/NyLaereruddannelse by Frie Skolers Lærerforening

Uddannelse og respekt hænger sammen Debatoplæg om læreruddannelse, Frie Skolers Lærerforening, 2008

n an

Frem ti (ikke) dens lære udda nnet r er på un i

d ud ng r re la læ livs En ke) (ik

versi

N læ ye st g i f en em er a (fi tio re ne )å r r af

læ

re re

ha r

tetet

Læ (ikk rer e) ud væ da re nn fo els rs en kn in ska gs l ba se r

Frie Skolers Lærerforening

Uddannelse og respekt hænger sammen

Debatoplæg om læreruddannelse, Frie Skolers Lærerforening, 2008

Indledning I Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse har vi det seneste års tid analyseret og diskuteret lærerfagets status og anseelse - det fremgik også med al tydelighed af repræsentantskabsmødet i 2007. Hovedbestyrelsens konklusion er klar: Det at være lærer er en vigtig funktion og et vigtigt arbejde i et videns-, kommunikations- og innovationssamfund som det danske. Af den grund - men også af hensyn til lærernes arbejdsglæde, arbejdsmiljø, arbejdsforhold og lønniveau - må vi arbejde for at få respekten for lærergerningen tilbage. På den baggrund formulerede hovedbestyrelsen op til repræsentantskabsmødet i 2007 en holdning til læreruddannelsen og dens placering i uddannelsessystemet. Det blev til resolutionsforslag R1 – som fik rigtig mange medlemmer på talerstolen med både rosende og kritiske bemærkninger. Hovedbestyrelsen valgte på baggrund af debatten at

trække resolutionsforslaget tilbage. Baggrunden var dels ønsket om at få en grundigere debat om emnet blandt alle medlemmer, og dels ønsket om at ende med en meget entydig opbakning bag foreningens holdning til spørgsmålet. Hovedbestyrelsen lovede, at man frem til repræsentantskabsmødet i 2008 ville iværksætte en medlemsdiskussion i kredsene om foreningens syn på fremtidens læreruddannelse. Denne folder er hovedbestyrelsens oplæg til en sådan medlemsdiskussion, og vi håber, at rigtig mange vil give deres holdning til kende enten direkte på møder, hvor emnet vil blive taget op, i medlemsbladene eller direkte til foreningen. Når vi fra hovedbestyrelsens side beder medlemmerne deltage i debatten om læreruddannelsens længde og placering, skyldes det, at vi finder, at holdningen til dette spørgsmål er et nyt og vægtigt element i foreningens uddannelsespolitik.

Professionshøjskoler – University College

Fakta

Hver region i Danmark har en professionshøjskole med tilnavnet University College. I Region Hovedstaden er der dog to professionshøjskoler, og i Region Syddanmark er der i en overgangsperiode frem til 2012 tre professionshøjskoler, herefter vil professionshøjskolerne i Sønderjylland fusionere til én, således at der i alt er to professionshøjskoler i Region Syddanmark. Professionshøjskolerne er dannet med det formål at skabe uddannelsesinstitutioner, der kan give et ligeværdigt uddannelsestilbud med universiteterne, imødekomme et foranderligt arbejdsmarkeds behov og skabe nye uddannelser foruden at udvikle de eksisterende uddannelser. I de seneste 15 år er det gået stærkt med ændringer af læreruddannelsesloven. Den seneste ændring trådte i kraft i 2007. Allerede ved de nye 1.-års-studerendes valg af kommende liniefag viste det sig, at en justering af loven var påkrævet for at kunne opfylde visioner og behov – og det sker samtidig med, at seminarierne nedlægges, og de studerende bliver en del af nogle større uddannelsesinstitutioner.

debat om læreruddannelse, Frie Skolers Lærerforening, 2008

FSL skal have en holdning til læreruddannelse Vi har ikke et uddannelseskriterium på de frie skoler, og nogle lærere i vores sektor har en alternativ uddannelse, der kvalificerer til at undervise. Er det ikke nok, at den enkelte skole selv bestemmer, efter hvilke kriterier den vil ansætte? Jo - det er fuldstændig rigtigt, og Frie Skolers Lærerforening vil derfor som noget helt fundamentalt arbejde for, at dette fortsat skal gælde, for det er netop her, frihedsbegrebet i skoleformen har sit udspring. Skolerne skal ansætte de lærere, de selv ønsker. Men det udelukker jo ikke, at Frie Skolers Lærerforening har en holdning til læreruddannelsen i almindelighed. For det er jo sådan, at langt hovedparten af vores nuværende og kommende lærere har en uddannelse som folkeskolelærer.

Lærerseminarierne eksisterer ikke længere Siden 1791 har læreruddannelsen befundet sig på et lærerseminarium. Antallet af lærerseminarier har skiftet fra tid til anden gennem årene – og nu er det slut. Fra 1. januar

FAG OG STATUS

Det er lærerne i den grønne bjælke AG OG STATUS

Alarmsignaler

Gennemsnit 5,67

2008 foregår en uddannelse til lærer i den danske grundskole fra en såkaldt professionshøjskole – en uddannelsesinstitution, som samler alle de mellemlange, videregående bachelor-udddannelser i ét – og sådanne institutioner er der nu otte af i Danmark. Samtidig med, at alt dette sker, og at hver region så at sige har én læreruddannelse, så opstår tankerne straks om en ny uddannelse – en forsøgslærer-uddannelse. Med udspring i et jysk CVU er skitseret en læreruddannelse, hvor en del af uddannelsen sker i samarbejde med universitetet. Uddannelsen bliver femårig, får udvidet den praksis-relaterede del, kommer på kandidat-niveau i ”linjefagene”, bliver forskningsbaseret i undervisningen i ”at undervise” og i ”at lede” en klasse/en afdeling/en institution samt får forskningstilknytning til praksisrelateringen via partnerskaber med skoler, som kan levere den rette og ønskede viden og indsigt til de studerende. Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse hilser den udvikling velkommen. Vi ønsker imidlertid at diskutere denne holdning med medlemmerne med henblik på at fremsætte et egentligt beslutningsforslag på dette års repræsentantskabsmøde. Vi agter fortsat at arbejde for at fremme tanken om et fagligt løft til uddannelsen til at kunne undervise – uden at gå på kompromis med friheden til, at skolerne kan ansætte lærere med andre kvalifikationer end en læreruddannelse fra en specifik uddannelsesinstitution.

Det er indlysende, at FSL – som organisation for lærere og ledere i de frie skoler – generelt har interessen rettet mod lærerprofessionernes status. Men de seneste år har lærergerningen ikke kun haft vores, men også den øvrige befolknings, mediernes og politikernes særlige bevågenhed.

23. plads på prestigetrappen Ugebrevet A4 og Analyse Danmark lavede i 2007 en kortlægning af de mest almindelige fags prestige i det danske samfund. Lærerne falder igennem på alle parametre: De scorer ikke højt på det økonomiske, de er ikke idoler i medierne eller en del af magteliten, og de ligger heller ikke højt på klogskabsparameteret som i gamle dage. Faktisk havner lærerne på en 23. plads blandt 26 mulige. Det er det, vi er oppe imod – det er det, der skal gøres noget ved, hvis vi skal

debat om læreruddannelse, Frie Skolers Lærerforening, 2008

have forbedret lærerstandens status. Man kan hævde, at undersøgelsen blot viser folkeskolelærernes ”ranking”, og at det ville se helt anderledes ud for lærerne på de frie skoler. Det kan der måske være noget om, men alle lærere er i samme båd, når det gælder folkeviddet og politikernes strategiske økonomitænkning - derfor skal FSL ikke sidde med hænderne i skødet.

Uddannelse med rekrutteringsproblemer En meget kraftig indikation på, at der er noget alvorligt galt med lærerprofessionens ry og omdømme, ser vi også af det faktum, at der gennem de seneste år har været en markant tilbagegang i antallet af studerende på landets seminarier. Læreruddannelsen er ikke attraktiv for de unge. Antallet af 20-24-årige har den seneste 10-års-periode været faldende, men faldet alene kan ikke forklare nedgangen i antallet af lærerstuderende. Man kan nemlig konstatere, at andre uddannelser har haft en fremgang i antallet af studerende over perioden. Vi konkluderer, at lærerstudiet har imageproblemer – lærergerningen er blevet mindre attraktiv.

Antallet af lærerstuderende er på 10 år fra 1997 til i år faldet med 30%. Alene faldet fra 2006 til 2007 har været på 17%. Situationen er nogenlunde den samme for pædagogstuderende, mens fx sygeplejerskeuddannelsen oplever stagnation.

Studerende med lave adgangskarakterer Et andet signal på, at lærerstandens status er truet, er, at de lærerstuderende optages på seminarierne med stadig lavere indgangsniveau (A/B) og lavere karaktergennemsnit fra de adgangsgivende uddannelsessteder. Desuden er der et stort fald i studerende med høje karakterer blandt de nye lærerstuderende. Meget tyder altså på, at fagligt dygtige studerende ikke vælger læreruddannelsen – man ønsker tilsyneladende ikke at bruge et højt eksamensgennemsnit på at blive lærer. Endnu et tegn på, at det går den forkerte vej. Det er disse forhold – rekrutteringsproblemerne og de lavere adgangskarakterer - der ligger til grund for, at hovedbestyrelsen ønsker at diskutere, om folkeskolelæreruddannelsen:

OPTAGELSESKARAKTERER optagelseskarakterer

0 - 7,5 1990 2004

Udvikling i karaktergennemsnit ved optagelse på folkeskolelæreruddannelsen

7,5 - 8,5

debat om læreruddannelse, Frie Skolers Lærerforening, 2008

8,5 - 13

• for fremtiden skal foregå i tilknytning til et universitet? • skal være femårig? • skal være forskningsbaseret? • skal have et omfang, så den afsluttes med kandidatniveau? Alle analyser viser, at anseelse, status og løn nøje følger den bagvedliggende uddannelse, og at et højt uddannelsesniveau normalt styrker ansøgerfeltet til et studie både kvalitativt og kvantitativt. Ved at hæve uddannelsesniveauet for lærere til at være femårig og på kandidatniveau er det hovedbestyrelsens overbevisning, at man på sigt kan hæve lærernes position i samfundet. Med en universitær tilknytning og et forskningsbaseret studie kan der efter vores opfattelse bedre sikres en udviklende læreruddannelse med specialiseringsmuligheder for den enkelte studerende både under og efter uddannelsen.

Studerende falder fra Et yderligere problem for læreruddannelsen – som og-

så er tydelig i statistikkerne – er, at antallet af de studerende, der gennemfører uddannelsen, er faldet markant de seneste 10-15 år. Fra at være næsten 85% af de studerende, der i sidste ende kom til at stå med en læreruddannelse, er gennemførelsesprocenten nu nede på under 65. Meget tyder på, at det, der er med til at skræmme de studerende væk fra seminarierne, er den stramme økonomistyring, seminarierne er underlagt. Det betyder bl.a., at der konstant er tvivl om oprettelse af liniefag; man har lange perioder, hvor de studerende er overladt til sig selv i undervisningen – har selvstudier og såkaldte lærerfri perioder. Sammenholdt med det lave antal studerende, der nu optages på lærerstudiet, betyder den lave gennemførelsesprocent, at vi i sidste ende står med langt færre færdiguddannede lærere, end grundskolen efterspørger. For stadig at have en læreruddannelse, der både lægger vægt på de praktiske færdigheder i faget og en specialist-viden på enkeltområder, foreslår vi en læreruddannelse med større praksistilknytning og med muligheder for specialisering i både aldersgrupper og faglighed. Dette velvidende, at det vil betyde en reduktion i an-

ANTAL STUDERENDE

antal studerende

Gennemførelsesprocenten på læreruddannelsen

debat om læreruddannelse, Frie Skolers Lærerforening, 2008

tallet af uddannelsessteder, der udbyder læreruddannelsen, når alle liniefag skal tilgodeses: De overskrifter, der derfor skal diskuteres, er: • Omfanget af praksistilknytning. • Formelt partnerskab mellem et læreruddannel sessted/professionshøjskole/universitet og en praktikskole. • Behovet for pædagogiske specialer fx rettet mod forskellige aldersgrupper. • Behovet for, at der etableres en læreruddannel se, som sikrer, at de studerende tilbydes liniefag i alle folkeskolens fag, og hvad dette vil betyde for antallet af uddannelsessteder, der tilbyder læreruddannelsen. • Den fremtidige læreruddannelse skal tilbydes på et niveau, der sikrer lærerfaget højere status, så det bliver attraktivt at studere til lærer - samt at fagets aflønning afspejler denne forhøjede status.

Synspunkter i debatten ”Seminarieuddannelsen har altid været noget særligt!”. ”På universiteterne uddanner man specialister. Folk, der ved rigtig meget inden for et særligt område. På seminarierne uddanner man generalister. Folk, der ved noget om mange ting. Og det er det, der er brug for i skolen”. Det er nogle af de synspunkter, vi møder i debatten om læreruddannelsens placering. Og det er gode synspunkter for de skoler, hvor eleverne henter al deres information og viden. Men billedet har ændret sig. Eleven får informationer og viden mange steder fra og i en hastig strøm. Skolen bliver derfor i højere grad et sted, hvor læreren professionelt skal håndtere informationer, viden og indsigt for derved at give eleverne kompetence til at handle. Mange af elevernes forældre har en højere uddannelse end læreren, og de kommer også med kvalificerede input og stiller kompetente krav på deres særlige fagområder. Alt sammen er det med til at stille nye krav til lærernes kompetencer på et andet plan end generalistens.

Samme løn uanset uddannelse Hvad sker der med lønnen, hvis de nye lærere bliver universitetsuddannede? Skal de så have højere løn end deres seminarieuddannede kolleger?

debat om læreruddannelse, Frie Skolers Lærerforening, 2008

Vi har en overenskomst på vores område, og alle, der arbejder inden for denne overenskomst, skal have de samme betingelser – lønmæssigt og ansættelsesmæssigt i øvrigt – uanset deres uddannelsesmæssige baggrund. Sådan er det nu, og sådan skal det også være fremover. Vi har efterhånden set den ene seminarieuddannelse blive efterfulgt af den næste, men lærerne har altid været løn- og ansættelsesmæssigt ligeberettigede, uanset uddannelse. Nu, hvor læreruddannelsen er lagt ud på otte professionshøjskoler, vil det selvfølgelig også være sådan, at de lærere, der får deres uddannelser her, får de samme vilkår, som de tidligere seminarieuddannede har. Hverken ringere eller bedre. Og sådan skal det naturligvis også være, hvis læreruddannelserne tilknyttes universiteterne.

EU giver fingerpeg om udvikling Hvordan ser det ud i udlandet, hvor vi ofte henter inspiration fra? Centralt i EU arbejder man med et program for forbedring af læreruddannelsens kvalitet. Kommissionen skriver den 03.08.07 i en redegørelse til Rådet og Europaparlamentet bl.a.: ”Det fremgår af forskningen, at elevernes resultater hænger markant og positivt sammen med lærerkvaliteten, og at sidstnævnte er den vigtigste skolerelaterede faktor, som påvirker elevernes resultater. (Virkningerne heraf er langt større end virkningerne af skolens organisation, ledelse eller finansielle vilkår)”. Eller med andre ord: Lærerkvaliteten er altafgørende for undervisningens kvalitet. Meget vigtigere end klassestørrelser, antallet af undervisningstimer eller af undervisningslokalernes indretning. Senere i rapporten beskriver Kommissionen en fremtidsvision, og heri står bl.a. om lærerfaget: ”Det er et højtkvalificeret erhverv: alle undervisere har en eksamen fra en højere læreanstalt.…. Enhver underviser har en omfattende faglig viden, et godt kendskab til pædagogik, de nødvendige kvalifikationer og kompetencer til at vejlede og støtte de lærende samt forståelse for uddannelsens sociale og kulturelle betydning”. Kommissionen anbefaler endvidere, at undervisning bliver et forskningsområde i sig selv, og at læreruddannelsesinstitutioner tilrettelægger deres arbejde i samarbejde og i partnerskab med skoler, det lokale arbejdsmarked, kursusarrangører for efter- og videreuddannelse samt andre aktører. Det vil betyde, at praktik skal være et centralt punkt i læreruddannelsen.

I 12 af EU-landene har man en læreruddannelse på mindst fem år på universitetsniveau, og Kommissionen anbefaler, at de øvrige lande går over til at føre en lignende politik.

Lærere skal have kandidatgrad Hvorfor en universitetsuddannelse? For at kvalificere undervisningen skal lærerne være højt kvalificerede i netop undervisning. Undervisning skal være et universitetsfag i sig selv, og lærerne, der udgår fra dette studium, skal have en kandidatgrad i undervisning. Lærere skal være højt uddannede specialister i undervisning, så skolen i højere grad bliver et sted, hvor man professionelt håndterer informationer, viden og indsigt og dermed giver eleverne kompetence til at handle.

Afslutning Lærernes image- og statusproblem er ikke bare løst ved at ændre på uddannelsens længde og placering. FSL’s hovedbestyrelse tror imidlertid, at en ændring af folkeskolelæreruddannelsen er en nødvendighed for at imødegå de problemer, uddannelsen står overfor i øjeblikket, og som kan resultere i stor mangel på velkvalificerede lærere inden for meget kort tid. Hovedbestyrelsens fokus på læreruddannelsen – og idéen om en grundig debat og indstilling om emnet – ændrer ikke på, at det fortsat er vores opfattelse, at der ikke skal være et uddannelseskrav for undervisere i de frie skoler, men udspringer af at de fleste lærere på frie skoler har en folkeskolelæreruddannelse. Det skal suverænt være op til den enkelte frie skoles bestyrelse at ansætte de lærerkræfter, man finder egnet til jobbene. Det er også fortsat hovedbestyrelsens holdning, at der skal være plads til alternativer til folkeskolelæreruddannelsen – fx på Den frie Lærerskole i Ollerup og på Husholdnings- og håndarbejdsseminarierne. Hovedbestyrelsen håber, at problemstillinger og forslag i denne folder vil bidrage til diskussionen i foreningen om læreruddannelsens indhold og placering. Det er vigtigt for Frie Skolers Lærerforening, at hovedbestyrelsen får tydelige tilkendegivelser og signaler fra medlemmerne, så foreningen kan agere med et klart mandat.

Bland dig og skriv din mening til bladene på: redaktionen@frieskoler.com eller redaktionen@efterskolebladet.dk Du kan også sende den til Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelse på: uddannelse@fslnet.dk

debat om læreruddannelse, Frie Skolers Lærerforening, 2008

Læreruddannelsen handler om dit fag, din skole, din hverdag

Frie Skolers Lærerforening