5 minute read

ET BESKYTTET RUM I EN SÅRBAR TID

En hyggelig og kreativ aktivitet i mødregruppen. Mødrene tager aftryk af børnenes fødder

I mødregruppen ”Mamma Mia” mødes nybagte mødre fra mange lande for at støtte hinanden

Advertisement

AF DANIELA JENSEN, KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER I FOLKEKIRKENS TVÆRKULTURELLE SAMARBEJDE

Daniela Jensen, kirke- og kulturmedarbejder i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde og ansvarlig for den internationale mødregruppe Ja, det er hårdt i starten, men det bliver bedre med årene. Tro mig.” Det er en sætning, der ofte falder i den internationale mødregruppe ”Mamma Mia” i Odense. Kvinderne og deres babyer mødes en gang om ugen for at tale om det, der fylder i deres hverdag – også de tunge ting. Og netop det at man kæmper med mange udfordringer i den første periode som tilflytter i Danmark, kendetegner mange af samtalerne.

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTS) i Odense har oprettet mødregruppen, og ligesom ved alle andre FTS-aktiviteter er der folk fra hele verden, der mødes om det, der binder dem sammen. For mødrene i ”Mamma Mia” er det den situation at være nybagt mor i et fremmed land.

BARSEL MED UTRYGHED OG ENSOMHED At blive mor er en omvæltning i sig selv. Befinder man sig i et fremmed land, hvor der er andre traditioner og normer omkring børn og moderskab, og hvor man ikke har en hjælpende hånd fra sin egen familie, bliver barslen tit en periode med utryghed, ensomhed og store spørgsmål omkring familiens fremtid. Hvordan holder jeg balancen med at falde til i Danmark, samtidig med at jeg bevarer noget af min egen baggrund som en del af et binationalt familieliv? Hvordan finder jeg mig til rette i det danske sundhedssystem, som fylder så meget i denne livsperiode? Hvordan kommer jeg i gang med et eget arbejdsliv? Hvad vil jeg egentlig prioritere i mit liv?

Der er mange store spørgsmål for de internationale mødre, som tit står i en situation med flere omvæltninger end den at blive mor. Der er mange forskellige grunde til at kvinder fra Japan, Portugal, USA eller Libanon kommer til Odense. Tit har partneren fået et job i Danmark, eller partneren › › ›

”Gennem mødregruppen har jeg fået venner, og jeg har fået mit eget netværk i Danmark. Da jeg kom til Fyn, kendte jeg kun min mands familie og venner,” fortæller Margaux Vanhoutte fra Frankrig (i sort bluse i midten af billedet). Hun er gift med en dansk mand og var var med i mødregruppen både mens hun var gravid og efter lille Freya er kommet til verden Oksana Deineka fra Ukraine deltager i mødregruppen med sin søn Konstantin. I gruppen kan hun tage en pause fra spekulationerne om, hvad der sker i hendes hjemland. ”Hvis jeg kommer og er i dårligt humør, så bliver det bedre, mens jeg er her. Her kan man være glad,” siger hun

er dansker, og det giver mest mening at bosætte sig i Danmark. Nogle er kommet for at studere eller arbejde, og så blev det til mere end forventet. Ofte er det usikkert, hvor længe familien kan og vil bo i Danmark.

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejdes internationale mødregruppe giver kvinderne et beskyttet rum i denne sårbare tid. En rasteplads i et omskifteligt internationalt liv. I ”Mamma Mia” er der tid og plads til alt det, der fylder i mødrenes liv – om det handler om hjemve og ensomhed, eller om hvordan man håndterer familiens forskellige sprog i børneopdragelsen.

GODE RÅD OG PRAKTISK HJÆLP I gruppen bliver der mest talt engelsk, som kvinderne tit kan udtrykke sig bedst på. ”Mamma Mia” bliver afholdt i to forløb om året med ti møder til hvert forløb, men mødrene er gode til at opretholde kontakten, og der opstår mangeårige venskaber. Gruppen får regelmæssigt besøg af gæster, der formidler nyttig og konkret viden om f.eks. dagpleje. Ellers bliver der sunget danske og internationale børnesange eller lavet noget kreativt, som f.eks. billeder af babyernes fodaftryk. Og så er der en tradition for at besøge Den Fynske Landsby i Odense – en afslappet måde at se og høre lidt om dansk kultur og historie.

Men det afgørende i gruppen er den indbyrdes udveksling, den gode kontakt, og at man lytter til hinanden. Mødrene støtter hinanden med forståelse, gode råd og praktisk hjælp, og så handler det i høj grad også om at opleve et fællesskab. Der bliver grinet meget, og den fortrolige stemning føles varm og indbydende. n

SÅDAN ARBEJDER FTS

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde har som formål at fremme en folkelig og kirkelig integration af flygtninge og indvandrere.

Man mødes i ”Mamma Mia”, i den tværkulturelle kvindegruppe, i sprogcaféen, ved højskoledage, udflugter, gudstjenester og meget mere. Man mødes i et fællesskab, og samtidig er det vores håb, at dette fællesskab, dette åndehul, kan give mod til livet, så vores menighed og brugere kan fortsætte deres liv i Danmark i nye møder, også med andre mennesker.

At tilbyde et åndehul og et fællesskab for mennesker i udfordrende livssituationer er en basal folkekirkelig opgave. Siden 1999 har FTS arbejdet for folkelig og kirkelig integration på tværs af etniske og religiøse forskelle. I de fælles folkelige aktiviteter i Folkekirkens Hus er der plads og rum til religiøs, kulturel og etnisk mangfoldighed. I mødet ansigt til ansigt uden skjulte dagsordener kan man komme som den, man er, og man kan gå igen, som den, man er. Men vi er overbeviste om, at der sker en gensidig forandring gennem mødet. Vi forsøger således gennem vores folkelige og kirkelige aktiviteter at have fokus på at give rum for diversitet og respekt for det enkelte menneske og dets baggrund og historie.

Det er 24 medlemssogne i Odense, der har taget initiativ til oprettelsen af FTS. I vores arbejde er der et håb om, at vi med gudstjenesterne og samværet efter gudstjenesten, børnekirken og de øvrige folkelige og kirkelige aktiviteter i løbet af året kan være med til at formidle en tradition for mennesker med vidt forskellig konfessionel, etnisk og kulturel baggrund. Det er ikke vores ønske, at menigheden og brugerne skal integreres for bestandigt i FTS. Forhåbentlig kan vi være en form for overgangs-menighed og et overgangs-fællesskab og pege hen på de lokale sogne og deres aktiviteter. Det er en stor glæde, når vi oplever, at et barn fra vores internationale menighed bliver konfirmeret i den lokale sognekirke, eller at et forældrepar beslutter, at nu skal deres barn døbes der, hvor de bor og ikke hos os.

Som et folkekirkeligt tilbud med diakoni og fællesskab som overskrift kan vi være med til at byde velkommen til nye mennesker i Odense og give dem et rum og en plads i deres liv.

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde findes i Odense og i Svendborg

This article is from: