Frie Skoler by Frie Skolers Lærerforening

Nr. 7 12. december 2011

MØNSTERBRUD Riyad greb chancen

SEKSUALITET Ud af skabet

SKOLEKULTUR Styr teknologien

Ro på MUSIK, YOGA, MASSAGE

PÅ SKOLEN

13561

pUls komplet til 1.-2. klasse

Natur/teknik

Natur/ teknik i praksis

Med i-bog til IWB

Se uddrag af bogen online

Puls – natur/teknik – giver liv til din undervisning PULS – natur/teknik er udviklet i samarbejde med lærere, så det passer til praksis i skolen. De materialer, der skal bruges i undervisningen, er nemme at skaffe. Der er samme tydelige struktur i alle kapitler. Opgaver, forsøg og eksperimenter knytter sig direkte til grundbogens tekster og veksler mellem at være åbne og lukkede. i-bogen gør det let at inddrage it. 3. klasse på vej Grundbog til 3. klasse udkommer foråret 2012. Bogen indeholder 8 kapitler, som omhandler broer, sten, vandhullet, kroppen og andre spændende emner.

pUls - NaTUR/TekNIk 1. klasse OG 2. klasse Grundbog: 48 sider kr. 120,Lærervejledning med kopisider: 112 sider kr. 499,i-bog: pr. år pr. klasse kr. 199,Alle priser er ex moms

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

Indhold Foto Henning Hjorth SEKSUALITET

PORTRÆT

21 Forvirret Foto Das Büro som 13-årig, afklaret som 14-årig

16 Han springer for et nyt liv Vollsmosedrengen Riyad Dommariya fik, da det så værst ud, en chance for at komme på efterskole: Det forandrede hans liv.

Tone Ottilie Frederiksen, tidligere elev på Langelands Efterskole, er biseksuel. Hun står åbent frem med sin seksualitet.

SEKSUALITET

24 Selvmord blandt homoseksuelle elever Lærere i Minnesota bliver klemt i kamp om, hvordan man skal forholde sig til homoseksuelle i skolen. UNDERVISNINGSMATERIALER

26 Lad ikke teknikken styre skolen Smartboards og tablets kan ændre skolens undervisningskultur. SOCIALT ANSVAR

30 Skodskoler, ghettoer og frie skoler Debatmøde om frie skoler blev en diskussion om procenter og demokratisyn. SKOLEN I MEDIERNE

32 Ishøj-skole kigger privatskole i kortene Folkeskolen har undersøgt, hvad forældre lægger vægt på i forbindelse med skolevalg. REDAKTØREN MENER

Prøv en pause Krop og hoved har brug for pauser. Det gælder børn, og det gælder voksne. De er bare ikke så nemme at finde, pauserne. Tidligere – før der var smartphones, digitale skærme og tv overalt – opstod de af sig selv, og de var så fredelige, at man et kort øjeblik følte den frygtede kedsomhed. Men offline-tilstanden trænede evnen til koncentration og fokuseret opmærksomhed. En evne der ikke kommer af sig selv, siger DPU-lektor Anne Maj Nielsen (se side 10). Anne Maj Nielsen forsker i mindfulness og læring og interesserer sig

I hvert nummer for betydningen af nærværsskabende aktiviteter. Det samme gør de lærere, som bruger musik, massage og yoga som et pædagogisk redskab i skolen (se siderne 4-9). Vores tema i dette nummer hedder »Ro på«, og redaktionen håber, at du, kære læser, vil lade dig glide lidt ind yogaens, meditationens og massagens univers, inden du igen må forholde dig til juleafslutning og indkøb, krybbespil og gaver.

KORT OG GODT I KORT OG GODT II MINDEORD KURSUSKALENDER FRIKVARTER KONSULENTENS BORD/AJOUR STILLINGER KOMMENTAR KOLOFON NAVNLIGT FORENINGEN MENER

14 34 35 35 36 37 38 40 41 42 43

FORSIDEFOTO RENE SCHÜTZE

God jul fra redaktionen. F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

RO PÅ Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Musik erstatter specialundervisning Musiker mener, at skoleorkestre er et Columbus-æg: Det kan give diagnosebørn succes og spare penge til specialundervisning

rkesterprojektet, som i knap fem år har holdt til på Institut Sankt Joseph, har netop fået 25.000 kr. fra Statens Kunstråd til at opbygge et skoleorkester, hvor en tredjedel af børnene har en diagnose. Og orkesterleder og musiker Ulf Nordlund, der står for projektet, er overbevist om, at forsøget vil dokumentere hans pointer: Skoler, som investerer i instrument- og orkesterundervisning, kan spare på specialundervisningen. Arbejdet med musik og i orkestret virker beroligende på børnene, de bliver bedre til at koncentrere sig og til at indgå i sociale sammenhænge, fortæller Ulf Nordlund. Flere af eleverne i hans skoleorkester havde store problemer i skolen, men ændrede sig markant, da de kom i gang med musikken. Ulf Nordlund er overbevist om, at instrument- og orkesterundervisning vil gøre elever, som i dag får specialundervisning, undervisningsparate: »De skoler, som siger, at de ikke har råd til musikog orkesterundervisning, sætter problemstillingen på hovedet. Skolerne bør tænke musikken som en investering: Hvis vi satser på musik, nedsætter vi udgifterne til specialun-

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

dervisning«, siger Ulf Nordlund. Han påpeger samtidig, at skolerne kan komme i gang med orkesterundervisningen for forholdsvis små midler. »I dag findes der mange instrumenter på musikskolerne, som ikke bliver brugt«.

Eleverne har gode evner Ikke alene har musikken en god indflydelse på børn med diagnoser som ADHD, Asberger og lignende. Mange af børnene har desuden en særlig evne for musik, mener Ulf Nordlund. »Det kan ikke være tilfældigt, at en så stor del af de diagnose-børn, jeg møder i mit orkester, har helt eller næsten absolut gehør. Det er som om, at der er en eller anden forbindelse mellem børnene og musikken«. Ulf Nordlund understreger dog, at musikkens terapeutiske effekt er størst, når børnene arbejder med intonerende instrumenter som stryge og blæseinstrumenter, altså instrumenter, hvor tonerne ikke ligger fast som på et klaver. »Intonationen forudsætter, at børnene lytter sig ind i musikken, og jeg tror, at det er den der dybe lytten, som giver den gode effekt«, siger Ulf Nordlund. Efter nytår går han i gang med at op-

bygge et særligt orkester, hvor en tredjedel af medlemmerne har en diagnose.

Musik flytter fokus Professor Peter Vuust, som leder forskningsgruppen The Music in the Brain, understreger, at der ikke findes dokumentation for, at musik har en terapeutisk virkning på børn med fx ADHD-diagnoser. Omvendt kan han sagtens forestille sig, at musik kan have en helbredende virkning på børnene, siger han: »Musik kommunikerer følelser. Derfor er det også nærliggende at tro, at musikken kan ændre børnenes følelser og flytte deres opmærksomhed, så det er lettere for dem at være i klassen og undervisningen. Vi ved jo fx, at musik kan virke smertelindrende«. Peter Vuust peger samtidig på en anden mulig forklaring: Måske udvikler børnene sig godt, fordi de oplever, at de pludselig får personlig succes. »Børn med diagnoser er vant til at blive rettet og kritiseret. Nu får de pludselig ros, og den succes kan sagtens være befordrende for deres udvikling på andre felter«, siger Peter Vuust. n Se mere på www.orkesterskolen.dk

Foto René Schütze

Yoga styrker eleverne »L

uk øjnene, og vær opmærksom på din vejrtrækning«, siger Heidi Sivesgaard og sætter sig bedre til rette på sin yogamåtte. Hun lukker øjnene. »Løft dine skuldre, og lad dem falde ned igen«, fortsætter hun. Det er sent tirsdag eftermiddag på Ingstrup Efterskole. Sorte gardiner skjuler den lille sals spejle og vægge, og på yogamåtter sidder skolens yoga-hold. Efter en række år med power-aktiviteter som stepaerobic og dance tog Heidi Sivesgaard en masteruddannelse i yoga - body & mind hos DGI, og yogaen gav hende lige det, hun savnede. Ro. Yogaen skaber balance i et liv med et højt stress- og forventningsniveau, synes hun. Men hun var usikker på, hvordan eleverne ville tage imod yogaen. Alle elever følger skolens body & mindtimer, men ville et valgfag i yoga slå an? Interessen var overraskende stor, og eleverne nyder yogaen. Så meget, så en af dem spurgte, om hun måtte komme med på Heidi Sivesgaards hold i den lokale idrætsforening, da

valgfaget blev aflyst på grund af terminsprøver. For eleverne er yogaen bare afslapning, men for Heidi Sivesgaard er det noget mere. Hun mener, at vi møder yogaøvelserne på samme måde, som vi møder livet og dets krav. Yogaen træner vores smidighed, udholdenhed og balance, og efterhånden som vi bliver bedre til yoga, får vi overskud til at tackle hverdagens udfordringer. Men den sammenhæng behøver eleverne ikke at tænke eller tro på – bare de lærer at trække vejret ordentligt, er Heidi Sivesgaard tilfreds. Og nu lakker tirsdagens yogatimen mod enden. »Og mens du ånder ud«, siger Heidi Sivesgaard, »giver du slip på alt det, du ikke har brug for«. Eleverne ånder tungt ud. »Og du åbner øjnene og siger tak for i dag«. »Tak for i dag«, svarer eleverne, og med måtter, dyner og tæpper under armen går de stille og indadvendte mod efterskolens spisesal og hverdagens krav, mens Heidi Sivesgaard slukker for meditationsmusikken. n MHV

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

RO PÅ Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Ikke spænde ... slap af Massage giver færre konflikter. Det viser erfaringerne på Rudehøj Efterskole

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

tine J. Holm lægger sig på maven på massagebriksen i stillerummet på Rudehøj Efterskole og bliver pakket omsorgsfuldt ind i uldtæppet. Hun har armene ned langs siden og hovedet i briksens hovedstøtte. Udenfor ligger en søvnig dis og Odder Å snor sig gennem engen. »Her er lidt koldt i dag«, konstaterer Jytte Fisker. I vinduerne står orange, grønne og violette glas med tændte fyrfadslys og på noget velourstof blafrer nogle bloklys. Småsnakken fra pigerne i stillerummets sofahjørne sløres af de blide new agetoner fra cd’en ”Music for Wellbeing 4”.

Tænk på noget rart Efterskolen i Odder har 10 elever med diagnoser som fx ADHD, og en håndfuld elever med social angst og lavt selvværd. Stine J. Holm har ADHD, men lige nu på briksen har hun det bare godt. »Nu får du den her cirkelmassage, og du skal bare slappe af«, siger Jytte Fisker. »Træk vejret dybt ind, ånd langsomt ud og så bare helt normalt«, vejleder Jytte Fisker lavmælt og roligt, mens hun gør klar til at massere.

Foto Martin Dam Kristensen

»Tænk på noget, der er rart. Tænk på de gode venner og veninder, du har her på skolen«. Stine J. Holm mumler et ja. »Jeg starter med fødderne. Ikke spænde, slap af«, siger Jytte Fisker. Herefter bevæger hænderne sig i store cirkler op ad benene og videre til ryggen. »Jeg springer over det nederste af lænden, hvor du ikke kan lide det. Du siger til, hvis der er noget, som ikke er rart«. »Jah«, lyder det svagt, men nydelsesfuldt fra Stine, og massagen fortsætter. Jytte Fisker sætter sig på en taburet og gør sig klar til at massere Stines nakkemuskler og hovedbund. Hun får lov at fjerne Stines hårspænde, og håret folder sig ud og falder mod gulvet. Efter lidt mere end 10 minutter er det slut. Stine sætter sig op. Hun har fået farve i kinderne. »Det er helt vildt dejligt«, siger hun og stiller sig op for at slutte af med strækøvelser. »Du er god til at tage imod«, siger Jytte Fisker.

Lærer Jytte Fisker har en baggrund som jordemoder, og, fortæller hun, det ligger helt naturligt for hende at være opmærksom på krop og afspænding. Så det var nærmest en rygmarvsreaktion at tænke i massage i 9.C, en klasse for drenge med forskellige diagnoser. Jytte Fisker husker første gang, hun brugte massage på skolen. Det var på en dreng, som kæmpede med en matematikopgave. »Jeg ved, han har været en forsømt dreng. Og han er også en vred dreng som har gang i en hel masse«, fortæller Jytte Fisker. Hun tilbyder at give drengen lidt massage på skuldrene, mens han arbejder videre med sin matematik. »Han er forbavset over tilbuddet«, fortæller hun, men ok, siger han, for han kender efterhånden Jytte godt. »Efter nogle minutter lægger jeg en pude foran ham på bordet. Han lægger sit hoved på puden og giver fuldstændig slip. Jeg kan simpelthen mærke, hvordan aggressionerne slipper ud«.

Et godt tilbud

Et trylleslag

Det var en dag i 9.C sidste år, at massagen kom ind i billedet på Rudehøj Efterskole.

Siden har flere og flere af eleverne fået glæde af Jyttes Fiskers masserende hænder, og skolen har bevidst valgt at tage mas-

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

»Tillid er er forudsætning for massage. Man skal være nænsom og må aldrig overskride andres grænser«, fortæller Jytte Fisker, der er lærer på Rudehøj Efterskole i Odder.

sage ind som endnu et pædagogisk redskab til at arbejde med unge med særlige behov. Elever og lærere ved, at det er en god ide for nogle af børnene at komme en tur på massagebriksen, hvis temperamentet nærmer sig det røde felt, eller selvværdet er helt i bund. Og det sker med jævne mellemrum for en del af eleverne, siger viceforstander Karina Gundestrup Hougaard: »Børn med ADHD er ofte i højt alarmberedskab, men vi kan mærke på dem, at massagen punkterer deres aggressioner, og at de bliver mere åbne for at snakke om det, der går dem på. Det er min oplevelse, at vi ikke længere har de samme voldsomme konflikter«. Forstander Jacob Hørning er enig: »Vi taler jo hinanden ihjel, sådan et sted her, så nogle gange kan det fysiske være en døråbner. Jeg har et holistisk menneskesyn, og det giver god mening, at elementer i hovedet hænger tæt sammen med kroppen. Jeg kan jo også mærke og høre det på elevernes respons, at det virker. Nogle gange lidt som et trylleslag«, siger han.

Superpræstation Jytte Fisker ser også massagen som et redskab, eleverne opdager, de kan bruge til at styre deres lidelser. »Vi arbejder meget med elevernes handicapforståelse. Hvordan kan jeg leve med det, og hvilke værktøjer kan jeg bruge til at håndtere mit problem? Der bliver de opmærksomme på, at massage kan være et godt redskab, når det er ved at køre op«. Alexandra Skov fra 10. kl. er kommet ind i stillerummet og sætter sig i sofaen. »Jeg har lige brug for et sted, hvor der er stille«, forklarer hun. Alexandra Skov lider af en mild grad af Asberger og har det blandt andet svært med sociale sammenhænge. I sidste uge skulle hun fremlægge en ”selvvalgt opgave” for 10. klasserne. Hun var meget nervøs: »Jeg gik ud på badeværelset, med høj, hård musik i ørene og prøvede at få adrenalinen ned. Det var selvfølgelig helt forkert musik til det. Jeg rystede over det hele«. Alexandra Skovs "roomie", Jessica Ør, bryder ind: »Det var slet ikke til at komme i kontakt med hende«. »Men det lykkedes for Jytte«, fortsætter Alexandra Skov, »og hun foreslog at gå med i stillerummet og få en gang massage. Senere gik jeg ned og fremlagde for 10. klasserne. Jeg har fået at vide, at jeg leverede en superpræstation«. n

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

Foto Martin Dam Kristensen

ANGSTDÆMPENDE Ved Touch Research Institute i Miami, USA, har forskere påvist, at massage generelt har en angstdæmpende, beroligende og afspændende virkning på såvel børn som voksne.

UROLIGE BØRN PÅVIRKES MEST AF MASSAGE En svensk undersøgelse, der omfattede over 100 børn, viste, at børnene ved hjælp af massage blev roligere og socialt mere modne. De børn, der reagerede mest positivt på behandlingen, var de uroligste drenge, hvis adfærd i løbet af forsøgsperioden blev mindre aggressiv og mere social sammenlignet med urolige børn, som ikke fik massage. Kilde: Professor i fysiologi Kerstin Uvnäs Mobergs bog ”Afspænding, ro og berøring - om oxytocins helbredende virkning i kroppen”.

STINNE J. HOLM, ELEV I 8. KLASSE PÅ RUDEHØJ EFTERSKOLE:

Pædagogisk massage på film

»Jeg har ADHD, og jeg har det svært med for mange mennesker og for meget uro. Jeg har et problem med, at jeg blander mig for meget i noget, som ikke har med mig at gøre. Det skal jeg arbejde med. Jeg har det med at glemme mig selv. Tænker mere på andre. Vil fx gerne købe noget til andre, men Foto Martin Dam Kristensen køber aldrig noget til mig selv. Jeg skal arbejde med at være en teenager og ikke opføre mig som voksen. Mit hoved kan ikke rumme det hele, både at have styr på skole og det derhjemme. Massagen gør, at jeg slapper af og holder op med at tænke på andre«.

JESSICA ØR, ELEV I 10. KLASSE PÅ RUDEHØJ EFTERSKOLE:

”P

ædagogisk massage – 11 film om massage som pædagogisk redskab” hedder en dvd som er lavet og udgivet af Eirik Tollefsen, Center for Pædagogisk Massage. Dvd’en præsenterer 11 små film med forskellige former for pædagogisk massage. Ifølge anmeldelsen på folkeskolen.dk viser filmene nemt og enkelt, ”… hvordan strøgene gives, og hvordan børnene tager imod og giver berøringer. Og når man har set dem igennem, kan man gå videre til selv at praktisere det i det små ved hjælp af supplerende læsning eller ved af tage uddannelsen i pædagogisk massage”. n TKE

Annonce

»Jeg har meget med at skulle hjælpe andre. Hvis der fx er to, som skændes, blander jeg mig og prøver at gøre dem gode venner igen, og så ender det med, at jeg selv bliver i dårligt humør og ligger og ikke kan falde i søvn om aftenen. Jeg øver mig i at tænke mere på mig selv, i stedet for at tænke Foto Martin Dam Kristensen på, hvordan andre har det. Før jeg kom her, var jeg rimeligt tit i konflikt, og jeg var i dårligt humør, trist til mode, og ikke glad for at være social. I folkeskolen havde jeg ikke så mange at tale med, og jeg havde meget med: »hvad tænker de, hvis jeg nu siger det og det«, og derfor var det nemmere for mig at lukke af. Man kan godt sige, at jeg har haft et meget lavt selvværd. Når jeg får massage bliver jeg afslappet, og bagefter kan jeg også se ting tydeligere og på en anden måde. Man skulle ikke tro, at massage kan gøre så meget ved en, men det betyder også noget, at vi samtidig med massagen også snakker om, hvad der går os på«. n TKE

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFT Henrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelsesinstitutioner og tilbyder rådgivning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger. n Frie grundskoler n Frie kostskoler n Private Gymnasier n Produktionsskoler n Institutioner for erhvervsrettede uddannelser n Institutioner for gymnasiale uddannelser n Institutioner for videregående uddannelser www.koeber.dk henrik@koeber.dk Telefon: 4040 9654

KØBER C O N S U LT F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

frieskoler.indd 1

9 26/10/11 14.24

RO PÅ

Lær at styre din opmærksomhed Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Forskning på DPU beskæftiger sig med, hvordan mindfulness kan hjælpe både lærere og elever til større koncentration og mere nærvær Arkivfoto Istockphoto

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

er er meget at se til. Og meget, der konkurrerer om vores opmærksomhed. Familie, facebook, kolleger, ambitioner, mails, sms’er, intranet, apps, ubesvarede opkald. Sådan er livet for mange voksne, så sådan er det blevet for mange børn. Men ind i mellem har hoved og krop brug for en pause. Til at tænke selv, til lige at mærke, hvordan kroppen har det, og til bare at falde i staver. Og til at du selv bestemmer, hvor opmærksomheden skal rettes hen i stedet for bare at blive styret af, hvad der popper op i hovedet, bipper eller snakker til dig. For nogle hedder svaret mindfulness, og måske bliver det svaret for flere. Gerne hvis det står til Anne Maj Nielsen, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), hvor hun arbejder med forskningsfeltet mindfulness, læring og pædagogik. Hun siger: »Vi har haft en kulturel udvikling, hvor der er kommet rigtig mange tilbud, som kalder på opmærksomheden, og derfor er det blevet vigtigere, at den enkelte selv kan regulere sin opmærksomhed og fx vælge at være koncentreret eller slappe af. Mindfulness og andre nærværsskabende aktiviteter gør det muligt at regulere opmærksomheden. Og for nogle professionsgrupper som eksempelvis lærere er det særlig vigtigt«. For 20 eller 50 år siden var der flere pauser for krop og sind, mener Anne Maj Nielsen. Da man kiggede ud af vinduet og ikke på mobilskærmen i bussen, eller da man løb i skoven, ikke med rapperen Blæs Bukki i høretelefonerne men med rigtig blæst og bukkebrøl i ørerne. Eller når børn gik fra skole til fritidstilbud eller andre steder hen og de fysiske omgivelser eller fx kammerater var med til at rette barnets opmærksomhed mod forskellige ting. Det var anderledes og skabte flere situationer i hverdagen, som stimulerede opmærksomheden på forskellige måder. I dag er der mange aktiviteter og underholdningstilbud, som kræver konstant koncentreret opmærksomhed, og der er ikke mange aktiviteter, der stimulerer afslapning, hvile og ro. Derfor bliver det en opgave for det enkelte barn at kunne regulere opmærksomheden og skifte mellem fokuseret koncentration, afslappet åben opmærksomhed og hvile, når der er behov for det. Og det er ikke noget, der kommer af sig selv, det

»Det er, hvad mindfulness handler om. Nærværsskabende aktiviteter, som gør det muligt at samle opmærksomheden. Og for nogle professionsgrupper som eksempelvis lærere er det særlig vigtigt«.

er noget, der kræver træning, ifølge Anne Maj Nielsen.

Ro til egne tanker Nogenlunde samme opfattelse har Dorthe Lau. I 10 år arbejdede hun som lærer, men herefter er hun blevet psykolog, og hun har også en uddannelse i mindfulness. Også hun oplever også, at noget har ændret sig: »Både professionelt og privat oplever jeg, at voksne og børn har svært ved at falde til ro. Mange bruger så fjernsynet til i hvert fald at hjælpe børnene med at finde ro. Men hvad er det for en ro, det giver? Ikke en ro der giver lov til fri tankevirksomhed eller til at mærke sig selv«, siger hun. International forskning, specielt i USA, har vist, at der kan komme gode resultater ud af at arbejde med mindfulness på stressede arbejdspladser som eksempelvis en skole. Og at træning med mindfulness kan hjælpe børn. Men hvad er mindfulness helt præcist? Der findes forskellige definitioner, og de er inspireret af erfaringer og tanker fra buddhisme, yoga og og kognitiv psykologi. Det handler om lære at være nærværende opmærksom i nuet på en ikke-dømmende måde. Det kan omfatte en sanselig opmærksomhed rettet mod ens egen krop og at mærke følelser eller tanker uden at vurdere dem som gode eller dårlige. Gennem træning af nærværende opmærksomhed i nuet ser det ud til, at børn styrker evnen til at regulere deres opmærksomhed, så de kan veksle mellem eksempelvis nærværende opmærksomhed på egne tanker i nuet og en faglig aktivitet i klassen.

Svært at blive ved På DPU følger forskningen i mindfulness to spor: Kan uddannelse i mindfulness hjælpe lærere i deres arbejds- og privatliv? Og hvordan virker mindfulness på eleverne? Forskerne har fulgt en gruppe lærere, som har været på kursus i nærværende opmærksomhedsøvelser. Lærerne har været meget engagerede, men for en del af dem har det alligevel vist sig at være svært at blive ved at træne de øvelser, de har lært på kurset. De, der har fortsat træningen, har været i et

netværk med andre, som også laver øvelserne. Til gengæld har resultaterne været næsten entydigt positive, både på arbejde og privat, for dem der havde held med at holde fast, fortæller Anne Maj Nielsen. »Deres ægtefæller har også bemærket, at de er begyndt at virke både roligere og venligere i dagligdagen«, siger Anne Maj Nielsen.

Mere rolige DPU-forskerne har også fulgt en gruppe elever, som har lavet nærværende opmærksomheds-øvelser med deres lærere. Undersøgelsen er ikke færdig, men det tyder på, at ikke bare lærerne, men også eleverne selv har kunnet mærke en forskel. »Et par drenge har fx fortalt, at de er begyndt at bruge fokuseringsøvelserne, før de skal noget vigtigt. Også uden for skolen, for eksempel før en fodboldkamp. Og så har de lagt mærke til, at kammerater med meget energi i klassen er blevet mere rolige, når klassen har arbejdet med øvelserne,« fortæller Anne Maj Nielsen. Øvelserne kan bruges af både voksne og børn, men det er, ifølge Anne Maj Nielsen, vigtigt, at de voksne har trænet grundigt med øvelserne, så de er fortrolige med dem og kender til forskellige oplevelser med dem, før de begynder at bruge dem med børn. Det kan for eksempel være en kropsscanningsøvelse som Dorthe Lau beskriver ved, at man ligger fladt ned på ryggen og fokuserer på at slappe af i først en fod af gangen, så skinnebenet, så knæet, så en arm, så en anden arm og så videre. Man kommer ”ned i kroppen”, og samtidig kan roen bruges til at træne sig i at forholde sig til de tanker, der kommer ind i hovedet på en ny måde, fortæller Dorthe Lau. »Træningen handler om, at se på den tanke, man får, udefra, registrere den, uden man behøver at gå ind i tanken og tage stilling til, om den er god eller dårlig. Ved at acceptere tanker i stedet for at kæmpe med dem, kan de komme til at fylde mindre. Det er en øvelse i ikke at lade sig rive med af ens tanker«, siger hun. n F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

RO PÅ Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Gavejagt på new agehylderne Foto Thomas Søndergaard

Ro, nærvær, fred - hvad mere kan du ønske dig, urolige sjæl? Frie Skoler bad Helle Titanis, ejer af en new age shop, om at vælge seks gaver til den som har det meste, men som savner fred i sindet

RØGELSE

GODNATLÆSNING MED ENGLE

TEKST, TANKER OG TEGNINGER

Helle Titanis: »Røgelse renser rummet. For dårlige lugte, men også for dårlige psykiske energier. Duftene kan, som musik, fremkalde bestemte stemninger og følelser og på den måde støtte dig i at være til stede i nuet. Japanerne er mestre i røgelse, og denne her er helt fri for affaldsstoffer, for den er lavet af rene plantedele og gode æteriske olier. I hver pakke finder du en lille sten til at sætte røgelsespindene i«. Japansk røgelse. Pris: 28,00 kr.

Helle Titanis: »Ud fra titlen skulle man tro, at bogen handler om, hvordan du finder din skytsengel, men den handler mindst lige så meget om, hvordan du finder dig selv. Forfatterne er overbevist om, at vi alle har en skytsengel, som følger, hjælper og støtter os, men, og det er pointen, hvis du ikke har ordentlig kontakt til dig selv og kan mærke dit hjerte, vil du ikke være åben til at modtage englens kærlighed. At finde sin skytsengel handler derfor også om at finde sig selv«. Prinsesse Märtha Louise og Elisabeth Nordeng: “Mød din skytsengel”. Pris: 359,00 kr.

Helle Titanis: »Til dine drømme og tanker, dine oplevelser og optegnelser, til indfald og inspiration er det oplagt med en luksus-notesbog. Bøgerne her har udtryktsfulde omslag, papirkvaliteten er god og lækker at røre ved. På de ulinjerede sider kan du skrive, tegne og male, som du har lyst, og bøgerne er ikke større, end at du kan tage dem med dig overalt«. Luksus noter. Pris: 109,00 kr.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

Helle Titanis I godt 14 år har Helle Titanis stået bag disken i New Age Shop i Aarhus, hvor du finder alt inden for esoteriske og okkulte emner. Antroposofi. Teori U. Akupunktur. Manifestering. Tai Chi. Tankefeltsterapi. Hypnose. Aurahealing. Iris-læsning - bare nævn det, Helle Titanis har det, og hvis hun ikke lige skulle have det på lager, ved hun, hvor og hvordan hun skaffer det. Se mere på new-age-shop.dk.

GOOD VIBRATIONS

TRÆK ET KORT

DET DU SKAL VIDE LIGE NU

Helle Titanis: »HemiSync er en lydteknologi, som afbalancerer hjernehalvdelene. På cd’en finder du musik, som er beregnet til at påvirke hjernens svingningsmønster og på den måde opnå en bestemt følelsesmæssig effekt. Heaven and Earth-cd’en virker afslappende, andre giver dig et kick eller styrker din koncentrationsevne. HemiSync er en slags formålsbestemt musik, som er designet til at skabe bestemte følelser og tilstande hos lytteren, og der findes masser af forskellige HemiSync-cd’ere. Og det allerbedste er, at de også virker på dem, der ikke tror på dem«. HemiSync: “Heaven and Earth”. Pris: 169,00 kr.

Helle Titanis:»Er der noget, du går og spekulere over, så træk et kort, og englene vil føre din hånd til det kort, som giver dig det rigtige svar. Eller træk et kort på vej ud af døren om morgenen og læs, hvilken kvalitet englen synes, du skal have med dig i dag. Nogle mener, at teksten på englekortene er kanaliseret, og at der er en grund til, at du får netop det kort, du trækker. Andre køber kortene, fordi de kan være med til at skifte ens fokus og gøre opmærksom på, at der er mere i verden, end det vi er opmærksomme på lige nu. Se dem som et svar fra englen eller som en reminder - du vælger selv«. Silke Baden: Englekort. Pris: 139,00 kr.

Helle Titanis: »I bogen bruger forfatteren sine mange års erfaringer med erhvervspsykologi og buddistisk filosofi til at koge mindfullness ned til en magi-terning: Læs bogen, og du ved alt, hvad du har brug for at vide om tidens hotteste new age-emne. Derfra kan du altid læse de større og tunge værker. Og imens du studerer videre, kan du sætte den cd, som følger med bogen, på og øve dig i at være til stede i nuet og være vidne til dine tanker og følelser – for det er det, mindfullness handler om: tilstedeværelsen og vidnepositionen«. Loney Skaanning: “Det magiske nu”. Pris: 209,00 kr. n

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

Kort og godt

Foto (Rikke Rønholt) Robin Skjoldborg. Øvrige fotos Lærernes A-kasse

1000 lærere fik fyldt på Vincent

Henrik Høgh-

Hendricks.

Olesen.

Lars Detlefsen.

Rikke Rønholt.

»Lærerne underviser det, de skal« Lærerne underviser i de 25 lektioner, de skal undervise ifølge overenskomsten. Og hvis de ikke når op på 25, skyldes det, at ledelsen pålægger dem andre arbejdsopgaver. Det fastslår formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen, efter at Kommunernes Landsforening (KL) og Undervisningsministeriet har sat lærernes arbejdstid på den politiske dagsorden. Igen. Nye opgørelser fra kommunerne og ministeriet viser, at folkeskolelærerne kun underviser i en tredjedel af deres samlede arbejdstid. KL’s gennemgang

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

viser desuden, at kun en procent af alle lærere har 25 ugentlige lektioner. Men det skyldes, at skoleledelsen pålægger lærerne andre opgaver, som reducerer arbejds- og undervisningstiden, siger Anders Bondo Christensen. Lærerformanden kritiserer samtidig ministeriets procenttal. Ministeriet udregner undervisningsandelen ved at sammenligne antallet af undervisningstimer med arbejdsnormen på 1924 timer (52 uger af 37 timer). Men i årsnormen indgår fx ferie og helligedage. Fjerner man dem, stiger undervisningsandelen til over 40 procent. MHV

Pæn præmie til sund efterskole Eleverne på Flakkebjerg Efterskole går i øjeblikket og overvejer, hvordan de bedst bruger 150.000 kr. Det var nemlig den sum, som fulgte med, da efterskolen fik Region Sjællands store sundhedspris. Priskomiteen lagde i afgørelsen vægt på, at sundhedsfremme er integreret på mange niveauer i skolens hverdag, og det giver eleverne gode forudsætninger for at træffe sunde valg. Og nu skal eleverne så komme med ideer til, hvordan skolen bliver endnu mere sund. MHV

En psykologiprofessor, en filmskolelærer og en atlet var blandt foredragsholderne, da Lærernes a-kasse holdt danmarksturné med ’Foredraget’ dag er det jer, der skal inspireres. Jer, der skal sidde på skolebænken. Jeres verden, der skal åbnes gennem fire meget forskellige foredrag«. Sådan lød det, da sekreteriatschefen i Lærernes a-kasse, Frank A. Jørgensen, skød ’Foredraget’ i gang. Denne gang på Professionshøjskolen i København, sidste stop på ’Foredragets’ danmarksturné, der har omfattet Hjørring, Aarhus, Odense og Esbjerg og i alt omkring 1000 tilmeldte lærere og lærerstuderende. »Vi vil gerne givet noget tilbage til vores medlemmer. Alle betaler til os, men langt fra alle får brug for os. Det her at vores måde at give noget igen«, sagde Frank A. Jørgensen om arrangementet. Atletikløberen Rikke Rønholt, psykolgiprofessoren Henrik Høgh-Olesen, lederen af filmskolens manuskriptlinje Lars Detlefsen samt professor i filosofi Vincent Hendricks var dagens foredragsholdere, der holdt til forskellige steder på skolen.

I den store sal talte filmskolens Lars Detlefsen om, hvordan film bliver skabt i et samarbejde mellem forskellige faggrupper, hvor der er brug for alle kompetencer, og professor Henrik HøghOlesen var inde på det samme, bare med afsæt i sit felt, psykologien. Hans pointe var, at vi mennesker har brug for vidt forskellige rammer for at kunne trives og fungere, og den refleksion er god at have med sig, når man som lærer skal få elever til at præstere. Marie Louise Kjær, lærer på Sankt Joseph Søstrenes skole i Charlottenlund, var en af de cirka 300 lærere, der kiggede forbi. Hun var blandt andet inde og høre atletikudøveren Rikke Rønholt, der fortalte om sit liv som atletikudøver og om, hvad det kræver at sætte sig mål og nå dem. Spørgsmålet er, om foredragene åbnede hendes verden? »I høj grad«, sagde Marie Louise Kjær. »Især foredraget med Rikke Rønholt fik mig til at tænke over, at mange unge i dag ikke er indstillet på at knokle for at nå nogle mål. At det vil være fint i klassesammenhæng at tale om ambitioner, og hvad der kræves for at nå dem«, sagde Marie Louise Kjær, før hun forsvandt ud af døren. n MWB

Julegave til efterskolerne

Steinerskole får pris for inklusion

Finansloven indeholdt en julegave til de familier, som har børn på efterskole i år: Regeringens løfte om at sløjfe VKregeringens besparelser træder i kraft fra årsskiftet og ikke – som forventet – fra det næste skoleår. Det betyder, at en række familier slipper billigere, end de havde regnet med, fordi de får mere i elevstøtte i foråret. I praksis betyder det, at familier får op til 6000 kr. tilbage, fortæller Sophus Bang Nielsen. Næste skoleår slår ændringen fuldt igennem.

Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg fik Handicapprisen 2011 af det lokale handicapråd. Prisen anerkender skolens særlige pædagogiske arbejde med fysisk og psykisk handicappede børn. Ud over at undervise børnene ud fra deres særlige behov og forudsætninger, sørger skolen aktivt for at inddrage de handicappede i skolens hverdag og fællesskab. Fx har børnene gymnastik, eurytmi og en række praktisk-musiske fag sammen med deres jævnaldrende, og de indgår naturligt i skolens fester og forestillinger. MHV

»I

MHV

Sund skepsis og pædagogisk inspiration på medlemskursus Der var med 56 deltagere udsolgt til Frie Skolers Lærerforenings gratis medlemskursus ”Vi kan gøre det anderledes” over to dage i november på Hornstrup Kursuscenter. Og deltagerne blev blandt andet mødt med ”Sund skepsis”, et oplæg af professor Mads Hermansen, Syddansk Universitet, om de mange nye læringsteorier: Om de udvikler eller hæmmer lærerne i at tænke selv. Cand.pæd.pæd. Helle Bjerresgaard, UC Syd, satte fokus på relationspædagogik og om at få undervisningen til at lykkes. »Læreren er den største enkeltfaktor for elevernes læring«, fastslog hun med henvisning til undersøgelser fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, og stillede retorisk spørgsmålet: »Kan læreren så også være den største barriere?«. Ja, sådan kan det godt være, svarede hun selv og kom med flere eksempler fra en lang række interview, hun har lavet med elever. Helle Bjerresgaard fortalte om at skelne imellem den private personlighed, hvor hun advarede mod at belaste eleverne med noget, der ikke kommer dem ved, og den professionelle personlighed med fokus på det faglige. Men hvordan ændrer man en dårlig relation til en elev til en god relation? Helle Bjerrresgaard har god erfaring med at arbejde med relationsskemaer og kom med gode råd til, hvordan de kan bruges. Og så var der i øvrigt løbende diskussion, og endelig var der gruppearbejde, hvor deltagerne fik mulighed for selv at eksperimentere med læringsstile, relationer og relationsskemaer. TKE F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

PORTRÆT Af Trine Vu · redaktionen@frieskoler.com

Han springer for et nyt liv Foto Hung Tien Vu

Riyad Dommariya var en af de Vollsmose-drenge, betjentene i Odense kendte alt for godt. Men da det så aller værst ud, fik han en chance til: Han sagde ja til at tage på Vestbirk Musikog Sportsefterskole, og det forandrede hans liv

an hopper lodret fra stående og vipper i samme bevægelse benene ud til vandret. Lander, samler kroppen og lader den eksplodere i et nyt spring. ”Come on boys, come on girls…”. Lydtæppet i hallen er grandprix-hittet ”New Tomorrow”. Der er fuld knald på, og han elsker det. To gange om ugen tager 17-årige Riyad Dommariya toget fra Odense til Ringe for at træne med de allerbedste på DGI’s Fyns-hold. I dag træner de til opvisning. »Du må aldrig fortryde et spring. Hvis du først er begyndt, skal du gennemføre det. Og du skal altid huske at have hovedet med, når du springer. Det var noget af det første, jeg lærte på efterskolen. I starten kunne jeg ikke finde ud af det, kroppen kørte bare af sted, og det var alt for farligt. Derfor blev jeg nødt til at stå og kigge på i nogle dage. Men da jeg lærte at bruge hovedet, udviklede jeg mig rigtig meget«, fortæl-

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

ler han som om lettelsen over at knække koden stadig sidder i ham.

Han fik chancen For det handler ikke kun om springgymnastik. Det handler også om hans liv. Riyad har palæstinensiske rødder, og uden for idrætshallen ligner han iført hættetrøje og joggingbukser prototypen på en Vollsmose-dreng. Men Riyad lever ikke op til fordommene. Da han sidste år begyndte på Vestbirk Musik- og Sportsefterskole, havde han godt nok alt andet end springgymnastik i hovedet. Han kom direkte fra Vollsmose og en hverdag, hvor småkriminalitet og vold var noget, han bare deltog i. Skolen var han droppet ud af en gang midt i syvende, og hverken hans forældre, lærere, eller kommunens sagsbehandlere kunne nå ham med deres argumenter og krisemøder. Til sidst fik han en dom for vold: Et års betinget fængsel. Men samtidig fik han en chance for at bevise, at han ville noget andet med sit liv, og han sagde ja til at flytte ind på skolen i Vestbirk ved Horsens, langt fra Vollsmose. »Det forandrede mit liv«, siger han og fortæller.

”Kom nu Riyad” Den første aften holdt Riyad lav profil. Han sad i spisesalen blandt 150 nye ansigter og skulle for første gang spise med kniv og gaffel. »Det var svært. Derhjemme spiste vi med ske, eller bare pizza med fingrene. Jeg var den eneste med anden etnisk baggrund, og jeg havde aldrig været sammen med så mange danskere. I Vollsmose var danske drenge dem, jeg sloges med. Men på efterskolen mødte vi hinanden på en helt anden måde. Der var slet ikke den der racisme, og det ændrede alting for mig. Det var vildt fedt«. »Jeg var heller ikke vandt til at gå i

skole, og jeg havde aldrig hørt efter før, så i starten faldt jeg i søvn i timerne. Men så prikkede læreren bare til mig og sagde ’Kom nu Riyad, vi skal nok hjælpe dig.’ Lærerne på efterskolen var overhovedet ikke som almindelige lærere. De var som min anden mor og far, og jeg kunne snakke med dem om alt«.

”Har du lige røvet en bank?” Riyad faldt hurtigt til og dyrkede sit nye liv på skolen. Når jokes om ghettoliv og muslimer røg gennem luften, og han efter en weekend blev spurgt: ”Hvad har du i tasken Riyad, har du lige været hjemme og røve en bank?”, grinede han bare med. Men da en af drengene en dag blev ved med at gøre grin med Riyads familie, blev det for meget. »Mit temperament røg helt op i det røde felt. Jeg var så tæt på at slå ham. Jeg stod og holdt ham op ad en dør. Men der stod en lærer ved siden af, og han sagde: ”Riyad, du er alt for god til det her, og du ved godt, at jeg er nødt til at smide dig ud, hvis du gør det”. Han snakkede til mig, mens jeg holdt min hånd ud fra dørkarmen og bare blev ved med at råbe og råbe og råbe. Til sidst slap jeg og gik ind på mit værelse. Jeg rystede over det hele, og min værelseskammerat sagde: ”Det var godt, du ikke gjorde det. Vi ville være kede af det, hvis du blev smidt ud”«.

”Vi vil dem virkelig gerne” Det var den eneste gang, Riyad mistede grebet om sin nye hverdag, og viceforstander Jens Lejsgaard er ikke i tvivl om, hvorfor efterskolen kan hjælpe unge som Riyad til en ny start: »Det skyldes hele vores omgang med de unge. Vi vil dem bare virkelig gerne, og det gør hele forskellen. Hvis de skal have skældud, får de skældud. Men vi bærer ikke nag, og vi kan snakke med dem om alt«.

At tage imod elever fra et helt andet miljø, end det flertallet af skolens elever kommer fra, er dog ikke et planlagt integrationsprojekt, understreger Jens Lejsgaard: »I princippet får de unge lov til at komme som et ubeskrevet blad, for grundlæggende går vi ikke ind i projekter. Men der kan opstå projekter, når vi lærer de unge at kende, og så tackler vi dem individuelt. Riyad kom ind i en god, velfungerende elevflok, og derfor kunne vi hjælpe ham«. Riyads klasselærer, Jacob Hauge, mener dog, at Riyad selv har en stor del af æren for succesen. »I starten havde han den der Vollsmose-attitude med ”fuck dig” og en masse hårde ord i munden. Men det skiftede utrolig hurtigt. Han gav den virkelig en skalle og fik tøjlet sig selv på en god måde. Han var meget social og altid god til at give de andre en hånd«, fortæller klasselæreren.

Jeg vil noget andet med mit liv Efterskoleåret er slut. Riyad er tilbage i Vollsmose, hvor han bor sammen med to søskende og forældrene, der begge går hjemme. Men han har taget både springteknikken og sine nye planer for fremtiden med sig hjem til en ny hverdag i Vollsmose. Han går på iværksætterlinjen på HG, springer, spiller fodbold og rapper. »Jeg ser stadig mine venner fra ’før efterskolen’, men når de begynder at snakke om, at de skal ud og lave et eller andet, så går jeg bare. Jeg vil noget andet med mit liv. Mit mål er at blive skibsofficer hos Mærsk. Og jeg har styret mit temperament i to år nu. Når jeg kan mærke, at det er på vej op i det røde felt, løber jeg. Det hjælper«, siger han, som var det så let som at hoppe lige op i luften. n

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

SEKSUALITET Af Roberta Montanari · redaktionen@frieskoler.com

Synlighed i medierne, rollemodeller og datingsider har gjort det lettere for unge at stå frem som homoseksuelle. Seksualitet er blevet en del af unges søgning efter identitet

Helt unge springer ud af skabet »A

t finde ud af, hvem man er seksuelt, er blevet en del af de unges dannelse, en måde at finde sin identitet på, på lige fod med andre aspekter i livet«. Sådan lyder det fra Iver Iversen, forstander på Langelands Efterskole. Hvert år møder han efterskoleelever, som åbent og ret uproblematisk vedkender sig deres homoseksualitet. En rundringning til syv efterskoler viser da også, at seks af skolerne det forgangne år har mødt elever, som åbent erklærede sig tiltrukket af det samme køn. LGBT, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, oplever også en “markant stigning” af unge helt ned til 14-15-års-alderen til deres intromøder i København for unge, der lige er sprunget ud. Mads Hvid, ungdomspolitisk talsperson i LGBT Ungdom, siger: »Før i tiden var normen, at man sprang ud efter gymnasiet eller i starten af 20‘erne. Sådan er det ikke mere, og især de sidste to år er det acceleret. Sara fra X-faktor, der stod åbent frem som lesbisk, har klart haft en frigørende effekt på især unge piger. Hun er et godt eksempel på den stigende medieomtale af homoseksualitet, som vi ser, og som uden

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2 01 1

tvivl gør det lettere for andre unge at springe ud«, siger Mads Hvid.

Nemmere med datingsites Ifølge Sex & Samfund udgør homo- eller biseksuelle under fem procent af en generation. Der findes ingen tal i Danmark, som viser unges alder, når de springer ud. Organisationen genkender dog tendensen. I især deres brevkasse, som årligt modtager knap 10.000 breve, henvender mange ganske unge sig med deres tvivl. Jeppe Hald, projektmedarbnejder og kooordiantor for Sex og Samfunds Sexlinjen for Unge, siger: »Mange henvender sig, når de skal erkende, at de måske ikke er heteroseksuelle. De har typisk forelsket sig i deres bedste ven eller veninde eller i en fra klassen. Skal jeg sige det? Hvad skal jeg stille op? Tvivlen er en del af den erkendelsesproces og hårde læreproces, som de unge går igennem. At være homoseksuel kræver jo, at man reflekterer over sig selv, og hvad man står for. En del unge spørger også konkret til, hvordan man har sex med sit eget køn«. Ifølge Jepppe Hald er den afgørende forskel i dag synlig-

SEKSUALITET Af Roberta Montanari · redaktionen@frieskoler.com

Som barn syntes Tone Ottilie Frederiksen også, det var sjovt at lege pigerne efter pigerne. Som ung biseksuel vil hun gerne stå frem med åbenhed, bevidsthed og ordentlighed

Forvirret som 13-årig, afklaret som 14-årig T

one Ottilie Frederiksen var knap fyldt 14 år, da hun valgte at betro sin bedste veninde, at hun var biseksuel. Siden sagde hun det til flere veninder, og så til sin mor og far. »Det var rimelig uproblematisk at springe ud for mig, selvom der opstod nogle akavede og sjove situationer. Min far var ret glad, han tog det som en tillidserklæring, at jeg fortalte ham det«, fortæller Tone Ottilie Frederiksen to år efter. Som seksuel minoritet er det Sidste år tog Tone Ottilie Frederiksen niende klasse på Langevigtigt at være bevidst om sine lands Efterskole. Her mødte hun ingen løftede øjenbryn fra vilkår og rettigheder, mener hverken lærere eller elever, fortæller hun, blot andre bisekTone Ottilie Frederiksen, der suelle piger og en homoseksuel fyr - og ganske afslapsom 14-årig stod frem som pede reaktioner. Selv følte hun sig på det tidspunkt så biseksuel. afklaret, at det føltes naturligt at være åben om sin seksualitet på efterskolen. »Mange spørger, hvordan man kan være sikker Foto Henning Hjorth i så ung en alder. Og det kan man jo aldrig helt, tingene kan forandre sig. Men man ved godt, hvem »Jeg kan ikke sige nok, hvor meget det har givet mig at man er tiltrukket af, så jeg synes, man skal springe ud i situakomme i LGBT. Der er mange misforståelser og uvidenhed om tionen, som den er nu«, siger hun og fortsætter: biseksuelle. Når man er en seksuel minoritet, er det vigtigt at »Da jeg var 13 år, var jeg meget forvirret, var jeg til det ene være oplyst og bevidst og kende de vilkår, man har«. eller det andet? Enten var jeg kun til piger..., men så blev jeg Netop fordi sex fylder meget i unges liv, og der generelt tiltrukket af en fyr og troede, at nu var der kun fyre! Jeg tænk- er en stor åbenhed, mener hun, det er vigtigt at have klare te enormt meget over det, men en dag slog det mig, at enten moralske normer. var jeg biseksuel eller aseksuel. Og aseksuel var jeg ikke!«. »Jeg tilhører nok en kreds af mere konservative unge. Som biseksuel føler Tone Ottilie Frederiksen, hun står med Utroskab er på ingen måde accepteret, heller ikke at være fuld et ben i hver lejr. Men i dag har hun flere biseksuelle veninder, første gang eller at miste sin mødom til en, man ikke kender. og er gennem det sidste år kommet til introarrangementer hos Når jeg går på homobar med mine venner, fortæller jeg altid, LBGT, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og at jeg også er til fyre. Ordentlighed er påkrævet«, understreTranspersoner. ger Tone Ottilie Frederiksen. n

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

hed og en frisættende internetkultur. »Profiler og datingsites har gjort det nemmere og mere diskret at finde hinanden. Der er kommet flere rollemodeller og en større synlighed i medierne som for eksempel i Paradise Hotel, Robinson eller Dagens Mand i TV2. Homoseksuelle er lidt som tidsler på en mark, de står spredt. Og når man føler sig isoleret, har man det med at holde sig for sig selv«, siger Jeppe Hald.

Fordomsfri unge På Langelands Efterskole har man valgt ikke at forbyde sex, men derimod oplyse og italesætte. Hvert år laver en sexolog et forløb på skolen, der ligeledes fast kører projektet Uge Sex. Her står konkrete etiske sprøgsmål på dagordenen, så eleverne trænes i at mærke og udtrykke deres seksuelle grænser. Også homoseksualitet er på dagsordenen. »Vi oplever, at de fleste elever er meget bevidste, fordomsfri og åbne omkring sex og seksualitet. Vi har forbløffende få problemer. Selvom vi ikke har nogen regler omkring sex, lærer vi dem at vise hensyn og respektere hinanden«, siger Jeanette Rathe, der fungerer som ‘trivselslærer’ for en fast gruppe elever gennem skoleforløbet. I sine otte år som lærer på efterskolen har hun stort set hvert år oplevet, at der var bi- og homoseksuelle elever. Men selvom homoseksuelle drenge på skolen går i bad med andre drenge eller lesbiske piger sover sammen med andre piger, har hun ikke oplevet mobning eller udelukkelse af homoseksuelle elever. Lone Greve, formand for Pædagogisk enhed i Efterskoleforeningen, ser efterskoletiden som en mulighed for “personlig reset” af sociale relationer, stil, musik, interesser og også seksuel orientering. »På trods af - eller måske netop fordi - sex fylder så meget i samfundet og de unges liv, oplever jeg en bonerthed blandt dem. Der er en voldsom forargelse over utroskab, og de unge opererer med flere kategorier af utroskab. Fra at have været sammen med nogen, som betyder at have kysset til en fest, til at have været sammen sammen og været gået et andet sted hen sammen og så videre«, siger Lone Greve. Ifølge Jeanette Rathe handler det om, at mange unge i dag er skilsmissebørn, som føler behov for rene linjer og at kunne regne med hinanden. Mange knytter sig meget stærkt til hinanden og vil gerne have, at det bliver ‘for altid,’ siger hun. n

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2 01 1

LGBT Ungdom LGBT Ungdom, en afdeling af Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, holder intromøder for unge, der lige er sprunget ud, første fredag i hver tredje måned kl. 19.30 i Nygade 7, 2. sal, København. Foreningen kan kontaktes på kontaktungdom@lgbt.dk eller 33360080 tirsdage kl. 19-21. Er man interesseret i et foredrag på sin skole om homoseksualitet, har foreningen en “gåud-gruppe,” skriv til gug@lgbt.dk For mere info se også: www.ungdomstelefonen.dk, www.lgbt.dk, www.spring-ud.dk, www. outandabout.dk, www.sexlinien.dk

Indblik og udsyn historie for 4. klasse

Indblik og udsyn –

and

Det antikke Grækenl

historie for 3. klasse

Indhold i historie for

3. klasse:

Egypten • Bronzealder

Indblik og udsyn

• Jernalder

Historie for 4. klasse for 5. klasse

iGet, vikinGetiD oG miDDelalDer Det antikke GrækenlanD, romerr

Thomas Meloni Rønn

lærere r eleverne og hjælper et system, der udfordre arbejdet med systemet ”Indblik og udsyn” er de historietimer. Gennem metode og ”Indblik og udsyn” er i grundskolen til spænden historiske problemstillinger, historisk et system, der udfordre ”Indblik og udsyn” er eder r eleverne og hjælper i grundskolen til spænden et system, der udfordre ivere historiske begivenh indføres eleverne i historie, lærere de historietimer. Gennem r eleverne og i grundskolen til spænden og de lærer at perspekt hjælper indføres lærere i historie, arbejdet med systemet eleverne sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet medhængsfo sammen systemet , historisk til deres egen hverdag. rståelse, og de lærer sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger,til Boards at perspektivere historisk metode og historisk deres metode og hverdag. som fx Interactive White e begivenheder til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere historiske egen række nye teknologier begivenheder emner og temaer. Serien medtænker en udvides måde den er. På Serien medtænker en og netbaserede material række nye teknologier Serien medtænker en på fokus og som netbaser har fx række Interactive White Boards ede materialer. På den nye teknologier som Mål 2009 og og netbaserede material måde udvides emner opbygget efter Fælles håndbog”. er. På den måde udvides fx Interactive White Boards og temaer. ”Indblik og udsyn” er netdel og ”Lærerens emner ”Indblik grundbogen er der en og temaer. de og udsyn” er opbygget kanonpunkterne. Til metode og en omfatten ”Indblik og udsyn” er efter Fælles Mål 2009 indeholder – ud over kanonpunkterne. Til opbygget efter Fælles og har fokus på sark. ”Lærerens håndbog” grundbogen er der en Mål 2009 og”Læreren kanonpunkterne. Til en lang række aktivitet har fokuss på netdel og ”Lærerens grundbogen er der en håndbog” indeholder baggrundsviden – også håndbog”. netdel og ”Læreren ”Lærerens håndbog” – ud over metode baggrun s håndbog – også indeholder – ud over en lang række aktivitet og en omfattende metode og en omfattendsviden ”. baggrundsviden – også sark. de en lang række aktivitet sark. ISBN 978-87-92505-09-5

Middelalder og renæssance

Thomas Meloni Rønn

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Stenalder • Det gamle

Indblik og udsyn

for 3. klasse

for 4. klasse

Indblik yn og uds

Indhold i historie for 5. klasse: Middelalder • Renæss ance

Indblik og udsyn - historie

4. klasse: Indhold i historie for· Romerriget · Vikingetid · Middelalder

Indblik og udsyn –

Indblik og udsyn

– historie for 5. klasse I denne bog kan du læse om, hvordan man boede I denne bog kan du læse og levede for mange år om, hvordan man levede Hvordan levede man siden. og boede i stenalderen? for mange år siden. Hvornår faldt Danmar ks flag ned fra himlen? Hvad var en farao? Hvorfor en dansk konge blev sørøver? Hvordan fremstiller man bronze? Hvem var dronning Margret e den 1.? Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme? Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark? Alt dette ved du, når du har læst denne bog. Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog. Indblik og udsyn - historie

siden. og levede for mange år om, hvordan man boede I denne bog kan du læse demokrati i Athen? Hvornår havde man s? Hvem var kejser Augustu ? Amerika e opdaged var vikingerne, der Er det rigtigt, at det denne bog. ved du, når du har læst Alt dette, og meget mere,

Indblik og udsyn - historie

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Historie for 5. klasse

Historie for 3. klasse

sTenalder, deT gaMle egYPTen

, BronZealder o

ISBN 978-87-92505-02-6

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Indblik og udsyn –

historie for 6. klassemange år siden.

I denne bog kan du læse

om, hvad der skete for

Hvem var Danmarks

første enevældige konge?

Er det rigtigt, at en svensk Alt dette, og meget mere,

lt?

hær gik over Storebæ

ved du, når du har læst

6. klasse:

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

Husk 9mm til ryg

Indblik yn og uds

Indhold i historie for 9. klasse: Nyeste til 1918 - 2010

for 9. klasse

Indhold i historie for Renæssance Oplysningstid

denne bog.

historie for 9. klasse

Indblik og udsyn - historie

ke Fred?

Hvad var Den westfals

Indblik og udsyn –

Den 28. Juni undersk rev Tyskland Versaille straktaten gamle kongeslot i Versaille s uden for Paris. Traktate i spejlsalen på det Verdenskrig, men lagde n afsluttede Den første samtidig grundstenen for Den anden Verdensk De 90 år fra Versaille rig. s til i dag blev begivenh edsrige. Velfærdstaten bygget, parcelhuset blev blev opopfundet og mennesk et satte foden på månen. det var også en tid, der Men kastede lange skygger med Holocaust og et delt Europa, der levede pigtrådsi frygten for en atomkrig .

Indblik og udsyn - historie for 6. klasse

n den 4. konge?

Hvornår var Christia

www.meloni.dk

Historie for 6. klasse

renæssance og oplysningstid

Kun 2.000 kr. 978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

Thomas Meloni Rønn

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordre r eleverne og hjælper i grundskolen til spænden lærere indføres eleverne i historie,de historietimer. Gennem arbejdet med systemet sammenhængsforståelse, historiske problemstillinger, historisk metode til deres egen hverdag. og de lærer at perspektivere historiske begivenhog eder Serien medtænker en række nye teknologier og netbaserede material som er. På den måde udvides fx Interactive White Boards emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus kanonpunkterne. Til grundbogen er der en på netdel og ”Lærerens ”Lærerens håndbog” håndbog”. indeholder – ud over metode baggrundsviden – også en lang række aktivitet og en omfattende sark.

Thomas Meloni Rønn

lærere r eleverne og hjælper et system, der udfordre arbejdet med systemet ”Indblik og udsyn” er de historietimer. Gennem metode og i grundskolen til spænden historiske problemstillinger, historisk eder ivere historiske begivenh indføres eleverne i historie, og de lærer at perspekt sammenhængsforståelse, hverdag. til deres egen Boards som fx Interactive White række nye teknologier Serien medtænker en udvides emner og temaer. måde den På er. og netbaserede material på Mål 2009 og har fokus opbygget efter Fælles håndbog”. ”Indblik og udsyn” er netdel og ”Lærerens grundbogen er der en de kanonpunkterne. Til metode og en omfatten indeholder – ud over sark. ”Lærerens håndbog” en lang række aktivitet baggrundsviden – også

Indblik og udsyn

, BronZealder og Jernalder

stenalder, det gaMle egypten

Nyeste tid 1918 - 2010

Historie for 9. klasse

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Husk 9mm til ryg

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Historisk Bibliotek

Læs bøgerne direkte på din iPad 1864 · Christian den 4. · Grundloven 1849 · Napoleon Englandskrigene · Augustus · Danmarks Tropekolonier Danmarks Oldtid · Hekse

www.meloni.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 21. N OV E M B E R 2011

SEKSUALITET Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com

Selvmord blandt homoseksuelle elever Lærere i Minnesota, USA, står midt i en kamp om, hvordan skoler skal behandle homoseksuelle

november 2009 satte 13-årige Samantha Johnson sig i badekarret i sit hjem, hvor hun boede med sin mor. Hun førte en jagtriffel op i munden, trykkede på aftrækkeren og dræbte sig selv. Siden da har otte andre elever i Anoka-Hennepin skoledistriktet i Minnesota, USA, også begået selvmord. Adskillige andre har forsøgt. Mindst fire af de børn og unge, der har begået selvmord, var homoseksuelle eller blev opfattet af andre som sådan. Skoledistriktet er nu under efterforskning af det amerikanske justitsministerium og Undervisningsministeriets afdeling for borgerrettigheder, ligesom fem elever har indgivet søgsmål mod skoledistriktet. Alt imens debatten og kampen for opfattelsen af homosekusalitet raser med fuld styrke. Samantha Johnson var før sin død med til at etab-

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

lere en ”Gay-Straight Alliance”-klub på sin skole. Den slags klubber er på mange amerikanske skoler, og meningen er at skabe et fællesskab, hvor elever af en hver seksualitet i fællesskab arbejder for et tolerant miljø på skolen. Samantha Johnson var, ifølge hendes mor, ikke lesbisk, men det mente hendes klassekammerater. Så hun blev mobbet nådesløst og fandt et fællesskab i klubben, hvor andre mobbeofre også søgte tilflugt. Siden 1995 har homoseksualitet været et stærkt kontroversielt spørgsmål i skoledistriktet, der tæller cirka 38.000 elever. Dengang vedtog distriktets skolebestyrelse et forslag om, at homoseksualitet ikke skulle ”undervises i eller omtales som en normal, gyldig livsstil” i distriktets skoler.

Forbud mod bog I erkendelse af at distriktets beslutning ikke var lovlig, blev homo-politikken i februar 2009 afløst af en ny såkaldt neutralitetspolitik. I praksis betyder det, at lærerne ikke må tale om homoseksualitet, spørgsmålet skal overlades til familier, kirke og andre organisationer. Hvis elever taler om homoseksualitet, skal lærerne forholde sig neutralt. En bog med navnet ”Hvordan homofobi skader børn” er blevet forbudt i distriktets skoler, fordi den ikke indeholder modsatrettede synspunkter. Undervisning i nazisternes forfølgelse af homoseksuelle er også stoppet. Efter de sidste to års selvmord og selvmordsforsøg er neutralitetspolitikken kommet under beskydning, men

forsvares mindst lige så intenst. De, der ønsker at fastholde politikken, advarer mod at lukke promovering af homoseksualitet forklædt som antimobning ind ad bagdøren. For homoseksuel indoktrinering og en usund livsstil var årsagen til Samantha Johnsons selvmord, ikke antihomomobning, mener Tom Prichard, leder af Minnesota Family Council. Hans organisation arbejder for at udbrede kendskabet til såkaldt ”reparationsterapi”, der søger at gøre homoseksuelle til heteroseksuelle. Og sammen med andre organisationer også for at forbyde ”Gay Straight Alliance”-klubben, fordi den »antyder, at homoseksualitet er acceptabelt, og ligefrem cool«, som Barb Anderson, leder af the Parents Action League, udtrykker det.

En stemning af skam På den anden side påpeger kritikkerne, at politikken bidrager til en ”en stemning af skam”, hvor homoseksuelle og alle, der ikke falder ind i klassiske opfattelser af, hvordan ”rigtige” drenge og piger opfører sig, bliver udstødt og mobbet. Medierne har da heller ikke haft problemer med at finde elever, der er blevet mobbet til andre skoledistrikter, eller, i de værste tilfælde, selvmord. Og på grund af kravet om neutralitet, skrider lærerne ikke ind, lyder kritikken. Præsidenten for lærernes fagforenings lokale afdeling, Julie Blaha, er enig. »Spørger du fem lærere, hvordan politikken skal administreres, får du fem forskellige svar«, siger Julie Blaha.

Flere lærere fortæller også om, at de har tøvet med at gribe ind over for homomobning, fordi de var i tvivl om, hvorvidt der var opbakning fra skolen til at gribe ind. Eksempelvis over for episoder som den dag 15-årige Tommy Aaberg fik at vide af klassekammeraterne, at han ville komme i helvede, fordi han var bøsse. »Det gjorde noget ved hans hjerne«, fortæller hans mor, Tammy Aaberg. Sidste sommer mistede hun sin søn, da han hang sig på sit værelse. Tidligere i år afleverede hun 12.000 underskrifter for afskaffelse af neutralitetspolitikken i skoledistriktet. Hvorvidt det ønske går i opfyldelse afhænger af undersøgelserne fra henholdsvis Justits- og Undervisningsministeriet og det igangværende sagsanlæg. Her har to organisationer lagt sag an mod skoledistriktet på vegne af fem nuværende eller tidligere elever, der mener at have lidt skade på grund af politikken og kræver den stoppet. Søgsmålet er 68 sider langt og til tider et ganske gruopvækkende studie i mobning. En af sagsøgerne, 15-årige B.G., var ven med Samantha Johnson, der skød sig selv. Ifølge søgsmålet opfordrede andre elever på skolen B.G. til også at begå selvmord. I tråd med neutralitetspolitikken opfordrede skolens leder hende til blot at ignorere mobningen. n Kilder: Mother Jones Magazine, Minnesota Public Radio, Star Tribune, NY Times, Minnesota Independent, Slate, US District Court of Minnesota. F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

UNDERVISNINGSMATERIALER Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com

Lad ikke teknikken styre skolen

Skoler bør overveje, om de er interesseret i at ændre skolens undervisningskultur, inden der investeres i smartboards og tablets, lyder det fra forskere

æremidler kan have magiske muligheder, men de er ikke tryllemidler i sig selv. Ny teknik og digitale undervisningsmaterialer gør ikke nødvendigvis undervisningen bedre. Det er måden, skolen og den enkelte lærer bruger den digitale teknologi på, der afgør, om forskellen er fremskridt eller ej. Og derfor skal man tænke sig godt og grundigt om, inden man som skole investerer i it og digitale læringsmidler. Sådan lyder et af rådene fra Jens Jørgen Hansen, der er ph.d. og chefkonsulent på University College Syddanmark og forfatter til bogen ”Læremiddellandskabet”.

Vælg hvad I vil

tio ra

Illu F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

a Cl

»Man kan indføre it som redskab, der ikke ændrer ens pædagogik. Og så sker der ikke noget nyt. Det kalder jeg tilpasset skolekultur. Man kan også bruge indførelsen af digitale læremidler til at udvikle og ændre skolens læringskultur. Lærernes kompetencer skal udvikles, og man skal have fokus på at eksperimentere med it i hverdagen, så man får en innovativ skolekultur«, forklarer Jens Jørgen Hansen. For at afklare, hvor man som skole vil hen med den nye teknik, er det en god ide at lave en tænketank, hvor man kan diskutere, om man vil have en innovativeller tilpasset skolekultur, og beslutte, hvad man vil satse på. For det er ikke en god ide at satse på det hele på en gang,

råder forskeren. Samme erfaring og holdning har Roland Hachmann, der er adjunkt og it-konsulent på University Collage Syddanmark med en fortid som folkeskolelærer i syv år. »Vælg, hvilket ben skolen skal stå på, og stå fast på det. Fokuser på nogle få ting, og gør det ordentligt. Lad lærerne fordybe sig i noget. Når de først kender en teknologi til bunds, er det meget nemmere at overføre den til andre medier. Mange steder halser lærerne efter teknikken. Det er ikke hensigtsmæssigt for nogen«, er hans erfaring.

Klart mål »At tænke teknologi er at tænke pædagogik. Først skal behovet eller intentionen være klar og tydelig. Derefter skal man se teknologierne som en mulighed. En mulighed for at differentiere og tilgodese andre læringsstile, end dem skolen traditionelt anvender«, mener Roland Hachmann. Den store udfordring for lærerne er at tænke de nye læremidler ind i undervisningen. Hvordan teknologierne kan bruges - ikke i stedet for, men sammen med den undervisning, der i forvejen

er planlagt, mener lektoren, der er underviser på efteruddannelseskurser for lærere. »Det er ikke al viden eller læring, der faciliteres bedst gennem mobile teknologier. Den største fejltagelse hos mange undervisere er, at de bare digitaliserer det undervisningsmateriale, de altid har brugt, og så tror, at det nu læres bedre«, siger han.

Tryghed og teknik På det nationale videncenter for digital læring, eVidenscenter i Aarhus, råder afdelingsleder Lise Steinmüller også til at tage det forberedende arbejde alvorligt. »Nye smartboards i klasserne virker kun for de lærere, der kan bruge dem. Hvis lærerne ikke ved, hvordan de fungerer rent teknisk, så bruger de dem ikke«, siger hun. Når skolen indfører digitale undervisningsformer og midler, er det vigtigt at klæde lærerne ordentligt på til at mestre teknikken. »Lærere har behov for at kontrollere situationen, når de underviser. De bliver utrygge, hvis de ikke behersker teknikken. Det er et menneskeligt vilkår, man skal huske at have med i sine planer«,

RÅD / DRIFTSSIKKER TEKNIK Lærerne skal ikke spekulere over teknikken. Mange skoler undlader at sørge for en ordentlig netforbindelse og et ordentligt intranet. VÆLG Fokuser på nogle få ting, og gør det ordentligt. Lad lærerne fordybe sig i noget. Når de først kender en teknologi til bunds, er det meget nemmere at overføre den til andre medier. LAV EN TÆNKETANK Afklar, hvad I vil have ud af at indføre ny teknik og digitale undervisningsmaterialer.

pointerer Lise Steinmüller.

Mangelfuld forskning Der findes ikke megen forskning, der viser, hvad og hvor meget eleverne lærer, når der indføres digitale undervisningsmidler. I sin ph.d-afhandling fra 2006 fandt Jens Jørgen Hansen, at megen brug af nettet i undervisningen styrkede de gode og satte de svageste elever af. »Dengang blev eleverne ofte sluppet løs på nettet, og det foregår ikke helt på samme måde i dag. Jeg tror, at det er en god ide at sende på flere kanaler. Eleverne er jo digitalt indfødte. De tilhører en digital generation, og brugen af de digitale undervisningsmidler tager højde for deres måde at lære på. Ren bogkultur kan give motivationsproblemer«, siger han. Omvendt synes han ikke, at der er noget, der peger på, at det er en god ide at smide bøgerne helt væk: »Bogen er driftssikker og går ikke ned. Den kræver ingen strøm eller computere eller netopkobling. Samtidig giver den et fælles fokus og en struktur, der er lineær og kronologisk i modsætning til fx internetportaler«. n

TRYGHED Sørg for at eksperimentere i et trygt og sikkert miljø. Lærerne skal have succesoplevelser. DEL JERES ERFARINGER Det er en god ide, at lærerne arbejder på at skriftliggøre de erfaringer, de får efterhånden. Det giver mulighed for videndeling og et godt grundlag for refleksion og læring. Kilder Jens Jørgen Hansen, ph.d. og chefkonsulent på University College Syddanmark Roland Hachmann, adjunkt og it-konsulent på University Collage Syddanmark Lise Steinmüller, afdelingsleder på eVidenscenter i Aarhus,

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

Foto Per Vinther

Laak Deng Chol er lærer i Sydsudan. Verdens yngste nation. Han undervi-

SYDSUDAN

ser i matematik og kemi i en by langt

Af Per Vinther · redaktionen@frieskoler.com

ude i bushen.

Her er det luksus at have en tavle E

fter fire timers kørsel på bumlet jordvej fra Wau, dukker Tonj op. I byens største skole, der er drevet af Don Bosco Missionen, underviser 26-årige Laak Deng Chol i matematik og kemi som den eneste lokale lærer. I klasserne er der både borde og stole og den luksus, at klassen er udstyret med en stor og forholdsvis ny tavle. Sproget i skolen er engelsk, selv om mange børn ikke helt forstår det endnu. De taler stammesproget Dinka. Laak Deng Chol startede som lærer i år, og han underviser mandag-fredag fra kl. 8-15.30, fem gange i matematik og kemi og i landbrug tre gange om ugen. Oveni kommer blandt andet forberedelse og arrangementer. Nogle af de ældste elever er på hans egen alder: »Ja, det er fordi, de er kommet sent i skole. Nogle er først begyndt i 12-13-årsalderen«, fortæller Laak Deng Chol.

Alt foregår til fods Laak Deng Chol bor i Tonj sammen med sin onkel og dennes kone. Han betaler 100 sydsudanske pund i husleje om måneden (150 kr.) og har 15 minutter til fods til skole. »Jeg har hverken cykel eller andet transportmiddel. Her er ingen busser el-

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

ler andet. Her foregår alt til fods. Jeg har hverken, elektricitet, rindende vand, tv eller computer. Kun en mobiltelefon«. Oven i lønnen får han en sæk korn og noget madolie. I fritiden forbereder han sig, kultiverer jorden og dyrker sport, mest volleyball på byens centrale plads. Hans hobbyer er at høre radio, læse bøger og aviser, når han er i Juba. »Her i Tonj er der kun én radiostation og ingen aviser.« Laak’s familie bor cirka 40 km væk, og det tager mange timer at komme hjem og besøge dem. Familien lever af at dyrke blandt andet majs, korn og jordnødder.

150 køer for en kone Laak Deng Chol er af Dinka-stammen, og hans far har to koner. Laak har i alt fire brødre og fire søstre. »Det er normalt som Dinka at have flere koner, men det er mest udbredt i landsbyerne«, fortæller Laak Deng Chol, som tilføjer, at det også er dyrt at få en kone i dag. »Det koster fra 150 køer og opefter afhængigt af, hvor mange du har. Du skal have rigtig mange køer, og det har jeg ikke råd til«, siger Laak Deng Chol med et vemodigt smil. Laak Deng Chol hjælper også eleverne

i de offentlige skoler om eftermiddagen. Det er frivilligt arbejde. »Jeg hjælper dem med lektier. De offentlige skoler mangler penge og materialer. Ja, de mangler alt, og derfor er det vigtigt at hjælpe, hvor man kan«, mener han. På Don Bosco har de det meste, og det gør undervisningen noget nemmere. »Vi har tavler her, men mangler bøger. De er svære at få. Men vi er så småt ved at opbygge et bibliotek. Alt i alt er det rigtig godt her«. n

Don Bosco-skolen Don Bosco-skolen i Tonj har tradition for at tage børn ind via små satellitskoler ude i landsbyerne, og disse børn ville aldrig være kommet i skole uden Don Bosco. Mange steder er der ingen offentlige skoler. I dag er der i alt 1.500 elever i skolen. Don Bosco Missionen er en katolsk mission, der har til formål at hjælpe og uddanne børn og unge. Don Bosco Missionen arbejder i hele verden og har cirka 20.000 medlemmer i knap 3.000 missioner. Missionerne finansieres af donationer fra hele verden.

Grundsystemer til din fleksible undervisning Når det giver mening, går John digitalt Hvad siger du så, Jasmin?

De får side 14 og 15, og Mads skal have en ekstra opgave.

Så ta’r jeg En cirkel John forbereder sig i digibogen.dk. Mads får en særlig opgave lavet med DigiDesigneren.

Mads har godt nok løst opgaven kreativt, jeg indtaler et hurra :-)

Jeg har én trekant

Mads og Nadim arbejder videre sammen. Mads har den digitale bog, mens Nadim har den trykte.

FÅ ET

S I T A R G IN

PRØVELO

Tlf. 8171 9181

John og Jasmin sætter dagens arbejde i gang med udvalgte DigiTavler fra bogen.

John retter hjemme. Han har Nadims bog i tasken og adgang til Mads’ løsning gennem digibogen.dk

DIGTEA

• Natur/Teknik • Dansk • Matematik Se alle materialerne på digtea.dk Flere udgivelser undervejs

SOCIALT ANSVAR

Arkivfoto Istockphoto

Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com

Skodskoler, ghettoer og frie skoler Otte eller 15 procent? Debatmødet om frie skoler versus folkeskolen blev et slagsmål om demokratisyn og procenter

rofessor Niels Egelund kom med en bekendelse, da han som den første af to oplægsholdere indledte debatmødet Privatskoler vs Folkeskoler 22. november på Vartov i København: Fire ud af hans fem børn har gået på en privatskole. »De har alle sammen gået i folkeskolen, men da de nåede 7., flyttede vi dem. Og det var ikke, fordi de gik i skodskoler på Nørrebro, men fordi det produkt, skolen leverede, var for slapt, og det ville jeg ikke lægge børn til«. Niels Egelund flyttede sine børn til en skole, der lagde vægt på flid, orden, ro og faglighed. De fire børn blev inden optagelsen vurderet, om de var gode nok, ellers var de ikke kommet ind, fortalte han, og berørte dermed det emne, der stod øverst dagsordenen: Tager de frie skoler et socialt ansvar? Det gør de, når man ser på skolernes brug af ressourcer på specialundervisning, fremgik det af hans oplæg. De frie skoler bruger 8,5 procent af ressourcerne til specialundervisning, og det er samme niveau som folkeskolen. Men Niels Egelund var bekymret over stigningen i antallet af elever på frie skoler. I perioden 1938-1980 svingede tallet omkring 7-8 procent, men tog så et stort spring fra 90’erne til 14,2 procent af

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

eleverne i 2009. Ordstyreren ville gerne have Niels Egelunds vurdering af, hvor stor elevandelen på frie skoler bør være: »Jeg synes, de otte procent var gode«, sagde Niels Egelund og tilføjede, at så ville der heller ikke være så meget uro om skoleformen.

Faresignalerne blinker Blandt de 37 fremmødte til Cevea og Grundtvig Forums arrangement sås flere med baggrund i de frie skoler, blandt dem Thorstein Balle, seniorforsker ved Grundtvig Centret Aarhus Universitet og tidligere leder af Den frie Lærerskole. Han sagde: »Det at lave fri skole handler om en ganske bestemt demokratiopfattelse, som gør det muligt for mindretal at lave egne skoler. Derfor kan man ikke bare sige otte procent. Man kan ikke sætte procenter på mindretalsbeskyttelse«. Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening, brød sig heller ikke om at diskutere procenter: »Otte eller ti procent. Det er en respektløs snak. Der er politiske partier, der kunne finde på at have en tilsvarende holdning til, hvor mange indvandrere der er plads til. Det er vanvittigt at forsøge at løse noget ved at lave kvoter«. Uffe Rostrup, formand for Frie

Skolers Lærerforening (FSL), mente, at det var et grundlæggende forkert afsæt for debatten, at elevtallet øges i de frie skoler: »Problemet er, at folkeskolen ikke fungerer ordentligt for tiden, og derfor skal vi bruge kræfterne på at styrke den. Der skal være det antal frie skoler, der er behov for. I øjeblikket er det mange, og det er et faresignal, vi skal tage alvorligt, men I vender det forkert, når I vil løse folkeskolens problemer ved at lægge begrænsninger på de frie skoler«. Mette Kirk fra organisationen Brug Folkeskolen havde selv gået i friskole og havde intet imod frie skoler. Men hun mente, at balancen er tippet i København: »Det handler om fravalg, og hvis folkeskolen ikke skal ende som skraldespand for alle dem, der ikke gider gå i skole, må der gøres noget. Det er fint med de smukke ord om demokrati og frihed, men vi bliver nødt til at finde en ordning. Det er en tredjedel af børnene i København, der går i privatskole«. Niels Egelund fortrød heller ikke de otte procent: »Jeg ser på dem, der er tilbage i folkeskolen. Kommer vi for højt op, er det de ringeste, der sidder tilbage«, svarede han på kritikken. n

GOD JUL Vi ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul & et godt nytår

OBS!

Venlig hilsen hovedbestyrelsen og sekretariatet

Foreningens sparede udgifter til julekort og porto, kr. 5.000, sendes til Mødrehjælpen

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

SKOLEN I MEDIERNE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Ishøj-skole kigger privatskole i kortene Forældrene i Ishøj foretrækker privatskolen. Mediestrategi kan være en af forklaringerne

nap en tredjedel af de familier, som bor i Vejlebroskolens område, sender deres børn til en anden skole, og det ærgrer skolens bestyrelse. Derfor satte den sig for at undersøge, hvorfor forældrene foretrækker for eksempel Ådalens Privatskole frem for den lokale folkeskole. Resultatet var forstemmende for Ishøj-folkeskolen. Børnefamilierne i distriktet vurderer, at den private skole er bedre på otte ud af ni punkter (se boks). Kun på et punkt overgår folkeskolen den private: Vejlebroskolen tager sig bedre af børn med specielle behov, mener forældrene.

Rygtet er for dårligt Undersøgelsen bekræfter den fornemmelse, bestyrelsesformand Erling Böttcher havde, da projektet blev sat i gang. Og det viser, at folkeskoler som Vejlebroskolen står over for en kæmpestor udfordring, hvis de vil forblive lokalfolkets foretrukne, mener Erling Böttcher. »I folkeskolen skal vi være meget bedre til at synliggøre vores kvaliteter«, siger han. Erling Böttcher har intet imod, at hans skole må vinke farvel til familier, som ønsker en anden pædagogik end den, folkeskolen tilbyder, men han river sig i håret

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

af ærgrelse, når forældre per automatik går ud fra, at privatskolen er bedre end folkeskolen: »Ådalens Privatskole er en god og veldrevet skole, men det er vores også. Og den undervisning, vores elever får, er lige så kvalificeret som den, de får på privatskolen. Alligevel har forældrene et andet billede af os«. Erling Böttcher medgiver, at eleverne, som forlader privatskolen, kan prale af et noget højere snit, men de kommer også fra hjem, som er bedre uddannet, som tjener mere, og og hvor forældrene er mere motiverede og bakker skolen og skolegangen op. Og hvis man kompenserer for det og ser på undervisningseffekten, tvivler Erling Böttcher på, at der vil være en synlig forskel på skolerne. »Det er der ikke. Men vi er bare ikke lige så gode til at fortælle om det, vi gør. I folkeskolen lever vi stadig, som om skolen sælger sig selv. Men det gør den ikke«, siger Erling Böttcher.

Billedet ligner meget godt Ishøj-forældrene opfatter ifølge undersøgelsen Ådalens Privatskole som en boglig skole med et højt fagligt niveau - en skole, som lægger vægt på, at eleverne opfører sig ordentligt og følger med i timerne, og det billede genkender skolens leder, Britt Gaarn-Larsen, fra sin hverdag. »Vi bruger tiden på at undervise - det gør vi. Vi vil have ro i timerne«. Og, fortsætter Britt Gaarn-Larsen, det billede, der tegnes af privatskolen i undersøgelsen, svarer fint til det, forældrene forklarer, når hun spørger dem, hvorfor de vælger hendes skole: »De lægger vægt på et lavt støjniveau, på at vi er en boglig skole og på et tæt og godt skole-hjemsamarbejde. Det er de kvaliteter, forældre som søger os, fremhæver«.

Skolen kan handle Ådalens Privatskole har ventelister på alle klassetrin, og næste år kunne hun have fyldt fire børnehaveklasser, men nøjes med to. »Det er jo meget privilegeret, at vi har langt flere ansøgninger end pladser«, siger hun. I den sammenhæng kan det godt betyde noget, at privatskolen er god til at fortælle om sig selv, og det er skolen da også opmærksom på. »Vi kæmper jo på det private marked, og vi er nødt til at mar-

HVILKEN SKOLEFORM ER BEDST TIL Regler for adfærd/opførsel Forældreindflydelse Lav klassestørrelse Skole-hjem-kontakt Tilgodese specielle behov Socialt miljø uden mobing Bygninger og faciliteter Fagligt niveau

Folkeskole 4 4 2 4 31 6 14 4

Privat Lige gode 43 32 38 23 53 14 32 36 21 21 30 35 21 38 48 23

Tallene er i procent men summen giver ikke hundrede, da der var endnu en svarmulighed: Ved ikke. Relaterede artikler: ”De frie skoler snupper forsiden”, ”Han skaffer spalteplads”, ”Medierne skal bruges offensivt” og ”Et skoleeksempel på kommunikation” – alle i Frie Skoler nr. 6/2011.

kedsføre os selv for at få kunder i butikken«, siger hun. Men det er altså også meget lettere at markedsføre en privatskole end en folkeskole, mener Britt Gaarn-Larsen. Hun har selv en fortid som leder af en kommunal ungdomsskole, og det kommunale system er meget tungt, og det gør det sværere at få mediedækning. »Da jeg var i kommunen, skulle jeg hele tiden tjekke, om der var nogen i bestyrelsen eller forvaltningen eller byrådet, som kunne have noget imod, at jeg gik i medierne, og til sidst orker man ikke. Når vi har en god historie her, så fortæller vi den bare, for vi ved, at bestyrelsen bakker os op. Vi har en mindre bureaukratisk struktur, og det gør livet noget lettere for os«, forklarer Britt Gaarn-Larsen. Også den korte beslutningsstruktur understøtter den private skoles mediearbejde, mener Britt Gaarn-Larsen. »Fra vi beslutter at indføre engelsk i børnehaveklassen, til vi begynder, går der tre måneder. I det kommunale system går der år, og så glemmer man måske at fortælle omverdenen om det, når ideen bliver til virkelighed«. n

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

Kort og godt

Foto Thomas Kehlet/Frie Skoler

Hjælp lærerne med inklusion Henrik Wisbech har overtaget styringen af Frie Skolers Lærerforenings sekretariat

Ny chef på sekretariatet Henrik Wisbech overtog 1. december stillingen som ny sekretariatschef på Frie Skolers Lærerforenings sekretariat i Aarhus. Henrik Wisbech kommer fra en stilling som chefkonsulent i COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, hvor han har været ansvarlig for Den Offentlige Lederuddannelse (DOL). Henrik Wisbech er cand.oecon fra Aarhus Universitet, og han har både i teori og praksis arbejdet med organisering og organisationsudvikling. Han har ligeledes erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, blandt andet som Børn og Ungechef i Århus Amt. Derudover afslører cv’et erfaring fra en stilling som administrationschef på Det Jyske Musikkonservatorium, chefkonsulent på Danmarks Forvaltningshøjskole og selvstændig som restaurantejer i Aarhus. Henrik Wisbech har også et godt kendskab til den frie skoleverden, da han i syv år frem til 2008 var studieleder og underviser på Frie Grundskolers Fællesråds lederuddannelse. Henrik Wisbech er 54 år, gift, har to voksne børn og bor i Aarhus. Han afløser sekretariatschef Kirsten Nielsen, som gik på pension 16. november. n TKE

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

Folkeskolelærerne er langt mere skeptiske over for inklusion end deres ledere

alvdelen af lærerne mener, at folkeskolen inkluderer for mange elever med særlige behov. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) står bag. Men undersøgelsen peger samtidig på, at det trods lærernes betænkeligheder tilsyneladende går ganske godt med at rumme de specielle elever. 70 procent af lærerne mener nemlig, at inklusionen lykkes “i nogen” eller “i høj grad” på deres skole. Og næsten 83 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at de har succes med at inkludere eleverne i deres undervisning. EVA’s undersøgelse viser samtidig, at skolelederne er langt mere optimistiske end lærerne, når det kommer til inklusion. Kun 16 procent af folkeskolelederne mener, at skolen inkluderer for mange. Og over 98 procent af dem mener, at inklusionen lykkes på deres skole. Susan Tetler, der er professor i specialpædagogik på Aarhus Universitet, hæfter sig ved, at der er stor forskel på ledernes og lærernes vurdering af inklusionen. Og Susan Tetler mener på den baggrund, at skolelederne må hjælpe lærerne på vej, hvis inklusionen skal have den nødvendige opbakning for at lykkes. Lærerne har brug for, at skolelederen involverer sig i det pædagogisk-pragmatisk arbejde med at definere, prioritere og praktisere skolens indsats for at inkludere. »Den afgørende udfordring netop nu er at omforme inklusionen fra et ideologisk projekt til en meningsfuldt pædagogisk praksis for alle, og i den proces spiller lederen en afgørende rolle«, siger hun. Lederen skal ifølge Susan Tetler gå hele vejen med lærerne og pege på procedurer og hverdagshandlinger i skolens organisation og praksis, som kan være inkluderende. »Ledelsen kan ikke overlade lærerne til sig selv«, siger hun. n MHV Se hele undersøgelsen på http://smarturl.org/xtiJr

Leder-råd om inklusion 1) Tal med dine lærere om, hvad jeres skole forstår ved inklusion. Hvilke mål har I? Hvorfor gør I det, I gør? Hvilke metoder bruger I? Hvad virker hvor? 2) Støt lærerne i klassen. Lav en ordning, så lærerne observerer hinanden og giver feedback på, hvordan det går i den daglige undervisning 3) Følg processen. Opstil mål og delmål for arbejdet med inklusion. Og følg op på dem 4) Snak med kolleger. Lav et netværk med andre ledere, og tal om, hvordan man bedst leder en inklusionsproces 5) Grib ind. Lærerne oplever, at der intet sker, når de giver udtryk for deres bekymringer for enkelte elever eller klasser. Så når lærerne kommer til dig med deres bekymringer, må du gøre noget Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut og professor Susan Tetler. Se også http:// smarturl.org/xtils

Kursuskalender 24. OG 25. JANUAR 2012

Handlekraftige teammøder

MINDEORD TIDLIGERE OVERLÆRER PÅ HJØRRING PRIVATE REALSKOLE, HANS LADEFOGED, ER DØD

Golfhotel Vilcon, Slagelse (24. januar) /Hotel Svendborg, Svendborg (25. januar)

Skaber jeres teammøder udvikling? Gå hjem med inspiration og konkrete værktøjer til videreudvikling af teammøder. Oplægsholder: Tine Dalskov. Tilmelding snarest: info@tinedalskov.dk. Ekstra info: www.tinedalskov.dk 9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Den internationale dimension

Det var med stor sorg, at Hjørring Private Realskole onsdag d. 15.november 2011 modtog meddelelsen om, at tidligere lærer Hans Ladefoged var afgået ved døden. Hans Ladefoged var født ved Odder og havde sin barndom i Lerbjerg ved Hadsten. Han rejste til Sjælland under sin læreruddannelse for at gøre uddannelsen færdig på Københavns Dag- og Aftenseminarium Seminarium i 1969. Han startede på Frederikshavns Privatskole i 1971 og kom derefter til Hjørring Private Realskole (HPR) i 1972, men var allerede i virke som lærer på Holbæk Privatskole fra den 1. august 1967 under sin læreruddannelse. Han var en dygtig, respekteret og anerkendt lærer, der underviste i skolens ældste klassetrin i dansk, historie, geografi og biologi. Han var en karismatisk lærer og synonymet med 10. klasse på HPR igennem mange år. Sin store faglighed delte han gerne ud af, især inden for de humanistiske fag. Gennem hele livet besad han en videbegærlighed, specielt på det historiske område, hvor mange bøger om danmarkshistorien blev læst og efterfølgende diskuteret på lærerværelset. Der blev også læst mange historiske biografier om store personligheder. Var der spørgsmål om dansk grammatik, som kolleger på skolen blev i tvivl om, kunne man altid hente råd hos Hans Ladefoged. Hans Ladefoged havde igennem sin lange lærerkarriere et tæt og godt samarbejde med kolleger, elever og forældre. Han fik ofte besøg af tidligere elever, og han har ligeledes deltaget i adskillige jubilæer for tidligere HPR-elever. Han var en nærværende og humoristisk klasselærer, der altid havde et glimt i øjet, og med hvem eleverne altid kunne dele deres bekymringer, kærestesorger og andre af livets problemer. Han favnede mange elever, for hvem livet var svært, og især drenge, der var lidt på kant med tilværelsen, brugte han mange timer på. Ladefoged var meget præcis og direkte i sin dialog med kollegaer, naboer og familie. Man vidste altid, hvad han mente om en given sag eller problemstilling. Han var klippefast, og et ord var et ord. I sin fritid var Ladefoged en ivrig og energisk amatør-kunstmaler. Han fandt inspiration i naturen omkring Rakkeby, hvor han elskede at sidde og male. Hans Ladefoged stoppede på Hjørring Private Realskole i foråret 2009 på grund af sygdom, som han desværre aldrig kom sig over. Hans Ladefoged fyldte 70 år den 30. september i år. Hans Ladefoged efterlader sig sønnen Hans Henrik, døtrene Charlotte, Karen-Marie, Kirstine og Laura samt børnebørn, hvis færden han gerne berettede om. Vore tanker går til familien. På vegne af personalet på Hjørring Private Realskole Henrik Frand-Madsen

Tre faglige moduler: Internationalisering, komparativ pædagogik, internationalisering i skolen og skoleledelse i et internationalt perspektiv (10, 10 og 5 ECTS-point). Info: Tove Heidemann, tlf. 7322 2400/www.UCSYD.dk. 8. MARTS 2012

Film i engelskundervis- ningen 6. - 10. klasse Quality Park Hotel, Viaduktvej 28, Middelfart

Modul 1: Hvad kan en film? Modul 2: Eksemplariske undervisningsforløb Modul 3: Hands-on. Film/Movie - Trailer (motion picture) Video (YouTube) Underviser: Lisbeth Møller Madsen, UC Lillebælt. Tilmeldingsfrist: 24. januar 2012. Info: Inge Laursen, tlf 8639 4877 / mail: inge.lauersen@ skolekom.dk. 14.-16. MARTS 2012

Kursus for praktiklærere Hornstrup Kursuscenter, Vejle

Tre kursusdele: Teori om professionel vejledning, almene pædagogiske og didaktiske synsvinkler og egne vejlederkompetencer i relation til kolleger og praktikanter. Instruktør: Helga Borbjerg Hansen, lektor og cand. pæd. pæd., UC Sjælland. Se: kursusmarkedspladsen.dk. Info om ideen bag kurset på www.fsl.dk. Tilmelding senest 14. januar 2012 til Henriette Mortensen hmo@uc.sj.dk /tlf: 7248 1212. 21.-22. MARTS 2012

Konference om ordblindhed Crowne Plaza, København S.

- hvor præsentation af viden sker på en alsidig måde. »Ord 12« indeholder en række tilbud med fagpersoner, stande, paneldebatter, lærende workshop etc. Mere info: www.ord12.dk. 25.-30. MARTS 2012

Ollerupkursus 2012 Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, Ollerup

Vælg mellem 20 faglige kurser for de frie skolers lærere og ledere. Tilmelding og beskrivelse: www.dlf-ollerup. dk. Rekvirer kursusfolderen på: dfl@ dfl-ollerup.dk eller tlf. 6224 1066 Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.

Frikvarter

Det er åbenbart en almindelig misforståelse i USA, at julemanden bor på Nordpolen. Her er han fotograferet i sit hjem på

VERDEN RUNDT

Grønland.

Amerikansk lærer i juleskandale

et skulle bare have været en almindelig geografitime, men det endte så frygtelig galt. Det begyndte den første dag i december, da en elev i 2. klasse på George W. Miller Elementary School i Nanuet, New York, fortalte sin lærer, at hun kendte til Nordpolens placering på kloden, fordi det er der, julemanden bor, sådan som amerikanere (fejlagtigt) tror. Og så skete det. Den kvindelige lærer sagde til de måbende syvårige i klassen, at julemanden slet ikke findes. Og så kom sindene i kog i den lille by. Og det blev kun værre, da det kom frem, at læreren ikke bare havde sagt, at julemanden ikke findes, men også, at forældrene har en hånd med i spillet i børnenes gaver. »Uheldigt, virkelig uheldigt,« siger Irene Hoffman, som har tre børn på skolen, ifølge CBS News.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

Foto Scanpix

»Det er dårlig dømmekraft«, udtaler en anden forælder ifølge CBS News. Og mest oprevet er Donna Murphy, også forælder til et barn på skolen. »Det er forfærdeligt. Så usandt (!) og forfærdeligt«, siger Donna Murphy. Endelig sammenligner en forælder den uheldige lærer med Scrooge, julehaderen fra Charles Dickens klassiker, ”Et Juleeventyr.” Ved redaktionens slutning ville skolen endnu ikke udtale sig om uheldet. Mark McNeill fra skolens ledelse udtalte dog til den lokale avis: »Det er en sag, der bliver diskuteret internt, og indtil videre vil det være upassende af mig at kommentere yderligere«. n UAN

Konsulentens bord / ajour

Fakta fra konsulentens bord Af Kirsten Herskind, konsulent, FSL

 LÆRERNES ARBEJDSDAGE Som lærere har man langt flere arbejdsdage, end eleverne er i skole. Vinterferie, efterårsferie, juleferie, påskeferie osv. er elevernes ferie og ikke nødvendigvis lærernes. Lærernes ferie afvikles normalt i juli/august. Lærere har naturligvis fri på helligdage. Men hverdagene mellem jul og nytår, dagene i elevernes efterårsferie med flere tæller med som almindelige arbejdsdage á 7,4 time. Det giver sammenlagt med alle andre arbejdsdage på et skoleår i alt 1924 arbejdstimer (52 ugers arbejde á 37 timer). I skoleåret 2011/12 er der 230 arbejdsdage. Eleverne går kun i skole cirka 200 dage på grundskolerne, på efterskolerne helt op til 220 dage.

De dage eleverne holder fri, er som udgangspunkt ikke planlagt med arbejdstimer. Dagene bliver ofte kaldt nultime-dage. Skolen har lov til at planlægge med arbejde også på disse dage, men vil dog primært have behov for at bruge lærertimerne de dage, eleverne er i skole. Ud over selve undervisningen skal lærerne også forberede denne, forberede møder, ajourføre sig fagligt mm. Det er der afsat op til 400 egentimer til. Det er timer, lærerne selv disponerer over. Det kan aftales, at nogle af egentidstimerne lægges på de dage, eleverne holder fri. Lærerne skal således ikke møde på skolen, da lærerne selv disponerer over egentiden.

NYT FRA KREDS 1, 5, 6 OG 7 Foredrag og debat om fremtidens skole Rådgiver, forfatter og foredragsholder Soulaima Gourani giver en karakteristik af nutidens og fremtidens generationer af børn og unge, og hun vil sætte gang i en debat om, hvordan fremtidens skole skal se ud for at motivere dem.

FÆRDIG MED SKOLEN?

Arrangementet vil veksle mellem oplæg, gruppedrøftelse og debat i plenum. Læs mere på www.soulaimagourani.dk. KØBENHAVN Mandag 23. januar 2012 i Ingeniørforeningen IDA, Kalvebod Brygge 31 – 33, Kbh. V. NÆSTVED Torsdag 26. januar 2012 på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved. BEGGE ARRANGEMENTER starter kl. 16.00 og efterfølges af middag i husets restaurant kl. 19.00. TILMELDING skal ske på kristine.meldal@skolekom.dk senest mandag 9/1 med angivelse af, hvilken kreds du kommer fra, hvor du ønsker at deltage, og om du ønsker at spise med. Bliver du alligevel forhindret i at komme eller spise med, bedes du melde afbud på samme mail tidligst muligt.

Hent inspiration i FSL's folder om dine muligheder og rettigheder som pensionist. Rekvirér den i dag på fsl@fsl.dk eller download den fra fsl.dk/udgivelser

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

Stillinger

FORSTANDER pr. 1.august 2012 Vi søger en person med lyst og evne til: at engagere og involvere sig i skolen og dens grundlag at stå i spidsen for et stærkt medarbejderteam at være visionær og medvirke til fortsat skoleudvikling Personlige kompetencer: Inspirerende, motiverende og initiativrig God til at kommunikere og være synlig i hverdagen Være struktureret og have overblik

Faglige kompetencer: Undervisnings- og ledelseserfaring Pædagogisk eller anden relevant uddannelse Administrativ og økonomisk indsigt

Halvorsminde Efterskole er en grundtvigsk efterskole med mere end 100 års virke. Skolen ligger i Hjørring og har plads til 135 elever i 9. og 10. klasse. Vi tilbyder en veldrevet og aktiv skole, med en sund økonomi og gode faciliteter. Der er tilknyttet ny tjenestebolig til stillingen. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i intervallet kr. 456.109 til kr.528.598 (april 2011) Ved spørgsmål kontakt bestyrelsesformand: Jørgen Østergaard 40 75 99 77 eller konstitueret forstander: Laila Jørgensen 23 35 12 22

Ryå logo

Marginal Reklamebureau a/s

Skriftlig ansøgning stiles til bestyrelsen og sendes til skolen, som brev eller mail, mærket ”forstanderstilling”, således at den er modtaget den 1. februar 2012

kontor@halvorsminde.dk

www.halvorsminde.dk

Halvorsmindevej 107-109, 9800 Hjørring.

LOGO – FARVE

Forstander til Ryå Efterskole (genopslag) Ryå Efterskoles nuværende forstander går på pension efter 8 gode år. Derfor søger vi en ny forstander, som brænder for at videreudvikle et efterskoletilbud for unge med læsevanskeligheder. Ryå Efterskole har igennem årene specialiseret sig i at kunne give et helhedstilbud til unge, der har et ønske om at udvikle sig fagligt, socialt og personligt i spændende og meningsfulde aktiviteter. Du vil komme til et velfungerende lærerkollegium, som brænder for at give eleverne de bedst mulige tilbud i hyggelige rammer på Ryå Efterskole. Skolen er beliggende i St. Vildmosen med landbrug, dyr, værksteder og skøn natur. Der venter dig en spændende lederopgave, hvor du får lov til at tegne skolens profil overfor, elever, forældre og LOGO – NEGATIV vores mange samarbejdspartnere.

• Du er god til at skabe netværk og relationer blandt skolens interessenter Yderligere information: Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale For nærmere information se vores hjemmeside på www.ryaaefterskole.dk Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.109 - 528.589 Der kan tilbydes bolig på skolen. Der afholdes to jobsamtaler, første samtale, hvor der udvælges

Ryå logo kandidater til personprofiltest til anden samtale, hvor der også stilles

Forstanderens primære opgave er: • At forankre skolen som det førende tilbud for unge med læsevanskeligheder i Nordjylland • At videreudvikle skolens tilbud, så skolen er parat til at møde morgendagens udfordringer • At skabe gode rammer hvor lærere og elever stortrives • At styre skolens økonomi og administration Din profil: • Du er en ildsjæl, der ønsker at gøre en livslang forskel for eleverne • Du er visionær leder, der kan sætte handling bag ordene • Du er kreativ og udviklingsorienteret • Du er indstillet på at forstanderlivet er en livsstil og kræver dit nærvær og engagement • Du er læreruddannet eller lignende og har erfaring med målgruppen • Du har forretningsforståelse

en mindre opgave. Samtalerne gennemføres i januar 2012.

Ansøgningsfrist: senest den 28. december 2011. For yderligere information er du velkommen til at kontakte skolens souschef Holger Nielsen på mail: holger@ryaaefterskole.dk og tlf. 96 96 69 64 eller skolens formand, Ejnar Sørensen, tlf. 40 70 95 00. Du er naturligvis også velkommen til at aflægge skolen et besøg.

LOGO – FARVE

Ansøgning sendes til:

Centralgaardsvej 277 · 9440 Åbybro Eller: kontor@ryaaefterskole.dk Mrk. “Forstander”

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

LOGO – GREYSCALE LOGO – NEGATIV

Stillinger/ annoncer

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

WWW.LPPENSION.DK

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af frie skoler af frie frie skoler skoler rådgivning af

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

januar 2010

BERLINSPECIALISTEN

januar januar2010 2010

Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

www.p25.dk

www.eft-slagelse.dk

Vios påtager os aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrig Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

Kommentar

AF TORBEN C. SKOV, FSL'S HOVEDBESTYRELSE

Syv gode tegn Angrib APV’en positivt. ”Syv gode tegn på et et godt arbejdsmiljø” er et godt afsæt for et positivt arbejde med APV’en , skriver Torben C. Skov fra FSL’s hovedbestyrelse

år det er galt med det psykiske arbejdsmiljø på en fri skole, er det svært at få taget fat på problemerne – og ofte får man slet ikke gjort det. Får man ikke taget hånd om vanskelighederne, vil skolen alt for ofte have en arbejdspladsvurdering (APV), som blot ”ligger i skuffen”, fordi lovgivningen siger, at sådan en skal arbejdspladsen have – den er ikke det konstruktive værktøj, som den egentlig skulle være. Hvorfor er det sådan? Meget ofte skyldes det, at man har en negativ tilgang til det psykiske arbejdsmiljø. Man spørger sig selv: Hvorfor er det så galt her på skolen? • Hvorfor har vi så højt et sygefravær? • Hvorfor mistrives nogle af kollegerne? • Hvorfor er der så meget snak i krogene? • Hvorfor er der kolleger, der kun er her en kort periode? • Hvorfor kommer vi så ofte i intern konflikt? Mange skoler kan genkende denne type spørgsmål. De er nærgående, de rammer personligheden - ofte involverer de lederen negativt - og man er bange for at være ukollegial, måske endda illoyal - man er bange for at falde i unåde. Denne negative spiral kan imidlertid brydes. Man kan få taget hul på problemerne, fordi man gerne vil være på en skole, hvor man trives med sit arbejde. Hvis man på skolen er enige om, at man VIL hinanden, og man VIL i fællesskab have en sund og god arbejdsplads, så kunne en positiv tilgang til forbedring af arbejdsmiljøet være en oplagt mulighed.

Syv gode tegn på et godt arbejdsmiljø på en fri skole • Når de ansatte generelt føler engagement og glæde ved at gå på arbejde - så vil glæde, humor og spontanitet være fremherskende • Når der på skolen er en vilje til forandring og udvikling

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

- så kan en plan for skolens udvikling give de ansatte tryghed • Når der på skolen er en udtalt kultur, som tillader kollegial støtte og sparring - så vil det være ”comme il faut” at vise reel interesse – at give feedback og at lytte • Når der er en kultur, som fremmer positiv og anerkendende kommunikation - så kan uformelle samtaler og socialt samvær understøttes og fremmes • Når skolen har en klar, fælles forståelse af aftaler – et fælles fodslag på trods af forskellighed - så er der ved siden af arbejdet en klar forståelse af værdien af fællesskabende aktiviteter • Der skal være en klar og tydelig consensus-forståelse omkring planlægning, indflydelse og retfærdighed. • Med tryghed omkring arbejdsforholdene uanset fysisk alder og privat baggrund - vil der altid være tillid til, at man gør sit bedste Når det kan konstateres, at disse syv forhold positivt er til stede på skolen, så betyder det, at det psykiske arbejdsmiljø sandsynligvis er godt, og de ansatte trives med deres arbejde. Hvis det halter på flere af punkterne, skal der iværksættes tiltag til forbedringer af forholdene. Skolen vil være præget af et for højt sygefravær, og der vil være et relativt højt gennemtræk af medarbejdere. Stress vil ofte være forekommende. Ledelsen skal være meget opmærksom på sin egen rolle og funktion ved en lav trivsel på skolen. Når disse syv tegn bliver omdrejningspunktet for den psykiske del af APV’en, så bliver det også lettere at tage problemerne i opløbet, når man gennemgår APV’en jævnligt - og vel at mærke i fællesskab er enige om, at man VIL have en god og sund arbejdsplads, hvor alle ansatte trives og har mulighed for at skabe en god undervisning i overensstemmelse med skolens værdigrundlag. n

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.com Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.com Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.com Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.com

FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 87469110 · Fax: 87469111 fsl@fsl.dk · www.fsl.dk

Formand

Uffe Rostrup

Næstformand

Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef

Henrik Wisbech

Sekretariatet

T: 87469110

Mandag-torsdag 9.30 - 15.30

Fredag 9.30 - 14.30

ABONNEMENT LØSSALG

16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER

Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

Kreds 1

Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455

Kreds 2

Ricky Bennetzen, T: 28925511

DEADLINE

Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

Kreds 3

Kim Hansen, T: 86543130

Kreds 4

Thomas Münchow, T: 50509712

Kreds 5

Søren Vogth Hansen, T: 20213596

UDGIVELSER Nr. 8 - 16. januar 2012 / Nr. 9 - 6. februar Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

Kreds 6

Minna Riis, T: 44843494

Kreds 7

Annie Storm, T: 38800478

PRODUKTION Datagraf A/S ISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK

Kreds 8

Finn Petersen, T: 66112502

Kreds 9

Inge-Lise Jensen, T: 75586145

Kreds 10

Anders Munk, T: 86851443

Kreds 11

Torben C. Skov, T: 98188430

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Kredsformænd Hovedbestyrelse

Frie Skolers Ledere Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040 Frie Skolers Ledere Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter. Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

· · · ·

Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@frieskolersledere.dk · www.frieskolersledere.dk

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com

Skoleforsker ved et tilfælde F

or nylig modtog du Dansk Magisterforenings forskningspris for dit arbejde med barndommen og skolens historie, men hvordan kom du i gang med at forske i det emne? NING DE CONINCK-SMITH: »Det var helt tilfældigt. Jeg læste historie og fransk, dengang den marxistiske forskning stod stærkt på universiteterne, så i min specialegruppe besluttede vi os for at skrive om stat og samfund. En valgte at skrive om hospitalssystemet, en anden om fattigvæsenet, og så sagde vores vejleder: “Ning, så kan du jo tage skolen”, og så blev det det. Jeg skrev et ganske elendigt speciale – som jeg fik ti for, men det må bestemt have været en venlighed – og da jeg afleverede specialet, var jeg overbevist om, at jeg aldrig mere skulle skrive om skoler. Men så læste jeg en artikel af en engelsk historiker, Richard Johnson, og han beskrev, hvordan skolen disciplinerede arbejderklassens børn og forberedte dem til fabriksarbejdet, og det var en fantastisk spændende historie, skrevet med konflikt og fremdrift, så tænkte jeg: Sådan vil jeg også formidle skolehistorie. Det vil jeg også kunne.

Jo, men skoleområdet får da langt større opmærksomhed end tidligere. NING DE CONINCK-SMITH: »Medierne skriver meget om skoler, men de interesserer sig ofte kun for hurtige udtalelser. Journalisterne kan have svært ved at bruge en som mig, der bare komplicerer det hele. De ønsker sjældent eksperter, som komplicerer og nuancerer. Medierne vil ikke forstå, hvad der sker, de vil have en kommentar. Vi kan håbe, at der bliver højere til loftet under den nye regering, men lad os se. Og som sagt: Medierne skriver om skolerne, men de interesserer sig ofte ikke for at forstå de historiske forudsætninger, som ligger bag«. n

Så det var din specialevejleder og en engelsk historiker, som satte dig i gang? NING DE CONINCK-SMITH: »Ja, det kan man sige, men Richard Johnsons artikel gav mig også et anderledes syn på skolehistorien. Inspireret af ham har jeg i min forskning fokuseret på de modsætninger, konflikter og kampe, som udkæmpes inden for og omkring skolerne«. Du fandt skolestoffet ved et tilfælde, men det må glæde dig, at områdets stjerne er for opadgående. Du modtager stor kollegial anerkendelse, og skolen fylder mere og mere i medierne og den politiske debat. Det må da være rart? NING DE CONINCK-SMITH: »Jo, det er det, og det er rigtigt, at jeg i mange år sad som den eneste på det her område. Netop nu sidder vi 11 forskere og arbejder på et værk om skolens historie gennem 500 år, men langt de fleste er projektansatte, og så snart vi har sat det sidste punktum, må de fleste ud og finde sig et andet arbejde eller tilbage til der, hvor de har orlov fra. Det er svært at skabe kontinuitet inden for mit felt, som inden for humaniora mere generelt«.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2 01 1

Ning de Coninck-Smith (f. 1953) modtog den 22. november Dansk Magisterforenings Forskningspris for sit tværfaglige og nytænkende arbejde med barndommens og skolens historie. Ning de Coninck-Smith er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet

Foreningen mener

Af Minna Riis, formand for arbejdsmiljøudvalget, Frie Skolers Lærerforening

Giv et boost til arbejdsmiljøet H

vordan kan man ”booste” sin undervisning? Det var temaet på et kursus, jeg var på for nylig. Vi arbejdede med et udvalg af kreative, kropslige øvelser og undervisningsmetoder, som tilgodeser en bredere del af elevsammensætningen. Det var opløftende at tilbringe to dage med lærere fra andre skoler og udvikle ideer til at ændre sin egen praksis. Jeg kom hjem med gode ideer og var parat til at komme i gang med at afprøve nogle af metoderne i det virkelige liv og med rigtige elever i stedet for voksne, medgørlige medkursister. Trods gode intentioner og gode ideer var det ikke lige til. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at ændre den måde, jeg havde undervist på, sådan umiddelbart. ”Boost” betyder at løfte op fra neden! At tage fat i roden og hjælpe videre. Jeg valgte at droppe den ambitiøse plan om at ændre både det ene og andet og i stedet starte i det små. Jeg valgte at ”løfte op fra neden” og booste det, jeg allerede lavede. Det er nemt at lave store planer, når man lige har været af sted på kursus og har fyldt kladehæftet med sjove ideer, og man kan næsten ikke vente

med at komme i gang med det hele på mere kreative måder. Måske skal hele en gang. Dagligdagen på skolen fylder skolens arbejdsmiljøgruppe låse sig ind i ofte så meget, at der ikke er tid til gymnastiksalen og først komme ud, når udvikling og innovation. Når man har man har udviklet en anderledes, kreativ travlt, er det så meget nemmere bare metode til trivselsmålinger, der også at gøre, som man plejer. At ændre eller sikrer trivsel og arbejdsglæde? udvikle noget, som i bund og grund er Det er nok ikke afgørende, om godt nok, kræver overskud. Innovation metoden, eller måden man laver arog kreativitet kræver tid og fordybelse. bejdsmiljøarbejde på, er innovativ eller Underviseren på kreativ. Derimod er det kurset anbefalede da »Det er ikke afgøren- afgørende, at procesogså, at hele persona- de, om måden, man la- sen ikke bliver for svær legruppen skulle tage ver arbejdsmiljøarbej- eller uoverskuelig. Når væk fra lærerværelset de på, er innovativ eller skolen skal lave en APV, og låse sig ind i gym- kreativ. Derimod er det skal problemer med nastiksalen i tre dage, afgørende, at proces- arbejdsmiljøet afdæksmide mobilerne og sen ikke bliver for svær kes, der skal laves en slukke computerne, eller uoverskuelig«. handlingsplan, og der få maden bragt og skal ændres på det, der først komme ud efter at have fostret de ikke fungerer optimalt. Arbejdstilsynet bedste og mest kreative ideer. lægger stor vægt på, at handlingsplanen Begreberne arbejdsmiljø og kreatier gennemarbejdet, prioriteret, seriøs vitet møder man ofte i samme sætning. og realistisk, fordi skolen herigennem Når man googler de to ord, får man signalerer, at APV’en er fremadrettet og over en million hits. Nettet bugner med forebyggende. tilbud og reklamer fra mange virksomPå FSL’s hjemmeside kan du finde heder, som tilbyder kurser i at skabe et inspiration til skolernes arbejdsmiljøkreativt arbejdsmiljø og arbejdsglæde. arbejde. Måske finder du her det boost, Mange elementer i arbejdsmiljøarbejdet skolen trænger til? n kan sikkert tænkes mere kreativt eller innovativt. Måske kunne man lave APV på en anderledes måde? Trivselsmålinger og undersøgelser kan sikkert også FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G laves på mange forskellige og måske F R I E S KO L E R N R . 7 · 12. D E C E M B E R 2011

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

(16412 · BureauLIST.dk) FRS7-2011

Engelsk · 8.-9. klasse

• Mediepakke med film, tekst og opgaver • Gribende historie med stærke temaer • Lægger op til samtale og stillingtagen

Paranoid Park lægger bl.a. op til at arbejde med temaer som skyld, ensomhed, forelskelse, venskab, ansvar, familieforhold og amerikansk skaterkultur. Mediepakken Paranoid Park er oplagt til prøverne.

Se trailere n på imdb.com . S øg på ”Paran oid Park ”

Læs mere om mediepakkens indhold på alinea.dk.

“

”

Paranoid Park is a skate park in downtown Portland … there are no rules, nobody owns it … From ”Paranoid Park” by Blake Nelson

alinea.dk · tlf.: 3369 4666