på mail og chat. Det er gratis at ringe til Børnetelefonen. Telefonnumre og mulighed for at skrive både breve og chatte med foreningens rådgivere finder man på bornetelefonen.dk Børns Vilkår tilbyder i øvrigt også en diplomuddannelse i rådgivning af børn i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol. Uddannelsen er blandt andet tiltænkt lærere. Læs mere på phmetropol.dk. UAN

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

UNDERVISNINGSMATERIALER Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Skolen uden bøger og borde Det er nemmere at forberede sig og overholde fælles mål, når man bruger fagportaler på nettet i stedet for bøger. Og så er det lidt sjovere at undervise, synes lærerne på Efterskolen Frydensberg

»Å

bn jeres computer og log ind med uni-login«. Sådan starter de fleste timer på Efterskolen Frydensberg. Bøger og kopiark er næsten 100 procent erstattet med digitale fagportaler i alle fag. Et godt bytte, der gør læringen og livet lettere for både elever og lærere, mener skolens leder Finn Mester. »Bøger bliver væk, de er ikke opdaterede, og det er dyrt at håndtere og pleje en bogsamling. Det er ikke billigere at erstatte bøgerne med fagportaler på nettet, men det er bedre. Nemmere og mere overskueligt. Samtidig er der enormt meget mere i de her portaler. Hvis materialet fra danskportalen skulle printes ud, ville den veje et ton og være 15 cm tyk«, siger han. Sammen med bøgerne er klasselokalernes borde blevet smidt ud. Alle stole har i stedet en lille klap til den bærbare. »Det gør det nemt at arbejde

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

fleksibelt i forskellige grupper og med forskellige øvelser og opgaver. Det bruger vi meget, fordi vi underviser efter cooperative learning-metoden i alle fag«, forklarer skolelederen.

Nemmere forberedelse Et par uger efter skolestart plejer dansklærer Lars Banner at have printet og kopieret mindst 25 sider til hver elev. I år har han ikke kopieret et eneste ark, fortæller han stolt. Han har været lærer i 25 år, og det er første år, hvor han udelukkende underviser digitalt af den simple grund, at der ikke før nu har været en fagportal for danskfaget. »Jeg har brugt en del tid på at sætte mig ind i det nye system Danskfaget.dk, og jeg er blevet meget positivt overrasket over, hvor godt og gennemarbejdet materialet er«, fortæller Lars Banner. I forhold til tidligere er selve undervisningen ikke så forskellig med

Før sagde vi altid: »Læg computeren væk«. Nu er det: »Tag computeren frem«. Og eleverne elsker det, fortæller Lars Banner.

Foto Finn Nordfeld

intro, arbejde, samle op, nyt oplæg, præsentation af hjemmeopgaver og brug af forskellige medier som filmklip, billeder, lyd og små opgaver. Den helt store forskel ligger i forberedelsen, synes dansklæreren. »Portalen har god og fri adgang til noveller og digte. H.C. Andersen, Rifbjergs noveller, kærlighedsdigte. De kan hentes direkte fra systemet, så man behøver ikke at skulle ud og skaffe det. Jeg henter nok 85 procent af årets pensum og stof her. Før brugte jeg også klip fra youtube, kortfilm og mange forskellige netsider. Nu er det hele samlet et sted«, forklarer Lars Banner. Dansklærerens eneste forbehold er, at han har lovet sig selv, at det ikke må blive en sovepude for ham, at materialet er så nemt tilgængeligt. Og så kræver fagportalen, at teknikken virker. Altid. »Hvis der er for mange udfald og

afbrydelser, duer det ikke«, konstaterer han.

Inspiration og fælles mål I kaffepausen inden matematiktimen taster matematiklærer Rebekah Christesen 8. klasses lektier ind på sin mobiltelefon, og sender dem til elevernes digitale skoletaske. Et kvarter senere, da eleverne åbner deres computer, ser de dagens lektie. »Det er så nemt. Jeg kan forberede mig alle steder på min telefon, min ipad eller den bærbare computer«, fortæller hun. Rebekah Christesen har været lærer i 12 år og ville ønske, at hun havde haft de digitale fagportaler allerede som ung lærer. »Jo mere jeg bruger dem, jo mere begejstret bliver jeg. Det er en ny måde at arbejde med tingene på. Jeg lader mig tit inspirere af portalernes lærer-

vejledning til de forskellige temaer. Det giver en sikkerhed for, at jeg når det, jeg skal, i forhold til fælles mål, og så er det meget inspirerende. Portalen har en masse ideer, som jeg bruger mange af, men selvfølgelig laver jeg også en masse om på det«.

Variation Matematik er det eneste fag, der ikke er helt digitalt. Eleverne har stadig en matematikbog som supplement til matematikfessor.dk. Rebekah Christesen har scannet matematikbogen ind, så hun har den på sin ipad. Den har hun med sig alle vegne, og den har hun vænnet sig til at bruge som sin eneste lærebog. Her har hun adgang til alle de undervisningsportaler og materialer, hun underviser efter. »Min undervisning er blevet bedre. Meget bedre. Det er blevet mere spændende, fordi jeg bruger så mange F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Fotos Finn Nordfeld

Portalerne bliver hurtigt opdateret, og det er nemt at inddrage aktuelle emner i undervisningen, mener lærer Rebekah Christesen.

forskellige indgange. Det er let at variere undervisningen, og lave forskellige kvalificerede aktiviteter og skift i det, der sker«, forklarer hun. I denne matematiktime har eleverne fået et lille oplæg om geometri. De har lavet en dobbeltcirkel midt på gulvet, og over for skiftende partnere forklaret hinanden, hvad en retvinklet trekant er, definitionen på en spidsvinklet trekant og hvordan man udregner arealet af en trekant. Nu skal de se matematikportalens film om trekanten, og til sidst skal de lave portalens quiz, for at se, om de har forstået dagens geometriske tema. Det er tilsyneladende noget, der passer eleverne godt. På hver deres måde forklarer de, at det er sjovt at bruge computeren så meget. Og at det er skønt ikke at skulle holde styr på alle de løse kopi-ark, de har været vant til at få i deres skoletid.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

»Det er bare nemmere, når det også bliver forklaret på en computer. Det er nemt at slå op, og det er dejligt at have alt samlet på et sted. Så glemmer man aldrig noget«, siger Daniella.

Opdateret og aktuelt Som lærer oplever Rebekah Christesen også den nye undervisning som en stor hjælp til eleverne. »De bliver super dygtige. Det er nemmere for dem at være elever. Computeren, som de tidligere mest har brugt i deres fritid, er blevet til et vigtigt arbejdsredskab, og det virker, som om de synes, det er ret sejt«. Især i samfundsfag og geografi har Rebekah Christesen været ret glad for, at portalerne hele tiden bliver opdateret. »To dage efter katastrofen i Japan, blev der lagt nyt materiale ud, og det føles ret nærværende, når man står og

underviser eleverne, at det er noget, der sker i vores tid. Som lærer kan man få en mail, når der er nyt materiale på portalen, og det har jeg haft meget glæde af. For eksempel kom der et filmklip med et interview med Lars Løkke Rasmussen, som jeg lige kunne bruge. Tidligere tænkte jeg ofte, at det her skulle jeg have optaget, når jeg så et eller andet på tv, og så var det ofte for sent. Nu er det nemt at få noget kvalificeret«. Det nemme er også noget, skoleleder Finn Mester fremhæver: »Som lærere har vi en tendens til at gentage vores egen undervisning igen og igen. Det sker især de dage, hvor vi ikke er super forberedte og fremme i skoene, og sådan nogle dage har alle. Her er portalerne en kæmpe hjælp til variation og mere interessant undervisning. Samtidig fratager de jo ikke den enkelte lærer retten til selv at tilrettelægge sin undervisning«. n

Annoncer

SFOPILOT

Kom til konferencen, der stiller spørgsmålet: Hvad er pædagogfaglighed i SFO? … Og hvordan kan vi arbejde med innovation, kreativitet og det sjove børneliv?

os til vi glæder til et par h

at se jer

age yggelige d

r af med masse

nyheder

Hør om forumteater, idræt med Lady Gaga, lektiehjælp, humor, innovative redskaber og meget mere. Vi ses den 8. og 9. marts i Vejle.

- tilmeld dig på ucsyd.dk/sfopilot Thorsø · Håndværkervej 1 · DK-8881 Thorsø Tel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03 www.thorsoe-moebler.dk

1400 skoler tager ikke fejl! Tabulex Fri- og Privatskole - komplet it-løsning til din skole

Skole- og SFO-løsning - Planlægning og administration af medarbejdernes tid - Administration af børn og unge - Information og kommunikation via app, web og SMS Læs mere på www.tabulex.dk

SFO på et minut!

Scan koden og se videoen her.

Annonce Frie skoler A5 - september 2011 tilrettet version 3.indd 1

15-09-2011 18:50:44

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

NYT MÅL MED UNDERVISNING Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Elever skal forandre verden

Den indiske designer Kiran Bir Sethi fik en ide. I dag er 25 millioner elever i 33 lande med på den

Sådan forandrer du

”Design to change”-processen består af fire enkle trin: Feel. Imagine. Do. Share. Føl, hvad du gerne vil forandre. Hvad er forkert, hvad skal ændres? Forestil dig ændringen. Hvordan skal det være anderledes? Hvordan bliver det det? Gør noget. Og del så din historie med andre. På hjemmesiden www.dtcworld.com finder du inspirationsmateriale, et lærer-kit og en masse inspiration.

Foto Index 20 F R IAward E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

”Design to change” har nu kontakt til 25 millioner elever i 35 lande, men endnu ingen skoler i Danmark, siger Kiran Bir Sethi.

å fotoet sidder Sumitra med korslagte ben, ansigtet er skjult bag et rødt silkeslør. Til højre for sidder hendes kommende ægtemand i hvid skjorte og hvide bukser. På hovedet har han en pagdi – en rød turban-lignende hat med en høj, lyserød fjer. Sumitra var 13 år på fotoet. Syv jævnaldrende fra hendes skole stod for at skulle giftes, for sådan gør man i mange små indiske landsbyer i den del af Indien. Eller rettere: sådan gjorde man. Lige indtil eleverne på Satya Bharti School designede en forandring.

De voksne lyttede Med hjælp fra undervisningskonceptet ”Design to change” satte eleverne fra Satya Bharti School sig for at udrydde barneægteskaber i deres landsby. De spillede gadeteater for byens 3800 indbyggere. De tegnede plakater, der illustrerede de sociale og økonomiske problemer, barneægteskaberne giver. De arrangerede debatmøder for at gøre de voksne opmærksomme på ægteskabernes konsekvenser. Da ”Design to change”-forløbet var omme, havde forældrene til de syv elever, som skulle giftes, skrevet under på, at bryllupperne ikke bliver til noget, før børnene har gjort skolen færdig. Og eleverne blev inviteret til de omkringliggende landsbyer for der at skabe debat om barneægteskaberne.

Yes, you can Historien fra Jodhpur-området er en blandt tusinde forandrings-historier på ”Design to change”’s hjemmeside (www. dtcworld.com). Bag projektet står den 45-årige indiske designer Kiran Bir Sethi, som den 1. september modtog en af de fem store priser, som den danske designorganisation Index uddelte i år. I 2001 grundlagde Kiran Bir Sethi sin egen privatskole. Hun var frustreret over, at den offentlige skole tog initiativet, fantasien og kraften fra hendes søn, og som designer spurgte hun sig selv: Hvordan designer man undervisning, som lærer børnene at sige ”I can!” i stedet for ”Can I?”. Det spørgsmål skabte Riverside School – en privat skole, hvor de 350 elever både arbejder med kvadratrødder og social uretfærdighed, for det er en del af ideen med skolen, fortæller Kiran Bir Sethi: at udviske de skarpe grænser mellem skolen og samfundet: »Børnene har fantastiske ressourcer, så hvorfor bruger vi ikke dem til at skabe forandringer, som betyder noget? Det gør man ikke i skolen, men det var det, jeg ville: Bygge en skole, hvor eleverne ikke bare gør det godt, men gør noget godt«.

25 millioner fulgte op Med hjælp fra designtænkningen udviklede Kiran Bir Sethi ”Design to change” – et undervisningskoncept, som lærer

eleverne at identificere reelle problemer og løse dem. Hun designede en fire trins-forandringsproces, som alle kan gennemføre (se boks), hun designede en værktøjskasse til lærere, som ønsker at give eleverne en oplevelse af, at de har ressourcer til at ændre verden, og hun udviklede inspirationsmateriale til eleverne. Og så designede hun et website, hvor hun dokumenterer alle de ”Design to change”-forløb, som skoler over hele verden gennemfører. Flere gange fordoblede hun serverkapaciteten, for det, der startede som medborgerskabsundervisning for 350 studerende på en lille privatskole, har i dag over 25 millioner deltagere .

Konceptet er fleksibelt Lærere i 33 lande har sat ”Design to change” på skemaet. En dag, en uge, flere uger om året arbejder eleverne med at skabe forandringer, som er vigtige for dem. Og når de er færdige med deres forløb, sender de et videoklip eller en anden form for dokumentation til ”Design to change”’s hjemmeside, så børn i andre dele af verden kan lade sig inspirere. Skolerne kan gribe projektet an, så det passer til deres hverdag og deres årsplan, og det er afgørende, mener Kiran Bir Sethi: »Forløbene skal kunne tilpasses skolernes egen tradition. Det vigtige er blot, at forløbet giver eleverne mulighed for at opleve, at de er ressourcefulde, og at de lærer at gøre noget godt for andre«. Forløbene kan derfor også laves for en enkelt klasse, for en skole, for en skoleform eller for alle skolerne i et land.

Fokuser på problemet ”Design to change”-undervisningen giver også lærerne noget, synes Kiran Bir Sethi. De bliver bedre til at designe gode undervisningsforløb og frem for alt skarpere til at fokusere på de reelle udfordringer, i skolen, i undervisningen og i livet. Kiran Bir Sethi synes, at vi bruger rigtig meget tid på at løse de forkerte problemer. Vi arrangerer affaldsindsamlinger i stedet for at finde ud af, hvordan vi undgår, at folk smider deres affald i naturen. Vi bevilger penge til efteruddannelse af lærerne, selv om problemet måske i virkeligheden er, at lærerne er for pressede til at efteruddanne sig. Og vi fordobler elevernes timetal i håbet om, at de bliver dygtigere, mens problemet måske er, at de slet ikke kan kapere mere. Og i alle tre tilfælde hjælper designtænkning, mener Kiran Bir Sethi: »Designtænkningen lærer elever og lærere at iagttage menneskelig adfærd og finde ind til problemets kerne. Og det er afgørende, hvis man vil forandre noget: Find det reelle problem og løs det i stedet for at spilde tid på symptombehandling«. n F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

Foto Polfoto

De frie skoler skal holde fast ved, at leg også kan være læring, og dermed er det undervisning og lærerarbejde,

LÆRERARBEJDE

mener Arne Pedersen.

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Undervisning er andet end bare undervisning For FSL’s formand er dilemmaet klart: Vil de frie skoler have undervisningsassistenter, eller vil de have deres pædagogiske frihed?

ryggen på formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Arne Pedersen: »Dybt, dybt nede i min sjæl mener jeg, at undervisningsassistenterne underminerer de frie skoler«, siger han.

Pædagogikken stivner

ndervisningsassistenterne har allerede en fod inde over folkeskolens dørtærskel, og en bred vifte af politikere hepper. De mener, at assistenterne kan give lærerne en tiltrængt hånd og måske endda løfte professionens anseelse: Hvis lærerne koncentrerer sig om arbejdet ved tavlen og udliciterer alt andet til assistenter, genvinder lærerne deres tabte autoritet, lyder argumentet. Også frie skoler flirter med tanken om overlade en del af samværet med eleverne til undervisningsassistenter (se Politiken den 23. august). Kun lærere må undervise, understreger assistenternes fortalere, men de frie skoler skal kunne inddrage andre personer end lærere i arbejdet med klassens elever. Men når han hører argumentet, løber det koldt ned ad

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Problemet er, forklarer Arne Pedersen, at med undervisningsassistenterne udskilles en del af samværet med eleverne som noget andet end lærerarbejde. Men så snart man på den måde formaliserer undervisningsbegrebet, begrænser man de frie skolers frihed: »Når vi sætter normer op for, hvordan samværet med børnene skal være, før det kan kaldes undervisning og lærerarbejde, indskrænker man det, som kendetegner de frie skoler: det brede undervisningsbegreb«. Det særlige og fine ved de frie skoler er netop, at de underviser på mange forskellige måder, mener Arne Pedersen. Således tilbyder de pædagogiske alternativer til det, der opfattes som undervisning i folkeskolen. På nogle skoler tramper eleverne tabellerne, andre steder lærer de bag en computere. Nogle elever klatrer i træer, fordi skolen opfatter fysisk aktivitet som en central del af undervisningen og

elevernes læring, på andre skoler sidder eleverne bøjet over en bog. Den pædagogiske mangfoldighed er kun mulig, fordi de frie skoler hviler på et meget bredt begreb om pædagogik og lærerarbejde. »Vores mangfoldighed sikres af et bredt læringssyn«, siger han.

Skolerne truer sig selv Risikoen ved en snævert defineret lærerrollen er derfor, at de frie skoler bliver folkeskolekloner, mener Arne Pedersen: »Det, som fortalerne fjerner fra lærerarbejdet og overlader til assistenterne, er adelsmærket på en række frie skoler. Det, som udmærker dem og gør dem til et tydeligt pædagogisk alternativ, er netop, at de går ud fra, at alt samvær med eleverne er undervisning. For dem er undervisning ikke bare tyske remser. For dem er musik, håndværk, idræt, leg undervisning. Så hvis man strammer undervisningsbegrebet og accepterer, at kun bestemte dele af samværet med eleverne er undervisning og dermed for lærere, må man tage skridtet fuldt ud og sige, at nogle frie skoler ikke er skoler«, siger Arne Pedersen. Han mener, at argumentet for undervisningsassistenterne er selvmodsigende: »Man kan ikke både forsvare de frie skolers pædagogiske frihed og så samtidig stille krav om, at skolens praksis skal se ud på en ganske bestemt måde for, at det er undervisning og lærerarbejde, og derfor kan vi ikke tillade, at nogle vil bestemme, hvilke dele af samværet med eleverne, som er undervisning, og hvad der er for assistenter«, siger Arne Pedersen. Han undrer sig over, at skolerne og skoleforeningerne ikke stritter imod tankerne om undervisningsassistenter: »Da Troels Lund Poulsen blandede sig i, hvilke fag de frie skoler skulle undervise i, rejste der sig et ramaskrig, og det samme vil ske, hvis en undervisningsminister forsøger at definere, hvilke dele af skolens hverdag, der er undervisning, og hvilke som ikke er det. Nu er det kræfter fra vores egne rækker, som gør det samme, og ingen pipper«.

Alle er lærere

men hvis de er sammen med eleverne, så er de lærere. Vores skoler samler 1000 faggrupper – men på en og samme overenskomst«, siger Arne Pedersen.

Friheden koster Undervisningsassistenternes fortalere henviser ofte til, at mange folkeskoler bruger undervisningsassistenter, og derfor bliver de frie skoler nødt til at følge trop. Men det argument glider af på Arne Pedersen: »Vi skal jo netop ikke være folkeskoler. Vi skal være et pædagogisk alternativ til folkeskolen, og det kræver et anderledes pædagogisk syn, hvor en del af det, som folkeskolen overlader til undervisningsassistenter, opfattes som en vigtig del af lærerrollen«, siger han. Men hvad så med paralleliteten? Betyder det ikke, at folkeskolerne får et økonomisk forspring, når de kan sætte andre faggrupper ind i klasselokalet? Nej, siger FSL-formanden: »Hvis det er argumentet for undervisningsassistenterne, snakker vi økonomi og ikke pædagogik, og så fører vi en økonomisk diskussion under dække af pædagogisk udvikling. Og det er reelt det, der sker, tror jeg. Men til det argument er der to indvendinger. For det første er der ingen tegn på, at de andre faggrupper er billigere i længden. For det andet må jeg understrege, at hvis lærerne er dyrere, så er det frihedens pris. Jeg vil ikke ofre de frie skolers pædagogiske mangfoldighed for at opnå økonomisk sammenlignelighed«, siger Arne Pedersen. n Foto David Bering

Det bliver svært at være et pædagogisk alternativ til folkeskolen, hvis man indskrænker undervisningsbegrebet, mener Arne Pedersen.

Arne Pedersen afviser dermed også, at han vil holde pædagogerne fra fadet: »Bestemt ikke. Vi har intet mod pædagoger, musikere, snedkere eller journalister. De er velkomne på vores skoler,

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

BØRNEHAVEKLASSELEDERE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com og Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Frie børnehaveklasser tester også eleverne Egentid overrasker talskvinde Lone Møller positivt

»De fleste, som har svaret på undersøgelsen, ligger på mellem 360 og 400 timers egentid, og det er rigtig flot, synes jeg. Vi er næsten på niveau med lærerne«.

folkeskolerne er det obligatorisk at teste elevernes sproglige opmærksomhed i børnehaveklasserne. Det er det ikke på de frie skoler, men alligevel vælger størstedelen af de frie skolers at gøre det. Det viser en undersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) har lavet blandt foreningens børnehaveklasseledere. Af undersøgelsen fremgår det, at 89,7 procent af børnehaveklasserne tester børnenes sprog. 84,1 procent laver faglige test og knap 75 procent laver andre former for test af de mindste elever. At tallet ligger så højt, overrasker på ingen måde Lone Møller, som er talskvinde for børnehaveklasselederne i Frie Skolers Lærerforening (FSL). »Overhovedet ikke. Jeg troede, at tallet ville være 100 procent«, siger hun.

Det høje tal undrer Undersøgelsen, som bygger på svar fra godt 100 af foreningens over 300 børnehaveklasseledere, viser i øvrigt, at børnehaveklasselederne har næsten lige så megen egentid som lærerne – en meget positiv overraskelse, siger Lone Møller.

Variationen er sjov Undersøgelsen tegner også et billede af børnehaveklasselederen som de frie skolers altmuligmand. Ud over at arbejde i børnehaveklassen tager børnehaveklasselederen en tjans i SFO’en, hun står for lidt gymnastikundervisning og laver andet forefaldende arbejde. Det er meget anderledes end i folkeskolen, siger Lone Møller, hvor børnehaveklasselederne ikke løser nær så mange forskellige opgaver. Men Lone Møller glæder sig over den store variation i opgaverne: »Det er det, der gør det sjovt og udfordrende at være på en fri skole«, siger hun.

Bedre møder fra 2012 For at få flere med til møderne og i arbejdet med børnehaveklasseledernes vilkår har FSL’s børnehaveklasselederudvalg besluttet at flytte fremtidens årsmøder, så de ligger på hverdage og ikke i weekenden som hidtil. Det synes over 70 procent af medlemmerne godt om, viser undersøgelsen. n

VIND PRÆMIER

Tjen til klassekassen

- sælg skrabelodder for Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening afholder landsindsamling i efteråret 2011. Landsindsamlingen er jeres mulighed for at tjene penge til klassekassen samtidig med, at I gør en forskel for børn og unge med blødersygdom.

Danmarks Bløderforening • Frederiksholms Kanal 2, 3. sal • 1220 København K Telefon 33 14 55 05 • Telefax: 3314 5509 • E-mail: dbf@bloderforeningen.dk • www.bloderforeningen.dk

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Bløderf rks

ning ore

Meld jer til i dag via www.bloderforeningen.dk/landsindsamling

Danma

hver sælger 25 skrabelodder, tjener 2.500 kroner! Meld jer til i dag og få sparegrisen fyldt op!

70-2010

Annonce

Få bedre råd IE D U T S IKRING FORS

201

Med en Studieforsikring hos LB er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter: • Indboforsikring - 50% rabat • Rejseforsikring Verden - 50% rabat • Ulykkesforsikring - 25% rabat

Flere fordele: • Har du en Studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring • Spar 8% ved at betale én gang om året

Studieforsikringen koster mellem 356 og 473 kr. pr. kvartal (indeks 2011) alt efter, hvor i landet du bor.

www.lb.dk · Tlf.: 3311 7755

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Debat

Illustration Rikke Bisgaard

»Men tro nu ikke, at jeg er træt af mit arbejde. For to år siden overtog jeg en 3.-4. klasse, og vi gik i gang med at lære hinanden at kende. Jeg mærker nu resultatet af mit samarbejde med eleverne«. 28

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Kære alle der gider tage sig af det Et nødråb og en solskinshistorie fra lærer Jette Jakobsen, Stokkemarke Friskole på Lolland

eg har altid været stolt af at bo i Danmark. Men den stolthed kan ligge på et meget lille sted efterhånden. Jeg har i tre år arbejdet på en friskole på Lolland. Vi har arbejdet hårdt på at nedbringe et underskud, der blev skabt, inden jeg blev ansat. Jeg har kun oplevet, at det har været op ad bakke alle årene. Vi er blevet ramt af besparelser, og de er kommet også på de mest ubelejlige tidspunkter. Vi er gået fra den ene usikre periode til den næste. Jeg kalder det Sisyfos-arbejde. Når jeg kører hjemmefra om morgenen, siger min mand: »Kan du have en god dag«, og svaret er, »der er cirka 100 mennesker plus deres familier, der dagligt har indflydelse på, om jeg får en god dag«. Mange frustrerede mennesker, der hver især kæmper for at få deres egen lille verden til at fungerere. Dem møder jeg med oprejst pande hver dag. Men tro nu ikke, at jeg er træt af mit arbejde. For to år siden overtog jeg en 3.-4. klasse, og vi gik i gang med at lære hinanden at kende. Jeg mærker nu resultatet af mit samarbejde med eleverne. Jeg lagde ud med at lære eleverne om MAFEL (med ansvar for egen læring). Det kunne også stå for medansvar for eget liv. Jeg har igennem de to år, jeg har haft klassen, brugt meget tid på at tale om demokrati, give dem medbestemmelse og bedt om respekt for hinandens ret til at have sin egen mening. Jeg taler med eleverne om, hvordan deres attituder og kropsprog bliver opfattet og måske misfortolket. Da jeg overtog klassen, var der 15 elever, nu og her er der 25 elever. Som jeg oplever det, er det omtalen af, hvordan der bliver arbejdet med klassen, der gør,

at den klasse er blevet populær. Jeg er meget glad for min klasse og ville ønske, at jeg kunne nøjes med at koncentrere mig om den. Men nej husk du skal til lærermøde og høre om besparelser, om faldende børnetal, om besparelser, om elever og forældre, der klager over dit og dat. Ny regler, husk elevplaner, husk årsplaner og husk at føre protokol og husk at sætte tid af til møder med forældre, PPR, bestyrelsen, og husk du er arbejdsmiljørepræsentant, så du skal huske apv-en og for øvrigt alt det andet, vi lige ikke kan huske, fordi vi har så travlt. Vi kan også lige snakkes ved på sms'en eller på e-mailen. Glem nu ikke at evaluere eleverne, og husk, de skal have standpunktskarakter. Husk, du har med vores guldklump at gøre, og husk, at vi også skal mange ting i fritiden, så lektierne skal der ikke blive for mange af. Jeg går ind for at være reel og ærlig, men jeg kan ærligt talt ikke forstå, at det skal være så bøvlet at være dansker og i mit tilfælde lærer. Vi har nok glemt at lære hinanden, at den frihed, vi har i dette land, indebærer, at vi også tager et ansvar. At det er vigtigt at skelne fiktion fra virkelighed. Men når jeg så sidder og ser landets ledende politikere på tv, ja, så er jeg da ved at opgive at lære mine elever om takt og tone. Når den bedste sendetid går op i sådanne scener, så er jeg målløs. Men nok om det – midt i alt det kaos, har min klasse og jeg formået at få et godt samarbejde op at stå. Her er min solstrålehistorie. I juni var vi på lejrskole på Bornholm. 20 elever, to lærere og en forælder. Vi tog natfærgen til Bornholm. Damen, der var på arbejde i færgens passagerafsnit, stod om morgenen og ro-

ste vores elever. Hun sagde til dem, at det var mange år siden, at hun havde oplevet sådan nogle stille børn. Flere steder, hvor vi kom rundt, blev vores børn rost, fordi de var stille og omgængelige. På hjemturen kørte vi i kupe med en anden skoleklasse, vores elever var forarget over deres opførsel. Da vi nåede Hovedbanegården, stillede vores elever op to og to for at blive talt. Ved siden af os var der nogle kollegaer, der forsøgte at få overblik over deres elever. I bare frustration gjorde en af disse kollegaer sine egne elever opmærksom på vores gruppes opstilling. Jeg håber, at mine kollegaer fra den anden skole fik alle med hjem. Vi voksne, der var med på lejrskole, var enormt stolte af vores unger. Vi bor måske i Udkantsdanmark, men vi kæmper hver dag for at overleve. Vi kan i frustration over, hvad der sker i vores land, med vores skoleform, med landets politikere og vores ”dejlige” Danmark ikke lade være med at passe vores arbejde og håbe på, at vi på et eller andet tidspunkt får ro på. Så vi kan bruge endnu mere af vores gode energi på at skabe de nye voksne danskere, der forhåbentlig bliver GLADE OG POSITIVE DANSKERE. Jeg ønsker med dette indlæg at gøre NOGEN opmærksom på, hvilke problematikker vi er oppe imod, og ja, jeg ved godt, at vi er mange, der kæmper, men vi skal stå sammen og lære vores elever om MAFEL. Vores børn i Danmark skal blive vores bedste råvare, og jeg kæmper videre. Mange varme og venlige tanker til alle jer derude fra klasselærer Jette Jakobsen, Stokkemarke Friskole på Lolland. n

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Kort og godt

NÆSTFORMANDSVALG

Kampvalg om næstformandsjobbet Nu er der to, som vil være næstformand for Frie Skolers Lærerforening (FSL). Søren Vogth Hansen fra hovedbestyrelsen udfordrer Monica Lendal Jørgensen Foto David Bering

øren Vogth Hansen, formand for kreds 5, meddelte på hovedbestyrelsesmødet 14.-15. september, at han stiller op som kandidat til næstformandsposten. Søren Vogth Hansen understregede, at han stiller op under forudsætning af, at nuværende næstformand Uffe Rostrup bliver valgt til FSL’s nye formand, som afløser for Arne Pedersen, der har valgt at stoppe. Monica Lendal Jørgensen fra hovedbestyrelsen har tidligere meddelt sit kandidatur, og det betyder, at der nu er to kandidater, der skal kæmpe om opbakningen fra et flertal af deltagerne på repræsentantskabsmødet 11.-12. november. De to kandidater forbereder nu en valgturne til kredsene, hvor de kan diskutere deres holdninger med medlemmerne. Men der kan dukke flere kandidater op. Mens 30. september er sidste frist for at stille op til formandsposten, er det muligt at melde sit kandidatur som næstformand på selve repræsentantskabsmødet, blot man har 20 stillere. Søren Vogth Hansen er 54 år og lærer på Christianshavns Døttreskole. Han er uddannet fra Zahles Seminarium i 1984 med dansk og samfundsfag som linjefag. Han kom i kredsbestyrelsen i 1987 og har været tillidsrepræsentant på skolen i det meste af perioden fra 1986 til i dag. Han har siddet i hovedbestyrelsen siden 1996. Søren Vogth Hansen siger: »Det er en enormt spændende tid, vi går i møde. Der er store udfordringer med at finde løsninger på blandt andet et nyt lønsystem, og der venter også nogle spændende diskussioner af, hvad lærerarbejde er i forbindelse med problemstillinger i forhold til undervisningsassistenter, og jeg mener, at jeg kan komme med kvalificeret sparring til formand og hovedbestyrelsen«, siger han. Frie Skoler præsenterer kandidaterne op til repræsentantskabsmødet. TKE

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

MEDLEMSMØDE I FSL KREDS 2 OG 8

MØD KANDIDATERNE Frie Skolers Lærerforening skal til november vælge ny formand. Hvis den nuværende næstformand bliver valgt til formand, skal der også vælges en ny næstformand. Der er i øjeblikket en opstillet kandidat til formandsposten (Uffe Rostrup) og to kandidater til næstformandsposten (Monica Lendal Jørgensen og Søren Vogth Hansen). De to kandidater til næstformandsposten har tilbudt at turnere rundt i landet for at møde foreningens medlemmer, og de kommer til

Strib Idrætsefterskole, Staurbyskovvej 6, 5500 Middelfart, onsdag den 12. oktober 2011 kl. 19 – 20

Her vil de to kandidater præsentere, hvad de står for, og der vil være afsat god tid til spørgsmål fra de fremmødte. Der ydes kørselsgodtgørelse til arrangementet. Tilmelding til mødet sker til Flemming på fm@keef.dk senest den 5. oktober 2011. På kredsbestyrelsernes vegne Ricky Bennetzen Formand FSL kreds 2 Finn Petersen Formand FSL kreds 8 FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

Kursuskalender

Lærerne holdt på lederne Præstøelever kan få erstatning Lundby Efterskoles forsikringsselskab, Tryg, har anerkendt sit og skolens erstatningsansvar efter dragebådsulykken på Præstø Fjord. Det fortæller skolens forstander, Truels Truelsen. I praksis betyder det, at de elever, som har lidt skade og tab efter forliset, kan henvende sig til forsikringsselskabet, som så vil udbetale erstatning. MHV

Formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen, tiggede og bad, men lige lidt hjalp det: Thomas Raa Olsen fra Djursland nægtede at trække sit forslag, og derfor måtte de delegerede på DLF’s kongres tage stilling til, om lærere og skoleledere også i fremtiden skal organiseres i samme fagforening. Et overvældende flertal blandt de delegerede stemte for, at lærere og ledere står bedst, når de står sammen. Men 70 procent af de skoleledere, der var på kongressen, mente, at lærere og ledere har forskellige interesser og derfor bør være i to ligeværdige foreninger under Lærernes Centralorganisation. Efter afstemningen gentog Anders Bondo Christensen, at DLF skal være for både lærere og ledere. »Det vil lærere, ledere og folkeskolen være bedst tjent med«, sagde han til folkeskolen.dk. MHV

UGE 41

Vil du være læsegruppeleder? Hald Hovedgård, Hald

Læseforeningen tilbyder dig at blive uddannet læsegruppeleder i metoden Guidet Fælles Læsning. Mere info: www.laeseforeningen.dk. Tilmelding på laeseforeningen@gmail.com. 7. - 10. NOVEMBER 2011

Hands on Baltikum Tallin, Estland.

Kvalificere det internationale arbejde, studieture samt den internationale dimension i undervisningen. Møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de baltiske lande. Info: Jacob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk. Se også www. efterskoleforeningen.dk/kalender. 10. NOVEMBER 2011

Engelsklærere - se her Quality Park Hotel, 5500 Middelfart

Mød forfatteren Tim Bowler og få indblik i hans forfatterskab og inspiration til, at eleverne får 'kød' på deres egenproduktion. Info: hanne.feld@ skolekom.dk. Info og tilmelding til kurset 'Flesh in the Inkpot' på www.sproglaererforeningen.dk. 17.- 18. NOVEMBER 2011

Vi kan gøre det anderledes Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Medlemskursus i FSL - se hele programmet i Frie Skoler nr. 2/2011. Og på www.fsl.dk under Medlemskursus. Kurset er gratis for FSL's medlemmer. Tilmeldingsfrist: Mandag 10. oktober - først til mølle. 9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Den internationale dimension Foto Istockphoto

39 nye skoler på vej Hvis alle overlever frem til sommerferien, kan vi i august næste år tilføje 39 nye navne til listen over frie grundskoler. Forældrene bag de 39 skoleinitiativer klarede nemlig den første hurdle på vejen mod deres egen skole: De indbetalte 20.000 kr. til Undervisningsministeriet, inden fristens udløb den 15. august. Sidste år på samme tid betalte forældre startgebyr for 65 skoler, og i forhold til det er årets tal halveret. Men 39 er stadig et højt tal. I 2009 blev der således anmeldt 28 skoler, året før 15. Erfaringen fortæller, at mange af de

anmeldte skoler aldrig bliver til noget. Dels fordi kommunen alligevel ikke lukker den skole, som initiativet skal erstatte. Dels fordi det er krævende at oprette en skole. Af de 65, som blev anmeldt i 2010, blev kun 24 af dem til noget. De 39 nye skoleinitiativer fordeler sig på 27 kommuner. Og fem af projekterne ligger i Holstebro-området, mens der er tre fra Ringsted. Hvor der sidste år var mange anmeldelser i Nordjylland, ligger vægten i år i det syd- og sønderjyske område. MHV

Tre faglige moduler: Internationalisering, komparativ pædagogik, internationalisering i skolen og skoleledelse i et internationalt perspektiv (10, 10 og 5 ECTS-point). Nærmere oplysninger: Tove Heidemann, tlf. 7322 2400 www.UCSYD.dk. 21.-22. MARTS 2012

Konference om ordblindhed Crowne Plaza Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S.

- hvor præsentaion af viden sker på en alsidig måde. »Ord 12« består bla. af stande, paneldebatter, lærende workshops etc. Flere oplysninger på www.ord12.dk. Ved tilmelding inden 17. oktober spares 1/4 af prisen. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler:

Bente 4018 · E: bll@fsl.dk. F R I E S KO L E RLund N R . 3Larsen · 26. S·ET:PT E M B E8210 R 2011

Frikvarter

VERDEN RUNDT

Avis offentliggør rangliste af lærere F

år du sved på panden over offentliggørelsen af ranglisterne af skolernes undervisningseffekt, så er lærerlivet i Los Angeles næppe noget for dig. Her er der ikke bare ranglister over, hvilke skoler der er de bedste, her bliver ranglisterne også lavet på hver enkelt lærer. Et klik ind på Los Angeles Times’ hjemmeside giver således mulighed for at søge på mere end 6000 lokale lærere og se, hvordan hver enkelt klarer sig. For eksempel er Karen I. Arsenault tilsyneladende en rasende dygtig lærer. I hvert fald klarer hendes elever sig væsentligt bedre, end man kunne forvente i engelsk og matematik, hvorimod Karen L. Aguirre, lærer på Annandale Elementary, trækker eleverne ned. Rangeringerne er baseret på nogle komplekse beregninger, men det grundlæggende princip er at se på, hvordan eleverne

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

tidligere har klaret sig, og så sætte det op mod deres niveau i et givent skoleår. Og wupti, så har man hver enkelt lærers præstation. Myndighederne står ikke bag ranglisterne, men avisen har lavet beregningerne med offentlighedsloven i hånden og har givet hver enkelt lærer mulighed for at kommentere sin rangering. Meningerne er mildt sagt delte. En af de kritiske er James Melin: »Jeg underviser i et område af Syd LA, som de fleste af jeres læsere ikke tør køre gennem. Jeg arbejder i et job, som de fleste af jeres læsere ikke ville tage, fordi det er underbetalt. Ingen giver en pind for jeres rangering. Jeg får takkekort fra tidligere elever, når de er kommet på college. Hvor mange takkekort får I?« n UAN

Konsulentens bord

Fra konsulentens bord Af Michael Sørensen , konsulent i FSL

 SÆRLIGE FERIEDAGE VED FRATRÆDEN Fratrådte du pr. 31/7-2011, skal skolen betale dig de særlige feriedage optjent i 2010 og 2011. De er nemlig endnu hverken indregnet eller udbetalt, hvorfor de skal udbetales kontant ved fratræden. Disse beregnes som 2½ % af den ferieberettigede løn i henholdsvis 2010 og 2011 (og der skal ikke laves nogen beregninger af antal dage disse år, da 2011-lønnen i forvejen ikke er en fuld årsløn, men en forholdsmæssig årsløn). Fratrådte du i løbet af skoleåret 2010/11, skal skolen foretage følgende beregninger: Hvis de særlige feriedage optjent i 2009 er indregnet for skoleåret 2010/11, skal der indregnes det antal dage, der konkret er afviklet ifølge tjenesteplanen eller aktivitetsplanen. Såfremt der ikke er aftalt et konkret tidspunkt for afvikling, men at timerne blot er indregnet i årsnormen med 27 timer (som 5 dage x 5,4 timer), må man antage, at der er sket en forholdsmæssig afvikling, og disse timer medgår i den afsluttende arbejdstidsopgørelse ved fratræden. De resterende timer op til 27 er så ikke afviklet og skal derfor udbetales kontant som 0,5% af lønnen i optjeningsåret pr. særlig feriedag (en særlig feriedag er lig 5,4 timer). Derudover skal de særlige feriedage optjent i 2010 og 2011 udbetales kontant. Disse beregnes som 2½ % af den ferieberettigede løn. Skifter du arbejde til en anden fri skole, kan den nye og gamle arbejdsgiver også aftale, at de særlige feriedage automatisk overføres fra den gamle til den nye ansættelsesmyndighed, og så skal der ikke ske en udbetaling til dig, da du så får løn under de særlige feriedage hos den nye arbejdsgiver. Du optjener 0,42 særlig feriedag med løn pr. måneds ansættelse i løbet af kalenderåret, svarende til 5 dage pr. år. Normalt afvikles disse særlige feriedage i det følgende skoleår.

Stillinger

SEKRETARIATSLEDER Frie Skolers Ledere søger en leder til vores nystartede sekretariat, der får kontorer på Ravnsøvej 6, Risskov. Den nye sekretariatsleder skal sammen med de øvrige medarbejdere bistå medlemmerne med rådgivning og herunder være bisidder i forskellige forhandlingsmæssige sammenhænge. Sekretariatet skal endvidere bistå den politiske ledelse med sparring i forbindelse med repræsentationer i andre faglige organisationer og i forhandlingsmæssige sammenhænge.

Læs mere om stillingen på jobzonen.dk eller frieskolersledere.dk

Børnehaveklasseleder til 0. klasse Da vores børnehaveklasselærer gennem 21 år har valgt at stoppe søger Faarevejle Fri- og Efterskole en ny ildsjæl til jobbet. Fællesskab, humor og den gode fortælling er pejlemærker på skolen, hvor der i det daglige arbejdes med den personlige dannelse, social duelighed og faglig lærdom. Skolen er kendetegnet ved have en engageret flok elever, forældre og lærere, som alle brænder for at skabe en god skole sammen! Skolens dagligdag er præget af gode relationer, et forpligtende fællesskab samt en afvekslende hverdag. Vi søger en kollega som • har evnen til at skabe tryghed og nærhed for vores yngste elever og deres forældre • kan inspirere til læring • er kreativ og sprudlende • er uddannet pædagog • har lyst til at indgå i arbejdet med at implementere iPads i undervisningen • har gode samarbejdsevner, humor og stor grad af ansvarlighed • har begge ben på jorden og lyst til at være med til at præge en skole i udvikling Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt. Du er meget velkommen til at kontakte friskoleleder Heidi Engdal på telefon 59 65 32 65 eller 22 80 94 58 for yderligere oplysninger. På www.ffeonline.dk kan du læse mere om skolen. Ansøgningsfrist 7/10. Løn og ansættelsesforhold er efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Faarevejle Fri- og Efterskole, Parkvænget 2, 4540 Fårevejle

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Stillinger

Musiklærer til Møn Friskole pr. 1. december 2011 Møn Friskole søger en musiklærer som brænder for musik og vil elske at kaste sig ud i samspil med børn.

ØN FRISKOLE

Vi forventer at • du kan engagere børn i musikkens verden. • du kan skabe musik sammen med børn • du kan spille på et instrument • du kan spille til morgensang • du kan lede skolens band • du kan indgå aktivt i teamsamarbejde med kolleger • du kan tage aktiv del i skolens pædagogik, kultur og værdigrundlag

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte!

Dit nye job Du vil skulle forestå musikundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet med udgangspunkt i UVM fælles mål, som ofte munder ud i bidrag til skolens øvrige arrangementer. Du vil også i perioder medvirke i emneuger og teateruger, hvor musikken spiller en stor rolle. Møn Friskole ønsker desuden at etablere et nyt skoleband, som du vil blive primus motor for. Derudover indeholder dit skema undervisning i indskolingen i fag, som afhænger af dine andre fagområder. Vi tilbyder Et job på en attraktiv og velfungerende friskole, med 180 dejlige børn, og en masse aktive forældre. Møn Friskole lægger vægt på det musisk/kreative og arbejder tværfagligt. Skolen ligger naturskønt med kreative rammer, som giver mulighed for undervisning både ude og inde. Hertil dygtige kolleger, der arbejder tæt sammen i selvstyrende teams. Derfor er der gode muligheder for både faglig og pædagogisk sparring. Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og lærernes centralorganisation for lærere, børnehaveklasseledere og ledere ved frie grundskoler. Yderligere oplysninger: Se mere på skolens hjemmeside www.moen-friskole.dk eller kontakt skolelederen på 5581 6701 for nærmere information om jobbet. Ansøgning med C.V. og kopi af eksamensbevis sendes til Møn Friskole, Portnervej 5 4780 Stege eller på mail kontor@moen-friskole.dk – att.: Skoleleder Tina Solevad – senest den 3. oktober 2011. Ansættelsessamtaler uge 41.

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven. Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov. Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces. Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger. Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05. Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Bogetorp.indd 1

30/06/10 21.15

LILLE SKOLE SØGER STOR LEDER I smukke grønne omgivelser ligger Hørsholm Lille Skole. Skolen rummer 170 glade børn og 20 kompetente medarbejdere. På vores skole ønsker vi at give børnene et indholdsrigt skoleliv med alsidige udfordringer for den faglige, den sociale, den kreative og den fysiske udvikling. Som skoleleder på Hørsholm Lille Skole vil du opleve et stærkt engagement fra både medarbejdere og forældre, der aktivt bidrager til at skabe et optimalt læringsmiljø, hvor både det enkelte barn og fællesskabet er i højsædet. Skolen har netop søsat en ny struktur, som åbner op for en mere tværfaglig og kreativ undervisning. Vi søger en leder, som vil stå ved roret og føre projektet videre. For at læse mere om skolen, stillingen og vores forventninger besøg: www.bedreskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

ER DU INTERESSERET? Kan du læse meget mere i stillingsannnoncen på: www.bedreskole.dk/skoleleder Ansøgningsfrist senest tirsdag den 18. oktober Kontaktperson: Bestyrelsesformand Lars Troldahl Tlf. 2637 8080

Annoncer

HAR DU STÆR I KASSEN?

Formand Lærer Stig Andersen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Hent inspiration

s.s.12 12

185

Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

i FSL's de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® folder®om

s. 12

barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl download den fra fsl.dk/udgivelser

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Aalborg C. W. Obels plads 1 · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, bør du aftale en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kan også sende en mail via hjemmesiden. Ved mailhenvendelse skal du huske at angive medlemsnummer eller adresse.

København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man – Tor: ..........................................10.00–15.30 Fredag: ............................................... 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup Tel 70 21 61 31. Fax 70 21 61 32 Mail: post@lppension.dk Telefontid: Man-tors 8.30 - 16.00. Fre 8.30 - 15.30

www.lppension.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

januar 2010

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Pension for overenskomstansatte lærere

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Ny viden Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Foto Scanpix

Alkohol smadrer den unge hjerne Jo mere der forskes, desto tydeligere bliver skadevirkningerne ved et højt alkoholforbrug hos teenagere

»P

arty now - apologize later« lød opfordringen sidste år i en reklamekampagne for en af de alko-sodavand, der er målrettet danske unge. Sloganet og de ledsagende billeder af en ung pige, der får presset hovedet ned i skridtet på en ung mand i en sofa, var i sig selv deprimerende nok, men de skyggede også for en anden sandhed. Nemlig at det ikke er til at undskylde sig ud af de skader, som et heftigt alkoholforbrug i teenageårene kan påføre hjernen. For alkohol og teenagehjerner er kort sagt en elendig kombination. At det ikke er sundt at drikke, er der måske ikke noget decideret nyt i, men en betydelig bunke forskning i alkohols indvirkning på unge og deres hjerner har i de seneste år givet grund til at se med endnu større alvor på unges alkoholforbrug. En af årsagerne til, at forskerne i stigende grad rynker panden, er det, som man kalder neuroplasticitet, dvs., at hjernen er mere formelig og mere påvirkelig over for de krav og stimuli, vi udsætter den for, end man troede for bare 20 år siden. Ofte er fortællingen om neuroplasticitet en positiv historie om, at intelligens ikke er statisk, og at man med træning kan lære sig selv nye ting gennem det meste af livet. Bagsiden af historien er bare, at hjernen også er mere påvirkelig over for negative stimuli, end man tidligere troede, og det er her, alkohol kommer ind i billedet.

Ødelægger hjernefunktioner For barndommen og ungdommen er de år, hvor hjernen er allermest påvirkelig, og alkohols påvirkning på den unge hjerne er ingenlunde positiv. Hverken på kort eller langt sigt, for specielt indtag af bare fem genstande eller mere ommøblerer ganske enkelt hjernen og dens kredsløb og forstyrrer de kemiske processer.

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Når en teenager drikker, så drukner alkoholen flere hjerneceller end hos en voksen, og indlæring begrænses af, at nogle af hjernens synapser ganske enkelt lukker ned. Frances Jensen, professor i neurologi, forklarer: »Det, en teenager gjorde i weekenden, hænger stadig ved, når han tager en test om torsdagen. Og i den mellemliggende tid har han forsøgt at studere med, hvad der grundlæggende er selvpåførte indlæringsvanskeligheder«. Og det er altså kun den korte bane. Alkoholindtag i teenageårene kan permanent forstyrre hjernefunktioner, som formes i puberteten, og som er medvirkende til at sikre sund hjernefunktion i voksenlivet. Mere konkret betyder det, at alkohol skaber forstyrrelser i de dele af hjernen, som blandt andet er vigtige for selvkontrol og (selv)motivation, og der er voksende videnskabeligt bevis for, at jævnligt indtag af mere end fem genstande i ungdommen giver dårligere hukommelse og øger risikoen for angst og depression i voksenlivet. Endelig tyder alt også på, at en flod af alkohol i ungdommen skaber aflejringer i hjernen, der gør, at man er mere tilbøjelig til at blive afhængig, når man bliver voksen. Og tænker du ”okay, så er ovenstående måske en grund til i stedet at se igennem fingre med hashrygning,” så kan du så roligt tro om igen. En undersøgelse fra Harvard University i december påviste, at folk, der har røget meget hash eller har gjort det før, de fylder 16, klarer sig betydeligt dårligere i kognitive test. n Kilder: Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, Dream Magazine, Society for Neuroscience m.fl.

Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov

Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.com

fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.com Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.com Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.com

Tlf: 87469110 · Fax: 87469111

Formand

Arne Pedersen

Næstformand

Uffe Rostrup

Sekretariatsleder Kirsten Nielsen Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

ABONNEMENT LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

Kredsformænd

Hovedbestyrelse

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

UDGIVELSER Nr. 4 -10. oktober / Nr. 5 - 31. oktober Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Monica Lendal Jørgensen, T: 55762018

PRODUKTION Datagraf A/S ISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Frie Skolers Ledere Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040 Frie Skolers Ledere Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter. Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@frieskolersledere.dk · www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Navnligt

Navnligt Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Merete Mogensen er lige startet på FSL’s uddannelse for nye tillids-repræsentanter. Hun er

Uddannelsen af i alt 93 nye tillidsrepræsentanter er i fuld gang. Nedenstående er startet på hold A

uddannet fra Aalborg Seminarium i 1999. De sidste ni år år har hun været på Boddum-Ydby Friskole, hvor hendes egne børn også går i skole

»Forholdene skal være rimelige« M

erete Mogensen, du er lige begyndt på tillidsrepræsentant-uddannelsen i Frie Skolers Lærerforening. Hvad vil du gerne lære? »Jeg vil gerne lære reglerne at kende, så jeg ved, hvad jeg skal sige, når skolens ledelse i en forhandling siger, at sådan og sådan er det rigtig mange andre steder. Lige nu aner jeg ikke, om det passer. Derfor ser jeg også frem til at møde andre tr’ere og høre, hvordan de gør på deres skoler«. Hvad er din største udfordring som tillidsrepræsentant? »At forhandle det der koster penge; tid og løn. Vores skole er ligesom mange andre økonomisk trængt. Alligevel skal forholdene for os ansatte være rimelige, så vi kan bevare entusiasmen og arbejdsglæden«. Hvorfor vil du gerne være tillidsrepræsentant? »Jeg kan godt lide at have indflydelse, og vil gerne være med til at fortælle ledelsen om, hvordan forholdene faktisk opleves, når man er lærer. Det ved de ikke altid så meget om«. Hvordan blev du ansat på BoddumYdby Friskole? »Min ex-mand kommer fra området,

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

og da vi flyttede hertil for ni år siden, var der en stilling på skolen, der var helt nystartet. Den søgte jeg, så det var lidt tilfældigt«. Hvordan er det at bo og være lærer i den samme lille by? »Det kan jeg faktisk godt lide. Ydby har ikke mere end 300 indbyggere, så vi kender hinanden, og jeg møder tit forældre og elever hos købmanden. Da jeg læste, troede jeg, at det ville være alt for tæt, men nu synes jeg, det er ret hyggeligt. Forældrene er gode til, at det ikke kun bliver skolesnak. Samtidig har jeg hurtigt lært en masse at kende i byen, og det er dejligt«. Har du en særlig udfordring som tr i en lille by, hvor du også jævnligt møder bestyrelsesmedlemmerne hos købmanden? »Jeg har overvejet, om det kan blive et problem, men jeg tror det egentlig ikke. Ligesom i forhold til forældrene handler det jo om at holde tingene lidt adskilt og sørge for at have en god tone, selvom vi er lodret uenige«. Hvad laver du, når du holder fri? »Børn, hus og have. Og så kan jeg rigtig godt lide at male og læse bøger, når der er tid til det«. n

Anders Nicolai Thaarup, Pederstrup Efterskole Leo Horsted Iversen, Lundby Efterskole Martin Myssen, Sorø Gymnastikefterskole Lene Kjellberg Andersen, Nislevgård Efterskole Martin Kaa, Tommerup Efterskole Sune D. Albrechtsen, Sportsefterskolen SINE Susanne Laumann, Aabæk Efterskole Etha Mauritson, Bøvling Idrætsefterskole Lise Lundsgaard Christensen, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Lone Mørch Poulsen, Blidstrup Efterskole Maya Broch Kristiansen, Mellerup Efterskole Søren Mellergaard, Djurslands Efterskole Lotte Vestergaard, Krebs’ Skole Anne-Mette Bøgelund, FrøbjergOrte Friskole Sune Bugge Sørensen, Ferritslev Friskole Christiane Hoff, Gråsten Friskole Evy Thane Mikkelsen, Hulvej Skole Katrin Auer, Esbjerg international School Lizzia C. Feldt, Kvong Friskole Vivian Holm Witt, Sct. Ibs Skole Josefine H. Jensen, Norddjurs Friskole Karina Dag Leed, Studsgård Friskole Morten Poulsen, Margrethelyst Friskole Anne Krogh Hansen, Skipper Clement Skolen Jytte Schöneberg Krogh, Holstebro Friskole Merete Mogensen, Boddum-Ydby Friskole. Læs portræt her på siden. Søren Køgs Andersen, Friskolen Skallerup

Foreningen mener

Af Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening

Tillykke med valget Et folketingsvalg er et udtryk for det danske demokrati i praksis. Ligegyldigt hvilket resultat et folketingsvalg har, er valget en glædelig begivenhed. Udfaldet af folketingsvalget 2011 giver os, de frie skoler og de ansatte ved de frie skoler, forventninger, udfordringer og håb.

de frie skoler, som faktisk ikke er der i øjeblikket.

Lige præcis den problemstilling har at gøre med de udfordringer, som sammensætningen af det nye folketing giver os. Med en socialdemokratisk ledet regering er der risiko for, at der knyttes sociale betingelser til statstilskuddet til de frie skoler. Socialdemokraterne, Enhedslisten og til dels SF har givet udtryk for sådan et synspunkt. Til Friskolebladet siger den socialdemokratis-ke Christine Antorini: Det nye flertal i »Det nye flertal ”Vi vil gerne give Folketinget begiver os berettigede økonomisk motivastående af Enhedforventninger om, at tion til at tage flere slisten, Socialistisk sidste års urimelige elever, der har brug Folkeparti (SF), tilskudsbeskæringer for for eksempel Socialdemokraterne rulles tilbage«. specialundervisning og De radikale giver og tosprogsundervisnos berettigede forventninger om, at de ing. Det kunne finansieres ved en lavere urimelige tilskudsbeskæringer, vi blev takst for almindelige elever og en lidt pålagt i forbindelse med genopretninghøjere takst for elever, der har særlige spakken sidste år, rulles tilbage. Det har behov”. alle fire partier givet udtryk for før og Der er masser af dokumentation for, under valgkampen. Besparelserne var at de frie skoler har forholdsvis lige så urimelige, fordi de pålagde os forholdsmange tosprogede elever, som folkeskovis større nedskæringer end resten af len og forholdsvis lige så mange elever, uddannelsesområdet. Det kan have som der kræver specialundervisning, som konsekvens, at der udvikler sig en social folkeskolen. Der er fra de frie skolers skævhed i elevsammensætningen på side flere gange taget konkrete tiltag

til samarbejde om at tage endnu større ansvar i de store byer, hvor problemerne vedrørende elevsammensætningen er størst. Vi skal i de frie skoler deltage i løsningen af de sociale problemer. Det gør vi sådan set allerede i vidt omfang. Det er imidlertid afgørende, at det sker i dialog ad frivillighedens vej. Og villigheden er bestemt til stede. Det nye folketings sammensætning giver imidlertid også stor grund til forhåbninger. Der er grund til håb om, at det nye folketings flertal i langt højere grad, end det har været tilfældet de sidste ti år, vil være præget af tillid til lærernes faglighed og professionalisme. Der er grund til håb om en langt højere grad af pædagogiske visioner og skoleudvikling frem for kontrol, test og fuldstændigt ødelæggende ranglister af skolerne. Der er håb om, at der bliver betydeligt højere til loftet i skoledebatten. Til lykke med valget. n

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 3 · 26. S E PT E M B E R 2011

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

(16252 • BureauLIST.dk) FRS3-2011

Dansk 3.-4. klasse

Forny din staveundervisning med Cooperative Learning • Masser af stavetræning • Alle elever deltager aktivt • Undervisningsdifferentiering Se uddrag af kopimapperne på alinea.dk.

Cooperative Learning i dansk – Stavning på mellemtrinnet A og B klæder læreren grundigt på til at komme i gang med Cooperative Learning i dansk. På vej foråret 2012: Kopimappe C med stavning i 5.-6. klasse. Kopimappe A indeholder staveområderne • Lydrette og ikke-lydrette ord • Lang og kort vokal • Vokalforveksling • Dobbeltkonsonant.

NYHED

Kopimappe B indeholder staveområderne • Stumme bogstaver • Konsonantforveksling • Store bogstaver • Svære ord og typiske fejl. alinea.dk · tlf.: 3369 4666