FOLKEKIRKEN PÅ LANGELANDSFESTIVAL

Mange gode samtaler med børn, unge og forældre i folkekirkens telt

AF LISA PIHL JENSEN, KOORDINATOR FOR FOLKEKIRKEN PÅ LANGELANDSFESTIVALEN 2022, KORDEGN OG KIRKETJENER I RUDKØBING OG SIMMERBØLLE PASTORAT SAMT MENIGHEDSRÅDSFORMAND I HUMBLE OG LINDELSE SOGNE

Lisa Pihl Jensen, koordinator for folkekirken på Langelandsfestivalen Folkekirken var igen på Langelandsfestival efter to års coronapause. Det var nogle forrygende dage med andagt hver dag, aktiviteter for børn og fællessang i folkekirkens telt. Herudover kunne folk bare falde ind for at få en snak, og det var der mange, der benyttede sig af. Efter min mening skal folkekirken være til stede på festivalen, fordi vi er en FOLKEkirke. I kirken kommer folket til os, men når vi er til stede på en festival, er det os, der kommer til folket. Det er vigtigt, at vi viser os andre steder, så vi ikke kun er i vores ”lukkede” rum, vores kirker.

UNGE HAVDE BRUG FOR EN SNAK Rigtig mange unge – jeg tænker, de har været mellem 16 og 21 år, gjorde brug af os til samtaler. Det var især vigtigt i år, fordi der var en gruppe nyreligiøse til stede på festivalen, som greb fat i de unge og ville velsigne og helbrede dem. De nyreligiøse sagde blandt andet, at to personer af samme køn ikke måtte gifte sig. Det var virkeligt grænseoverskridende for mange af de unge, og jeg er enormt glad for, at de så opsøgte os i kirketeltet og spurgte vores præster om deres holdning. Det kom der mange gode samtaler ud af. Vi oplevede også, at de unge kom tilbage til fællessang og havde ønsker til, hvad vi skulle synge. Fællessang efter › › ›

højskolesangbogen var til tider ganske populært, og det var et hit, at vi altid fortalte lidt om den sang, vi skulle synge, så vi alle blev klogere.

MALE PÅ STEN Børnene kom ind i kirketeltet, når de havde brug for en pause, og det helt store hit i år var at male på sten. Bagefter skulle stenene jo have lak, som skulle tørre, så børnene kom tilbage til os efter deres sten dagen efter. De fleste gange kom børnene sammen med deres forældre, og når de så var kommet godt i gang med det, de ville lave, sivede forældre lige over til en præst og fik en snak, mens børnene var beskæftigede. Det betød, at vi også havde stor kontakt til familier med børn.

PRÆSTEKJOLEN VIRKER Vi kunne konstatere, at når præsterne havde præstekjole på, var deres tiltrækningskraft stor. Man kunne måske tro noget andet, men deltagerne på festivalen opsøgte gerne vores præster for at spørge om noget eller bare tale med dem. Der har været så mange gode og fine oplevelser. Det var også en fantastisk oplevelse at se, hvordan alle de frivillige gik til opgaven hver eneste dag i kirketeltet.

Når præsterne havde præstekjole på, blev de opsøgt af festivalgæsterne med spørgsmål eller ønske om en samtale. Her er det sognepræst Birthe Vogn Henriksen fra Marslev-Birkende

SLIDDET VÆRD Det var selvfølgelig en stor opgave at koordinere folkekirkens deltagelse på festivalen, men det har været det hele værd. Alle mødte til deres vagter og gik til opgaven med stor entusiasme. Det var fantastisk at opleve, hvordan præsterne tog opgaven på sig, og hjælperne løste deres opgaver. Jeg kan jo godt planlægge tingene, men jeg ville ikke kunne have fået kirketeltet til at fungere uden alle de dejlige mennesker, der havde meldt sig til at få opgaven løst.

Og så har vi jo også lært hinanden at kende, og det er ikke at kimse ad, for vi har alle fået udvidet vores netværk inden for folkekirken. Det var en forrygende uge på Langelandsfestivalen, og vi gør det gerne igen næste år! n

Seks præster, to kirkesangere, tre organister og syv frivillige stod sammen med Lisa Pihl Jensen for aktiviteterne i folkekirkens telt på Langelandsfestivalen

For børnene var det store hit i år at male på sten. Her er det 10-årige Marie Lyder, der udfolder sine kreative evner