10 GODE RÅD TIL GRØN OMSTILLING

10

GODE RÅD TIL GRØN OMSTILLING

AF KELD BALMER HANSEN, PROVST I BOGENSE PROVSTI

I Bogense Provsti har provstiudvalget og menighedsrådene i flere år arbejdet målrettet på at fremme biodiversiteten, og man har sat sig klare mål for nedbringelse af kirkernes CO2 udledning. I det arbejde har man beskæftiget sig med kirkernes jorde, opvarmning, affald, indkøb og transport. Provst Keld Balmer Hansen giver her 10 gode råd til, hvordan man som menighedsråd får sat gang i den grønne omstilling.

1Hvis du indeni hører en stemme, der fortæller dig, at du hverken gider eller orker eller har lyst til at gøre noget for den grønne omstilling i din kirke, så begynd med stille og roligt at give den stemme modstand. Præparer dit indre jeg og væn dig til at se det positive i, at den grønne omstilling er en spændende vej at gå.

2Lad den grønne omstilling begynde med glæden over naturens skønhed og mangfoldighed. Klimakrisen og biodiversitetskrisen findes, men det må være sommerfuglenes skønhed, fuglesangen og den danske bøgeskov, der for alvor kan inspirere os til at gå i gang med den grønne omstilling.

3Den grønne omstilling er bedst, når vi arbejder med den i fællesskab. Find derfor sammen med andre i dit menighedsråd og tal med hinanden om, hvordan I i fællesskab kan gøre jeres kirke lidt grønnere. I vil temmelig sikkert finde ud af, at I hver især har ideer, som I straks kan gå i gang med, og som I snart kan se resultaterne af. Det kan også være en god ide at tage på inspirationstur til andre kirker. 4Hent inspiration i Grøn Kirkes 48 punkts liste over handlemuligheder og inddrag jeres ansatte i arbejdet med den grønne omstilling. Inviter dem til at tænke med. Kirkegårdsgraveren og den person, der betjener kirkens varmeanlæg, har som regel en nøglerolle i forhold til den grønne omstilling, og det er de færreste, der bryder sig om, at beslutninger tages hen over hovedet på dem. De fleste vil gerne inddrages.

5Overvej om jeres kirkejord skal lægges om til økologisk drift eller om den skal plantes til med skov. Især det sidste kommer til at tælle meget positivt i forhold til folkekirkens mål om at nedbringe kirkernes CO2-udledning med 70% inden 2030, og skoven kan måske blive til stor glæde for lokalsamfundet. En sådan omlægning kræver dog provstiudvalgets godkendelse. Diskuter også hvordan jeres kirkegård bedst kan understøtte natur og biodiversitet og læg planer for udvikling af kirkegården. Der er mange ting, man kan gøre, så hent fx inspiration i Grøn Kirkes 50 punkts liste for kirkegårde.

6Se på jeres bygningers energiforbrug og få evt. foretaget en energigennemgang af jeres kirke og præstegård. Med de nuværende energipriser kan der være mange penge at spare ved fx øget isolering af præstegården eller ved at udfase olie- og gasfyr til fordel for fx jordvarme. Hvis I overvejer et nyt varmeanlæg i kirken, så begynd med at indhente råd og vejledning hos varme-, energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen.

7Jeres affaldshåndtering betyder også noget. Arbejd for at jeres affald i højere grad kildesorteres og genanvendes.

8Indkøb skal også helst være så miljørigtigt som muligt. Det samme gælder for vare- og persontransporten. I mit menighedsråd gav vi vores graver en elcykel, så han kan cykle mellem de tre kirkegårde, som han har ansvaret for.

9Skriv i kirkebladet og på jeres hjemmeside og inviter medierne til at fortælle om alle jeres grønne tiltag, sådan at mennesker i sognet og i det øvrige samfund kan blive inspireret af jeres arbejde.

10Tro ikke, at den grønne omstilling nogensinde hører op. I vil opdage, at der bliver ved med at dukke nye ideer op. Men det gør ikke spor, for det er spændende at arbejde med den grønne omstilling, og det tjener et godt formål.

Provsterne i Fyens Stift

DERFOR SKAL FOLKEKIRKEN DELTAGE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Det kunne slet ikke falde mig ind, at folkekirken ikke skulle deltage. Vore huse og arealer er nogle, vi bruger i fællesskab og passer godt på for de kommende generationer.

LONE WELLNER JENSEN, KERTEMINDE-NYBORG PROVSTI

Vi har et ansvar for den skabte verden, for at være ansvarlige for jorden og dens ve og vel.

HANS HENRIK MERRILD, LANGELAND-ÆRØ PROVSTI

Vi mennesker har på forunderlig vis fået magt til at herske over jorden; ikke som griske tyranner, der tror, at de er højt hævet over jorden og tror, at de kan misbruge den, som de vil, men som hensynsfulde herskere, der langt om længe har indset, at vi alle er en del af et vidunderligt skaberværk.

PETER LIND, MIDDELFART PROVSTI

Folkekirken er en del af samfundet. Den grønne omstilling er sat på samfundets dagsorden. Derfor – og kun derfor – skal folkekirken deltage i den grønne omstilling. Lad os ædrueligt holde op med at gøre det til en særlig kristelig opgave.

PAW KINGO ANDERSEN, HJALLESE PROVSTI

I forbindelse med regeringens plan om en grøn samfundsomstilling må folkekirken naturligvis bære med og bære de samme byrder og udfordringer som resten af samfundet.

ULRIKA REGINA LJUNG, ODENSE SANKT KNUDS PROVSTI