De forskellige livsformer Supplement til afsnit om livsformer s. 143
Af Hans Henrik Jacobsen
DEN SELVSTÆNDIGE LIVSFORM Som nævnt i skemaet er en typisk repræsentant for den selvstændige livsform den erhvervsdrivende med f.eks. en selvstændig IT-virksomhed. Der er kun en eller to personer ansat i firmaet, og ens arbejdsopgaver rummer derfor også fx regnskaber. Ejeren har selv bygget virksomheden op fra grunden. Det betyder lange arbejdsdage og ofte slet ingen ferier. Er man på ferie, vil man sandsynligvis være online eller til rådighed på sin mobiltelefon, så kunderne til enhver tid kan få råd og vejledning.
Disse vanskeligheder bliver opvejet af stoltheden ved at klare sig selv. Man har selv skabt sin arbejdsplads og er herre over sin egen tilværelse – i hvert fald på papiret. Den selvstændige skal arbejde mange timer om ugen for at få sin frihed, og det kan derfor være svært at afgøre, om denne frihed er sand eller falsk.
De fleste selvstændige stemmer på de borgerlige partier. Den selvstændige er sandsynligvis tilhænger af det frie initiativ og den private ejendomsret, hvilket ligger tæt op ad den liberale grundholdning om, at enhver skal kunne klare sig selv. Det vil også være naturligt for den selvstændige at mene, at selskabsskat og indkomstskat skal være lav, så man ikke kvæler den lille erhvervsdrivendes lyst til at arbejde selvstændigt. Det betyder ligeledes, at den selvstændige gerne vil have lettet de statslige og kommunale regler, der tvinger ham eller hende til at sidde med regnskaber og blanketter, der skal udfyldes om aftenen, når andre har fri.
Som nævnt i skemaet er der en udflydende grænse mellem arbejde og fritid for den selvstændige, især hvis man som fx landmand bor i sin virksomhed. Her kan det ofte være meget svært at afgøre, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri.
1