Nr. 1 15. august 2011
FSL skal have ny formand
24
VALG Det mener partierne om skolen
30
FULTON Lejrskoler stikker til søs
44
STEMMEPLEJE Pas på dig selv
4
Arne Pedersen genopstiller ikke
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
1
13286
Australsk genrepædagogik
Sprog
Sprog til mellemtrinnet
Cooperative Learning
af trine may og susanne Arne-Hansen Med Fandango Sprog lærer eleverne på mellemtrinnet sprog og grammatik på den sjove måde. Fokus på sprogets funktion i den velkendte Fandango-stil gør eleverne til dygtige læsere, skrivere og sprogbrugere!
AustrAlsk genrepædAgogik og CooperAtive leArning Fandango Sprog er sprogundervisning, der bygger på den australske genrepædagogik, hvor det faglige udgangspunkt ligger i sproglærens funktionelle side. Og med Cooperative Learning er undervisningen sikret stor variation og et højt aktivitetsniveau: • • • •
Forhåndsviden om sproglige fænomener aktiveres. Eleverne reflekterer over egen og andres brug af sproget. De konstruerer ny viden i samarbejde med andre. Alle elever er aktive.
Fandango Sprog 1, 80 sider
pr. stk. 112 kr.
Fandango Sprog 2, 64 sider
pr. stk. 112 kr.
Priserne er ex moms
Hvem er FAndAngo sprog til? Fandango Sprog 1 og Fandango Sprog 2 er til mellemtrinnets elever. Bøgerne kan bruges uafhængigt af Fandangosystemets grundbøger.
- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60
Indhold
Foto Alex Tran FORMANDSVALG
4 22 år er nok Arne Pedersen stopper som formand, og det kan indlede et politisk generationsskifte. UNDERVISNINGSMATERIALER
22 Forlag satser digitalt Der bliver investeret i udvikling af digitale undervisningsmaterialer på de fleste forlag, men de færreste svigter den trykte bog. FOLKETINGSVALG
24 Sådan svarer politikerne I dette og de kommende numre stiller vi spørgsmål til politikerne.
TEMA ROLLEMODELLER 8 Lærerne skal være rollemodeller
10 »Når de kan, kan vi måske også«
DaFULTON Morild besøgte Ollerup Efterskole (se foto), handlede det ikke kun om en koncert. Musikerne kom også som rollemodeller.
30 Elever på togt med
12 Christine Fultonfandt modet til trommerne 14 Eleverne legerbliver sig tilsat nye roller Sammenholdet på prøve
når skalenskures, skrælles kartofVed atder spille rolle, kan man lege sig til nye sider af sig selv - det ler til 20 og soves tæt i hængekøved de på Østerskovens Efterskole jerne under dæk.
NY I DEN FRIE SKOLEVERDEN
28 En for alle - alle for skolen Martin Overgaard har valgt den usikre vej som lærer på en ny friskole og kvittet en tjenestemandsstiling i folkeskolen. LEJRSKOLESKIB
30 Elever på togt med Fulton Pædagogiske erfaringer fra en lejrskole med en gammel skonnert.
REDAKTØREN MENER
Der er brug for din stemme Sommer var det, og nu, hvor efteråret banker på, forbereder vi os til et nyt år. Et valgefterår. Senest i november skal du bruge din stemme til det valg, som afgør, om vi skal have endnu en Rasmussen-regering eller den første Thorning-regering. Og hvad betyder det for de frie skoler? Læs om det på side 24. Og i november afgør de delegerede på repræsentantskabsmødet, hvem der skal afløse Arne Pedersen som de frie læreres førstemand (se side 4).
Men folkets mænd og kvinder på tinge og i Frie Skolers Lærerforening er ikke de eneste, der har brug for din stemme. Forude venter 1924 timer med undervisning, møder, samtaler - en masse aktiviteter, som slider på stemmebåndene. Og i modsætning til de to første tilfælde bliver du helt kontant straffet, hvis du ikke bruger den korrekt. Det oplever mange lærere (se side 44), og pludselig kan de ikke sige noget. Så værn om din stemme der er mange, der har brug for den. Thomas Kehlet, redaktør
I hvert nummer
KORT OG GODT I DEBAT KORT OG GODT II MINDEORD KURSUSKALENDER FRIKVARTER AJOUR/STILLINGER NY VIDEN KOLOFON NAVNLIGT FORENINGEN MENER FORSIDE DAVID BERING
18 34 36 37 37 38 40 44 45 46 47
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
3
Blå
bog
e P e n
Ar
n
se r e d af n ud
n
ie fire
us. ar i Årh je b ium rdeles tred s a m n o æ s s m s r y G va rhu ilie. t og borg tiÅ Fød jderfam arselis ersitete 9 il 4 M iv 19 sk t arbe nt fra le. å un dan . Stude dansk p rrådet iths Sko bifag i r 9 te 196 Læste studen Elise Sm tet efte 9 i 196 aktiv som på iversite n . r. Fik job e fra u /FSL lede d 2 e 7 t 9 f . i svej ningen t 1 k e m i S r o a e 3 d 197 semin og ung i fagfor rnes Skole ormand kole s . r 4 f d e s 8 t an ed 19 f Ef kolers 9 Kr form - s en a 198 Næst nd. jem sion e Grund u f 2 a en h n han f a 199 Form mførte og Fri r , he us. Bye 6 g 199 Genne orenin . børn h f 6 fire us i År amling g r 0 r n e i r 0 a n s 2 ,h eh g Læ rfore t k o f k i b n, Lære r han g bor i ræ private e rere . Privat nde, og af. Den Århus nen, læ illeren, i e m k mebo n få no øger o jdersøn pokersp dersen b e , a ikke k er 800 t af arb atoren Arne Pe om. t c is e omfat rtrætt , organ dleren skoler. n o n ie Læs p ættere g forha ww.fr o w s iværk anden ttet på m æ e r l t r sko s-po 60-år
Foto David Behring
4
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
Foto David Bering
FORMANDSVALG Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com
22 år er nok Arne Pedersen genopstiller ikke som formand for Frie Skolers Lærerforening
F
rie Skolers Lærerforenings (FSL) formand Arne Pedersen genopstiller ikke til formandsposten ved formandsvalget på repræsentantskabsmødet 11.-12. november. Arne Pedersen, som har været formand for Frie Skolers Lærerforening siden 1996, meddelte fredag den 29. juli foreningens hovedbestyrelse sin overraskende beslutning. Arne Pedersen siger: »Jeg besluttede for flere år siden, at jeg ville stoppe som formand i år, og tidspunktet har vist sig at være velvalgt. Vores forening er på langt de fleste områder i en rigtig god form. Vi får hele tiden flere medlemmer, vi har masser af gode tilbud til medlemmerne, økonomien er solid, og så har vi nogle spændende udfordringer foran os. En ny formand overtager et flot projekt, der skal videreføres og udvikles«. Ved allerede nu at meddele, at han stopper, åbner han for, at eventuelle kandidater til posten kan nå at overveje situationen, inden et kandidatur skal meddeles foreningen den 25. september, seks uger før repræsentantskabsmødet. Indtil videre har næstformand Uffe Rostrup meddelt, at han stiller op (se artiklen næste side).
Godt med fornyelse Ved nyvalg af formand fratræder den afgående formand øjeblikkeligt efter formandsvalget på repræsentantskabsmødet. Foreningens administrative chef og formandens nære makker gennem 15 år, Kirsten Nielsen, går på pension samtidig, og der er dermed tale om en fuldstændig udskiftning af foreningens daglige ledelse. En situation, som, siger Arne Pedersen, han har overvejet nøje: »Man kan med samme vægt argumentere for og imod. På den ene side er det rigtigt, at det er voldsomt, at sekretariatschef og formand går samtidig. På den anden side kan det være en fordel, at to nye ansigter opbygger et nyt samarbejde. Det vil skabe udvikling for foreningen. Jeg blev også formand samtidig med, at der kom en ny sekretariatschef. Vi har en masse dygtige medarbejdere og en kompetent hovedbestyrelse, så
det vælter ikke noget, at de øverste går. Det skaber fornyelse«, siger Arne Pedersen.
Udfordringer Arne Pedersens exit kommer på et tidspunkt, hvor to store projekter står for at blive søsat. FSL skal inden næste overenskomst være med til at udvikle et helt nyt lønsystem for lærerne på de frie skoler, og foreningens struktur er sat til debat i de kommende måneder. Til det siger Arne Pedersen: »Ja, der er store udfordringer med blandt andet løn, arbejdstid, statstilskud til de frie skoler og foreningens struktur. Men i samtlige de år, jeg har været med, har der været nogle særlige udfordringer, og det vil der blive ved med. Det er fint, at et nyt hold ser på disse udfordringer med friske øjne«.
Fantastiske år Arne Pedersen har siddet i hovedbestyrelsen siden 1989. »22 fantastiske år«, siger han. Foreningen er vokset hvert eneste år, alle frie skoler er i dag dækket af overenskomsten, og fusionen af Frie Grundskolers Lærerforening og Efterskolernes Lærerforening i 2006 står som en milepæl i hans politiske arbejde. Foreningen er mere end dobbelt så stor i dag, som da han tiltrådte, og formandsjobbet er også et andet i dag. »Formandsrollen har udviklet sig vældig meget, og det har været en spændende udfordring. Ud over de politiske opgaver, er man også meget involveret som sparringspartner i medarbejdernes opgaver, til gengæld fylder den direkte medlemskontakt, som jeg synes er vanvittig spændende, mindre«.
Fremtiden er ubeskrevet Arne Pedersen fylder 62 år i oktober, men han har ingen planer om efterløn. »Jeg vil gerne finde noget at arbejde med, men jeg ved ikke endnu, hvad det skal være. Det første og svære skridt har været at tage beslutningen, for jeg er utrolig glad for foreningen. Nu må tiden vise, hvad der dukker op. Jeg har nogle ideer«. Arne Pedersen ser sin egen afgang som en del af et generationsskifte i foreningen. »Alderen er ikke i sig selv et problem, men når man har været 22 år i samme job, trænger man selv til fornyelse, og det gør foreningen også«, siger Arne Pedersen. n F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
5
FORMANDSVALG Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com
Uffe Rostrup stiller op.
Foto David Bering
FORMANDSVALG Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com
Næstformand vil være formand N
æstformand i Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup er kandidat, når repræsentantskabet til november skal vælge ny formand som efterfølger for Arne Pedersen. Uffe Rostrup siger: »Det ligger jo i opgaven som næstformand at være parat til at tage over som formand. Jeg er overrasket over, at Arne stopper allerede, men jeg føler mig klar efter toethalvt år som næstformand, selv om jeg da godt kan blive grebet af ærefrygt og ydmyghed over for opgaven ved tanken om at blive valgt«. 47-årige Uffe Rostrup var efterskolelærer på Osted Fri- og Efterskole, indtil han blev valgt som næstformand i 2008 efter to år i hovedbestyrelsen som formand for efterskolekredsen kreds 1. Han har ud over forårets overenskomstforhandlinger haft uddannelsespolitik og foreningens internationale opgaver som primære områder. »Som for de fleste var det interessen for løn- og arbejdstid, der fik mig til at gå ind i fagpolitisk arbejde, men uddannelsespolitikken er også et afgørende og vigtigt område, fordi det i virkeligheden præger og sætter rammerne for udviklingen af løn- og arbejdstidsforholdene«, siger Uffe Rostrup. Bliver Uffe Rostrup valgt som ny formand, skal repræsentantskabet også vælge ny næstformand. Frie Skoler bringer interview med Uffe Rostrup og eventuelle andre kandidater til formandsposten, efter at fristen for at stille op er udløbet 30. september. n
6
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
Arven Arne Pedersens exit som formand efterlader et tomrum. Alligevel er hovedbestyrelsesmedlemmerne fortrøstningsfulde
E
t er hovedbestyrelsesmedlemmerne rimelig enige om: En epoke sluttede, den juli-dag Arne Pedersen meddelte, at han ikke genopstiller til posten som formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL). Med den beslutning skifter FSL samtidig ud på den politiske og den administrative toppost. Foreningen skal finde en afløser for Arne Pedersen, som har siddet i formandsstolen i 15 år, og en ny sekretariatschef efter Kirsten Nielsen, der har været foreningens administrative chef lige så længe. Foreningen vinker dermed farvel til de to personer, som om nogen har tegnet foreningen de sidste 15-20 år, og ifølge hovedbestyrelsens nyeste medlem, Thomas Münchow, kan det virke overvældende. Men, tilføjer han, også spændende. »Med Arne Pedersens afgang mister vi en masse historisk viden om, hvorfor aftalerne er skruet sammen, som de er. Men måske får vi også mulighed for at møde udfordringerne med helt nye
efter Arne øjne«, siger Thomas Münchow, der er formand for kreds 4.
Lønprojektet bliver tungt Ikke alle finder lyspunkterne lige så let som han. For kreds 11-formanden Torben C. Skov kom Arne Pedersens meddelelse som et chok. Torben C. Skov var overbevist om, at Arne Pedersen ville tage et par år mere. Dels fordi der skulle skiftes chef i administrationen, dels – og især – fordi den nye overenskomstaftale forudsætter, at der skal findes og udvikles et nyt lønsystem for de frie skoler, og Torben C. Skov var sikker på, at Arne Pedersen ville følge det projekt til dørs. »Ingen kender lønprojektet og detaljerne så godt som han«, siger Torben C. Skov. »Det bliver en kæmpeopgave at afløse ham«.
Hovedbestyrelsen tager ansvar Monica L. Jørgensen, der er formand for kreds 7, er enig i, at opgaven er stor, men hun mener, at der står folk klar til at tage over. »Arne Pedersen og Kirsten Nielsen efterlader en velfungerende organisation, som naturligvis kan løfte de opgaver, som de to efterlader«. Rud Nielsen, der sidder på den ene af ledernes to pladser i hovedbestyrelsen, er enig med Monica L. Jørgensen, og han tilføjer, at formandens exit kan få konsekvenser for hovedbestyrelsens arbejde og synlighed: »Vi må arbejde tættere sammen og
alle sammen støtte mere op om den nye formand, for det bliver der brug for«, siger Rud Nielsen. Han mener samtidig, at nye personer vil træde i karakter og udfylde det politiske tomrum, som Arne Pedersen efterlader. »Det sker altid i sådan en situation«.
De gamle stoppede Vandene deles mere, når man spørger, om formandens afgang varsler et politisk generationsskifte i foreningen. Minna Riis ser det ikke sådan. Med de seneste udskiftninger i hovedbestyrelsen er generationsskiftet allerede godt i gang, og i dag sidder der både unge og ældre medlemmer rundt om bordet, når hovedbestyrelsen mødes. Andre mener, at generationsskiftet kommer nu. Og det er velkomment, siger en af dem, Finn Petersen, der er formand for kreds 8: »Det er på høje tid, måske også fordi vi gamle har siddet som en prop i systemet«.
Sådan bliver fremtiden Og hvis det så er på vej, generationsskiftet, hvad bliver det så for en fagforening, det nye og yngre FSL? Mogens Lorentzen, der lige som Rud Nielsen repræsenterer lederne i hovedbestyrelsen, tror, at vi om nogle år vil se en anderledes fagforening. »Fremtidens fagforeningen lægger mere vægt på personlig rådgivning og
service end på at være en faglig kamporganisation, det tror jeg bestemt. Det ligger i tidsånden«, siger lederformanden. Mens Anders Munk, der repræsenterer kreds 10, peger på, at de nye politikere helt sikkert bliver bedre til at håndtere og bruge de nye elektroniske og sociale medier. »Og så må vi jo bare håbe, at de derudover har arvet lidt af det politiske engagement og den solidaritetsforståelse, som vi gamle voksede op med«, siger han. n
Regler om formandsvalg • Formanden og næstformanden vælges hver for sig af repræsentantskabet, formanden i ulige og næstformanden i lige år. • Alle almindelige medlemmer er valgbare (medmindre de sidder i bestyrelsen for en skoleorganisation inden for foreningens overenskomstområde). • Forslag til formandskandidater skal være hovedbestyrelsen i hænde senest seks uger inden repræsentantskabsmødet. En formandskandidat skal have minimum 20 stillere. • Hvis næstformanden vælges som formand på et repræsentantskabsmøde, skal der på samme repræsentantskabsmøde vælges ny næstformand for et år. I dette tilfælde kan forslag til kandidater og stillerlister indleveres på samme repræsentantskabsmøde.
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
7
TEMA
ROLLEMODELLER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com
Lærere skal være rollemodeller Man kan ikke være en god lærer, hvis man er en dårlig rollemodel. Det mener de fleste lærere på frie grundskoler og efterskoler
E
n god lærer skal ikke bare lære eleverne at læse og regne, han skal også være en god rollemodel. Det mener et stort flertal af lærere og ledere på frie grundskoler og efterskoler, fremgår det af en rundspørge, som Frie Skoler har foretaget blandt medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening (FSL). 98,5 procent af de 572 FSL-medlemmer, der deltog i rundspørgen, er helt eller overvejende enige i, at det er en del af lærerrollen at være en god rollemodel for eleverne. Og sådan skal det også helst være, mener Per Fibæk Laursen, professor ved Center for Grundskoleforskning og forfatter til bogen 'Den Autentiske lærer': »Skolen har et alment dannende formål, og måden, en lærer når børnene på, er i høj grad ved at virke som det gode eksempel. For mig er det helt oplagt, at det er en del af lærerollen«. Langt de fleste lærere synes også, at de selv er et godt eksempel. Kun 2,1 procent af dem, der var med i undersøgelsen, var ikke helt eller overvejende enige i udsagnet ”jeg er en god rollemodel for mine elever”. Lærere mellem 20-29 år var dog knap så sikre på egen fortræffelighed som de ældre.
Rollen er sig selv Men hvad mener lærere og ledere så
8
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
der kendetegner en god rollemodel for eleverne? 84 procent svarer, at det hører med til at være en god rollemodel for eleverne, at man er loyal over for sine kolleger. Blandt de øvrige topscorere var stor faglighed (77,4 procent), beskyttelse af de svageste elever (76,9 procent) og tolerance over for etniske minoriteter (75,4 procent). Omkring halvdelen mente også, at en god rollemodel har stor selvdisciplin, er parat i klassen, når klokken ringer ind, og rollemodellen har styr på eget liv. Cirka en tredjedel lagde vægt på, at en rollemodel skal dyrke motion og spise sundt, mens kun få mente, at en god rollemodel selv bør have velopdragne og fagligt dygtige børn (9,9 procent), købe økologisk (5,5 procent) eller give penge til nødhjælp (6,4 procent). For Per Fibæk Laursen handler det først og fremmest om, at en lærer skal fremstå som en helstøbt person for at være en positiv rollemodel for eleverne: »Det handler om personlige kvaliteter som at være engageret og at kunne stå inde for det man vil, og det, man gør. Den gode rollemodel er autentisk, og eleverne skal ikke have en opfattelse af, at der en splittelse mellem personen og den professionelle rolle«, siger han.
Idealet er inderliggjort Hvor opfattelsen af en god lærerrollemodel i dag er baseret på indre personlige kvaliteter, så handlede det for et par generationer siden mere om ydre sociale normer. Til at illustrere den pointe fortæller Per Fibæk Laursen en anekdote om en lærer, der for 35 år siden var ansat som
nyuddannet lærer på en skole i en lille by. »En dag gik han ind i den lokale pølsevogn og fik sig en ristet og en kakaomælk. Men dagen efter blev han kaldt ind på inspektørens kontor, hvor han fik besked på, at sådan et sted spiste en lærer ikke. Normer af den type er væk i dag,« siger Per Fibæk Laursen. Til gengæld er de altså erstattet af andre normer, og næsten tre ud af fire lærere i undersøgelsen svarer da også, at deres privatliv har indflydelse på, om de er gode rollemodeller for eleverne. Og de fleste mener ikke, at man kan være en god lærer samtidig med, at man er en dårlig rollemodel. Det synspunkt deler Per Fibæk Laursen. »I begrænsede henseender kan man godt være en god lærer, selvom man er en dårlig rollemodel, men så udfylder man ikke hele lærerrollen, kun en del af den«. n
DEFINITION En rollemodel defineres i Frie Skolers undersøgelse som en person, der tjener som et godt eksempel, og som andre forsøger at efterligne.
OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er foretaget digitalt og omfatter i alt ca. 1100 medlemmer, som har tilkendegivet, at de gerne vil modtage digitale spørgeskemaundersøgelser fra Frie Skoler og Frie Skolers Lærerforening. Vil du være med i spørgepanelet så send en mail til redaktionen@frieskoler. com.
I Frie Skolers rundspørge spurgte vi også lærerne, hvem deres egne forbilleder er. Her er et udvalg af, hvad de svarede. De mest udbredte svar er de største.
om o.c
a dT
lou
rdc Wo
ed gx
Skolefolk findes i talrige modeller I Frie Skolers rundspørge om rollemodeller var der en stor lighed i svarene blandt efterskole- og grundskoleansatte. Men splitter man grundskolefolkene op i ansatte på friskoler, lilleskoler og privat/realskoler, er der flere iøjnefaldende forskelligheder. Der viser sig også forskelle i resultaterne, når man sorterer efter alder, stillingsbetegnelse og skolestørrelse. Her er et udvalg af forskellene: • Flere realskolelærere end lille- og friskolelærere mener, at høj faglighed kendetegner en god rollemodel. Der er også flere realskolelærere, der mener, at en god rollemodel er i klassen, når klokken ringer ind, ligesom realskolelærere er den gruppe, hvor flest synes, at pæn påklædning hører med til at være en god rollemodel. • Lilleskolelærere er den gruppe, hvor flest synes, at tolerance over for etniske minoriteter kendetegner en god rollemodel. Der er også flest lilleskolelærere, der mener, at politisk engagement hører med til at være en god rollemodel • Friskolelærerne er den gruppe, hvor der er flest der mener, at loyalitet over for kollegerne er et kendetegn for en god rollemodel.
• Både realskole- og friskolelærerne vægter selvdisciplin højere end lilleskolelærerne. • Børnehaveklasseledere er den gruppe, hvor flest er ”helt enige” i, at de er gode rollemodeller. • Ledere lægger større vægt på, at en god rollemodel har styr på sit eget liv, end lærere. • Kun 15 procent af de 20-29-årige lærere er ”helt enige” i, at de er gode rollemodeller. For de øvrige aldersgrupper er det 40 procent. • 61 procent af de 20-29-årige lærere mener, at man godt kan være en god lærer, selvom man er en dårlig rollemodel. I de øvrige aldersgrupper er det kun 15-20 procent. • De 50-59-årige er den gruppe, der lægger størst vægt på faglighed. De 20-29-årige er dem, der lægger mest vægt på, at en god rollemodel skal beskytte de svageste elever. • Jo mindre skole desto større tilbøjelighed er der til at tage det op på skolen, hvis en lærer er en dårlig rollemodel. Lærerne på små skoler synes også i højere grad, at politisk engagement hører med til at være en god rollemodel. • Jo større skole, desto mere lægges der vægt på, at en god rollemodel skal have en stor faglighed.
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
9
Mor il d k læ d den er n or d kem iske u sik foli ny t ak e to ter, n s er o o og i mo g nsp ve r rask ir e r Men er e e r det l eve t æl r ne Due ler o . holm gs å -s ø s , v is e at t r e ve j e ne k n fo an r de ung pig e e r.
Foto Alex Tran
ROLLEMODELLER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com
»Når de kan, kan vi måske også« Det handlede ikke kun om musik da Morild spillede på Ollerup Efterskole. Koncerten skulle også give pigerne mod på at turde lidt mere
10
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
»O
m lidt skal I høre noget, I aldrig har hørt før«. Forstander Jesper Vognsgaard holder en kunstpause og sikrer sig, at bandet er klar. De nikker nede fra døren i den anden ende af salen. »I gav selv koncert i går, så I ved«, fortsætter forstanderen og retter igen opmærksomheden mod eleverne, der sidder på bænkene og ligger i en kæmpe bunke på gulvet foran scene, »I ved, hvor vigtigt det er med en god energi. Derfor: Tag rigtig godt imod: Morild!«. Op mellem rækken af bænke kommer de fire Morild-medlemmer, lidt forlegne og overraskede, mens eleverne klapper
og pifter, tramper og hujer, som stod de foran Orange Scene og ventede på U2.
En-to-tre og take it away! Christine Dueholm sætter sig bag trommerne, retter lidt på stolen og kigger på sin mand, guitaristen Perry Stenbäck. Han nikker og begynder at trampe en rytme og slå den stille på guitarkassen. Dada dum, dada dum. Efter et par takter falder Christine Dueholm ind. Hun slår på trommens stålkant. Dada dum da dum, dada dum da dum. Perry Stenbäck træder et stridt tilbage og nikker til Anne Dueholm, og nu kommer saxen – Morild er i gang. De fleste elever følger opmærksomt den jazz-rockede folkemusik. Bagerst sidder et par helt sortklædte drenge med siden lidt til. Men de lytter.
Skolen skubber til pigerne Morildkoncerten er en af de 15 livekoncerter på Ollerup Efterskoles program for i efterskoleåret 2010/11. Musik- og sangefterskolen lægger vægt på, at eleverne får mange meget forskellige musik- og koncertoplevelser, fortæller forstander Jesper Vognsgaard. »Koncerterne skal udfordre eleverne musikalsk. De skal ikke kende facit på forhånd, men lære at være åbne. Det er vigtigt, at vi hele erne E l ev op tiden holder os musikalsk og h de ede s n nge søgende og nysgerrige«, da dba a e man e, h siger han. ped e, s å d e på t es var Morild er et oplagt navn og f man , o i r lle t ikke på Ollerups plakat. Bandet sk u e og d l i k Ro s blander nyt og gammelt, dansk r u p. O lle og fremmed, og i Ollerup, friskolernes højborg, gør det bestemt ikke noget, at sangene hentes fra den nordiske folkemusik. Samtidig spiller det også en rolle, at bandet har to superdygtige piger på trommer og sax. »På et ubevidst plan betyder det noget, at man ser to så dygtige piger gå på scenen. Det lærer de noget af«, siger Jesper Vognsgaard og nikker over mod eleverne. Skolen vil godt skubbe lidt til pigernes ambitioner. Mange piger er tilfredse med at synge en melodi. Fint nok, men det ville
være endnu bedre, hvis flere også valgte at blive musikere. »Pigerne må gerne prøve at skabe noget musikalsk, ikke bare reproducere. Og her viser Dueholm-søstrene vejen. De er her ikke, fordi de er kvinder, men fordi de er superdygtige instrumentalister og kvinder. De er kvindelige musikere«.
1600-tallet rocker ”Der stode tre skalke”, ”Der er ingenting i verden så stille som sne”, ”Det er i dag et vejr”. Morild spiller sig gennem repertoiret, og publikum følger med, velopdragent og kræsent jazz-publikum. De hujer og pifter anerkendende efter gode soloer, og klapper begejstret efter numrene. De sortklædte drenge er også med nu. Perry Stenbäck skifter nyckleharpen med guitar. »Det er jo heavy rock fra 1600-tallet ... (han lægger hovedet lidt på skrå, lytter og stemmer en streng) ... så I må gerne danse«, siger han og tæller for – en-to-tre – og 114 elever hopper, danser og headbanger til ”Eklunda polska”. En sort dreng laver djævlehorn.
Christine inspirerer Efter koncerten kommer Ingrid Borre og Maria Aaquist fra 10. klasse op til Christine Dueholm. De sveder, for det var en vildt fed fest, fortæller de. Dejlig energi. Og så synes de, at det var så sejt, at Christine Dueholm spillede trommer. Det plejer at være drenge, der gør det. Og sejt, at søstrene turde satse på musikken. Det giver andre piger mod. »Når de kan, kan vi måske også«, siger Maria Aaquist »Ja, det virker ikke så farligt«, supplerer Ingrid Borre. n
Foto Alex Tran F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
11
Det var ikke
ROLLEMODELLER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com
talentet, Christine Dueholm savnede, da hun skulle vælge karriere. Det var modet og støtten .
Der var noget over hendes spil, noget helt specielt. Som der var det over søsterens sax. Selv om hun havde spillet 10 år i familiens orkester, ”Duerne”, og tre år i gymnasiebands, turde Christine Dueholm ikke satse på musikken, da hun var færdig med gymnasiet. Hun valgte arkitektskolen. Måske fordi hun som storesøster mente, at hun skulle gøre noget fornuftigt, måske fordi hun var kvinde. For de var drenge, alle dem, der var noget ved musikken. Jo, der var da et par piger som sang, men hun kendte ingen piger, som satsede på et instrument. Og da slet ikke trommer.
Svaghed blev til kvalitet
Foto Alex Tran
Christine fandt modet til trommerne A
llerede som lille var Christine Dueholm betaget af trommerne. Alle de lyde, de kunne lave. Når faderens band øvede, kravlede hun rundt på skødet af trommeslageren, fulgte spændt enhver af hans bevægelser, og da faderen, som var gymnasielærer og musiklærer i Vejle, samlede familien til et band, fik hun stikkerne i hånden. De lå godt i hendes hænder, trommestikkerne, og både hun selv og faderen forstod snart, at hun kunne noget der. Noget specielt. Når faderen, som var habil på alle instrumenterne, ville lære hende en ny rytme, fangede hun den første gang, og selv om hun knapt kunne nå stortrommens pedal, spillede hun den bedre end han.
12
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
Ved siden af studierne spillede hun videre, og i 1992 skete det afgørende: På et sommerjazzstævne på Brandbjerg Højskole, hvor alle de seje musikere samledes, kom Hugo Rasmussen og spurgte, om hun ikke ville spille et par numre med ham. Han syntes, hun spillede fedt. Og næste dag blev hendes spil taget op og analyseret på trommeworkshoppen. Det gjorde noget ved hende. Og hun begyndte at tro på det. »Det, der overbeviste mig og var med til at give mig modet til at satse på musikken, var, at de respekterede mig. Jeg havde hele tiden opfattet mig som anderledes, men nu var det en kvalitet, ikke en svaghed«, siger den nu 43-årige Christine Dueholm.
De seje var mænd Hun droppede arkitektskolen og tog med lillesøster Anne på musikcollege i Canada og derfra tilbage til København, hvor søstrene fulgtes gennem musikkonservatoriets musiker/musiklærerlinje. Når hun i dag tænker tilbage og overvejer, hvad der ville have gjort det lettere for hende at vælge musikken, kunne det være flere kvindelige instrumentalister, som hun kunne spejle sig i. »Jeg tror, det var sværere for mig som kvinde at vælge musikkarrieren, fordi alle de seje, jeg kunne sammenligne mig med som barn og i gymnasiet, var drenge. Det var, som om det dengang ikke var en mulighed at leve af musikken som kvinde«, siger Christine Dueholm. Så kvindelige rollemodeller. Og nogle, som interesserer sig for og støtter pigernes udvikling og bakker dem op i det, de gør. Som den 16-årige trommeslager, Peter, faderen hyrede til at undervise hende, da hun var 11, og hans egne evner ikke længere rakte. Peter var Gud. Og til hendes konfirmation, forærede han hende et par trommestikker. Det fik Christine Dueholm til at øve endnu mere. Det, og så det, at han var en ret flot fyr. n
Årsmøde 2011
Litteratur i undervisningen – undervisning i litteraturen
Line Krabbe / Lotte Strøm / Ayoe Qvist Henkel Mette B. Westergaard / Conni Hesel Rickmann Ina Bruhn / Hanne Kvist
29.-30. september Comwell Hotel Kolding Pris: 3.900 kr. Pris for medlemmer af Dansklærerforeningen: 3.400 kr. Tilmeldingsfrist: 1. september
Tilmelding og yderligere information på mit.dansklf.dk
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
13
ROLLEMODELLER Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com
FAKTA Østerskov Efterskole ligger ved Hobro. Skolen er normeret til 96 elever
Eleverne leger sig til nye roller Rollespil giver eleverne mulighed for under trygge forhold at bryde ud af den rolle, de har fået tildelt i skolen
D
e lærer alt det, de skal lære fagligt, gennem rollespil. Matematik, historie, dansk. Alle trinmålene, hele pensum leger de sig til. Men ikke nok med det. Gennem rollespillet lærer eleverne på Østerskov Efterskole også sig selv at kende. De finder sig selv, ved at spille en rolle. Det fortæller skolens forstander, 48-årige Mads Lunau.
Teenageroller i spil Efter i flere år at have lavet læringsspil til folkeskolen, tog han for fem år siden skridtet fuldt ud, og sammen med Malik Hyltoft og en gruppe ildsjæle startede han Danmarks eneste rollespilsefterskole. Årene som Østerskovens game master har bekræftet ham i det, han håbede og troede på: at eleverne kan lære alt det, de skal, mens de som romerske senatorer diskutere statens opbygning eller giver den som hjælpearbejdere i det udpinte Afrika, som kolonimagterne forlod. Men de tager andet og mere end faglig viden til sig, når de lever sig ind i rollespillets fiktive universer, siger Mads Lunau:
14
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
en eg e a j lød »D et g når d f et s e, a t e t e jn ug vd ha res ø opsl eg: D vi j e . i d helt kte t må en« R n en v ol ER FO e æ l k t b il, em i s D N sp gag uge RSTAN KOLE n e e br U, FO TERS nn NA SEF ku S LU SPIL D E MA ROLL
Foto Istock Photo
»Gennem rollespillene får de lov til at afprøve og lege med forskellige identiteter og dermed forskellige sider af sig selv, og det er utroligt vigtigt, især i den alder, eleverne har, når de kommer på efterskole«. Teenagere forventes at udvikle deres egen historie og identitet, siger Mads Lunau, men det kan være svært, hvis de kun får tildelt en enkelt eller to roller i skolen af de andre børn og de voksne. Men rollespillet giver eleverne mulighed for at afprøve flere roller. »Når spillet er ovre, kan de bare kassere rollen, eller de kan tage ved lære af den og udvikle nye sider af sig selv«, siger Mads Lunau og opsummerer: »De finder sig selv ved at prøve at være andre«.
Masken giver tryghed I princippet kan eleverne lige så godt prøve nye roller af i hverdagen, men det er sværere og meget mere risikabelt end i rollespillet, siger Mads Lunau. »De kan bruge masken som et sikkert skjul for at eksperi-
mentere. Når den stille pige pludselig åbner munden, er det jo hendes rolle, der gør det, og hvis nogen undrer sig, kan hun give rollen ansvaret. Det var ikke mig, der gjorde det, det var rollen. Men hun øver sig jo stadig i at gøre noget, som hun ellers ikke ville turde«. Faktisk kommer der rigtig mange generte elever på skolen, siger Mads Lunau. »De fortæller, at de vælger os, fordi vi giver dem chancen for at gøre noget, som de har lyst til, men aldrig kunne finde på i virkeligheden«.
Livet er et rollespil Og hvis nogle synes, at det nu lyder lidt for mærkeligt med alt det rollespil, løfter Mads Lunau advarende fingeren. »Glem nu ikke«, siger han, »glem ikke, at eleverne på alle andre skoler spiller rollespil«. I enhver skole, i enhver klasse tildeles eleverne veldefinerede roller. Den flinke elev. Den modvillige. Den dumme. Ballademageren. Eleverne spiller alle sammen deres veldefinerede roller, og ve den, som begynder at afvige fra manu
skriptet. Det truer hele det sociale spil. Så forskellen på Østerskov Efterskole og alle andre skoler er ikke, at de spiller rollespil.
Alle spiller rollespil Nej, forskellen er, at det på Østerskov Efterskole er lærerne, som fordeler rollerne, og dem som styrer den ramme, eleverne kan udvikle sig inden for. »Eleverne spiller de roller, de får af os, ikke dem, de påtvinges af hinanden. Og på den måde er vi forhåbentlig med til at kvalificere deres rollevalg«, siger Mads Lunau. Det er vigtigt, også etisk, mener han. »I den danske grundskole lægger vi vægt på, at eleverne får frihed og rum til at udvikle sig. Det er derfor, man ikke kan dumpe til folkeskolens afgangsprøve. Men hvis vi mener det alvorligt, at eleverne skal have lov til at lege og eksperimentere, bør vi også give dem mulighed for at afprøve forskellige roller og identiteter, og det sikrer rollespillet«. n
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
15
Fagportaler
GYLDEN DAL FAGPOR TALER
PRØV DEM GRATIS I 2 MÅNEDER!
Få prøvelogin på fagpor taler.dk
Fagportaler.dk Tre fagportaler til dansk, engelsk og matematik ALT PÅ ÉT STED
ENKELT OG ANVENDELIGT
FAGLIGT OG FLEKSIBELT
Fagportalerne indeholder en bred vifte af undervisningsmateriale: forløb, redskaber, tekster, opgaver, teori og en lang række resurser. Alt sammen samlet ét sted – og lige til at bruge i undervisningen! Fagportalerne kan både bruges som det bærende læremiddel i undervisningen og som supplement til bøgerne.
Fagportalerne er overskuelige og enkelt organiserede. Man kan vælge nogle på forhånd tilrettelagte forløb med en gennemtænkt faglig progression, eller man kan vælge at arbejde mere fleksibelt og tilrettelægge sine forløb selv. Fagportalerne giver dig mulighed for at arbejde digitalt – uden at det drukner i teknik, logistik og unødvendig forberedelse.
Indholdet i de tre fagportaler er udviklet af erfarne lærebogsforfattere, der både ved, hvad der kræves af Fælles Mål og af et godt undervisningsmateriale. Fagportalerne giver dig mulighed for på sikker faglig grund at variere og differentiere din undervisning – og for at tilrettelægge en undervisning, der passer til dine elever.
Prøv fagportalerne gratis i to måneder! Bestil prøvelogin på fagportaler.dk
13287
dansk.gyldendal.dk
Nyt undervisningssite til dansk i 7.-10. kl. Med dansk.gyldendal.dk får du
Alt på ét sted
• undervisningsforløb til danskfagets områder • et bibliotek med mere end 400 online-tekster, fotos og levende billeder • opslagsværker og redskaber til arbejdet med danskfaget • træningsopgaver • redskab til årsplanlægningen
engelsk.gyldendal.dk
Nyt undervisningssite til engelsk i 8.-10. kl.
Enkelt og anvendeligt
Med engelsk.gyldendal.dk får du • motiverende undervisningsforløb • tekstbibliotek • information om engelsktalende landes kultur og samfundsforhold • opslagsværker til grammatik, sprog og genrer • grammatiske træningsopgaver
• prøveorienterede emner og opgaver • planlægningsredskab til læreren
matematik.gyldendal.dk Nyt undervisningssite til matematik i 7.-10. kl. Med matematik.gyldendal.dk får du
Fagligt og fleksibelt
• tilrettelagte undervisningsforløb, der lever op til Fælles Mål • matematikundervisning, der implementerer it og mediekompetencer • træningsopgaver inden for alle faglige emner differentieret på tre niveauer • en bred vifte af opgaver og aktiviteter, som støtter op om de matematiske fokusområder • video, lyd og interaktivitet, der egner sig til præsentation på interaktive tavler
Gratis kursus! Vi præsenterer de tre fagportaler 13. september hos Gyldendal. Tilmeld dig på gyldendal-uddannelse.dk
- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60
Kort og godt Foto Scanpix
Siden branden på Hoptrup Efterskole 11 dage før skolestart har det vrimlet med frivillige hjælpere og håndværkere på skolen. Gik alt efter nødplanen, stod bopavilloner til 98 elever klar 14. august (efter redaktionens slutning).
Åbnede trods brand Frivillige har knoklet for at gøre den nedbrændte efterskole klar til nye elever
Hjemmepc'ere skader børns læseevne Når computeren sættes op i hjemmet, går børnenes læseevne ned. Det viser en ny svensk undersøgelse, som Politiken refererer. Lande med mange hjemmecomputere mister terræn i de internationale læseundersøgelser, mens lande, hvor børnene bruger mindre tid bag skærmen, holder skansen eller klatrer op ad rangstigen. Professor Monica Rosén, som står bag undersøgelsen, understreger, at tendensen er stærk:
18
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
»Når læseresultaterne i lande som USA og Sverige falder, er det både overraskende og dramatisk. For der er jo ingen af de her lande, der bevidst har nedprioriteret deres uddannelsessystem. Tværtimod er der en forventning om, at resultaterne skal blive bedre eller i det mindste være stabile over tid«, siger hun til Politiken. Monica Rosén, der er ansat på Göteborg Universitet, understreger, at det ikke er arbejdet ved computeren, som i sig selv ødelægger børnenes læseevner, men at når børnene bruger meget tid ved computeren, bruger de mindre tid på at læse sammehængende tekster, der kræver fordybelse. MHV
D
et myldrer med håndværkere, arkitekter, ingeniører og frivillig arbejdskraft på Hoptrup Efterskole i Sønderjylland en uge inden skolestart. For fire dage siden, og kun 11 dage inden skolen skal tage imod årets nye elevhold på 98 elever, brændte en stor del af skolen
Kan du fange drengene? Sidder klassens drenge tryllebundet, når du fortæller? Sikker? Så prøv en ny udfordring: Skriv en historie, som drengene i 4. til 7. klasse gider læse. Er du rigtig god og lidt heldig, ender det måske med, at du vinder 10.000 kr. og den drengelitteraturpris, som to ministerier netop har indstiftet. Mange drenge stopper med at læse i 4. klasse, men Harry Potter-bøgerne viser, at gode bøger får dem til at læse videre. Tjek konkurrencen på www. uvm.dk. MHV
Foto Istock
Foto Allan Haagensen
ned. Samtlige 98 værelser blev ødelagt og flere faglokaler. Skolens køkken, administrationen, forstanderboligen og de spritnye endnu ikke helt færdigt indrettede faglokaler til efterskolens linjefag i dans, musik og teater blev heldigvis ikke ødelagt af branden. Men det meste af skolen har skullet gøres ren efter branden, fortæller forstander Ken Petersen, der opdagede branden, da røgalarmen gik i gang kl. 4 om natten. Brandalarmen vækkede også skolens viceforstander, og de to mødte hinanden på trappen ind til skolen. På det tidspunkt var flammerne allerede store, og de slog alarm på 112. »De første fem minutter føltes som mange timer. Og den første halve time var nervepirrende, indtil vi fik reddet alle ud af bygningerne«, fortæller
forstanderen. Der var ingen efterskoleelever på skolen, men en tysk ungdomsklub havde lejet sig ind på efterskolen. Ingen af de unge er kommet noget alvorligt til. Ambitionen er at få opsat en pavillonby med plads til 98 elever. Allerede dagen efter branden meldte elever fra fem tidligere elevhold sig på banen som frivillige. »Det er utrolig dejligt at mærke den kolossale opbakning til alle de praktiske opgaver. Vi får blandt andet hjælp af 30-40 tidligere elever. Vi skal nok blive klar«, siger Ken Petersen. Skolen har været i kontakt med alle kommende elever for at orientere dem om situationen, og også fra dem har indstillingen været meget positiv, fortæller bestyrelsesformand August Kragh. MLA
3112 lærere på vej
Støtte til Østbørn
Godt 3000 studerende begynder på læreruddannelsen i år. Det er et par procent flere end i 2010. Og det til trods for, at ansøgertallet faldt med 1,3 procent. Når optaget vokser trods et faldende ansøgertal, skyldes det, dels at antallet af pladser på seminarierne er blevet udvidet, dels at ansøgerne fordeler sig, så færre bliver afvist. Til professionshøjskolernes tal skal lægges de 69, som Den Frie Lærerskole i Ollerup har optaget. Det er otte færre end sidste år. MHV
Frie Skolers Lærerforening bidrog til en sjovere sommer for 130 polske børnehjemsbørn med et bidrag på 10.000 kroner til Projekt Østbørn. Siden 1992 har frivillige fra Beredskabsforbundet hvert år brugt to uger af sommerferien på at give østeuropæiske børn med svære kår en god og glad sommer. I år var det børn fra den polske by Katowice, som kom til Danmark fordelt på fire sommerlejre i Hjørring, Holstebro, Kolding og Ishøj. UAN
Illustration Istock
Drømmenes skole »Grindsted Kost- og Realskole var mere end en skole. Den var et spejl af Grindsted by. Af drømme, forhåbninger, opture, nedture. Det var en institution, som mere end nogen anden var et symbol på Grindsteds forvandling fra handelsstation til by«. Sådan forklarer museumsdirektør på Billund Museum John Rendboe privatskolens betydning i Grindsted. En betydning han har studeret og lavet en udstilling om på sit museum. Her kan man blandt opleve et klasselokale anno 1930 og eksempler på, hvordan kosteleverne boede i 70’ erne og 80’erne. »Det var på på Grindsted Kost- og Realskole man kunne få de eftertragtede eksaminer, som var det gyldne adgangskort til de videregående uddannelser. I al enkelhed adgang til et bedre liv. Skolen har været et samlingspunkt for generationer af elever med drømme i hele det vestlige Jylland. Eleverne var kostelever, byelever og togelever«, fortæller John Rendboe. I dag er kostskolen nedlagt og skolens har ændret navn til Grindsted Realskole. Udstillingen om Grindsted Privatskoles historie kan ses frem til årsskiftet på Grindsted Museum. MLA
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
19
VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN
UNDERVISNINGSMATERIALER Af Maria Larsen · mla@frieskoler.com
Forlag satser
digitalt Internetportaler og interaktive bøger vinder ind på de trykte lærebøger i grundskolen
DIGITALKONFERENCE Forlaget Alinea har inviteret en række eksperter til at give deres bud på, hvad der skal til for at udvikle en succesfuld it-praksis på den enkelte skole. Det foregår onsdag 28. september 2011 i Odense Congress Center. Tilmeldingsfrist 26. august 2011
22
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
U
middelbart ligner den så mange andre læsebøger til børn i 1. klasse. Her er små tekster, som eleverne kan læse. Bokse de kan tegne og skrive i, og opgaver hvor man skal skrive endelser eller danne nye ord. Det særlige ved denne første bog fra det nye forlag DigTea er ikke selve bogen, men måden dens indhold, opgaverne, teksterne og illustrationerne kan bruges af lærerne på. Og den er et eksempel på, hvordan undervisningsmaterialerne udvikler sig. Bogens digitale udgave kan nemlig ikke bare bruges på smartboards, som den er. Det er også muligt som lærer at klippe og klistre opgaver og sider digitalt, så bogens indhold kan tilpasses ens undervisning og temperament. Folkene bag DigTea satser digitalt og interaktivt, fordi det er fremtiden for undervisningsmaterialematerialer, mener de. DigTea er en sammenskrivning af Digital og Teach, forklarer forlagsdirektør John Præstegaard, der i sit tidligere job som it-redaktør på et andet forlag ofte hørte lærerne efterspørge muligheden for selv at klippe i og sammensætte materialet. Hidtil har det været svært på grund af rettigheder og ophavsret, forklarer han. »Vi har forsøgt at tænke nyt og simpelt. I stedet for at honorere forfattere på traditionel vis ansætter vi konsulenter og lærere i huset. Derfor har vi som forlag rettighederne til det, der bliver produceret og kan bruge det i både bogform og digitalt – til alt fra interaktive tavler til websider og trykte og digitale bøger. Teknologirådet anbefalede sidste år, at det vil være en god ide at give lærerene frihed til at arbejde videre med materialet, og det har vi lyttet til«, forklarer han.
Nye fagportaler Hos Gyldendal mener forlagschef Mikael Pedersen også, at tiden på mange skoler er moden til at arbejde mere og mere digitalt. Derfor åbner forlaget tre nye fagportaler for
henholdsvis dansk, matematik og engelsk i overbygningen. Fagportalerne indeholder nogle på forhånd tilrettelagte forløb med en gennemtænkt faglig progression, men man kan som lærer også vælge at arbejde mere fleksibelt med portalernes materiale og tilrettelægge sine forløb selv. Fagportalerne åbner 15. august og er gratis i en udviklingsfase på nogle måneder. Herefter er det tanken, at skolerne skal abonnere på dem. Flere fagportaler vil åbne i løbet af 2012. »Vi har haft vores i-bøger på markedet et års tid, og det virker, som om at skolerne begynder at have udstyret og er ved at være klar til i højere grad at integrere it i undervisningen«, siger forlagschefen. På kort sigt tror han ikke, at de nye digitale muligheder afløser den traditionelle papirbog, men på lang sigt er det den vej, det går, spår han. »Vi arbejder fortsat sideløbende med traditionelle bøger og digitale læremidler, og det vil vi blive ved med i lang tid«, siger Mikael Pedersen.
Læringsrevolution Digitale ambitioner har været drivkraften for internetforlaget Clio Online, der har satset udelukkende digitalt, siden det åbnede sin første internetportal www.danskhistorie.dk. i 2005. Siden er forlaget vokset fra de tre nyuddannede initiativtagere til et firma med 35 fastansatte. Forlaget udgiver i dag otte portaler, som bruges af 1.479 abonnerende grundskoler. Firmaets succes har været en stor inspirator for forlagsbranchen, er der flere i branchen, der peger på. »Ideen er at samle al tilgængelig viden om et fag på et sted og give eleverne en bred vifte af billeder, film, tegninger og tekster om fx jernalderen«, forklarer partner og salgs- og marketingsdirektør Janus Benn Sørensen fra Clio Online.
En læringsrevolution kalder han opfindelsen af internettet, som han sammenligner med opfindelsen af Gutenbergs trykpresse. »Med bogtrykkerkunsten opstod forlagene, og den viden, der før var for de få, blev tilgængelig for de mange. Det samme er sket med internettet«, siger Janus Benn Sørensen, der ikke ser den store forskel på internetsider og undervisningssystemer i trykt form. »Lærebøgerne er bare rykket på nettet, og hver eneste dag er der flere lærere, der bruger undervisningssystemer på nettet fremfor den gammeldags bog«, konstaterer han. Næste teknologiske landvinding bliver lærebøger på smartphone, tror han. Og så skal det være så nemt og så enkelt for brugerne, altså lærerne og eleverne, som muligt. Matematikprogrammet www.matematikfessor.dk, der selv retter opgaverne er allerede populært. Og den slags vil der komme mere af, hvis det står til Clio Online.
Bogen lever På det tre år gamle forlag Meloni er forlagschef Thomas Meloni Rønn ikke overbevist om, at den fysiske trykte lærebog bliver erstattet helt af internettet. »I mange år har man talt om, at nu ville lærebogen dø, men det er ikke sket endnu. Vi ved stadig ikke så meget om, hvad der virker hvordan. Der er ingen tvivl om, at der er mange nye muligheder med internettet, det har bare ikke helt fundet sin form endnu«, siger forlagschefen. Som lille forlag har Meloni satset mest på at udgive bøger, men flere digitale materialer er på vej. Blandt andet Den Digitale Historiebog, der er en slags historieportal. Den kan lige nu og nogle måneder endnu benyttes gratis og ligger som et link på forlagets hjemmeside. n
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
23
Folketingsvalget kommer senest i november. I dette og kommende numre stiller vi spørgsmål til partiernes uddannelsespolitiske ordførere 14 procent af eleverne i 0.-10. klasse går på en fri grundskole. Hvad tænker du om det? VILLUM CHRISTENSEN, (LA) »Jeg tænker, at tallet viser, at vi har et godt tilbud på området, som er rodfæstet i den danske skoletradition. På den anden side må tallet gerne vokse, fordi vi tror, at denne skoleform styrker ressourceudnyttelse og engagement i skolevæsenet«. CHARLOTTE DYREMOSE (K) »Det er ikke væsentligt, hvor mange der går på de frie skoler. Det er væsentligt, hvorfor de går der. Frie skoler bør være fx et religiøst eller pædagogisk begrundet valg. Er valget af fri skole alene et fravalg af folkeskolen, er det udtryk for, at folkeskolen ikke gør det godt nok«. CHRISTINE ANTORINI (S) »Folkeskolen skal være så attraktiv, så langt de fleste forældre vælger en folkeskole til deres børn. Det er et problem, når forældre vælger friskoler som fravalg af folkeskolen, fx fordi der er for mange elever med anden etnisk baggrund end dansk«. JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN (ENH.) »Hvis eleverne går på en fri grundskole, fordi de og deres forældre ønsker et pædagogisk alternativ til folkeskolen, er det helt fint. Men hvis det er et udtryk for, at den lokale folkeskole simpelthen er blevet slidt ned, og at de, der har økonomisk mulighed for det, derfor vælger den fra, har vi et problem«. MARIANNE JELVED (R) »Det er faktisk en
24
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
ret stabil andel, selv om folkeskolen er blevet skældt ud i medierne gennem snart mange år og ofte i form af generaliseringer. De frie skoler skal være et reelt alternativ til den offentlige skole. Det fremgår af grundloven, at vi har undervisningspligt – og ikke skolepligt«. MARLENE HARPSØE (DF) »Det finder jeg positivt. Den danske friskoletradition er lang og stolt, og det er godt, at danske forældre kan vælge alternativer til folkeskolen for deres børn«. PERNILLE VIGSØ BAGGE (SF) »Frie grundskoler er et udmærket alternativ til folkeskolen, og procenttallet er ikke så afgørende i det omfang, at så godt som alle har adgang til de frie skoler. Det er en vigtig opgave at sikre, at de frie skoler ikke er forbeholdt de få«. PETER JUEL JENSEN (V) »Det har Venstre intet problem med. I et frit samfund må borgerne tage stilling til, hvad der er bedst for dem. Det vigtige for os er ikke hvordan, men hvorledes. Så længe udbyttet er i orden, og de offentlige tilskud bliver forvaltet efter hensigten, er denne valgfrihed en berigelse for vores samfund«. PER ØRUM JØRGENSEN (KD) »Langt flere børn skal nyde godt af glæden, nærheden og det unikke miljø, som en fri grundskole er, samt den opbakning fra forældrene, som følger med tilknytningen til en fri skole. Det gælder ikke mindst, når folkeskoler nu lukkes af sparehensyn, at forældre skal støttes mest muligt i at kunne oprette egne friskoler«.
Illustration Llustra
Er det i orden, at kommuner forsøger at bremse nye friskoler i forbindelse med, at kommunen lukker en kommunal skole af rationaliserings- og økonomihensyn? VILLUM CHRISTENSEN, (LA): »Nej, man skal ikke kunne bremse en sådan udvikling med nye friskoler, selv om etableringen naturligvis ikke kan være forudsætningsløs«. CHARLOTTE DYREMOSE (K) »Ja, frie skoler bør opstå efter moden overvejelse. Jeg vil ikke udelukke nogen fra at oprette en fri skole. Men forandringer er ikke altid et onde. Så giv kommunen en chance. Og lav kun en fri skole, hvis kommunen ikke kan løfte opgaven, eller hvis man ønsker et andet værdimæssigt fundament«. CHRISTINE ANTORINI (S) »Vi har støttet kravene om længere anmeldelsesfrist til en ny friskole og et større depositum. En friskole bør ikke etableres som en protestskole, fordi kommunen har besluttet sig til at lukke den. Friskoler skal etableres på deres særlige værdimæssige grundlag«. JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN (ENH.) »Nej. Men alt for mange lokale folkeskoler lukker, og børn får alt for langt til skole. ”Protestskoler” er et udtryk for, at forældrene sådan set bare gerne vil beholde deres lokale skole. Kommunernes økonomi skal styrkes, så vi sikrer, at der er råd til lokale folkeskoler – også i områder, der ikke er så tæt befolket«.
MARIANNE JELVED (R) »Nej, og der er allerede strammet meget på kravene for at kunne oprette en fri skole. Vi kan alle have glæde af, at kommunerne går i en tæt dialog med forældrene om skolestrukturen. Vi har tradition for at inddrage borgerne og forældrene i løsningen af de kommunale opgaver. Kommunerne skal også respektere forældrenes muligheder for at vælge skole«. MARLENE HARPSØE (DF) »Nej, det er ikke i orden. Hvis forudsætningerne, herunder økonomien, er i orden, så skal det være muligt at oprette en ny friskole«. PERNILLE VIGSØ BAGGE (SF) »Kommunernes økonomiske vilkår under VK-regeringen har gjort det nødvendigt at lukke alt for mange mindre folkeskoler. Det er forståeligt, at kommunerne er nødt til at agere under de givne økonomiske vilkår, men meget trist at børn og forældre bliver gidsler – også når de prøver at oprette en fri grundskole«. PETER JUEL JENSEN (V) »Nej, det er ikke i orden, men som friskole bør man være opmærksom på det store pædagogisk ansvar, man har. En friskole bør både på lang og kort sigt have mulighed for at overleve. Det bør forældrene have med i deres overvejelser«. PER ØRUM JØRGENSEN (KD) »Absolut ikke. Lukninger tvinger børn til lang skolevej og ind i megaskoler med ringe overskuelighed og mindre fokus på det enkelte barn. Forældrene må have ret til at oprette friskoler i selvforsvar, når de oven i købet selv bidrager til betalingen«. n
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
25
UNDERSØGELSE Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com
Private skoler er både bedre og billigere Eleverne på de frie skoler lærer mere, end man kan forvente ud fra deres sociale baggrund
U
ndervisningen på de frie grundskoler er mere effektiv end folkeskolens. Eleverne lærer mere, selv om de frie grundskoler bruger færre kroner per elev. Det viser en ny undersøgelse, som to CEPOS-forskere præsenterede ved en konference på Universitetet i Rennes, Frankrig, i midten af maj. Sammenlignes undervisningseffekten på de to skoleformer, lærer eleverne på 72 procent af de frie grundskoler mere, end man kunne forvente, når man tager deres sociale baggrund i betragtning. Det samme gælder på 46 procent af folkeskolerne. Samtidig bruger de frie grundskoler færre penge end folkeskolerne. Udgiften per elev ligger 12 procent lavere på de frie skoler end i de offentlige skoler, viser CEPOS-undersøgelsen.
Brug dem som rollemodeller Forskningschef Henrik Christoffersen fra CEPOS kalder resultaterne bemærkelsesværdige: »De frie grundskoler kan tydeligvis noget, som folkeskolen kunne lære af. Skolefolk og -forskere burde derfor stille sig selv det oplagte spørgsmål: Hvad
26
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
er det, de frie skoler gør anderledes, og kan folkeskolen lære noget af det?«. Selv tror Henrik Christoffersen, at forklaringen skal søges i det element af konkurrence, som de frie skoler er underlagt: »Når en fri grundskole får en svag elev, er den nødt til at løse problemerne – ellers risikerer den et dårligt omdømme og elevflugt«.
Illustratione Claus Riis
»De frie skoler står i en konkurrencesituation, som betyder, at de reagerer anderledes på udfordringer end folkeskolen, og det afspejler sig i resultaterne«. FORSKNINGSCHEF HENRIK CHRISTOFFERSEN, CEPOS.
Fællesskabet styrker fokus Formanden for skolelederne, Anders Balle, peger på to forhold, som kan forklare de frie grundskolers succes: forældreopbakningen og fællesskabet. »Når forældre vælger en fri skole, viser de, at de synes, at skolen er vigtig, og derfor vil de også være mere tilbøjelige til at bakke op om og følge med i børnenes skolegang. Samtidig etableres skolerne omkring en ide, og det fællesskab, ideen giver, vil hele vejen rundt styrke fokus på skolens opgave«, siger Anders Balle. Skolelederen understreger, at folkeskolerne allerede arbejder på at styrke forældreopbakningen. n
• Folkeskolens udgifter vokser med antallet af socialt svage elever. Den sammenhæng findes ikke på de frie skoler • På de frie grundskoler falder den gennemsnitlige udgift per elev med skolens størrelse. Den sammenhæng findes ikke på folkeskolerne (Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen: ”Comparison of cost and perfermance in the private end public primary and lower secondary schools in Denmark”. CEPOS maj 2011)
Annoncer/ info
NYT! KURSUSDAG FOR ARBEJDSMIJØREPRÆSENTANTER OG LEDERE
SKAB HANDLING
Skolekatalog
MED ARBEJDSPLADSVURDERINGEN
– kommunikation forandrer din verden
MelleMtrin
Hemmelige koder
Varighed: 2 timer. Pris: 400,- kr.
Ind i frimærket
Et forløb, hvor eleverne prøver, hvordan man telefonerede i gamle dage. Hvilke forandringer skabte opfindelsen af telefonen? Eleverne foretager opringninger og ekspederer samtaler ved gammeldags centralborde. De kommer til at opleve ventetid, dårlige forbindelser, stress og lyttende telefonistinder – akkurat som i telefonens barndom.
i n dskoli ng
– oplev en tid uden mobilen
Tegn dit eget frimærke
Hallo! Hallo!
Få succes med at komme fra kortlægningen til en brugbar handleplan, der skaber udvikling på skolen Læs mere på www.fsl.dk/temadage UNDERVISERE Psykolog Kristina Mølgaard og konsulent Susanne Green. DATO OG STED 2. november/Scandic Ringsted eller 3. november 2011/Hornstrup Kursuscenter ved Vejle. TILMELDING kursusmarkedspladsen.dk senest 29. september 2011.
ARRANGØR DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING OG FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
S t madpakken på skemaet!
Tryllekiosken Ordfabrikken
Udskoli ng
Medusas døtre
Book online på www.ptt-museum.dk
ke = Sund m+adpinadkl ring energi Deltag i den årlige temadag “Madpakkens Dag” torsdag d. 1. september. Sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med dine elever. Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet undervisningsmateriale for 4-7 klasse. Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og naturvidenskabelig tilgang. Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk
De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød!
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
110531_ann_folkeskolen_80x219_02.indd 1
31/05/11 15.13
27
Foto Tho
mas K ehlet
/ Frie
SKole
r
NY I DEN FRIE SKOLEVERDEN Af Thomas Kehlet · tke@frieskoler.com
En for alle - alle for skolen Den nyåbnede Sindal Privatskole er mere et lærerinitiativ end et forældreinitiativ
M
Martin Overgaard bliver, hvor han hele tiden har været, men før ferien var skolen en folkeskole, nu er det en privatskole. Han har taget hvervet som tillidsrepræsentant med over i FSL.
28
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
arts måned stod i søvnløshedens tegn for Martin Overgaard og tre af hans kolleger på Hørmested Skole. De skulle tage en endelig beslutning. En beslutning, der var afgørende for, om Hørmested Skole efter ferien skulle åbne som en friskole. En beslutning, som betød farvel til tjenestemandspension og sikkerhed i ansættelsen, hvis de valgte friskolen frem for et nyt lærerjob i Hjørring Kommune. Bestyrelsen for Sindal Privatskole, som den nye skoler hedder, rykkede for et svar. »Vi skulle beslutte, om vi ville sig nej til et muligvis supergodt job med så godt som sikkerhed i ansættelsen, og vi måtte overveje, om vi kunne stå inde for at drive en skole med kun 45 elever (fordelt fra 0.-6. klasse, red.). Økonomisk, fagligt og socialt. På et tidspunkt måtte vi sige ja
eller nej«, fortæller Martin Overgaard.
Valgte den usikre vej De fire lærere valgte den usikre frem for den sikre vej og har givet hinanden en slags musketer-ed for det kommende år med en aftale om et års orlov fra Hjørring Kommune i baglommen. »På en måde skylder vi skolen og børnene at forsøge«, formulerer Martin Overgaard det. Men lærer på en fri skole, det har han aldrig næret noget ønske om: »Det er jo ikke friskoletanken, der driver os, men snarere at opleve, at ”hov, de tager vores skole”, og det vil vi gøre noget ved«. Martin Overgaard har været ansat, siden han blev uddannet for 21 år siden og fik job på skolen. I næsten samtlige år har skolen levet med truslen om lukning,
»Min familie har været vant til, at jeg kom tidligt hjem. Nu siger de, at det er fedt, at jeg også har fået noget at lave. Så griner de«. MARTIN OVERGAARD, LÆRER PÅ EN NY FRISKOLE
men den har overlevet, fordi der har været en fantastisk inspektør og forældregruppe, fortæller Martin Overgaard. Da han blev ansat, var han sikker på, at han efter et år på Hørmested Skole ville finde arbejde som lærer i Frederikshavn, hvor han bor. Men den ide droppede han. »Det er en fantastisk skole. Og det er ikke en floskel, det er også alle praktikanter og vikarer, som siger det. Vi har nogle gode børn, som opfører sig ordentligt, og vi har også fungeret lidt som en skole, der var rummelig nok til at tage imod mere urolige elever fra den store skole i Sindal, for her trives de godt«, siger Martin Overgaard.
Ferie i kun et par uger Skolen har massiv opbakning fra lokalsamfundet. Borgerforeningen har sat forsamlingshuset til salg for i stedet at støtte skolen, og idrætsforeningen er også på dupperne med arrangementer og støtter, hvor den kan, for falder skolen
vælter idrætsforeningen også. Skolen, som sagtens kan rumme det dobbelte af de 60 elever, som er målsætningen, er ikke bare midtpunkt i foreningslivet, den er også blevet midtpunkt i Martin Overgaards liv, mere end nogen sinde tidligere. Sommerferien har været den korteste i Martin Overgaards lærerkarriere. Et par uger helliget familien. Resten af tiden er gået med at gøre klar til gamle og nye elever. Indrette og finde erstatning for de ting, kommunen har fjernet. For eksempel bøger til skolebiblioteket. »Jeg købte alt, hvad der var på en auktion i Strandby, hvor biblioteket solgte ud af børnebøger. Det var lidt træls for den mormor, der stod med børnebørnene og ville købe bøger. Jeg havde taget det hele«, siger Martin Overgaard. Han var tillidsrepræsentant på den lukkede skole, og han fortsætter som tillidsrepræsentant på den nye skole, som er omdøbt til Sindal Privatskole for at
henvende sig til et bredere optageområde. Selv om børn, forældre og bygninger er de samme som før ferien, er han indstillet på, at det en anden hverdag: »Vi kommer fandeme til at være her noget mere end før, og vi kommer til at rende hurtigere, men vi vil det her sted, selv om det koster tid, sved og hårdt arbejde«. Ud over læreropgaverne kan skolens økonomi også give sved på panden. Midt i alt det, der er positivt og spændende, lurer risikoen for, at økonomien ikke kan nå sammen, erkender Martin Overgaard. »Vi får samme løn som i folkeskolen, det har vi sikret os. Men når du spørger om, hvad jeg kan frygte, så er det, at økonomien ikke holder. Det første år kører vi med røde tal på bundlinjen, det ved vi, og det bliver dækket ind af blandt andet lokale sponsorer. Men vi skal op på 60 elever, og vi skal profilere os og være dygtige nok til at tiltrække elever andre steder fra. Det er nødvendigt«. n
Temadage: MELLEMTRINNET LÆSER 2011 2. – 3. november 2011· Golf Hotel Viborg
Læsning og andre udtryksformer
Temadagene giver idéer til, hvordan man naturligt kan inddrage film, billedbøger, computerspil og andre medier i undervisningen på mellemtrinnet. Pris for deltagelse: 3.370 kr. incl. forplejning og overnatning Sidste frist for tilmelding 30. september 2011 Online på www.viacfu.dk/mellemtrinnetlaeser
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
29
SKIPPER FOR EN DAG Eleverne får lov til at styre skibet efter kompaskurs udstukket af skipper eller styrmanden. I store bølger og kraftig vind er det ikke lige til at holde et stort sejlskib på den fastlagte kurs, så besætningen er altid i nærheden til at fortælle eleverne, hvordan skibet reagerer på rattets drejninger. For mange elever er det en tillidserklæring pludselig at få overdraget styrmandshvervet og føle ansvar for, at skibet kommer rigtigt rundt om bøjer og koste.
LEJRSKOLESKIB
FULTON ELEVER PÅ TOGT MED
Lærer Per Thorsen havde som lærer på Taastrup Realskole syv gange elever på togt med skonnerten Fulton af Marstal. Som medlem af Fultons Venner har han tæt kontakt med Fulton og gør i artiklen rede for de pædagogiske fordele, han oplevede ved denne lejrskoleform. Per Thorsen har både skrevet og taget fotos. Billederne er fra et tidligere togt med elever fra Taastrup Realskole.
30
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
D
en tremastede skonnert Fulton har i mange år sejlet med lejrskoleelever. Men er den gamle Marstalskonnert stadig et godt tilbud for nutidens unge, når tv og computere bliver erstattet af tjanser i kabyssen, skrubning af dæk og hale sejl op og ned, når vinden tager til? Om natten skal de sove i smalle hængekøjer og gå nattevagt for at passe på skibet. Svaret på det spørgsmål har med elevernes sammenhold, kammeratskab og rollefordeling i klassen at gøre. Det handler om et arbejdsfællesskab og ansvar, som mange elever ikke oplever i en stresset og presset hverdag. Tilsætter man så en geografisk og historisk dimension, så er der, ja, mange grunde til at tage sine elever med ud på et togt i de danske farvande. Eleverne på billederne er fra et tidligere togt med elever fra Tåstrup Realskole.
ARBEJDSFÆLLESSKABET På Fulton bliver eleverne delt i arbejdshold, som skal sørge for, at der bliver lavet mad, sat sejl og gjort rent på skibet. Uden en målrettet indsats fra hver enkelt kan skibet ikke sejle. Så kabysholdet skal allerede i gang på den sene nattevagt med at ælte dej og bage brød i kabyssens komfur, så der er frisk brød til besætningen, fulton-drengene, og klassens lærere og elever. Et andet kabyshold gør rent på skibet med en stor spuleslange, koste og klude, så dæk og banje skinner af renhed. Ind imellem smider alle, hvad de har i hænderne i det øjeblik ordren lyder om at hive de ni sejl på plads, når vinden frisker op.
AT OVERSKRIDE SINE GRÆNSER Udfordringer på et gammelt sejlskib er der nok af. De modige kan næsten ikke vente med at komme op i masterne. Når de mindre modige ser deres kammerater sidde og nyde den fantastiske udsigt fra æselhovedet i 20 meters højde, tager flere mod til sig, overvinder deres højdeskræk og får sikkerhedsudstyret monteret af besætninDEN GEOGRAFISKE OG HISTORISKE
gen, så de forsigtigt kan arbejde sig opad i rigningen. De
DIMENSION
er ikke til at skyde igennem, når de har fast dæk under
Et togt med Fulton er også en rejse i
fødderne igen.
Danmarks geografi og søfartshistorie. Tænk, at sådan en lille plimsoller, som Fulton, har sejlet over et vindomsust Atlanterhav med kun tre-fire mand ombord for at hente klipfisk i New Foundland! Det er lærerigt selv at opleve vejrets omskiftelighed, prøve at lave mad på et lille komfur i kabyssen, sove i hængekøjer på banjen og i det hele taget undvære moderne bekvemmeligheder. Så sætter mange ekstra pris på velfærdsgoderne, når de kommer hjem igen efter at have prøvet at være sømand på en gammel Marstal-skonnert.
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
31
SAMMENHOLD OG KAMMERATSKAB Sammenlignet med mange former for lejrskoler og skolerejser er man tvunget til at være tæt sammen på et gammelt sejlskib. Rælingen på skibet er den fysiske ramme om samværet, så eleverne på et lejrskoletogt får lært nye sider af hinanden at kende. Det giver sammenhold, når man hjælper hinanden med at sætte hængekøjer op på banjen og en efterfølgende tæt og intens følelse af samhørighed, når man ligger i ” bananskallerne ” om aftenen lige inden sengetid. Måske skal man på nattevagt klokken to om natten med en kammerat, man normalt ikke har så meget at gøre med til daglig. Og opdager måske positive sider, som man ikke anede, den anden besad.
SAMARBEJDE Mellem arbejdsopgaverne er der masser af fritid. Som lærer er det tilfredsstillende at følge med i, hvordan eleverne stille og roligt kommer ned i ”gear”. I godt vejr sker det ofte, at hele klassen ligger ved bovsprydet og leger krydstogtturister eller hygger sig på banjen med kort- og brætspil, når vejret er mindre godt.
OPBRUD AF DE FASTLÅSTE ROLLER I en klasse har læreren ofte et fastlåst billede af sine elever. Man kan hurtigt sætte en cirkel om de boglige og de ikke boglige, de stille, ballademagerne, nørderne og klassens klovn. På Fulton ændrer det billede sig i flere tilfælde markant. På mine mange togter har jeg ofte set stille og tilbageholdende elever tage ansvar for de mange og til tider besværlige arbejdsopgaver, der er på en gammel skonnert. Elever, som til hverdag ikke har mange tilbud i en bogligt orienteret skole, får pludselig en chance for at vise, hvad de duer til.
32
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
FULTON TOGTER MED
Togter med Fulton arrangeres fortrinsvis for klasser i overbygningen, men der er nu mulighed for, at også 7. klasser kan komme af sted. Måske på et lidt anderledes togt tilpasset alderstrinnet. Normalt påmønstrer man skibet mandag kl. 12 og afmønstrer fredag kl. 12. Prisniveauet pr. elev ligger på ca. 1500 kr., som indbefatter togt og fuld forplejning. Men på grund af mange skolers anstrengte økonomi er det også muligt at komme på togter af kortere varighed. Ring efter en pris! Det er klogt at være i god tid med bestillingen. Gerne 15–24 måneder før planlagt lejrskoleperiode. Oplysninger om Fulton på www.fulton.dk.
HISTORIE
Fulton blev bygget i 1915 i Marstal og sejlede klipfisk fra New Foundland til Sydeuropa. Efter en omskiftelig tilværelse, hvor skibet sejlede fragt for svenske og danske småredere, blev skibet i 1970 overtaget af Nationalmuseet, som førte skibet tilbage til sit oprindelige udseende. Siden da har skibet sejlet som museumsskib med vanskeligt stillede drenge, lejrskoler, foreninger og ungdomsskoler. n
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
33
Debat EFTERSKOLEKREDSE 2011 GRUNDSKOLEKREDSE 2011
?
KREDSE 2012 ?
Hvordan skal landet ligge? Af Anders Munk, formand for kreds 10, Frie Skolers Lærerforening
O
m små to uger samles foreninges kredsbestyrelser til det årlige kredsbestyrelseskursus for at debattere, hvad der rører sig i foreningen. Hovedemnet i år er den måde, vi delte foreningen op i kredse på ved fusionen tilbage i 2006. Dengang blev det vedtaget, at selvom vi nu skulle være en forening, skulle det enkelte medlem også kunne genkende sig selv og sin skoleform. Af denne grund delte vi medlemmerne op i fire efterskolekredse og syv grundskolekredse samt en lederkreds. Lederne har sidenhen fået deres egen forening i foreningen, og dermed er ændringerne af kredsopdelingen begyndt, og hovedbestyrelsen har besluttet, at vi skal drøfte, om vi fortsat skal en opdeling i efterskolekredse og grundskolekredse, eller om vi nu kender hinanden så godt, at vi er modne til fælles kredse. Vores kredse har i dag omkring 800 medlemmer per kreds. Medlemsmæssigt kunne vi godt have større kredse, men den geografiske udstrækning kan næppe klare at blive større. I min egen kreds, kreds 10, er yderpunkterne Grenå og Ringkøbing. Det er en stor afstand, og faktum er da også, at vores mødedeltagere er koncentreret
34
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
omkring Randers, Silkeborg, Skanderborg og Århus. Med større geografiske kredse vil det være svært at bevare kontakten mellem medlemmerne og politikerne. Jamen, landet er jo inddelt i syv kredse. Lad dem være udgangspunktet, vil man kunne sige. Det er et plausibelt argument, men jeg kunne forestille mig, at efterskolelærerne ville føle sig klemte og glemte, hvis denne løsning skulle blive modellen. På repræsentantskabsmøderne er det blevet sagt, at foreningen er for politikertung og for dyr med den nuværende kredsinddeling. Jeg er uenig i synspunktet. Det er rigtigt, at det koster mange penge at have 11 kredsbestyrelser. I kredsene gives frikøb i forskelligt omfang, og alle kredsformænd får derudover fast 40% i frikøb fra hovedforeningen. Skulle vi vedtage færre og større kredse, vil det være let at forestille sig, at kredsformændene skulle have et større frikøb. Jeg tror ikke, der vil være nogen væsentlig besparelse ved færre kredse. Meget vigtigere end en eventuel besparelse er det, at vores folkevalgte stadig virker som lærere, ligesom de
medlemmer de er valgt af. Sekretariatet har med årene fået mange flere og meget mere specifikke opgaver, så det har været nødvendigt at ansætte en de jurister, socialrådgivere og økonomer som konsulenter. I dag er det kun få af vore konsulenter, som har samme lærerbaggrund, som de medlemmer, hvis interesser de skal tage vare på. Derfor finder jeg det vigtigt, at foreningens politikere stadig delvist fungerer som lærere og kan være bindeleddet mellem sekretariat og medlemmer. Dette skal på ingen måde opfattes som en mistillid til sekretariatets medarbejdere, men som en nøgtern konstatering af, at læreruddannelsen ikke i sig selv kvalificerer til tidens arbejde i en lærerfagforening, og at vi derfor er nødt til at ansætte uden for ”egne” rækker. Jeg tror godt, at begge lærergrupper kan være i den samme kreds, men hvis det bliver fremtiden, mener jeg, vi skal se på Danmarkskortet på ny, og så lave en ny kredsinddeling med det samme antal kredse som i dag, men med en ændret geografi. Jeg håber på et rigtig godt KB-kursus med masser af debat og holdninger til spørgsmålet. Anders Munk, kredsformand, kreds 10. n
GRATIS!
mad eller hvad?
4 temaer om madpyramiden til 4 dobbeltlektioner
- en smagekasse til skolekøkkenet I anden uge af november (uge 45) sætter FDB Skolekontakten igen fokus på nye og sunde smagsoplevelser til elever i hjemkundskab. Hjemkundskabslæreren får en helt gratis smagekasse med råvarer til 24 elever, elevhæfter, opskrifter og lærervejledning I år stiller vi skarpt på FDB’s nye madpyramide. Eleverne skal lære at bruge madpyramiden som kostmodel – spis mest fra bunden og
mindst fra toppen – og tilberede lækre retter baseret på madpyramiden. Der er åbent for tilmelding på www.skolekontakten.dk frem til den 15. september. I oktober får du undervisningsmaterialer og et gavebevis, så du kan hente smagekassen i uge 45 i en Coopbutik.
Duedal & Ko
75.000 HAR NU TILMELDT SIG!
Vær med i Mad eller hvad? konkurrencen Eleverne kan offentliggøre deres oplevelser med ’Mad eller hvad?’ og madpyramiden på hjemmesiden og deltage i konkurrencen. De tre bedste besvarelser præmieres med en maddag med Anne Ravn, kendt fra DR-serien By på Skrump.
Tilmeld dine elever på www.skolekontakten.dk
SKOLEKONTAKTEN mad eller hvad? Mad eller hvad? er et samarbejde mellem FDB, 6 om dagen og Hjemkundskabslærerforeningen.
Kort og godt
Gule fagforeninger beskyldes for fråds Ekstra Bladet smækker de gule fagforeninger på forsiden
L
ederne af de gule fagforeninger scorer kassen. Direktør Jesper Wengel fra Kristelig Fagbevægelse (Krifa) hæver 1,67 mio. kr. om året. Han tjener dermed væsentligt mere end både Dennis Kristensen fra FOA og Poul Erik Skov Christensen fra 3F. For eksempel tjener 3F-formanden 600.000 kr. mindre end formanden for den kristne forening – selv om 3F har dobbelt så mange medlemmer. Formanden for Det Faglige Hus, Johnny Nim, nægter at bekræfte sin løn, men ifølge Ekstra Bladet tjener han godt. Ekstra Bladet skriver, at han scorer 1,2 mio. kr. om året. Desuden har foreningen købt lederens luksusvilla og hans bil. Når skatteværdien af disse frynsegoder tilføjes, ryger hans løn også op over 1,6 mio. kr., skriver Ekstra Bladet. Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet kalder det falsk varebetegnelse, når de to virksomheder markedsfører sig som fagforeninger. »Der er i virkeligheden tale om private virksomheder, som udbetaler skyhøje lønninger til deres ledere«,
36
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
siger han til Ekstra Bladet.
De gule kører frihjul De gule foreninger reklamerer med, at de er billige og effektive. Men det lave kontingent skyldes alene, at de gule lukrerer på den traditionelle fagbevægelses arbejde og resultater, siger Flemming Ibsen til Ekstra Bladet: »De kan slå sig op på at være billige, fordi de ingen udgifter har til at vedligeholde det danske arbejdsmarkedssystem«. Flemming Ibsen peger samtidig på, at udgifterne til direktører, domiciler og aggressive reklamefremstød går fra den i forvejen sparsomme bistand og service: »Men det er ikke gennemskueligt for medlemmerne, at de ikke får den samme vare (som i fagforeningerne, red.)«, siger Flemming Ibsen. Ifølge Ekstra Bladet vil Johnny Nim fra Det faglige Hus ikke kommentere sin løn. Jesper Wengel fra Krifa siger, at det ikke er hans opgave at kommentere lønnen, og at han ikke aner, hvordan hans løn er sammenlignet med lønnen i de traditionelle fagforeninger. MHV
Fyringer overrasker positivt Fra 1. januar til 4. juli i år fyrede de frie skoler 291 lærere. Det er 15 flere end sidste år i samme periode. Og det er fjerde år i træk, at tallet stiger. Alligevel er forstander Rud Nielsen fra Hjemly Fri- og Idrætsefterskole positivt overrasket over tallet: »Jeg frygtede, at især efterskolerne ville fyre flere, så det er bestemt glædeligt, at tallet ikke er steget mere«, siger Rud Nielsen, der er næstformand i Frie Skolers Ledere. Overraskelsen og forundringen deles af Ricky Bennetzen, der som kredsformand i Frie Skolers Lærerforening har kontakt til efterskolelærerne på Fyn og Sønderjylland. Ricky Bennetzen forstår heller ikke, at stigningen ikke er større. Ifølge hans oplysninger er der stadig rigtig mange tomme pladser på efterskolerne i området: »Jeg har kontakt til ti skoler, hvor de mangler 10-15 procent af deres normale elevtal, så jeg havde bestemt frygtet, at vi ville se langt flere fyringer«. Ricky Bennetzen ved ikke, hvordan skolerne får økonomien til at hænge sammen, når elevtallet viger, som det gør. Medlemstallet i kredsen er uændret, så skolerne kan ikke klare problemerne med naturlig afgang, påpeger han. Måske håber skolerne bare på, at eleverne kommer i sidste øjeblik. Hvis det ikke holder stik, kommer fyringerne senere, siger han. MHV
Kursuskalender 10. OKTOBER 2011
DØDSFALD
Lærer Lone Hannenov er død 60 år gammel
Lone var lærer, skolebibliotekar og tillidsrepræsentant på Sankt Josefs Skole i Roskilde i mange år. Hun var dybt engageret i fagligt arbejde i Frie Skolers Lærerforening i det meste af sit arbejdsliv, helt frem til sin død. I 2007 måtte hun forlade sin mangeårige post i foreningens hovedbestyrelse på grund af meget alvorlig sygdom. En sygdom, som stik mod alle odds blev bragt så meget under kontrol, at Lone så at sige fik fire ekstra, aktive år. Disse år brugte hun blandt andet på at kaste sig ind i foreningen pensionistarbejde. Hun var medlem af pensionsudvalgets bestyrelse lige til sin død. Lone var ellers på ingen måde et traditionelt fagforeningsmenneske. Det var absolut ikke hende, der rejste sig op under afsyngelse af ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, og hun havde ganske givet gerne set, at der havde været et hvidt kors i foreningens røde fane. Lones holdninger og engagement gjorde hende til en meget værdsat og skarp debattør i det faglige arbejde, og det gjorde hende til personificeringen af den mangfoldighed, som kendetegner de frie skoler og den forening, Lone lagde så meget arbejde i. Lone kastede sig ud i alle hjørner af foreningens arbejde, hun engagerede sig ikke mindst i de medlemmer, som kom i problemer. Hun havde en tårnhøj arbejdsdisciplin, og hun stillede store krav til sig selv og andre. Og så var hun detaljens mester. I forbindelse med den sidste artikel, hun skrev i foreningens blad, kom hun i heftig debat med bladets redaktør, som ønskede at ændre i hendes tegnsætning i overensstemmelse med daværende blads brug af ny kommatering. Lone var stålsat i sit syn på egne kommaer og tilkendegav, at hun ikke ville kunne vise sig for kollegerne på skolen, hvis hendes artikel blev trykt med redaktørens kommatering. Lone var det, man kunne kalde et klassisk kultiveret menneske. Hun var en fantastisk spændende og vidende samtalepartner, og så var hun et varmt og engageret menneske at arbejde sammen med. Lone var et energibundt, som ud over lærerarbejdet og det faglige arbejde kastede sig ud i aktiviteter, der kunne spænde fra lange rejser med søstrene og den elskede niece over arbejde med gigantiske korsstingsbroderier til salg af blomster på Køge Torv lørdag morgen. Lone vil blive stærkt savnet som kollega og ven. Æret være hendes minde Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening
Undervisning til tiden Vartov, Farvergade 27. København K
En samtale mellem grundtvigsk pædagogisk tænkning og nyere pædagogiske teorier. Oplæg ved bl.a. lektor Kirsten Krogh-Jespersen, UC VIA. Workshops med præsentation og drøftelse af fire forskellige typer undervisningsteknologier. Tilmelding til: Grundtvig-Akademiet: UT@Vartov.dk senest d. 15. september. Se program: www.grundtvig.dk. UGE 41
Vil du være læsegruppeleder? Hald Hovedgård, Hald
Læseforeningen tilbyder dig at blive uddannet læsegruppeleder i metoden Guidet Fælles Læsning. Mere info: www.laeseforeningen.dk eller på Facebook. Tilmelding på laeseforeningen@gmail.com. TORSDAG D. 27. - SØNDAG D. 30. OKTOBER 2011
Studientage in Lübeck Kurset arrangeres af Sproglærerforeningen og Deutsche Auslandsgesellschaft. Se program på: www. sproglaererforeningen.dk og i »Sproglæreren« nr. 1/11. Turen til og fra Lübeck klarer man selv. Tilmelding senest 16. august til Jytte Lund / 4015 4751 / Jytte.lund@skolekom.dk. 7. - 10. NOVEMBER 2011
Hands on Baltikum Tallin, Estland.
Kvalificere det internationale arbejde, studieture samt den internationale dimension i undervisningen. Møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de baltiske lande. Info: Jacob Clausager Jensen, jcj@efterskoleforeningen.dk. Se også www. efterskoleforeningen.dk/kalender. MEDLEMSKURSUS FSL. 17. - 18. NOVEMBER 2011
Hvad kan de frie skoler - der pædagogisk set er så anderledes? Hornstrup KursusCenter, Vejle.
Afsæt allerede nu dagene. Kursusprogram følger i september måned. 9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE
Den internationale dimension Tre faglige moduler: Internationalisering, Komparativ pædagogik, Internationalisering i skolen og skoleledelse i et internationalt perspektiv (10, 10 og 5 ECTS-point). Nærmere oplysninger: Tove Heidemann, tlf. 7322 2400 www.UCSYD.dk. Se mange flere kurser: www.kursusmarkedspladsen.dk
Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx. F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011 37 Indrykning af kursusomtaler: Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: bll@fsl.dk.
Frikvarter
To vindere af bladets litteraturquiz D
er var rigtige svar. Der var forkerte svar. Og der var begavede svar i den bunke løsninger, som redaktionen modtog efter sidste nummers litteraturquiz. De fleste var rigtige. Alle læserne vidste, at hun hed Gitte – Per Højholts østjyske husmor fra 1980’erne. Og de vidste, at det var Lykke-Per, som voksede op i en traditionsrig præstefamilie men drømte polytekniske drømme i 1800-tallet. Hanne Vibeke Holst udgav i 2002 sin roman om magt, politik og kvinder, ”Kronprinsessen”, også her ramte læserne plet. Og de vidste også, at det var en skandale, da Michaels Strunge skamroste Simon Lack på Politikens litteratursider, fordi han hermed anmeldte sin egen digtsamling udgivet under pseudonym. Så vidt de helt rigtige svar. Socialdemokraten, der faldt i
38
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
Og vinderen er...
unåde efter sin hyldest til Hitler, hedder Harald Bergstedt, og han skrev ”Jeg ved en lærkerede”. Men så til de to særligt begavede besvarelser. Hans Erik Hansen fra Haderslev Realskole opdagede den hjælp, vi skjulte i spørgsmålet om den venstresnoede svensker, som skriver om hårdkogte agenter og tempelriddere. Vi skrev, at svenskeren havde mødt megen ondskab, og Jan Guillou skrev bogen ”Ondskab”. Kirsten Grue Sørensen fra Sdr. Felding Efterskole bed mærke i, at vi skrev, at sønnen var skoletræt, da vi spurgte, hvor Klaus Rothsteins farfar gemte den erotiske roman, som hans søn ikke måtte få fingre i. I sønnens skoletaske, naturligvis. De to læsere bliver nu begavet med hver et eksemplar af Politikens ”1001 bøger du skal læse før du dør” – og så kan de forberede sig til næste litterære quiz. n MHV
Annonce
Mit LB
mine sider mine muligheder Du kan:
Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig.
• • • • • • • • •
ændre dækning på dine forsikringer få et tilbud på nye forsikringer anmelde skader se skader fra de sidste fem år se din forsikringsoversigt se dækningsoplysninger se prisoplysninger læse dine forsikringsvilkår tilmelde Betalingsservice
Du kan også bestille: • • • •
rødt og grønt kort rejsekort nyt girokort kopi af policer
Log ind på Mit LB på www.lb.dk
LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S
LB_Frie skoler_219x163,5.indd 1
39
31/03/11 15:20:33 F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
Ajour
FYRAFTENSMØDE Revisortankegangen truer professionerne New public management og den neoliberale tankegang har stor indflydelse på det danske uddannelsessystem. På tre fyraftensmøder sætter Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) fokus på new public management - og hvordan der kan udvikles konstruktive alternativer hertil. Rasmus Willig, formand for Dansk Sociologforening og lektor på RUC, forholder sig kritisk til tankegangen bag new public management. Kristina Mølgaard, autoriseret psykolog, fokuserer bl.a. på underviseres muligheder for at forebygge stress samt udvikle engagementet og arbejdsglæden. Fyraftensmøderne afholdes • Tirsdag den 4. oktober 2011 kl. 17-20 på Københavns Tekniske Skole på Frederiksberg. • Tirsdag den 8. november 2011 kl. 17-20 på University College Lillebælt i Odense. • Tirsdag den 15. november 2011 kl. 17-20 på Handelshøjskolen, Århus Universitet. Møderne er gratis for alle tillidsfolk og medlemmer af DUSorganisationerne.Tilmelding senest 16. september på tlf. 33 11 30 88, e-mail lpl@dlf.org. Maksimalt deltagerantal på 100 per møde. Læs mere om arrangementet på fsl.dk.
SKATTENEDSLAG FOR SENIORER Er du født i 1947, 1948, 1949 eller 1950? Tilhører du gruppen af personer, der er født i 1947, 1948, 1949 og 1950, har du i juni 2011 modtaget et brev fra ATP. Brevet fortæller, om du vil kunne opnå skattenedslag for seniorer. Forhåbentlig har din skole indberettet korrekt ATP og beskæftigelsesgrad til ATP. Er det ikke tilfældet, løber du en alvorlig risiko for ikke at kunne få skattenedslaget. Tjek at oplysningerne er korrekte, og er de ikke det, skal du kontakte ATP - inden svarfristen på tre måneder udløber. Læs mere på www.atp.dk under Skattenedslag for seniorer.
UNDERSTØTTELSER Lærerstandens Brandforsikring
Stillinger
Sankt Annæ Skole søger ny viceskoleleder Grundet viceskolelederens udnævnelse til skoleleder, søger vi pr. 1. november eller snarest derefter en ny viceskoleleder. Vi søger en person, der vil indgå i et spændende og udfordrende job i ledelsesteam med skolelederen samt i nært samarbejde med ansatte, bestyrelse og forældre. Sankt Annæ skole er en katolsk skole, stiftet i 1897, som bygger på det kristne livs- og menneskesyn, og den er et tilbud til såvel katolske som ikke katolske elever. Skolen er tosporet fra Børnehaveklasse til 10. klasse og rummer 530 glade elever, og vi arbejder frem mod at blive en todelt skole fra august 2012 med grundskole fra bh. kl. til 6. kl. og overbygning fra 7. kl. til 10. kl. Vi har endvidere en velfungerende SFO med ca. 200 børn samt en aktiv og interesseret forældregruppe. Skoleudvikling og videreuddannelse prioriteres højt med fokus på pædagogiske og faglige drøftelser. Vi ønsker fortsat at styrke og videreudvikle skolen profil. Sankt Annæ skole kan tilbyde: – en velfungerende skole – en aktiv forældregruppe – en skole i stadig udvikling, hvor teamsamarbejde er i fokus – samarbejde med kompetente lærere, pædagoger og andet personale – en velfungerende SFO – et udfordrende og spændende lederjob i et ledelsesteam i udvikling Vi søger en viceskoleleder, som: – er udviklingsorienteret med pædagogiske visioner – som vil arbejde loyalt for skolens målsætning og værdigrundlag – er fleksibel og god til at samarbejde – har lyst og evner til at varetage vikaradministrationen og andet administrativt arbejde – som har kendskab til IT – som har en lederuddannelse eller er villig til at påbegynde en lederuddannelse Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Birgitte Ørsted eller viceskoleleder Søren Blinkenberg på tlf. 32 58 05 35. Endvidere kan man hente mange relevante oplysninger på skolens hjemmeside www.sanktannaeskole.dk
Medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring G/S kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser. Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: 1. Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder. 2. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønningen finder sted i henhold til gældende regler, dvs. i intervallet: 394.509 - 457.814 kr.
Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse. Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 33 11 77 55.
Samtalerne vil finde sted i uge 36 og 37.
40
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
Hertil kommer pensionsordning. Ansøgning med relevante bilag sendes til skolen mærket ”viceskoleleder” eller pr. mail til skoleleder Birgitte Ørsted: oersted@sktannaeskole.dk Ansøgningsfrist: Onsdag den 31. august 2011.
Sankt Annæ Skole Otto Rudsvej 7 2300 København S
Stillinger
Skovlund Efterskole søger ny forstander Vores nuværende forstander har fået nyt arbejde. Derfor bliver et spændende job ledigt på en skole, der siden sin start i 1996, har gennemgået en rivende udvikling. Skovlund Efterskole er en sprogefterskole og er bl. a. kendt for sin banebrydende indførsel af ”Cambridge Engelsk.” Skolen baserer sig på Grundtvigs skoletanker og er en skole for bogligt motiverede elever med sprog som et bærende element. Skolens profil er ”globalisering.” Linjefag - ”Cambridge Engelsk”, fodbold og håndbold samt tilvalgsfag musik og kreative fag. Skolens kapacitet er 110 elever. Vi tilbyder • det overordnede daglige ansvar i et spændende, udfordrende og engagerende job med varetagelse af de pædagogiske, økonomiske og ledelsesmæssige Ryå logo opgaver • et kompetent og engageret personale • dagligt samvær med livsglade unge mennesker • tidssvarende faciliteter • en engageret bestyrelse • en nyrenoveret forstanderbolig • en uhørt positiv lokal opbakning
Vi forventer • en relevant faglig og pædagogisk uddannelse • ledererfaring, gennemslagskraft • erfaring med undervisning fra et skolemiljø • synlig, visionær og udviklingsorienteret ledelsesstil • flair for og indsigt i administration og økonomi • varme, naturlig autoritet, engagement, lydhørhed, inspiration og humoristisk sans • mestring af at skabe samarbejde, fællesskab og et godt kammeratskab Se nærmere på skolens hjemmeside: www.ske.dk Yderligere oplysninger og aftale om fremvisning af skolen fås hos formanden Henning Urup, mob.tlf. 4072 2072 eller næstformand Tom Krongaard, mob.tlf. 2227 1181. Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Marginal Reklamebureau Lønnen aftales i intervallet kr. 456.110,- til 528.590,-, (1. april 2010). Tiltrædelse 1. november 2011. Ansøgningsfrist: 9. september 2011
Skovlund Efterskole
Bygvænget 4, DK-6823 Ansager
LOGO – FARVE
Ryå Efterskole søger forstander (Tidligere Den økologiske Efterskole) Da vores forstander gennem skolens første 8 år ønsker at gå på pension pr. 01.12. 11, søger vi en ny forstander, der har mod på og lyst til at gøre hverdagen indholdsrig og lærerig for en flok friske elever og et engageret personale.
Der kan tilbydes bolig på skolen.
Ryå Efterskole er en specialefterskole for 65 normaltRyå logo begavede elever med læse-stavevanskeligheder.
Ansøgere er meget velkommen til at kontakte skolens nuværende forstander, Kurt Nielsen, tlf. 96 96 69 67 / 98 65 10 04 eller skolens formand, Ejnar Sørensen, tlf. 40 70 95 00.
Det er skolens mål, at eleverne gennem opholdet opnår evnen til at skabe et selvstændigt voksenliv med selvværd og livsglædeLOGO i et demokratisk – NEGATIV samfund. Skolens undervisningstilbud er tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte elevs faglige kunnen og behov. Vi søger en forstander, der har: • ledelseskompetencer • empati • engagement i skolens hverdag, liv og fremtid • lyst til at arbejde med specialundervisning • økonomisk indsigt • kendskab til de frie skoler Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 456.109 - 528.598 (pr. 01.04. 2010).
Yderligere oplysninger på skolens hjemmeside www.ryåefterskole.dk.
Du er naturligvis også velkommen til at aflægge skolen et besøg. Ansøgning sendes til: LOGO – FARVE
Centralgaardsvej 277, 9440 Åbybro Mrk. Forstander Eller: kontor@ryaaefterskole.dk Ansøgningsfrist: 15.09. 2011 Ansættelsessamtaler afholdes primo oktober Tiltrædelse 01.12. 2011 – evt.senere LOGO – NEGATIV
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
LOGO – GREYSCALE
41
Stillinger
SEKRETARIATSCHEF i FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
V
il du være det centrale omdrejningspunkt for 40 medarbejdere på Frie Skolers Lærerforenings velfungerende sekretariat i Risskov? Vores nuværende sekretariatschef går på pension, og vi søger en ny sekretariatschef, der besidder de menneskelige og ledelsesmæssige kompetencer til at stå i spidsen for foreningens sekretariat samt være bindeled til foreningens politiske ledelse. Stillingen kræver en person med en relevant ledelsesmæssig baggrund, økonomisk indsigt og lyst til at arbejde i en politisk organisation, som har fokus på at fastholde og udvikle en professionel betjening af foreningens knap 10.000 medlemmer. Den nye sekretariatschef har administrativ erfaring, organisatoriske evner, analytisk sans og erfaring med personaleledelse. Vi forudsætter, at den daglige ledelse foregår i nært samarbejde med medarbejdere og den politiske ledelse. Vi lægger vægt på, at sekretariatschefen er empatisk og i stand til at bevare overblikket, retningen og det gode humør i pressede situationer, har stærke kommunikative evner og er i stand til at skabe tillid, tryghed og arbejdsglæde.
Frie Skolers Lærerforening er fagforening for i alt 10.000 lærere, børnehaveklasseledere og ledere på 500 frie grundskoler og 250 efterskoler. Sekretariatet er beliggende på Ravnsøvej 6, 8240 Risskov.
42
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
Sekretariatschefens ansvarsområder ser i punktform således ud: • Personaleledelse herunder medarbejdersamtaler. • Økonomi- og budgetstyring. • Deltagelse i hovedbestyrelsesmøder, forretningsudvalgsmøder mm. • Sparring og oplæg til foreningens politiske ledelse. • Tilrettelæggelse af sekretariatets opgaver herunder planlægning af det årlige repræsen tantskabsmøde, kurser, medlemsmøder etc. Ansøgere med lærerbaggrund eller kendskab til den frie skoleverden vil blive foretrukket. Ansøgningen mailes til job@fsl.dk senest torsdag 1. september 2011 kl. 9.00. Første samtalerunde er 22. og 23. september. Anden samtalerunde er 3. oktober. Der forventes tiltrædelse 1. december 2011. Årsløn ca. 725.000 kr. plus pension.
Uddybende stillingsopslag på www.fsl.dk Yderligere oplysninger ved henvendelse til Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening, på tlf 87469110 / 21290585.
Annoncer
VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Hjælp til skolelederskifte! Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler. Vi bygger på skolelederAnnonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: erfaring og professionalisme i opgaven. Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.
• Vi laver oplæg på annonce og medieplan. • Vi laver personanalyser og tager referencer. • Vi tager os af alt det praktiske. • Vi headhunter – efter aftale. • Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne. • Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.
de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®
s. 12
s.s.12 12
Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.
Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, 24tage 87 19 05. 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tagetlf. kan fejl kan tage fejl fejl Mail mb@bogetorp.com eller Det kunne f.eks. være: læs mere om Bøgetorp på • Vi sørger for grundig profilwww.bogetorp.com beskrivelse.
www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk
Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund
Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018
Formand Lærer Stig Andersen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen
Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018
Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K
Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018
Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk
Aalborg C. W. Obels plads 1 · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018
Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, bør du aftale en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kan også sende en mail via hjemmesiden. Ved mailhenvendelse skal du huske at angive medlemsnummer eller adresse.
København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man – Tor: ..........................................10.00–15.30 Fredag: ............................................... 10.00–14.30
Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018
Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:
Pension for overenskomstansatte lærere
30/06/10 21.15
de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler
Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup Tel 70 21 61 31. Fax 70 21 61 32 Mail: post@lppension.dk Telefontid: Man-tors 8.30 - 16.00. Fre 8.30 - 15.30
www.lppension.dk
www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemandslignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler
januar 2010
BERLINSPECIALISTEN
januar januar2010 2010
Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk www.berlinspecialisten.dk
ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse. TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02 E-MAIL eft@eft-slagelse.dk TELEFONTID 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)
Pensionkassen af 1925 for de private eksamensskoler
LÆS SIDSTE NYT PÅ
WWW.FSL.DK
Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.
www.p25.dk
www.eft-slagelse.dk
Bogetorp.indd 1
M: p25@p25.dk T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00 onsdage lukket Lyshøjen 4, 8520 Lystrup
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
43
Ny viden Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.com
Pas på stemmen Det er hårdt for stemmen at være lærer. Især hvis man ikke ved, hvordan man passer på den
15
-20 lektioner om ugen, 40 uger om året, år efter år. Det giver mange timers tale, og for nogle lærere resulterer snakken i stemmeproblemer, der generer både arbejds- og privatliv. Lærere er overrepræsenteret blandt personer, der søger hjælp på grund af stemmeproblemer. Den positive side af historien er imidlertid, at der for langt de fleste kan gøres noget ved problemerne, forklarer Jenny Iwarsson, adjunkt og logopæd på Københavns Universitet: »Der er meget sjældent tale om en kronisk lidelse, og næsten alle lærere med stemmeproblemer har, hvad man kalder funktionelle stemmelidelser. Det vil sige, at problemerne hænger sammen med den måde, de bruger stemmen på. Og problemerne kan forebygges eller behandles gennem stemmeundervisning hos en logopæd - kun i meget slemme tilfælde skal der kirurgi til«, siger hun. Årsagen til stemmeproblemer kan være mange, men en af de mere udbredte er, når kraften i stemmen hentes fra det forkerte sted. Lidt forsimplet fungerer stemmen sådan, at stemmelæberne, som er dækket af en tynd slimhinde, sættes i vibration af udåndingsluft, og så kan man danne toner. Nogle små sarte muskler hjælper til i den proces, og når der trækkes for store veksler på dem, kan
44
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
der opstå problemer. »Firkantet sagt kan man blive træt i stemmen, hvis man bruger halsens muskler frem for mavens, der er langt mere udholdende og kan aflaste halsen i form af aerodynamisk hjælp til vibrationerne. Og bruger man stemmen forkert, så finder man hurtigt ud af, at 5-6 timers undervisning kan være hårde«, siger Jenny Iwarsson. Problemerne viser sig ofte først ved rømmetrang, tørhed i halsen, ømhed eller fornemmelse af en klump i halsen. Hvis stemmelæbernes slimhinde bliver slidt og hævet, får man typisk først svært ved de høje og svage toner, og så bliver man hæs. Men hvordan undgår man problemerne? Jenny Iwarsson er varsom med at give nemme tips og tricks, for både diagnose og kur er som regel meget individuelle. Den udadvendte og hurtigtsnakkende person skal have helt andre redskaber end den nervøse, tilbageholdende og anspændte person. Nogle lægger deres stemme i et for højt toneleje, nogle presser den for meget. Men ofte handler det om at arbejde med afspænding, en balanceret kropsholdning og en hensigtsmæssig vejrtrækning. For de fleste vil det være en hjælp at blive bedre til at bruge mavens muskler
i stedet for brystkassens, når de trækker vejret i forbindelse med tale. »Lægger man en flad hånd på maven og tæller langsomt med blød stemme fra 1-5, så kan man mærke hånden gå ind, i takt med at lungerne tømmes. Der bruger man maven. Men det kræver træning at kunne snakke på den måde under spontan almindelig tale. Et sted at begynde er at prøve sætte tempoet ned og tale i korte sætninger,« forklarer Jenny Iwarsson. »Det vil dog føles meget uvant for de fleste og skal kun være et første skridt i træningen. Taletempo er noget, der er tæt forbundet med personlighed og temperament, så målet med træningen skal være, at man kan tale med en hensigtsmæssig og holdbar teknik, i det tempo man selv har lyst til. « I sjældne tilfælde kan et mangeårigt uhensigtsmæssigt stemmebrug kan være så etableret i kroppen, at det er svært at lave om på disse vaner , eller det kan være tale om rent fysiske forklaringer til en dårlig stemme. »Men langt de fleste problemer kan løses med individuel stemmeundervisning« fastslår Jenny Iwarsson. n Læs også ”Du er din stemme” samt et længere interview med Jenny Iwarsson på www.frieskoler.com.
Info
REDAKTION
Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.com
FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G
Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør tke@frieskoler.com
Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov
Mikkel Hvid (MHV) · journalist mhv@frieskoler.com
fsl@fsl.dk · www.fsl.dk
Maria Larsen (MLA) · journalist mla@frieskoler.com Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør uan@frieskoler.com Christina Ann Sydow · grafisk design csy@frieskoler.com
Tlf: 87469110 · Fax: 87469111
Formand
Arne Pedersen
Næstformand
Uffe Rostrup
Sekretariatsleder Kirsten Nielsen Sekretariatet
T: 87469110
Mandag-torsdag 9.30 - 15.30
Fredag 9.30 - 14.30
ABONNEMENT LØSSALG
16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 hra@fsl.dk 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.
Kredsformænd
Hovedbestyrelse
ANNONCER
Allan Christensen · T: 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen
Kreds 1
Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455
Kreds 2
Ricky Bennetzen, T: 28925511
DEADLINE
Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)
Kreds 3
Kim Hansen, T: 86543130
Kreds 4
Thomas Münchow, T: 50509712
Kreds 5
Søren Vogth Hansen, T: 20213596
UDGIVELSER Nr. 2 -5. september / Nr. 3 - 26. september Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com
Kreds 6
Minna Riis, T: 44843494
Kreds 7
Monica L. Jørgensen, T: 55762018
PRODUKTION Datagraf A/S ISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK
Kreds 8
Finn Petersen, T: 66112502
Kreds 9
Inge-Lise Jensen, T: 75586145
Kreds 10
Anders Munk, T: 86851443
Kreds 11
Torben C. Skov, T: 98188430
Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.
Frie Skolers Ledere Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040 Frie Skolers Ledere Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951
KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11
Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter. Find masser af inspiration på vores hjemmeside www.hornstrupkursuscenter.dk Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening
· · · ·
Pålidelig rådgivning som leder Effektfuld viden når du forhandler din løn Skræddersyede lederkurser Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer
FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40 NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150 info@frieskolersledere.dk · www.frieskolersledere.dk
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
45
Navnligt Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.com
31-årige Mohammed Bibi skal lede Roser Skolen, den nye multikulturelle friskole i Søhus ved Odense
Foto Privat
Folkeskolemand står i spidsen for stormomsust friskole M
ohammed Bibi, du skifter jobbet som souschef på en folkeskole ud med jobbet som skoleleder på en helt ny friskole. Hvorfor dog det? »Jeg har fået en drømmeopgave. Jeg får lov til – sammen med bestyrelsen – at opbygge en skole helt fra grunden. Jeg skal finde de lærere, som i fællesskab kan skabe noget, der er større end summen af enkeltdelen. Jeg skal være med til at udvikle procedurerne og kulturen omkring skolen. Jeg skal være med til at motivere, inspirere og brande skolen, og jeg glæder mig som et barn til at komme i gang«. Men du skal så være på en fri skole. Hvordan bliver det anderledes? »Inderst inde banker mit hjerte for folkeskolen, det må jeg indrømme. Jeg er folkeskolemand og synes, at vores fælles skoletilbud skal være helt i top. Men det er det ikke. De sidste par år er ledelsesrummet i folkeskolen blevet stadigt mindre. Det kommunale skolesystem minder efterhånden om det østtyske bureaukrati, og man må kæmpe utroligt hårdt for overhovedet at få et ”måske” fra forvaltningen. Så jeg glæder mig til at være
46
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
leder på en skole med en mere fri styreform«. Roser Skolen, som du skal lede, har været længe på vej og har måttet kæmpe hårdt for at få et sted at være. Blandt andet fik den nej, da den ville flytte til Marslev ved Kerteminde. Får den historie nogen betydning? »Det håber jeg ikke. Men i de sidste par dage er jeg blevet interviewet til både aviser, radio og tv, og jeg kan høre, at forhistorien fylder meget. Vores skole bliver omtalt som ”skolen, de ikke ville have i Kerteminde” eller ”skolen, der ikke blev til noget”. Og historierne om familiefonden, som vi lejer bygningerne af, og fondens formand, som er en kendt imam, dukker også op igen og igen. Derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at Roser Skolen ikke er en arabisk friskole eller en muslimsk friskole. Hvis du vil sætte os i bås, og det kan jo nogen gange være godt, vil vi gerne beskrives som en multikulturel friskole. Mange af vores elever er nydanske, ingen tvivl om det, men det er også vigtigt, at vi bliver en sund og god skole, som nogle af de pæredanske børn i området vælger. Kun på den måde lærer vi noget af hinanden: ved at være sammen«. n
Foreningen mener
Af Arne Pedersen, formand for Frie Skolers Lærerforening
De nyansattes store udfordring For alle børnekolleger, ingen elever og man ved intet haveklasseleom skolens kultur og traditioner. Ja, dere, lærere og man aner muligvis ikke en gang, hvor ledere på en lokalerne befinder sig, eller hvor man skole er et nyt skal gå hen for at finde de materialer, skoleår en ny man skal bruge. Man sveder tran ved udfordring. Det tanken om at sætte sig på den forkerte er i virkeligheden stol på lærerværelset eller hælde kaffe i en af de store et krus, der tilhører en anden. glæder ved at undervise på en skole. Vi ved desværre, at en del af de Man tager hvert år fat på nye fag, nye lærere, der nu første gang kaster sig ud opgaver, nye samarbejdspartnere, nye i det arbejde, de længe har glædet sig elever, på efterskotil, kaster håndklædet lerne er det stort set »Herudover tilbyder i ringen i løbet af de kun nye elever. Alle vi både nye lærere og første par år, fordi det starter sådan set på en nye ledere et mener for uoverskueligt frisk hvert år. torforløb, hvor man at finde sin rolle i For nogle hundrede får mulighed for at jobbet. Det er af helt ansatte er udfordrinsøge sparring hos en afgørende betydning, gen helt speciel. Det erfaren kollega fra en at man som kollega og er alle de nyansatte. anden skole«. som leder tager ansvar På næsten hver eneste for, at de nye føler sig skole starter der i denne tid en eller velkomne. Mange skoler har heldigvis flere nyansatte. For en meget stor del meget systematisk aftalt og beskrevet, af de nye er det deres første ansættelse. hvordan man tackler introduktionen af For de fleste af dem er spændingen og de nye. Fra foreningens side tilbyder vi forventningen ved det nye job blandet sammen med de fleste af skoleorganisamed usikkerhed og nervøsitet. Det er tionerne forskellige kursusforløb, hvor en grænseoverskridende vanskelig de nye lærere bliver introduceret til det proces for de fleste at finde fodfæste i at være lærer, og ikke mindst til hvad den første ansættelse. Man kender ingen det vil sige at være ansat på en fri skole.
Herudover tilbyder vi både nye lærere og nye ledere et mentorforløb, hvor man får mulighed for at søge sparring hos en erfaren kollega fra en anden skole. Vi håber, at de nye ansatte vil finde sig til rette i de frie skoler og føle sig velkomne. Helt særlig er skolestarten for de ansatte på de cirka 25 nye frie grundskoler, der ser dagens lys ved starten af dette skoleår. Der åbner ikke nye efterskoler i år. De nye skoler har allerede været igennem en lang og vanskelig proces for overhovedet at komme i gang. På alle de nye skoler er der pioner- og kampånd. Det kommer der gode skoler ud af. Vi håber, at der også kommer ordentlige løn- og arbejdstidsaftaler ud af pionerånden. Det vil vi i hvert tilfælde medvirke til. Velkommen til et nyt skoleår for alle. Fra foreningens side vil vi gøre, hvad vi kan, for at det bliver det. n
FRIE SKOLERS L ÆRERFORENIN G
F R I E S KO L E R N R . 1 · 15. AU G U S T 2011
47
Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.com • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190
Fysik/kemi · 7.-9. klasse (16165 · BureauLIST.dk) FRS1-2011
Oplev fysikken og kemien • Interaktive animationer til pc og til whiteboards • Perspektivering af fysik/kemi i dagligdagen • Tekster bearbejdet til faglig læsning • Temaopdelt
Se uddrag af elevbogen på alinea.dk
suniver s
.dk
sse r til 7. kla ning imatione n a t · Opløs e e m iv t m ru i n e Interak · Jord æsker og redslø b tof fer, v s e t s a Simple k F t· indelser s y s tem e iske forb m e k · Periode r, f fe Grundsto gas s er · r. inge og bland
Nat u r e n
af Jens Hviid, Peter Norrild og Martin Krabbe Sillasen Naturens univers er et helt nyt fysik/kemisystem, hvor eleverne arbejder ud fra den dagligdag, de allerede kender. Systemet er illustreret med flotte tegninger, fotos og grafik. Materialet har også forklarende og interaktive online animationer som en integreret del. Temaer i Naturens univers 7. klasse: Molekylernes verden · Vores plads i den store verden · Kemiske omdannelser · Den blå Planet · Elektricitet og magnetisme i hverdagen. Deltag i GRATIS kursus i København d. 27 oktober. Læs mere på alinea.dk alinea.dk · tlf.: 3369 4666