Stine Hesse Hansen
Pleje og dokumentation 1 Fagredaktør: Anne Marker
Forfattere: Afsnit om anatomi og fysiologi og kapitel om Forebyggelse af smittespredning: Majbritt Nyholm Dokumentation: Anne André Kost og ernæring: Alice Linning og Claus Kjær Brandstrup Øvrige kostafsnit: Alice Linning Demens: Stine Hesse Hansen, Mette Ludvigsen og Lene Wedele Henriksen Psykisk sygdom og misbrug: Stine Hesse Hansen og Betty Lillevang.
Gads Forlag
Pleje og dokumentation-1.indd 3
07/09/12 11.23
Indhold 6 Læsevejledning
Del 1 Almen pleje og dokumentation 11 Kapitel 1 Om Pleje og dokumentation (Stine Hesse Hansen) 17 Kapitel 2 Behov og omsorg for ældre (Stine Hesse Hansen) 37 Kapitel 3 Dokumentation (Anne André) 51 Kapitel 4 Forebyggelse af smittespredning (Majbritt Nyholm) 61 Kapitel 5 Grundlæggende personlig pleje (Stine Hesse Hansen) 85 Kapitel 6 Medicin (Stine Hesse Hansen)
Del 2 Sundhed, sygdom og død 101 Kapitel 7 Sanser (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 123 Kapitel 8 Celler og hud (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 139 Kapitel 9 Luftveje (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 155 Kapitel 10 Hjerte og kredsløb (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 181 Kapitel 11 Knogler, muskler og led (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 203 Kapitel 12 Smerter (Stine Hesse Hansen) 213 Kapitel 13 Kost og ernæring (Alice Linning og Claus Kjær Brandstrup) 229 Kapitel 14 Fordøjelse (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm, Alice Linning) 249 Kapitel 15 Væske (Stine Hesse Hansen) 263 Kapitel 16 Urinveje (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 279 Kapitel 17 Nervesystem (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 303 Kapitel 18 Immunforsvar (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 319 Kapitel 19 Hormoner (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 339 Kapitel 20 Kønsorganer (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 353 Kapitel 21 Demens (Stine Hesse Hansen, Mette Ludvigsen, Lene Wedele Henriksen) 375 Kapitel 22 Psykisk sygdom og misbrug (Stine Hesse Hansen, Betty Lillevang) 391 Kapitel 23 Døden (Stine Hesse Hansen)
5
Pleje og dokumentation-1.indd 5
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION
1 Om Pleje og dokumentation Af Stine Hesse Hansen
12
Faget Pleje og dokumentation?
12
Komplekse og ikke-komplekse borgerforløb
13
Hvad er anatomi?
13
Hvad er fysiologi?
13
Det hele menneske – fysisk, psykisk og socialt
14
Samarbejdet med borgeren
14
Sundhedsvæsenet
14
Kommunal sektor
15
Regional sektor
11
Pleje og dokumentation-1.indd 11
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION
Faget Pleje og dokumentation? Når du begynder på din uddannelse til social- og sundhedshjælper, bliver du præsenteret for flere nye fag. Et af de fag, du skal arbejde med, er Pleje og dokumentation. I Pleje og dokumentation får du kendskab til borgerens sundhedstilstand, og hvordan kroppen fungerer normalt. Først når du kender til kroppens normale tilstand, kan du observere ændringer i borgerens sundhedstilstand og handle ud fra det. Du lærer om, hvordan du bedst muligt støtter borgeren i at bevare sin sundhed så længe som muligt. Du lærer også om, hvordan du bedst muligt hjælper borgeren ud fra hans behov med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom. Både kroniske sygdomme og akutte tilstande gennemgås undervejs i bogen, og du får indsigt i forskellen mellem komplekse og ikke-komplekse forløb hos borgeren. Undervejs i bogen og i kapitlet om dokumentation kan du få mere at vide om, hvordan dine observationer og handlinger skal dokumenteres i borgerens journal.
Kroppens normale tilstand
Kronisk sygdom: sygdomme eller lidelser, der er vedvarende, og som ikke kan helbredes. Mange mennesker lever mange år med en kronisk sygdom. Akutte tilstande: sygdomme eller lidelser, der opstår pludseligt og uden forvarsel.
Ikke-komplekse borgerforløb
Komplekse borgerforløb
KOMPLEKSE OG IKKE-KOMPLEKSE BORGERFORLØB Borgeren kan have få og enkle sygdomme, han skal have støtte og hjælp til. Men han kan også have mange og indviklede sygdomme, der gør det svært for ham at klare hverdagen. Ikke-komplekse borgerforløb er de forløb, hvor borgeren fx kun behøver støtte og vejledning i hverdagen til at klare få praktiske opgaver. Et eksempel på et ikkekomplekst borgerforløb er en borger, der er genoptrænet efter en blodprop i hjernen (apopleksi), men som har behov for støtte til personlig hygiejne og påklædning. Komplekse borgerforløb er de forløb, hvor borgeren har flere problemstillinger, der kræver pleje og behandling. Opgaverne i det komplekse borgerforløb skal udføres af fagpersoner, der har de rette kompetencer og uddannelser. De fagpersoner, der udfører plejen og behandlingen i det komplekse borgerforløb, skal have stor faglig viden om borgerens forløb. Derudover skal man kunne planlægge, udføre, tænke nyt, vejlede og evaluere plejen i det komplekse borgerforløb.
Et eksempel på komplekst borgerforløb Erik Hansen har fået en halvsidig lammelse efter en blodprop i hjernen. Hr. Hansen har samtidig mistet evnen til at tale og kan derfor ikke selv udtrykke sine behov. Hr. Hansen har udviklet et tryksår bagpå efter at have siddet for længe i samme stilling i sin kørestol. Lige før han fik sin blodprop, mistede Hr. Hansen sin ægtefælle, som han holdt utrolig meget af. Hr. Hansen har brug for hjælp til en lang række opgaver i dagligdagen, til behandling af tryksåret og til støtte i hans sorg. Under de enkelte kapitler i bogen kan du lære om, hvilke opgaver social- og sundhedshjælperen skal udføre hos borgeren. Som social- og sundhedshjælper må du kun udføre opgaver, du er oplært i. Du skal kunne sige fra, når der er opgaver hos 12
Pleje og dokumentation-1.indd 12
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION
borgeren, du ikke er oplært i selvstændigt at udføre. Hvis borgerens tilstand ændrer sig og bliver mere kompleks, skal du kunne samarbejde med andre faggrupper om opgaverne i hjemmet.
HVAD ER ANATOMI? Kroppens opbygning
Anatomi er læren om cellernes opbygning til en menneskekrop. Anatomien beskriver, hvordan kroppens forskellige organer er opbygget, og hvordan de er forbundet med hinanden.
HVAD ER FYSIOLOGI? Kroppens funktion
Fysiologi er læren om menneskekroppens funktion. Det er fx også læren om, hvordan vores krop regulerer, at vi får mindre vandladning og øget tørst, hvis vi sveder meget.
DET HELE MENNESKE – FYSISK, PSYKISK OG SOCIALT Som social- og sundhedshjælper kommer du til at arbejde tæt sammen med borgeren. I Pleje og dokumentation tager du udgangspunkt i det enkelte menneske og det liv, mennesket lever. Her er vægten lagt på borgerens sundhed, det der påvirker borgerens sundhed, og det der gør, at borgeren har behov for din hjælp. En af dine allervigtigste opgaver er at hjælpe borgeren til at få hverdagen til at fungere, når hans sundhed er påvirket. Hjælpen foregår altid i et samarbejde med borgeren. De fysiske, psykiske og sociale påvirkninger har betydning for borgerens sundhed. Fysiske faktorer beskriver borgerens fysiske resurser og behov, og hvordan hans fysiske helbred er påvirket. Det kan fx være, i hvor høj grad borgeren selv kan bevæge sig rundt, eller om han selv kan udføre personlig hygiejne og klæde sig på. Med alderen vil borgeren opleve, at han ikke har de samme fysiske resurser, som da han var yngre.
Fysiske faktorer
De psykiske faktorer er borgerens psykiske resurser og behov. De har betydning for, hvordan borgeren psykisk håndterer de påvirkninger og sygdomme, han bliver udsat for. Mange borgere oplever med alderen, at det begynder at knibe med at huske, og at der måske ikke er det samme overskud til så mange ting som tidligere.
De psykiske faktorer
De sociale faktorer beskriver borgerens sociale resurser og behov. Det kan fx være borgerens sociale netværk som familie og omgangskreds, og det kan være, i hvor høj grad borgeren har behov for social omgang med andre mennesker. Borgeren oplever, at det sociale netværk bliver mindre med alderen, fx når ægtefællen og venner dør, og familien måske bor langt væk og har en travl hverdag.
De sociale faktorer
De tre faktorer påvirker hinanden indbyrdes og medvirker til at forstærke eller svække hinanden. Hvis borgeren fx altid har været fysisk aktiv, påvirker det ham psykisk, hvis 13
Pleje og dokumentation-1.indd 13
07/09/12 11.23
DEL 1
Sundhedsvæsenet: den samlede indsats, der foregår enten offentligt eller privat, for at forebygge sygdomme, finde diagnoser, behandle sygdomme og pleje syge.
KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION
han ikke kan bevæge sig frit mere på grund af lammelse. Det kan også mindske borgerens muligheder for socialt samvær med andre mennesker. Hvis borgeren fx får en depression og ikke har lyst og overskud til at være sammen med andre mennesker, risikerer han, at det sociale netværk bliver mindre. Samtidig vil hans mangel på lyst og overskud gøre, at han ikke er fysisk aktiv i samme grad som tidligere.
Diagnose: bestemmelse af en sygdoms art.
SAMARBEJDET MED BORGEREN Logopæd: fagperson der hjælper med genoptræning af kommunikationsfærdigheder.
Din vigtigste samarbejdspartner i dit arbejde er borgeren. Din funktion er at hjælpe, støtte og vejlede borgeren til at leve sundt ud fra hans ønsker. For at kunne vejlede borgeren bedst muligt, skal du have kendskab til, hvad der hjælper til at gøre mennesket sundt. Hver dag i vores liv træffer vi bevidste eller ubevidste valg, der har betydning for vores sundhed.
Sundhedsvæsenet Som social- og sundhedshjælper arbejder du i sundhedsvæsenet. I sundhedsvæsenet arbejder man med mennesker, der i kortere eller længere tid er truet på deres sundhed. I sundhedsvæsenet lægger man vægt på at forebygge og fremme sundheden hos borgerne. Man lægger også vægt på at stille diagnose og behandle eller helbrede forskellige sygdomme. Sundhedsvæsenet er delt op i to dele. Hver del kaldes en sektor.
Sektor
Det drejer sig om: s +OMMUNAL SEKTOR s 2EGIONAL SEKTOR
KOMMUNAL SEKTOR Kommunal-sektoren eller primærsektoren består af hjemmeplejen, plejecentre, ældreboliger og andre boformer for borgere, der har brug for hjælp, støtte og vejledning i hverdagen. I kommunal-sektoren er der fokus på at forebygge sygdom og fremme sundheden. Målet er, at borgeren opnår en høj grad af livskvalitet i eget hjem – eller i den bolig, der erstatter borgerens tidligere hjem, fx plejebolig eller ældrebolig. Du kommer til at arbejde i kommunal-sektoren som social- og sundhedshjælper. Ud over borgeren og borgerens pårørende skal du også samarbejde med andre faggrupper. Du skal fx samarbejde med andre social- og sundhedshjælpere, socialog sundhedsassistenter, sygeplejersker, borgerens egen læge, fysioterapeuter og ergoterapeuter, hørekonsulenter, logopæder, omsorgstandpleje og evt. også sognepræsten.
Samarbejde med andre faggrupper
14
Pleje og dokumentation-1.indd 14
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION
REGIONAL SEKTOR Regional-sektoren eller sekundærsektoren består af hospitaler. Her er der fokus på at stille en diagnose og finde den bedst mulige behandling til de borgere, der er indlagt. Som social- og sundhedshjælper kommer du ikke til at arbejde i regional-sektoren. Men du kan komme hos borgere, der i perioder er indlagt, og du vil modtage borgere, der har været indlagt. Her ser du nogle af de emner, du skal arbejde med:
PERSONLIG PLEJE OG OMSORG
ANATOMI OG FYSIOLOGI
OBSERVATIONER HJÆLP TIL MEDICIN HJÆLP TIL SELVHJÆLP/ EGENOMSORG SUND MAD HYGIEJNISKE PRINCIPPER FOREBYGGELSE AF KONFLIKTER OG VOLD
HYPPIGSTE FYSISKE OG PSYKISKE SYMPTOMER STØTTE VED PLEJE AF DØENDE KOMPLEKSE OG IKKE KOMPLEKSE BORGERFORLØB TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE DOKUMENTATION FAGSPROG
LINKS www.sum.dk – Sundhedsministeriets hjemmeside. www.uvm.dk – Undervisningsministeriets hjemmeside.
15
Pleje og dokumentation-1.indd 15
07/09/12 11.23
Pleje og dokumentation-1.indd 16
07/09/12 11.23
DEL DEL 11
KAPITEL KAPITEL2.1.BEHOV OM PLEJE OG OMSORG OG DOKUMENTATION FOR ÆLDRE
2 Behov og omsorg for ældre Af Stine Hesse Hansen
18
Historie 1
28 Sociale behov
19
Historie 2
28
20 Behov
29 Præstationsbehov
22 Fysiske behov
29 Behov for selvrealisering
22
Behov for at trække vejret
29 Åndelige behov
22
Behov for velfungerende kredsløb
30 Aldersforandringer
22
Behov for at spise og drikke
30
Fysiske aldersforandringer
23
Behov for at udskille affaldsstoffer
31
Den psykiske aldring
23
Behov for personlig hygiejne
31
Den sociale aldring
24
Behov for søvn og hvile
31 Resurser
24
Behov for temperaturregulering
32
Indre resurser
24
Behov for bevægelse
32
Ydre resurser
26
Behov for nærhed og seksuel tilfredsstillelse
33 Omsorg
26
Behov for at sanse omverdenen
33
Naturlig omsorg
26 Sikkerhedsbehov
34
Professionel omsorg
27
Fri for smerter
35
Empati
27
Behov for beskyttelse
36 Refleksionsrum
17
Pleje og dokumentation-1.indd 17
At udtrykke sig til andre
17
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 2. 1. OM BEHOV PLEJE OGOG OMSORG DOKUMENTATION FOR ÆLDRE
Historie 1 Fru Jørgensen bor på plejecentret Hyttebo. Hun flyttede ind for tre år siden. Synet begyndte at svigte, og ryg og ben var ikke, hvad de havde været. Da hun flyttede ind, kunne hun gå med støtte af rollator og kunne klare det meste af sin personlige hygiejne selv. Fru Jørgensen har altid sat en ære i at klare sig selv og har aldrig været glad for at få hjælp fra andre. Det har altid været vigtigt for hende at være pæn i tøjet, at “tage sig pæn ud”, som hun plejer at sige. Nu kan fru Jørgensen ikke komme ud af sengen uden hjælp. Fru Jørgensen har hvilet sig før kaffen, som hun altid nyder at drikke sammen med de andre beboere og personalet. Hun er lige vågnet og tænker: “Nu ligger jeg her og er våd igen. Lige om lidt kommer de for at hjælpe mig på toilettet. Det er bare lidt for sent. Jeg nåede det heller ikke i går og i forgårs. Uh, hvor jeg hader at tisse i sengen. Hvis de kommer lidt før, så slipper jeg for at ligge her i alt det våde. Jeg er så flov over at ligge helt nøgen og blive vasket.”
18
Pleje og dokumentation-1.indd 18
07/09/12 11.23
DEL DEL 11
KAPITEL KAPITEL2.1.BEHOV OM PLEJE OG OMSORG OG DOKUMENTATION FOR ÆLDRE
Historie 2 Social- og sundhedshjælper Pia har arbejdet på Hyttebo de sidste to år. Hun er på arbejde på en fridag, fordi fru Jørgensens faste kontaktperson er syg. Pia kommer ind til fru Jørgensen og siger: “Jamen, fru Jørgensen, ligger du nu der og er helt våd igen. Jeg tager lige dynen væk, og så henter jeg lige de ting, vi skal bruge, for at du kan blive vasket.” Da Pia vil tage dynen væk, holder fru Jørgensen lidt fast i den, og Pia lader den ligge i sengen. Da hun går ud på badeværelset for at hente vaskeklude og en ren ble, tænker hun, at det er mærkeligt, at fru Jørgensen gerne vil ligge med den våde dyne. Da fru Jørgensen skal have sin kjole på, spørger hun Pia, om der er nogen pletter på. Pia svarer: “Der er en lille plet, vil du gerne have en ren kjole på?” Fru Jørgensen siger ja tak og tager selv sin kjole på. Sammen går de ned i dagligstuen.
19
Pleje og dokumentation-1.indd 19
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 2. 1. OM BEHOV PLEJE OGOG OMSORG DOKUMENTATION FOR ÆLDRE
Behov Maslows behovspyramide
Abraham Maslow var en amerikansk psykolog, som i 1943 udviklede en model, han kaldte behovspyramiden. Selvom tankerne bag behovspyramiden er gamle, er modellen stadig relevant. Maslow beskrev behov som det, mennesket har brug for at få opfyldt for at kunne leve. Nogle behov er afgørende for, om mennesket kan overleve, mens andre er med til at give livet indhold og mening. Menneskers behov kan inddeles i fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov. Nogle behov kan på samme tid være fysiske og psykiske, fx en omfavnelse – eller psykiske og sociale, fx et rosende ord. Det kan afhænge af den form for tilfredsstillelse, vi oplever, når et behov opfyldes.
Fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov
Hvilke behov tror du, Alma får dækket denne morgen?
20
Pleje og dokumentation-1.indd 20
07/09/12 11.23
DEL DEL 11
KAPITEL KAPITEL2.1.BEHOV OM PLEJE OG OMSORG OG DOKUMENTATION FOR ÆLDRE
Det kan være meget individuelt, hvilke behov det enkelte menneske oplever som vigtige. Nogle behov kan være med til at udløse andre behov. Men det kan være meget forskelligt, hvilke behov der udløser andre, eller hvilke behov der i perioder er af størst betydning. Fx kan en kunstner i perioder være så optaget af sin kunst, at han glemmer at spise. Når det lille barn er sygt, er det vigtigste for far og mor at tage sig af barnet, og de får mindre søvn, end de ellers har behov for. Maslow satte de forskellige former for behov ind i pyramidemodellen under overskrifterne: % Selvrealiseringsbehov (øverst) % Præstationsbehov eller behov for respekt % Sociale behov % Sikkerhedsbehov % Fysiske behov (nederst).
Behovspyramiden. Hvilke behov opfyldes ved planlægning af et måltid hos en af “dine” borgere?
Behov for selvrealisering Vækstbehov
Behov for anseelse og respekt. Præstationsbehov
Sociale behov
Mangelbehov
Behov for sikkerhed
Fysiske behov
21
Pleje og dokumentation-1.indd 21
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 2. 1. OM BEHOV PLEJE OGOG OMSORG DOKUMENTATION FOR ÆLDRE
Fysiske behov, sikkerhedsbehov og sociale behov er grundlæggende behov eller mangelbehov. Det betyder, at hvis disse behov ikke opfyldes, vil mennesket blive truet på sin sundhedstilstand. Præstationsbehov og selvrealiseringsbehov er det, Maslow kaldte vækstbehov. Disse behov udtrykker det, som den enkelte oplever som betydningsfuldt.
Fysiske behov De fysiske behov i Maslows pyramide er de nederste, dvs. de grundlæggende og de vigtigste behov, mennesket har brug for at få opfyldt. Størstedelen af de fysiske behov, vi har, er med til at opretholde livet. Hvis et eller flere af de fysiske behov ikke opfyldes gennem længere tid, kan borgeren være truet på sin eksistens.
BEHOV FOR AT TRÆKKE VEJRET Livsnødvendigt behov
Det er et livsnødvendigt behov at trække vejret. Hver gang vi trækker vejret, føres der ilt fra luftvejene og over i blodet. Med blodet føres ilten ud til alle cellerne i kroppen, hvor ilten bruges som næring for cellerne. Hvis cellerne i kroppen ikke får næring, dør de. Uden vejrtrækningen vil borgeren ikke kunne leve. Når man ikke kan trække vejret, virker det meget angstprovokerende. Borgeren vil have fornemmelsen af at blive kvalt og blive angst for at dø. Behovet for at trække vejret udløser derfor også behovet for at få luft. Som social- og sundhedshjælper kan du hjælpe borgeren med at få frisk luft. Du kan lufte ud et par gange i løbet af dagen. Du kan tilbyde borgeren en gåtur i den friske luft. Du kan også være opmærksom på, om der er forandringer i borgerens vejrtrækning (se kapitel 9 om vejrtrækning).
BEHOV FOR ET VELFUNGERENDE KREDSLØB Hjertet pumper blodet rundt i hele kroppen. Hvis der er et sted i kroppen, hvor blodet er forhindret i at komme, fx ved et forsnævret blodkar, kan blodet ikke tilføre ilt til cellerne på dette sted. Det betyder, at celler og væv dør omkring det forsnævrede blodkar (se kapitel 10 om Hjerte og kredsløb).
BEHOV FOR AT SPISE OG DRIKKE At spise og drikke er også livsnødvendigt. Gennem kosten får vi tilført næringsstoffer, der gør det muligt for kroppen at fungere. Når vi drikker, gør væsken det muligt at transportere næringsstoffer rundt i kroppen. Derudover transporterer væsken affaldsstofferne ud af kroppen gennem urin og afføring. Mennesket kan kun leve ganske kort tid uden væske, og uden mad vil mennesket hurtigt blive meget svækket.
Næringsstoffer: fødemiddel, som bidrager til cellernes stofskifte (se også kapitel 15 om fordøjelsen).
22
Pleje og dokumentation-1.indd 22
07/09/12 11.23
DEL DEL 11
KAPITEL KAPITEL2.1.BEHOV OM PLEJE OG OMSORG OG DOKUMENTATION FOR ÆLDRE
Svækkelsen vil medføre, at man kan have svært ved selv at opfylde andre behov. For nogle mennesker er det at spise og drikke stærkt forbundet med samvær med andre mennesker. Her kan to behov således være forbundet med hinanden. Som social- og sundhedshjælper kan du støtte borgeren i at drikke og spise. Du skal tage udgangspunkt i borgerens ønsker og derudfra tilrettelægge kost og drikkevarer i samarbejde med borgeren (se kapitel 13 om Kost og kapitel 15 om Væske). BEHOV FOR AT UDSKILLE AFFALDSSTOFFER Urin Afføring
Kroppen er afhængig af at komme af med urin og afføring, der indeholder kroppens affaldsstoffer. Hvis ikke kroppen kan udskille dem, er borgeren i risiko for at blive forgiftet og dermed syg. Du skal hjælpe borgeren med at komme på toilettet regelmæssigt og efter behov (se kapitel 14 om Fordøjelsen og kapitel 16 om Urinveje).
BEHOV FOR PERSONLIG HYGIEJNE Personlig hygiejne
Personlig hygiejne kan være med til at imødekomme flere behov: % Behov for at forebygge infektion og smitte % Behov for at føle sig ren og velplejet og opnå fysisk og psykisk velvære % Behov for at udtrykke sin personlighed gennem påklædning, makeup og hår (se kapitel 3 om Grundlæggende personlig pleje).
23
Pleje og dokumentation-1.indd 23
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 2. 1. OM BEHOV PLEJE OGOG OMSORG DOKUMENTATION FOR ÆLDRE
BEHOV FOR SØVN OG HVILE Når vi lægger os til at sove, er det ikke kun, fordi vi er trætte. Når vi sover, sker der en lang række ting i kroppen, der er vigtige for, at vi kan leve. Kroppens hormonbalance og hormonproduktion er afhængige af søvn. Det er vigtigt for kroppen, at den får søvn om natten, da det er om natten, at hormonerne reguleres. Kroppens hormoner har afgørende betydning for, at kroppen fungerer. Gennem søvnen hviler kroppen, alle vores sanser og ikke mindst hjernen.
Hormoner
Natarbejde
For mennesker, der har natarbejde, kan den manglende nattesøvn have stor betydning for helbredet. Kvinder, der har arbejdet om natten gennem flere år, har fx højere risiko for at udvikle brystkræft. En god søvn er med til at give overskud og energi til at klare de udfordringer og aktiviteter, der er i løbet af dagen. Mange borgere oplever med alderen større træthed om dagen. Det er, fordi de ikke kan sove lige så længe som tidligere og lige så dybt som tidligere.
Søvnproblemer
Hvis borgeren oplever søvnproblemer, kan du tale med borgeren om, hvornår på døgnet borgeren er mest træt. Nogle borgere sover en del i løbet af dagen og kan derfor ikke sove om natten. For nogle kan det være en hjælp at gå lidt senere i seng. Nogle kan have glæde af at læse inden sovetid, mens andre fx kan have glæde af at lytte til stille musik (se kapitel 11 Knogler, muskler og led).
BEHOV FOR TEMPERATURREGULERING Kroppen er afhængig af at have en bestemt temperatur. Når kroppen bliver for kold, forsøger den ved egen hjælp at få temperaturen til at stige. Det sker ved de kulderystelser, vi får, når vi fryser. Når vi fryser for meget, kan vi tage varmere tøj på, drikke noget varmt eller skrue op for varmen. Når vi har det for varmt eller sveder meget, fordamper der hurtigt en del væske fra kroppen. Vi kan tage noget tøj af eller åbne for vinduet. Vi kan også drikke væske som erstatning for det, kroppen har mistet. Behovet for hverken at svede eller fryse for meget er først og fremmest et fysisk behov, der kan have betydning for vores helbred. Men det kan også dække over et psykisk behov, hvor velvære er vigtigt. Derudover kan lugten af sved have konsekvenser for vores sociale behov. Måske er vi flove over at være sammen med andre, hvis vi lugter af sved, eller måske trækker andre sig væk fra os på grund af lugten (se kapitel 18 om Immunforsvar).
Sved
BEHOV FOR BEVÆGELSE Knogler, muskler og led
Til daglig tænker vi ikke over, hvor stor betydning vores knogler, muskler og led har for os. Når vi bevæger os, har det betydning for hele kroppen. Vores kredsløb stimuleres, og blodcirkulationen holdes i gang. Hjertet pumper hurtigere, og derved trænes hjertemusklen. Fordøjelsen stimuleres, når vi bevæger os, og vi kommer lettere af med afføringen. Når vores knogler, muskler og led fungerer, bevæger vi os frit, og det gør os mindre afhængige.
Kredsløb: system af blodkar, der sørger for at forsyne alle dele af kroppen med blod.
24
Pleje og dokumentation-1.indd 24
07/09/12 11.23
DEL DEL 11
KAPITEL KAPITEL2.1.BEHOV OM PLEJE OG OMSORG OG DOKUMENTATION FOR ÆLDRE
NĂĽr borgeren bliver afhĂŚngig af hjĂŚlp fra andre, ĂŚndrer hans behov sig ogsĂĽ. Hvis benene ikke fungerer som tidligere pĂĽ grund af alder eller sygdom, bliver det mere besvĂŚrligt at komme rundt. Borgeren kan fx ikke lĂŚngere selv bĂŚre sine varer hjem fra supermarkedet. Han kan ikke deltage i de samme aktiviteter og sociale sammenhĂŚnge som tidligere. Hvis borgeren har svĂŚkkede knogler, muskler og led, kan han have glĂŚde af forskellige hjĂŚlpemidler. Du kan tale med ham om kommunens tilbud om hjĂŚlpemidler og henvise til en ergoterapeut (se kapitel 11 om Knogler, muskler og led).
HjĂŚlpemidler
PRAKTIKĂ˜VELSE s s s s
4AG UDGANGSPUNKT I EN BORGER DU HJÂ?LPER I HVERDAGEN ,AV EN LISTE OVER BORGERENS FYSISKE BEHOV /BSERVER OG VURDER HVORDAN BEHOVENE OPFYLDES 4AL MED BORGEREN OM HVILKEN BETYDNING DET HAR FOR HAM HVIS DER ER NOGLE AF BEHOVENE HAN IKKE SELV KAN OPFYLDE
25
Pleje og dokumentation-1.indd 25
07/09/12 11.23
1 KAPITEL 5. GRUNDLÆGGENDE 1. OM PLEJE OG PERSONLIG DOKUMENTATION PLEJE DEL 1DEL KAPITEL
Eksempel på dokumentation Handleplan for hr. Pil: Mål At hr. Pil er velsoigneret og glad for badet.
Handling Hr. Pil vaskes for neden i sengen, hjælpes op på bækkenstol og køres på badeværelset. Brusebad x 1 ugentlig. Hr. Pil kan selv vaske ansigt, overkrop og arme fortil.
Evaluering Hr. Pil bliver tit vred under brusebadet. Det hjælper med en sang og anerkendende kommunikation. Hr. Pil har behov for en ½ times hvile efter badet. AH: med god effekt.
Advis og journalnotat: Den 5/3. MK: Hr. Pil har et rødt mærke på højre hofte. Masseret efter badet. OBS dette.
Sengeredning og skift af sengetøj En ren og nyredt seng kan medvirke til, at borgeren føler velvære, når han skal i seng. Derudover er der også hygiejniske grunde til, at sengetøjet skiftes. Uanset om du skal rede sengen eller skifte sengetøj, kan du med fordel åbne vinduet, mens du arbejder. Det giver mulighed for at udlufte nogle af de mikroorganismer, der sidder i sengetøjet. Sørg for at borgeren ikke får træk. Han kan fx opholde sig i et andet rum så længe. Inden du går i gang, skal du vurdere, om der er synlig forurening, fx i form af blod, afføring eller opkast.
SENGEREDNING Når du skal rede borgerens seng, skal du altid vurdere, om dele af sengetøjet eller al sengetøjet trænger til at blive skiftet. Hvis borgerens sengetøj er rent, kan du nøjes med at rede sengen på følgende måde: s Dynen foldes sammen og lægges sammen med hovedpuden over en stol eller i fodenden af sengen. s Lagenet glattes og hjørnerne foldes omkring madrassens hjørner. s Hvis borgeren har et stiklagen, lægges dette stramt og glat i sengen. s Hovedpuden rystes og lægges på plads i sengen. s Dynen rystes evt. og lægges pænt på plads i sengen (se under Skift af sengetøj). s Vask hænder. 81
Pleje og dokumentation-1.indd 81
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 5. 1. OM GRUNDLÆGGENDE PLEJE OG DOKUMENTATION PERSONLIG PLEJE
SKIFT AF SENGETØJ Sengetøj skal skiftes mindst hver 14. dag. Sengetøj indeholder altid mikroorganismer, og det skal håndteres for at undgå at sprede smitte. Sengetøj skal skiftes, når det er synligt forurenet af fx blod, afføring, opkast eller sekret fra sår. Sengetøj skal også skiftes, hvis det er eller har været vådt, hvis borgeren fx har haft vandladning i sengen eller har svedt, fx pga. feber. Sengetøjet skal skiftes, hvis borgeren ønsker det, selvom det ikke er synligt snavset. Når du skal skifte sengetøj, skal du planlægge dine handlinger, inden du går i gang, så du undgår at skulle gå frem og tilbage og hente ting. Hvad skal du bruge? s Handsker. s Rent lagen. s Rent stiklagen eller engangs-underlag, hvis borgeren bruger dette. s Rent dyne- og hovedpude-betræk. Hvis borgeren bruger mere end en hovedpude, skiftes betræk på alle puderne. s Vasketøjskurv eller vasketøjssæk til det brugte sengetøj og affaldspose til engangsunderlag. Sådan gør du – et eksempel s Brug handsker. s Du tager betrækket af dynen og putter det i vasketøjskurven eller vasketøjssækken. Undgå, at det snavsede betræk eller dyne og hovedpude kommer i berøring med dit arbejdstøj. s Du folder dynen sammen og lægger den hen over en stol. Hvis der ikke er en stol, må du lægge dynen i fodenden af sengen. Dynen må ikke røre gulvet. s Du tager betrækket af hovedpuden og lægger puden sammen med dynen. Betrækket lægges til vask. s Du tager lagen og stiklagen af og lægger det til vask. Hvis borgeren har engangsunderlag i sengen, smides det i affaldspose. s Tag handskerne af og smid dem i affaldsposen. s Vask hænder. s Du lægger et rent lagen på sengen og folder hjørnerne ned om madrassens hjørner. Det er vigtigt, at lagenet ligger helt glat, da der ellers er risiko for, at borgeren for trykmærker eller tryksår. s Hvis borgeren bruger stiklagen, lægges dette stramt på madrassen og skubbes godt ind under madrassen. Du bør ikke lægge plastikunderlag under stiklagenet, da dette vil give fugt og varme og er god grobund for bakterier. Det kan være ubehageligt at ligge på for borgeren. s Du ryster hovedpuden, lægger hovedpudebetræk på og lægger hovedpuden på plads i sengen. s Du ryster dynen, lægger dynebetræk på og lægger dynen på plads i sengen.
82
Pleje og dokumentation-1.indd 82
07/09/12 11.23
1 KAPITEL 5. GRUNDLÆGGENDE 1. OM PLEJE OG PERSONLIG DOKUMENTATION PLEJE DEL 1DEL KAPITEL
s Dynens kanter og hjørner foldes, sü sengen ser pÌn og nyredt ud, nür borgeren skal i seng. s Oprydning af vasketøjspose, affaldspose. Luk vindue, vask hÌnder. Skift af sengetøj hos borger, der ligger i sengen Ved sengeredning hos en borger, der er sengeliggende, skal I vÌre to, hvis borgeren ikke selv kan ligge pü siden. En hjÌlper holder borgeren pü den ene side af sengen, mens borgeren ligger pü siden. Den anden hjÌlper løsner det snavsede lagen fra kanterne. Det snavsede lagen rulles sammen til en lang pølse pü midten. Et rent lagen lÌgges glat pü, hvor det snavsede er fjernet. Det rene lagen samt andet underlag, fx stiklagen, rulles sammen pü samme müde og skubbes forsigtigt ind under borgeren. Borgeren vender sig nu langsomt over lagnerne til den modsatte side. Husk at slü sengehesten op, sü borgeren har noget at holde fast i. Herefter bytter hjÌlperne roller. Den anden hjÌlper fjerner det snavsede lagen og lÌgger det rene lagen pü, mens den første hjÌlper holder borgeren. HovedpudebetrÌk og dynebetrÌk skiftes som ved almindelig skift af sengetøj.
PRAKTIKĂ˜VELSE Sammen med din praktikvejleder skal du planlĂŚgge skift af sengetøj hos EN BORGER $U SKAL PLANLÂ?GGE HVAD DU SKAL BRUGE Du skal forklare din praktikvejleder, hvorfor du vĂŚlger dine handlinger, og HVAD DU VIL VÂ?RE OPMÂ?RKSOM PĂ? "AGEFTER SKAL ) SAMMEN EVALUERE HVORDAN DET GIK OG HVAD DER EVT KAN GÂ’RES ANDERLEDES
LITTERATUR Sygeplejeprocedurer og teknikker, red. Birthe Kamp-Nielsen, Gad, 2009.
LINKS www. akf.dk – om forskning i praksis i kommuner og regioner – projekt om praktisk og personlig pleje af Ìldre. www.mst.dk – Miljøstyrelsen – om din personlige pleje. www.odense.dk – under hygiejnehaandbogen – eksempel om nedre toilette.
83
Pleje og dokumentation-1.indd 83
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 5. 1. OM GRUNDLÆGGENDE PLEJE OG DOKUMENTATION PERSONLIG PLEJE
REFLEKSIONSRUM
Refleksioner over Historie 1 Alice er stolt af sit tidligere fag som oversygeplejerske. Hun har stor viden om personlig pleje og hygiejne. Alice kan ikke lade være med at tjekke, om Malene fx opfylder kravene for de hygiejniske principper og observationer af røde mærker på huden. Marlene afskærer smittevejene ved at spritte sine hænder, inden badet starter. Men Alice mener, at håndvask virker bedre, fordi hun lærte det som ung. Alice kan ellers godt mærke, at Marlene har gjort sig mange overvejelser om brusebadet og hårvask, som er nøje forberedt. Alligevel kan hun ikke lade være med at gøre opmærksom på små ting, som Alice mener, Malene kunne gøre bedre. Alice vil gerne have anerkendelse for sin store viden om og erfaring med personlig pleje. Men sammen med Malene bliver plejesituationen anspændt og unaturlig. Alice er selv klar over, at hun kan virke skrap, og en samtale mellem Malene og Alice kan måske give de to en ny vinkel at gribe opgaven an på. Måske kan Alice blive en mere aktiv medspiller i samarbejdet om plejen.
Refleksioner over Historie 2 % H vilke observationer af Alices hud skal Malene gøre, når hun hjælper hende med badet? % Hvilken betydning har det for Alice selv at vælge sit tøj i skabet? s (VORDAN KAN -ALENE PR VE AT INDDRAGE !LICE MERE I PLEJEN s (VAD KAN -ALENE G RE FOR AT LETTE STEMNINGEN HOS !LICE s (VORDAN KAN -ALENE EVALUERE SINE HANDLINGER
84
Pleje og dokumentation-1.indd 84
07/09/12 11.23
1 KAPITEL 5. GRUNDLÆGGENDE 1. OM PLEJE OG PERSONLIG DOKUMENTATION PLEJE DEL 1DEL KAPITEL
6 Medicin Af Stine Hesse Hansen
86 Historie 1 87
Historie 2
88 Medicin 88 Medicinens veje i kroppen 89 Hvem har ansvaret for medicinen? 89
Håndkøbsmedicin og naturmedicin
90 Hvordan kan du hjælpe? 91
Hygiejne og medicin
92 Hvornår skal medicinen tages? 92 Hvordan skal medicinen gives? 93 Opbevaring af medicin hos borgeren 94 Hvis borgeren ikke ønsker at tage sin medicin 94 Hvis borgeren kaster op efter at have taget medicin 95 De mest almindelige bivirkninger 96 Bortskaffelse af medicin 97
Refleksionsrum
85
Pleje og dokumentation-1.indd 85
07/09/12 11.23
DEL 1
1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION KAPITEL 6. MEDICIN
Historie 1 Robert Nørrested er 82 år bor i sin egen lejlighed. Her har han boet i 55 år. Robert har altid været glad for god mad og har aldrig dyrket meget motion. Han har i de sidste par år fået medicin mod forhøjet kolesterol i blodet og for højt blodtryk. I den seneste tid har han været generet af hovedpine, svimmelhed og kvalme, når han har taget sin medicin. Derfor er Robert nu holdt op med at tage den og lader den bare ligge i doseringsæsken. Robert tænker: “Nu kommer Djamilla lige om lidt for at se til mig. Hun tror, hun kan overtale mig til at tage medicinen. Men selvom hun er sød, har jeg altså ikke lyst.”
86
Pleje og dokumentation-1.indd 86
07/09/12 11.23
DEL 1
KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION
Historie 2 Djamilla er social- og sundhedshjælper og er kommet hos Robert Nørrested gennem tre måneder. Da hun kommer ind til Robert Nørrested, tænker hun: “Bare jeg kan få ham til at tage sin medicin i dag. Jeg har jo sagt til sygeplejersken, at han ikke har taget den, men hun sagde, jeg skulle prøve en gang til.” Da Djamilla tager hans doseringsæske, siger Robert til hende: “Åh, det var godt du kom, for jeg har sådan en hård mave og kan slet ikke komme af med min afføring. Har du ikke et godt råd til mig. Jeg tænkte, du måske kender til noget, der kan hjælpe?”
87
Pleje og dokumentation-1.indd 87
07/09/12 11.23
DEL 1
1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION KAPITEL 6. MEDICIN
Medicin Forebygge Helbrede
Mange ældre borgere får medicin hver dag. Nogle får medicin for at forebygge sygdom. Andre får medicin, når de har en sygdom, hvor medicin enten skal helbrede sygdommen eller mindske symptomer på en sygdom. Medicinen kan gives på følgende måder: % Tabletter, der skal sluges eller tygges % Tabletter, der skal opløses i munden eller under tungen % Brusetabletter, der skal opløses i vand og drikkes % Væske eller mikstur, der skal drikkes % Øjendråber, øredråber og næsedråber % Spray eller pulver, der skal indåndes gennem munden eller næsen % Stikpiller/klysma, der skal gives i endetarmen (rektale stikpiller) eller i skeden (vagitorier) % Salve eller creme, der skal smøres på huden % Plaster, der skal sættes på huden ved fx smerter % Indsprøjtning, der skal gives i en muskel, under huden eller i en blodåre.
Medicinens veje i kroppen Medicin optages på mange forskellige måder i kroppen. Når vi indtager medicin gennem munden, optages noget af medicinen i mavesækken. Anden medicin optages først senere i tyndtarmen. Piller, der skal opløses i munden eller under tungen, optages gennem de slimhinder, der er i mund og svælg. Medicin, der indtages gennem munden, gennemgår en nedbrydningsproces i fordøjelsessystemet. Stikpiller Spray Cremer og salver Plastre Indsprøjtning
Når medicin indtages som stikpiller gennem endetarmen, passerer medicinen uden om hele fordøjelsessystemet og optages direkte fra tarmen og ud i blodet. Når medicin indtages som spray gennem mund eller næse, optages den gennem slimhinderne og over i blodbanen. Medicin, der påføres huden i form af cremer eller salver, virker på overfladen af huden og i den øverste del af huden. Medicin gennem plastre optages fra huden og over i blodbanen. Gives medicin som indsprøjtning i en muskel, optages den langsomt, og i nogle tilfælde kan medicinen virke over flere dage og uger. Medicin som indsprøjtning under huden optages hurtigt og passerer hurtigt over i blodbanen. Hvis medicin gives direkte ind i en blodåre, virker medicinen inden for ganske få minutter.
88
Pleje og dokumentation-1.indd 88
07/09/12 11.23
DEL 1
1 OG KAPITEL 1. OM DOKUMENTATION KAPITEL 6. MEDICIN DELPLEJE
Hvem har ansvaret for medicinen? Læge
Når borgeren skal have medicin, skal den altid ordineres af en læge. Lægen bestemmer, hvilket præparat borgeren skal have. Lægen noterer styrken på lægemidlet, hvor stor dosis borgeren skal have, og hvor ofte. Det er kun lægen, der må ændre på den medicin, borgeren får. Hvis borgeren har brug for anden medicin eller for at tage medicinen på et andet tidspunkt, skal dette ordineres af lægen. Lægen uddelegerer doseringen af medicinen til sygeplejersken eller social- og sundhedsassistenten.
Dosering
Sundhedsstyrelsen beskriver i “Ordination og håndtering af lægemidler” plejepersoners ansvarsområde, herunder også social- og sundhedshjælperen: % En læge kan delegere medicingivning til en medhjælp. Lægen kan som medhjælp benytte såvel autoriserede sundhedspersoner som andre, uanset uddannelse og baggrund, herunder også social- og sundhedshjælperen. % Både autoriserede og ikke-autoriserede sundhedspersoner, herunder også socialog sundhedshjælperen, har et selvstændigt ansvar, når de handler som lægens medhjælp. % Medicingivning skal foregå i nøje overensstemmelse med de instrukser, som lægen har givet, og en plejeperson må kun foretage ændringer af ordinationen efter aftale med lægen. % Hvis plejepersonen ikke mener sig i stand til at varetage medicingivningen forsvarligt, herunder sikre nødvendig observation, skal den pågældende frasige sig opgaven. % Plejepersonen har også pligt til at sige fra, hvis den pågældende får mistanke om fejl eller andre misforståelser. Plejepersonen skal endvidere meddele lægen relevante observationer.
Instrukser
Spørg dig selv: % Mener jeg, at jeg er kompetent til at give medicinen? % Har jeg prøvet opgaven før? % Er borgeren, som han plejer at være?
Klysma: et lavement til indsprøjtning i endetarmen. Ordination: når lægen bestemmer, hvilken medicin borgeren skal have.
Hvis du svarer nej til bare ét af disse spørgsmål, skal du ikke give medicinen, men kontakte din overordnede.
HÅNDKØBSMEDICIN OG NATURMEDICIN En del medicin kan købes på apoteket og i kiosker og supermarkeder uden recept fra lægen. Denne form for medicin kan borgeren frit købe uden først at have talt med lægen om det. Men som social- og sundhedshjælper må du ikke anbefale borgeren at købe håndkøbsmedicin uden først at have talt med borgerens egen læge. Du må ikke foreslå borgeren at købe fx smertestillende medicin eller medicin mod diarre, selvom du personligt har erfaring med det.
Håndkøbsmedicin
89
Pleje og dokumentation-1.indd 89
07/09/12 11.23
DEL 1
Naturmedicin
1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION KAPITEL 6. MEDICIN
Du må heller ikke foreslå borgeren at købe forskellige former for naturmedicin, selvom du også her har egne erfaringer. Når du hverken må anbefale borgeren at købe håndkøbsmedicin eller naturmedicin, er det, fordi det kan have indvirkning på den medicin, borgeren får i forvejen. Noget håndkøbsmedicin eller naturmedicin kan forstærke eller ophæve virkningen af den medicin, borgeren får. Det kan også have betydning for den sygdom, borgeren har. Sygdommen kan fx blive forværret. Hvis borgeren selv beder dig om at købe enten håndkøbsmedicin eller naturmedicin, skal du foreslå borgeren, at han taler med lægen først. Men du kan ikke nægte at købe det til borgeren.
4AL MED L GEN
Hvordan kan du hjælpe? Doseringsæsker
Når borgeren skal have sin medicin, er der flere faggrupper involveret. Sygeplejersken eller social- og sundhedsassistenten hælder medicinen op til borgeren i doseringsæsker eller i medicinglas. Borgeren kan også få medicinen færdigdoseret og pakket fra det lokale apotek. Hvis borgeren ikke selv kan tage sin medicin, er det din opgave som social- og sundhedshjælper at hjælpe borgeren med det. Det skal aftales med borgeren, hvordan han ønsker at tage sin medicin. Undersøg, hvordan medicinen skal tages Når du skal hjælpe borgeren med medicin, skal du spørge sygeplejersken eller assistenten, om der er noget særligt, som du skal tage hensyn til, når du giver medicinen. Noget medicin skal fx tages sammen med mad, andet medicin må ikke tages sammen med mælkeprodukter. Noget medicin må knuses, mens andet skal sluges helt.
Doseringsæsker.
90
Pleje og dokumentation-1.indd 90
07/09/12 11.23
DEL 1
1 OG KAPITEL 1. OM DOKUMENTATION KAPITEL 6. MEDICIN DELPLEJE
Kontroller altid, at medicinen er korrekt Selvom medicinen er doseret af andre, skal du altid kontrollere, at der er den medicin, der skal vĂŚre. Hvis du er i tvivl eller ikke kan genkende pillerne, skal du kigge pĂĽ medicinkortet og se, om det rigtige antal piller er der.
NĂĽr du medvirker til medicingivning, skal du som huskeregel tjekke: % % % %
At det er den rigtige borger At det er den rigtige medicin At den gives pĂĽ det rigtige tidspunkt At den gives pĂĽ den rigtige mĂĽde.
Giv rigeligt med vĂŚske Giv altid borgeren rigeligt med vĂŚske til at skylle medicinen ned med. Hvis borgeren ikke selv kan tage medicinen i munden, mĂĽ du hjĂŚlpe ham med det. Du mĂĽ ikke give borgeren medicin uden at fortĂŚlle ham det. Det skal vĂŚre tydeligt, at han fĂĽr medicin.
PRAKTIKĂ˜VELSE 5DVÂ?LG EN BORGER DER SKAL HAVE MEDICIN FRA DOSERINGSÂ?SKE 'ENNEMGĂ? DE lRE TJEKPUNKTER MED DIN PRAKTIKVEJLEDER FÂ’R DU GIVER MEDICINEN
Hygiejne og medicin Nür du medvirker ved medicingivning, skal du vÌre opmÌrksom pü hygiejne. Du skal beskytte borgeren mod mikroorganismer, der kan medføre sygdom og svÌkkelse. Du skal ogsü beskytte dig selv mod de kemiske stoffer, der er i medicinen. Nür du giver medicin, skal du: % Vaske hÌnder, inden du tager medicinen frem % HÌlde medicinen direkte fra medicinÌske eller medicinpakning over i et lille medicinglas til borgeren uden at røre ved medicinen % Bruge handsker, nür du skal i berøring med medicinen, fx samle medicin op fra gulvet eller bordet % Vaske hÌnder, nür du er fÌrdig med medicingivning. 91
Pleje og dokumentation-1.indd 91
07/09/12 11.23