![](https://assets.isu.pub/document-structure/220921123922-3c0b7c61c3fc922ba629ac122e915615/v1/3a5823be14938970d1b6d4c1df334c1a.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
4 minute read
DE UNGE SKAL SELV PÅ BANEN
Tekster og bønner kommer helt tæt på, når de unge selv synger og læser dem
AF POVL CHRISTIAN BALSLEV, ORGANIST VED VOR FRUE KIRKE I SVENDBORG SAMT KOMPONIST OG KORLEDER
Advertisement
Sangen forener, idet den fortoner mislyd og tvivl på sin strålende gang”. Sådan står der i Bjørnstjerne Bjørnsons fine tekst fra ”Sangen har lysning”, skrevet i 1872, og teksten giver stadig mening og betydning, selvom den er skrevet for præcis 150 år siden i år.
For mange unge mennesker i dag betyder sangen og særligt korsangen noget helt særligt, og den har betydning for dem midt i alle de valg, de skal tage, og al den tvivl, de oplever. Korsang er fællesskab og samtidig også en måde at udtrykke sig på, når tekster tilsat toner bliver sunget i samklang med andre. Nogle gange er det tekster, der beskriver noget af det, som man ikke selv kan sætte ord på – det kan være både nemmere og bedre at synge end at tale.
Koret ”SNUK” blev skabt med inspiration i musikefterskolen i Ollerups koncept med en rytmisk og en klassisk dirigent og et repertoire, der blander stil og genrer, men med fokus på gode melodier og på sange med tekster, der har indhold og betydning.
DRENGENE ER MED En stor del af dem, der søger optagelse i koret, kommer fra et efterskoleophold. På musikefterskolen i Ollerup synger alle eleverne i fælleskor, og her oplever skolen, at mange af drengene fra starten af året er usikre og måske endda rynker på næsen ad det at synge i kor. Men stort set alle ender med at være vildt begejstrede for det, og de står med tårevædede øjne til den sidste koncert i skoleåret. Mange af drengene har således fået appetit på korsangen, ja, de har ligefrem fundet ud af, at de ikke kan undvære den. Her er ”SNUK” en af mulighederne for at videreføre lysten til sang. Blandede ungdomskor er der ellers desværre ikke så mange af. I Svendborg er vi dog så privilegerede, at der udover SNUK er mulighed for at synge i Sct. Nicolai Cantori, som også er for unge sangere – både piger og drenge. Flere unge i Svendborg synger i begge kor.
SNUK (Svendborg Nye Ungdoms Kor) blev startet for 10 år siden af korets dirigenter, organist Ulrich Klostergaard og organist Povl Chr. Balslev. Koret består af ca. 40 piger og drenge i alderen 16-25 år. Koret synger både rytmiske og klassiske korsatser, og øver hver tirsdag aften
MUSIKGUDSTJENESTER ”SNUK” har gennem årene sunget til mange forskellige typer af arrangementer og afholder hvert år en nytårskoncert i Guldsalen i Borgerforeningen i Svendborg, ligesom sæsonen afsluttes i koncertsalen på efterskolen i Ollerup. De sidste år har koret i samarbejde med sognepræst Gitte Meyer Jørgensen to-tre gange om året medvirket ved særlige musikgudstjenester i Vor Frue kirke i Svendborg.
Hver gudstjeneste har haft et ord, der har sat temaet for tjenesten. Det har været vidt forskellige ord som f.eks. ”støj”, ”sprækker”, ”tvivl” – alle ord, som ved hjælp af korsangene, de tekster, der bliver læst, bønner og de fællessalmer, der synges, bliver bragt tæt ind på de unges eget liv. Ved flere af disse gudstjenester har vi ladet de unge mennesker læse både tekster og bønner, så det på den vis kommer helt tæt på.
I folkekirken er vi til tider meget fokuserede på at få de unge til at komme til kirkens arrangementer, og vi undres over, at det, vi mener burde tale til netop dem, slet ikke rammer. Vi rammer ofte skævt, fordi de unge er et helt andet sted og faktisk spænder bredere, end vi går og tror. Med musikgudstjenesterne med ”SNUK” har vi oplevet, at de unges egen involvering har haft betydning for sangerne i SNUK, og formen har også fået andre unge til at møde op til gudstjenesterne. Vi skal med andre ord have de unge selv på banen.
Jeg startede med at prise sangen ved hjælp af Bjørnsons digt, og jeg vil slutte, som jeg begyndte, med et par linjer fra sangen. De beskriver, hvad sangen ydermere kan: ”Sangen har varme, og derfor den bryder stivhed og frost, så det tør i dit sind”. n
Provsterne i Fyens Stift
DET SKAL DER FOKUS PÅ I FREMTIDENS DIAKONI
Folkekirken skal have fokus på samvirke med andre institutioner, så kirken bliver medspiller i det omgivende samfund
INGE DALSGAARD JENSEN, MIDTFYN PROVSTI
Vi skal have rummelige fællesskaber, så ingen behøver at opleve ensomhed.
HANS HENRIK MERRILD, LANGELAND-ÆRØ PROVSTI
Diakoni handler om kærlighed til næsten. Det bør vi udøve over for alle. En overset gruppe, der har det svært, er de unge. Ensomhedsproblemer, utilstrækkelighedsfølelse, præstationsangst mv.
ULRIKA REGINA LJUNG, ODENSE SANKT KNUDS PROVSTI
I folkekirken gives mange steder rum for voksne mennesker i sorg. Børn i sorg har ofte ikke noget sted at gå hen, og det er en oplagt opgave for folkekirken også at stå til rådighed for børn i sorg.
KELD BALMER HANSEN, BOGENSE PROVSTI
Kirken skal yde sit for at imødegå den demografiske opsplitning i samfundet i forskellige sociale lag for fortsat at være hele folkets kirke og ikke blot bedsteborgerskabets.
OLE HYLDEGAARD HANSEN, ASSENS PROVSTI