Frie Skoler nr 2 by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 2 5. september 2011

VALG Partierne om de frie skoler

KRYDS 9.b vil ikke stemme

FUSER Ranglister giver uklart billede

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Dansk direkte 9 elevbog

Dansk

Klare læringsmål

Se uddrag af bøgerne online

Dansk direkte – Skarpt danskfagligt fokus I Dansk direkte træner eleverne grammatik, genrer og skrivemetoder med udfordrende opgaver. Til de elever, der har brug for mere øvelse eller udfordring, er der kopiark med supplerende opgaver. Dansk direkte lægger sig direkte op ad Fælles Mål, og evalueringsark efter hvert afsnit viser, om målene er nået. Det giver eleverne et sikkert, bevidst og levende sprog. Lærervejledningen er fyldig med alle redskaber til differentiering og evaluering, og der er løsningsforslag til alle opgaver. I Dansk direkte bruger eleverne sproget – mens de leger, undrer sig, iagttager og forstår. Det gør det sjovt at lære om sproget og dets regler. Dansk direkte indeholder mange forskellige typer opgaver, hvor eleverne skal skrive i sammenhænge, de kender til.

Dansk direkte 9

kr. 71,-

“

Dansk direkte 7 er grundig og kvalificeret undervisning i grammatik med flere tilgange … Mange af opgaverne appellerer til elevens personlige og selvstændige vurdering og mening. Det burde medvirke til, at eleven opnår en følelse af mening bag grammatikøvelserne. Lærervejledningen med kopi- og evalueringsark er meget grundig og fagligt velfunderet. For den sprogligt interesserede lærer er den faktisk også god læsning. Det virker som en sjov måde at lære grammatik på – også for eleverne! Bitten Longholm i Læsepædagogen

”

ex moms

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

13315

NyheD

Indhold

Foto Martin Dam Kristensen

FOLKETINGSVALG FSL'S SEKRETARIAT

24 Et nyt liv uden dagsorden Hun har været garant for, at medlemmerne føler sig godt behandlet. Kirsten Nielsen stopper til november som sekretariatsleder.

4 De frie skoler er på valg Fem formænd om valgets betydning for de frie skoler.

6 Valgkampen er i gang

Samtlige opstillede partier svarer på seks spørgsmål om frie skoler.

16 17 for 3 imod

9.b fra Frederiksberg Privatskole diskuterede 16-års-valgret. SKOLERNES RANGLISTER

24 Så klar som blommegrød

Ministeriets sociale rangliste fortæller helt andre historier, end den ministeren efterlyser. PRØVEFRI SKOLER

26 Prøvefri skoler tester også Nærmest falsk varebetegnelse, siger konsulent bag undersøgelse. KREDSINDDELING

28 Foreningen skal tage stilling til sig selv Foreningen diskuterer om kredsene skal ændres.

REDAKTØREN MENER

De frie skoler er til at dreje på Meget er usikkert op til valget den 15. september, men et står rimelig fast: Uanset om den kommende undervisningsminister hedder Lund Poulsen eller Antorini eller noget helt tredje, vil de frie skoler også i fremtiden være en af de knapper, politikerne vil føle sig fristet til at dreje på, når der skal findes penge, og når det kniber med at skabe løsninger, som styrker folkeskolen. Kan man skrue ned for de frie skolers succes, kan det jo altid læses som fremgang for folkeskolen, som både Lund Poulsen og

Antorini omklamrer med de evalueringer, Pisa-undersøgelse og nationale test, som helt sikkert bliver genvalgt. Og det er endnu noget af det særlige ved dette valg: Mens de ideologiske fronter trækkes skarpt op på det økonomiske område, er det svært at finde profiler på uddannelsesområdet. Der er nuancer i holdninger til begrænsninger, besparelser og kontrol,men hvor er de offensive og visionære bud? Vi dækker valget side 4-12. Thomas Kehlet, redaktør

I hvert nummer KORT OG GODT I AJOUR KORT OG GODT II KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD/AJOUR ,AJOUR STILLINGER DEBAT KOLOFON NAVNLIGT FORENINGEN MENER FORSIDE LLUSTRA

14 27 30 31 32 33 34 34 36 37 38 39

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

FOLKETINGSVALG Af Mikkel Hvid ·mhv@frieskoler.com

De frie skoler er på valg Repræsentanterne for de frie skoler har flere ønsker til et kommende folketing

»V

i har brug for en ny regering, som vil revurdere skolernes økonomiske grundlag«, kommer det både klart og hurtigt fra efterskolernes formand, Troels Borring, da Frie Skoler ringer og spørger repræsentanterne for de frie skoler, hvilken betydning folketingsvalget vil, kan og bør have for de frie skoler. Og for Troels Borring er det afgørende, at en ny regering vil kaste et blik på skolernes økonomiske situation. Og så ønsker han sig en regering, som vil lægge sig i selen for, at det også bliver attraktivt at bo i Udkantsdanmark. »I øjeblikket oplever vi en bevægelse fra randområderne mod de store byer, og det gør det meget svært for efterskolerne i for eksempel Vest- og Nordjylland«, siger Troels Borring.

Politikken stod i stampe Kurt Ernst, formanden for Danmarks Privatskoleforening, ønsker en regering, som vil sætte gang i de nødvendige skolereformer. De sidste mange måneder er der ikke rigtig sket noget afgørende nyt på skoleområdet, mener han. »Det har været noget underligt skuespil, det vi har været vidner til, og det er ærgerligt, for sektoren har virkelig brug for langsigtede og brede løsninger, så vi kan få ro om grundskolen«. Og så ønsker Kurt Ernst sig en regering, som vil sikre de frie skoler det frihedsrum, som gør det muligt for dem at være et reelt pædagogisk alternativ til folkeskolen. »Uden friheden bliver vi bare et ubetydeligt halehæng«, siger han. Endelig håber Kurt Ernst, at en ny regering vil sikre en

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

fornuftig økonomisk balance mellem folkeskolen og de frie skoler. »Jeg kender vilkårene, så jeg vil ikke stå og kræve en masse ekstra bevillinger til de frie skoler. Men det er vigtigt, at regeringen sikrer en fornuftig økonomiske balance mellem de frie skoler og folkeskolen«.

Friskolemand hepper på folkeskolen Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen, er enig i, at de frie skoler har noget på spil ved valget. Alligevel sætter han en styrket folkeskole øverst på sin ønskeliste til en kommende regering. »Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er de frie skoler afhængige af, hvordan det går i folkeskolen, og de sidste mange år har politikerne behandlet folkeskolen skidt. Det fyger om lærernes ører med regelændringer, og der er ingen tydelig skolepolitisk kurs«, siger han. Desuden krydser de frie læreres formand fingre for, at en ny regering vil sikre bredde, solide og fremadrettede aftaler om folkeskolen og på den måde give lærerne arbejdsro. »Hvis der er et sted, hvor vi ikke har brug for blokpolitik, så er det på uddannelsesområdet«, siger Arne Pedersen.

Sæt skolerne til debat Dansk Friskoleforening er allerede valgkampsparat. På foreningens hjemmeside lå der tre dage efter at valget blev udskrevet, et brev fra formanden, Ebbe Lilliendal, hvor han opfordrede medlemmerne til at sætte de frie skoler på den politiske dagsorden.

Opfordringen ledsages af et pdf-dokument med en række spørgsmål, som læserne kan stille til de lokale kandidater. »Det er vigtigt, at de frie skoler bliver synlige i valgkampen, og det sker kun, hvis vi stiller spørgsmål til kandidaterne og rejser de spørgsmål, som betyder noget for os«, siger Ebbe Lilliendal. Friskoleforeningen stiller i dokumentet, som man kan downloade fra hjemmesiden, syv spørgsmål til folketingskandidaterne. De går blandt andet på forældrenes ret til og muligheder for at oprette frie skoler, når kommunen lukker små, lokale folkeskoler og på specialundervisning, hvor de frie skoler ikke får støtte, der kan sammenlignes med folkeskolen.

Kom med dit bud Formanden for Lilleskolerne, Søren Hansen, håber, at vi får et folketing med politikere, som tør tænke grundskolen ud fra andre kriterier end dem, som styrer den aktuelle skolepolitiske diskussion. »Jeg savner politikere, som tør give et bud på, hvad vi har brug for i fremtiden, i stedet for bare at tale om en skole, der ligner den, de selv gik i«. Og det er det, der præger de sidste mange års skolepolitik, mener lilleskoleformanden: manglen på visioner og politisk mod: »Ranglister og evalueringer af det, man kan måle og veje, betyder, at vi hele tiden kommer til at diskutere skolen af i går, i stedet for at rette blikket fremad«. n

Fem skarpe fra de frie skoler

Hvis du kan stille politikerne et spørgsmål som afgør, hvor du sætter din stemme, hvad vil du så spørge om? Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening: »Vil du arbejde for, at de frie skoler får samme muligheder for at tilbyde fritidsordninger som folkeskolen har, så de kan lave heldagsordninger og pasning, i månederne før barnet begynder i skolen?« Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening: »Hvordan vil du sikre de frie skolers frihed?«. Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening: »Hvordan vil du sikre den økonomiske balance mellem folkeskolen og de frie skoler?«. Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen: »Hvordan ser du efterskolernes rolle i forbindelse med at løfte et samfundsmæssigt ansvar?« Søren Hansen, formand for Lilleskolerne: »Hvordan vil du politisk og ressourcemæssigt sikre en skole, som sørger for, at vi får de sidste 25 procent med på bussen mod fremtiden?«.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Valgkampen er i gang. Vi spørger partiernes uddannelsespolitiske ordførere om frie skoler

Vil du gøre noget ved det, hvis det viser sig, at genopretningspakkens beskæringer i tilskud til efterskoleophold betyder, at langt færre unge kommer på efterskole?

MARIANNE JELVED (R) »Ja, �� og de fire oppositionspartier har aftalt, at de vil annullere de besparelser, som VKO's såkaldte genopretningspakke indeholder på uddannelse og forskning«.

VILLUM CHRISTENSEN (LA) »Ja, helt bestemt. Som modellen er skruet sammen, ser det meget ud, som om man bliver beskåret to gange«.

MARLENE HARPSØE (DF) »Så er det en ny situation, som jeg vil overveje til den tid. Men skal jeg prioritere, og det skal man som ansvarlig politiker, mellem for eksempel svage ældre og syge og så en forhøjelse af tilskud til efterskoleophold, så vælger jeg førstnævnte«.

CHARLOTTE DYREMOSE (K) »Det kommer an på, hvem der ikke kommer på efterskole og hvorfor. Vi ser gerne, at færre tager 10. klasse og flere 9. klasse på efterskole. I det hele taget ser vi gerne, at 10. klasse målrettes dem med særlige behov, mens alle andre går videre til en ungdomsuddannelse«.

PERNILLE VIGSØ BAGGE (SF) »SF har sammen med S givet håndslag på at ville tilbageføre de penge, der blev taget fra de frie skoler i forbindelse med VKO's genopretningspakke«.

CHRISTINE ANTORINI (S) »Vi har stemt imod regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringer på uddannelsesområdet og vil annullere besparelserne i en ny S-SF-regering. Det gælder også efterskolerne. Men vi vil bruge muligheden for, at pengene kan sættes i spil på en smartere måde, for eksempel i forhold til fripladser og nedsat forældrebetaling«.

PETER JUEL JENSEN (V) »Der er ingen tvivl om, at når det bliver dyrere at sende unge på efterskole, vil det kunne mærkes på optaget. Jeg ville gerne gøre noget ved det, hvis jeg kunne finde pengene andre steder. Men alle bliver nødt til at bidrage til at genoprette den danske økonomi, det tjener alle både på langt og kort sigt«.

JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN (ENH.) »Enhedslisten har hele vejen igennem været modstander af nedskæringerne på efterskolerne og vil arbejde benhårdt for, at flere unge får mulighed for et efterskoleophold«.

PER ØRUM JØRGENSEN (KD) »Absolut. Kristendemokraterne har allerede haft held med til at forbedre tilskuddene i forhold til, hvad regeringen havde tænkt sig, såvel som tilskuddene til de unges transport til skolen«.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Illustration Llustra

Har samfundet råd til, at unge, som er fagligt parate til gymnasiet, vælger først at tage 10. klasse på efterskole? VILLUM CHRISTENSEN (LA) »Ja, det bør vi have. Det er jo ikke alene et spørgsmål om at forberede til gymnasiet«. CHARLOTTE DYREMOSE (K) »Nej, de bør tage 9. klasse på efterskole og så komme videre til en ungdomsuddannelse«. CHRISTINE ANTORINI (S) »10. klasse er et godt tilbud for unge, der har forskellige grunde, fx faglige eller modenhedsmæssige til et ekstra år før gymnasiet eller erhvervsuddannelsen. Husk, at friskoler og efterskoler også skal motivere unge til en erhvervsfaglig vej, som dette spørgsmål viser, man nogle gange glemmer«. JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN (ENH.) »Ja. Et efterskoleophold er for mange unge en helt unik oplevelse, der er med til at udvikle dem personligt. Uddannelse handler om andet og mere, end der umiddelbart kan aflæses på den danske bundlinje. Vi bør også forbedre tilskudsordningerne, så flere har mulighed for at sende deres børn på efterskole, og der er behov for en aktiv oplysnings- og støtteindsats blandt de forældre, hvor der ikke er tradition for at sende børnene på efterskole«.

MARIANNE JELVED (R) »Ja, det er en reel valgmulighed i dag, og det skal det fortsat være. Kravene til de unge er i dag mega meget større, end de var for forældrene og bedsteforældrene. Så giv dem dog den tid«. MARLENE HARPSØE (DF) »Det skal vi tage os råd til. For det handler ikke kun om faglighed, men også om modenhed. Unge skal forsat have mulighed for at blive mere modne og bedre i stand til at træffe uddannelsesvalg. Det er jo også derfor, at efterskolerne er så efterspurgte«. PERNILLE VIGSØ BAGGE (SF) »Ja så afgjort! Flere undersøgelser, og en kommende fra EVA, viser, at unge med 10. klasse klarer sig hurtigere gennem uddannelsessystemet, så 10. klasse er en rigtig god samfundsinvestering«. PETER JUEL JENSEN (V) »Umiddelbart nej. Vi har i forvejen relativt få år på arbejdsmarkedet, men hvem kan vurdere, om man både fagligt og socialt er parat?«.

PER ØRUM JØRGENSEN (KD) »Ja, for det giver en varigt mere moden tilgang til gymnasiet, andre uddannelser og mange af voksenlivets udfordringer, hvorved man bliver lykkeligere, og nationen bliver stærkere«.



F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011



Oplever du frie grundskoler som pædagogiske og holdningsmæssige alternativer til folkeskolen, eller ser du dem som privatiserede folkeskoler? VILLUM CHRISTENSEN (LA) »Jeg oplever de frie grundskoler både som vigtige alternative pædagogiske tilbud, og som mere selvstændige og dermed frie og ansvarliggjorte skoleformer«. CHARLOTTE DYREMOSE (K) »Jeg oplever, at begge dele findes. Og jeg sætter stor pris på de første to kategorier, mens jeg finder, at den sidste kategori er en falliterklæring for folkeskolen«. CHRISTINE ANTORINI (S) �� »Der er desværre stor forskel. For mange fungerer som en folkeskole uden at gøre sig umage med at være et alternativ. Det er ærgerligt for hele friskoletanken. Også når folkeskoler laves om til protest-skoler med friskoleloven, fordi kommunen vil lukke en lille folkeskole«. JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN (ENH.) »Både og. Der findes mange frie skoler, der er pædagogiske og holdningsmæssige alternativer til folkeskolen, men der findes også frie skoler, der udelukkende oprettes, fordi den lokale folkeskole lukker som følge af nedskæringer. Og det har aldrig været tanken med de frie skoler. Det kan man imidlertid næppe bebrejde de frie skoler, men derimod den økonomiske politik, der medfører, at vores kommuner er så økonomisk presset, som de desværre er«.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

MARIANNE JELVED (R) »De er pædagogiske og holdningsmæssige alternativer. De forudsætter et forpligtende fællesskab af forældre som grundlag for den frie skole. De er en vigtig del af vores frihedskultur og traditioner, som også byder folkeskolen op til en ædel kappestrid om at holde skole for børn«. MARLENE HARPSØE (DF) »Jeg oplever dem som skoler, der giver forældre et alternativ til folkeskolen. Jeg ønsker ikke at sætte friskolerne i en enkelt ”boks”«. PERNILLE VIGSØ BAGGE (SF) »Der findes både privatiserede folkeskoler og holdningsskoler, og heldigvis er der et meget mangfoldigt udbud. Det er dog vigtigt at huske, at lov om frie grundskoler har sit ophav i tanken om, at forældre skal kunne vælge grundskoleundervisning efter holdning og overbevisning og ikke primært som fravalg af det lokale fællesskab«. PETER JUEL JENSEN (V) »Venstre har intet ønske om at privatisere folkeskolerne, så det må være pædagogiske og holdningsmæssige alternativer til folkeskolen. Noget, begge parter gerne skulle få udbytte af«. PER ØRUM JØRGENSEN (KD) »Frie skoler skal styrke den mangfoldighed, sociale kompetence, tolerance og dannelse i det hele taget, som danskere bør vokse op med. Det kræver små og forskelligartede enheder - ikke at folkeskolen blot plagieres i private rammer«.



ENDER NDSKAL ES U-LA BØRNEN

Konflikter, forsoning og venskab e k s i g a m De briller Q u i s t- M Af Carl

Fo t o s øller ·

Schytte Jørgen

Målrettet 1.- 4. klasse. Inddrager trinmål i flere fag bl.a. dansk og matematik.

Børnenes U-landskalender 2011 Årets u-landskalendermateriale ”De magiske briller” handler om børn i Sierra Leone – og om venskaber og mobning. Amie bliver drillet. Hun prøver at løse konflikten ved selv at drille tilbage – men det gør bare det hele værre! ”De magiske briller” lægger via mangfoldige aktiviteter op til arbejde med trivsel og konfliktløsning i Sierra Leone såvel som i eget klasseværelse. Materialet, der er tilrettelagt så flere læringsstile tilgodeses, indeholder såvel fagfaglige som praktisk/musiske indgange til undervisning. De magiske briller består af • Elevbog • Arbejdshæfte til eleverne • Lærervejledning • Dvd med film fra Sierra Leone • Hjemmeside med masser af læringsspil. Et undervisningssæt med 30 elevbøger, 30 arbejdshæfter og 2 lærervejledninger koster 995 kr. Dvd med Nørd i Sierra Leone følger gratis med. Bøgerne kan også købes enkeltvis. Carl Quist-Møller har skrevet og illustreret elevbogen. Mikala Klubien står bag lærervejledning, arbejdshæfte, film og hjemmeside. Bøgerne er illustreret med fotos af Jørgen Schytte. Overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender 2011 går til Red Barnets arbejde med børn i Sierra Leone i Vestafrika. Bøgerne udkommer den 3. oktober 2011

Materialet kan bestilles på:

www.u-landskalender.dk



Er du enig i den holdning, at man politisk bør stille krav til elevsammensætningen på frie skoler? VILLUM CHRISTENSEN (LA) »Nej, absolut ikke. Så begynder vi jo netop at pille ved friheden og selvstyret, som vi finder helt centralt i skolesystemet«. CHARLOTTE DYREMOSE (K) »Nej. Men man bør politisk tilskynde til en blandet elevsammensætning også på de frie skoler«. CHRISTINE ANTORINI (S) »Vi synes, at friskolerne også skal påtage sig et socialt ansvar og leve op til kommunens overordnede børnepolitik på dette område. Det gør de selvejende daginstitutioner for eksempel i forhold til fordeling af elever med anden etnisk baggrund, og det bør der også tages hensyn til i friskolerne«. JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN (ENH.) »Ja. Jeg mener, vi har behov for en diskussion af, hvordan vi får flere frie skoler til at løfte et større socialt ansvar. Mange skoler gør det allerede, men vi skal have alle med. Det må være et rimeligt krav at stille, så længe en så forholdsvis stor del af finansieringen kommer fra skatteyderne«. MARIANNE JELVED (R) »Nej, det giver ikke mening, hvis de frie skolers elevsammensætning skal igennem en screening og opfylde en politisk fastlagt og centralt stillet elevsam-

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

mensætning. Derimod kan det offentlige have stipendier eller andre former for støtte til elever, der har brug for en anden skoleform end folkeskolen«. MARLENE HARPSØE (DF) »Nej. Det er godt, at egenbetalingen for forældre er indkomstreguleret, således at forældre med mindre indtægter har mulighed for at sende deres børn på efterskole. Dog finder vi det nærliggende, at de frie skoler tager større ansvar i forhold til integration«. PERNILLE VIGSØ BAGGE (SF) »Hvis frie grundskoler fremadrettet virker ekskluderende, er vi nødt til at sætte politisk fokus på, hvordan det IKKE må være den socioøkonomiske baggrund, der er afgørende for, om man kan gå i en fri skole. Hvis det viser sig, at alle børn som udgangspunkt har adgang til frie skoler, er der ikke brug for politisk regulering«. PETER JUEL JENSEN (V) »Nej, men det vil tjene de frie skoler af egen fri vilje at tage sociale hensyn. Og det er faktisk også det billede, vi ser i dag. Man tager et socialt hensyn«. PER ØRUM JØRGENSEN (KD) »Nej. Når en forældrekreds ønsker en skole med bestemte værdier, og det ikke bunder i intolerance eller udelukkelse af nogen, der vil det samme, skal staten ikke blande sig«.

Illustration Llustra

Hvorfor skal frie skoler have en frihed, som folkeskolen ikke har? VILLUM CHRISTENSEN (LA) »Fordi det er rimeligt, at der med større ansvar følger større frihed, ligesom hele grundtanken med denne frihed jo netop knytter sig til et ønske om en mere varieret skoleform«. CHARLOTTE DYREMOSE (K) »Forældrene skal have en mulighed for at opfylde undervisningspligten på en måde, som passer til deres holdningsmæssige og værdimæssige fundament, uden at det behøver være ved hjemmeundervisning. Samtidig kan de frie skolers alternative metoder være med til at inspirere til forbedringer i folkeskolen«. CHRISTINE ANTORINI (S) »Friskoleloven har en lang tradition tilbage til 1800-tallet og bygger netop på muligheden for at være et alternativ til statens skole. Det er adelsmærket for en friskole. Derfor er det ærgerligt, når friskolerne ikke lever op til at være et tydeligt alternativ«. JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN (ENH.) »Muligheden for at skabe andre former for skole end folkeskolen er vigtig og kan i mange tilfælde også være med til at inspirere og udvikle den fælles folkeskole. Men det er ikke kun de frie skoler, der har behov for frihed. Man burde fra politisk side have langt større tillid til de enkelte skoler frem for at lade mere og mere blive styret fra centralt hold – sådan som vi for eksempel ser det med de nationale test, afskaffelsen af gruppeeksamen og de standardiserede elevplaner«. MARIANNE JELVED (R) »Folkeskolen er den vigtigste kulturinstitution, vi har. Dens formål er flot: den er forpligtet til at give alle børn –

hvert og et – andel i den almene dannelse til frie, selvbestemmende mennesker og ansvarlige, medbestemmende borgere. Folkeskolen er ikke værdifri. Den er beskrevet ved lov. Det er så vigtigt, at der må være et alternativt valg for forældrene« MARLENE HARPSØE (DF) »Fordi friskoler netop er frie og private skoler i modsætning til folkeskoler, som Folketinget sætter overordnede rammer for. Man bør dog huske, at frie skoler jo ikke har ubetinget frihed«. PERNILLE VIGSØ BAGGE (SF )»Folkeskolen skal have større frihed, end den har i dag, og de frie skoler skal have frihed for at kunne sikre forældre deres grundlovssikrede ret til indflydelse på deres børns undervisning, og være værn mod en potentielt totalitær statsskole, som vi dog heldigvis ikke har i Danmark – endnu«. PETER JUEL JENSEN (V) »Jamen, �� folkeskolen skal også have mere frihed, men den frihed, de frie skoler har, er noget, man har tilkæmpet sig, og det forsøgs- og udviklingsarbejde, de frie skoler laver, kommer også folkeskolen til gode«. PER ØRUM JØRGENSEN (KD) »Fordi folkeskolen ikke har den, og fordi samfundet behøver begge skoletyper. Staten skal ikke bestemme alle værdier, som børn opdrages til - lige så lidt, som frie skoler af speciel observans bør have monopol i et lokalområde«.



F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Er det staten eller forældrene, som skal bestemme, hvad eleverne skal lære?



VILLUM CHRISTENSEN (LA) »Børns skolegang er i langt højere grad et mellemværende mellem skole og forældre, end et mellemværende mellem staten og forældre«. CHARLOTTE DYREMOSE (K) »Det er en kombination. Staten skal opstille nogle retningslinjer, som sikrer, at alle lærer nok til at kunne klare sig videre i livet. Men det er forældrene, der bestemmer, hvordan barnets undervisningspligt bliver opfyldt«. CHRISTINE ANTORINI (S) �� »Folkeskoleloven skal sætte rammerne for, hvad eleverne skal lære, udmøntet i fælles mål og trinmål. Uanset om børn går i folkeskole eller friskole, om de bor i Hjørring eller Hørsholm, skal de have de fornødne faglige, personlige og sociale kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse derefter«. JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN (ENH.) »Det er fornuftigt, at man fra samfundets side definerer nogle brede rammer for, hvad børn skal lære i skolen, men det skal naturligvis ske i samspil med skoler, lærere, forældre og elever. Derudover burde man i langt højere grad end i dag have frihed til at bestemme, hvordan de givne læringsmål nås – i den enkelte kommune, på den enkelte skole og for den enkelte elev«.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

MARIANNE JELVED (R) »Staten har ansvar for den offentlige skole og skal stille krav om fag og formål og mål for arbejdet. De frie skoler skal leve op til det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. De frie skoler skal også opdrage og danne eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Hvad der skal til og hvordan, det er op til den frie skole«. MARLENE HARPSØE (DF) »Rent fagligt er det jo så at sige staten, der bestemmer og skal bestemme, hvad eleverne skal lære. Det faglige niveau skal være i orden på såvel friskoler som i folkeskolen« PERNILLE VIGSØ BAGGE (SF) »Det er en skøn blanding. I et samfund som det danske lader man sit barn i stikken, hvis man nægter at overholde Grundlovens undervisningspligt, og det er ok, at staten siger, at alle børn skal lære at læse, skrive og regne. Diskussionen om, hvor detaljeret stat, forældre og skole hver især skal bestemme over undervisningen, er en sund diskussion«. PETER JUEL JENSEN (V) »I Danmark har vi undervisningspligt, ikke skolepligt. Samfundet har nogle klare forventninger til den viden, de færdigheder og de holdninger, der ligger bag undervisningspligten. Dette skal efterleves, men hvordan? - her har man muligheden for at skille sig ud«. PER ØRUM JØRGENSEN (KD) »Begge parter. Derfor er der regler for, hvad samfundet med rette kan forvente, at alle danskere undervises i, og resten er op til friskolen«. n

Dansk · 4.-6. klasse

(16046· BureauLUST.dk) FRS1-2011

Hverdagsliv i 50'erne Dansk - mellemtrinnet – flinke drenge og artige piger!

• Et unikt billede af livsformer og normsæt i tiden • Giver eleverne fordybelse og sammenhæng

I Der var masser af børn – om 1950’erne styrker elevernes danskfaglighed og historiebevidsthed. I 50’erne sagde man pænt ’tak for mad’ og adlød autoriteterne. Og så skulle man helst være som alle andre!

Se uddrag af bogen på alinea.dk

Den emnemæssige røde tråd er børneliv i den ’ideale’ kernefamilie, herunder legeliv, skoleliv, trafik og brug af massemedier. Men der er også kig på udsatte børns hverdag – dem på børnehjem og svagbørnskolonier.

Dansk i Midten er en vifte af materialer til 3.-7. klasse, der kan bruges uafhængigt af hinanden. Perioden om 50’erne kan fx læses sammen med eller i forlængelse af ’Der var forskel på folk - tiden omkring 1900’.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Kort og godt Arkivfoto Finn Nordfeld

Mens 10. klasse næsten holder stand, mister efterskolerne elever i deres 9. og især 8. klasser.

Efterskoler mister elever Se også side 31

41 års ubrudt fremgang blev brudt, da efterskoleforeningen offentliggjorde sin elevstatistik

7.697 unge mennesker pakkede kufferten og tog på efterskole efter sommerferien. Det er tre procent færre end i sidste skoleår, og dermed krymper efterskolerne elevtal for første gang siden 1970. Men formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, tager tilbageskridtet med stoisk roligt.

Undervis for et bedre liv

Unge lærere får ros - uddannelse får hug

Den danske designorganisation INDEX efterlyser frie skoler til sit nye program, Education designed to improve life. INDEX vil efteruddanne lærerne, så de med udgangspunkt i organisationens designforståelse og dens designværktøjer kan lære eleverne at få styr på deres eget liv og at løfte andres. Ifølge INDEX skal kreativitet og design have en social vinkel, og INDEX er derfor meget interesserede i at få kontakt til de frie skoler (www.indexaward.dk/undervisning). MHV

Læreruddannelsen er ikke god, men det er de lærere, den uddanner. Umiddelbart et paradoks, men ikke desto mindre konklusionen på en undersøgelse foretaget af Bureau 2000 på vegne af Politiken. I undersøgelsen er en fjerdedel af alle landets skoleledere blevet spurgt om deres syn på både læreruddannelsen og nyuddannede lærere, og her er der altså ros til de nyuddannede lærere og kritik af deres uddannelse. Kritikken af uddannelsen går blandt andet på, at de studerende på læreruddannelserne burde have flere under-

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

»Jeg synes, det er et ganske fornuftigt resultat, som viser, at efterskolerne stadig er en meget attraktiv skoleform«, siger han.

Se på sammenhængen Ifølge Troels Borring skyldes tilbagegangen tre faktorer. Genopretningspakken skabte til det sidste stor usikkerhed om prisen på et efterskoleophold. Finansloven gør efterskolen dyrere for især familier med mellemindkomster. Og så vokser konkurrencen fra de kommunale 10. klassescentre og andre, som har ladet sig

visningstimer og flere fag. Og at det er for nemt at komme ind. 53 procent af skolelederne er enige i, at det er et problem, at adgangskravene til læreruddannelsen er lempet, mens kun 12 procent er uenige. Men kritikken til trods er der altså generel ros til de nye lærere fra skolelederne. Eksempelvs fra Søren Gülich fra Fuglsanggaardsskolen i Virum. Til Politiken siger han: »Jeg er dybt imponeret over den indsats, de gør – de arbejder meget, længe og kvalificeret«, siger han. UAN

Antal elever Samlet kapacitet Tomme pladser Fyldt ved skolestart Mangler over 20 elever

2010/11 28.656 29.709 3,5 % 59 % 8 %

2011/12 27.697 29.509 6,1 % 43 % 15 %

Kilde: Efterskoleforeningens elevstatistik

inspirere af efterskolernes succes. »Vi er ikke længere de eneste på det marked, og det må vi lære at leve med«, siger efterskoleformanden, som fortsætter: »Vi må blive bedre til at gøre det klart, hvad vi som skoleform kan og vil«.

Mange mangler mange På grund af skolelukninger og tilpasninger udbyder efterskolerne i år færre pladser end i 2010/11. Alligevel vokser antallet af ledige senge på skolerne foruroligende. Seks procent af de pladser,

efterskolerne tilbyder, står tomme. Det tal er næsten dobbelt så højt som sidste års, og det er ikke rart, medgiver Troels Borring. Især ikke fordi statistikken viser, at mange skoler mangler rigtig mange elever. 15 procent af de 261 skoler mangler mere end 20 elever. Troels Borring frygter dog ikke en stormflod af skolelukninger. »Skolerne drives ansvarligt, og de er forberedt på situationer som den her – det er jeg sikker på«. MHV

Børn cykler

Amnesty International fylder 50 og inviterer elever fra 1. til 5. kl. til at deltage i en plakatkonkurrence. Plakatens budskab skal ramme beskueren lige i hjertet, vise værdien af menneskerettighederne, når de er opfyldt, og hvad rettighederne betyder for os, opfordrer organisationen. Eleverne kan lave grafik, kollage, fotografere eller male eller noget helt andet. Alt er tilladt. Plakaten skal være i A3 og i højformat og deadline er 14. oktober 2011. www.amnesty.dk. MLA

250 frie skoler har meldt sig til Dansk Cykelistforbunds Alle Børn Cyklerampagne. Den foregår fra 5.- 16. september, og opfordrer alle skolebørn til at komme til og fra skole ved hjælp af den tohjulede. Sidste år deltog over 100.000 børn i kampagnen, der med egne ord ”gerne vil være med til at udvikle glade og selvstændige børn, som lærer at passe på sig selv og andre”. Det er gratis at deltage i kampagnen. Tilmelding på www.abc-abc. dk. MLA

Foto Cyklisforbundet

Tegn, mal, tænk

FSL gav 35.000 kr. til Afrika Nu 12 millioner mennesker på Afrikas Horn er tørkeramte og mangler vand, mad og medicin som følge af den værste tørke i årtier. Frie Skolers Lærerforening støttede den danske indsamling til de nødstedte med 35.000 kroner, da indsamlingen kulminerede med DR og TV2’s Afrika Nu-indsamling. Foreningens hovedbestyrelse besluttede at støtte indsamlingen med de sidste 35.000 kroner af foreningens humanitære midler. FSL afsætter hvert år et beløb, i år 60.000 kroner, til humanitære formål, og egentlig skulle de resterende penge først være fordelt i september. »Men den helt usædvanligt alvorlige situation på Afrikas Horn gjorde, at vi valgte at bruge pengene nu«, siger FSL-formand, Arne Pedersen. Du kan se, hvordan du selv kan bidrage til indsamlingen, ved at gå ind på afrikanu.dk. Læs også mere om både indsamlingen og den humanitære katastrofe på DR’s temaside. UAN

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

FOLKETINGSVALG Af Iben Danielsen · redaktionen@frieskoler.com

17 for 3 imod 16-års-valgret 9.b fra Frederiksberg Privatskole i Rødovre diskuterede 16-års-valgret, aldersgrænser og ansvarlighed

e har blot været 9. b på Frederiksberg Privatskole i et par travle uger. Kun én i klassen har endnu rundet de 16 år. Faget Samfundsfag har handlet om den kolde krig og den forestående rejse til Berlin og så lidt om forberedelserne til klassens kommende efterårsudflugt til Folketinget som "Politiker for en dag". Det er lærer Lars Jakob Augustesens erfaring, at besøget i Folketinget rykker ved de unges tanker om politik og ikke mindst om politikerne og deres arbejdsindsats. Det er jo hårdt at søge flertal og kompromis for en sag, man brænder for.

Aldersgrænser til debat Og de unge brænder for tingene, for politik. 9. b vil gerne diskutere aldersgrænser. De vil gerne være med til at undre sig over, at man skal være 16 for at købe øl, og 18 år for at købe cigaretter. De har sikre meninger om den kriminelle lavalder, for det er umuligt at sætte alder og årstal på forbrydelser og forbrydere. Og ikke mindst undrer de sig over, at nogle kan bestemme, at voksne mennesker ikke må gifte sig, før de er 24 år, selv om myndighedsalderen er 18 år.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Foto Henning Hjorth

9.b har meninger, de har tænkt over tingene, men de vil ikke stemme for alvor.

Afstemning 3 for, 17 imod Ved en håndsoprækning sådan en sen onsdag eftermiddag på skolen i Rødovre er der tre ud af klassens fremmødte 20 elever, der faktisk synes, 16-års-valgret kunne være noget for dem. Valdemar Hyldgaard mener, det kunne være fedt. Mikkel Jacobsen synes, det ville give et bredere billede på politik med 16-års-valgret, mens Sandra Heile Bang synes, det kunne være en god idé, at 16-årige fik stemmeret, for så ville de unge interessere sig mere for politik og gå ind i det. Stillet over for fem argumenter (se boks) for 16-årsvalgret, som Dansk Ungdoms Fællesråds valgretskomite er kommet frem til, engagerer de fleste af klassens elever sig ivrigt i debatten. Peter Roed siger: »De unge har ikke begreb om politik, jeg tror mere, de ville vælge til egen fordel end for hele samfundet. Når man er 16 år, så vil man stemme ligesom sine forældre«.

»Det kunne godt være jeg kunne stemme«, siger Valdemar Hyldgaard (med gul kasket), »men jeg gider ikke, det kræver for meget, og hvis jeg bare valgte som mine forældre, så ville det være snyd«.

Sandra Heile Bang er mere i tvivl: »Jeg ved ikke, om de unge vil gøre, som deres forældre gør, men det er dem, altså forældrene, vi diskuterer politik med«. Emilie Jensen slår fast: »Jeg har ikke en idé om, hvad jeg ville stemme, hvis jeg skulle!«.

ansvaret: »Der er ikke så mange unge, som sætter sig ind i det. De sidder jo ikke så meget og ser tv. Hvis unge skal interessere sig for politik, så skal det serveres på en anden måde, inde på Strøget med sjov og ting«, siger han.

For stort et ansvar

Efter debatten prøver vi igen at måle stemningen for 16-årsvalgret i Frederiksberg Privatskoles 9.b med en håndsoprækning. Det er igen 3 mod 17, men der er en ny blandt tilhængerne, og en har fortrudt sin holdning. Line Glade fortæller, at hun har tænkt, at hun ville interessere sig mere for politik, hvis hun faktisk kunne stemme. »Jeg ville undersøge mere, hvorfor tingene er, som de er, og jeg ville arbejde på at finde min egen mening«, siger Line Glade. Valdemar Hyldgaard, som før var for 16-års-valgret, har ændret mening. »Det kunne godt være, jeg kunne, men jeg gider ikke, det kræver for meget, og hvis jeg bare valgte som mine forældre, så ville det være snyd«, siger han.

Der er forskel på folk og deres holdning til politik, mener mange i klassen. Men hvor Mikkel Jacobsen synes, det er helt i orden, at teenagere stemmer for at få deres vilje og få de ting igennem, de gerne vil have, så mener Jonathan Sinius Tofft, at ældre er bedre til at tænke ud over deres egen alder. Sandra Heile Bang er ikke enig: »For gamle tænker på sig selv, de behøver ikke andet, de bliver jo ikke unge igen, mens unge må vælge og tænke på, at de bliver gamle på et tidspunkt«. Julie Winkel er en af dem, som mener, at valgret til unge vil være for stort et ansvar. »Bare fordi de vil kunne vælge, så interesserer det jo ikke mere. Så skulle man tale meget mere politik i skolen og i fjernsynet«, siger hun. Også Casper Tobiesen bliver helt træt af at tænke på

Min egen mening

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Lærer Lars Jakob Augustesen er ikke i tvivl efter debatten. Han ville med ro i sindet sende sin 9. klasse til valgurnerne ved næste valg, hvis valgretsalderen var 16 år.

FAKTA HISTORIEN Danmark har haft 18-års-valgret siden 1978. I den første udgave af Grundloven fra 1849 hed det, at enhver uberygtet mand, med indfødsret, når han har fyldt sit 30’te år kan stemme. De, der ikke måtte stemme, var de 5 F'er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige! I 2011 er der ikke nogle folketingspolitikere i Danmark, der for alvor har taget 16-års-valgret på deres agenda.

FEM ARGUMENTER FOR 16-ÅRS-VALGRET Foto Henning Hjorth

Der er ikke noget galt i, at unge er påvirkelige og ændrer holdning, mener Mikkel Jacobsen: »I politik må det da være et ekstra kort på hånden, at hvis man har en god sag, så er de unge nemmere at overtale«, siger han. Lærer Lars Jakob Augustesen er ikke i tvivl efter debatten. Han ville med god samvittighed og ro i sindet sende sin 9. klasse til valgurnerne ved næste valg, hvis valgretsalderen var 16 år. »Vi skulle naturligvis klæde de unge bedre på i skolen og satse på at undervise i politik på et helt andet plan, men som det er nu, så har de unge jo deres meninger, og de har gjort de første erfaringer med politiske forhold«.

16-årige vil ændre mediebilledet Det Lars Jakob Augustesen finder interessant er, hvordan politikken ville ændre sig med en ny valgretsalder: »Hvis det blev vedtaget, at 16-årige kunne stemme, så tror jeg, at partierne ville fokusere mere på den gruppe. Så havde de pludselig mange, tusindvis af nye vælgere mellem 16 og 17 år. Det ville da helt sikkert ændre mediebilledet, og de historier, de tog frem, ville nok fokusere på unge på en ny måde. Flere af de unge ville for alvor komme til at interessere sig for politik. Især kommunalpolitik kunne man godt motivere unge til at deltage meget mere aktivt i, hvis de kunne stemme. I det kommunalpolitiske er der områder, de unge har direkte interesse for, for eksempel skoler og på fritidsfronten«, siger Lars Jakob Augustesen.n

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

• Når unge på 16 og 17 år er gamle nok til at betale skat og komme i fængsel, er de også gamle nok til at være med til at bestemme! • Det er noget vrøvl, at unge er lette ofre for politisk propaganda eller bare vil kopiere forældrenes stemme. Hvornår har vi sidst hørt om teenagere, der gør præcis , som deres forældre siger? • Der er en begyndende demokratisk skævvridning i gang. I takt med at aldersgennemsnittet stiger, vil unges stemmer fylde mindre, og så risikerer vi, at den politiske debat bliver ”gammel” og kun handler om spørgsmål om efterløn og hjemmehjælp. • Sænkes valgretsalderen, vil 16-årige være motiveret for politiske spørgsmål og demokrati, de unge vil leve op til det ansvar, de får. • Den kriminelle lavalder er på 14 år. Den seksuelle lavalder er 15 år. Studerende på SU er afhængige af deres forældres økonomi frem til de er 20 år. Du må køre knallert som 16-årig. Der er aldersgrænser for køb af cigaretter og sprut, ligesom du er udelukket fra visse film efter en alderscensur, og så er der 24 års reglen, hvor unge må flytte uden for Danmark, hvis de gifter sig med en fra et andet land, inden de er fyldt 24 år. Kilde: duf.dk – Dansk Ungdoms Fællesråds valgretskommissionen. http://duf.dk/maerkesager/valgret_til_16_aarige/

NORGE

I september er der kommunalvalg i Norge. I 20 kommuner forsøger man denne gang med 16-års-valgret. Der er i alt 128.000 nordmænd på 16 og 17 år. Hvis alle ville stemme, vil det udgøre 4,3 % af de stemmeberettigede. Faktisk viser nye norske undersøgelser, at flere partier nu går ind for at nedsætte valgretsalderen til 16 år efter tragedien på Utøya. Norske valgforskere påpeger, at terrorangrebet mod Norge vil mobilisere ungdommen politisk.

Spændende materiale, der kommer godt rundt om indholdet i Fælles Mål 2009

Så er det sagt: Det virker!

Rigtig god sammenhæng mellem bog og iwb/net-del

Dejligt at læsebogen handler om et genkendeligt univers

Eleverne kommer til at slås om at arbejde ved IWB-tavlen

Det bliver spændende at prøve evalueringssiderne sammen med eleverne

Den er blevet flot! - superide at lade læseog arbejdsbog være et Skrivebogen er fed, lærerens bog er fuld af gode ideer til undervisningen

Smart med de forberedte tavler, så behøver jeg ikke selv at tegne

Jeg finder bogen velegnet til tosprogsundervisning

Enhedspris

35,ex. moms

DigTEA.DK - Høj faglighed - Fleksible it-muligheder - Lave priser Se alle materialerne på digtea.dk

FARVEL Af Lars M酶ller 路 redaktionen@frieskoler.com

Et nyt liv uden dagsorden Kirsten Nielsen, FSL's sekretariatetsleder og omdrejningspunkt, stopper 16. november

Foto Martin Dam Kristensen

F R I E S KO L E R N R . 2 路 5. S E PT E M B E R 2011

vil tyn tE nedu nedrosgad S ekretariatschef Kirsten Nielsen står på trappen og taler i telefon. Hun viser med armen, at vi skal hen ad gangen. »Jeg bliver lidt fraværende, Iben, jeg skal lige servere kaffe og byde velkommen til en journalist, der er kommet«, siger Kirsten Nielsen i telefonen, alt imens hun viser ind på sit kontor, angiver en plads og skruer termokanden til hæld. Med en venlighed runder hun samtalen af, drejer hovedet mod gæsten og spørger, inden hun hælder op: »Eller vil du hellere have te, det har vi også?«. Sekretariatschefen er vant til at tage hensyn til flere mennesker på en gang. Som nu til det medlem i telefonen, der begejstret fortalte, at hun endelig har fået pension og fleksjob, og til journalisten, der skal skrive om hende i anledning af, at hun går på pension, efter 21 år i fagforeningens sekretariat. Sådan er Kirsten Nielsens opmærksomhed delt: mellem medlemmerne derude og sekretariatet herinde. Sådan har det været, siden hun blev ansat som faglig sekretær i 1990, og sådan er det selv nu, i hendes sidste måneder på jobbet.

Alle har krav på hjælp Kirsten Nielsen har arbejdet 14 år som folkeskolelærer, så hun kender virkeligheden i klasseværelset. Hun blev snart valgt som tillidsrepræsentant og fortsatte det faglige engagement i kredsbestyrelsen i Danmarks Lærerforening. Det var den kombination, der kvalificerede hende til jobbet i Frie Grundskolers Lærerforening i 1990. Som faglig konsulent lærte hun de frie skolers og lærernes mangfoldighed at kende , og hun fortsatte medlemskontakten, da hun efter seks år blev chef for sekretariatet. Selv efter fusionen til Frie Skolers Lærerforening og opbygningen af et stort fælles sekretariat, har hun fulgt sine gamle sager til dørs. Som nu sagen med Ibens fleksjob. For hende har det aldrig været et problem, at medlemmerne kun ringer til fagforeningen, når de er oppe at køre over et eller andet som problemer med lønnen, eller endnu værre, har samarbejdsproblemer, stress eller er alvorligt syge.

»Jeg tænker altid på, hvordan vi kan hjælpe det menneske«, siger hun og uddyber: »Har medlemmet brug for krisehjælp, eller er det snarere skolen, der har brug for ledelseshjælp? Måske vil det være bedst for medlemmet at finde et andet job. I afskedigelsessager handler det om, at medlemmet får størst mulig kompensation eller en efteruddannelse, der kan hjælpe til at få et liv uden for skolen. Nogle blomstrer op, når de kommer til et nyt sted«, siger hun.

Kirsten kigger tilbage Kirsten Nielsen brugte de samme evner, da hun byggede fagforeningens sekretariat op fra fem ansatte for 20 år siden til nu 40 fusionerede medarbejdere, der er specialiseret i alt fra jura og sociallovgivning til forhandlingsteknik og arbejdsmiljø. På spørgsmålet om, hvad det er, hun er god til som chef, svarer hun meget embedsmandsagtigt: »Jeg har været med i forhandlingerne inden for alle områder. Så jeg er aldrig i tvivl om, hvad grænsen er for, hvad vi kan kræve«. Andre siger om hende, at hun er empatisk og rummelig. Selv siger hun, at det nok er, fordi hun er det midterste barn. Og så er hun god til at lytte, det har hun lært som lærer. Men det er jo ikke gjort med, at hun selv er empatisk og rummelig. Som chef blev det hendes ansvar, at de ansatte hjælper medlemmerne ligeså overskudsagtigt og optimistisk, som hun selv gør det. »Vi har nogle superdygtige medarbejdere, der kan selv. Men en vigtig opgave for mig som chef er at give dem hjælp og sparring, så de undgår at blive revet med af det stress-niveau, der tit er i den anden ende«, siger hun. Det er vigtigt ikke at blive opslugt af arbejdet. Derfor organiserer hun gerne kollegialt samvær om alt andet end arbejdet – fra DHL-stafet til fester. »De skal lære sig teknikker til at lukke det svære ude og det sjove ind. Og de skal lære at mærke efter, hvad de selv har brug for«, siger Kirsten Nielsen, der selv dyrker meditation og F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

ror kajak og går på Folkeuniversitetet.

Kirsten kikker frem Foreningen står midt i en debat om forandringer, og det er nødvendigt, mener Kirsten Nielsen. Også selvom »hele huset bobler og udvikler sig«, som hun udtrykker det. Hovedbestyrelsen har sat en evalueringsproces i gang, og hvad der skal komme ud af den, vil Kirsten Nielsen helst ikke sige noget om. »Det har hovedbestyrelsen helt styr på. Og jeg skal jo heller ikke gøre det sværere end nødvendigt for min efterfølger«, siger hun, men alligevel på en af de store udfordringer: »Medlemsundersøgelser giver os meget ros for at reagere hurtigt og være meget tilgængelige, og vi får meget sjældent kritik fra medlemmerne. Men det kan godt blive en sovepude. Vi må finde ud af, hvordan vi vedligeholder og udvikler den service«, siger hun. Kirsten Nielsen er bekymret over, at hun det seneste par år har oplevet medlemmer, der melder sig ud med den begrundelse, at det er for dyrt at være med. Ikke mange, men nok til at hendes panderynker reagerer. »Tidligere var fagforeningen båret af nærhed og identitet foruden usikkerheden i ansættelsesformen. Måske skal vi styrke nærhed og identitet ved at styrke tillidsrepræsentanterne. Vi skal fokusere mere på at lære dem at være talsmænd, der skaber engagement, også for fagforeningen. Vi skal lære dem noget mere af alt det, vi kan her på sekretariatet, om lønforhandlinger og psykisk arbejdsmiljø og samtaleteknik«, funderer hun. »Fusionen for fem år siden gav en masse energi i huset. Alle fik nye kollegaer, og det gav sekretariatet et vældigt løft. Nu trænger der til at ske noget igen, så det er godt, der kommer en ny leder af sekretariatet«, siger hun. Hvilken fornyelse sekretariatet trænger til, synes hun ikke en 65-årig skal komme med. Men en af hendes medarbejdere har foreslået en ny måde at holde møder på, og det optager hende. »Alle vores møder er per definition beslutningsmøder, med dagsorden, emner og punkter. Vi binder en masse energi i den KommuniKationspolitiK kultur, måske var det bedre, at vi gjorde det modsatte og ikke på skoler nødvendigvis skulle beslutte noget, men bare kaste nyt lys ind over arbejdet«, siger hun. »Hele mit professionelle arbejdsliv har været bundet op af dagsordener og referater. Jeg satser på, at livet også kan leves uden en dagsorden«. Hun glæder sig til for første gang i 40 år at få rigtig fritid, hvor hun ikke skal andet end at læse, efteruddanne sig, passe børnebørn og måske arbejde med noget helt andet.

HAR DU STÆR I KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om barsel og adoption. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Snakker I kommunIkatIon på Skolen?

guide til en god start

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Efterskrift Senere på dagen kom der to buketter roser i orange, pink og hvide farver fra Iben, en til Kirsten og en til socialrådgiveren Mette . n

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Hent inspiration i FSL's folder om kommunikationspolitik på skoler. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

KommuniKationspolitiK på skoler guide til en god start

Annonce

Gode solide systemer til den rigtige pris Indblik og udsyn

Historie

– historie for 5.

klasse

Indhold i histor ie for 5. klasse : Middelalder • Renæssance

Thomas Meloni Rønn

”Indblik og udsyn” i grundskolen til er et system, der udfordrer elevern spændende historie e og hjælper lærere indføres elevern e i historie, historis timer. Gennem arbejdet med systemet sammenhængsforståel ke problemstilling til deres egen hverdag se, og de lærer at perspektivereer, historisk metode og historiske begiven . heder Serien medtænker en række nye teknolo og netbaserede gier som fx Interac materialer. På den tive White Boards måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter kanonpunktern Fælles Mål 2009 e. Til og har fokus på ”Lærerens håndbo grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbo baggrundsviden g” indeholder – ud over metode g”. og en omfattende – også en lang række aktivitetsark.

historie for 5. klasse

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis nye historiesystem. Systemet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Indblik og udsyn -

I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede Hvornår faldt Danma for mange år siden. rks flag ned fra himlen? Hvorfor en dansk konge blev sørøver ? Hvem var dronnin g Margrete den 1.? Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danma Alt dette, og meget rk? mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indblik og udsyn Middelalder og renæs sance

Historie for 5. klasse

sTenalder, deT gaMle

978-87-92505-17-

www.meloni.dk

Samfundsfag

Husk 9mm til ryg

“Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger.

Billedkunst “Billedkunst i skolen” er et nyt, banebrydende og inspirerende lærebogssystem til billedkunst. De mange inspirerende, velskrevne og eksemplariske undervisningsforløb tilbyder styring og støtte for billedkunstlæreren til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen i billedkunst.

der reGn veJeG Mark rød M forår find frø Medicin r Grene Mul dninG reGnor d fruGt urte Bark kunstGø tøvninG træGrænsen aks e efterår van ældende natur vinter et nåle Bes ilt forureninG Mster ruG løvf l BreGner fredninG skel ad sukker stænGel saur fuG r træer dino er kronBl PaPi æBl de der soMMer Hus sPa r Mose karGræs driv ater Mide l lerJord HøJl BreGner k Havre toM Busk BJerGe BloMkåKLA SSE skov fuGl Mar Mer vulkaner ilt 1. FOR er soMMerfuG Ge Græs G landMand icid soM Pest ntræ k Mar orter Gra G Busk BJer rd vandinG tråfork dyrknin groth Mand skov eskov MuldJo erødder lars KLASSE 1. ftekanter BøG Grænsen Busk aks Gul Brød Pære GødninG land ter Bark ruG inG træ stråforkor Bestøvn forureninG and Muskler fuGl Mark system, der udstænGel ilt …” er et nyt D Y ndv n aks skov dinosaur Gru lad sukker i grundskoR ord træGrænse g hjælper lærere sPa Medicin eG PaPir træer de frø d lerJ . l r Mul gstimer Mkå naturfa G ter r Grene ndendeMide nter ilt Blo d fruGt urte vinter Bark kunstGødnin van s ele- dPla van Mer indføre t rår soM efte ræ inG med systeme e natur ng samt d Gro Hvede tankega nåle Bestøvn l Jor belig løvfældend ter Plan Gdenska ninG skelet nGe elige forklarinBloMster ruG aturvidenskab l BreGner freder kronBlad sukker stæ Pat tændstikker Jkan soMMerfuG æBl ænomener. sPade r Pesticider fiBe Græs drivHus Havre toMater Mider Ge Blad l teknologier r nye BJer Mkå k række k Blo en er rede G Bus knin v fuGl Mar netbase ogdyr dPlanter ilt Boardsr Whitedde er erø landMand sko soMMer van temaer i Mark Pesticid G udvider emner Pæroge GødninG stråforkorter Grantræ rd vandinG rød knin eskov MuldJo Muskler erødder dyr ndvand Gru ninG ftekanter BøG Grænsen Busk aks Gul et arbejdsGød e Pær er der udarbejdetnaturPark Grø d inG træ ruGBrø ler rtof erens håndbog. et nåle Bestøvn stænGel ilt forureninG r Grundvand Muskler emner: ninG skel fred reholder til 1. klasse flg. nBlad sukker de PaPir træer dinosau der reGn veJDin erd, kro ns værkste us æBl eG Mark rød r sPa g, Hr. Sørense rivH toMater Mide r Grene Muld frø Medicin dninG reGnorM forår finl. Mark Havre urte stGø nsen aks vand fruGt er Bark kun inG træGræ vint r tøvn natu ede efterår Bes e ureninG skelet nåle løvfældend nGel ilt for stæ ker loMster ruG fuGl BreGner fredninG suk er dinosaur Mer er kronBlad de PaPir træ cider soM s drivHus æBl es af Lars Groth ater Mider sPa l lerJord NHøJMose kart rediger systeme k BJerGe Græ k Havre toM P Lr Bus Mkå Mar nG A l Blo N fuG ilt l v loni Rønn.. TE fuG BreGner ane d sko R icider soMMer BJerGe Græs soMMer vulk ninG landMan Pest ntræ k Gra Mar k ter dJord vandinG dyrkninG Bus r stråforkor Mand skov BøGeskov Mul Busk aks Gulerødder k e GødninG land n røftekanter træGrænse ruGBrød Pær kler stråforkorter Bar k Mus le BestøvninG stænGel ilt forureninG skov fuGl Mar r Grundvand Grænsen aks frø Medicin eG nBlad sukker de PaPir træer dinosau d lerJord træ sPa l r Mul Mkå ne Mide Blo r Gre G r ilt Mate vandPlanter efterår vand fruGt urte vinter Bark kunstGødnin Mer soM r inG de ntræ e natu Jord Gro Hve et nåle Bestøvn løvfældend skel ruG l er ninG inG Planter nGe Mst fred stæ Blo fuGl BreGner æBler kronBlad sukker tændstikker Mer PasoM veJkant2505-00de er sPa 2 icid r Hus ISBN 978-87-9 Blad fiBer PestG Busk BJerGe Græs driv Mark Havre toMater Mide ilt BloMkål Ger nter fuGl dyrknin er Mand skov Mer vandPla ulerødder icid land soM Pest k ntræ ninG Gød ter Gra vandinG Mar G GBrød Pære stråforkor v MuldJord dder dyrknin and Muskler anter BøGesko nsen Busk aks Gulerø eloni.dk www.mndv r Gru rPark Grøftek træGræ kartofler natu et nåle BestøvninG skel ner fredninG

NATUR/TEKNIK

R/TEKNIK

DIN KROP

H e - lars Grot for 1. klass natur/teknik

”Natur/teknik for …” er et nyt system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til mange spændende naturfagstimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en natur videnskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener.

SØRENS

IN G DIG

Natur/teknik

Læs mere og se bøgerne på på meloni.dk 11/02/09 23:09:02

Klassesæt 2000 kr. 25 elevbøger plus Lærerens håndbog Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Gode solide lærebøger til den rigtige pris

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

egYPTen, B

SKOLERNES RANGLISTE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Så klar som Ministeriets sociale rangliste fortæller helt andre historie, end den ministeren efterlyser

inisteren er tilfreds, og Skolerådets formandskab glædede sig over den socialt korrigerede rangliste, som Undervisningsministeriet præsenterede i midten af august. Listen ordner skolerne efter, om elevernes karakterer ved afgangsprøven ligger over eller under, hvad man kan forvente af elever med netop deres sociale bagage. Ministeren sagde til Folkeskolen, at forældrene har brug for viden om, hvordan folkeskolen klarer sig, mens Skolerådets formandskab med blandt andre Niels Egelund og Jørgen Søndergaard i Berlingske Tidende skrev, at ranglisten giver kommunerne bedre grundlag ”... for at vurdere egen indsats og behovet for at udvikle skolernes undervisning”. Men andre eksperter tvivler på, at ranglisten giver et billede af skolens kvalitet, som forældrene kan bruge, når de skal vælge skole (som ministeren ønsker det), og politikerne kan bruge til at udvikle kvaliteten (sådan som Skolerådet drømmer om det).

Vi er alle lige Socialt korrigerede karakterer er en

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

klar fordel, mener Skolerådet. Elevernes sociale baggrund er afgørende for, hvor godt de klarer sig i skolen, så hvis man ranglister rene karaktergennemsnit, fortæller ranglisten mere om elevsammensætningen end om skolens undervisning. Med de socialt korrigerede karakterer får skolerne en indikation af undervisningens bidrag til elevernes læring, mener Skolerådets formandskab. Men det bestrider Peter Allerup, der er professor i statistik på Århus Universitet. Han peger på, at kun en meget beskeden del af resultaterne er signifikant forskellige fra gennemsnittet. »Over 80 procent af skolerne har samme snit, så i stedet for en rangliste, som fortæller noget om forskelle mellem skolerne, har vi en blommegrød, hvor det er helt umuligt at se, hvad der er hvad«. Ifølge en undersøgelse, som forskningschef Beatrice Schindler Rangvid fra Anvendt KommunalForskning (AKF) står bag, er det kun 0,3 karakter, som adskiller 92 procent af alle skolerne. Derfor kan forældrene ikke bruge

I to Fo k

c sto

blommegrød listen til at vælge skole, mener Peter Allerup. »Ser vi bort fra de fem procent af skolerne, som ligger i toppen, og de fem procent, som ligger i bunden af ranglisten, er det helt ligegyldigt, hvilken skole de tager. Skolerne præsterer stort set lige godt«.

Ranglisten afslører årgangene Men selv når man kigger i toppen og bunden af listen, er det tvivlsomt, om det er skolens undervisningseffekt, man ser. Ranglisten varierer nemlig voldsomt fra år til år, viser AFK-undersøgelsen. Kun en tredjedel af de skoler, der lå blandt den laveste femtedel i 2002, lå der stadig i 2003. Og godt en tiendedel af de skoler, der lå i den øverste femtedel i 2002, lå i den nederste femtedel året efter.

Listen er et snapshot Jesper Lund fra UNI-C, der har udarbejdet ranglisten og beregningerne for ministeriet, medgiver, at den er et øjebliksbillede. »Den viser kun resultater for skolens

9. klasser for skoleåret 2009/2010 «. Men det gør ikke listen ligegyldig, mener han: »Selv hvis resultaterne for den enkelte skole skulle ændre sig meget fra år til år, kan listerne stadig sige noget om skolens kvalitetsniveau i det enkelte år. Hvert år tæller, og for den 9. klasse, som går ud et år med dårlige præstationer, betyder det ikke så meget, at det ville være bedre næste år«. Men for Peter Allerup bekræfter variationen blot, at forældrene ikke kan bruge listen. De kan ikke vælge skole efter, hvordan 9. klassen tilfældigvis klarer sig.

Listen giver stadig mening Surfer man lidt rundt på nettet, finder man undersøgelser af undervisningseffekten flere steder. Hos CEPOS, hos KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut), AKF og nu hos UNI-C. Men selv om de alle måler undervisningseffekten, kommer de frem til forskellige resultatet. De har forskellige variable med i deres beregning, og derfor scorer skolerne forskelligt. Så

det ene sted kan en skole ligge godt, mens det havner langt nede på den anden liste. Jesper Lund fra Uni-C medgiver, at forskellige metoder og variable kan give forskellige resultater for den enkelte skole, men det rykker intet ved det store billede, mener han. »Listen giver mening«, siger han.

Listen afslører statistikeren Så når man kigger på ranglister, fortæller de tilsyneladende mere om årgangen og om metoden, end om skolens kvaliteter. Og måske fortæller de allermest om tilfældigheder og den statistiker, som har lavet ranglisten. Det mener Peter Allerup i hvert tilfælde. Ranglisten tager udgangspunkt i en statistisk forventning om, hvilken karakter en elev med en ganske bestemt social profil skal have, og den forskel, der er mellem den statistiske forventning og elevens faktiske karakter, definerer man som undervisningseffekten. Men det er en tolkning, siger Peter Allerup. »Forskellen kan vise alle mulige andre tilfældige faktorer«. F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

I virkeligheden viser forskellen bare, at statistikeren ikke har været i stand til at lave en model, hvis forudsigelser rammer plet, siger Peter Allerup. n

De frie skoler tager top og bund

Hver fjerde efterskole trækker eleverne ned, hævder rangliste

Prøvefri skoler tester også

fterskolerne fylder godt i bunden af den rangliste, Undervisningsministeriets har lavet over skolernes evne til at løfte eleverne. Otte ud af de ti lavest placerede skoler er efterskoler. Omvendt napper de frie grundskoler topplaceringerne. 18 af de 20 bedst placerede skoler er frie grundskoler. Men næstformanden i Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, kommer hverken til at grine eller græde, når han kigger ned over listen. »Listen skjuler det afgørende«, siger han og fortsætter: »De frie skoler er ikke sat i verden for at konkurrere med folkeskolen eller hinanden. Vi skal ikke give bedre undervisning, men et anderledes pædagogisk tilbud, og det er jeg sikker på, at også efterskolerne gør. Det, eleverne får efter et år på efterskolen, kan de ikke få nogle andre steder, men det fremgår ikke af ranglisten«, siger han. Ifølge listen får eleverne på hver fjerde efterskole lavere karakterer, end man må forvente ud fra deres sociale og kulturelle baggrund, men det får ikke Efterskoleforeningens sekretariatschef Sophus Bang Nielsen til at ryste på hånden. »Bestemt ikke«. Han ryster snarere på hovedet. »Jeg har ikke den store fidus til resultaterne. Der er mange forhold, som vi synes, er svære at forklare, og der er da også mange statistikere, som tager afstand fra den«, siger han. Både efterskolerne i bunden og grundskolerne i toppen er dog placeret der, hvor resultaterne er statistisk signifikante, og hvor eksperterne er enige om, at placeringen har en betydning. Spørgsmålet er blot, hvad den betyder. n

NOTE Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

år prøvefri skoler kalder sig prøvefri, er det på sin vis falsk varebetegnelse. Et mere rammende navn ville være skoler med alternative prøveformer. Det er konklusionen i en pilotundersøgelse foretaget af konsulent Lone Milkær i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Frie Skoler, som bliver fremlagt på Den frie Lærerskole i Ollerup den 14. september. Lone Milkær har undersøgt og interviewet syv prøvefri skoler, og selvom skolerne ikke fører deres elever op til folkeskolens afgangsprøve, fandt hun ikke, at nogle af skolerne tager slapt på evalueringen af elevernes indlæring. Tværtimod. »Mærkatet prøvefri er upræcist for de flestes tilfælde. De arbejder derimod meget seriøst med alternative prøveformer. Arbejdet er ofte baseret på projektarbejde, som der bliver opstillet formelle krav til. Projektarbejdet bliver så brugt til at evaluere den læring, der har fundet sted, på samme måde som en afgangsprøve gør. Det er ikke laissez faire, det er gennemtænkt arbejde, der bliver lavet på skolerne«, siger Lone Milkær. Ifølge Lone Milkær bliver fravalget af de almindelige folkeskolers afgangsprøve jævnligt diskuteret på skolerne, men der er en udbredt opfattelse på de prøvefri skoler af, at de gør det rigtige. »For dem alle handler det om et bestemt børnesyn og en modvilje mod at sætte tal på børnene«, siger Lone Milkær. Undersøgelsen af de prøvefri skoler har været et pilotprojekt i den forstand, at Lone Milkær håber, at undersøgelsen kan bruges som afsæt til en større afdækning af de prøvefri skoler, hvor der ikke blot bliver foretaget interview med skoleledere og lærere, men også eleverne selv og de gymnasier, handelsskoler osv., der modtager dem. Ifølge en opgørelse fra Undervisningsministeriet i marts er der 35 prøvefri frie grundskoler og 19 efterskoler. n

Ajour

MEDLEMSKURSUS

vi kan gøre det

anderledes

To dage med inspiration til, hvordan frie skoler kan udnytte friheden

et er vigtigt, at vi i den frie skolesektor deler vores erfaringer om, hvorfor det er vigtigt at have frie skoler. Hvad er det, vi kan gøre anderledes? På FSL’s medlemskursus bliver du budt på overordnede pædagogiske overvejelser om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og hvad er det, der er eller kan være så pædagogisk anderledes ved en fri skole. Der vil være fokus på de frie skolers frihedsrettigheder som fx prøvefrihed, specielle linjer med mere. Målet med kurset er at give deltagerne inspiration og viden om de muligheder, der ligger i de frie skolers frihed til at lave anderledes skole.

PROGRAM

TORSDAG D. 17. NOVEMBER 13.00-13.15 Velkomst 13.15 -15.15 Sund skepsis om læringsteorier. Styrker pædagogiske modeller lærerne i at udvikle deres profession eller hæmmer de i virkeligheden lærerne i at tænke selv? Oplæg ved Mads Hermansen, professor, Syddansk Universitet: Den sunde skepsis, Vores frihedsbegreber, De mange læringsteorier. 15.45-17.15 og 17.45-19.15 Sådan kan det gøres. Fire eksempler på målrettede pædagogiske projekter (vælg to): 1. Ranum Efterskolen - særlige pædagogiske projekter: Adventure-linie etc. 2. Sorø Privatskole – naturfagsprojekt og andre projekter. 3. Osted Friskole - projekt med prøvefri 9. klasse. 4. Ryparken Lilleskole – med særligt projekt om at inkludere 'børn m/ særlige behov'.

Kurset er gratis og kun for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, kørsel og vikarudgifter dækkes ikke. Tilmeldingsfrist: Mandag d. 10. oktober 2011. Først til mølle - max 56 deltagere. Tilmelding og yderligere

17.-18. NOVEMBER 2011 på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle

PROGRAM

FREDAG D. 18. NOVEMBER 9.00-10.30 Relationspædagogik – få undervisningen til at lykkes. Oplæg af Helle Bjerresgaard, cand. pæd. pæd., UC-syd. Relationsskema til styrkelse af lærernes samarbejde om eleverne. Baggrund og perspektiv i brugen af denne arbejdsform. 10.45.-12.00 Gruppearbejde. Der vælges ud fra konkrete oplæg, at arbejde med forskellige lærings- og udviklingsprojekter: 1. Læringsstile 2. Cooperative Learning 3. LP modellen 4. Mange intelligenser 5. Relationsarbejde 12.15-13.00 Frokost 13.00-14.00 Opsamling. Der arbejdes med tilbagemelding/opsamling/perspektiv. 14.15-15.45 Nye pædagogiske vinkler. De frie skolers muligheder for at udvikle og styrke nye pædagogiske vinkler. Oplæg ved Anette Vilhelmsen, Centerleder på ’Nationalt Videncenter for frie skoler'. 15.15-16.00 Perspektiv på de videre forløb og FSL's rolle som sparringspartner.

oplysninger på www.fsl.dk/temadage eller ved henvendelse til Bente Lund Larsen, konsulent i FSL. Tlf. 4018 8210 / 8746 9110 eller bll@fsl.dk.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

STRUKTUR Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Foreningen skal tage stilling til sig selv Tiden er moden til at diskutere fælles kredse for efterskolelærere og grundskolelærere. Det var medlemmerne af foreningens kredsbestyrelser enige om, da de var samlet til det årlige, fælles kursus

ostskoler, efterskoler, privatskoler, friskoler, Rudolf Steiner skoler og lilleskoler. Frie Skolers Lærerforening (FSL) organiserer ansatte på alle frie skoleformer. Nu er fem år gået, siden foreningen blev født af fusionen mellem grundskolelærerenes fagforening FGL og efterskolelærerenes fagforening EL. Derfor er det på tide at spørge, om foreningen er, som den skal være? Og hvordan den kan blive bedre? Det var 60 bestyrelsesmedlemmer af foreningens 12 kredse enige om, da de var samlet på det årlige kredsbestyrelseskursus på Hornstrup Kursuscenter 24.-26. august. Debatten skal foregå det næste års tid blandt medlemmerne og bliver for alvor skudt i gang med et oplæg på repræsentantskabsmødet i november, hvor hovedbestyrelsen vil præsentere tanker og spørgsmål til videre diskussion blandt medlemmerne.

Debat

Spørgsmål til debat Skal vi lave fælles kredse? Hvor mange kredse skal der være? Hvilke nye opgaver kunne fælles og større kredse tage sig af? Er det en styrke at få flere fuldtidspolitikere?

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Skal vi lave fælles kredse i stedet for at have kredse opdelt i grundskolelærere og efterskolelærere? Hvor mange? Hvilke nye opgaver kunne fælles og større kredse tage sig af? Er det en styrke at få flere fuldtidspolitikere? Sådan lød spørgsmålene fra hovedbestyrelsen til deltagerne, og det gav en livlig debat i både grupper og plenum. En del lærere fra både efterskoler og grundskoler var umiddelbart åbne overfor fælles kredse. Men der var også mange spørgsmål og forbehold. Som efterskolelærer synes Flemming Madsen fra Kerteminde Efterskole, at det fortsat er godt at have skoleformsopdelte kredse. »Vi er udmærket tilfredse med den struktur, vi har«, siger han. »Nu har vi drøftet spørgsmålet rundt omkring i krogene i

Sådan ser kredsinddelingen ud nu. Kreds 1-4 er efterskolekredse, kreds 5-11 er grundskolekredse. Der er holdninger for og imod at fusionere kredse.

flere år og trænger til at få en afklaring, så lad os tage debatten og se hvilke forbedringer, vi kan blive enige om. Jeg føler mig ikke overbevist om, at det er nu, vi skal lave en omstrukturering, men lad os nu se. Tillidsrepræsentanterne i kreds 2 foretrækker stadig at møde deres kolleger fra andre efterskoler, når vi indkalder til diverse møder. Det får de mest ud af, mener de«. Samme forbehold har Gitte Jørgensen, der er lærer på Nyborg Private Realskole: »Jeg tænker på, om fælles kredse kan komme til at favne for bredt. Vi oplever allerede nu, at vi som realskole befinder os i en meget anderledes hverdag end friskoler, alligevel er samarbejdet i kredsen yderst frugtbart. På grundskolerne er vi lige nu meget opmærksomme på et stigende lektionstal, hvor efterskolens tillidsfolk måske mere har fokus på vagter og weekendarbejde. Jeg er altid åben for nytænkning, men er glad for, at der fra hovedstyrelsens side lægges op til en diskussion og refleksion i forhold til en ny struktur, så grundighed og medejerskab sikres«.

Mere ens end forskellige Som lilleskolelærer og tidligere meget aktiv i Lilleskolekredsen, der blev nedlagt for fem år siden, forstår Annie Storm fra Roskilde Lilleskole godt efterskolelærernes skepsis. »Det er fuldstændig, sådan som vi havde det, dengang vores kreds blev nedlagt. Vi syntes også, at vi var noget helt særligt og havde noget helt unikt sammen, og det havde vi også«, fortæller hun. Efter et års pause fra fagligt arbejde har hun været med i bestyrelsen af kreds 7 og erfaret, at fællesskabet og inspirationen

fra de andre skoleformer er meget større, end hun havde troet: »Jeg sidder i bestyrelsen med lærere fra en katolsk skole, en friskole, en by-realskole og en kristen friskole, og det er lige så dynamisk og sjovt, som da jeg sad i bestyrelsen i lilleskolekredsen. Vi har meget mere at sige hinanden, end man skulle tro«, siger Annie Storm.

Stærkere politikere Hvis de nuværende kredse bliver slået sammen til fx syv kredse, bliver de større, og der er mulighed for et større frikøb til fx kredsformanden, påpegede FSL-formand Arne Pedersen i sit oplæg til debatten. »Som forening er FSL blevet mere og mere professionaliseret. Vi har over 40 dybt kvalificerede mennesker ansat på sekretariatet; jurister, socialrådgivere og økonomer. De er vældig dygtige, og de kan alt. Det betyder, at opgaveløsningen forsvinder fra det politiske niveau og overgår til det administrative niveau. Derfor har vi brug for politikere, der har mere frikøb og jævnligt kan bruge en arbejdsdag på sekretariatet. Politikere, der har tid og mulighed for at sætte sig grundigt ind i arbejdet og kan matche professionaliseringen«, sagde Arne Pedersen. Som større kreds med 1000-1500 medlemmer er det også muligt at løfte flere formelle opgaver, mener formanden for FSL. Uanset hvad der kommer ud af debatten om foreningens struktur, mener Arne Pedersen, at diskussionen i sig selv vil være med til at styrke sammenholdet i foreningen. »Den nuværende struktur er bestemt af fusionen. Den er ikke blevet til på bagrund af lange og saglige diskussioner om, hvordan foreningens bedst skrues sammen, så den fungerer optimalt. De diskussioner tager vi nu«. n F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Kort og godt

NÆSTFORMANDSVALG

Første kandidat til næstformandsposten har meldt sig Monica Lendal Jørgensen fra FSL’s hovedbestyrelse stiller op som næstformand

»U

nder forudsætning af at Uffe bliver valgt som formand, er jeg kandidat til næstformandsposten«. Sådan siger Foto David Bering kreds 7’s formand, Monica Lendal Jørgensen, som har meldt sit kandidatur som næstformand i Frie Skolers Lærerforening(FSL). Monica Lendal Jørgensens beslutning kom i forlængelse af, at FSL’s nuværende næstformand Uffe Rostrup meddelte sit kandidatur til formandsposten, når Arne Pedersen stopper som formand for FSL ved repræsentantskabsmødet i november. Monica Lendal Jørgensen er 45 år, har siddet i hovedbestyrelsen siden 2008 og har været aktiv i kredsbestyrelsen siden 1991. Hun har været både tillidsrepræsentant, tr-suppleant og sikkerhedsrepræsentant på Vor Frue Skole i Næstved, hvor hun har arbejdet, siden hun blev uddannet som lærer i 1990 fra Haslev Seminarium. »For mig handler det om en mangeårig interesse for fagligt arbejde, og jeg synes, det har været voldsomt interessant at komme ind i hovedbestyrelsen. Jeg kan godt lide at være tæt på beslutningerne og være med til at beslutte, hvilken vej vi skal bevæge os som forening«, siger Monica Lendal Jørgensen. Monica Lendal Jørgensen er den første, som har meldt sig som kandidat til næstformandsvalget, som kun bliver aktuelt, hvis den nuværende næstformand Uffe Rostrup bliver valgt som formand. 30. september er fristen for at opstille som formand, mens det er muligt at stille op som næstformand på selve repræsentantskabsmødet 11.-12. november. Frie Skoler vil bringe interview med kandidaterne op til repræsentantskabsmødet. TKE

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

UVM præciserer indhold af lønsedler Frie Skoler bragte i maj 2011 en artikel om fejl i lønsedler til lærere og børnehaveklasseledere på frie skoler. Baggrunden for artiklen var en konstatering af talrige fejl i lønsedler. På den baggrund har Undervisningsministeriet netop udsendt en vejledning om indhold af lønsedler. Vejledningen er sendt til samtlige frie skoler. Af vejledningen fremgår blandt andet, at en lønseddel ifølge Undervisningsministeriet skal indeholde en særskilt linie for hver løndel, så lønnen er gennemskuelig for den ansatte. Alternativt kan skolen vedlægge et bilag til lønsedlen, der angiver hver løndel og størrelsen heraf. Vejledningen ligger på fsl.dk/loenseddel. Du kan checke, om din egen løn er korrekt, ved at bruge Beregn din løn på fsl.dk. Ellers kontakt din tillidsrepræsentant eller sekretariatet i Frie Skolers Lærerforening. TKE Illustration Istock

Råderumspapiret er sendt til skolerne Undervisningsministeriet har udsendt en orientering til skolerne om det økonomiske råderum for den lokale løndannelse – det såkaldte råderumspapir. Råderumspapiret angiver, hvad overenskomstparterne skønner, der gennemsnitligt er til rådighed til lokale løntillæg på de frie skoler. Råderumspapiret opererer med 6,9 % af lønsummen til lokale løntillæg i 2011 stigende til 7,8 % i 2012 og 8,7 % i 2013. Såfremt de lokale forhandlingsparter, dvs. ledelsen og tillidsrepræsentanten, er enige om at anvende procentsatsen for 2011 på 6,9 %, så betyder det typisk ca. 2.000 kr. i lokale løntillæg i gennemsnit pr. måned for lærere og børnehaveklasseledere. TKE

Kursuskalender 5. OKTOBER 2011

EU i undervisningen - sådan Aarhus Universitet, Institut for statskundskab, bygning 1331 i Universitetsparken

Temadag for samfundslærere i overbygningen. Hvordan gør man undervisningen i EU interessant for eleverne? Se mere på www.deo.dk. eller via Jacob Clausager Jensen / jcj@efterskoleforeningen.dk. 10. OKTOBER 2011

NONSTOP

efterskolen - storbyen E

fterskolerne i Udkantsdanmark har svært ved at trække elever fra de store byer (se boks), men skolerne i det fynske har fundet en praktisk løsning, som kan gøre det mere attraktivt for de kræsne bybørn at rejse uden for ringvejen: Et privat busselskab transporterer eleverne fra efterskolens dørtrin og direkte til de store byer. Og retur. Ideen opstod på Langeland, hvor eleverne havde svært ved at nå hjem til familien i weekenden. Transporttiden var for lang og forbindelserne for dårlige. Det problem mente busselskabet Espe-turist.dk godt, at de kunne løse, så de tilbød at fragte eleverne fra efterskolerne til de store byer i Jylland, på Fyn og Sjælland. Eleverne skulle bare købe et klippekort. Hvis de gav besked dagen før afrejsen, blev de samlet op, når timerne var forbi. På vejen kørte busserne forbi mange fynske efterskoler, og hvorfor så ikke lige tage dem med? tænkte de hos Espe-turist.dk, og som tænkt, så gjort. I dag er flere fynske efterskoler koblet på busordningen. Bernstorffminde, blandt andre, og forstander Inge Amelung er rigtig glad for det nye tilbud, hun kan give familierne. Busordningen er økonomisk fornuftig for eleverne, og forældrene kan være trygge, for de ved, at deres børn er i gode hænder hele vejen. Og det betyder noget, mener Inge Amelung: »Fra de samtaler, jeg har med forældrene, ved jeg, at de interesserer sig for, hvordan de unge kommer til og fra skolen. Og jeg forstår det godt. Herude, hvor vi ligger, er det virkeligt mørkt om vinteren, og der er ingen gadelys, så jeg forstår godt, at forældrene bliver utrygge, hvis deres børn skal stå i vejkanten og vente på offentlig transport«, siger hun. MHV

Undervisning til tiden Vartov, Farvergade 27. København K

En samtale mellem grundtvigsk pædagogisk tænkning og nyere pædagogiske teorier. Oplæg ved bl.a. lektor Kirsten Krogh-Jespersen, UC VIA. Workshops med præsentation og drøftelse af fire forskellige undervisningsteknologier. Tilmelding til: UT@Vartov.dk senest d. 15. september. Se program: www.grundtvig.dk. UGE 41

Vil du være læsegruppeleder? Hald Hovedgård, Hald

Læseforeningen tilbyder dig at blive uddannet læsegruppeleder i metoden Guidet Fælles Læsning. Mere info: www.laeseforeningen.dk. Tilmelding på laeseforeningen@gmail.com. 7. - 10. NOVEMBER 2011

Hands on Baltikum Tallin, Estland.

Kvalificere det internationale arbejde, studieture samt den internationale dimension i undervisningen. Møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de baltiske lande. Info: Jacob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk. Se også www. efterskoleforeningen.dk/kalender. 10. NOVEMBER 2011

Engelsklærere - se her Quality Park Hotel, 5500 Middelfart

Mød forfatteren Tim Bowler og få indblik i hans forfatterskab og inspiration til, at eleverne får 'kød' på deres egenproduktion. Info: hanne.feld@ skolekom.dk. Info og tilmelding til kurset 'Flesh in the Inkpot' på www.sproglaererforeningen.dk. 9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Den internationale dimension Tilbagegang rammer efterskoler skævt Det er især efterskolerne i Nord- og Sydjylland, som mærker, at eleverne svigter. Her falder elevtallet med 7,5 og 8,4 procent. Elevtallet i Vestjylland ligger 2,6 procent lavere end sidste år, mens tilbagegangen i Østjylland og Fyn er mindre (1,2 og 2,1). Vejle og Sjælland har derimod budt velkommen til i alt 10 ekstra elever. Kilde: Efterskoleforeningen

Tre faglige moduler: Internationalisering, Komparativ pædagogik, Internationalisering i skolen og skoleledelse i et internationalt perspektiv (10, 10 og 5 ECTS-point). Nærmere oplysninger: Tove Heidemann, tlf. 7322 2400 www.UCSYD.dk. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Illustration Istock

Frikvarter TYSK ANBEFALING

Sig fra over for Bussi Bussi på arbejdspladsen

n sydlandsk inspireret trend har bredt sig i Tyskland – på lærerværelser, kontorer og andre steder i det offentlige rum. Kindkys, eller som tyskerne kalder det, Bussi Bussi. Men ikke alle er glade for, at håndtryk i brede kredse tilsyneladende er afløst af kindkys. I hvert fald ikke ifølge det tyske Knigge selskab, der arbejder med og rådgiver om social etikette. Efter at have modtaget mail efter mail fra sagesløse tyskere, som ikke bryder sig om, at deres kolleger kindkysser dem, besluttede Knigge-selskabet at iværksætte sin egen undersøgelse af fænomenet. Og fandt ud af, at mailskriverne ikke var alene, forklarer Knigge-selskabets formand: »De fleste siger, at de ikke kan lide det. De føler, at det på en eller anden måde har et erotisk aspekt – en form for kropskontakt, som kan blive brugt af mænd til at komme tæt på en kvinde«, siger Hans-Michael Klein – eller måske rettere - Hr. Klein, til BBC.

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Der er en god grund til ubehaget, for det er atypisk tysk opførsel, mener Hans-Michael Klein. Det overholder nemlig ikke, hvad han beskriver som den ”sociale distancezone” på 60 centimeter, som de fleste er komfortable med, og som bør overholdes. Kindkysset derimod er ”for privat, for intimt og ganske enkelt upassende”, lyder det i en udtalelse fra Knigge-selskabet, der er opkaldt efter Adolph Franz Friedrich Ludwig Freiherr von Knigge, der i 1700-tallet skrev den nok så kendte bog, »Über den Umgang mit Menschen«. Da et decideret forbud mod kindkys på arbejdspladsen er urealistisk, anbefaler Knigge-selskabet, at man på sit skrivebord sætter et skilt, der signalerer, om man siger ja eller nej til Bussi Bussi. Tro mod gode, hjælpsomme manerer har Knigge-selskabet forproduceret skilte, der kan hentes på knigge-akademie.de. Læs også mere på deutsche-knigge-gesellschaft.de. n UAN

Konsulentens bord

Ajour

KREDS 3 - INVITATION Elektronisk kommunikation - lærerens daglige arbejdsredskab

Hvor tit skal jeg tømme min mail? Skal jeg besvare en sms fra forældre søndag morgen? Er det ok at være ”venner” med sine elever på facebook?

Fra konsulentens bord Af Jette Morsing, konsulent i FSL

 ER DER STYR PÅ ANSÆTTELSESBREVET? Når du bliver ansat på en skole, skal du have et ansættelsesbrev. Hvis der er sket ændringer i din ansættelse – for eksempel i din beskæftigelsesgrad - skal du have et nyt ansættelsesbrev eller en tilføjelse til det gamle. Ansættelsesbrevet skal udarbejdes af skolen og skal være færdigt og udleveret til dig senest en måned efter, du er startet på skolen. Ansættelsesbrevet bør dog udleveres til dig, inden du starter. Samme frist gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår. Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for din ansættelse. Det skal således for eksempel indeholde oplysninger om eventuel tidsbegrænsning i ansættelsen, prøvetid, lønindplacering, eventuel tjenestebolig med mere. Ansættelsesbrevet skal være underskrevet af skolens ledelse og af dig. Du bør dog ikke underskrive ansættelsesbrevet, før du er helt sikker på, at I er enige om det, der står i det. Hvis du ikke har fået dit ansættelsesbrev senest en måned efter, du er ansat, bør du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller FSL. Skolen skal nemlig skriftligt gøres opmærksom på det manglende ansættelsesbrev. Hvis der fortsat ikke 15 dage efter en skriftlig henvendelse er styr på ansættelsesbrevet, er der tale om brud på gældende regelsæt, og skolen kan blive pålagt at betale dig en godtgørelse. FSL har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet standardansættelsesbreve, som vi anbefaler skolerne at bruge. Disse kan downloades på vores hjemmeside. Her kan du også læse mere om ansættelse og krav til ansættelsesbrevene. Hvis du er det mindste i tvivl om dit ansættelsesbrev eller dine vilkår, bør du straks kontakte FSL.

Vi ved, at elektroniske kommunikationsformer skaber debat på skolerne. Hvordan kan skolen undgå, at den elektroniske kommunikation presser lærerne? Lærerne bliver tilgængelige for eleverne og forældrene på en helt anden måde via de elektroniske kommunikationsformer. Har I lavet aftaler for denne kommunikation for at støtte lærernes balance mellem arbejdsliv og privatliv? Skab tryghed om den elektroniske kommunikation på din skole med en kommunikationspolitik. Konsulent Bolette Bom, FSL giver ideer til i en kommunikationspolitik, der støtter lærerne i deres elektroniske kommunikation. Hvem: AMR, TR samt skolens ledelse (hvis denne er medlem af FSL). Dato: Torsdag d. 12. september 2011 Tid: 16.00 – 19.00 Sted: Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle Kørsel: Kreds 3 betaler laveste kørselstakst til medlemmerne / kør gerne sammen. Servering: Der serveres en kop kaffe ved ankomst samt en middag kl. 18. Tilmelding: Kreds 3's hjemmeside inden 12. september http://kreds3.fslnet.dk/

KREDS 2 OG 3 TR i trange tider Kreds 2 og Kreds 3 indbyder hermed til temamøde for TR i de to kredse. Onsdag den 28. september på Hornstrup Kursuscenter Program: 15.30: Ankomst og kaffe 16.00 – 18.00: Tema: TR i trange tider 18.00: Spisning Rundt om på efterskolerne kæmpes der i øjeblikket med manglende eller træg elevtilgang – med mange forskellige konsekvenser til følge Afskedigelser – Svære lønforhandlinger – m.m. Hvordan agerer TR i dette minefelt – Kollegaer – Ledelse – Bestyrelse - FSL? Eftermiddagen vil forhåbentlig kunne give nogle bud på denne svære problemstilling. Vel mødt! Tilmelding foregår via din egen kreds på følgende vis. Kreds 2: via online tilmelding på fm@keef.dk Kreds 3: via online tilmelding på http://kreds3.fslnet.dk NB! Sidste frist for tilmelding er den 20. september 2011. ( AJOUR fortsættes på næste side)

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Ajour

Stillinger

NYT FRA KREDS 5 OG 6 Det grænseløse arbejdsliv

Invitation til TR, AMR (medlem af FSL) og TR-suppleanter Der har igennem en række år været en støt stigning i antallet af lærere, der søger førtidspension på baggrund af et dårligt psykiskarbejdsmiljø hovedsageligt begrundet i stress – hvorfor det? Hvorfor er det, at vi gang på gang oplever kollegaer, der brænder ud og kommer ud i langtids sygemeldinger? Har vi for store ambitioner på egne vegne? Er ledelsen klædt rigtig på til at tackle de problemer, der opstår ved selvledende teams? Eller er vi simpelthen gået hen og blevet afhængige af at arbejde 24/7? Kan vi ikke længere tæmme det indre monster, der driver os fremad? Arne Raastrup Kristensen, Ph.d. ved Copenhagen Business School udgav sidste år en spændende bog om et spændende emne - Det Grænseløse Arbejdsliv. Her beskriver han nogle af de faldgruber, der eksisterer for selvledende mennesker som lærere. Han kommer og vil prøve at give et svar på nogle af disse spørgsmål. Tid og sted: 22.9.11: Kl. 16.00 – 19.00 på Næstved Vandrerhjem, Præstøvej 65, 4400 Næstved 26.9.11 Kl. 16.00 – 19.00, Vartov, Farvergade 27, Kbh. K. Tilmelding til begge møder: bjarne.joergensen2@skolekom. dk senest 15.9. Der vil være forplejning undervejs, ligesom kredsene er vært for lidt at spise efter arrangementerne.

Ballerup Ny Skole søger skoleleder En af Danmarks smukkest beliggende lilleskoler, Ballerup Ny Skole, søger skoleleder. Vi er en lilleskole under friskoleloven med ca. 130 elever fra 0.-10. klasse. Med fællesskabet som udgangspunkt for læring udvikler vi både børnenes faglige, sociale og etiske kompetencer: ”På Ballerup Ny Skole er det nemlig ikke kun din krop og din hjerne, der vokser – sjælen og hjertet vokser med”. Ballerup Ny Skole har et stærkt værdigrundlag, engagerede og kompetente medarbejdere, en god økonomi samt et godt forældresamarbejde, en velfungerende madordning, integreret SFO, rejsende overbygning, familiegrupper (0.-10. kl.), temauger, gode traditioner, fælles lejrskole for hele skolen og meget mere. Vi søger en skoleleder som brænder for en lilleskole som vores, og de værdier der ligger til grund, og som i respekt for skolens kultur kan være med til at sikre fortsat udvikling og virkelyst på BNS. For den rette person er der tale om en særdeles attraktiv stilling med mulighed for i samarbejde med medarbejdere, elever og forældre at præge udviklingen på en lilleskole. Du kan se det fulde stillingsopslag og læse mere om os på vores hjemmeside: www.ballerupnyskole.dk Ansøgningsfrist: Onsdag d. 28. september 2011 kl. 12.

Viceskoleleder til Århus Friskole Da vores viceleder har påtaget sig lederkasketten på en anden friskole, søger vi hermed en ny dynamisk ildsjæl til stillingen. Århus Friskole er en levende lilleskole med små 200 børn. Vi er beliggende på en stor naturgrund tæt ved Brabrand Sø i udkanten af Århus. I disse år er vi i gang med en omfattende til- og ombygning af vores fysiske rammer. Det er vores mål, at tiden på Århus Friskole lærer børnene at navigere i verden som livsduelige mennesker, der mestrer at stå ved sig selv i de omskiftelige sammenhænge, de er en del af. I nært samarbejde mellem børn, forældre og skole, arbejder vi for, at børnene opnår nødvendige forudsætninger for at blive deltagende, skabende og kritiske medspillere i samfundet. Glæde, udviklende fællesskaber, faglige færdigheder og udsyn til verden er afsættet for vores hverdag. Vi lægger stor vægt på, at børnene skal kunne lide at gå i skole, og vi betragter børnenes egne idéer som en vigtig pædagogisk resurser.

Vi søger en person, der • vil indgå i et tæt ledelsesteam i en flad skolestruktur • har lyst til - og flair for administrative opgaver • vil medvirke til udviklingen af skolens kultur, pædagogik og fysiske rammer • er god til at kommunikere og samarbejde • har lærererfaring • vil undervise ca. 10 timer om ugen • trives i en bramfri og lattermild skolekultur Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomster. Ansøgningsfristen er onsdag den 5. oktober kl. 12:00. Ansøgninger mærket ”viceskoleleder” sendes til: kontor@aarhus-friskole.dk eller Århus Friskole, Søholmvej 13, 8260 Viby J. Samtaler vil blive afholdt tirsdag den 25. og onsdag den 26. oktober. Yderligere information på www.aarhusfriskole.dk og hos skoleleder Martin Ottosen / koordinator Ingrid Jørgensen på 8628 3354.

Søholmvej 13 · 8260 Viby J · Tlf. 8628 3354 · www.aarhusfriskole.dk

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Annoncer

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte! Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skolelederAnnonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: erfaring og professionalisme i opgaven. Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, 24tage 87 19 05. 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tagetlf. kan fejl kan tage fejl fejl Mail mb@bogetorp.com eller Det kunne f.eks. være: læs mere om Bøgetorp på • Vi sørger for grundig profilwww.bogetorp.com beskrivelse.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Formand Lærer Stig Andersen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Aalborg C. W. Obels plads 1 · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, bør du aftale en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kan også sende en mail via hjemmesiden. Ved mailhenvendelse skal du huske at angive medlemsnummer eller adresse.

København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man – Tor: ..........................................10.00–15.30 Fredag: ............................................... 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Bogetorp.indd 1

30/06/10 21.15

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

WWW.LPPENSION.DK

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

januar 2010

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Debat

Hvordan skal landet ligge? VOL 2 Af Uffe Rostrup, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

sidste nummer af Frie Skoler tog Anders Munk fra kreds 10 fat på diskussionen af foreningens fremtidige kredsstruktur. Anders skriver, at vi bør lave fælles kredse men med samme antal som i dag. Jeg mener, at formålet med en ny kredsstruktur skal præge debatten. Og formålene er flere. Siden fusionen i 2006 har målet været at få integreret begge de ”gamle” foreninger i den nye. Det er sket ved at lave ét blad for hele foreningen og ved at afskaffe reglen om, at formand og næstformand skal komme fra hver af de gamle foreninger. Sidste trin på stigen er at få lavet fælles kredse. Forskellen mellem efterskolelærere og grundskolelærere har vist sig ikke at være større end på privatskole-, lilleskole-, kostskole- eller steinerlærere, som med succes har været i én forening i mange år. Den hidtidige struktur er resultatet af en politisk konstruktion, hvor man i fusions øjemed skulle kunne se sin ”gamle” forening i den nye. Tiden er inde til at diskutere, om de ”gamle” strukturer skal være styrende for et moderne FSL i dag. Vi har et fantastisk dygtigt sekretariat. Det består af cirka 40 professionelle og

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

engagerede medarbejdere. Vi har to fuldtidsfrikøbte politikere til i samarbejde med sekretariatschef og vicesekretariatschef at varetage den daglige ledelse af foreningen. Det er helt centralt, at vi vedbliver med at være en politisk forening, hvor det er de politiske beslutninger, som styrer foreningen. Derfor er det afgørende, at det politiske arbejde udvikles og styrkes. Det kræver blandt andet, at hovedbestyrelsen får mere tid til arbejdet, hvilket blandt andet kan ske ved øget frikøb til færre personer. Foreningens økonomi er god. Vi har fået flere medlemmer år efter år. Så det er ikke et økonomisk projekt at reducere i antallet af kredse. Alligevel vil repræsentantskabet i november for første gang nogensinde blive præsenteret for et budget, som ikke har en buffer indlagt. Det kommer sig af, at vi de sidste år med recession har valgt at sætte medlemskontingentet ned. Derfor gør det ikke noget, hvis der bliver et provenu i forbindelse med kredsomlægningerne. Det er dog vigtigt at slå helt fast, at det ikke er et mål i sig selv. I sit indlæg udtrykker Anders bekymring for misforholdet mellem antallet af ansatte med lærerbaggrund og eksper-

ter på sekretariatet. Oplysende kan jeg nævne, at der i dag er 21 konsulenter på sekretariatet. 10 af disse har undervisningserfaring. Det er foreningens officielle politik, at vi skal tilstræbe at bevare dette forhold mellem de ansatte. Sammensætningen af sekretariatet må dog aldrig blive determinerende for den politiske struktur i foreningen. Hvis man deltager i fagforeningsarbejde, så er der risiko for, at man kan miste opdaterede kvalifikationer til at undervise. Man erhverver sig imidlertid andre kvalifikationer, som kan bruges i en karrieremæssig kontekst. Debatten vil bølge i foreningen frem mod repræsentantskabsmødet i år, hvor der skal tages stilling til, om vi fortsat skal diskutere struktur i det kommende år. Det bliver spændende at følge debatten - om vi er klar til at blive én forening eller, om det må vente. Jeg håber, at vi kan finde en ny kredsstruktur, som stort set hele foreningen kan bakke om, og jeg ser frem til arbejdet. Læs også referatet fra debatten på kredsbestyrelseskurset om foreningens struktur på side 28. n

Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov

Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.com

fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.com Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.com Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.com

Tlf: 87469110 · Fax: 87469111

Formand

Arne Pedersen

Næstformand

Uffe Rostrup

Sekretariatsleder Kirsten Nielsen Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

ABONNEMENT LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

Kredsformænd

Hovedbestyrelse

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

UDGIVELSER Nr. 3 - 26. september / Nr. 4 -17. oktober Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Monica L. Jørgensen, T: 55762018

PRODUKTION Datagraf A/S ISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Frie Skolers Ledere Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040 Frie Skolers Ledere Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter. Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@frieskolersledere.dk · www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

yå logo

Marginal Reklamebureau a/s · 2011

Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

LOGO – FARVE

Nyt navn gør krisen lidt mindre LOGO – NEGATIV

»D

en Økologiske Efterskole i Store Vildmose. Prøv lige at forestille dig at skrive det som ordblind«, siger Kurt H. Nielsen, forstander på ordblindeefterskolen Ryå Efterskole, som indtil for nylig hed Den Økologiske Efterskole. Og han har op til flere forklaringer på, hvorfor skolen har skiftet navn til Ryå Efterskole. LOGO GREYSCALE »Det –nye er kort og neutralt«, siger han og tilføjer, at økologi ikke nødvendigvis er et salgsargument for en efterskole i Vendsyssel. Navnet Den Økologiske Efterskole hænger delvist sammen med at bygningerne indtil 2003 rummede Den Økologiske Landbrugsskole, og skolekredsen var indstillet på, at efterskolen skulle fastholde en økologisk linje, fortæller Kurt H. Nielsen. »Navnet skabte i midlertid forvirring, når de unge søgte os, fordi vi var en efterskole for unge med læsevanskeligheder og ikke, fordi vi var økologiske«. Men der er ikke kun tale om at skifte navn. Navneændringen slår også igennem i skolens vedtægter, som siden starten i 2003 fastlagde, at skolen skulle drives økologisk. Økologi er blevet skiftet ud med bæredygtighed, og det giver skolen en vis frihed til i en krisetid at spare på budgettet ved at slække på nogle økologiske principper. Skolen er delvist selvforsynende med kød og kan som eksempel nu spare en del ved at købe almindelige smågrise i stedet for økologiske smågrise til opfedning, forklarer Kurt H. Nielsen. »Vi har i år og sidste år haft elevnedgang, og jeg vil godt indrømme, at man bliver lidt mere pragmatisk, når man bliver presset. Når der ikke helt er elever nok, bliver man nødt til at tænke anderledes«. Ryå Efterskole har 51 elever, hvilket er fire elever færre end budgetteret, og 14 elever færre end de 65 elever, som er det optimale. n

ORANGE CMYK 0 / 45 / 100 / 0 RØD 38 F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011 CMYK 10 / 100 / 100 / 10 GRÅ

RGB 223 / 155 / 27 RGB 168 / 26 / 27

Nyt om navne De studerende medlemmer af FSL på Den frie Lærerskole i Ollerup har valgt følgende til de studerendes udvalg: Soroush Zand (formand), Susanne Krause Sørensen (næstformand), Morten J. Lauritsen, Tue Nielsen, Nina Jaszarowski Dahl, Jesper Stærdahl Villadsen. Pensionistmedlemmer af FSL valgte medlemmer til pensionistudvalget i forbindelse med de to årskurser på Hornstrup Kursuscenter i august. Marna Brunebjerg blev genvalgt som formand for pensionistudvalget. Merete Woll og Jens Arne Jensen blev genvalgt som menige medlemmer. Bente Haugaard blev nyvalgt til pensionistudvalget. Suppleanter: Lene Knudsen og Ester Nielsen.

Foreningen mener

Af Kim Hansen, formand for organisationsudvalget

Se mig dog! Overskriften I den fagpolitiske verden mener stammer fra Iben nogle gule foreninger sågar på medlemMelbyes novelle, mernes vegne, at tiden er inde til at hvor en sårbar spendere medlemskontingent på radio/ indsat i fængslet tv-spots og sponsorater af forskellige af andre fanger fodboldklubber! Senest en mindre bliver opfordret jysk klub (AGF), der tidligere spillede i til en ekstrem og HVIDT, men nu er skiftet til GULT? voldelig handling Medlemmer af Krifa må da være - og udfører den, for blot at gøre opovenud lykkelige - medejere af diverse mærksom på sin eksistens. I sidste ende fodboldklubber! Nuvel, hvad skal en et stort råb om hjælp - Se mig dog! ikke forhandlingsberettiget forening dog Den noget barske indledning til illuellers bruge medlemmernes penge på? stration af, hvor langt Det kan jo ikke være nogle mennesker er »En god, åben så meget andet - al villige til at gå for at og frugtbar den stund, der ikke tiltrække opmærksom- kommunikation med kan forhandles om hed, negativ eller ej. medlemmerne er noget som helst i Heldigvis er det altafgørende, og OK-sammenhæng sjældent, vi oplever tillidsrepræsentanterne og sagsbehandling netop den form for rundt om på skolerne er klares over en bred profilering i samfunalfa og omega i synlig- kam! det, men tendenser i gørelse og profilering Marketingsditiden til selvpromoaf FSL«. rektøren for Coca vering og individuel Cola Company markedsføring synes ganske klare. Vi svarede på et tidspunkt en journalist opretter profiler som aldrig før, sociale på spørgsmålet: ”Mener du stadigvæk, medier turer frem. Det er her, det sker! det er nødvendigt at bruge milliarder til Nu er mantraet : ”Mig først”. Før i markedsføring - er Coca Cola-brandet tiden var det første maj! Vi må sælge os efterhånden ikke så kendt i alle afkroge selv bedst muligt og til højestbydende af verden, at det sælger sig selv?”. - og så dernæst et diffust fællesskab. Se Direktøren svarede: ” Hvis vi ikke gjorde mig dog! det - var vi glemt på et splitsekund”! Se Tidens trend, javel, hop du bare på! mig dog! Ellers kan det gå dig så forfærdeligt ilde. I FSL ønsker vi naturligvis hel-

ler ikke at gå i glemmebogen blandt nuværende og kommende medlemmer. Vi ønsker også i lighed med tidens trend at gøre opmærksom på vores eksistens. Udvikling af blandt andet hjemmeside og sociale medier er konstant på diverse dagsordener i foreningen. En god, åben og frugtbar kommunikation med medlemmerne er altafgørende, og tillidsrepræsentanterne rundt om på skolerne er alfa og omega i synliggørelse og profilering af FSL. Og lige netop uddannelse og dygtiggørelse af TR prioriterer foreningen særdeles højt. Det er jo dem, der i sidste ende er med til, at lærerne på de frie skoler får kendskab til det glade budskab! I Frie Skolers Lærerforening anser vi det for en bedre investering af medlemmernes kontingentkroner også at prioritere de indre linjer. Vi anser det ikke for nødvendigt på medlemmernes vegne at indgå diverse sponsorater med kommercielle foretagender. Se mig dog (på en lidt anden måde)! n

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G

F R I E S KO L E R N R . 2 · 5. S E PT E M B E R 2011

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Kristendom · 9. klasse

Tror du det? Et nyt og anderledes system til kristendomskundskab

(16190 · BureauLIST.dk) FRS22011

• Faglig læsning • Forforståelse • Evaluering

Er Matadormix kosher? Hvad betyder det, at noget er helligt? Hvorfor synes mange, at det er provokerende at forme Jesus af chokolade eller at tegne Muhammeds ansigt? Og er Matadormix kosher?

Forfattere: Religionshistorikerne Mikael Rothstein, Annika Hvithamar og Morten Warmind

Tror du det? giver eleverne viden om religionernes mang foldig hed – og undervejs har de mulighed for selv at tage stilling til, hvordan de opfatter verden. Se første kapitel af lærervejledningen på alinea.dk. 7.-8. kl. udkommer primo 2012. Gratis kursus både i København og Vejle! – Læs mere på alinea.dk under Materialekurser.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666