4 minute read

KIRKEBLAD MED MADOPSKRIFTER OG BEDETIDER

Landets ca. 4000 indsatte i fængsler og arresthuse har fået deres eget kirkeblad

AF MARIANNE HYRLOV, FYENS STIFT

Advertisement

Med kirkebladet ”Åndehullet” forsøger vi at lave et blad, der kan inspirere de indsatte til at få mening og indhold i deres afsoning, siger fængselspræst Povl Götke Et kirkeblad, hvor man kan finde muslimske bedetider, madopskrifter og gode råd til motion, er ikke hverdagskost i den danske folkekirke. Men sådan et kirkeblad har nu set dagens lys. Bladet ”Åndehullet” uddeles til de indsatte i danske fængsler og arresthuse. Initiativtageren til kirkebladet er Povl Götke, som indtil for nyligt var fængselspræst på Søbysøgård og i Ringe. ”Ideen er ikke, at vi præster laver et blad for de indsatte. Vi hjælper derimod de indsatte med at lave et blad for hinanden. Mange indsatte skriver for eksempel digte, som andre kan finde inspiration i at læse,” fortæller han.

MOTION NÅR CELLEN ER LÅST I det første nummer af ”Åndehullet” giver Rached, som er indsat på Søbysøgård, gode råd til, hvordan man kan motionere i cellen efter at dørene er låst om aftenen. Rached har selv en imponerende muskelstyrke, og har været dygtig til kampsport. Nu giver han andre indsatte gode råd til at spise ordentligt, holde op med at ryge og dyrke motion.

I et fængsel har man virkelig god tid til at lave mad, og derfor mener ”Åndehullets” redaktion, at det er oplagt at

Ideen med ”Åndehullet” er, at de indsatte skal lave et blad for hinanden – blandt andet med motionsråd

fokusere på madlavning i bladet. Daniel, der ligesom Rached er indsat på Søbysøgård, deler i kirkebladet en opskrift på sunde boller og på wraps med hjemmelavet mayonnaise.

En tidligere indsat, som ønsker at være anonym, har skrevet en artikel om, hvordan han fik et lyspunkt i sin triste hverdag i arresten, da arresthuspræsten bad om hans hjælp. Præsten havde set, at den indsatte var kreativ med farver, og hun bad ham derfor om at skrive og farvelægge alle konfirmationsordene til sine konfirmander. Præsten sørgede for gode farveblyanter til den indsatte, og han fik noget meningsfyldt at stå op til om morgenen, samtidig med at han skabte glæde for andre.

INGEN COMPUTERE Mennesker, der sidder i fængsel, har ikke adgang til computere, så rent praktisk skriver de deres bidrag til kirkebladet i hånden og giver det til præsten. Præsten tager papiret med hjem, renskriver det og sender det til Ruben Fønsbo, som ud over at være fængselspræst i Enner Mark i Jylland, har en fortid i reklamebranchen. Han sætter bladet op i et stort format, der er inspireret af hjemløsebladet ”Hus forbi,” og så sendes det til tryk i Vestre Fængsel, som har eget trykkeri. Herfra distribueres det til fængsels- og arresthuspræsterne.

Præsterne deler ”Åndehullet” ud til alle dem, der vil have et eksemplar, og når hun eller han kommer rundt i fængsler og arresthuse med bladet, er det en god anledning til at komme i samtale med de indsatte.

Magasinet lægges også ud på personalets vagtstuer, ligesom kriminalforsorgens hovedkontor får en stak blade. For fængselspræsterne vil gerne formidle til de mennesker, der sidder bag skrivebordene, at de frihedsberøvede mennesker er mænd og kvinder, som kan bage, skrive digte og noveller, dyrke motion og i det hele taget har mange forskellige kompetencer, som fængselspræst Povl Götke siger.

Han ser det på ingen måde som et problem, at folkekirken finansierer et blad til indsatte, hvor der også formidles oplysninger om muslimske bedetider. ”Folkekirken er privilegeret, og har derfor pligt til at være generøs. Den skal ikke bare være en ressource for sine egne medlemmer, men for hele befolkningen. Vi forsøger at lave et kirkeblad, der kan inspirere de indsatte til at få mening og indhold i deres afsoning,” slutter han. n

Madopskrifter er en vigtig del af indholdet i kirkebladet ”Åndehullet”, for i fængslet er der god tid til at lave mad.

Kirkebladet ”Åndehullet” udkom for første gang i begyndelsen af 2022. Udover de to nævnte fængselspræster redigeres det af Eva-Maria Schulz, som er arresthuspræst, og Sasha Gabrielle de Oliveira Carvalho, som er ansat i Café Exit. Det udkommer fire gange årligt og er finansieret af Folkekirkens 10 stiftsråd, som hver bidrager med 10.000 kroner. På Fyn er der indsatte i Assens Arrest, Nyborg Fængsel, Odense Arrest, Ringe Fængsel, Svendborg Arrest, Søbysøgård Fængsel og Pension Kværndrup.

SÅDAN KAN KIRKERNE RÆKKE UD TIL FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

Provsterne i Fyens Stift

Der er behov for, at vi inviterer flygtninge og indvandrere ind i et fællesskab, hvor vi mødes og lærer hinanden at kende. Det kan skabe varige og meget frugtbare relationer mellem os gammeldanskere og de nye danskere.

KELD BALMER HANSEN, BOGENSE PROVSTI

Jeg tror, at vi gør det bedst ved at være synlige i lokalområderne og byde os til, når de møder op eller spørger efter os. I det hele taget må vi i folkekirken blive bedre til at turde tale om vores tro.

LONE WELLNER JENSEN, KERTEMINDE-NYBORG PROVSTI

Møde dem med respekt og forståelse for deres kultur og baggrund og vise dem, at den måde, vi er kirke på, også kan rumme dem, idet vi viser dem, at vi forventer, at de viser os den samme respekt og forståelse for vores tradition og historie.

PETER LIND, MIDDELFART PROVSTI

Vi kan blive bedre til at tænke flygtninge og indvandrere med, når der planlægges aktiviteter - og meget lavpraktisk derudover fortælle, at de er velkomne i kirken til gudstjenester, koncerter og arrangementer

LARS OLE JONSSEN, FAABORG PROVSTI

This article is from: