Velkomstmagasin 2020 by Frie Skolers Lærerforening

Velkommen

SOM NY LÆRER PÅ EN FRI SKOLE

Sådan får du en god start – uden stress TJEKLISTE

Løn, ferie, kontrakt og alt det andet, du skal have styr på

“Nyd alt det nye, men husk også at holde fri, når du har fri” Lars Brock Larsen og to andre lærere fortæller om første skoleår i et nyt job

2020/2021

Kære nye lærer Hjerteligt tillykke med dit ny job som lærer eller børnehaveklasseleder på en fri skole. Rigtig mange af os, som har undervist på det frie skoleområde i årevis, elsker at arbejde her. Jeg håber, at også du bliver glad for dit valg. Det blad, som du sidder med, er tænkt som en miniguide til det frie skoleområde. Hvad er det særlige ved de frie skoler? Hvad er vigtigt, når man er nyansat? Men bladet forklarer også, hvorfor du bør melde dig ind i Frie Skolers Lærerforening, hvorfor det er vigtigt at være med i en fagforening, hvad det betyder for jeres fællesskab på skolen, og hvordan fagforeningen og tillidsrepræsentanten kan hjælpe dig til et bedre arbejdsliv. I Frie Skolers Lærerforening forhandler vi løn, vi indgår lokale aftaler om arbejdstiden og holder styr på ferie-, orlovs- og barselsbestemmelser. Og med vi mener jeg

vi. Fagforeningen er et fællesskab. Og som medlem har du indflydelse, både på de centrale aftaler og på dem, I indgår lokalt på din skole. Sådan virker den danske model. Og som fagforeningsmedlem bakker du op om den danske model og idéen om, at forholdene på en arbejdsplads skal aftales mellem parterne. En fagforening er et fællesskab, og det fællesskab er kun stærkt, hvis vi står sammen. Derfor håber jeg, at du vil være med i vores forening, så vi sammen kan sikre vilkårene for lærere og børnehaveklasseledere på alle de frie skoler. I Frie Skolers Lærerforening passer vi på hinanden, og foreningen passer på dig – og på de frie skoler. Velkommen. Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

VELKOMMEN TIL DE FRIE SKOLER er produceret af Frie Skolers Lærerforening i sommeren 2020. Magasinet uddeles til nyansatte lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler. ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Mikkel Hvid REDAKTØR Jesper Fjeldsted Christiansen JOURNALISTER Julie Løndahl Grove Peter Krogh Andersen LAYOUT OG TRYK vahle+nikolaisen FORSIDEFOTO Maria Tuxen Hedegaard OPLAG 2.500 UDGIVER Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 – 8240 Risskov KONTAKT Sekretariatet kan kontaktes på telefon 87 46 91 10 / fsl@fsl.dk

TJEKLISTE

MEDLEMSFORDELE

MÆGLER, REVISOR, LÆRER

5 GODE RÅD

Få styr på alt det, du skal huske som ny lærer

Som medlem får du adgang til attraktive tilbud og rabatter

En fagforening indtager mange roller på dine vegne

Sådan brænder du igennem uden at brænde ud

MIT

ÅR

Adam Alexander, Lars og Charlotte fortæller om at starte i nyt job, og giver deres råd til dig som nyansat på en fri skole.

06, 17, 34 460.646 KRONER

BIRGITTE HAR DIN RYG

Frie Skolers Lærerforening forhandlede forliget, da Jakob blev fyret

Tillidsrepræsentanten arbejder for dine forhold på jobbet

Øvrigt indhold 08 Du får Danmarks venligste rådgivning 16 Kom godt i gang med LærerLog 18

11 aktuelle kurser

Mød de 10.000 andre

24 Sådan får du indflydelse 26

Find din lokale kreds

28 Det nytter at forhandle lokalt 32

International teachers 03

TJEKLISTEN til dig, der er ny Din kontrakt

Din arbejdstid Nogle lærere har såkaldt fuld tilstedeværelse. Det betyder, at de skal være på skolen i alle skoleårets ca. 1700 arbejdstimer. Mange lærere på de frie skoler kan dog selv vælge, hvor og hvornår de vil forberede sig, rette opgaver osv., når undervisningen og andre skemalagte aktiviteter er gennemført. Hvis du selv skal administrere din arbejdstid, kan du få hjælp af LærerLog, som er et onlineværktøj til medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. LærerLog gør det lettere for dig at holde styr på, hvor meget du arbejder, samt dokumentere evt. overarbejde. LÆS MERE om LærerLog på side 16.

Din tillids repræsentant Som ny har du sikkert mange spørgsmål, og der er masser af ting, du kan være i tvivl om. Sørg derfor for at få en snak med din tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten er frem for alt en kollega, som du kan have tillid til, spørge til råds og få hjælp fra. Tillidsrepræsentanten er uddannet af Frie Skolers Lærerforening og kan svare på mange af dine spørgsmål. Og hvis han eller hun ikke selv har svaret, henviser han dig til en konsulent på sekretariatet, som kan hjælpe dig. PRIVATE BESKEDER Når du logger på Mit FSL på foreningens hjemmeside, kan du blandt andet skrive private beskeder til din tillidsrepræsentant.

Senest en måned efter at du er blevet ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Det er vigtigt, at du tjekker din ansættelseskontrakt og sikrer, at den svarer til det, I aftalte ved jobsamtalen. Af kontrakten skal det fremgå: • hvornår du er ansat fra • o m du er ansat som lærer eller børnehaveklasseleder • o m du er ansat med prøvetid eller ej • o m du er ansat fuld tid eller med en lavere ansættelsesgrad • hvor høj anciennitet, du tager med i det nye job • om du er forudbetalt eller bagudbetalt • hvor meget pension, du får • om du har en tjenestebolig (hvis du arbejder på en efterskole). KONTAKT OS Hvis du kontakter os på fsl@fsl.dk eller 8746 9110, kan vi tjekke, om din kontrakt lever op til de gældende krav og regler.

Som ny på en fri sko le er der mange ting, du skal være ekstra opmærks om på. Brug tjeklisten her, o g kom godt i gang. Din ferie Som lærer har du 5 ugers ferie om året ligesom andre lønmodtagere. Du har derudover ret til 5 særlige feriedage om året i henhold til overenskomsten. Du optjener ferie efter den nye ferielov, der gælder fra den 1. september 2020. Den nye lov indfører såkaldt samtidighedsferie, hvor du optjener og afvikler ferie i samme ferieår. Du optjener 2,08 dages ferie pr. måneds ansættelse, og ferien kan holdes fra den efterfølgende måned. Overenskomsten indeholder særlige regler om placering af ferien. Dine 5 ugers ferie er placeret med 5 dage i efterårsferien, 18 dage i juli og 2 dage i august (sidstnævnte dog først fra 2021). I øvrige skoleferier har du ikke ferie. Disse er kun ferie for eleverne. Din skole kan beslutte, at ferien skal placeres anderledes. Spørg gerne din leder, hvornår din ferie er placeret. De særlige feriedage optjenes med 0,42 dag pr. måneds ansættelse. De optjenes i kalenderåret og afholdes i perioden, der løber fra 1. maj til 30. april. Ansættes du pr. 1. august 2020, har du ret til at holde 2 særlige feriedage i ferieafholdelsesperioden 2021/2022, og først i den efterfølgende periode har du optjent ret til at holde 5 særlige feriedage. Du bestemmer selv, hvornår du vil holde de særlige feriedage, men skolen kan afvise dit ønske, hvis du vil holde dem på dage, hvor det er uforeneligt med dit arbejde. LÆS MERE På fsl.dk/ferie kan du som medlem læse mere om optjening, afvikling og overførsel af ferie.

Din loyalitet Som ansat på en fri skole skal du være loyal over for skolens ledelse samt skolens pædagogiske, religiøse eller politiske holdning. Kravet om loyalitet er mere udtalt på de frie skoler end i folkeskolen og på de fleste andre arbejdspladser. Det er vigtigt, at du er opmærksom på din loyalitetsforpligtelse, da illoyal adfærd i yderste konsekvens kan koste dig dit job. I TVIVL? Kontakt Frie Skolers Lærerfor enings sekretariatet, hvis du er i tvivl om, hvor loyalitetsforpligtelsen begynder, og hvor den slutter.

Din løn Lønnen på en fri skole består af to dele: central løn og decentral løn. Den centralt aftalte løn består af en basisløn, som afhænger af din anciennitet, samt en række centralt aftalte tillæg f.eks. stedtillægget og undervisningstillægget. Den decentrale løn forhandles og aftales mellem skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant. Du kan derfor ikke selv forhandle din løn eller indgå aftaler om løntillæg. LØNTJEK På fsl.dk/løn finder du blandt andet en liste over alle centralt aftalte tillæg. På fsl.dk/beregn kan du tjekke, om du får de rigtige tillæg og den rigtige basisløn.

Dine arbejds opgaver Hvis du er fuldtidsansat, skal du arbejde ca. 1700 arbejdstimer på et år. Dine opgaver skal være beskrevet i den opgaveoversigt, som du skal have inden skoleårets start, eller – når du er nyansat – inden du begynder på dit nye job. Det skal være tydeligt for dig, hvilke opgaver du skal løse, hvor meget tid du har til dem, og hvilken kvalitet skolen forventer af dit arbejde. Det er et krav, at du og din leder skal have en dialog om opgaverne og skolens forventninger til din løsning. Skolens ledelse har ret til at ændre i oversigten hen ad vejen. Den kan lægge flere opgaver ind, den kan tage opgaver ud eller ændre i opgaverne. Men du har kun de cirka 1700 timer om året til at udføre opgaverne. Hvis du kan se, at det ikke er muligt at løse alle opgaverne med de timer, du har til rådighed, skal du hurtigst muligt kontakte skolens leder. MERE INFO På fsl.dk/arbejdstid finder du råd og tips til den dialog, du skal have med din leder om opgaveoversigten.

MIT

ÅR

vordan har dit første år som efterskolelærer været?

Det har været en lidt blandet oplevelse på grund af coronaen. Det ændrede jo alt. Men generelt har det været helt fantastisk. Jeg var tilsynsvikar på efterskolen under min studietid, og der blev jeg langsomt bygget op til at blive en kompetent efterskolelærer. Jeg er blevet taget meget seriøst, og skolen har vist meget stor tillid til, at jeg kan klare det. Samtidig har jeg fået rigtig meget ud af sparringen med mine mere erfarne kolleger. Efterskolelivet er helt unikt, og det giver mig virkelig meget energi og glæde at være her.

Hvilket råd vil du give en nyansat på en fri skole? Vær dig selv, og brug dig selv. Vær til stede i dit møde med eleverne især i den uformelle tid, hvor det ikke er en undervisningssituation. Eleverne synes, at det er det fedeste, når vi deltager i deres liv, og når vi giver noget af os selv, så får vi så meget tilbage. På den måde får vi skabt den personlige relation til eleverne. Og så skal du huske at søge sparring hos dine kolleger.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening? Jeg meldte mig ind for at være en del af den fagforening, som kan passe på mig. Jeg synes, at det er trygt og rart at vide, at jeg kan få den hjælp, jeg kan få brug for. Vi står sammen i lærergruppen og arbejder for gode aftaler på skolen. Samtidig har vi en rigtig god tillidsrepræsentant, som har gjort en ekstra indsats for at byde os nye velkommen, og jeg synes, at det er betryggende, at der er en på skolen, som jeg kan gå til i fortrolighed.

Har du fået noget ud af dit medlemskab ind til videre? Ja, jeg har brugt vores tillidsrepræsentant i flere situationer. Det har både været, når jeg har været i tvivl om noget ansættelsesmæssigt, men også i personlige sammenhænge til at få sparring til at håndtere forskellige sager og oplevelser med både kolleger og elever. ■ JLG · FOTO ALEX TRAN

ADAM ALEXANDER ROSENDAHL

• Underviser i engelsk og badminton på Glamsdalens Idrætsefterskole • 25 år og blev færdigu ddannet i 2019 fra Læreruddannelsen i Odense

En god start uden

HUSK DU ER NY

PAS PÅ ARBEJDSMÆNGDEN

De første måneder i et nyt job er ofte både spændende og udfordrende. Ud over glæden over dit nye job vil du sikkert opleve en masse forvirring og usikkerhed. Det er helt normalt. Tillidsrepræsentanten kender ofte arbejdspladsen rigtig godt og kan hjælpe dig med at navigere i alt det nye. Du kan også søge støtte og råd hos lærere, der løser tilsvarende opgaver som dig.

I en almindelig travl arbejdsuge kan du komme langt med god planlægning og prioritering af dine arbejdsopgaver. Men arbejdsmængden kan blive så stor, at du ikke kan løse den. Hvis du oplever det, bør du allerførst snakke med din tillidsrepræsentant. Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening. Derefter bør du drøfte arbejdsmængden og arbejdstiden med din leder. Det er vigtigt, at du får den drøftelse. Løsningen er dialog. Løsningen er ikke, at du bare bider tændere sammen og arbejder mere og hurtigere. Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at du registrerer din arbejdstid. Det kan du for eksempel gøre med foreningens program, LærerLog. Dermed kan du følge med i, hvor meget du faktisk arbejder. Registreringen kan give dig ro, og du får et godt udgangspunkt for en dialog om arbejdstiden med din leder. Læs mere om LærerLog på side 16.

FORVENT FORANDRINGER Du blev ansat til at løse bestemte opgaver, men i løbet af skoleåret eller næste år kan det være nogle andre opgaver, du skal tage dig af. Det er godt at være mentalt forberedt på, at forandringer er en del af lærerjobbet, men husk, at skolens leder skal drøfte væsentlige forandringer i dine opgaver med dig. Det gælder, uanset om der er tale om en ændring undervejs i et skoleår eller i forbindelse med fagfordelingen til næste år. Det er altid en god idé at tale med din tillidsrepræsentant, hvis der sker væsentlige ændringer i dine opgaver eller den tid, du har til at løse dem.

HÅNDTÉR KRITIK PROFESSIONELT Som lærer er det næsten uundgåeligt, at du får kritik fra elever eller forældre. Prøv at tage imod kritikken og behandl den som en opgave, der skal løses konstruktivt. Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at du altid starter med at dele kritikken med og orientere din leder. Snak også gerne med din tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten kan fortælle, hvordan I normalt arbejder med kritik på jeres skole. Hvis du oplever, at du har brug for yderligere hjælp, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening. Foreningen kan hjælpe eller give dig et overblik over dine muligheder.

HOLD FRI, NÅR DU HOLDER FRI Mange lærere, ikke mindst nye lærere, tager arbejdet med hjem. Men pas på. Og sæt klare grænser for dit arbejde, når du arbejder hjemmefra. Ellers risikerer du, at arbejdet æder al din fritid. Du har brug for hvile og afslapning, så kroppen og hjernen kan restituere. Hvis du kommer til at tænke på arbejdet i fritiden, kan det være en hjælp at skrive tankerne ned. Det gør det lettere at slippe dem. Øv dig generelt i at holde fri, når du har fri fra arbejdet. Dyrk motion, brug tid med familie og venner, og sørg i det hele for at prioritere de ting, som du nyder at lave. Undgå også at tjekke arbejdsrelaterede mails og sms´er, når du har fri. Tjek med tillidsrepræsentanten, hvordan retningslinjerne og forventningerne er på din skole, og hvordan arbejdstiden administreres og registreres. ■ JFC

87 46 91 10

HJÆLPEN ER ALDRIG LÆNGERE VÆK END ET OPKALD

fsl@fsl.dk

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du et team af kompetente konsulenter i ryggen.

Jette Morsing

Kirsten Herskind

Forhandlingschef

Faglig stedfortræder / Arbejdstid / Samarbejds sager / Ferie / Special undervisning / Løn

Frank Kold Sørensen

Inge-Marie H. Pedersen

Sociale sager / Krisehjælp / Sygefraværssamtaler og mulighedserklæringer / Arbejdsskader

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål / Konkurser

Kristina Dalgaard-Juul

Malene W. Stranddorf

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses retlige spørgsmål

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål

asser beløbene på min lønseddel? Arbejder jeg flere timer, end jeg skal? Hvor får jeg hjælp, hvis stressen kommer snigende? Som lærer på en fri skole kan du stå med mange forskellige spørgsmål og dilemmaer, men som medlem af Frie Skolers Lærerforening står du aldrig alene. På foreningens sekretariat i Risskov ved Aarhus arbejder et team af konsulenter, som har højt specialiseret viden om faglige og juridiske forhold på de frie skoler. Konsulenterne giver dig personlig rådgivning, men de kan også tale din sag over for skolen. Danmarks venligste konsulenter Frie Skolers Lærerforenings konsulenter er landets flinkeste. Det har de medlemmernes ord på. Konsulenternes rådgivning scorede i 2019 89 ud af 100 point for ’venlighed og imødekommenhed’ i en medlemsundersøgelse. Resultatet var en ny topscore hos virksomheden Ennova, der står bag medlemstilfredshedsundersøgelser i mere end 50 danske medlemsorganisationer. Det samlede resultat var nok til, at Frie Skolers Lærerforening kom ind på en delt førsteplads målt på medlemstilfredshed. ■ JFC · FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING HAR (SELVFØLGELIG) OK-MÆRKET Når du vælger en fagforening med OK-mærket, er du sikker på, at den har et særligt kendskab til dit fag og din branche. Det er fag foreninger med OK-mærket, der sikrer dig gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsliv ved at indgå overenskomster med arbejdsgi verne. Frie Skolers Lærerforening kan føre din sag og indgå aftaler på det frie skoleområde. Det kan ingen andre. ■

Bettina Nielsen

Bolette Bom

Britta Juul Jensen

Edith Berggreen

Pension / Efterløn / Sociale sager / Krisehjælp / Sygefraværssamtaler og mulighedserklæringer / Ferie / Barsel

Samarbejdssager / Arbejdsmiljø / Personaleforhold og -politik

Pension / Efterløn / Førtidspension / Seniorordning / Sociale sager / Barsel og orlov / Ferie

Sociale sager / Sygefraværssamtaler og mulighedserklæringer / Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Arbejdsmiljø

Jacob Teglgaard

Josua Christensen

Jørn Rasmussen

Kirsten Lauridsen

Løn / Lønforhandling / Arbejdstid

Uddannelsespolitik / Praktik / Kompetence udvikling / Samarbejds sager / Arbejdstid

Arbejdstid / Løn / Lønforhandling / Samarbejdssager / Time- og dagpenge / Vurdering af tjenesteog lejeboliger

Barsel og orlov / Ferie og særlige feriedage / Arbejdstid

Michael Sørensen

Per Harder

Peter H. Salomonsen

Torben Løvschall

Arbejdstid / Barsel og orlov / Ferie / Time- og dagpenge / Vurdering af tjenesteog lejeboliger / Løn

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses retlige spørgsmål

Løn / Lønforhandling / Specialundervisning

Løn / Lønforhandling / Arbejdstid / Pensions beregning / Special undervisning

Jakob fik 460.646 kron for uberettiget fyring Trods en underskrevet kontrakt forsøgte skolen at opsige Jakob Dahl Poulsen uden varsel. Sagen måtte hele vejen i Arbejdsretten, før parterne indgik forlig.

et tog over halvandet år. Fra Jakob Dahl Poulsen modtog en besynderlig mail fra skolen, til han i november 2019 endelig fik den sidste del af de 460.646 kroner, som et forlig gav ham ret til. Beløbet består af seks måneders erstatning for mistet løn og fire måneders godtgørelse for uberettiget fyring. Jakob Dahl Poulsen havde arbejdet på skolen siden 1999. I begyndelsen som tilkaldevikar, senere som fastansat lærer og fra 2013 til 2017 som skoleleder. I sommeren 2017 besluttede Jakob Dahl Poulsen sig for, at han ikke længere havde lyst til at være skoleleder. Han fortalte bestyrelsen, at han gerne ville forblive som almindelig lærer på skolen, og at han var fleksibel i forhold til aftrædelsesdato. Samtidig var han indstillet på en tidsbegrænset stilling, for at den nye skoleleder kunne vurdere, om samarbejdet ville fungere. Senere på efteråret fik skolen en ny leder, og i december 2017 skrev skolelederen og Jakob Dahl Poulsen under på en ansættelses-

kontrakt. I kontrakten var der ifølge klageskriftet ikke noget, der indikerede, at den var tidsbegrænset. En chokerende mail Under sin barselsorlov i foråret 2018 modtog Jakob Dahl Poulsen en mail fra bestyrelsesformanden, som skrev, at ledelsen i forbindelse med en gennemgang af Jakob Dahl Poulsens ansættelsesforhold var blevet opmærksom på, at hans »kontrakt er udarbejdet forkert, da den ikke er lavet som en midlertidig ansættelse. Dette skal vi have rettet op på«. I mailen og i den efterfølgende udveksling af mails lagde formanden vægt på, at Jakob Dahl Poulsen selv havde tilbudt en tidsbegrænset stilling, da han sagde sin stilling som skoleleder op, og formanden skrev endvidere, at parterne telefonisk havde aftalt, at Jakob Dahl Poulsen kun var ansat på skolen frem til 30. juni 2018. Derfor var han ikke berettiget til at blive varslet om sin opsigelse. »Da jeg læste den mail, blev jeg forskrækket og chokeret. Og vred.

Jeg havde måske lugtet lunten lidt, fordi så mange af skolens lærere og personale på det her tidspunkt var blevet opsagt, eller selv havde søgt væk, men jeg tænkte alligevel: Mener I det her alvorligt?«, siger Jakob Dahl Poulsen. Frie Skolers Lærerforening tog over Da Jakob Dahl Poulsen modtog mailen, kontaktede han Frie Skolers Lærerforening og blev sygemeldt med stress-symptomer. Med den underskrevne kontrakt i hånden forsøgte han i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening at finde frem til en rimelig fratrædelsesordning. Men skolen ville ikke rykke sig og stoppede lønudbetalingen med virkning fra den 1. juli 2018. I stedet måtte parterne frem til august 2019, før der lå et forlig og en rimelig erstatning. Jakob Dahl Poulsen fremhæver selv hjælpen fra Frie Skolers Lærerforening som afgørende for, at han havde ro i maven og altid følte sig velforberedt til forligsmøderne. Forliget betegner han som en kæmpe forløsning.

»Uanset hvad skolens leder vil sige om, hvordan det hele hænger sammen, så vil jeg altid kunne fremvise et dokument, der viser, at jeg er blevet tilkendt 460.000 kroner i erstatning. Jeg har retten på min side, og for mig giver det en følelse af retfærdighed, fordi jeg så længe bare har nikket og forholdt mig tavs. Nu kan jeg snakke om det frit, og det er den største sejr for mig«, siger Jakob Dahl Poulsen. ■ PKA · FOTO HENNING HJORTH

FORLIGET Frie Skolers Lærerforening for handlede et forlig, hvor Jakob Dahl Poulsen modtog i alt 460.646 kro ner svarende til 10 måneders løn inklusive renter. Seks af måne derne dækkede den retmæssige fratrædelsesperiode, og de fire måneder var en godtgørelse for uberettiget opsigelse.

ner

SÅDAN KAN FRIE SKOLERS LÆRERFORENING HJÆLPE, HVIS DU BLIVER FYRET Bliver du afskediget fra dit job, anbefaler vi, at du straks kontakter os. Oftest vil vi dog have modtaget en kopi af opsigelsen samtidig med dig, idet skolen er forpligtet til at meddeles os enhver opsigelse. • Når vi modtager en opsigelse, gennemgår vi alle relevante dokumenter for at efterprøve, om opsigelsen er berettiget. Det betyder, at vi vil bede dig om lov til at se din personalemappe, så vi får kendskab til samtlige dokumenter, der har dannet grundlag for skolens beslutning. • I denne proces opdager vi ofte samtidig fejl i løn- og arbejdsforhold, som vi i samme ombæring følger op på. • Vurderer vi, at opsigelsen ikke er berettiget, kan vi – hvis du ønsker det – forhandle med skolen om forskellige fratrædelsesvilkår, f.eks. en fritstilling eller et godtgørelsesbeløb. • Når din sidste løn udbetales, hjælper vi dig også med at sikre, at slutafregningen er korrekt, sådan at for eksempel også tilgodehavende ferie og særlige feriedage opgøres korrekt.

ÉN FAGFORENING MANGE ROLLER Frie Skolers Lærerforening er fagforening for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler. Hvert skoleår indtager foreningen mange roller på medlemmernes vegne.

REVISOREN

REVISOREN Konsulenterne i Frie Skoler Lærerforening tjekker hvert skoleår lønsedler for masser af medlemmer, der sender dem ind i forbindelse med f.eks. jobskifte. • I 2019 deltog 300 medlemmer på 14 løntjek-møder i hele landet • Ved løntjek-møderne fandt konsulenterne fejl i 27 procent af de indsendte lønsedler. ■

LÆREREN Frie Skolers Lærerforening udbyder masser af muligheder for faglig udvikling (læse mere om vores kurser på side 18). Derudover tilbyder din lokale kreds løbende medlemsarLÆREREN rangementer. Foreningen uddanner også tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter (i samarbejde med skoleforeningerne). I skoleåret 2019/2020 uddannede Frie Skolers Lærerforening: • 113 tillidsrepræsentanter • 45 suppleanter • 55 arbejdsmiljørepræsentanter. (To ud af tre kurser blev aflyst grundet corona). ■

TALERØRET TALERØRET Frie Skolers Lærerforening er talerør for lærere og børnehaveklasseledere på alle de frie skoleformer. Foreningen afgiver høringssvar til Folketinget og en række udvalg og nævn på uddannelsesområdet. Derudover benytter foreningen både egne medier og eksterne medier til at varetage medlemmernes interesser. Frie Skolers Lærerforening blev i det seneste skoleår omtalt 96 gange i landsdækkende medier. Du finder debatindlæg og interviews fra formand Uffe Rostrup på for eksempel skoleliv.dk og altinget.dk. Formand Uffe Rostrup mener, det er vigtigt, at lærerne på de frie skoler har en tydelig stemme i debatten: »Vi er de eneste, der konsekvent taler de frie læreres sag. Medier spiller en større og større rolle politisk, og derfor skal vi blande os i debatten«, siger han. ■

FORHANDLEREN

FORHANDLEREN Frie Skolers Lærerforening repræsenterer lærerne på de frie skoler, når parterne på det statslige område forhandler overenskomst. På skolerne forhandler tillidsrepræsentanten de lokale aftaler – herunder løn og arbejdstid – på plads med skolens ledelse. Foreningens lønkonsulenter hjælper ofte tillidsrepræsentanter både op til og under deres lokale forhandlinger. På skoler, som endnu ikke har en tillidsrepræsentant, er det foreningens konsulenter, der forhandler løn- og arbejdsvilkår. ■

SAGFØREREN De fleste sager bliver løst, før de ender i det juridiske eller fagretlige system. Men hvert år fører juristerne i Frie Skolers Lærerforening en række sager for medlemmerne. I 2019 år førte foreningen: • 215 opsigelsessager • 16 sager om overenskomstproblemer på skoler • 10 sager i det fagretlige system. ■

OPRYDDEREN

SOCIALRÅDGIVEREN Frie Skolers Lærerforening har et team af konsulenter, som er specialister i sociale sager (sygdom, sygemelding, arbejdsfastholdelse mv.). • Sidste år hjalp teamet 107 medlemmer gennem forløb, der i de fleste tilfælde strækker sig over mange måneder. • 77 medlemmer gjorde desuden brug af foreningens krisehjælpsordning gennem Falck Health Care. ■

RÅDGIVEREN

MÆGLEREN I løbet af de seneste skoleår har foreningen fået flere og flere sager, hvor konsulenterne bliver kaldt ud på skoler for at hjælpe med at løse konflikter og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. • I 2019 var konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening involveret i 14 samarbejdssager på frie skoler. ■

OPRYDDEREN • 357 lærere/børnehaveklasseledere blev sidste skoleår afskediget fra de frie skoler. Heraf kørte Frie Skolers Lærerforening 215 opsigelsessager. • 10 gange i det seneste skoleår var Frie Skolers Lærerforening ude på skoler, som gik konkurs. Foreningens konsulenter holder orienteringsmøde med de konkursramte medlemmer og hjælper dem med at få deres løn fra Lønmodtagernes Garantifond. ■

RÅDGIVEREN Når du skal på barsel eller pension, er det helt afgørende, hvilken løsning du vælger. Frie Skolers Lærerforenings konsulenter hjælper blandt andet medlemmer med at planlægge skift i tilværelsen. Du kan også få hjælp i forbindelse med f.eks. jobskifte, hvor vi sikrer, at du ikke mister penge, du har til gode fra din tidligere arbejdsgiver. Sidste år hjalp foreningens konsulenter blandt meget andet: • 281 medlemmer med barselsplaner • 114 medlemmer med pensionsoversigter. ■

DØRMANDEN Hver dag kontakter ikke-medlemmer Frie Skolers Lærerforening for at få råd eller faglig og juridisk hjælp. De bliver pænt afvist og opfordret til at melde sig ind i fællesskabet. ■

MÆGLEREN JFC · ILLUSTRATIONER GITTE THRANE

Få et medlemskab

FYLDT MED FORDELE Som medlem af Frie Skolers Lærerforening er du med i et fagligt fællesskab, og du får Danmarks venligste medlemsrådgivning. Men du får også adgang til tilbud og rabatter, der er eksklusive for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening.

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING Lærerstandens Brandforsikring tilbyder forsikringer, som giver dig den økonomiske tryghed, du har brug for, hvis du bliver ramt af en skade eller en ulykke. Forsikringerne i Lærerstandens Brandforsikring er flere gange kåret bedst i test af Forbrugerrådet Tænk Penge, målt på pris og dækning. ■

BOGSERIEN PÆDAGOGISK RÆKKEVIDDE I bogserien Pædagogisk Rækkevidde giver Danmarks førende pædagogiske forskere inspiration til, hvordan lærere og pædagoger kan omsætte viden til praksis i klasseværelset. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du gratis downloade alle bøgerne i serien som lydog e-bog. De fysiske bøger kan du købe med medlemsrabat. ■

FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING Månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler er omfattet af en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du tilføje en billig frivillig gruppelivsforsikring, så du forhøjer din udbetalingen ved både dødsfald og kritisk sygdom. ■

FORBRUGSFORENINGEN Et medlemskab hos Frie Skolers Lærerforening giver dig adgang til Forbrugsforeningen, der er Danmarks største indkøbsforening med over 300.000 kortholdere. Du kan betale med forbrugsforeningens kort i mere end 4000 butikker og 500 webshops. Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening optjente næsten 1000 bonuskroner i gennemsnit i 2019. ■

LÅN & SPAR BANK Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du Danmarks højeste rente på din lønkonto hos Lån & Spar Bank. Du får tre procent på de første 50.000 kroner på kontoen. ■

KOLLEKTIV ANSVARSFORSIKRING Frie Skolers Lærerforening har indgået en aftale om en kollektiv ansvarsforsikring, som dækker alle medlemmer. Forsikringen giver dig ekstra tryghed for, at du ikke bliver erstatningsansvarlig for noget, der sker, mens du udfører dit arbejde. ■

HÅNDBOG TIL ET GODT ARBEJDSLIV Når du melder dig ind i Frie Skolers Lærerforening får du, som noget af det første, tilsendt bogen ’Håndbog til et godt arbejdsliv på de frie skoler’. Bogen er et overskueligt opslagsværk, hvor du kan finde svar på alt, fra hvordan din løn er bygget op, til de tre måder, din arbejdstid kan indrettes lovligt på, og hvor langt din loyalitetspligt overfor skolen rækker. ■ KRISEHJÆLP VIA FALCK HEALTH CARE Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du adgang til mere end 300 psykologer hos Falck, hvis du kommer ud for noget psykisk belastende i forbindelse med dit arbejde. Det store antal tilknyttede psykologer sikrer, at et terapeutisk forløb altid starter senest tre dage efter, at du bliver visiteret til krisehjælpen. ■

F LERE FORDELE

Læs mere, og se alle medlemstilbud på fsl.dk/ fordele. På side 30-31 kan du læse om medlems magasinet Frie Skoler. JFC · ILLUSTRATIONER KATRINE LOUISE JAKOBSEN

ARBEJDSTID

Man kan ikke snakke ud fra fornemmelser Inga Fries opfordrer alle lærere til at holde styr på, hvor mange timer de bruger på deres opgaver.

et første Inga Fries gør, når hun møder på Ludwig-Andresen-Schule i Tønder, er at registrere sin mødetid i LærerLog. Og inden hun går hjem, noterer hun i LærerLog, hvad hun har lavet i løbet af dagen. »Det tager ikke lang tid, når jeg alligevel sidder ved computeren. Hvis ikke jeg brugte LærerLog, skulle jeg jo notere på en anden måde, hvordan jeg bruger min arbejdstid«, fortæller Inga Fries, der er lærer og tillidsrepræsentant på skolen i Tønder. LærerLog viser løbende, hvor mange timer hun har tilbage af sin nettoarbejdstid, og værktøjet advarer, hvis hun kommer i overtid. Desuden bruger Inga Fries LærerLog til at holde øje med tidsforbruget på forskellige opgaver. »Det betyder, at jeg kan gå til ledelsen og fortælle, at nu har jeg brugt så og så lang tid på en opgave, og så kan vi have en snak om, om det svarer til, hvad de havde forventet«, fortæller hun. Registreringerne giver dermed et udgangspunkt for løbende tilpasninger af arbejdstiden. Det kan for eksempel være, at hun får flere timer til en opgave, eller at hun bliver taget af aktiviteter. »LærerLog er et godt værktøj, når jeg skal snakke med ledelsen om min arbejdstid. De

Jeg har fået godtgjort overtid, alle de år jeg har brugt LærerLog. Enten som afspadsering eller over tidsbetaling. Det tror jeg ikke, jeg havde fået, hvis ikke jeg havde brugt LærerLog LÆRER INGA FRIES / LUDWIG-ANDRESEN-SCHULE

INGAS TIPS TIL LÆRERLOG • Start med at lægge dit skema ind i LærerLog • Plot evt. tid til forberedelse ind, der hvor du har huller i skemaet • Kopier nu skemaet et kvartal ad gangen • Slet skemaet fra evt. ferieuger, så timerne her ikke tæller med • Lav eventuelt puljer til f.eks. klasselærer funktion eller andre opgaver, hvor du har fået tildelt et antal timer til opgaven • Lav faste rutiner for, hvornår du opdaterer LærerLog • Lav en udskrift af dine timer, som du i slutningen af hver måned afleverer til ledelsen

kender selvfølgelig mit skema, men derudover blander de sig ikke i, hvordan jeg bruger min tid. Det er en dejlig frihed at have, men man kommer hurtigt til at arbejde flere timer, end man bliver betalt for. Det eneste, man kan gøre, er at registrere sit tidsforbrug, for man kan ikke snakke ud fra fornemmelser«, siger Inga Fries. Flere lærere er klar til LærerLog Som tillidsrepræsentant og medlem af bestyrelsen i kreds 4 opfordrer Inga Fries hvert skoleår lærerne på skolen og i kredsen til at bruge mulighederne i LærerLog. Især lærere, der har været i job få år, begynder at se fordelene ved at registrere arbejdstiden, fortæller hun. »Mange knokler på det første år i et nyt job, uden at de forholder sig så meget til, hvor mange timer de bruger. Med tiden går det op for dem, at de arbejder mere, end de får løn for, og så kan mange godt se, at det er smart at kunne dokumentere det«, fortæller Inga Fries. ■ JFC · FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

K OM I GANG MED LÆRERLOG LærerLog er

udviklet af Frie Skolers Lærerforening og gratis for dig som medlem. Find videoguides – og en quickguide på fsl.dk/lærerlog

MIT

ÅR

vordan har dit første år på skolen været?

Det har selvfølgelig været en spøjs oplevelse, at der pludselig var corona over hele linjen, men alt i alt har det været rigtig godt. Det har været spændende at se, hvordan en skole også kan struktureres. Jeg kom fra en folkeskole med fuld tilstedeværelse, og jeg kan godt lide, at der er mere fleksibilitet her.

Hvad ville du ønske, at du havde vidst, inden du startede? Jeg var ret grundig omkring at undersøge både skolen og forholdene generelt på de frie skoler, men det kom bag på mig, da der kom en tilsynsførende fra Undervisningsministeriet. Først synes jeg, det var mærkeligt, men på den anden side så er det fint, at der er nogle rammer, de frie skoler skal holde sig indenfor.

Hvilket råd vil du give en nyansat på en fri skole? Nyd alt det nye, men husk også at holde fri, når du har fri. Man skal forholde sig til nye omgivelser, kolleger, elever og en helt masse andet, og man vil gerne, at det hele lykkes. Men jeg tror, det er vigtigt, at man også har tid til mærke sig selv undervejs.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening? Jeg googlede mig frem til, at det var den fagforening, der havde forhandlingsretten for lærerne på de frie skoler. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at være organiseret i den faglige organisation, der er med til at skabe rammerne for mit arbejde.

Har du fået noget ud af dit medlemskab ind til videre? Faktisk fik jeg allerede hjælp, inden jeg meldte mig ind. Jeg havde nogle spørgsmål omkring forsikring og pension, når man kommer fra folkeskolen, som jeg fik svar på fra sekretariatet. Og så var jeg inde på hjemmesiden fairlærerløn.dk, hvor jeg kunne se, at skolen betaler en løn, der matcher folkeskolen. Desuden har jeg fået tilsendt en håndbog, som er god at slå op i. Det er rart at have et sted, hvor man selv kan finde svarene på mange spørgsmål. ■ JLG · FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

LARS BROCK LARSEN

• Underviser i idræt, historie og matematik på Privatskolen Als i Sønderborg. • 31 år og blev færdiguddannet i 2016 fra Læreruddannelsen i Odense. Har tidligere arbejdet tre år i folkeskolen.

KOMPETENCEUDVIKLING er en del af medlemskabet Frie Skolers Lærerforening arbejder for, at du som medlem har mulighed for at udvikle og styrke din faglighed og dine personlige kompetencer.

Du har brug for at udvikle dig som lærer. Selvfølgelig for din egen skyld, men også hvis du vil være med til at udvikle din skole og dit fag. På en fri skole har du nemlig rig mulighed for at være med til at udvikle din skole. MONICA LENDAL JØRGENSEN Næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Jeg har været på kurset to gange, og det er bare utroligt spændende. Det er meget praksisnært og relevant, så jeg kommer hjem med en masse, som jeg kan bruge direkte i mit virke som bibliotekar. Og fordi det er et internat, bliver man forkælet med både lækker mad og indlogering, og der er god mulighed for at netværke med andre fagfæller. Det har virkelig været et boost for mig. EA ESKJÆR-KØPPEN Lærer og bibliotekar på Kvikmarkens Privatskole og deltager på Lærerkurset ”Litteraturkursus for skolebibliotekarer og dansklærere”.

Det er super fint, at det bare er et lille kort kursus, som er nemt at få passet ind i en travl hverdag med familieliv. Selvom det var kort, var det stadig meget brugbart, og jeg lærte teknikker, som både jeg kan bruge, og som jeg kan give videre til mine elever. STEFAN FROM MØLLER Geografi- og naturfagslærer på BGI Akademiet og deltager på minikurset ”Husketeknik – bliv bedre til at huske og holde fokus”.

Lærerkurser

Minikurser

Lærerkurserne er internat kurser, som løber over to dage med kost og logi. Som medlem kommer du med for kun 3950 kr. (Pris for ikke-medlemmer 4750 kr)

Minikurserne er et gratis med lemstilbud om 2,5 times prak sisnær inspiration. Der kommer nye kursustitler hvert forår og efterår. Alle kurser ligger i tids rummet 16.30-19.00 og inklude rer sandwich og drikkevarer.

Kurser i skoleåret 2020/2021

Kurser i efteråret 2020

• Digitale læremidler – få styr på både teknik og didaktik

• Arbejdsglæde: Tag styringen og få flere gode arbejdsdage

• Bliv klædt på til den fælles prøve i naturfagene

• Grafisk facilitering: Lær at tegne din undervisning med syv elementer

• Kom fra målstyring til dannelse • Litteraturkursus for skolebibliotekarer og dansklærere • Trivselsfremmende didaktik og engageret klasseledelse • Teamsamarbejde for tovholdere og koordinatorer • Specialpædagogik i normalundervisningen • Dannelsespraksis for lærere på de frie skoler

• Konfliktløsning: Find nye og bedre veje med dilemmaspil

OVERBLIK På fsl.dk/kurser får du altid et aktuelt overblik over foreningens kurser. Du kan også finde arrangementer i din lokale kreds.

Åbent medlemskursus Medlemskurset er et årligt to-dags internatkursus uden deltagerbetaling. Kurset foregår typisk om efteråret på Hornstrup Kursuscenter, som er ejet af Frie Skolers Lærerforening. Pladserne på kurset fordeles efter førsttil-mølle-princippet, og alle medlemmer modtager en invitation.

Kredsarrangementer

GRATIS

Hvert år afholdes der langt over 100 arrangementer i foreningens otte kredse. Nogle af arrangementerne er målrettet tillids valgte, nogle giver inspiration til dit lærerliv, og andre har social karakter, hvor formålet er, at du får mulighed for at netværke med andre lærere fra frie skoler i din kreds.

Få op til 25.000 kroner til efteruddannelse Som lærer på en fri skole kan du søge midler fra Den Statslige Kompetencefond og få op til 25.000 kr. til efteruddannelse per år. Midlerne i Den Statslige Kompetencefond stammer fra OK18-resultatet, og der er afsat 22,7 millioner kroner til det område, der omfatter grundskoler og efterskoler.

KOM MED I ET FÆLLESSKAB AF 10.000 FRIE LÆRERE Frie Skolers Lærerforening er den faglige organisation for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler. Som medlem bliver du en del af et stærkt og voksende fællesskab.

Studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup

Godt 250 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er stu derende på Den frie Lærer skole i Ollerup og på nedsat kontingent. Heraf var 37 i praktik i skoleåret 2019/2020.

Pensionister Knap 500 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er pensionister og på nedsat kontingent.

Ledige Knap 250 medlemmer af Frie Skolers Lærerfor ening har status som ledige og er på nedsat kontingent.

Tyske mindretalsskoler Godt 100 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 13 skoler for det tyske mindretal under Deutscher Schul- und Sprachverein (DSSV).

Højskole

de 2 5 juni hav D en 2 4 . eldt m re re læ højskole sig ind.

Efterskoler Knap 2700 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 236 efterskoler under Efterskoleforeningen.

Privatskoler Knap 3300 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 140 skoler under Danmarks Private Skoler.

Lilleskoler Godt 700 medlem mer af Frie Skolers Lærerforening arbej der på 59 lilleskoler under Lilleskolernes Sammenslutning.

Friskoler Godt 2800 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 329 friskoler og lilleskoler under Dansk Friskoleforening. Godt 200 medlemmer arbejder på 28 friskoler under Foreningen af Kristne Friskoler.

Højskolelærerne vender hjem Lærerne på landets 73 højskoler kan nu også blive en del af fællesskabet i Frie Skolers Lærerforening.

iden den 28. maj 2020 har lærerne på landets højskoler kunnet melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening. En enig bestyrelse for Højskolernes Lærerforening ønskede, at højskolelærerne kunne dele fagforening med lærerne på landets frie skoler. Ønsket blev imødekommet af en enig hovedbestyrelse i Frie Skolers Lærerforening. Til stor glæde for Sigrid Lauenborg Dahl, der er forkvinde for Højskolernes Lærerforening. »Vi hører hjemme i Frie Skolers Lærerforening. Vi er en del af den frie skoleverden, og vores praksis minder mere om fri- og efterskolelærernes end om de andre magistres«, siger hun. Målet er en overenskomst Højskolelærerne var tidligere med i en paraplyorganisation for lærerne på de frie skoler.

Men i slutningen af 1970’erne besluttede højskolelærerne at søge over til Dansk Magisterforening. Det var en historisk fejltagelse, mener Sigrid Lauenborg Dahl. Hun fortæller, at der var fuld opbakning fra højskolelærerne til at vende hjem til den frie skolesektor. Ønsket om optagelse i Frie Skolers Lærerforening er blevet drøftet på foreningens generalforsamling og med kontaktpersonerne ude på højskolerne. Udfordringen bliver i første omgang at samle og organisere højskolelærerne i Frie Skolers Lærerforening, siger Sigrid Lauenborg Dahl. Hun håber, at Frie Skolers Lærerforening på lidt længere sigt kan være med til at skaffe højskolelærerne en overenskomst. Det har de nemlig ikke i dag. Højskolelærernes løn- og arbejdsforhold styres af en bekendt gørelse fra Kulturministeriet. ■ MHV

Jeg oplever, at vi nu vender hjem til familien i den frie skoleverden SIGRID LAUENBORG DAHL / FORKVINDE FOR HØJSKOLERNES LÆRERFORENING

FOTO HENNING HJORTH

FORMAND:

HØJSKOLEL ÆRERNE ER MEGET VELKOMNE »Jeg er virkelig glad for, at højskolelærerne ønsker at være en del af vores fællesskab. Som forening ser vi det som vores formål at organisere alle lærere på det frie skoleområde, og det mål omfatter også højskolelærerne. De er en central og vigtig del af den danske friskoletradition.«

Birgitte ha S

Som tillidsrepræsentant har Birgitte Ravn Falk Hansen mangedoblet antallet af medlemmer af Frie Skolers Lærerforening på Vejlefjordskolen.

En fagforening handler om fællesskab. Om at stå sammen om noget. Om at være sammen om noget. Og om at have nogen at læne sig op ad, når det blæser. En af dem er tillidsrepræsentanten.

om lærer er man sårbar, når man står alene. Især hvis man er ny. Det siger Birgitte Ravn Falk Hansen, lærer og tillidsrepræsentant på Vejlefjordskolen. Og som ny lærer er der rigtig meget, man kan være i tvivl om. Forbereder jeg mig nok? Hvad betyder det for min løn, at forældremøderne ligger sent om aftenen? Påtager jeg mig flere opgaver, end jeg skal? Får jeg den løn, de tillæg, de timer og den pension, jeg skal have? Der er mange spørgsmål, megen usikkerhed. Og derfor skal du have kolleger og en tillidsrepræsentant i ryggen. For eksempel når du skal vurdere, om dit skema eller opgaveoversigten er, som den skal være. Når du bliver i tvivl om, hvilke rettigheder du har, når du skal på barsel eller have orlov. Eller hvis du ikke mener, du får den løn, du skal have. Så er det ikke rart at stå alene, siger Birgitte Ravn Falk Hansen og fortsætter: »Det er i sådanne situationer, vi skal stå sammen. Det er her, fællesskabet træder til. Som lærere ved vi, at alt bliver bedre, når vi står sammen, når vi går til forhandling i flok, og når vi er enige om målet og retningen«. Fællesskabet er svaret på alt Det er kun tre år siden, at den 47-årige lærer begyndte på den kristne skole ved Vejle. Og det er kun to år siden, at kollegerne på skolen valgte hende som deres tillidsrepræsentant. Det var egentlig lidt tilfældigt:

»Det var en, som forslog mig, og jeg sagde ja. Men det passede jo meget godt. Fordi jeg tror på fællesskabet. Og fordi jeg aldrig har været bange for at sige min mening og stå op for den«, siger hun. Birgitte Ravn Falk Hansen var glad for valget. Men hun gjorde det samtidig klart for kollegerne, at en tillidsrepræsentant ikke gør det alene:

SPØRGSMÅL TIL T ILLIDSREPRÆSENTANTEN HVORNÅR HAR MAN SOM M EDLEM MEST BRUG FOR SIN TILLIDSREPRÆSENTANT? Når der er følelser på spil. Når du er bange, bekymret, ked af det. Hvis du bliver kaldt ind til en samtale, fordi et forældrepar har klaget over dig – så har du brug for en bisidder, som kender reglerne, og som kan holde hovedet koldt og tale din sag. Så har du brug for din tillidsrepræsentant. VAD SIGER DU TIL DE KOLLEH GER, SOM IKKE ER MEDLEM AF FRIE SKOLERS LÆRER FORENING? Hvis de kommer og spørger, om jeg kan hjælpe dem, siger jeg, at det vil jeg rigtig gerne, men det kræver, at de er medlem mer. Som tillidsrepræsentant er det medlemmerne, jeg hjælper. ER DET IKKE LIGEGYLDIGT, HVILKEN FAGFORENING MAN ER MEDLEM AF? Det tror mange, men det er det ikke. Jeg forklarer dem, at Frie Skolers Lærerforening har overenskomsten på området, så ingen andre fagforeninger kan hjælpe medlemmerne her på sko len. Sådan er det i den danske model. Mange ved det ikke, men når jeg fortæller det, forstår de det godt, og så melder de sig ind.

ar din ryg »Det nytter jo ikke noget, at jeg står alene ude på en mark og råber. Hvis vi vil opnå resultater, må vi stå sammen, og kollegerne må bakke mig op. Sådan fungerer demokratiet i en fagforening. Som tillidsrepræsentant arbejder jeg på et mandat fra medlemmerne. Jeg er deres stemme«. Den nyslåede tillidsrepræsentant gik derfor i gang med at skaffe flere fagforeningsmedlemmer på skolen. Da hun kom, var der kun få af lærerne på skolen, som var medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Siden har hun mangedoblet medlemstallet, og

det betyder noget, siger hun: »Der bliver lyttet mere til mig, nu hvor man ved, at jeg ikke taler på mine egne vegne, men for alle medlemmerne. Det giver respekt«. Derfor bruger Birgitte Ravn Falk Hansen også en del af sine kræfter på at opbygge et lokalt fagligt og socialt fællesskab blandt medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening på skolen. For fællesskabet betyder meget for hende: »Vi lærer kun i fællesskab med andre. Vi løfter kun i fællesskab. Og vi skaber vores resultater sammen med andre«, siger hun. ■

Vi går ned med stress og problemer, hvis vi forsøger at klare os som individer. Det kan vi ikke. Løsninger skal altid findes i fællesskabet. TILLIDSREPRÆSENTANT BIRGITTE RAVN FALK HANSEN / VEJLEFJORDSKOLEN

MHV · FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Velkommen til et levende medlemsdemokrati Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du masser af muligheder for at gøre din indflydelse gældende.

Formandskabet Foreningens formand og næstformand vælges for skudt hvert andet år for en fireårig periode. Det er repræsentantskabet, der vælger formand og næst formand. Som medlem kan du opstille til posterne, dog ikke hvis du samtidig er valgt til bestyrelsen i en skoleor ganisation, hvis med lemsskoler er omfattet af foreningens overenskom ster. Det samme gælder, hvis du er valgt med fuld stemmeret til en besty relse for en fri skole.

Tillidsrepræsentanten Tillidsrepræsentanten er din nærmeste kon takt til foreningen. Tillidsrepræsentanten har bl.a. til opgave at være bindeled mellem medlemmerne, kredsene, hovedbestyrelsen og sekretariatet. Tillidsrepræsentanten er automatisk medlem af foreningens repræ sentantskab. Du kan opstille som tillidsre præsentant, når der er valg på din skole.

Kredsbestyrelsen Kredsen skal varetage inte resserne for foreningens medlemmer i kredsen og via det lokale engagement medvirke til at fremme opfyl delsen af formålet for Frie Sko lers Lærerforening. Kredsen ledes af en bestyrelse, der består af en formand, næstformand og tre andre medlemmer. Du kan opstille til din lokale kredsbesty relse i forbindelse med general forsamlinger i kredsen.

Repræsentantskabet

Generalforsamlingen Hovedbestyrelsen Foreningens hovedbestyrelse består af kredsformændene samt foreningens formand og næstformand. Formand og næstformand må ikke samtidig være kredsbestyrelsesmedlemmer eller kredsformænd. Hovedbestyrel sen mødes 11 gange om året, og du kan læse referater af alle hovedbesty relsesmøderne på fsl.dk/hb.

Der afholdes generalforsamling i august eller september i lige år. Generalforsamlingen består af kredsbestyrelsesmedlemmerne i foreningens otte kredse samt for eningens formand og næstfor mand. Generalforsamlingens medlemmer har en stemme hver, og beslutninger træffes ved almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed. Repræsentant skabsmøderne bliver afholdt i oktober eller november i ulige år. Hovedbesty relsen skal optage et forslag på dagsor denen, hvis du som medlem senest fire uger før repræsentantskabsmødet har sendt dit forslag til sekretariatet.

HELLERE EN MAIL FOR MEGET END FOR LIDT

Som medlem er du til enhver tid velkommen til at kontakte til hovedbestyrelsen og kredsbestyrel serne i Frie Skolers Lærerforening. Du finder kon taktoplysningerne på fsl.dk/hb og fsl.dk/kredse. JFC · ILLUSTRATION JUNIE BRO-JØRGENSEN

FORMANDSKABET VARETAGER DINE INTERESSER Formandskabet sidder i både hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Frie Skolers Lærerforening. Derudover repræsenterer formandskabet lærerne på de frie skoler overfor ministerier og skoleforeninger samt i en lang række udvalg og bestyrelser, herunder: Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Danske Underviserorganisationers Samråd, Statens Kompetencefond, Lærernes Pension, Lærernes A-kasse, Fordelingssekretariatet og Nordisk Lærer Samråd.

UFFE ROSTRUP • Formand for Frie Skolers Lærerforening siden 2011 • Lærer på Osted Fri- og Efterskole 1999-2011 • »Har sunget i en Barber Shop Trio. Der var en musiklærer, som kunne noget, og så var der os to andre. Jeg elsker at synge, især sammen med andre. Man bliver så glad i låget af det.«

Hvorfor har du valgt at engagere dig i det fagpolitiske arbejde i Frie Skolers Lærer forening? Jeg har aldrig haft en ambition om at blive fagforeningsformand, selv om min far var det, og jeg har det faktisk sådan, at det er arbejdet, der har valgt mig, mere end mig, der har valgt arbejdet. Jeg har en udpræget retfærdighedssans, som kommer fra min far, og jeg kan blive edderspændt rasende, hvis tingene ikke bliver gjort på en ordentlig måde. Derfor kan jeg også stadig komme op i det røde felt på to sekunder, når jeg taler om konflikten i 2013. Det var på ingen måde ordentligt, og siden 2013 har vi ikke lavet andet end at forsøge at reparere på det lort.

Hvilken sag brænder du særligt for? Jeg har en meget stærk tro på, at kollektive overenskomster er den bedste måde at lave retfærdige løsninger på, som både passer på de stærke og de svage. Derfor mener jeg også, at den danske model har været med til at sikre, at Danmark er et af de lande i verden, hvor vi har det bedst. Ordnede forhold er med til at skabe ro ude på arbejdspladserne og i samfundet generelt, mens diktater skaber uro og frygt. Og frygtregimer ude på arbejdspladserne, dem skal vi for alt i verden undgå. ■

MONICA LENDAL JØRGENSEN • N æstformand for Frie Skolers Lærerforening siden 2011 • Lærer på Vor Frue Skole i Næstved fra 1990-2011 • »Er fuldstændig forelsket i Rom. Især Pantheon, som jeg synes er den smukkeste bygning i verden. Og så har jeg bygget et ”ishus” af gamle vinduer i haven, hvor man altid må spise is.«

Hvorfor har du valgt at engagere dig i det fagpolitiske arbejde i Frie Skolers Lærer forening? Jeg kan ikke forestille mig noget, jeg hellere ville lave. Jeg føler mig virkelig privilegeret over at være næstformand i en forening, som er så vigtig. Vores opgave er jo at sørge for de bedst mulige vilkår for lærerne, som har det vigtigste arbejde i verden. Det er utrolig vigtigt, at vi har en organisation for lærerne på de frie skoler, og den ånd, der er på de frie skoler, den synes jeg også, vi har i foreningen. Jeg håber i hvert fald, at jeg bidrager til, at medlemmerne oplever en nærværende forening, der kender deres særli-

ge forhold. Uden ordnede forhold på de frie skoler ville der slet ikke være den samme ro til at lave det vigtige arbejde ude på skolerne. Hvilken sag brænder du særligt for? At lærerne har frihed til at tilrettelægge undervisningen på den måde, som de finder bedst. Det handler i virkeligheden meget om respekten for lærerfaget. Og her er det også fuldstændig afgørende, at vi har en god og tidssvarende læreruddannelse, og at der er adgang til efter- og videreuddannelse gennem hele lærerlivet. ■ FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

FIND DIN KREDS

Det er skolens placering, der afgør, hvilken kreds du tilhører

Frie Skolers Lærerforening er opdelt i otte kredse med hver sin bestyrelse. Kredsformændene udgør foreningens hovedbestyrelse sammen med foreningens formand og næstformand. Kredsene udsender nyhedsbreve, opbygger netværk og inviterer kredsens medlemmer til faglige og pædagogiske arrangementer.

KREDS 1

LARS HOLM • Bor i Aalborg SV • Underviser i matematik og naturfag i udskolingen på Klostermarksskolen • Løb HCA Maraton på 2.58.28. Er glødende Tottenham-fan og formand – og kasserer – for Klostermarks skolens Tipsklub af 2006

2 3

KREDS 3 RIKKE JOSIASEN • Bor i Horsens • Underviser i matematik og fysik/ kemi i udskolingen på Flemming Efterskole • Er vild med at grave i sit staudebed og rejse til fremmede egne – hun har både set den kinesiske mur og pyramiderne i Ægypten

KREDS 4 HANS ERIK HANSEN • Bor i Haderslev • Underviser i fysik/kemi i overbyg ningen samt har et afgangshold i madkundskab på Haderslev Realskole • Er biavler, synger i kammerkor, laver roser fra stiklinger og har lært at pode æbletræer på nettet.

KREDS 2 RIKKE FRIIS • Bor i Skanderborg • Underviser i engelsk i udskolingen på Skanderborg Realskole • ELSKER country-musik og er lidt usikker på, om hendes komfur virker, men heldigvis kan man købe sushi i Skanderborg nu

KREDS 8 ANNIE STORM

KREDS 5 RICKY BENNETZEN • Bor i Odense • Underviser i idræt, matematik, sejlsport og løb i udskolingen på Broby Fri- og Sportsefterskole • Har cyklet tværs gennem Australien, besteget Kilimanjaro og krydset både Atlanterhavet og Stillehavet i sejlbåd

• Bor i Husum • Underviser i matematik, natur/teknik og engelsk på mellemtrinnet på Roskilde Lille Skole • Er passioneret chilidyrker og bruger egne chilifrugter i alt fra varme retter til honning, syltetøj og te

KREDS 6 HANNE LINDBJERG KRISTENSEN • Bor på Bogø • Underviser i fysik i udskolingen på Bogø Kostskole • Morgen- og vinterbader i Grønsund og er farmor til tre pragtfulde drenge

KREDS 7

MINNA RIIS

• Bor i Humlebæk • Underviser i kristendom på mellemtrinnet og i udskolingen på Rygaards Skole • Er passioneret loppefunds- jæger

Læs mere om din lokale kreds på fsl.dk/kredse

Lokal forhandling satte arbejdstiden i system Lærerne på Gjerndrup Friskole er gået fra usagte aftaler om arbejdstiden til aftalt tid på alle opgaver. Tillidsrepræsentant Helle Andersen fik hjælp til forhandlingerne fra Frie Skolers Lærerforening.

Helle Andersen (nederst) er lærer og tillidsrepræsentant på Gjerndrup Friskole, der ligger mellem Kolding og Esbjerg. Kirsten Thomsen (øverst) er skoleleder.

orestil dig to flamenco-dansere. De ser alvorlige ud, stamper et par gange i gulvet og spiller lidt kostbare. Skru så en kende ned for det spanske drama og de farverige klæder, og så har du sådan cirka, hvordan forhandlingerne til lokalaftale om arbejdstid begyndte på Gjerndrup Friskole. Det er skoleleder Kirsten Thomsen, der med afsæt i et flamenco-show fortæller. »Vi holdt lidt afstand og så hinanden an: Det var det spil, vi gik i gang med«, siger hun. På den anden side af forhandlingsbordet sad Helle Andersen. Hun havde netop overtaget rollen som tillidsrepræsentant på skolen og havde været på et af Frie Skolers Lærerforenings kurser for at udfylde rollen bedst mulig. På det tidspunkt havde skolen ikke udspecificeret, hvor mange timer der skulle bruges til hver funktion, arrangement eller forældremøde, og Helle Andersen havde heller ikke fået afsat tid til sit arbejde som tillidsrepræsentant. Efter kurset gik hun ind på skolelederens kontor med den nye viden. »Jeg kom jo tilbage fra kurset og havde lært en masse, og så mødte jeg op på Kirstens kontor med forslag til det, jeg gerne ville have ændret«, siger Helle Andersen. Hvad med skolens værdier? Helle Andersen og Kirsten Thomsen sidder ved siden af hinanden

og fortæller om den aftale, som de begge underskrev i slutningen af januar 2020. Den gjorde en ende på det system, som bedst er kendetegnet ved, at der ikke rigtig var noget system. Det var ”give- and-take”, som Kirsten Thomsen udtrykker det med henvisning til, at ledelse og lærere havde en gensidig forståelse af, hvad det vil sige at arbejde på Gjerndrup Friskole. Et særligt værdisæt, som er værd at værne om, siger skolelederen. »Jeg har været meget bekymret for fællesskabet, og i starten gav de her forhandlinger mig en del søvnløse nætter. For hvilke værdier risikerer vi at miste, hvis fokus bliver på at tælle timer og kroner og ører? Fællesskabet er skrøbeligt«, siger Kirsten Thomsen. Omtrent samtidig med at Helle Andersen kom tilbage fra kurset for tillidsrepræsentanter, begyndte nogle af skolens nye lærere også at sætte spørgsmålstegn ved de eksisterende og usagte regler. Skal man deltage i forældrearrangementer? I hvor mange timer bør man være med til skolens årlige Høst- & Loppemarked? Tæller en todages lejrtur det samme som en seksdages lejrtur? »Da vi først fik åbnet op for snakken, væltede det ind med spørgsmål, og flere gik nok også rundt med en skjult usikkerhed. Og så kom der et samlet ønske om at få synliggjort og udspecificeret, hvor mange timer der skal tildeles hvert område«, fortæller Helle

Tillidsrepræsentant Helle Andersen brugte FSL-klubben flittigt undervejs i forhandlingerne med skoleleder Kirsten Thomsen.

Andersen, der jævnligt holdt møder med skolens medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, mens forhandlingerne stod på. »FSL-klubben er vigtig for os, fordi det er her, vi kan diskutere alt frit. Den har været vigtig for mig i de her forhandlinger, fordi det er her, vi har diskuteret tvivl og uenigheder – og har fundet frem til, hvilken vej vi ville gå,« siger hun. Et halvt års forhandlinger Efter at diskussionerne i FSL-klubben tog fart i efteråret 2019, inviterede Helle Andersen en konsulent fra Frie Skolers Lærerforening ud på skolen. Han svarede på alt fra reelle til hypotetiske spørgsmål, vurderede aftalen som god og opfordrede alle til at give Helle Andersen og Kirsten Thomsen arbejdsro. Det fik de, og sidst i januar 2020 præsenterede de en aftale, som efter nogle små korrektioner blev underskrevet af et enigt læ-

rerkollegium. Det var et hårdt forløb for Helle Andersen, der som ny tillidsrepræsentant gerne ville gøre alle tilfredse. »Det endte med at tage et halvt år, men til gengæld har vi fået et rigtig godt resultat. Vi har fået mere, end jeg havde troet på, inden vi gik i gang. Vi har fået afsat tid til alt«, siger Helle Andersen. Skoleleder Kirsten Thomsen lyder lidt mere usikker, når hun taler om aftalen. Udformningen og indholdet er hun egentlig tilfreds med, men hun er stadig nervøs for de langsigtede konsekvenser, fordi tallene risikerer at træde før pædagogikken. »Men jeg tror også, at sådan en aftale er uundgåelig, for vi er ikke længere 60’er-hippier, hvor det hele er en livsstil. Spørgsmålet er så bare, hvor det glider henad? Hvad bliver overgangen? Og her er det vigtigt, at vi taler om, hvad vi vil, og at alle føler sig tilpas i det«, siger Kirsten Thomsen. ■

Det har været hårdt, men når jeg nogle gange var ved at rykke håret af mig selv, bakkede mine kolleger mig op. TILLIDSREPRÆSENTANT HELLE ANDERSEN / GJERNDRUP FRISKOLE

FRIE SKOLERS LÆRERF ORENING SVAREDE PÅ ALLE SPØRGSMÅL Da lærerne på Gjerndrup Friskole tog hul på snakken om en lokalaftale, væl tede det ind med spørgsmål. Store som små. Derfor inviterede Helle Ander sen konsulent Jacob Teglgaard fra Frie Skolers Lærerforening ud. »Jacob har hjulpet mig meget over telefonen, og det var godt at få ham ud, fordi han kunne svare meget mere præcist på alle de spørgsmål, som mine kolleger havde. Og så kunne han forsikre dem om, at det var en god aftale, som vi var på vej til at lave, og det var selvfølgelig vigtigt for den ro, vi havde brug for til at forhandle«.

PKA · FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

DEN SVÆRE SAMTALE OM KLIMAET Hvis vi reagerer på klimaforandring erne med håbløshed, så risikerer vi at bidrage til angst, fortalte den daglige leder af Center for Angst, da vi søgte svaret på: Hvordan taler vi med børn om klimaforandringer? DR Ultra Nyts redaktion og klimaforskere gav også deres indspark til den svære balance.

NO. 02 • FEBRUAR 2020

TEMA

KLIMA OG BØRN

Sådan taler du (ikke) om klimaforandringer med eleverne. Side 04 INTERVIEW MED BJØRN LOMBORG om hvorfor klimaet »slet, slet ikke« er i krise. Side 14 FORHANDLINGER Vi skal lægge vores forældede billede af TR-rollen bag os, mener ekspert. Side 26

FRIE S

HVAD GØR VI MED DE PRESSEDE UNGE? »Hvis jeg får 4 – hvad så med min fremtid?«. Citatet er fra en pige i 9. klasse på LukasSkolen i Vejle, hvor lærerne har samarbejdet med en psykolog om, hvordan de kan mindske presset på de unge. I bladet fortalte forskere også om, at voksne skal være rollemodeller og hjælpe med fællesskaberne.

NO. 09 • OKTOBER 2019

SÅDAN HJÆLPER SKOLER

PRESSEDE UNGE

Bekymringer og præstationspres giver mistrivsel blandt unge. Læs om problemet og to svar på udfordringen. Side 04

PR SÅERSBA S ER DEE U UN NGGEE

PR E S S E D E U N G E

Hvad der skal ske efter 9.klasse og efterskolen, er en stor beslutning, er de tre 15-årige piger Katrine (tv), Alberte og

angst og præstationspres. Viceskolelederen understreger, at skolen ikke har opfundet den dybe tallerken, men at de alligevel føler, at de går i den rigtige retning i stedet for at famle i blinde. »Vi er blevet bedre til at sige, at eleverne altid kan komme til os, og vi lytter. Men vi kan ikke løse deres problemer, og det er heller ikke sikkert, at vi kan tage hensyn. Nogle gange skal det gøre ondt, men vi er der for hinanden. Det betyder, at vi ikke længere føler, at vi bærer elevernes trivsel på vores skuldre, men at vi alligevel er der for dem«. ■

Mathilde (th) enige om.

Lærer Karin Möglich, underviser i tysk og dansk, klasselærer i 8. klasse, AKT-vejleder:

Lærer Astrid Berg, underviser i tysk og dansk, klasselærer i 9. klasse, koordinator i overbygningsteam:

Det er en udfordring at tage sig af både det faglige og elevernes personlige problemer

Jeg er hverken psykolog eller præst – jeg er lærer

»J

ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JACOBSEN

Jeg kan hurtigt se på eleverne, om der er noget, der trykker, og om der er sket noget i pigegruppen hen over weekenden. Så kan de ikke koncentrere sig i timerne, og så kan vi lige så godt få snakket om det med det samme, selvom jeg på den anden side også gerne vil have, at de får det løst selv. Men det er en svær balance, for det er svært både at passe undervisningen og elevernes problemer. Som lærer er jeg jo hele mig. Jeg brænder også for at hjælpe dem, der har det svært, og jeg vil gerne gøre en forskel i hele deres liv. Det kan være en udfordring, at man ikke kan gøre alt det, man gerne vil. Det betyder, at jeg nogle gange tager elevernes problemer med hjem og har svært ved at lægge arbejdet fra mig. Efter vi har sat fokus på det på skolen, er jeg blevet bedre til at spørge eleverne, om det kan vente, når de gerne vil tale med mig, og så har de ofte løst det selv i mellemtiden. Det er bedre og mindre stressende for mig, at vi tager det, når jeg har tid, og ofte lærer eleverne også at løse det selv«. ■

»Hvis jeg får 4 hvad så med min fremtid?« Karakterer, gymnasiet og fremtiden fylder meget for tre piger i 9. klasse.

»S

om klasselærer føler jeg mig ofte presset i min funktion. Vores opgave som lærer er at undervise, men klasselærerfunktionen bliver større og større. Man vil gerne hjælpe eleverne og være der for dem, men jeg er hverken psykolog eller præst, jeg er lærer, og hvor stort er mit ansvar? En vigtig opgave som klasselærer er, at eleverne oplever, at man er der for dem, men jeg kan ikke løse deres problemer, og det har jeg heller ikke tid til. Det at være klasselærer bliver betragtet på samme måde som for ti år siden, men hele ungdomskulturen har ændret sig. Jeg forsøger at tale mindre om eksamenstiden, fordi det bliver et unødigt pres for mange piger, som har bedt os om at tale mindre om eksaminerne. Men samtidig sidder der nogle sløve drenge, som har brug for at få at vide, at der altså venter en eksamen, og at de er nødt til at oppe sig. Den snak må man så tage under fire øjne, fordi det har den modsatte effekt på pigerne, og sådan oplever jeg mange dilemmaer. Det stiller større krav til at differentiere undervisningen«. ■

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

»N

år jeg laver lektier, sidder jeg og tænker på, om jeg kan række fingeren op i undervisningen dagen efter.« Ordene falder fra Alberte, der går i 9. klasse på Lukas-Skolen i Vejle. Hun og hendes to klassekammerater Mathilde og Katrine er enige om, at karakterner fylder meget for dem – både i undervisningen, og når de sidder og laver lektier. »Hvis jeg får 4, hvad så med min fremtid? Man tænker meget over, hvad man siger i undervisningen, fordi lærerne siger, at alt tæller«, fortæller Alberte, mens Mathilde tilføjer: »Nogle lærere anbefaler, at du siger noget to gange i timen. Det tæller op, jo mere du siger. Man føler, man skal sige noget hele tiden. Det er lidt et pres. Man sidder hele tiden og tænker, om man nu har husket at sige no-

get, og har jeg noget at sige«? forklarer hun. Katrine tilføjer: »Man bliver lidt mere usikker, hvis man ikke så godt føler, at man kan række hånden op«. De tre 15-årige piger skal alle på efterskole til næste år, men derefter ved de ikke, hvad de skal. De bliver ofte spurgt, og de føler, at alle forventer, at svaret er gymnasiet. Selv kan de godt blive i tvivl. »Det er svært at beslutte sig, for man kan ikke bare gøre det om. Jeg føler, det er en beslutning for resten af livet«, siger Katrine. »Jeg tænker hele tiden på at gøre mit bedste, fordi jeg ved, at det får betydning for min fremtid og måske hvilket universitet, jeg gerne vil på«, siger Alberte. Nemmere for drengene De tre piger ved godt, at det er i den bedste mening, at lærere, uu-vejledere, forældre og

eleverne selv spørger hinanden, hvad de skal i fremtiden, men de er enige om, at det også er et pres. »Jeg tror, mange piger tænker rigtig meget over det og også, hvad andre synes om det, man gerne vil. Jeg ville gerne kunne sige, at det rører mig ikke, hvad andre tænker, men det kan jeg ikke«, siger Katrine, mens Alberte siger: »Drengene er bedre til at sige, jeg vil være tømrer, eller jeg vil være arkitekt, og så tænker de ikke så meget mere over det. De er også bedre til at sige pyt, hvis de får 02. Karaktererne betyder mere for os. Mathilde tilføjer: »Ja drengene er mere ligeglade. Jeg forstår ikke, at de ikke bliver bange, hvis de får 02«. »Jeg kan ikke lade være med at tænke, om jeg klarer mig godt nok, og om jeg kan komme ind på det jeg gerne vil«, siger Alberte. ■

– det eneste medie, der dækker hele den frie skolesektor

KOM UD I NATUREN! Dyrenes sexliv er et sublimt redskab til at lokke teenagere med ud i naturen, lød det fra en af Danmarks bedste naturformidlere Vicky Knudsen, der gav råd og viste naturen frem i byen. I samme blad gav lærerne fra Udef riskolen i Fabjerg råd til, hvordan du bliver en god udeskolelærer.

NO. 03 • MARTS 2020

TEMA

SKOLEN I NATUREN

Kom tæt på dyrene i byen, lær om natur og teknologi og få inspiration fra en af landets første udeskoler. Side 14 CORONA Da elever og lærere blev sendt hjem af en virus. Side 04 PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL vil rykke grænserne for, hvem der bestemmer over børnene. Side 38

S KO L E N I N AT U R E N

HVAD MENER I, POLITIKERE?

NO. 08 • SEPTEMBER 2019

SOCIALT ANSVAR Stempler de frie skoler ud af fællesskabet, som undervisningsministeren mener? Læs, hvad skolerne gør, og hvorfor lærerne er uenige med ministeren. Side 04

Under de omfavnende snegle hænger de sammenviklede hvide penisser som sådan en avanceret disco-kugle, der snurrer rundt og rundt. Her udveksler de sæd. Og bum, så falder de til jorden og kravler hver til sit. VICKY KNUDSEN

Naturen i byen er fyldt med sex og drama Dyrelivet og naturen i byen byder på en endeløs række af fascinerende fortællinger, viser en gåtur rundt i København med en af landets bedste naturformidlere, Vicky Knudsen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

ex, konkurrence og historier om død. Det er ingredienser, der er overalt i naturen – også den i byen – og som kan bruges til at fange selv de hormonforstyrrede teenagere. Det mener Danmarks bedste naturformidler 2017, Vicky Knudsen, som lever af at fortælle om naturen i radio, tv og bøger. »En ting, som jeg lægger meget vægt på, er at beskrive de positive ting, fordi jeg tror på, at de sidder bedre fast. I stedet for: Nu er jorden ved at gå under igen. For hvis du bliver begejstret for naturen, så passer du helt automatisk på den, og så behøver du ikke at blive belært om, at vi står i en biodiversitetskrise«. Med moderne camouflage-fleece-jakke, stramme jeans og lilla negle er Vicky Knudsen et godt stykke fra det åndbare tøj og de brune vandrestøvler, som sidder på stereotypen af en naturformidler. Geografisk er hun også langt fra den natur, der kræver det praktiske outfit, for i dag har hun sagt ja til at gå en tur med Frie Skoler og naturfagslærer Carolina Eldblom fra Rygaards Sko-

le i Hellerup for at fortælle, hvordan naturen i byen ser ud med hendes entusiastiske øjne. Hun er hverken ekspert i didaktik eller pædagogik, men kan til gengæld fortælle, så børn kalder hende for et forbillede, og alt fra taleradioen P1 til den mere farverige tv-kanal TV2 bruger hende som naturformidler. Og det kræver noget at følge med Vicky Knudsen. Turen om søerne foregår i et adstadigt tempo, og fortællinger og meninger om dyr og planter bliver hele tiden afbrudt af en (ny) blishøne i vandkanten, troldænderne, den intelligente husskade, de sultne måger, svanernes dinosaur-fortid, duerne Karl og Lone hjemme på foderbrættet, og hundeejernes dårlige vane med at lade deres kæledyr jagte ænder. Et tilbagevendende tema i talestrømmen er Vicky Knudsens forundring over menneskers behov for at dele dyr op i gode og onde. Et eksempel er den ”onde” mariehønesnyltehveps, der sætter sig på maven af den ”søde” mariehøne og ender med at slå den ihjel. Vicky Knudsen har før fået henvendelser fra folk, der

gerne vil redde mariehønen. »Men her er det jo meget federe at fortælle om mariehønesnyltehvepsen og få folk til at overveje, hvordan den har fundet ud af at finde en mariehøne, der med sine advarselsfarver ellers siger, at den er giftig. Hvordan snylteren derefter lever af mariehønen uden at spise de vitale dele, og hvordan mariehønen fryser og bliver til en zombie, så snart snylteren kravler ud af den«, siger Vicky Knudsen og fortsætter: »Og når den er ude, forpupper den sig på maven af zombie-mariehønen – og kan være i fred, fordi der ikke er nogen, der kommer og spiser mariehønen: Dens advarselsfarver siger jo, den er giftig. Dét er sejt!«. En bungy-jump-sexgynge De levende og dramatiske fortællinger om evolutionen er noget, som Vicky Knudsen ofte tyr til, når hun får øje på et nyt dyr. Hun er enig med naturfagslærer Carolina Eldblom i, at teenagerne er sværest at fange, men hun mener også, at dyrenes evige fokus på at reproducere sig selv, kan hjælpe. Selv taler hun altid om

BLÅ BOG Vicky Knudsen, 33 år og uddannet biolog. Ekspert på ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ (TV2) og vært på Vildt Naturligt (P1). Derudover moderator, foredragsholder og guide. Kåret til Danmarks bedste naturformidler i 2017.

dyr og sex, når hun taler med større børn. Hendes yndlingseksempel er leopardsneglen, som hun siger og stopper op på stien for at få øjenkontakt og forklare med fingre, hænder og arme. Som andre snegle er den hermafrodit, hvilket er »ret smart«, fordi sneglen er så langsom: Det er godt at kunne parre sig med hvem end, der lige i dag dukker op på vejen. »Når to leopardsnegle møder hinanden, kravler de op et højt sted, hvor de cirkler rundt om hinanden i lang tid. Det er vel en slags forspil. Og pludselig! Ud af det blå snor de sig ind i hinanden…«, siger hun, men afbryder sig selv for at stirre intenst på en sort fugl med grønne ben og et rødt næb: »Ej, det er altså sjældent, at man kommer så tæt på en grønbenet rørhøne. De gør man altså

De politikere, der siger, at de frie skoler ikke tager socialt ansvar, er uvidende om virkeligheden, lyder det fra flere lærere. Når tonen skærpes, og de hurtige overskrifter ruller, forsøger Frie Skoler at grave lidt dybere og se på, hvad der egentlig er fup og fakta.

BEDRE TRIVSEL Diagnoser risikerer at gøre det enkelte barn til problemet, siger Mette Risvang, der minder om, at vi skal se på omgivelserne. Hun har med en uddannelse betalt af skolen fået så meget succes med at gøre trivslen på Hinnerup Friskole bedre, at hendes skoleleder i dag siger: Alle skoler bør have en Mette.

SKOLER

Det rød-hvide cirkustelt stod førhen på lærerværelset og var helle for en lille pige, som havde brug for et rum, hun kunne trække sig tilbage i. Nu står teltet som en hule i Mette Risvangs samtalerum. Til alle, som har brug for et øjeblik helt alene.

Til kamp for trivsel med samtaler, god tid og et cirkustelt Sårbare unge og deres diagnoser har fået Mette Risvang tilbage på skolebænken. Her får hun kvalifikationerne til at løfte den kæmpe opgave, lærerne ofte efterlades med, når eleverne mistrives. Interview fra før coronakrisen

AF JULIE LØNDAHL GROVE · JLG@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

avlværelset ligger helt oppe under taget på det gamle stuehus. På den lave dør står der ”Pusterummet”, og det er lige præcis, hvad det er. Det er her, eleverne på Friskolen i Hinnerup kan komme og få en pause og en snak. En snak om alt fra angst og traumer til konfirmationstvivl. Der er to store magelige lænestole i rummet. I den ene sidder Mette Risvang, som er den lærer, eleverne kan komme til. Hele hendes væsen indbyder til samtale. Hun taler med passion og hele kroppen om dét at tale med børn. Rummet og Mette Risvangs rolle på skolen blev grundlagt, da hun kom tilbage på arbejde efter en længere sygemelding. Opstarten var svær, men heldigvis havde hun en skoleleder, som kendte hende og hendes kompetencer og sagde: Du skal bare komme og snakke med eleverne. Det er du god til. Det gjorde Mette Risvang og kunne hurtigt mærke, at det var den vej, hun skulle. Hurtigt fik hun en trang til at kvalificere sig, få mere faglighed og flere kompetencer. Så hun fandt psykoterapeutuddannelsen ved Psykoterapeutisk Institut i Aarhus og gik til lederen: »Jeg fortalte om uddannelsen, og at jeg jo ikke ville være psykoterapeut hjemme i min stue. Jeg ville bruge det her, for jeg kunne jo se, at der blev flere og flere børn og unge, der havde brug for nogen at snakke med. Nogen, som kan give dem plads til at udvikle sig i den hastighed, som de har brug for,« siger Mette Risvang. Diagnose – og hva’ så? Mette Risvang har været lærer i 30 år og oplever en stigning i børn og unge, som har det svært. De er pressede, sårbare, og rigtig mange får diagnoser. Netop det med diagnoserne går Mette Risvang på. Ikke at hun vil gå i krig mod diagnoserne, som på mange må-

der kan være en hjælp og en lettelse for især forældrene. Men når der sættes en diagnose på et barn, så bliver det ifølge Mette Risvang barnet, der bliver problemet og skal rettes til for at kunne passe ind. Man ser ikke længere i samme grad på, hvad skolen, hjemmet og omgivelserne kan gøre, for at barnet skal trives. »Der er så mange, som får smækket en diagnose på, men hvad så bagefter? Hvad gør vi som lærere, når vi lige pludselig har en elev med ADHD eller infantil autisme? Hvad betyder det overhovedet? Det er jo det samme barn som før, nu har det bare fået en masse bogstaver på sig. Og det er os lærere, der har ansvaret for, at alle børn lykkes«, siger Mette Risvang. Selv om samarbejdet med PPR er en naturlig ressource for skolen i arbejdet med de udfordrede elever, efterlades lærerne altid alene med en kæmpe opgave, mener Mette Risvang. Hun oplever et hul mellem systemet og børnene. Det er netop i dette mellemrum, at Mette forsøger at være med til at skabe rammer, så barnet kan trives med sine udfordringer i skolelivet. På sin fireårige uddannelse til psykoterapeut har hun fået forståelse for psykologien; både normalområdet, børns udvikling, og hvad der er på spil i diagnoserne. Samtidig har hun fået redskaber til samtaleterapi, som kan bruges i det daglige arbejde med eleverne: »Det kan vel sammenlignes med vores læsevejledere. De er kanondygtige til at screene eleverne, finde dem, der har udfordringer, inddrage hjælpemidler og lægge en handlingsplan sammen med os andre. Det er det jeg vil – bare på det psyko-sociale område«, siger Mette Risvang. »Alt med skole var så angstprovokerende« Mette Risvang underviser i sprog, dansk og fællestid på 6. og 7. år-

»Når et barn ikke trives, så kan det ikke lære noget« Skoleleder Kim Pedersen fra Friskolen i Hinnerup synes, at alle skoler bør have en ”Mette”. res børn trives, og alle skoler bør ifølge min mening have sådan et beredskab, som har kompetencerne og timerne til de svære elever. For de diagnoser og bogstaver, som elever får, kan ikke bare standardiseres«.

Hvorfor har skolen brug for en lærer, som også er psykoterapeut? »Et barn, der ikke føler sig tryg, har svært ved at lære noget. Derfor skal vi som skole gøre alt, for at hvert enkelte barn føler sig tryg. Alle børn er rigtige, som de er. Det kan være et kæmpe arbejde for lærerne, og derfor er det godt at have en som Mette Risvang. Jeg vidste, at hun i forvejen havde nogle ekstremt gode empatiske evner og var rigtig dygtig til at tale med børnene, så det gav god mening, at hun skulle have den her uddannelse«. Er det ikke noget, der bør klares igennem PPR? »Vi samarbejder naturligvis med PPR, men de er overbelastede, og vi manglede pædagogiske redskaber til at udføre arbejdet med de svære elever. Mette har klart fået en vigtig rolle i, at vo-

Hvordan fungerer det i dagligdagen? Det er stadig lidt på forsøgsbasis. Rummet er ret nyt, men har været på tale fra start, så det er spændende at se, hvordan det kommer til at blive brugt. Lige nu er vi også ved at finde ud af, hvordan Mette udveksler med de andre lærere, når hun har talt med en elev. Hvordan får vi afrapporteret? Det tager tid, men de timer bliver vi jo nødt til at finde et sted, for vi er fælles om de her børn. Alle sammen. Vi vil se barnet, som det er, og så er det lærerens udfordring at få det til at lykkes. Det er hele grundtanken med vores skole. Hvad med økonomien i det? Det er klart, at vi er en lille skole med en lille økonomi, men jeg har aldrig sagt nej, når der kom en lærer, som ville på kursus, og vi kan jo bare se, at flere og flere børn har det svært. Så behovet er der. Mette har ikke bare uddannet sig for sin egen skyld. ■

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du ny viden, debatstof og inspiration fra andre lærere på de frie skoler i din postkasse 11 gange om året.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

DEN VIGTIGE LOVGIVNING

de frie de frie sko

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogs

En lærer har ret til fuld indsigt i en forældreklage, afgjorde Datatilsynet sidste sommer. Det er vigtigt for dig, hvis lederen kritiserer dig eller truer med fyring på grundlag af en klage, og derfor kan du naturligvis læse om den og andre relevante afgørelser i Frie Skoler.

GODE RÅD TIL LØNFORHANDLINGERNE

www.fries www. www.

Du skal have fuld indsigt, når forældre klager

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Datatilsynet afgjorde før sommerferien, at en afskediget lærer har ret til at få fuld indsigt i en forældreklage. Sagen er vigtig for dig som lærer, hvis du kommer i samme situation.

de frie de frie sko

Danmarks Danmarks førende Danmarksaf rådgivninr

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

vis du bliver kaldt ind på din leders kontor og får at vide, at en forælder har klaget over dig, så har du ret til at få fuld indsigt i klagen. Det afgjorde Datatilsynet i juli. Tilsynet udtalte kritik af en skole og gav skolen påbud om at give en lærer fuld indsigt i en forældreklage. Afgørelsen er principiel og på linje med den vurdering, som Frie Skolers Lærerforening hele tiden har haft i den type sager. I den sag, som Datatilsynet forholdt sig til, blev en lærer afskediget, og i begrundelsen for afskedigelsen henviste friskolen til en forældreklage. Læreren bad om indsigt i klagen, der blandt andet indeholdt kritik af lærerens pædagogiske færdigheder og passager med andre personers kritik af læreren.

I den version, som læreren modtog, havde skolen overstreget en lang række oplysninger, herunder navn på afsender og navne på de personer, der var henvist til i klagen. Skolen begrundede anonymiseringen med, at afsenderen af klagen var i fare for at blive chikaneret af den kritiserede lærer, hvis identiteten blev afsløret. Skolen henviste til databeskyttelsesloven, som giver mulighed for at undtage oplysninger, hvis ”private interesser” vil lide skade. Datatilsynet mente dog ikke, at skolens begrundelse for at tilbageholde oplysninger var god nok, og derfor fik skolen påbud om at give læreren indsigt i den fulde klage, dog undtaget et enkelt telefonnummer. Samtidig udtalte tilsynet kritik af skolen, fordi den ikke havde givet læreren indsigt i den fulde klage.

Med afgørelsen er linjen i de her sager mere klar fremover, siger konsulent Kristina Dalgaard-Juul, som kalder afgørelsen for »meget vigtig«: »Datatilsynet understreger, at du som ansat har ret til indsigt i de oplysninger, der vedrører dig selv. Det gælder altså også, hvis andre har sagt noget om dig, ligesom det gælder deres identitet, da det er relevant, hvem der udtaler sig om dig«, siger Kristina Dalgaard-Juul og fortsætter: »Afgørelsen gælder ikke kun i en afskedigelsessituation. Den gælder under hele ansættelsesforholdet – dog vil der altid være en konkret afvejning, som der også har været i nærværende sag fra Datatilsynet«. ■

Vi påtager aldr Vi Vios påtage påtage

www.fries www. www.

januar 2010

HVAD ER PERSONOPLYSNINGER? En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person og

bidrage til at identificere personen. Det gælder også, selv om personen kun kan identificeres,

hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger. ■

Konstruktivt samarbejde – og ikke hårdt mod hårdt – er vejen frem, når I på skolen skal forhandle jer frem til højere løn eller bedre vilkår, fortæller forhandlingsrådgiver Søren Viemose, der agerer mediator, når nogle af landets vigtigste forhandlinger går i hårdknude. FORHANDLINGSEKSPERT

Tillidsrepræsentanter har brug for bedre opbakning Mange har et forældet billede af tillidsrepræsentanten rolle, mener forhandlingsrådgiver Søren Viemose. Han opfordrer til et tæt og konstruktivt samarbejde med ledelsen.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

vad er en god tillidsrepræsentant? Spørger man danske medarbejdere, vil mange af dem basere deres svar på en forestilling, der hører til omkring 1960’erne. Det fortæller forhandlingsrådgiver Søren Viemose, der har deltaget i et europæisk forskningsprojekt om tillidsrepræsentanters vilkår.

SØREN VIEMOSE Fagligt Forhandlingsrådgiver og mediator. Udgivelser Forfatter til flere bøger om forhandling, blandt andet: ”Samarbejde og konstruktiv forhandling” fra 2019. Forskning Deltager i det europæiske forskningsprojekt NEIRE (New European Industrial RElations), som er støttet af EU kommissionen. Formålet med projektet er at forbedre dialogen mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter på europæiske arbejdspladser.

»Rigtig mange forventer stadig, at tillidsrepræsentanten først og fremmest er den, der går ind til ledelsen og banker i bordet«, siger Søren Viemose. Den helt store forskel fra 1960’erne og frem til i dag er, ifølge Søren Viemose, at tillidsrepræsentanterne er rykket langt tættere på ledelsen, og derfor er de med til at løse

udfordringer, som ikke kan håndteres på den gamle måde, hvor parterne kæmper sig frem til et resultat. »Udgangspunktet, med at ledelsen og medarbejderne har modsatrettede interesser, holder simpelthen ikke mere. De nye udfordringer er karakteriseret ved, at der er nogle interesser, som er sammenfaldende og

330 tillidsrepræsentanter fik et crash-kursus i konstruktiv forhandling

nogle, der er modsatrettede. Det er meget mere mangfoldigt, og én ting er helt sikker, problemerne forsvinder ikke, så på et tidspunkt må ledelsen træffe en beslutning, og det er her, tillidsrepræsentanten skal med«, siger Søren Viemose. Han opfordrer derfor danske medarbejdere til at bakke op om et tæt samarbejde mellem tillidsvalgte og ledelsen. Som rådgiver har Søren Viemose flere gange været involveret i forhandlinger om lærernes arbejdsvilkår, og han mener, at lærerjobbet stiller store krav til samarbejdet med ledelsen. »Lærerjobbet beror i ekstrem grad på lærernes egne valg og ikke på, at der er en leder, som bestemmer, hvordan de skal gøre. Det betyder, at hvis livet som lærer skal blive godt, og man skal lykkes med sine opgaver, så er der hele tiden behov for en god dialog mellem ledelse og lærere, ledelse og teams og mellem ledelse og tillidsvalgte«, siger han. Legitimitet er afgørende I forbindelse med forskningsprojektet Neire II var Søren Viemose med til at kortlægge, hvordan over 600 ledere og HR-chefer i 11 europæiske lande ser på samarbejdet med de tillidsvalgte. Især to ting gik igen. For det første ser lederne fremad, og de efterspørger derfor tillidsfolk, der fokuserer på løsninger frem for ting, der allerede er sket. For det andet ønsker lederne, at tillidsrepræsentanter kommer med legitimitet til at kunne træffe beslutninger på vegne af medarbejderne. »Lederne er glade for tillidsrepræsentan-

HAR DU EN IDÉ?

Jeg synes, der ligger et andet menneskesyn bag den konstruktive forhandling. ter kan opstå, men at vi ikke skal være bange for dem. Det er et menneskesyn, som anerkender, at vi er forskellige, men at vi forsøger at nå et sted hen, hvor vi begge opnår noget. I den klassiske forhandling ligger der et menneskesyn, hvor det er os og dem, og hvor vi har to forskellige syn på hinanden som forhandlingsparter. Det bliver let til, at det er mig overfor en genstand i form af en modstander, og det er i den grad konfliktoptrappende.

Søren Viemose underviste i november 2019 tillidsrepræsentanter fra Frie Skolers Lærerforening i konstruktiv forhandling. 330 tillidsrepræsentanter var samlet til efteruddannelse i forbindelse med foreningens repræsentantskabsmøde, og Søren Viemose var underviser på det fælles oplæg. 40 tillidsrepræsentanter deltog desuden på en workshop om konstruktiv forhandling. Du kan læse om to af workshop-deltagernes indtryk her på siderne.

RENE FREDERIKSEN, LÆRER OG TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ RINGE FRI- OG EFTERSKOLE Deltog på workshoppen ’Bliv en bedre forhandler’ på TR-Efteruddannelsen.

Hvad synes du om den konstruktive tilgang til forhandling ? Jeg synes, det er en mega spændende tankegang, som jeg også kan bruge mange andre steder, end når jeg agerer som tillidsrepræsentant. Det er også noget, jeg kan bruge som lærer f.eks. i forældresamarbejdet. Som tillidsrepræsentant giver det et nyt syn på tingene, som gør, at jeg kan se, hvorfor den ene forhandling gik godt, og hvorfor den anden gik mindre godt. Jeg tror, at en mere konstruktiv tilgang til forhandlinger kan bidrage til et bedre arbejdsmiljø og i sidste ende til bedre arbejdspladser. Hvad ser du som den første forskel mellem konstruktiv forhandling og en mere klassisk tilgang til forhandling? Jeg synes, der ligger et andet menneskesyn bag den konstruktive forhandling. Et syn, hvor vi møder hinanden som mennesker, og hvor vi er bevidste om, at konflik-

I den konstruktive forhandling lægges der meget vægt på hele forhandlingsprocessen. Kan du bruge den tilgang på din skole? Jeg tror, at når man i højere grad tænker processen med ind, så kommer man faktisk tættere på selve indholdet, end hvis man har et for snævert fokus på resultatet. Forhandlingen kommer til at handle om noget andet end du og jeg, og hvad vi kan komme frem til, mens vi sidder i en forhandlingssituation. Man forholder sig anderledes til de følelser, der altid vil opstå under en forhandling, når man har snakket processen igennem på forhånd. Den mistro, som kan opstå under en forhandling, kan man langt bedre håndtere i fredstid.

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har en god historie eller mener, der er noget bestemt, vi bør skrive om. Alle idéer, tanker, kampe, læserbreve og konkrete projekter – små som store – er velkomne, uanset om du selv ønsker at optræde i historien eller ej. Det samme er ris eller ros af bladet. Skriv til redaktionen@fsl.dk

Tror du, at dine kolleger er åbne for en mere konstruktiv tilgang til forhandlingerne? Det tror jeg, for jeg mener, at tilgangen bliver mere inddragende. Hvis man i højere grad er åben om processen overfor kollegerne, så ved de, hvornår de skal byde ind, og de kan se, at der er styr på den øvrige proces, og hvornår de evt. bliver inddraget igen. Jeg mener, at det kan bidrage til et fælles ejerskab til forhandlingerne, og lige præcis ejerskabet er sindssygt vigtigt på de frie skoler. Vi har fokus på åndsfrihed og fællesskab, og der er ofte et ønske om, at der er kort fra top til bund ude på de frie skoler. Derfor er det så vigtigt, at vi igennem forhandlingerne ikke er med til at skabe afstand mellem lærere og ledelse. ■

Mette Søndergård Redaktør på Frie Skoler (barsel)

Peter Krogh Andersen Vikarierende redaktør frem til november 2020

januar januar2010 2010

the Teachers' Union for Danish Independent Schools or about being an internatio nal teacher in Denmark. • 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • fsl.dk/english

The Teachers' Union for Danish Independent Schools Is Also for INTERNATIONAL TEACHERS

Why join the Teachers' Union for Danish Independent Schools? I believe that the Teachers' Union for Danish Independent Schools is the key for international teachers in Denmark. It is my experience that once international teachers understand the role of the unions in Denmark, they realize how big a difference it makes if you are a member. Often, when international teachers are offered jobs at Danish independent schools, they feel so happy about the opportunity that they forget to ask about their rights, or ask themselves if they know enough about their rights as an employee at a Danish independent school. ■

ÓSCAR MANERO CATALÁ Chairman of the international committee Origin Valencia in Spain School Sønderborg International School Position Teacher and working environment representative. Years in Denmark 8

DICTIONARY DK

Frie Skolers Lærerforening

The Teachers' Union for Danish Indepen dent Schools

fsl.dk/joinus

The Teachers' Union for Danish Independent Schools organises teachers employed by Danish private and independent schools which are alternatives to the municipal primary and lower secondary schools (the Danish Folkeskole). As a foreign teacher, you get the same membership benefits as your Danish colleagues. You also become part of a professional community of international teachers with whom you can meet and exchange experiences at courses and events both locally and on a national scale.

Meet the international committee As an international teacher, you are represented in the Teachers' Union for Danish Independent Schools by the international committee. The committee is elected at the international seminar. Meet the international committee at fsl.dk/english

Networking & Knowledge Sharing Each spring international teachers at independent schools from all over Denmark meet at the international seminar. The seminar was cancelled in the spring of 2020 due to corona, but here three of the attendees from 2019 give their impression:

EMILIE H. ZELANDER

ROS SCHOLES

ÓSCAR MANERO CATALÁ

Teacher at Aarhus Academy for Global Education

Teacher at Skipper Clement Skolen, Aalborg

Teacher at Sønderborg International School

»It was super nice again this year. Informative, interesting and nice. It is always great to meet other teachers in the same situation as yourself, because you very quickly get to live in your own little bubble. I have fantastic colleagues, but it is also really good to get input from others.«

»It was a really good experience. I have lived in Denmark for just over a year, and I have been focused on my own school and getting used to living in Denmark, so it was the right time to meet other teachers that are in the same position as me.«

»The seminar is a unique opportunity to network with other international teachers. We can learn a lot from each other, because we have a lot of the same challenges. This year, one of the other participants taught me how to fill in a PPR report quicker, better and in a more specific way, and that really makes my life easier.«

The next seminar will take place in the spring of 2021. As a member, you will receive an invitation to sign up for one of the free spots.

MIT

ÅR

vordan har dit første år på skolen været?

Det har været et rigtig godt år. Jeg stoppede som pædagog på skolen for ti år siden, fordi jeg ville undervise. Jeg kan virkelig godt lide det undervisningsmiljø, der er i børnehaveklassen, så jeg ville være børnehaveklasseleder. Jeg føler, at jeg er kommet hjem, og at jeg er kommet tilbage til kerneopgaven. I folkeskolen var der rigtig mange ting, man skulle gøre, som egentligt ikke havde ret meget at gøre med børnene. Nu handler det om undervisningen og at være sammen med eleverne. Vi er en lille skole med små klasser, og familierne har aktivt valgt os. Det giver et andet fællesskab, fordi vi er enige om, hvor vi skal hen.

Hvilket råd vil du give en nyansat på en fri skole? Jeg kendte præmisserne, men man kan blive overrasket, når man kommer fra folkeskolen. For omregningsfaktorerne er anderledes, og du kommer til at have mere undervisning. Man skal også sætte sig ind i overenskomsten og de lokale aftaler, der er på skolen. Og så skal man være opmærksom på, at det er bestyrelsen og forældrene, som er arbejdsgiveren. Det er en privat virksomhed, men jeg oplever egentligt, at jeg har mere frihed indenfor de rammer, som er stillet op, end da jeg var i folkeskolen.

Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening? Fordi man skal bare være medlem. Det er helt naturligt for mig at være organiseret i den rigtige fagforening. Det har jeg altid været, så det skulle jeg naturligvis også være, da jeg kom tilbage til den frie skoleverden. Det var ikke en gang en overvejelse.

Har du fået noget ud af dit medlemskab endnu? Ja, jeg deltog i børnehaveklasseledernes årsmøde i starten af marts. Det var rigtig godt, og en god måde at være en del af fællesskabet på. Og så har jeg brugt min tillidsrepræsentant ved flere lejligheder. ■ JLG · FOTO HENNING HJORTH

CHARLOTTE WULFF PEDERSEN

• Uddannet pædagog i 1994, har tidligere arbejdet som pædagog på Lyngby Private Skole og har de seneste ti år været børnehavek lasseleder på en folkeskole. • Ansat som børnehavek lasse leder på Lyngby Private Skole

OM ’ELEVATORTALER’. En elevatortale er en ”salgstale”, hvor du kommer med dit budskab på den tid, det tager at køre i elevator.

Formandens elevatortale

Værdien af vores forening

ender du det at se en sportskamp med dit yndlingshold og virkelig føle, at det er DIT hold? Det er den følelse, jeg håber, at du som medlem har, når du tænker på Frie Skolers Lærerforening. Din, min og dine kollegers forening. Jeg oplever, at vi i Frie Skolers Lærerforening er sådan et hold. I medgang og i modgang. Foreningen kan kun være den bedste udgave af sig selv, når vi er mange sammen, for det gør os stærke. Men samtidig må vi erkende, at selvom vi er mange sammen, så lykkes ikke alting for os. Sådan er det med selv de bedste hold – for der er også andre spillere på banen.

Sammen arbejder vi for at sikre gode og ordnede løn- og arbejdsforhold for børnehaveklasseledere og lærere på grundskoler, efterskoler og højskoler. Sammen kæmper vi for at bevare friheden til at lave frie skoler i Danmark, så vi også i fremtiden har muligheder for at lave alternative uddannelsestilbud. For at stå stærkest muligt i kampen har vi brug for at være mange sammen. Vi er allerede mere end 10.000, som står sammen om foreningens projekt. Men der er både brug for og plads til dig på holdet i Frie Skolers Lærerforening, så jeg håber, at det, som du har hørt om foreningen og måske læst i dette magasin, også kan få dig til at blive en del af vores forening. ■ UFFE ROSTRUP · FOTO HENNING HJORTH

BLIV MEDLEM OK-mærket Din garanti for, at vi kan hjælpe

Et lokalt fællesskab Inspiration, og netværk nær dig

Side 8

Side 26

DK’s venligste rådgivning Ifølge medlemmerne selv

Kurser Hold dig fagligt opdateret

Side 8

Side 18

Kontante fordele Spar penge med dit medlemskab

Indflydelse Kom med i et aktivt medlemsdemokrati

Side 14

Lærerlog Hold styr på arbejdstiden online

Overenskomst Vi forhandler og værner om dine vilkår

Side 16

Side 12

Meld dig ind på fsl.dk/blivmedlem. Eller send en sms med teksten FSL til 1919.

Frie Skolers Lærerforening

Det rigtig valg for dig, der er ansat som lærer eller børnehaveklasse leder på en fri grundskole, efterskole eller højskole.

Vi passer på dig og de frie skoler