30174722ce6e42e79c0e200fdac1160a

DANSK & INTERNATIONAL ERHVERVSRET

TROJKA

Kernestoffet i lærebogen Dansk og international erhvervsret dækker fagområdet erhvervsret og erhvervsjura på erhvervsakademiuddannelser, merkantile diplomuddannelser og akademi-/merkonomuddannelser.

Trojkas lærebog Dansk og international erhvervsret er velegnet til markedsføringsøkonom, finansøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, service­ økonom, akademiøkonom/merkonom, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor fagområdet erhvervsret og erhvervsjura indgår i uddannelsesforløbet.

Dorte Dittmann er uddannet cand.jur. i 1999 fra Københavns Universitet og har frem til 2008 arbejdet som advokat. Dorte Dittmann underviser i erhvervsret og international business law på uddannelserne Hhx, Markedsførings­ økonom, International Marketing Management og Professionsbachelor på Erhvervsakademi Sjælland, Roskilde Handelsskole. Dorte Dittmann har skrevet kapitlerne 1 - 14.

Mette Gade er uddannet cand.jur. i 1995 fra Københavns Universitet og har siden 2008 undervist på akademiuddannelsen for finansiel rådgivning på Niels Brock. Mette Gade arbejder som sektionschef i Juridisk Afdeling i Nordea Bank Danmark A/S og er fra 2011 medlem af Pengeinstitutankenævnet.

Mette Gade har skrevet kapitlerne 15 - 23.

DANSK & INTERNATIONAL ERHVERVSRET

Trojkas undervisningsmateriale til Dansk og international erhvervsret omfatter lærebog og e-læringsmateriale på bogens website (Trojka.dk/iTrojka.dk).

Trojkas lærebøger til erhvervsakademiuddannelser, merkantile diplomuddannelser, akademi-/merkonomuddannelser, HA, HD og andre videregående uddannelser: • Dansk og international erhvervsret • International markedsføring • Logistik og Supply Chain Management • Ledelse i praksis • Organisation

9

erhvervsret ok.indd 1

788792 098481

TROJKA

I S B N 978-87-92098-48-1

Dorte Dittmann Mette Gade

TROJKA

06/06/11 23:38:14

Erhvervsret 1-14.indd 1

02/06/11 20.09

Dansk og international erhvervsret 1. udgave © 2011 Dorte Dittmann, Mette Gade og Trojka / Gads Forlag A/S Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden Trojka / Gads Forlags skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende lov om ophavsret.

For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver.

Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet.

Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen.

Omslag: Iben Kofod, GangArt, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Tryk: Bookwell, Finland 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN 978-87-92098-48-1 Trojka / Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 Telefax 77 66 60 01 E-mail trojka@trojka.dk

Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk.

På www.iTrojka.dk findes e-læringsmateriale til Trojkas lærebøger.

Erhvervsret 1-14.indd 2

02/06/11 20.09

Forord Lærebogen “Dansk og international erhvervsret” er fagligt og pædagogisk tilrettelagt til undervisning i erhvervsret/erhvervsjura på erhvervsakademiuddannelser, hvor lærebogen er i overensstemmelse med studieordningen “Dansk og international erhvervsret” er velegnet til markedsføringsøkonom, finansøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, serviceøkonom, akademiøkonom/merkonom, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor fagområdet erhvervsret/erhvervsjura indgår i uddannelsesforløbet.

Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt hvis den studerende ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den “virkelige” verden. Ved udarbejdelsen af denne første udgave, har det været vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig forsøge at fremstille stoffet på et højt fagligt niveau, i overensstemmelse med de faglige mål på videregående uddannelser.

De seneste lovændringer er indarbejdet, og vi præsenterer stoffet på en interessevækkende og pædagogisk måde. Vi bruger mange praksisnære eksempler på juridiske problemstillinger, og krydrer gennemgangen med mange nye domme og afgørelser. Vores pædagogiske intentioner med bogen har vi bl.a. realiseret ved brug af margennoter, mange grafiske fremstillinger i form af tegnede figurer og skemaer, og hvert kapitel afsluttes med en tjekliste over vigtigste hovedregler og principper til det behandlede emne.

Undervisningsmaterialet omfatter lærebog samt e-læringsmaterialer på bogens website via Trojka.dk og iTrojka.dk.

Det er muligt at downloade alle lærebogens figurer fra bogens website. For de studerende er der ordliste, nyttige links, eksempler på formularer samt tjek­ spørgsmål og opgaver til de enkelte kapitler. For undervisere er der adgang til supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov og anvendes direkte i undervisningen. Det sidste kræver adgangs­ kode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon og mail til forlaget.

Forfatterne vil gerne takke familie og venner for deres tålmodighed, støtte og opmuntrende kommentarer undervejs. En særlig tak til Fritjof Dittmann for korrekturlæsning på kapitel 1–14 og Hans Børge Nielsen for korrekturlæsning på kapitel 15-23. Vi vil også takke advokat Karsten Müller for hans professionelle faglige sparring.

Juni 2011 Forfatterne

Erhvervsret 1-14.indd 3

02/06/11 20.09

Erhvervsret 1-14.indd 4

02/06/11 20.09

Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Kapitel 1 Retskilder og domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 1. Retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 1.1 Lovgivning og lovforarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 1.2 Domme som retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 1.3 Sædvane og forholdets natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 2. Internationale retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 3. Domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 3.1 Internationale domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 4. Civile retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 4.1 Værneting – hvor skal sagen anlægges? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 4.2 Procesretlige grundbegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 4.3 Sådan forløber en civil retssag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 4.4 Alternativ til domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kapitel 2 International proces- og privatret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 1. Hvilken domstol? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 1.1 Sagsøgte har bopæl/hjemting i EU/EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 1.2 Sagsøgte har bopæl/hjemting uden for EU/EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 2. Hvilken lov? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 2.1 Internationale løsørekøb og kontrakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

2.1.1 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

2.1.2 Romkonventionen – Kontraktretlige forpligtelser . . . . . . . . . . . 51 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Kapitel 3 Aftaleret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 1. Aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 1.1 Parterne og juridisk terminologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 1.2 Aftalemodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 1.3 Tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

1.3.1 Opfordring til tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 1.4 Afslag på tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 1.5 Accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

1.5.1 Frist er fastsat i tilbuddet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

1.5.2 Frist er ikke fastsat i tilbuddet – den legale acceptfrist . . . . . . 65

1.5.3 Retsvirkninger af forsinket accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 1.6 Tilbagekaldelse af tilbud og accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

1.6.1 Tilbagekaldelse og re integra-reglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

1.6.2 Pligtmæssig reklamation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 1.7 Uoverensstemmende accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 2. Aftalers ugyldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 2.1 De stærke ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 2.2 De svage ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

Erhvervsret 1-14.indd 5

02/06/11 20.09

2.3 Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 2.4 Bristende forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 2.5 Retsvirkning af ugyldig aftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 3. Aftalens omfang og fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 4. International aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Kapitel 4 Fuldmagt og mellemmænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 1. Fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 1.1 Fuldmagt med særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 1.2 Fuldmagt uden særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 1.3 Forholdet mellem fuldmægtig og tredjemand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 2. Kommission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 2.1 Forholdet mellem kommittenten og kommissionæren . . . . . . . . . . . . . 104 2.2 Forholdet mellem kommittenten og tredjemand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 2.3 Kommissionsforholdets ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 3. Handelsagenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 3.1 Forholdet mellem agenturgiver og agenten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 4. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Kapitel 5 Forbrugeraftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 1. Forbrugeraftaleloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 2. Forbud mod uanmodet henvendelse (dørsalg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 3. Forbud mod negativ aftalebinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 4. Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 4.1 Aftaler indgået uden for fast forretningssted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 4.2 Fjernsalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

4.2.1 Fjernsalgsaftaler om varer og ikke-finansielle tjenesteydelser . . 118

4.2.2 Fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . 121 5. Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 6. Værneting og lovvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Kapitel 6 Erstatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 1. De 4 erstatningsbetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 1.1 Ansvarsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

1.1.1 Culpaansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

1.1.2 Objektivt ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 1.2 Økonomisk tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 1.3 Årsagsforbindelse (kausalitet) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 1.4 Påregnelighed (adækvans) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 2. Nedsættelse af erstatningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 2.1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 2.2 Bortfald og lempelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

2.2.1 Bortfald – Skader dækket af en forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

2.2.2 Lempelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 3. Skader forvoldt af børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Erhvervsret 1-14.indd 6

02/06/11 20.09

4. Arbejdsgiveransvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 5. Færdselsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 6. Produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 6.1 Produktansvar efter produktansvarsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 6.2 Produktansvar skabt af retspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 6.3 Produktansvarsforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 7. Opgørelse af erstatningskravet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 8. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Kapitel 7 Køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 1. Købelovens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 2. Sælgers og købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 2.1 Levering og risikoens overgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 3. Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 3.1 Forsinkelse med levering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168

3.1.1 Købers misligholdelsesbeføjelser i handelskøb . . . . . . . . . . . . . . 169

3.1.2 Købers misligholdelsesbeføjelser i forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . 172 3.2 Mangler ved salgsgenstanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175

3.2.1 Købers misligholdelsesbeføjelser i handelskøb . . . . . . . . . . . . . . 177

3.2.2 Købers misligholdelsesbeføjelser i forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . 180 3.3 Vanhjemmel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 4. Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 4.1 Købers forsinkelse med købesummens betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 4.2 Fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Kapitel 8 Internationale køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 1. CISG – anvendelse og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 2. Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 2.1 Sælgers levering af varen og overgivelse af dokumenter . . . . . . . . . . . 193

2.1.1 Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193

2.1.2 INCOTERMS 2010 – klausuler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194

2.1.3 Remburs som betalingsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 2.2 Sælgers overdragelse af ejendomsretten – vanhjemmel . . . . . . . . . . . . 197 2.3 Sælgers pligt til at levere en mangelfri vare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 3. Sælgers misligholdelse – købers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . . 197 3.1 Købers reklamationspligt ved sælgers forsinkelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 3.2 Køber undersøgelsespligt og reklamation ved mangler . . . . . . . . . . . . 202 4. Købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 4.1 Købesummens betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 4.2 Fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 5. Købers misligholdelse – sælgers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . . 205 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Kap. 9 Markedsføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 1. Markedsføringslovens regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 1.1 Generalklausulen – God markedsføringsskik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211

Erhvervsret 1-14.indd 7

02/06/11 20.09

1.2 Generelle regler om adfærd på markedet – MFL §§ 3-7 . . . . . . . . . . . . . 215 1.3 Forbrugerbeskyttelse – MFL §§ 8-17 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 1.4 Regler vedrørende erhvervsdrivende – MFL §§ 18-19 . . . . . . . . . . . . . . . 228 2. International regulering, ICC reklamekodeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 3. Forbrugerombudsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232 4. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 Kapitel 10 Konkurrenceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 1. Konkurrenceloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 1.1 Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler . . . . . . . . . . . . . . . 239 1.2 Forbud mod misbrug af dominerende stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 2. EU´s konkurrenceretlige regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 2.1 Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 2.2 Forbud mod misbrug af dominerende stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 Kapitel 11 E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 1. E-handelslovens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 2. Aftaleindgåelse på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 2.1 Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 2.2 Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260 3. International E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 4. Ophavsret på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 5. Markedsføring på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 5.1 E-mærket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 Kapitel 12 Immaterialret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273 1. Ophavsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274 2. Patent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 3. Brugsmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288 4. Designret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290 5. Varemærkeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294 6. Oversigt over de immaterielle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 Kapitel 13 Ansættelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 1. Arbejdsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 2. Generelle spilleregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 2.1 Diskriminationsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 2.2 Ligebehandlingsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 3. Ansættelsesaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 3.1 Ansættelsesbevisloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 4. Funktionærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 4.1 Særlige klausuler som kan aftales . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 4.2 Lovligt forfald under ansættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 4.3 Ferieloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318

Erhvervsret 1-14.indd 8

02/06/11 20.09

4.4 Ophør af ansættelsesforholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320

4.4.1 Opsigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320

4.4.2 Ophævelse og bortvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323

4.4.3 Fratrædelsesgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324 5. Virksomhedsoverdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327 Kapitel 14 Virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329 1. Hæftelsesformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 2. Virksomhedsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.1 Enkeltmandsvirksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.2 Virksomhed i selskabsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333

2.2.1 Interessentskab I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333

2.2.2 Anpartsselskab ApS og aktieselskab A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336

2.2.3 Kommanditselskab K/S og partnerselskab P/S . . . . . . . . . . . . . . 340

2.2.4 Partrederi og partsselskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341

2.2.5 Andelsselskab A.M.B.A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342 2.3 Oversigt over virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343 Kapitel 15 Insolvensret og rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 1. Regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 2. Inkasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346 3. Tvangsinddrivelse i Fogedretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347 3.1 Fundamenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348 3.2 Betalingspåkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349 3.3 En fogedsag gennemføres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 3.4 Udeblivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351 3.5 Skyldner møder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352 3.6 Hvad kan der (ikke) foretages udlæg i? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353 4. Tvangsauktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358 4.1 Tvangsauktion over fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358 4.2 Tvangsauktion over andre aktiver end fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . 361 5. Konkurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 5.1 Indledning af konkursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 5.2 Konkursens retsvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 5.3 Skema over en konkursbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 364 5.4 Konkursmassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 5.5 Konkursordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367 5.6 Skema over konkursordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369 5.7 Udlodning af dividende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 370 6. Omstødelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371 7. Rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379 7.1 Frivillig akkord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379 7.2 Rekonstruktion i konkursloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380

7.2.1 Indledning af rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380

7.2.2 Retsvirkninger af rekonstruktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 382

Erhvervsret 1-14.indd 9

02/06/11 20.09

7.2.3 Rekonstruktionens gennemførelse og indhold . . . . . . . . . . . . . . 383

7.2.4 Rekonstruktionens virkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 385

7.2.5 Ophør af rekonstruktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 385

7.2.6 Skema med tidslinie over processen i en rekonstruktion . . . . 386 8. Gældssanering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 386 9. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 390 Kapitel 16 Kreditaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 393 1. Kreditaftaleloven – anvendelse og ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 393 2. Krav til kreditaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395 2.1 Oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395 2.2 Krav om kreditvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 396 2.3 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 397 2.4 Indfrielse af gælden før tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 397 2.5 Generalklausul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 397 3. Trepartsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 399 3.1 Oprindeligt trepartsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 399 3.2 Efterfølgende trepartsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 401 3.3 Fritstående lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 401 3.4 Købers mulighed for indsigelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 402 4. Køb med ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 404 4.1 Formkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 405 4.2 Ejendomsforbehold i ikke-forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 407 4.3 Ejendomsforbehold og konflikt med senere stiftede rettigheder . . . . 407 5. Køber misligholder kreditaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 409 5.1 Kvalificeret misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 409 5.2 Køb med ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 410 5.3 Køb uden ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411 5.4 Køb med ugyldigt ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 412 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 412 Kapitel 17 Kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 415 1. Regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 415 2. Stiftelse af kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 417 2.1 Privat kaution eller erhvervskaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 418 2.2 Oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 420 3. Kautionens indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 422 3.1 Hvornår kan kautionen gøres gældende? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 423 3.2 For hvilket beløb kan kautionen gøres gældende? . . . . . . . . . . . . . . . . . 424 3.3 Flere kautionister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 425 4. Kautionens ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 428 4.1 Hovedforpligtelsens ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 428 4.2 Frist for privat kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 429 4.3 Bortfald efter kreditors passivitet eller henstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 429 4.4 Forældelses af kautionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 431 4.5 Opsigelse af kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 431 5. Kautionistens krav på låntager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 432

Erhvervsret 1-14.indd 10

02/06/11 20.09

6. Låntagers konkurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 7. Garantier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 8. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 435 Kapitel 18 Fordringer, gældsbreve og pantebreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 437 1. Generelle regler for fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 437 1.1 Betaling i rette tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 438 1.2 Betaling på rette sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 441 1.3 Betaling på rette måde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 442

1.3.1 Betaling med betalingskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 442 1.4 Betaling til rette kreditor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446 2. Forskellige typer af pengekrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446 2.1 Simple fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446 2.2 Simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 447 2.3 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 448 3. Overdragelse af gældsbreve og simple fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 450 3.1 Forholdet mellem skyldner og oprindelig kreditor (A – B) . . . . . . . . . . 450 3.2 Forholdet mellem overdrager og erhverver (B-C) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 451 3.3 Betalingslegitimation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 455

3.3.1 Simple fordringer og simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 455 3.3.2 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 458 3.4 Skyldners indsigelser overfor erhververen (A-C) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 459

3.4.1 Simple fordringer og simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 460 3.4.2 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 462 3.5 Konflikter med en senere erhverver (C-D) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 464

3.5.1 Simple fordringer og simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 465 3.5.2 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 466 4. Pantebreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 469 4.1 Tinglyste pantebreve i biler, andelsbolig eller løsøre . . . . . . . . . . . . . . . 469 4.2 Tinglyste pantebreve med pant i fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 470 4.3 Betalingslegitimation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 471

4.3.1 Simpelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 471

4.3.2 Negotiabelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 471 4.4 Skyldners indsigelser overfor erhververen (A-C) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 473

4.4.1 Simpelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 473

4.4.2 Negotiabelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 473 4.5 Konflikter med en senere erhverver (C-D) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 475

4.5.1 Simpelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 475

4.5.2 Negotiabelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 476 5. Oversigt med fordringer og konflikttyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 477 6. Ophør af fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479 6.1 Modregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479 6.2 Forældelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 482 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 485 Kapitel 19 Pant og sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 487 1. Parter, regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 487

Erhvervsret 1-14.indd 11

02/06/11 20.09

2. Pant som sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 489 2.1 Forskellige typer pant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 490 2.2 Sikringsakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 495 3. Hvilke aktiver kan kreditor få pant i? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 497 3.1 Biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 497 3.2 Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 498

3.2.1 Hvad omfatter pant i fast ejendom? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 500

3.2.2 Tilbehør til fast ejendom – løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 500 3.3 Andelsbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 505 3.4 Løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 506 3.5 Virksomhedspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 508 3.6 Fordringer og fordringspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 509 3.7 Værdipapirer, aktier og anparter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 509 3.8 Fly og skibe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 510 4. Skema over sikringsakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 510 5. Forskellige rettighedskonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 511 5.1 Dobbeltoverdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 512 5.2 Kædeoverdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 513 5.3 Bil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 515 5.4 Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 519 5.5 Andelslejlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 525 5.6 Individuelt løsørepant og flydende pant i løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 526 5.7 Fordringer og fordringspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 529 5.8 Værdipapirer, aktier og anparter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 530 5.9 Fly og skibe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 530 5.10 Skema: Løsøre – overlap af rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 531 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 532 Kapitel 20 Handel med fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 533 1. Lovgivning og aktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 533 2. Gennemgang af en ejendomshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 535 2.1 Formidlingsaftale – ejendomsmæglers pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 536 2.2 Tilstandsrapport og ejerskifteforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 538 2.3 Købsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 540 2.4 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 541 2.5 Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 542 2.6 Berigtigelse af skøde og refusionsopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 546 3. Mangler ved fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 547 4. Ejendomsmæglers ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 551 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 552 Kapitel 21 Rådgiveransvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 555 1. Regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 555 2. Professionsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 556 3. Erstatning for dårlig rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 560 3.1 Ansvar for resultatet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 560 3.2 Ansvarsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 561

Erhvervsret 1-14.indd 12

02/06/11 20.09

3.3 Økonomisk tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 563 3.4 Årsagsforbindelse og påregnelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 565 3.5 Ansvarsfrihedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 565 4. God skik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 566 4.1 Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 568 5. Investering i værdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 570 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 575 Kapitel 22 Familie- og arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 577 1. Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 577 2. Ægtefællernes rådighed under ægteskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 577 2.1 Særråden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 578 2.2 Dispositioner med virkning for ægtefællen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 581 2.3 Særhæften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 582 2.4 Gaver mellem ægtefæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 584 3. Formueordninger i ægteskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 586 3.1 Fælleseje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 587

3.1.1 Fælleseje stiftelse og ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 587 3.2 Særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 589

3.2.1 Oprettelse af særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 589

3.2.2 Ophør af særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 590 3.2.3 Skilsmissesæreje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 591

3.2.4 Fuldstændigt særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 591 3.2.5 Kombinationssæreje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 591 4. Bodeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 592 4.1 Deling af fælleseje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 592 4.2 Ingen deling af særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 593 4.3 Personlige rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 596 4.4 Pensioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 597 4.5 Ægtefællepension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 598 4.6 Eksempel på bodeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 598 4.7 Skævdelingsregel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 600 4.8 Vederlagskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 600 5. Arven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 601 5.1 Arveklasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 602

5.1.1 Arveklasse 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 602

5.1.2 Arveklasse 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 604

5.1.3 Arveklasse 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 605 5.2 Ægtefællers arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 607 5.2.1 Suppleringsarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 609 5.2.2 Svogerskabsarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 612 5.3 Uskiftet bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 612

5.3.1 Betingelser for at sidde i uskiftet bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 613

5.3.2 Det uskiftede bos midler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 613

5.3.3 Misbrug af midlerne i det uskiftede bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 614

5.3.4 Skifte af det uskiftede bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 615 5.4 Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 616

Erhvervsret 1-14.indd 13

02/06/11 20.09

5.4.1 Testationskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 617

5.4.2 Gyldigt testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 618

5.4.3 Udvidet samlevertestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 619

5.4.4 Ændringer og tilbagekaldelse af testamenter . . . . . . . . . . . . . . . 620 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 621 Kapitel 23 Forsikring og pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 625 1. Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 625 2. Forsikringsaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 626 2.1 Typer af forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 626 2.2 Forsikringsaftalen og oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 627 2.3 Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 629 2.4 DÌkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 630 3. Pensioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 634 3.1 Ratepension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 635 3.2 Kapitalpension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 635 3.3 Livrente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 636 3.4 Livsforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 636 4. Begunstigelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 637 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 639 Anvendt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 641 Oversigt med lovforkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 643 Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 645

Erhvervsret 1-14.indd 14

02/06/11 20.09

1

RETSKILDER OG DOMSTOLENE

Ifølge grundlovens (GRL) § 3 er statsmagten delt i tre: “Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.” Bestemmelsens formulering stemmer ikke overens med den stat, vi kender i dag. Magten er stadig tredelt, men kongen er udskiftet med folketinget og forvaltningen.

Magtadskillelseslæren er en grundsten i vores demokrati, og er den måde, vi har valgt at fordele magten på i vores stat. Dronningen har ikke indflydelse på lovgivningsarbejdet, og kongehuset blander sig helst ikke på den politiske scene, men dronningen underskriver og godkender alle nye love, som vedtages af folketinget. Der er dog tale om en ren formalitet.

Lovgivende, udøvende og dømmende magt

Magtadskillelseslæren Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen)

Udøvende magt Regeringen/ministrene Forvaltningen, fx politiet

Dømmende magt Domstolene

Fig. 1.1 Magtens tredeling og de myndigheder vi har i dag.

Princippet om magtens adskillelse udspringer af tanker om borgernes retssikkerhed og frihed, og har rødder langt tilbage i historien. Magtadskillelseslæren blev bl.a. formuleret i 1690 af John Locke, og senere i 1748 af Montesquieu i værket “De l’esprit des lois.” Tankerne havde indflydelse på den franske revolution i 1789, og flere stater adopterede senere magtadskillelsestankegangen i deres forfatninger, fx USA. Tanken bag magtens tredeling er bl.a., at den lovgivende, dømmende og udøvende magt, skal sikre en magtbalance imellem de tre “aktører”. De skal holde hinanden i skak, og ved gensidig kontrol skal myndighederne sikre, at ingen af dem tillægger sig beføjelser eller kompetencer, som tilkommer en anden myndighed. Når det nu alligevel ind imellem går galt med magtbalancen, kaldes det også for magtfordrejning.

Et eksempel på den gensidige kontrol er Tvind-sagen, hvor Højesteret statuerede, at Folketinget havde handlet grundlovsstridigt ved at tiltage sig en dømmende magt, som i henhold til GRL § 3 tilkommer domstolene.

Erhvervsret 1-14.indd 15

02/06/11 20.09

16 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

afg ø relse

U1999.841H – Tvind-loven – magtens tredeling i ubalance I forbindelse med ændringer af bl.a. friskoleloven, vedtog Folketinget en særlig lovbestemmelse, som helt afskar konkret angivne Tvind-skoler fra offentligt tilskud fra 31/12 – 96. Begrundelsen var, at undervisningsministeriet ikke havde tillid til, at skolerne ville bruge pengene til de formål, der var bestemt i loven.

Skolerne blev samtidig afskåret fra at få et afslag om tilskud prøvet ved domstolene.

Højesteret fandt, at det foretagne lovindgreb, måtte sidestilles med en endelig afgørelse af en konkret retstvist, da skolerne ikke havde mulighed for at lade en domstol vurdere afslagets berettigelse. Den type afgørelser henhører ikke under lovgivningsmagten, men under den dømmende magt, med de deri liggende retsgarantier for borgerne, jf. GRL § 3, stk. 3. Højesteret fandt at lovgiver var gået for langt i Tvind-loven, og fandt loven for grundlovsstridig.

Dommen er et eksempel på, at domstolene kan efterprøve spørgsmålet om loves og andre retsreglers forenelighed med grundloven. Domstolene har på den måde en kontrolfunktion i forhold til den lovgivende magt.

Folketinget kontollerer regeringen. Folketinget kan afkræve oplysninger fra regeringen og dens ministre, fx stille spørgsmål i folketingssalen om aktuelle problemsstillliger, kalde en minister i samråd, drøfte aktuelle politiske sager med regeringens ministre, og forsøge at påvirke forvaltningen af lovene. Hvis folketinget udtrykker mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive valg, jf.

GRL § 15. Derudover medvirker folketinget til, at der føres en politisk kontrol, som har indirekte virkning på regeringens forretningsførelse. De folketingsmedlemmer, som ikke er en del af en regering, kan føre en politisk kontrol af, at regeringen faktisk gør det, den siger, og fører den politik, som der er politisk flertal for i folketinget.

I dette kapitel har vi særlig fokus på de retskilder, som udspringer af den lovgivende magt, og som skal anvendes af domstolene og borgerne, når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret på et retsområde. Derudover gennemgås domstolenes opbygning, behandling af civile retssager og værnetingsreglerne.

1. Retskilder Retskilder

Erhvervsret 1-14.indd 16

Retskilderne er de steder, hvor vi søger juridiske informationer. Det er i de såkaldte retskilder, at domstolene og andre offentlige myndigheder finder de oplysninger de skal bruge, for at kunne træffe afgørelse i en juridisk sag. Det er også i retskilderne, samfundets borgere kan finde svar på juridiske spørgsmål, og der hvor advokaten finder sine “våben” i sin argumentation til fordel for sin klient. De forskellige retskilder er de fortolkningsbidrag, vi har til rådighed, når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret.

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 17

Vi finder fortolkningsbidrag i både nationale og internationale retskilder: • Nationale retskilder: Lovgivning, domme/retspraksis, sædvane, kutyme og forholdets natur.

• Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, folkeretlige sædvaner og internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010, ICC Reklamekodeks.

Lovhierarkiet Love som vedtages i folketinget kan være detaljerede, eller de kan have karakter af rammelovgivning. I en rammelov vedtager lovgiver de overordnede regler og rammer, hvorefter det overlades til ministeren og forvaltningen at udfylde de mere detaljerede regler. Den vedtagne rammelov, der også kaldes en bemyndigelseslov, overlader det til ministeren, inden for det pågældende område, at udstede bekendtgørelser med flere detaljerede og anvendelige regler.

En lavere retskilde skal have hjemmel i en højere retskilde. Når ministeren udsteder en bekendtgørelse, skal den have hjemmel i en lov, der ligger højere oppe i lovhierarkiet. En vejledning eller et cirkulære skal have hjemmel i en bekendtgørelse, som skal have hjemmel i en lov, som ikke må være grundlovsstridig.

Lovhierarkiet

Hjemmel

Lovhierarkiet Grundlov Lov Bekendtgørelse Vejledning/cirkulærer Fig. 1.2 Oversigt over lovhierarkiet.

1.1 Lovgivning og lovforarbejder Når vi skal finde ud af, hvad gældende ret er, eller dommeren i en retssal skal afsige en dom og skal afsøge, hvad der er gældende ret, er lovgivningen en af vores vigtigste retskilder.

Grundloven

Lovgivningens gamle “moder” er grundloven, som er Danmarks øverste lov, og en del af vores forfatning. Grundloven er fra 1849, hvor Danmark ændrede sig fra et enevældigt kongerige, til et konstitutionelt monarki, og grundloven er senest blevet ændret i 1953. På flere områder er grundloven ikke formuleret tidssvarende, og med jævne mellemrum drøftes behov for modernisering, men en grundlovsændring er en omfattende affære, da der gælder helt særlige afstemningsregler.

Grundloven indeholder bl.a. grundlæggende principper for statsorganernes virke, regler om valgbarhed til folketinget og folketingets virke, regler om folkekirken, og lister en lang række af borgernes basale frihedsrettigheder, som er vig-

Erhvervsret 1-14.indd 17

Grundloven

Indhold

02/06/11 20.09

18 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

tige forudsætninger i et demokrati, fx ytringsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, forenings- og forsamlingsfrihed mv. Det er ikke så tit, at der henvises til grundloven i forbindelse med retssager, men det sker ind imellem, at der opstår en sag, som er så principiel, at frihedsrettigheder og de demokratiske principper kommer i spil. afg ø relse

Dom afsagt af Højesteret 18.02.2011 – Om retten til Christianiaområdet Fællesskabet Fristaden Christiania og en række beboere og virksomheder anlagde sag mod Den danske Stat v/ Slots – & Ejendomsstyrelsen, der den 30. juni 2004 opsagde den kollektive brugsret til area­lerne og bygningerne på Christianiaområdet til ophør pr. 1. ja­nuar 2006. Sagen handlede blandt andet om, hvorvidt beboerne havde opnået en varig brugsret og dermed uopsigelig brugsret.

Beboerne gjorde blandt andet gældende, at de var beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention og grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed og ekspropriation. Derudover mente beboerne, at de havde vundet hævd, og opnået brugsret uafhængigt af Fællesskabets rammeaftaler med staten.

Højesteret fandt, at den skete opsigelse af Fælles­skabets brugsret havde hjemmel i Christi­anialoven fra 1989. Den in­debar ikke ekspropriation og var ikke i strid med Den Eu­ropæiske Menneskerettighedskonvention. Der var endvidere ikke grundlag for at fastslå, at nogen af de enkelte beboere og virksomheder, ved aftale med eller tilladelse fra staten havde opnået en brugs­ret, der var uaf­ hængig af den kollektive brugs­ret. De individuelle brugsret­tigheder havde således hvilet på Fællesska­bets rammeaftaler med staten, og de enkelte be­boere og virksom­heder var der­for afskåret fra selvstændigt at vinde hævd i forhold til staten.

Højesteret fandt endelig, at beboerne havde fået et passende varsel, og at de ikke havde krav på et længere varsel end det, de havde fået. Den skete opsigelse af de enkelte be­boeres og virksomheders brugs­ret havde hjemmel i loven, og den indebar ikke ekspropriation og var heller ikke i strid med Den Eu­ropæiske Menneskerettigheds­konvention eller grundlo­ven. Beboerne fik ikke medhold.

Kilde: www.domstol.dk

Lovgivning

Deklaratorisk

Erhvervsret 1-14.indd 18

Love Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte et lovforslag. Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen og vedtages med almindeligt flertal, hvorefter lovforslaget stadfæstes af dronningen.

Deklaratoriske og præceptive lovregler Nogle lovregler er deklaratoriske og andre er præceptive. At en lov eller en lovregel er deklaratorisk betyder, at indholdet i lovreglen kun skal anvendes, hvis intet andet gælder eller er aftalt. Lovregler der er deklaratoriske kan tilsidesættes eller fraviges ved aftale. Et eksempel er købelovens § 1, stk. 1: “Denne lovs bestem-

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 19

melser kommer kun til anvendelse, for så vidt ikke andet er udtrykkelig aftalt, eller må anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller anden sædvane.” Et andet eksempel er aftalelovens regler om aftaleindgåelse i §§ 2 – 9, der også er deklaratoriske, jf. AFTL § 1: “Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbuddet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane.”

Præceptive lovregler er ufravigelige. Det betyder at loven eller lovreglen ikke kan fraviges ved aftale. Præceptive lovregler er ofte indført for at beskytte en formodet svagere part i et aftaleforhold, fx i magt- og aftaleforholdet mellem en arbejdsgiver og en ansat, er det den ansatte, som er den svage. Funktionærloven er et godt eksempel på en lov, der ikke kan fraviges. Hvis en arbejdsgiver tilbyder et job til en funktionær, hvor det aftales, at funktionæren kan opsiges med 1 uges varsel de første 6 måneder af ansættelsen, vil en sådan aftale være ugyldig, fordi den er i strid med funktionærlovens opsigelsesregler. Den ansatte bliver ved aftalen med arbejdsgiveren stillet ringere end opsigelsesreglerne i funktionærloven, og det går ikke, idet loven i al væsentlighed er ufravigelig, jf. funktionærlovens § 21, stk. 1, som bestemmer: “ De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren, jf. dog § 18, stk. 5, og § 18 a, stk. 6.”

Bekendtgørelser Bekendtgørelser udspringer af love, og er til tider mere praktisk anvendelige og henvender sig ofte mere direkte til borgerne. Hvis en regering vil ændre SUreglerne, sidder politikerne ikke i folketinget og fastlægger i detaljen, hvordan reglerne skal forvaltes. Folketinget vedtager en ny SU-lov, og på udvalgte områder vil det blive overladt til undervisningsministeriet, at udstede en ny SU-bekendtgørelse. Når undervisningsministeren får en sådan bemyndigelse, fremgår det direkte af SU-loven. I SU-loven fra 2009 er fx anført:

Præceptiv

Bekendtgørelser

Eksempel § 5.

En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være

1) tilrettelagt som heltidsundervisning,

2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

3) ulønnet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til:

1) Enkeltfagsundervisning.

2) Supplering under 3 måneders varighed.

3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder i hvilke perioder der gives støtte.

SU-lovens § 5, stk. 2 giver undervisningsministeren og dennes ministerium bemyndigelse til at fastsætte nogle nærmere regler på de valgte områder nævnt i loven. Undervisningsministeren udsteder en bekendtgørelse med hjemmel i SUloven, og kan i denne bekendtgørelse viderebemyndige opgaver til Styrel­sen for

Erhvervsret 1-14.indd 19

Hjemmel i lov

02/06/11 20.09

20 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

Statens Uddannelsesstøtte, der sidder med det praktiske arbejde og forvaltning af SU, og som har den direkte kontakt til borgerne.

Vejledninger og cirkulærer

Lovens forarbejder

Vejledninger og cirkulærer Vejledninger og cirkulærer udstedes særligt til de myndigheder i forvaltningen som skal kunne anvende den lovgivning, der er vedtaget i folketinget og overføre den til praksis. Antallet af cirkulærer og vejledninger er særligt mangfoldige inden for det skatteretlige område, hvor detaljerede regler er blevet så omfattende, at de udgives i bogform, fx ligningsvejledningen, momsvejledningen og toldvejledningen. Fordelen er dog, at man som borger, vil kunne orientere sig ganske fornuftigt, hvis man forstår at navigere i dette univers.

Lovens forarbejder I forbindelse med lovgivningsarbejdet i folketinget, ministerierne og i lovudvalg udarbejdes der materiale, som giver indblik i tankerne bag lovforslaget samt hensigten og formålet med loven. Lovens forarbejder kan fx udgøre betænkninger, bemærkninger til lovforslaget, de politiske partiers spørgsmål til forslagsstillerne og foreslagsstillernes svar, folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger, bilagsmateriale fra interesseorganisationer, der har været inddraget under det lovforberedende arbejde. Der findes mange kommentarer til et lovforslag, og lovens forarbejder er derfor særligt relevante, hvis man vil have afklaret om et konkret forhold hører under lovreglen eller ikke. Se dommen om de ulovlige hobbyknive nedenfor (U2010.796H), hvor Højesteret inddrog forarbejderne til våbenloven.

Anvendelse og fortolkning af loven

Lex superior

Lex posterior Lex specialis

Objektiv fortolkning Subjektiv fortolkning

Erhvervsret 1-14.indd 20

I forbindelse med selve anvendelsen af loven, kan der opstå den situation, at der er flere lovregler at vælge imellem inden for samme emne, og i den forbindelse kan disse tre retsanvendelsesprincipper komme i spil: Lex superior: Den lovregel, der ligger højere i hierarkiet, anvendes i stedet for en lavere rangeret lovregel, og lovreglen kan kun ændres ved nye regler på samme eller højere niveau. De “lavere” lovregler i hierarkiet skal anvendes i overensstemmelse med de “højere” love.

Lex posterior: Hvis der er tale om to ligeværdige love, anvendes den nyere lovregel, frem for den ældre lovregel.

Lex specialis: Den specielle/detaljerede lovregel, anvendes i stedet for den generelt beskrivende lovregel.

Fortolkning af loven Fortolkning af loven er en central disciplin i forståelsen og korrekt anvendelse af loven, og som udgangspunkt kan der anvendes en objektiv fortolkning eller subjektiv fortolkning. Ved en objektiv fortolkning, holder man sig til lovteksten, og den almindelige forståelse af ordene, som er anvendt i lovteksten. Ved brug af den subjektive fortolkning af en lovregel, inddrages forarbejder til loven, for at forstå meningen, baggrunden, hensynene og formålet med loven, fx ved inddragelse af betænkninger, materiale fra folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger og lignende.

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 21

afgørelse

U2010.796H – De ulovlige hobbyknive Denne sag måtte igennem 3 retsinstanser, idet der var tvivl om fortolkning af den nye våbenlovs § 4, stk. 1, der bestemmer følgende: “På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.”

T, der på gerningstidspunktet var 19 år og ustraffet, var fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, ved mellem kl. 3 og 4 om morgenen ud for et diskotek i Middelfart uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af to hobbyknive. Knivene lå i lommen i døren til førersædet i hans bil.

Byretten fandt, at der forelå særlig formildende omstændigheder, og idømte T en bøde på 3.000 kr.

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 7 dage under henvisning til forarbejderne til en ændring af våbenloven i 2008.

I Højesteret påstod T formildelse. Højesteret pegede på, at det i forarbejderne til ændringen af våbenloven er forudsat, at der i førstegangstilfælde “som altovervejende hovedregel” skal idømmes en kort ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel, men således, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på “domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder”. Endvidere pegede Højesteret på, at bestemmelsen om, at der ved overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, “under særlig formildende omstændigheder” straffes med bøde, i forarbejderne er begrundet med, at der kan forekomme tilfælde, hvor en frihedsstraf i førstegangstilfælde “vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt”.

Ved afgørelsen heraf må der tages hensyn til, at formålet med forbuddet og strafskærpelsen navnlig har været at undgå, at unge, når de bevæger sig ud i aften- og nattelivet, tager kniv med, hvorimod formålet ikke har været at forhindre almindelig brug af knive som værktøj. Som forhold, der skal tages hensyn til ved straffastsættelsen, pegede Højesteret bl.a. på knivens art, om den er blevet båret eller opbevaret i en bil samt tiden og stedet, hvor vedkommende befinder sig med en kniv uden anerkendelsesværdigt formål.

Også baggrunden for, at tiltalte befinder sig i den pågældende situation og har kniven med, samt hvad der er forklaret herom og troværdigheden heraf, indgår i bedømmelsen. Ved en samlet bedømmelse, hvor Højesteret lagde vægt på: – at T var i besiddelse af to hobbyknive, som stammede fra hans arbejdsplads – en tankstation – hvor han anvendte dem, – at knivene lå i lommen i døren til førersædet i hans bil sammen med andre effekter til brug for arbejdet på tankstationen, – at forholdet var begået mellem kl. 3 og 4 om morgenen ud for et diskotek, hvor T befandt sig med sin bil, fordi han havde lovet at køre for nogle venner, der havde været på diskoteket, – at T ikke selv havde været inde på diskoteket og heller ikke skulle det, og – at T ikke havde tænkt på, at han havde knivene i bilen.

Højesteret fandt, at der – uanset tiden og stedet for lovovertrædelsen – forelå særlig formildende omstændigheder, således at udgangspunktet om en ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel måtte fraviges.

I overensstemmelse med lovens forarbejder fastsatte Højesteret bøden til 3.000 kr. og stadfæstede dermed Byrettens dom.

1.2 Domme som retskilder Ved siden af lovgivningen, er tidligere afsagte domme en vigtig retskilde, der ofte illustrerer gældende ret tydeligere end loven i sig selv. Hvis en dom har betydning

Erhvervsret 1-14.indd 21

02/06/11 20.09

22 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

Præjudikatsværdi / præcedens

Internationale domme

for afgørelsen af fremtidige sager, taler man om at dommen har præjudikatsværdi, eller dommen har skabt præcedens. Den type domme er vigtige retskilder, og medvirkende til at beskrive retstilstanden. Domme afsagt af Højesteret vægter højere og har en større præjudikatsværdi end domme afsagt af Landsretten, ligesom domme afsagt af Landsretten, har en større præjudikatsværdi, end domme afsagt af Byretten. Derudover vægter nyere domme højere end ældre domme.

Domme som retskilde er bl.a. medvirkende til at afgøre, hvorvidt en sag skal anlægges eller ej. Advokaten orienterer sig ofte ganske grundigt i retspraksis, inden han sammen med sin klient, tager stilling til, hvorvidt der skal anlægges en retssag. Derudover kan overflødige sager undgås, og dels kan en tidligere afsagt dom medvirke til at senere anlagte sager får en ensartet behandling.

Der hvor lovgivningen ikke giver et klart og udtrykkeligt svar på en juridisk problemstilling, er tidligere afsagt domme og andre typer afgørelser et godt fortolkningsbidrag. Andre typer afgørelse, kan fx være ankenævnsafgørelser, afgørelser afsagt af Forbrugerombudsmanden eller lignende.

Med hensyn til de internationale domme, kan man forsigtigt sige, at en dom afsagt af EF-domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen, har en tyngde på linje med Højesteret og derover. Domme afsagt af EF-domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen, kan være direkte årsag til, at retspraksis i Danmark ændrer sig, og lovgiver må i nogle tilfælde indordne sig, og ændre dansk lovgivning i overensstemmelse med internationale domme.

1.3 Sædvane og forholdets natur Sædvane

Hvis noget er blevet en sædvane eller en såkaldt retssædvane, er der tale om en almindelig handlemåde, som er blevet fulgt og accepteret over en længere periode af de personer, som handlemåden er relevant for. Nedenfor er et eksempel på en dom, hvor Højesteret kom til den konklusion, at købelovens specifikke regler om mangler ved en salgsgenstand måtte vige med henvisning til en sædvane, som var kendt og almindelig accepteret blandt branchefolk, der handlede med avlsorner.

afgørelse

U1984.525H – Den ufrugtbare orne Den 23. august 1976 leverede sælger en Yorkshire-orne til køber. Ornen skulle bruges til avl. I slutningen af november fik køberen mistanke om, at ornen var ufrugtbar, hvilket senere blev bekræftet af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Ornen blev slagtet og sælger leverede en ny orne uden beregning. Køber accepterede omlevering, men krævede erstatning for produktionstab. Sælger nægtede at betale og påstod, at det inden for branchen var tilstrækkeligt at foretage omlevering. Køber krævede erstatning for fejl og mangler, med henvisning til købelovens § 43, stk. 3.

Under retssagen blev der fremlagt erklæringer fra flere organisationer inden for branchen, der udtalte, at omlevering var en fast praksis, og at erstatning for fejl og mangler hos en leveret orne, alene bestod i levering af en ny orne.

Højesteret fandt, at erklæringerne dokumenterede, at det inden for handelen med avlsorner var sædvane, at køberen af en ufrugtbar orne, ikke kunne kræve erstatning af sælger for driftstab. Det blev ikke tillagt betydning, at den pågældende køber ikke kendte til den pågældende sædvane i branchen. Sædvane inden for branchen gik her forud for købelovens § 43, stk. 3.

Erhvervsret 1-14.indd 22

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 23

Hvis en domstol træffer en afgørelse med henvisning til forholdets natur, er afgørelsen motiveret af nogle friere overvejelser om retlige hensyn og almindelige retsprincipper. Lidt firkantet sagt, kan man kalde forholdets natur for en “juridisk mavefornemmelse”, der kommer i spil, når alle andre retskilder ikke kan hjælpe, dvs. der kan ikke hentes svar i lovgivningen, retspraksis eller i en sædvane. Forholdets natur betragtes af nogle som den laveste retskilde, og andre afviser forholdets natur som retskilde.

Forholdets natur

2. Internationale retskilder De vigtigste internationale retskilder for Danmark er dem som udspringer fra EU. Derudover har vi tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række andre konventioner, fx Haager-konventionen, CISG (Convention of Internationales Sales of Goods).

Konventioner Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er et eksempel på en international konvention, som er en del af dansk ret, og som både indeholder en række frihedsrettigheder, men også en række forbud mod overgreb.

EMRK inddrages som retskilde med domstolene ved jævne mellemrum, fx i Højesteretssagen om retten til Christianiaområdet, som er beskrevet ovenfor i afsnit 1.1.

Traktater Bestemmelser i EU-traktater er bindende for medlemsstaterne, som har tilsluttet sig traktaten. Derudover kan en EU-traktats bestemmelse være bindende direkte over for borgere og virksomheder, hvis reglerne er tilstrækkeligt klare og præcist formuleret, fx EUF-traktaten art. 101 og 102, om forbud mod konkurrencebegrænsning og om forbud mod misbrug af dominerende stilling, som gennemgås i kapitel 10.

Forordninger En forordning udstedt i EU er bindende i Danmark uden vedtagelse, dvs. den er umiddelbart gældende i medlemsstaten og for statens virksomheder og borgere.

Forordningen må ikke være hverken traktatstridig eller grundlovsstridig.

Direktiver Et direktiv fra EU skal implementeres i national lovgivning, dvs. at medlemsstaterne inden en hvis frist skal sørge for at gøre direktivet til national lovgivning.

Et eksempel på dette er Rådets produktansvarsdirektiv nr. 85/374, som blev implementeret i Danmark i 1989 gennem vedtagelse af produktansvarsloven.

I direktivet var der fastsat en frist til den 30. juli 1988 for medlemsstaterne til at omsætte direktivet til national lovgivning. Danmark var lidt sent på den, men det fik ikke konsekvenser. Værre gik det for Frankrig, der i 1993 blev dømt for traktat-

Erhvervsret 1-14.indd 23

Konventioner

Traktater

Forordninger

Direktiver

02/06/11 20.09

24 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

brud ved ikke at have omsat direktivet til fransk lov. I 1998 havde Frankrig stadig ikke gjort noget ved det, og EU kommissionen tog dommen fra 1993 i hånden, og bad EF-domstolen pålægge Frankrig dagbøder. Så skete der noget, og den 19. maj 1998 blev direktivet gjort til fransk lov.

Beslutninger

Henstillinger og udtalelser

Beslutninger Beslutninger fra EU er bindende for dem, som beslutningen er rettet mod. Det kan være både stater, virksomheder eller borgere.

Henstillinger og udtalelser Indholdet af henstillinger og udtalelser er ikke bindende, men fremstår som en opfordring, vejledning eller hensigtserklæring.

Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i medlemsstaterne EU-retsakter Traktat

Indholdet af en traktat er gældende i medlemsstaten, når traktaten er ratificeret af medlemsstaten. Traktater kan betragtes som EU’s grundlove.

Forordninger

Indholdet af en forordning er umiddelbart gældende i alle medlemsstater, og kræver ikke implementering.

Direktiver

Indholdet af et direktiv er bindende for medlemsstaterne, og kræver ofte implementering i national lovgivning inden en hvis frist.

Beslutninger

Indholdet af en beslutning er bindende for de medlemsstater, som beslutningen er rettet mod.

Henstillinger og udtalelser

Indholdet er ikke bindende og fremgår som en vejledning eller hensigtserklæring.

Fig. 1.3 Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i EU’s medlemsstater.

Internationale domme Internationale domme

En dom afsagt i EU-regi er bindende i Danmark, og skal lægges til grund ved afgørelse ved de danske domstole, ligesom de danske regler, der anvendes ved de danske domstole, skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder de afsagte domme. Domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skal behandles på samme måde som EU-domme.

3. Domstolene Retsplejeloven (RPL) er en omfattende lov på over 1.000 lovbestemmelser, og som blandt andet indeholder regler om anklagemyndigheden, politimyndigheden og advokater, regler om retssagsbehandling i civile sager og i straffesager, fogedsager, domstolenes opbygning og opgaver og meget mere.

Danmarks domstolssystem er opdelt i 3 niveauer: Byret, Landsret og Højesteret.

Erhvervsret 1-14.indd 24

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 25

Byretten er fordelt over hele landet i 24 retskredse. Ved afgørelse af byretssager deltager 1 dommer, men i særligt vanskelige og omfattende sager eller sager af principiel karakter deltager 3 dommere. Hvis særligt fagkundskab er nødvendigt for at kunne afgøre sagen, fx byggeteknisk viden, kan sagkyndige indkaldes til at deltage i sagens afgørelse.

Landsretten er opdelt i Vestre Landsret, der dækker Jylland og Østre Landsret der dækker øerne. Vestre Landsret ligger i Viborg, mens Østre Landsret ligger i København. Landsretten kan godt flyttes til et andet sted i landet, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Landsretten består af en præsident og 38 andre dommere. Ved afgørelse af sager i Landsretten deltager mindst 3 dommere.

Højesteret ligger i København og er Danmarks øverste domstol. Højesteret består af en præsident, der er ansvarlig for driften af Højesteret, og 15 andre højesteretsdommere. Ved afgørelse af sager i Højesteret deltager mindst 5 dommere.

Byret

Landsret

Højesteret

Domstolenes hierarkiske opbygning Højesteret i Købehavn Landsret Vestre Landsret og Østre Landsret Byret 24 retskredse

Fig. 1.4 Domstolenes hierarkiske opbygning.

2-instansprincippet I Danmark gælder 2-instansprincippet, hvilket betyder, at en sag som udgangspunkt kan blive bedømt to gange. Som hovedregel starter alle sager i Byretten.

Når Byretten har afsagt sin dom, kan dommen i de fleste tilfælde ankes til Landsretten, som behandler sagen i 2. instans.

Der er dog den særlige undtagelse, at sager med et påstandsbeløb på under 10.000 kr., kan ikke ankes til Landsretten, medmindre der er tale om en sag af principiel karakter.

3. instansbevilling Domme, der er afsagt af Landsretten i 2. instans, kan som hovedregel ikke ankes, men Procesbevillingsnævnet kan efter ansøgning give tilladelse til, at sagen prøves en tredje gang i Højesteret, jf. RPL § 371. Der meddeles en såkaldt tredjeinstansbevilling, men det sker kun i særlige tilfælde, hvor der er tale om en sag af principiel karakter.

Hvorvidt en sag har “principiel karakter” må vurderes konkret fra sag til sag, men følgende forhold kan få betydning for, om der meddeles tredjeinstansbevilling:

Erhvervsret 1-14.indd 25

2-instansprincippet

3. Instansbevilling

Principiel karakter

02/06/11 20.09

26 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

• Hvis sagen kan tænkes at få betydning for andre.

• Sager om uafklarede lovfortolkningsspørgsmål.

• Sager, hvor afgørelsen i ansøgersagen, vil kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde.

• Sager hvor retspraksis er uklar, og hvor der skønnes behov for, at Højesteret får fastlagt en praksis på området, eller hvor der skønnes et behov for at få afklaret, om en bestående retstilstand bør ændres eller justeres.

Almindelige domstole og særlige domstole

Byrettens afdelinger

Et eksempel på en sag, der blev behandlet i Højesteret som 3. instanssag, er U2010.796H om de ulovlige hobbyknive, som er referet ovenfor.

Der skelnes mellem 2 typer af domstole. De almindelige domstole, som er Højesteret, Landsretterne, Byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten, jf. Rpl. § 1, stk. 1, og de særlige domstole, som fx er Boligretten, Rigsretten og Den Særlige Klageret.

Som hovedregel behandles alle civile sager i Byretten i 1. instans, men sager af principiel karakter kan Byretten vælge at henvise til Landsretten, fx i sager om principielle retlige spørgsmål, hvor retspraksis er uafklaret eller i sager om lovfortolkning. Landsretten behandler 2. instanssager, dvs. de sager som ankes fra Byretten.

Byretten har et antal afdelinger, som behandler særlige områder inden for juraen.

Byrettens afdelinger

Civilretten

Fogedretten

Skifteretten

Boligretten Kriminalretten

Fig. 1.5 Oversigt over byrettens afdelinger.

Civilretten: Behandler civile retssager.

Kriminalretten: Behandler straffesager, hvor tiltalte har overtrådt straffeloven.

Fogedretten: Behandler fx sager om tvangsinddrivelse af gæld og udlæg, tilbagetagelsessager, sager om arrest og fogedforbud, udsættelse af lejemål, samværssager om udlevering af børn.

Skifteretten: Behandler fx sager om dødsboer, skifte af ægtefællers fællesbo i separations- og skilsmissesager og insolvenssager, såsom gældssanering og konkurssager.

Erhvervsret 1-14.indd 26

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 27

Boligretten: Behandler fx sager om leje af hus eller husrum, fx lejligheder, villaer, sommerhuse og garager. Sagen har ofte været behandlet i huslejenævnet eller beboerklagenævn, inden sagen bliver forelagt for en byretsdommer i boligretten. Det drejer sig typisk om huslejesager, opsigelse af lejeaftaler og mangler ved det lejede.

Sø- og Handelsretten ligger i København og består af en præsident, 2 vicepræsidenter og 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer. Sø- og Handelsretten kan godt flyttes til et andet sted i landet, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning.

Selvom Sø- og Handelsretten er opregnet i RPL § 1 som en almindelig domstol, kan man godt kalde Sø- og Handelsretten for en specialdomstol, da de sager som indbringes, skal handle om specifikke retsområder, jf. RPL § 225. Det gælder sager om: • Danske og internationale sager om varemærker, design, patent, brugsmodeller mv.

• Internationale sager om internationale erhvervsforhold.

• Markedsføringsloven eller lov om visse betalingsmidler, hvor Forbrugerombudsmanden er part.

• Konkurrenceloven.

Sø- og Handelsretten

Ved afgørelse af sager i Sø- og Handelsretten deltager 1 dommer og 2 sagkyndige dommere. I særlige tilfælde kan der deltage 4 sagkyndige dommere. Sager behandles i Sø- og Handelsretten i 1. instans, og afgørelserne kan appelleres til Højesteret.

3.1 Internationale domstole EUs domstolafdelinger er EF-Domstolen, Retten i første Instans og Retten for EUpersonalesager. EF-Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat. Sagerne for EF-Domstolen kan anlægges af medlemsstaterne, EUs institutioner eller af fysiske eller juridiske personer der bor i en medlemsstat. EF-Domstolen afsiger domme, som er bindende i medlemsstaterne, og EF-Domstolen svarer på præjudicielle spørgsmål, når der er tvivl om EU-rettens fortolkning.

De danske domstole er forpligtet til at fortolke dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Hvis en danske domstol i en konkret sag kommer i tvivl om fortolkningen af EU-retten, og den rette fortolkning har betydning for sagens afgørelse, kan den danske domstol stille et såkaldt præjudicielt spørgsmål til EF-Domstolen. Sagen i Danmark sættes sædvanligvis i bero, indtil EF-Domstolen har udtalt sig om fortolkningsspørgsmålet i den danske sag.

Erhvervsret 1-14.indd 27

EF-Domstolen

Præjudicielle spørgsmål

02/06/11 20.09

28 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

afgørelse

U2002.2435/3H – Den gravide vikar F blev medio juni 1995 ansat som kontorvikar i telefonselskabet A for perioden 1. juli 1995 til 31. december 1995. I august 1995 oplyste F, at hun var gravid med forventet nedkomst i begyndelsen af november 1995.

Arbejdsgiveren afskedigede herefter F til fratræden ved udgangen af september 1995, idet arbejdsgiveren var af den opfattelse, at F burde have oplyst om sin graviditet forud for ansættelsen, og at hun som følge af graviditeten ikke kunne arbejde i en væsentlig del af ansættelsesperioden.

Højesteret bad EF-domstolen svare på et præjudicielt spørgsmål, om det var i strid med de direktivbestemmelser, som blev gennemført ved ligebehandlingslovens § 9, at afskedige en ansat på grund af graviditet under de omstændigheder som i denne sag. EF-domstolen besvarede bekræftende, at fyringen under de beskrevne omstændigheder, var i strid med direktivbestemmelser. Arbejdsgiveren blev derfor dømt, og i Højesteret angik sagen herefter alene udmålingen af godtgørelsen til F efter ligebehandlingslovens § 16.

Højesteret fastsatte herefter godtgørelsen til 87.000 kr. svarende til 6 måneders løn.

Menneskerettighedsdomstolen

Menneskerettighedsdomstolen Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kan træffe afgørelser i sager, der handler om, hvorvidt den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er blevet overtrådt. EMRK indeholder nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder og friheder, fx forbud mod tortur, forbud mod slaveri og tvangsarbejde, retten til en retfærdig rettergang, ingen straf uden retsregel, retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsog foreningsfrihed, forbud mod diskriminering mv.

Den danske stat er folkeretligt forpligtet til at overholde EMRK, og de nationale domstole skal beskytte borgerne mod krænkelser, men sker det alligevel, og alle nationale appelmuligheder er udtømt, kan “offeret” klage over den danske stat til EMD.

4. Civile retssager Parterne: Sagsøger og sagsøgte

Parterne i en civil retssag kaldes sagsøger og sagsøgte. Sagsøger er den part, som anlægger retssagen, og som mener at have et krav mod sagsøgte.

4.1 Værneting – hvor skal sagen anlægges?

Saglig kompetence

Stedlig kompetence Hovedregel: Sagsøgtes hjemting

Erhvervsret 1-14.indd 28

Når man som sagsøger vil anlægge en retssag, handler det om indledningsvist at finde ud af hvilken ret/domstol, der har den saglige og den stedlige kompetence.

Saglig kompetence handler om, hvilken ret, der skal behandle den pågældende sagstype. Hovedreglen er, at alle sager skal behandles i Byretten i 1. instans, medmindre andet fremgår af retsplejeloven eller anden lov, jf. RPL § 224.

Stedlig kompetence handler om, hvor i landet sagen kan anlægges, og hovedreglen er, at retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. der, hvor sagsøgte har sin bopæl. Har sagsøgte ikke nogen bopæl, er værnetinget der, hvor sagsøgte opholder sig, og hvis han hverken har bopæl eller kendt opholdssted,

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 29

kan retssagen anlægges i den retskreds, hvor han sidst har haft bopæl eller opholdssted, jf. RPL § 235.

Andet kan dog være aftalt eller bestemt ved lov. Nedenfor er en oversigt over de supplerende værneting, som kan komme i spil i forbindelse med sagsanlæg.

Nogle kalder dem også for undtagelsesværneting, da reglerne er en undtagelse til hovedregelen om, at en retssag anlægges ved sagsøgtes hjemting. De supplerende værneting betyder, at sagen kan, men ikke nødvendigvis skal, anlægges uden for sagsøgtes hjemting.

Supplerende værneting

Oversigt over retsplejelovens supplerende værneting § 245

Værnetingsaftale: Inden der overhovedet opstår en konflikt, kan parterne i deres aftale beslutte, hvor en eventuel retssag skal anlægges. Er der mellem de uenige parter indgået en gyldig værnetingsaftale om, at retssager skal anlægges ved Københavns Byret, kommer de øvrige værnetingsregler opregnet neden for ikke i spil.

I sager om forbrugeraftaler er en forudgående aftale om værneting ikke bindende for forbrugeren.

§ 237

Virksomhedsværneting: Sager mod personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves, når sagen vedrører virksomheden.

§ 238

Selskabsretligt værneting: Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der kan optræde som part i retssager, har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.

§ 239

Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger.

§ 240

Sager mod staten: Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, som stævnes på statens vegne, har kontor.

§ 241

Ejendomsværneting: Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom, kan anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger.

§ 242

Opfyldelsesværneting: Sager om kontraktsforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på pengekrav, medmindre kravet er opstået under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes, inden stedet forlades.

§ 243

Deliktsværneting: Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået (skadestedet).

§ 244

Forbrugerværneting: I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den erhvervsdrivende ved sit eget hjemting.

§ 246

Sagsøgte har ikke dansk hjemting: Stk. 1: Sager mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, kan anlægges her i landet, for så vidt nogen ret efter bestemmelserne i §§ 237, 238, stk. 2, 241, 242, 243 og 245 kan anses som værneting i sagen.

Opholdsværneting: Stk. 2: Kan ingen ret efter stk. 1 anses som værneting i sagen, kan sager vedrørende formueretsforhold mod de i stk. 1 nævnte personer anlægges ved retten på det sted, hvor de ved stævningens forkyndelse opholder sig.

Godsværneting: Stk. 3: Sager vedrørende formueretsforhold mod de i stk. 1 nævnte personer og sammenslutninger kan endvidere, hvis der ikke er værneting efter reglen i stk. 1, anlægges ved retten på det sted, hvor den pågældende person eller sammenslutning på tidspunktet for sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig på tidspunktet for sagens anlæg. Afværges arrest i gods gennem sikkerhedsstillelse, betragtes sikkerhedsstillelsen som gods, der befinder sig på det sted, hvor arrestbegæringen er eller i givet fald skulle være indgivet.

Fig. 1.6 Oversigt over de supplerende værneting i henhold til retsplejeloven.

Erhvervsret 1-14.indd 29

02/06/11 20.09

30 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

Når retten modtager en stævning, påser retten af egen drift, om sagen er sendt til det rette værneting. Er sagen anlagt ved en ret, som ikke er rette værneting til at behandle sagen, henviser retten sagen til afgørelse ved rette domstol, jf. RPL § 248.

Værnetingsaftaler

Værnetingsaftaler Parterne i et aftaleforhold kan aftale, hvor en sag skal anlægges, hvis der opstår en konflikt, som skal løses af en domstol. Klausuler om værneting ses ofte i den erhvervsdrivendes salgs- og leveringsbetingelser og i kontrakter. Det er tilrådeligt, at en virksomhed af omkostningsmæssige hensyn, sørger for at aftale, at eventuelle retssager skal anlægges ved en domstol, som ikke ligger for langt væk.

Eksempel

Hvis en virksomhed på Bornholm har 60.000 kr. til gode hos en erhvervskunde i Ålborg, som ikke vil betale, og virksomheden på Bornholm vælger at anlægge en retssag i forsøg på at få pengene hjem, skal sagen efter hovedreglen i RPL § 235, anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. i Ålborg.

Det kan blive en unødvendig dyr affære for virksomheden på Bornholm, at skulle føre retssag i Ålborg, dels i transportomkostninger, men også i advokatomkostninger, hvis virksomheden ønsker at bruge deres sædvanlige advokatforbindelse fra Bornholm. Det er langt til Ålborg, og en advokat afregner som oftest sit salær efter tidsforbrug, så en tur til Ålborg er noget dyrere, end hvis sagen kunne have været behandlet ved retten i Rønne på Bornholm.

Virksomheden på Bornholm skal derfor sørge for, at der i virksomhedens samhandelsbetingelser og kontrakter i øvrigt, er indføjet en værnetingsklausul, hvorefter eventuelle retssager, skal anlægges ved retten i Rønne. I den forbindelse skal virksomheden huske, at samhandelsbetingelserne skal være en del af aftalegrundlaget, og de skal derfor præsenteres og sendes til kunden i forbindelse med den oprindelige aftales indgåelse. Kan en kunde ikke acceptere samhandelsbetingelserne, herunder værnetingsklausulen, kan kunden protestere i forbindelse med aftalens indgåelse. Gør han ikke det, betragtes værnetingsklausulen som vedtaget sammen med de øvrige samhandelsbetingelser.

Mundtlig eller skriftlig aftale

En værnetingsklausul kan både indgås mundtligt og skriftligt, men i tilfælde af uenighed om klausulens indhold og hvad der rent faktisk er aftalt, er det af bevismæssige årsager mest hensigtmæssigt, at værnetingsklausulen fremgår af en skriftlig aftale. En værnetingsklausul i en kontrakt som ikke er underskrevet, er ikke bindende, idet den manglende underskrift er udtryk for manglende accept.

4.2 Procesretlige grundbegreber I forbindelse med civilretlig retssagsbehandling er der nogle grundbegreber, som kort vil blive gennemgået i det følgende.

Forhandlingsprincippet

Erhvervsret 1-14.indd 30

Forhandlingsprincippet Retten tager stilling til sagens spørgsmål ud fra de oplysninger, der er lagt frem i sagen. Forhandlingsprincippet medfører, at sagsøger og sagsøgte selv har an-

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 31

svaret for sagens bevisførelse, dvs. parterne må under sagens forberedelse selv sørge for at fremlægge de nødvendige oplysninger, indkalde relevante vidner, gennemføre syn og skøn, og fremlægge den nødvendige dokumentation, som parterne ønsker retten skal vurdere og tage stilling til i forbindelse med selve retssagen. Retten kan opfordre parterne til at føre et bestemt bevis, fx gennemførelse af syn og skøn, men parterne er ikke forpligtet til at følge rettens opfordring.

Bevisumiddelbarhedsprincippet Sagens bevisførelse, herunder fremlæggelse af dokumentation, partsafhøring og vidneafhøring, afhøring af syns- og skønsmand mv., skal ske i retten under hovedforhandlingen, så dommeren kan skabe sig et helhedsindtryk i sagen. Bevis­ umiddelbarhedsprincippet medfører, at beviser skal føres umiddelbart foran dommeren. Sagens dokumenter er sendt til retten under sagens forberedelse, og de fremlægges under hovedforhandlingen og læses højt.

I undtagelsestilfælde kan der optages vidneforklaringer eller lignende beviser inden hovedforhandlingen, og bevisoptagelsen kan ske andre steder end i retten.

Men det sker kun i tilfælde, hvor fx bevisoptagelsen ellers ville kunne gå tabt, eller ikke kan vente til hovedforhandlingen, fx fordi vidnet ligger for døden og er indlagt på et hospital.

Bevisbedømmelsens frihed Retten er ikke bundet af lovregler, når det gælder bevisbedømmelsen. Her gælder den frie bevisbedømmelse, og retten har frihed til at vurdere og afgøre, hvad der er bevist under sagen, og hvilke beviser der skal vægtes højest. Vurderingen skal ske på et objektivt grundlag, og den enkelte dommers subjektive holdning i sagen, må derfor ikke spille ind ved sagens afgørelse.

Bevisbyrde I civile sager er det som udgangspunkt sagsøger, som skal bevise at han har et krav mod sagsøgte. Påstår sagsøger, at sagsøgte skylder ham 25.000 kr. er det sagsøger som skal dokumentere kravet. Sagsøger har bevisbyrden for at det han siger er rigtigt, og han skal derfor fremskaffe bevis for sin påstand.

Bevisumiddelbarhedsprincippet

Bevisbedømmelsens frihed

Bevisbyrde

Eksempel

Jan Bilmekaniker sagsøger Johnny for 25.000 kr. for manglende betaling af service og reparationer på Johnnys bil. Jan Bilmekaniker har bevisbyrden for, at der er et krav, og skal fremlægge dokumentation for sin påstand. Bevisbyrden kan fx løftes ved, at Jan Bilmekaniker fremlægger kopi af reparationsrapport og faktura.

Hvis sagsøgte (Johnny) nægter at betale, fordi han mener, at den udførte service er alt for dyr i forhold til hvad man betaler andre steder, og der i øvrigt ikke er udført alle de reparationer, som fremgår af fakturaen og reparationsrapporten, har Johnny bevisbyrden for sine egne udsagn. Johnny skal fremlægge bevis for, at servicereparationerne var manglefulde og prisen for dyr, så syn og skøn vil formentlig være aktuelt at gennemføre i denne sag. Se om retssagers behandling nedenfor.

Erhvervsret 1-14.indd 31

02/06/11 20.09

32 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

4.3 Sådan forløber en civil retssag Sagsøger og sagsøgte

Sagen forberedes

Parterne i en civil retssag hedder sagsøger og sagsøgte. Sagsøger er den part, person, virksomhed, forening, myndighed eller lignende, som anlægger en sag mod en anden part, der kaldes for sagsøgte.

Før den egentlige retssag bliver gennemført i en retssal, går der ofte en lang periode forud for, hvor sagen forberedes og tilskæres. Neden for ses et traditionelt sagsforløb over sagens forberedelse, inden sagen skal procederes under hovedforhandlingen.

Forberedelse af civile retssager Sagsøger

Sagsøgte

1. Stævning

2. Svarskift 3. Evt. forberedende retsmøde Evt. syn og skøn

4. Replik

5. Duplik 6. Evt. udveksling af yderligere processkrifter Hovedforhandling

Fig. 1.7 Oversigt over forberedelsen af en civil retssag.

Sagens forberedelse Stævning

Sagsøger indleverer en stævning til retten, der bl.a. skal indeholde: • Parternes navn og adresse, herunder evt. angivelse af en postadresse i Danmark.

• Angivelse af den ret, hvor sagen anlægges.

• Sagsøgerens påstand.

• En udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes.

• Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren agter at påberåbe sig.

Forkyndelse af stævning

Retten sender stævningen til forkyndelse over for sagsøgte. Enten sendes stævningen ud med brev eller også sendes en såkaldt stævningsmand ud til sagsøgtes bopæl eller forretningssted, for at aflevere stævningen.

Hvis sagsøgte ikke vil acceptere at blive dømt i henhold til sagsøgers påstand i stævningen, skal sagsøgte sørge for at indlevere et såkaldt svarskrift til retten inden udløbet af en svarfrist. Svarskriftet skal bl.a. indeholde:

Svarskrift

Erhvervsret 1-14.indd 32

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 33

• Sagsøgtes påstand.

• Angivelse af eventuelle modkrav.

• En fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav støttes.

Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgte agter at påberåbe sig.

Retten kan vælge at indkalde parterne til et forberedende retsmøde. Mødet kan foregå i retten eller klares pr. telefon. I enkelte retskredse eksperimenterer man med afholdelse af retsmøder via videokonference.

På det forberedende retsmøde kan alle forhold omkring sagens tilrettelæggelse og forberedelse drøftes, fx eventuelle uklarheder omkring parterne påstande samt få afklaret, hvordan parterne stiller sig til sagens fakta og sagens juridiske spørgsmål. Derudover drøftes planlægning af sagens videre forberedelse frem til selve hovedforhandlingen, hvilke frister der skal overholdes, eventuel afholdelse af syn og skøn eller indhentelse af sagkyndige erklæringer, medvirken af sagkyndige, opfordringer til en part om at fremlægge dokumenter og andre beviser, tidspunkt og tilrettelæggelse af hovedforhandling, forligsmuligheder mv.

Syn og skøn er en sagkyndig besigtigelse og udtalelse om nogle faktiske forhold til brug for en retssag.

Forberedende retsmøde

Syn og skøn

Eksempel

Skandia Møbeldesign A/S sælger bl.a. møbler til caféer, diskoteker og barer, og har indkøbt 120 brune barstole med stålstel fra Bar Interiør Production A/S, som skal sælges videre til Københavnske barer. Da barstolene ankommer, konstaterer Skandia Møbeldesign A/S, at flere af barstolene er skæve, og den brune farve på stolene virker mat. Skandia Møbeldesign A/S nægter at betale fuld pris for stolene på grund af de konstaterede fejl. Bar Interiør Production A/S mener kvaliteten er fin, og forlanger fuld betaling. Sagen ender i retten, og da Skandia Møbeldesign A/S fastholder, at der er fejl og mangler ved barstolene, er det deres bevisbyrde, og der skal gennemføres syn og skøn i sagen. Skandia Møbeldesign A/S udarbejder en række skriftlige spørgsmål, som de ønsker den sagkyndige skal besvare. Bar Interiør Production A/S får også lejlighed til at stille spørgsmål. Syn og skønsforretning gennemføres, fx ved at de alle mødes og besigtiger barstolene. En sagkyndig besvarer de spørgmål parterne har stillet i sagen (Syn- og skønstemaet), og besigtiger og vurderer de leverede barstole. Syn- og skønsmanden udarbejder en syn- og skønsrapport, som fremlægges som bilag i retssagen.

Resultatet i en syn- og skønsrapport giver oftest anledning til yderligere skriftlige bemærkninger fra parterne, der kan udveksle yderligere processkrifter i form af en såkaldt replik og en duplik, og hvad der i øvrigt måtte vise sig at være behov for.

Når sagsøger og sagsøgte har udvekslet de sidste skriftlige bemærkninger i sagen, afsluttes sagens forberedelse og hovedforhandlingen gennemføres. Ved en hovedforhandling i en civil sag, starter parterne med at nedlægge deres påstande, og sagens objektive kendsgerninger forelægges mundtligt for retten. Derefter gennemføres bevisførelsen, fx ved partsforklaringer, vidneforklaringer, herunder afhøring af syn- og skønsmanden. Sagen afsluttes med at parternes advokater procederer sagen, dvs. kommer med de sidste argumenter for, hvorfor netop deres klient skal vinde sagen.

Erhvervsret 1-14.indd 33

Yderligere processkrifter

Hovedforhandling

02/06/11 20.09

34 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

Efter at have hørt sagen kan dommeren komme med en tilkendegivelse af hans udmiddelbare opfattelse af sagen og dommens resultat. Hvis parterne ikke på den baggrund er indstillet på at indgå et forlig, afsiges der en dom. Parterne må som oftest vente nogle uger på at få domsresultatet. Ventetiden afhænger af domstolenes travlhed.

Udeblivelsesvirkning

Omkostninger

Hovedregel: Taber ­betaler vinderens ­omkostninger

Fri proces

Erhvervsret 1-14.indd 34

Udeblivelse Hvis sagsøger udebliver fra et retsmøde, fx hovedforhandlingen, bliver sagen afvist. Hvis det i stedet er sagsøgte der udebliver, taber han sagen, dvs. han bliver dømt i overensstemmelse med sagsøgerens påstand, uanset om sagsøgte måske kunne have vundet sagen, hvis hovedforhandlingen havde været gennemført, og retten havde taget stilling. Dette kaldes udeblivelsesvirkning, og gælder også, hvis en af parterne ikke afleverer et processkrift til tiden, jf. RPL § 360 og § 362.

Omkostninger Når retten har afsagt dommen, tages der særskilt stilling til størrelsen af sagens omkostninger, og hvem af parterne der skal betale dem. De omkostninger, der skal opgøres, er bl.a. retsafgifter, advokatomkostninger, omkostninger til vidner, syn og skøn mv.

Hovedreglen er, at “taberen” skal betale sagen og vinderens omkostninger, helt eller delvis. Det er retten som fastsætter omkostningerne og beslutter hvem der skal betale hvad. Principperne for rettens omkostningsfastsættelse sker bl.a. med henvisning til nogle fastsatte takster for advokatsalærer, som står i forhold til sagens størrelse, dvs. omkostningerne fastsættes til et højere beløb, hvis sagen har drejet sig om 800.000 kr. frem for 80.000 kr. Derudover ser man på sagens omfang og advokaternes tidsforbrug. Parterne har mulighed for at redegøre for deres omkostninger og tidsforbrug, forud for rettens salærfastsættelse. Det er ikke altid det fastsatte salær til vinderens advokat dækker alle advokatomkostninger, og vinderen må da selv betale det manglende beløb til sin advokat.

Hvis man ikke vinder 100 %, men kun får delvist ret, kan de fastsatte omkostninger nedsættes. Indgås der et forlig, eller er der tale om en situation uden en egentlig vinder, sker det, at retten beslutter at ophæve omkostningerne, hvilket betyder, at hver part betaler egne omkostninger, herunder omkostninger til egen advokat.

Fri proces Staten betaler omkostningerne ved en civil retssag, hvis der efter ansøgning til Civilstyrelsen, opnås fri proces. Man kan opnå fri proces, hvis: • Ansøgeren ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved en retssag.

• Ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser. Ansøgerens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst i 2009 er under 280.000 kr. Hvis ansøgeren er gift eller samlevende, må den samlede indtægt ikke overstige 356.000 kr. Hvis der er børn, stedbørn eller plejebørn under 18 år, som bor hos ansøgeren, eller som ansøgeren overvejende forsørger, forhøjes indtægtsgrænsen med 49.000 kr. pr. barn. Beløbene reguleres hvert år.

• Det vurderes, at der er rimelig grund til at føre sagen.

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 35

Alle 3 betingelser ovenfor skal være opfyldt, hvis ansøgeren skal opnå fri proces til at føre sagen.

Retshjælpsforsikring En ansøgning om fri proces afvises, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved retssagen, Retshjælpsforsikring er oftest tilknyttet en familieforsikring, husforsikring, bådforsikring, bilforsikring, indboforsikring eller lignende. Ansøgeren skal overfor forsikringsselskabet redegøre for sagens problemstillinger og sandsynliggøre, at der er rimelig grund til at føre sagen. Opnår forsikringskunden retshjælpsdækning, således at forsikringsselskabet dækker omkostningerne forbundet med retssagen, er der ofte en selvrisiko, som forsikringskunden selv skal betale i forbindelse med sagens førelse.

Småsagsprocessen I sager om mindre pengekrav på højst 50.000 kr., blev der i 2008 indført nogle særlige regler, som skulle simplificere retssagsbehandlingen. Regler om småsagsprocessen er beskrevet i RPL §§ 400-410. I skrivende stund overvejer lovgiver at lade reglerne om småsagsprocessen omfatte retssager om krav på op til 100.000 kr.

Tankerne bag småsagsprocessen er blandt andet, at privatpersoner og erhvervsdrivende selv skal kunne indbringe, forberede og føre deres egne retssager, uden at de behøver at have en særlig juridisk indsigt. I sager der behandles efter småsagsprocessen, er der ikke noget krav om, at parterne skal repræsenteres af en advokat. Sagsøger kan udfylde en stævningsblanket, som ligger på www.domstol.dk. Stævningsblanketten indleveres til retten. Når sagsøgte har indleveret en svarblanket, assisterer og vejleder retten parterne i forbindelse med yderligere forberedelse af sagen. I almindelige civile retssager må parterne selv sørge for forberedelsen, og retten vejleder ikke parterne.

Tankerne bag småsagsprocessen er bl.a., at parterne i retssager skal opleve at sagerne kan behandles enklere, hurtigere og billigere, og at udgiften til advokat skal reduceres eller helt undgås. Hvis parterne alligevel vælger at bruge advokat under hovedforhandlingen, er de tilkendte sagsomkostninger væsentligt mindre i småsagsprocessen, end de er ved de øvrige civile retssager.

Retshjælpsforsikring

Krav under 50.000 kr.

Enklere, hurtigere og billigere retssags­­ behandling

Eksempel

Mekaniker Bo Jensen har repareret Bente Hansens bil, men hun betaler ikke regningen på 25.000 kr. Bo Jensen rykker Bente Hansen for betaling af de 25.000 kr., men hun meddeler ham, at han ikke får en krone. Bo Jensen anlægger en retssag efter småsagsprocessen og udfylder en stævningsblanket. Bente Jensen svarer i sagen, og mener regningen i stedet burde lyde på 15.000 kr., hvilket blev aftalt, da bilen blev indleveret. Bo Jensen er uenig, og kender ikke til nogen aftale. Retten hjælper begge parter med at formulere påstandene og forberede sagen, herunder evt. indhentelse af sagkyndig bistand til at vurdere værdien af reparationen.

Erhvervsret 1-14.indd 35

02/06/11 20.09

36 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

4.4 Alternativ til domstolene Der findes andre måder at få løst en sag på, som i nogle tilfælde er både billigere og hurtigere end domstolsbehandling. I det følgende vil vi kort gennemgå nogle af alternativerne, herunder klagenævnsbehandling, retsmægling og voldgift.

Klagenævn

Pengeinstitutankenævnet

Hvilke typer klager?

Sagens behandling

Erhvervsret 1-14.indd 36

Klagenævn Klager fra forbrugere vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser kan indbringes for et godkendt privat klage- eller ankenævn, fx Forbrugerklagenævnet. En klage kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne, jf. forbrugerklageloven.

Så længe en klagesag verserer for et klagenævn, kan sagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, som klagen omfatter. Hvis en sag er anlagt ved domstolene, og forbrugeren ønsker den indbragt for et klagenævn, hæver retten sagen, og sender den til klagenævnet, En fortegnelse over godkendte private klagenævn findes på www.forbrug.dk.

Der findes en lang række godkendte klagenævn, fx Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for Bedemandsbranchen, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for Dyrlæger, Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber, Ankenævnet for Forsikring, Pengeinstitutankenævnet m.fl. At et klagenævn er godkendt medfører bl.a., at en afgørelse vil kunne tvangsfuldbyrdes med Foged­ rettens hjælp.

Pengeinstitutankenævnet Pengeinstitutankenævnet er oprettet af Finansrådet og Forbrugerrådet, og behandler klager over danske pengeinstitutter. Pengeinstitutankenævnets medlemmer består af en formand, som er højesteretsdommer og flere næstformænd, som er landsretsdommere eller byretsdommere. Herudover er et antal medlemmer udpeget af Finansrådet og Forbrugerrådet. Ved behandling af en klage deltager formanden eller en næstformand samt to pengeinstitutrepræsentanter og to forbrugerrepræsentanter.

Pengeinstitutankenævnet kan behandle klager, som vedrører private kundeforhold. Klagen skal vedrøre en formueretlig tvist, dvs. klager skal have lidt et økonomisk tab for at kunne få erstatning. De klager, der behandles i Pengeinstitutankenævnet kan fx handle om hæftelse for misbrug af dankort, rådgivning om køb af bolig, kautioner, gebyrer, rentesatser og investeringsrådgivning.

En forbruger kan klage over sin bank ved at udfylde et skema og sende det til Pengeinstitutankenævnet vedlagt 150 kr. Pengeinstitutankenævnets sekretariat sender klagen til udtalelse hos den bank, som der klages over. Banken kan vælge at give klager ret eller svare på klagen ved at skrive, hvorfor klagen ikke skal imøde­kommes. Bankens svar sendes til Pengeinstitutankenævnet, som sender det videre til klager. Der kan på denne måde udveksles skriftlige indlæg mellem klager og banken, indtil sagen er helt oplyst.

Pengeinstitutankenævnet behandler sagen på det skriftlige grundlag. Der føres ikke vidner eller andre former for beviser i Pengeinstitutankenævnet, så hvis sagen kræver et mundtlig vidneudsagn for at blive fuldt oplyst, vil sagen blive

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 37

afvist fra Pengeinstitutankenævnet. Klager kan herefter vælge, om han vil stævne banken og føre en retssag om spørgsmålet.

Pengeinstitutterne er forpligtet til at følge Pengeinstitutankenævnets afgørelse, medmindre banken inden 30 dage meddeler, at den ikke vil følge afgørelsen. Hvis forbrugeren har fået ret i sin klage, kan forbrugeren tvangsfuldbyrde afgørelsen med Fogedrettens hjælp. Fogedretten kan tvinge banken til at betale erstatning til forbrugeren. Har banken meddelt, at den ikke vil følge afgørelsen, har forbrugeren mulighed for at fortsætte sagen ved domstolene.

Pengeinstitutankenævnets afgørelser offentliggøres og kan findes på www. fanke.dk. Det er angivet i afgørelsen, hvis banken ikke har fulgt afgørelsen, eller hvis der efterfølgende er faldet dom i sagen.

Retsmægling I 2008 blev der indført retsmægling ved de danske domstole. Når der anlægges en retssag, som kunne være egnet til retsmægling, sender retten et tilbud til parterne om hjælp til selv at finde en løsning på konflikten ved hjælp af retsmægling.

Retsmægleren er en neutral person, som ikke kender konflikten i forvejen. Oftest er der tale om en dommer eller en advokat, som har gennemgået en særlig uddannelse for at kunne løse opgaven som retsmægler.

Retsmæglerens opgave er at hjælpe parterne igennem en mæglingsproces, hvor begge parter får lejlighed til at udtrykke egne synspunkter og ikke mindst adgang til at forstå modpartens synspunkter. Et af omdrejningspunkterne i mægling er at skabe indblik og forståelse for parternes behov og interesser, så parterne selv finder en acceptabel løsning. Her handler det ikke om, hvem der har loven på sin side, men om at finde en varig løsning, der fx kan gøre det lettere for parterne at bevare et godt samarbejde fremover. Hvis retsmæglingen ikke ender med en løsning, kan sagen forsætte som en almindelig retssag.

Voldgift En voldgiftsret er en privat domstol, der nedsættes med henblik på at afgøre netop den aktuelle opståede konflikt mellem parterne. Voldgift reguleres af voldgiftsloven (VL).

Parterne har indflydelse på voldgiftsrettens sammensætning. Har parterne ikke aftalt antallet af voldgiftsdommere, består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, jf. VL § 11, stk. 2.

Parterne kan aftale, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne skal udpeges. Har parterne ikke aftalt, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne udpeges, og består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, skal hver part udpege en voldgiftsdommer inden 30 dage Disse voldgiftsdommere skal sammen udpege den tredje voldgiftsdommer (formanden) inden 30 dage efter, at de selv er blevet udpeget.

Voldgiftsdommerne er ofte personer med særligt fagkundskab og ikke nødvendigvis jurister. De dommere, der kan være brug for, er personer, som ved noget om det område konflikten handler om. Hvis konflikten fx handler om fejl og mangler ved et byggeri, kan dommeren være arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller

Erhvervsret 1-14.indd 37

Retsmægling

Retsmæglerens opgave

Voldgift Voldgiftsrettens ­sammensætning

02/06/11 20.09

38 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

Sagens forberedelse

Voldgift vs. domstols­ behandling

Omkostninger

Erhvervsret 1-14.indd 38

anden type byggesagkyndig. Ind imellem er den tredje dommer en jurist, særligt hvis der i konflikten også skal tages stilling til indholdet og fortolkning af aftalegrundlag mv.

Parterne i en voldgiftssag kaldes klageren og indklagede. Ligesom ved domstolsbehandling går der en periode med sagsforberedelse, inden sagen er klar til at der træffes en afgørelse.

Klageren skal inden for den frist, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat, indgive et klageskrift, der indeholder klagerens påstand, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

Indklagede skal inden for den frist, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat, indgive et svarskrift, der indeholder indklagedes påstand, angivelse af eventuelle modkrav, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og modkravene støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som indklagede agter at påberåbe sig.

Under voldgiftsrettens sagsbehandling, skal parterne behandles lige, og hver part skal have fuld lejlighed til at fremføre sin sag. Parterne kan aftale, hvilken fremgangsmåde voldgiftsretten skal følge under sagen, jf. VL §§ 18 og 19.

Løsning af konflikter ved voldgift i stedet for de almindelige domstole, skal som hovedregel være aftalt mellem parterne. En aftale om voldgift kan indgås både før og efter en konflikt er opstået. Der kan være tale om en separat aftale om voldgift, eller en såkaldt voldgiftsklausul, der er en del af en større kontrakt.

Hvis man vælger, at en sag skal afgøres ved voldgift, fravælger man samtidig de almindelige domstole, idet en voldgiftskendelse i en voldgiftssag ikke kan appelleres til en højere eller anden instans, herunder domstolene. Det kan selvfølgelig være en fordel, men også en ulempe, da parterne skal acceptere, at sagen kun kan prøves 1 gang, dvs. der er tale om en fravigelse af 2-instansprincippet, som gælder ved domstolene.

Sagsbehandlingen ved en voldgiftsret ofte hurtigere end ved domstolene, da den nedsatte voldgiftsret ikke er tynget af til tider meget lange retslister ved domstolene, med deraf følgende lange berammelsestider. Når der er lange berammelsestider ved domstolene, kan det koste virksomhederne penge, særligt i de tilfælde, hvor en produktion eller lignende bliver påvirket, indtil der foreligger en afgørelse.

Retssager ved de almindelige domstole er offentlige. Offentligheden har adgang til at overvære de fleste retssager og kan få adgang til at læse sagens afgørelse. Sådan er det ikke i en voldgiftsag. Kun parterne og voldgiftsdommerne har som udgangspunkt adgang til at overvære sagen og sidde inde med viden om sagens afgørelse, hvilket kan være en fordel for parterne, fx hvis konflikten handler om forhold, der berører forretningshemmeligheder, eller af konkurrencemæssige årsager ønskes holdt hemmeligt for omverdenen.

Med hensyn til omkostningerne i en voldgiftssag, siges det, at en voldgiftssag ofte er dyrere at føre end almindelig domstolsbehandling, da voldgiftsdommere skal have betaling for at deltage, men det holder ikke altid. Særligt hvis der er tale om en sag, der ville have været gennemført i 2 instanser, hvis der havde

02/06/11 20.09

KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 39

været tale om almindelig domstolsbehandling. Omkostninger til syn og skøn og advokatbistand i 2 instanser kan også være en bekostelig affære, særligt hvis man taber sagen.

Når der er afsagt voldgiftskendelse i sagen, fastsættes omkostninger, udlæg og vederlag til voldgiftsretten. Voldgiftsretten fordeler omkostningerne til voldgiftsretten mellem parterne, og som ved domstolene kan voldgiftsretten pålægge en part helt eller delvis at erstatte modpartens udgifter. Parterne hæfter solidarisk for omkostningerne til voldgiftsretten.

5. Vigtigste hovedregler og principper Nationale og internationale retskilder:

• Nationale retskilder: Lovgivning, domme/retspraksis, sædvane, kutyme og forholdets natur.

• Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, folkeretlige sædvaner og internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010, ICC Reklamekodeks.

• Lovhierarkiet: Grundloven, loven, bekendtgørelse, vejledning og cirkulærer • Deklaratoriske lovregler er fravigelige, mens præceptive lovregler er ufravigelige.

• Anvendelse og fortolkning af loven: Subjektiv og objektiv fortolkning, lex superior.

Domstolene:

• Byret, Landsret og Højesteret.

• Sager anlægges som hovedregel ved Byretten som 1. instans. Landsretten behandler som hovedregel 2. instanssager. 3. Instansbevilling til behandling af sagen for Højesteret kan opnås ved ansøgning til Procesbevillingsnævnet.

• Byrettens afdelinger: Civilretten, Fogedretten, Skifteretten, Boligretten, Kriminal retten.

• Alternativ til domstolene: Klagenævn, retsmægling, voldgift.

• Internationale domstole: Menneskerettighedsdomstolen, EF-Domstolen.

Civile retssager:

• Saglig kompetence handler om, hvilken ret der skal behandle den pågældende sagstype.

• Stedlig kompetence handler om, hvor sagen kan anlægges – værneting.

Hoved­reglen er, at en retssag anlægges ved sagsøgtes værneting.

• Supplerende værnetingsregler findes i retsplejelovens §§ 237 – 246.

Erhvervsret 1-14.indd 39

02/06/11 20.09

Erhvervsret 1-14.indd 40

02/06/11 20.09

2

INTERNATIONAL PROCESOG PRIVATRET

Dette kapitel handler om behandling af internationale sager, dvs. sager som har tilknytning til flere lande. Opstår der en jurdisk konflikt mellem parter i forskellige lande, er det ikke altid parterne har husket at aftale, hvor en eventuel retssag skal føres (værneting), og hvilken lovgivning en sag i givet fald skal afgøres efter (lovvalg).

Eksempel

En italiensk sælger fra Rom skulle levere 1.000 stk. italiensk fremstillede tasker til en køber i Berlin, Tyskland. Taskerne skulle leveres 1. juni 2011. 900 tasker blev leveret til tiden og sælger meddelte at de resterende 100 stk. ville ankomme til Berlin 2 uger senere. Den tyske køber hævede købet i arrigskab og afviste at modtage de 900 tasker, som nu lå på distributørens lager i Berlin. Den italienske sælger forstod ingenting, og mente at ophævelsen var uberettiget. Sælger opfordrede køber i Tyskland til at omgøre sin beslutning og i stedet tage imod varerne, og betale købesummen på 50.000 Euro. Sælger tog forbehold for erstatning for uberettiget ophævelse. Køber reagerede ikke. Sælger ville have sine penge, og var indstillet på at føre en retssag.

Hvor skal sagen føres – Rom eller Berlin?

Hvilket lands lov skal anvendes når der skal træffes en afgørelse?

Er der ingen aftale mellem parterne om værneting og lovvalg, og kan de ikke senere blive enige, bruges den internationale procesret til at fastslå, hvor en sådan sag skal anlægges, mens den internationale privatret behandler spørgsmålet om, efter hvilken lovgivning sagen skal afgøres.

International procesret og privatret

1. Hvilken domstol?

Værneting handler om, hvilken domstol der skal træffe afgørelse i en retssag, og det kan være aftalt mellem parterne i en såkaldt værnetingsaftale. Værnetingsaftalen kan fx være en klausul i en kontrakt om, at eventuelle retssager, der udspringer af parternes aftale om samhandel, skal afgøres ved retten i Berlin. Forsøger en af parterne i strid med værnetingsaftalen, at anlægge retssag mod sin aftalepart ved retten i Paris, kan den sagsøgte påstå sagen afvist med henvisning til værnetingsaftalen. Protesterer sagsøgte derimod ikke over, at sagen er anlagt i Paris, bliver han bundet af sin passivitet og må acceptere, at sagen skal føres i Paris.

Erhvervsret 1-14.indd 41

Værnetingsaftale

02/06/11 20.09

42 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · KAPITEL 2

1.1 Sagsøgte har bopæl/hjemting i EU/EFTA Domsforordningen

Anvendes på det civil- og handelsretlige område

Retsafgørelser anerkendes og kan fuldbyrdes i hele EU

Hvis sagsøgte har bopæl eller hjemsted i EU eller i et EFTA-land (Island, Norge og Schweiz) er det Domsforordningen (DF), som skal tages i brug. EFTA-landene er egentlig omfattet af Lugano-konventionen. Den har stort set samme indhold som Domsforordningen, hvorfor Lugano-konventionen ikke bliver behandlet særskilt i denne sammenhæng.

Domsforordningen indeholder regler om retternes kompetence, dvs. regler om hvor en sag skal anlægges inden for EU og hvordan den skal behandles. Derudover indeholder Domsforordningen regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Forordningen anvendes ikke på sager om: • Fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne, formueforholdet mellem ægtefæller samt arv efter loven eller testamente.

• Konkurs, akkord og andre lignende ordninger.

• Social sikring.

• Voldgift.

De sagstyper som er nævnt ovenfor, og som ikke er omfattet af Domsforordningen, kan anlægges i Danmark, hvis der er værneting efter retsplejeloven. Se afsnit 1.2.

Retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, jf. DF art. 33, og domme der afsiges i andre EU lande, kan fx fuldbyrdes gennem Fogedretten i Danmark og i de øvrige medlemsstater, jf. DF art. 38. At retsafgørelser anerkendes og kan fuldbyrdes i hele EU, betyder at domme der afsiges i en EU medlemsstat, anerkendes, respekteres og har virkning i alle de øvrige EU medlemsstater, jf. DF art. 33. Den dømte kan ikke gemme sig ved flytte til et andet EU-land. Dommen vil være gyldig i hele EU, og vil derfor også kunne fyldbyrdes efter sit indhold i hele EU. Opnår en dansk virksomhed dom over en italiensk virksomhed om betaling af erstatning til den danske virksomhed på 500.000 kr. og betaling ikke sker, kan den danske virksomhed bede de italienske myndigheder og domstole, herunder eventuel Fogedret, om at inddrive beløbet i Italien.

Værnetingsaftaler Værnetingsaftaler efter Domsforordningen

Erhvervsret 1-14.indd 42

Værnetingsaftaler kan indgås vedrørende allerede opståede tvister eller fremtidige tvister. Hvis begge parter har bopæl eller forretningssted inden for EU, stiller Domsforordningen nogle formelle krav til værnetingsaftalen. Efter Domsforordningen, som vil blive gennemgået nærmere neden for, er det en betingelse for indgåelse af en værnetingsaftale, at mindst en af parterne har bopæl i en medlemsstat. Derudover skal en værnetingsaftale ifølge DF art. 23, være indgået: • Skriftligt eller mundtligt med skriftlig bekræftelse, eller • I en form, der er i overensstemmelse med den skik og brug, som parterne følger i deres indbyrdes forhold, eller • I en form, der er i overensstemmelse med en sædvane, som parterne har eller burde have kendskab til, og som inden for sådan handel er almindelig kendt og regelmæssigt fulgt af parter i aftaler af samme type inden for den pågældende branche.

02/06/11 20.09

KAPITEL 2 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · 43

Den skriftlige værnetingsaftale skal være indgået på et varigt dokument, også kaldet et varigt medie, dvs. i en form så aftalen kan bevares og gemmes. En e-mail kan godt betragtes som et varigt dokument, da den kan gemmes.

En værnetingsaftale er ikke gyldig, hvis den er i strid med DF art. 13 og DF art. 17 om værneting i forsikrings- og forbrugeraftaler, DF art. 21 om individuelle arbejdsaftaler og reglerne om domstolenes enekompetence i særlige sager, jf. DF art 22. Se nærmere nedenfor om ufravigelige værneting.

Værneting – uden værnetingsaftale Har det betydning, om sagen føres det ene eller det andet sted? Sagsøgte føler sig mere tryg på hjemmebane, og omkostningsmæssigt er det ofte væsentligt billigere at føre sagen ved eget hjemting, frem for at skulle rejse til et andet land.

Ved retssager i udlandet, skal der både findes egnede advokater i det land, hvor sagen skal føres, men der skal også findes egnede advokater hjemme, som har indsigt i internationale forhold, og som kan skaffe de nødvendige oplysninger til den udenlandske advokat. Føres sagen på et andet sprog, kan der også være omkostninger til translatør osv. Ud fra omkostningsmæssige betragtninger kan det være velbegrundet at kæmpe for, at en retssag skal føres ved eget hjemting, frem for ved modpartens hjemting i et andet land.

Hvis parterne ikke har indgået en værnetingsaftale, og er det ikke muligt for parterne at blive enige om værneting i en opstået juridisk konflikt, kommer de internationale procesretlige regler i spil. Den internationale procesret handler om, hvor en sag skal anlægges, når sagen har tilknytning til forskellige lande.

Det er hovedreglen, at en sag mod en fysisk person skal anlægges i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sin bopæl, og det uanset hvilken nationalitet sagsøgte har, jf. DF art. 2.

Ved “bopæl” forstås det sted, hvor personen har sit hjem, dvs. der hvor han opholder sig og har sine personlige ting. Om personen har sin folkeregisteradresse det pågældende sted er ikke afgørende. Har personen bopæl i Danmark, har han såkaldt hjemting i den retskreds, hvor han bor. Hjemtinget er også personens værneting, dvs. det sted, hvor personen vil kunne sagsøges af andre.

Hvis der er tale om en juridisk person, i form af selskaber, fx aktie- og anpartsselskaber, andelsselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber, eller foreninger, fonde, offentlige myndigheder, staten, kommuner mv., kan sagsøger vælge, om sagen skal anlægges ved sagsøgtes hovedkontor, hovedvirksomhed eller vedtægtsmæssige hjemsted, jf. DF art. 60, stk. 1.

Hvorfor er værnetings­ aftale vigtig?

Ingen værnetingsaftale

Fysisk person

Bopæl/hjemting

Juridisk person: Hovedkontor eller hjemsted ifølge vedtægter

Supplerende/alternative værneting Som alternativ til hovedreglen om at en sag skal anlægges ved hovedværnetinget, dvs. der hvor sagsøgte har sin bopæl, kan sagsøger i stedet vælge at anlægge sag mod sagsøgte i en anden medlemsstat, hvis der er tale om en sagstype, som kan begrunde valget af et supplerende værneting. I DF art. 5 er der opregnet et antal eksempler på supplerende værneting, fx: • Filialværneting • Kontraktværneting • Deliktværneting

Erhvervsret 1-14.indd 43

02/06/11 20.09

44 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · KAPITEL 2

Filialværneting

Kontraktværneting

Deliktværneting

Uenighed om værneting

Reglerne om de supplerende eller alternative værneting har blandt andet det formål, at sikre, at sagen føres det sted, hvor sagen har praktisk tilknytning. Samtidig er værnetingsreglerne med til at forhindre, at der føres parallelle retssager om samme spørgsmål i flere lande.

En virksomhed (hovedvirksomhed), der har sit hovedsæde i en af medlemsstaterne, kan sagsøges i en anden medlemsstat, hvis hovedvirksomheden har en filial, et agentur eller en lignende virksomhed der. Det kaldes filialværneting.

En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges ved retten i en anden medlemsstat, hvis der er kontraktværneting. Sagen skal handle om kontraktforhold, og hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes i den pågældende medlemsstat, hvor sagen ønskes anlagt.

Denne type værneting kaldes også for opfyldelsesværneting.

Deliktværneting anvendes i sager om erstatning uden for kontrakt. Sagsøgte kan sagsøges ved retten på det sted, hvor den skadegørende handling sker og får virkning, jf. DF art. 5, nr. 3, fx færdselsuheld og produktansvar. Hvis der er tale om distancedelikt, som fx grænseoverkridende luft- eller vandforurening, hvor den skadegørende handling sker i et land, mens skaden/forureningen får virkning i et andet land, kan sagsøger vælge, i hvilken af de to lande sagen skal anlægges.

EF-Domstolen udtalte i sag 189/87 Kalfelis-sagen at begrebet “uden for kontrakt”, skal betragtes som et selvstændigt begreb, der omfatter ethvert krav om, at en sagsøgt pålægges et erstatningsansvar, som ikke er knyttet til et kontraktsforhold i henhold til DF art. 5, nr. 1. Hvis erstatningskravet udspringer af eller er tilknyttet til en kontrakt, skal sagen i stedet anlægges efter reglerne om kontraktsværneting.

I sagen Arcado, som er beskrevet nedenfor, var spørgsmålet i sagen blandt andet, om sagen mellem parterne handlede om et kontraktsforhold eller et erstatningskrav. Hvis der var tale om et kontraktsforhold, kunne sagen føres i Belgien i henhold til kontraktværnetinget, og hvis det var en sag om et erstatningskrav, blev der argumenteret for, at sagen skulle føres i Frankrig i henhold til deliktværnetinget.

afgørelse

Sag 9/87 Cour d’appel Bruxelles – Arcado – Kampen om rette værneting En fransk agenturgiver indgik en kontrakt med et belgisk firma, om ret til at forhandle porcelænsvarer i Belgien og Luxemborg. Det franske firma opsagde kontrakten, og det belgiske firma anlagde en sag mod franskmændene ved retten i Bruxelles, med påstand om erstatning for retsstridig opsigelse af kontrakten i utide og betaling af et provisionstilgodehavende.

Der opstod en konflikt om værneting, idet franskmændene protesterede mod, at sagen skulle føres i Bruxelles. Franskmændene mente at grundlaget for erstatningskravet var et retsbrud, der var begået på det sted, hvor opsigelsen var meddelt, dvs. på agenturgiverens hjemsted i Frankrig. Franskmændene argumenterede for, at sagen skulle afgøres i Frankrig, fordi der var tale om et erstatningskrav og et deliktværneting i henhold til art. 5, nr. 3. Franskmændene fik ikke medhold ved retten “Tribunal de commerce,” og sagen blev anket.

Under ankesagen i appelretten “Cour d’appel”, påstod franskmændene sagen afvist med henvisning til, at de belgiske domstole savnede kompetence til at afgøre sagen, jf. Domskonventionens artikel 5, nr. 3.

Fortsættes næste side

Erhvervsret 1-14.indd 44

02/06/11 20.09

KAPITEL 2 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · 45

afgørelse

Fortsat fra forrige side

Appelretten “Cour d’appel” fandt, at selv om påstanden om betaling af provision helt klart tydede på, at der var tale om et kontraktforhold, var det imidlertid nødvendigt at afgøre, om påstanden om erstatning for pludselig ophævelse af kontrakten i utide var omfattet af begrebet “sager om kontraktforhold”, jf. Domskonventionens artikel 5, nr. 1. Cour d’appel besluttede derfor at udsætte sagen og anmode EF-Domstolen om en præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål: “Er en sag om retsstridig ophævelse af en kontrakt om (selvstændigt) handelsagentur og om betaling af provision i henhold til kontrakten en sag om kontraktforhold, jf. artikel 5, nr. 1?”

EF-Domstolen svarede blandt andet at: En påstand om betaling af provision i henhold til en kontrakt om selvstændigt handelsagentur støttes utvivlsomt på selve kontrakten og er derfor omfattet af begrebet “kontraktforhold”, jf. Domskonventionens artikel 5, nr. 1. Det samme gælder en påstand om erstatning for retsstridig ophævelse af den samme kontrakt, da erstatningen støttes på den manglende overholdelse af en kontraktlig forpligtelse.

Retten i Bruxelles havde derfor kompetence til at afgøre sagen.

Ufravigelige værneting Domsforordningen indeholder nogle særlige afsnit om kompetence og værneting i sager om: • Forsikringsaftaler, jf. DF art. 8 – 14 • Forbrugeraftaler, jf. DF art. 15 – 17 • Individuelle arbejdsaftaler, jf. DF art. 18 – 21 En værnetingsaftale kan tilsidesættes, hvis den er i strid med reglerne om værneting i forsikringsaftaler, forbrugeraftaler og individuelle arbejdsaftaler. De særlige værnetingsregler i disse aftaler er udarbejdet under hensyn til den ubalance, der er i styrkeforholdet mellem aftaleparterne, fx i en sag mellem en forbruger og en professionel erhvervsdrivende, eller i en sag mellem en ansat og en arbejdsgiver.

I forsikringssager er det hovedreglen, at forsikringsselskabet (forsikringsgiver) kan sagsøges der, hvor kunden (forsikringstager), sikrede eller begunstigede har sin bopæl, jf. DF art. 9, stk. 1, litra b. Hvis forsikringsgiver vil sagsøge forsikringstager, sikrede eller begunstigede, skal det ske ved deres bopæl, jf. DF art. 12.

Forbrugerværnetingsreglerne bestemmer, at såfremt en forbruger vil sagsøge en erhvervsdrivende, kan forbrugeren vælge mellem at sagsøge ham i forbrugerens eget hjemland eller i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende har sin bopæl, jf. DF art. 16, stk. 1. En sag mod forbrugeren kan kun anlægges ved retten i forbrugerens bopælsland, jf. DF art. 16, stk. 2.

En forbruger defineres som en person (forbrugeren), der indgår en aftale/kontrakt med henblik på brug, der ligger uden for hans erhvervsmæssige virksomhed, jf. DF art. 15, stk. 1, og sagen kan vedrøre: • Køb af løsøregenstande, hvor købesummen skal betales i rater.

• Lån, der skal tilbagebetales i rater, eller andre kreditdispositioner, som er bestemt til finansiering af køb af sådanne genstand.

• Alle andre tilfælde, når aftalen er indgået med en person, der udøver er-

Erhvervsret 1-14.indd 45

Forsikringsværneting

Forbrugerværneting

02/06/11 20.09

46 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · KAPITEL 2

hvervsmæssig virksomhed i den medlemsstat, hvor forbrugeren har bopæl, eller i de tilfælde virksomheden retter sine erhvervsmæssige aktiviteter mod denne medlemsstat, hvor forbrugeren bor.

Arbejdskontrakt­ værneting

I sager vedrørende individuelle arbejdskontrakter kan en sag mod arbejdsgiveren ske enten i den medlemsstat, hvor arbejdsgiveren har sin bopæl eller i den medlemsstat, hvor arbejdstager (den ansatte) udfører sit arbejde. Hvis arbejdstageren ikke sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i et bestemt land, kan en sag mod arbejdsgiveren anlægges der, hvor den virksomhed er beliggende, som har ansat arbejdstageren, jf. DF art. 19. En arbejdsgiver som vil anlægge en sag mod en arbejdstager, kan kun ske ved retten i den medlemsstat, hvor arbejdstageren bor, jf. DF art. 20.

Hovedværneting:

Værneting – Domsforordningen

Fysisk person

Sagsøgtes bopæl, jf. art. 2.

Juridisk person

Sagsøgtes hovedkontor, hovedvirksomhed eller vedtægtsmæssige hjemsted, jf. art. 60, stk. 1.

Alternative værneting: Kontraktværneting

Sagen kan anlægges der, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes Denne type værneting kaldes også for opfyldelsesværneting, jf. art. 5, nr. 1.

Deliktværneting

Sagen kan anlægges ved retten på det sted, hvor den skadegørende handling sker og får virkning, jf. art. 5, nr.

3, fx færdselsuheld.

Filialværneting

Sagen kan anlægges der, hvor hovedvirksomheden har en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, jf. art.

5, stk. 5.

Værneting/ufravigelige Forsikringsværneting

En sag mod forsikringsselskabet kan anlægges der, hvor kunden (forsikringstager), sikrede eller begunstigede har sin bopæl, jf. art. 9, stk. 1, litra b, En sag mod forsikringstager, sikrede eller begunstigede, kan kun anlægges ved deres bopæl, jf. art. 12.

Forbrugerværneting

En sag mod den erhvervsdrivende, kan anlægges i forbrugerens eget hjemland, eller der hvor den erhvervsdrivende har sin bopæl, jf. art. 16, stk. 1. En sag mod forbrugeren kan kun anlægges ved retten i forbrugerens bopælsland, jf. art. 16, stk. 2.

Arbejdskontraktværneting

En sag mod arbejdsgiveren kan anlægges, hvor arbejdsgiveren har sin bopæl, eller der hvor arbejdstager (den ansatte) udfører sit arbejde, jf. art. 19.

En sag mod en arbejdstager, kan kun ske ved retten i den medlemsstat, hvor arbejdstageren bor, jf. art. 20.

Fig. 2.1 Værneting ved sagsøgtes bopæl i EU/EFTA, jf. Domsforordningen.

Erhvervsret 1-14.indd 46

02/06/11 20.09

KAPITEL 2 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · 47

Enekompetence I nogle tilfælde har domstolene i en bestemt stat enekompetence til at behandle sagen, uanset parternes bopæl, aftaler og lignende, jf. DF art. 22. Der er her tale om ufravigelige værnetingsregler på linje med reglerne for forsikringsværneting, forbrugerværneting og arbejdskontraktværneting.

Reglerne om enekompetence er opstillet, fordi nogle typer sager kan have en særlig tilknytning til den pågældende stat, og derfor skal behandles der. I denne type sager vil en værnetingsaftale være ugyldig og uden virkning, da den er i strid med reglerne om enekompetence: • Sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom, behandles af domstolene i den medlemsstat, hvor ejendommen er beliggende.

• Sager om gyldighed, ugyldighed eller opløsning af selskaber og andre juridiske personer, der har deres hjemsted på en medlemsstats område, eller om gyldighed af beslutninger truffet af disses organer, behandles af domstolene i den pågældende medlemsstat.

• Sager om gyldigheden af indførelsen i offentlige registre, behandles af domstolene i den medlemsstat, hvor registrene føres.

• Sager om registrering eller gyldighed af patenter, varemærker, design samt andre lignende rettigheder, der forudsætter deponering eller registrering, behandles af domstolene i den medlemsstat, på hvis område, der er ansøgt om deponering eller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget eller ifølge en fællesskabsretsakt eller en international konvention anses for at være foretaget.

• Sager om fuldbyrdelse af retsafgørelser, behandles af domstolene i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsesstedet er beliggende.

1.2 Sagsøgte har bopæl/hjemting uden for EU/EFTA Hvis sagsøgte ikke har bopæl eller hjemsted i EU eller i et EFTA-land (Island, Norge og Schweiz) kan sager mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, anlægges her i landet, hvis sagen er omfattet af følgende værnetingsregler i den danske retsplejelov (RPL): §§ 237, 238, stk. 2, 241, 242, 243 og 245. Disse værnetingsregler kaldes også de primære værneting.

Retsplejeloven

Primære værneting

§ 245

Værnetingsaftale: Parterne kan aftale, ved hvilken af flere ligeartede retter sagen skal anlægges.

Er der mellem de uenige parter indgået en gyldig værnetingsaftale om, at retssager skal anlægges ved Københavns Byret, kommer de øvrige værnetingsregler opregnet nedenfor ikke i spil.

I sager om forbrugeraftaler er en forudgående aftale om værneting ikke bindende for forbrugeren.

Sagsanlæg i Danmark

Primære værneting

Fortsættes næste side

Erhvervsret 1-14.indd 47

02/06/11 20.09

48 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · KAPITEL 2

Fortsat fra forrige side Retsplejeloven

Primære værneting

§ 237

Virksomhedens værneting: Sager mod personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvor sagen vedrører virksomheden, kan anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves.

§ 238, stk. 2

Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der driver erhvervsvirksomhed uden for hjemtinget, og hvor sagen vedrører virksomheden, kan anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves.

§ 241

Fast ejendom: Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom, kan anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger.

§ 242

Kontraktsværneting: Sager om kontraktsforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på pengekrav, medmindre kravet er opstået under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes, inden stedet forlades.

§ 243

Deliktværneting og straf: Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået.

§ 246, stk.1, 2. pkt.

Forbrugeraftaler: Forbrugeren kan anlægge sag mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger ved forbrugerens eget hjemting, hvis sagsøgte har fremsat særligt tilbud eller reklamering i Danmark, forud for aftalens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretaget de dispositioner, der er nødvendige til indgåelse af aftalen.

Fig. 2.2 De primære værneting, hvis sagsøgte har bopæl/hjemsted uden for EU/EFTA, jf. retsplejeloven.

Subsidiære værneting Subsidiære værneting

Opholdsværneting

Godsværneting

Erhvervsret 1-14.indd 48

Hvis ingen af de primære værneting kan bruges, kan sagsøger anlægge sagen ved et af de subsidiære værneting, der kaldes opholdsværneting og godsværneting.

Disse 2 typer værneting, anvendes ofte i situationer, hvor sagsøgte har en meget begrænset tilknytning til Danmark, men hvor retsplejeloven alligevel giver de danske domstole kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Opholdsværneting er det sted, hvor sagsøgte ved stævningens forkyndelse opholder sig, jf. RPL § 246, stk. 2. Opholdet kan være meget kortvarigt, fx et hotelophold, en hospitalsindlæggelse, en mellemlanding i lufthavnen og lignende.

Godsværneting er det sted, hvor sagsøgte har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig på tidspunktet for sagens anlæg, jf. RPL § 246, stk. 3. Ordet “gods” er et bredt begreb, og kan omfatte stort set alle typer aktiver af økonomisk værdi, fx patentrettigheder, ting, penge, pengekrav mv.

Hvis en sag kan anlægges flere steder, fx fordi sagsøgte både har opholdsværneting og godsværneting i Danmark, kan sagsøger vælge, hvor af de to steder sa-

02/06/11 20.09

KAPITEL 2 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · 49

gen skal anlægges. Men har sagsøgte værneting i Danmark efter et af de primære værneting, som er gennemgået ovenfor i fig. 2.2, kan sagsøger ikke vælge et subsidiært værneting i stedet.

2. Hvilken lov?

Den internationale privatret behandler spørgsmålet om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes, når sagen har tilknytning til parter, som har bopæl eller forretningssted i forskellige lande. Lovvalgsreglerne kommer i spil, når reglerne i sælgers og købers land er forskellige.

Lovvalgsregler i løsørekøb

Eksempel

En køber i Cheshunt, England modtager 5 tons bacon-supreme af særlig høj kvalitet fra sælger, der har forretningssted i Randers, Danmark. Køber i England afviser varerne med påstand om dårlig kvalitet i forhold til de opstillede kvalitetskrav for “bacon-supreme”. Køber påstår, at fedtprocenten i de leverede varer er for høj, og køber afviser derfor også at betale købesummen. Danskeren er uenig i, at kvaliteten er for dårlig i forhold til de opstillede kvalitetskrav og fastholder, at englænderen skal betale købesummen og modtage varerne, men englænderen nægter fortsat.

Der er her tale om et køberetligt problem, hvor de køberetlige regler er forskellige i henholdsvis sælgers og købers land. Danmark har ratificeret den internationale købelov, CISG, og den vil som udgangspunkt kunne anvendes i en køberetlig konflikt som denne. Men – England har ikke ratificeret CISG, og derfor er der tale om to forskellige regelsæt i de to lande. Derfor må lovvalgsreglerne tage stilling til, hvilket lands lov der skal anvendes – Engelsk køberet eller dansk køberet, som i dette tilfælde vil være CISG, da det er et internationalt køb. Hvis sagen i stedet vedrørte parter, der havde bopæl eller forretningssted i stater, som begge havde ratificeret CISG, ville der ikke opstå en lovvalgskonflikt, da den køberetlige lovgivning ville være ens i de to lande.

Værneting: Hvis sælger i Danmark anlægger en retssag mod englænderen, kan retssagen efter Domskonventionen art. 2, som udgangspunkt anlægges ved sagsøgtes bopæl i England. Se afsnit 1.1.1.

Lovvalg: Men at der er værneting i England, er ikke ensbetydende med, at det så er engelsk køberetlig lovgivning, som skal anvendes af den engelske domstol i forbindelse med en retsafgørelse. Her kommer lovvalgsreglerne i spil, og en engelsk domstol kan godt komme i den situation, at en sag anlagt i England, skal afgøres efter køberetlige regler fra et andet land, fx lovgivning fra sælgers land, Danmark.

Lovvalgsreglerne ved løsørekøb løser ikke selve den køberetlige konflikt mellem parterne, men lovvalgsreglerne peger på, hvilket lands lovgivning køber og sælger eller domstolene skal anvende ved løsning af det køberetlige problem.

Erhvervsret 1-14.indd 49

02/06/11 20.09

50 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · KAPITEL 2

2.1 Internationale løsørekøb og kontrakter I det følgende gennemgås lovvalgsreglerne i internationale løsørekøb, herunder lovvalgsloven for internationale løsørekøb (LKBL) og herefter kontraktskonventionen (KKV), som er de regler Danmark anvender, når vi har en lovvalgskonflikt.

Lovvalgslov for inter­ nationale løsørekøb

Internationale løsørekøb

Ikke forbrugerkøb

Lovvalgsaftale

Ingen lovvalgsaftale

Erhvervsret 1-14.indd 50

2.1.1 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb Haager-konventionen for løsørekøb fra 1955 handler om, hvilken lovgivning der skal anvendes på løsørekøb af international karakter, og konventionen er gennemført i Danmark ved vedtagelsen af lovvalgsloven for løsørekøb (LKBL), hvor indholdet er fuldstændig det samme som i Haager-konventionen. Reglerne har universel karakter, dvs. de kan komme i spil, selvom en stat ikke har vedtaget Haager-konventionen ved national lov.

Lovvalgsloven for løsørekøb gælder ved internationale køb af løsøre, hvor købet skal have tilknytning til forskellige lande. Det kan fx være, hvis parterne har bopæl eller forretningssted i forskellige lande, hvis aftalen er indgået i et andet land end der, hvor aftalen skal opfyldes, eller det købte løsøre ved aftalens indgåelse befinder sig i udlandet.

Der skal være tale om køb af fysiske løsøreting, og løsørebegrebet skal forstås på samme måde, som begrebet er defineret i den danske købelov. Lovvalgsloven for løsørekøb gælder også ved køb af løsøregenstande, som først skal fremstilles, hvis de nødvendige materialer, som skal bruges til fremstillingen, leveres af den, der skal fremstille genstanden, jf. LKBL § 1, stk. 3.

Loven gælder ikke ved køb af fast ejendom, køb af immaterielle rettigheder eller ved køb af fordringer. Derudover er det vigtigt at huske, at loven ikke gælder i forbrugerkøb, eller ved køb af registreret skib eller luftfartøj, køb af værdipapirer eller ved salg som led i en tvangsfuldbyrdelse eller i øvrigt ved rettens foranstaltning, jf. LKBL § 1, stk. 2. Ved lovvalgskonflikt i forbrugerkøb og de øvrige typer køb som er opregnet i LKBL § 1, stk. 2, anvendes i stedet lovvalgsreglerne i Rom-konventionen, som gennemgås i afsnit 2.1.2.

Køber og sælger kan aftale, at købet skal være reguleret af et bestemt lands lovgivning, og en sådan aftale om lovvalg, skal udtrykkeligt fremgå af deres aftale, jf. LKBL § 3.

Hvis parterne ikke har indgået en lovvalgsaftale, tager LKBL § 4 stilling til, hvilket lands lovgivning der skal anvendes i et internationalt løsørekøb: Hovedregel: Parterne skal anvende reglerne, som gælder i det land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestillingen/accepten fra køber, dvs. reglerne i sælgers bopælsland.

Undtagelse 1: Blev bestillingen/accepten fra køber modtaget ved et forretningssted tilhørende sælgeren, skal parterne anvende de regler, som gælder i det land, hvor forretningsstedet er beliggende.

Undtagelse 2: Hvis bestillingen/accepten fra køber er modtaget af sælgers repræsentant, fx en agent, der opholder sig i købers bopælsland, eller bestillingen/ordren er modtaget af sælger selv, mens han er i købers bopælsland, er det reglerne i købers land, som skal anvendes, jf § 4, stk. 2.

02/06/11 20.09

KAPITEL 2 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · 51

I ovennævnte eksempel med den engelske bacon-køber, fører LKBL § 4 til, at den domstol som skal træffe en afgørelse i sagen, skal anvende køberetlig lovgivning fra sælgers land, dvs. CISG, da Danmark har ratificeret CISG. Hvis danskeren havde svineproduktion og forretningssted i Polen, og sælger modtog købers bestilling der, ville sagen skulle afgøres efter polske køberetlige regler, hvilket også ville være CISG. Blev aftalen med den engelske baconkøber i stedet indgået på en messe i England eller under den danske sælgers salgsbesøg hos køber, ville den engelske domstol skulle anvende engelsk køberet i sagen.

Ordre public En udenlandsk retsregel finder ikke anvendelse i Danmark, hvis den er uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper, jf. LKBL § 6. Dette kaldes “ordre public” og betyder, at udenlandsk lovgivning, herunder LKBL kan tilsidesættes af de danske domstole, hvis reglens anvendelse vil virke stødende, og helt uacceptabel i forhold til danske retsprincipper, og helt indlysende langt fra danske forhold.

Hvis en dansk domstol efter lovvalgsreglerne skal anvende nogle udenlandske retsregler, som fx anvender dødsstraf, kan den danske domstol afvise at anvende pågældende lovregler i henhold til ordre public.

2.1.2 Romkonventionen – Kontraktretlige forpligtelser Et andet regelsæt som kan komme i spil i en lovvalgskonflikt er Rom-konventionen fra 1980, som trådte i kraft den 1. april 1991. Rom-konventionen kaldes også ­kontraktlovvalgskonventionen (KKV), og den handler om, hvilket lands lovgivning, der skal anvendes på sager om kontraktretlige forpligtelser, når der er opstået en lovvalgskonflikt.

I præamblen, som er KKV’s forord, er det blandt andet anført, at konventionens lovvalgsregler skal medvirke til at frembyde en høj grad af forudsigelighed, blandt andet ved at sikre, at et retligt forhold behandles efter samme lovgivning, uanset hvilken domstol og i hvilken medlemsstat sagen er indbragt for.

Lovvalgsloven for løsørekøb, som blev gennemgået i afsnit 2.1.1 har forrang for kontraktlovvalgskonventionen, hvilket betyder, at kontraktlovvalgskonventionen kun skal bruges, hvis lovvalgskonflikten ikke kan løses efter reglerne i lovvalgsloven for løsørekøb.

Hvis der er tale om en lovvalgskonflikt i et internationalt løsørekøb, som er et forbrugerkøb, skal kontraktlovvalgskonventionen anvendes ved løsning af lovvalgsproblematikken. Hvis der i stedet er tale om en lovvalgskonflikt i et internationalt løsørekøb i handelskøb, dvs. hvor både køber og sælger er erhvervsdrivende, finder begge lovvalgslove som udgangspunkt anvendelse, men i handelskøb skal lovvalgsreglerne i lovvalgsloven for løsørekøb anvendes, da den har forrang for kontraktlovvalgskonventionen, jf. KKV art. 25.

Kontraktslovvalgskonventionens art. 1 opregner en række områder, hvor KKV ikke finder anvendelse, fx spørgsmål vedrørende skat, told og administrative anliggender, familie- og arveretlige problemsstillinger, spørgsmål vedrørende veksler, checks, ordregældsbreve, voldgifts- og værnetingsaftaler, selskaber, foreninger og andre juridiske personer, fuldmagtsforhold mv.

Erhvervsret 1-14.indd 51

Ordre public

Rom-konventionen: Lovvalgsregler for kontraktretlige forpligtelser

LKBL har forrang for KKV

Lovvalgskonflikt i forbrugerkøb og handelskøb

KKV anvendes ikke

02/06/11 20.09

52 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · KAPITEL 2

Lovvalgsaftale

Ingen lovvalgsaftale

Parterne kan frit indgå en lovvalgsaftale, hvor de tager stilling til, hvilket lands lovgivning der skal anvendes i deres kontraktsforhold. Lovvalgsaftalen skal være udtrykkelig eller klart fremgå af selve parternes aftale eller omstændighederne i øvrigt, jf. KKV art. 3.

Hvis parterne ikke har indgået en lovvalgsaftale, anvendes loven i det land, hvor aftalen har størst tilknytning, jf. KKV art. 4, stk. 4, og ved vurdering af tilknytningsmomentet, opregner KKV art. 4 en række aftaletyper, fx: Aftaletype

Anvendes loven i det land:

Aftaler om køb af varer

Hvor sælger har sit sædvanlige opholdsted

Tjenesteydelsesaftaler

Hvor tjenesteyderen har sit sædvanlige opholdsted

Fast ejendom

Hvor ejendommen er beliggende

Franschiseaftaler

Hvor franschisetageren har sit sædvanlige opholdssted

Distributionsaftaler

Hvor distributøren har sit sædvanlige opholdssted

Salg af varer på auktion

Hvor auktionen finder sted

Fig. 2.3 Oversigt over aftaletyper og lovvalg, jf. kontraktlovvalgskonventionen.

Formodningsreglen

Hvis aftalen ikke er omfattet af de aftaletyper, som er nævnt i skemaet (Fig. 2.3), gælder formodningsreglen, og det betyder, at aftalen skal bedømmes efter loven i det land, hvor aftalen formodes at have den største tilknytning, og der hvor den part, der præsterer den for aftalen karakteristiske ydelse, har sit sædvanlige opholdssted, jf. KKV art. 4, stk. 2.

Udover ovennævnte aftaletyper, indeholder kontraktlovvalgskonventionen nogle særlige regler for: • Transportaftaler, jf. KKV art. 5 • Forbrugeraftaler, jf. KKV art. 6 • Forsikringsaftaler, jf. KKV art. 7 • Ansættelsesaftaler, jf. KKV art. 8

Lovvalg i forbruger­ aftaler

I forbrugeraftaler er det hovedreglen, at loven anvendes i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, jf. KKV § art. 5, stk. 1, hvis den erhvervsdrivende udøver sin erhvervsmæssige virksomhed i forbrugerens land, eller på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod dette land. Dette betyder, at det er loven i forbrugerens hjemland, hvis: • Den erhvervsdrivende forud for aftalens indgåelse har fremsat særligt tilbud eller har lavet reklame i det land, hvor forbrugeren har bopæl og har givet det for aftalen nødvendige tilbud eller accept, eller • Den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant har modtaget forbrugerens bestilling i forbrugerens bopælsland, fx på en messe, eller • Forbrugeren har afgivet sin bestilling af en løsøregenstand, under en rejse til et andet land, når rejsen var arrangeret af sælgeren, og rejsen havde til formål, at få forbrugeren til at købe.

Hovedregel: Forbrugerens hjemland

Erhvervsret 1-14.indd 52

02/06/11 20.09

KAPITEL 2 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · 53

• afgørelse Sag mod svensk netbutik skulle afgøres efter danske regler En forbruger havde købt en telefon i en svensk internetbutik. Der opstod efterfølgende en mangel ved telefonen, som forbrugeren ikke kunne opnå enighed med sælger om en løsning på, og forbrugeren klagede derfor til Forbrugerklagenævnet.

Da sælger var hjemmehørende i Sverige måtte Forbrugerklagenævnet tage stilling til, om det var svenske eller danske regler, der skulle anvendes til at afgøre sagen. Forbrugerklagenævnet fastslog, at en forbrugeraftale er undergivet loven i det land, hvor forbrugeren har bopæl, hvis sælger har reklameret i dette land forud for aftalens indgåelse, og forbrugeren har bestilt varen herfra.

Man kunne tilgå sælgers hjemmeside via en .dk adresse, og selv om hjemmesiden var på engelsk, kunne man som besøgende indtaste, hvilket land man kom fra, herunder Danmark. Der var en dansk kontaktadresse, en dansk e-mail adresse og et dansk telefonnummer. Herudover var priserne angivet i danske kroner.

På den baggrund fastslog Forbrugerklagenævnet, at sælger havde reklameret i Danmark forud for salget, og sagen skulle derfor afgøres efter danske regler.

Kilde: www.forbrugereuropa.dk/EHandel/Principielle-afgoerelser/Sag-mod-svensk-butik – artikel oprettet 9. februar 2010.

Selvom der i en aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren måtte være aftalt et andet lovvalg, der er til ugunst for forbrugeren, bestemmer art. 5, stk. 2, at forbrugeren ikke kan berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af ufravigelige regler i loven i det land, hvor han har sin bopæl.

3. Vigtigste hovedregler og principper International procesret – værneting: Værneting – sagsøgte har bopæl inden for EU/EFTA – Domsforordning:

Værnetingsaftaler kan indgås vedrørende allerede opståede tvister eller fremtidige tvister. Hvis ingen aftale om værneting er indgået, gælder: • Hovedværnetinget: En sag mod en fysisk person skal anlægges i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sin bopæl, mens en sag mod en juridisk person, anlægges ved hovedkontor, hovedvirksomhed eller vedtægtsmæssige hjemsted, jf. DF art. 60, stk. 1.

• Supplerende værneting: Kontraktværneting, deliktværneting, filialværneting.

• Ufravigelige værneting: Forsikringsværneting, forbrugerværneting, arbejdskontraktværneting, sagstyper, hvor der er enekompetence, fx sager vedrørende fast ejendom.

• Anerkendelse og fuldbyrdelse: Udenlandske retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, jf. DF art. 33, og

Erhvervsret 1-14.indd 53

02/06/11 20.09

54 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · KAPITEL 2

domme der afsiges i andre EU lande, kan fuldbyrdes gennem fogedretten i Danmark og i de øvrige medlemsstater, jf. DF art. 38.

Værneting – sagsøgte har bopæl uden for EU/EFTA – Retsplejeloven:

• Sager mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, anlægges her i landet, hvis sagen er omfattet af følgende værnetingsregler i den danske retsplejelov: §§ 237, 238, stk. 2, 241, 242, 243, 245 og 246. Disse værnetingsregler kaldes også de primære værneting.

• Hvis ingen af de primære værneting kan bruges, kan sagsøger anlægge sagen ved et af de subsidiære værneting, der kaldes opholdsværneting og godsværneting.

International privatret – lovvalg: Lovvalgsreglerne kommer i spil, når reglerne i sælgers og købers land er forskellige.

I sager om internationale løsørekøb – Haager-konventionen (LKBL):

• Lovvalgsloven for løsørekøb (Haager-konventionen) gælder ved internationale køb af løsøre, hvor købet har tilknytning til forskellige lande.

• Løsørebegrebet skal forstås på samme måde, som begrebet er defineret i den danske købelov. Lovvalgsloven for løsørekøb gælder også ved fremstillingskøb.

• Loven gælder fx ikke i forbrugerkøb, eller ved køb af registreret skib eller luftfartøj, køb af værdipapirer eller ved salg som led i en tvangsfuldbyrdelse eller i øvrigt ved rettens foranstaltning.

• Køber og sælger kan lave en lovvalgsaftale, som skal være udtrykkelig eller utvetydigt. Hvis parterne ikke har indgået en lovvalgsaftale: • Hovedregel: Det land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestillingen/accepten fra køber, dvs. reglerne i sælgers bopælsland.

• Undtagelse 1: Blev bestillingen/accepten fra køber modtaget ved et forretningssted tilhørende sælgeren, skal parterne anvende de regler, som gælder i det land, hvor forretningsstedet er beliggende.

• Undtagelse 2: Hvis bestillingen/accepten fra køber er modtaget af sælgers repræsentant, fx en agent, der opholder sig i købers bopælsland, eller bestillingen/ordren er modtaget af sælger selv, mens han er i købers bopælsland, er det reglerne i købers land, som skal anvendes.

I sager om kontraktretslige forpligtelser Kontraktlovvalgskonventionen (KKV):

• Parterne kan frit indgå en lovvalgsaftale, der udtrykkelig og klart, og det skal fremgå af selve parternes aftale eller omstændighederne i øvrigt, jf. KKV art. 3. Hvis parterne ikke har indgået en lovvalgsaftale gælder følgende: • I sagen anvendes loven i det land, hvor aftalen har størst tilknytning, jf. KKV art. 4, stk. 4, og ved manglende tilknytning bruges formodningsreglen.

Erhvervsret 1-14.indd 54

02/06/11 20.09

KAPITEL 2 · INTERNATIONAL PROCES- OG PRIVATRET · 55

• Efter formodningsreglen, anvendes loven fra det land, hvor aftalen formodes at have den største tilknytning, og herunder loven fra det land, hvor den part, der præsterer den for aftalen karakteristiske ydelse, har sit sædvanlige opholdssted, jf. KKV art. 4, stk. 2.

• I forbrugeraftaler er det hovedreglen, at loven anvendes i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, jf. KKV § art. 5, stk. 1, hvis: • Den erhvervsdrivende forud for aftalens indgåelse har fremsat særligt tilbud eller har lavet reklame i det land, hvor forbrugeren har bopæl og har givet det for aftalen nødvendige tilbud eller accept, eller • Den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant har modtaget forbrugerens bestilling i forbrugerens bopælsland, fx på en messe, eller på en rejse arrangeret af sælger.

• En lovvalgsaftale der er i strid med lovvalgsreglerne i forbrugeraftaler, og hvor aftalen er til ugunst for forbrugeren, vil være ugyldig.

• Områder, hvor KKV ikke finder anvendelse: Skat, told og administrative anliggender, familie- og arveretlige problemstillinger, spørgsmål vedrørende veksler, checks, ordregældsbreve, voldgifts- og værnetingsaftaler, selskaber, foreninger og andre juridiske personer, fuldmagtsforhold mv.

Forholdet mellem lovvalgsloven for løsørekøb (LKBL) og kontraktlovvalgskonventionen (KKV):

• Lovvalgsloven for løsørekøb, som blev gennemgået i afsnit 2.1.1 har forrang for kontraktlovvalgskonventionen, hvilket betyder at kontraktlovvalgskonventionen kun skal bruges, hvis lovvalgskonflikten ikke kan løses efter regler i lovvalgsloven for løsørekøb.

• Hvis der er tale om en lovvalgskonflikt i et internationalt løsørekøb, som er et forbrugerkøb, skal kontraktlovvalgskonventionen anvendes ved løsning af lovvalgsproblematikken. Hvis der i stedet er tale om en lovvalgskonflikt i et internationalt løsørekøb i handelskøb, dvs. hvor både køber og sælger er erhvervsdrivende, finder begge lovvalgslove som udgangspunkt anvendelse, men i handelskøb skal lovvalgsreglerne i lovvalgsloven for løsørekøb anvendes, da den har forrang for kontraktlovvalgskonventionen, jf. KKV art. 25.

Ordre public: En udenlandsk retsregel finder ikke anvendelse i Danmark, hvis den er uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper.

Erhvervsret 1-14.indd 55

02/06/11 20.09

Erhvervsret 1-14.indd 56

02/06/11 20.09

3

Aftaleret

Aftaleretten reguleres af aftaleloven og vedrører aftaler og andre retshandler på for­muerettens område. Aftaleretten er en grundlæggende juridisk disciplin og forståelsen er helt elementær i faget erhvervsret.

Aftaler indgås alle steder i samfundet og på alle niveauer i de virksomheder som vi færdes i. Kendskab til aftaleloven er vigtig i forståelsen af meget anden lovgivning, hvor aftaler er et element.

Aftaler inden for formueretten

Forsikringsaftalelov Kreditaftalelov Forbrugeraftalelov Aftalelov

AB 92 Købelov E-handelslov

Fig. 3.1 Liste over lovgivning, som har nær tilknytning til aftaleloven (listen er ikke udtømmende).

Aftaleloven (AFTL) indeholder regler om indgåelse af aftaler, aftaler der indgås af fuldmægtige, regler om ugyldige aftaler og særlige regler om forbrugeraftaler.

I dette kapitel gennemgås følgende emner: 1. Aftaleindgåelse 2. Aftalers ugyldighed 3. Aftalers omfang og fortolkning 4. International aftaleindgåelse Aftaler, der indgås af fuldmægtige og andre mellemmænd, gennemgås i kapitel 4, og aftalelovens særlige regler om forbrugeraftaler gennemgås i kapitel 5.

1. Aftaleindgåelse Som udgangspunkt har vi aftalefrihed, hvilket betyder, at vi kan aftale hvad som helst. Der findes dog retsområder, der er reguleret af præceptive regler, og hvor vi er begrænset i vores aftalefrihed. Præceptive regler er ufravigelige regler, som ikke kan tilsidesættes ved aftale. Købelovens reklamationsregler i forbrugerkøb, forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret ved fjernsalg, funktionærlovens opsigelsesregler mv. er eksempler på præceptive regler. Indgår man en aftale i strid med ufravigelige regler, vil aftalen kunne tilsidesættes helt eller delvis.

Erhvervsret 1-14.indd 57

Præceptive regler = ufravigelige regler

02/06/11 20.09

58 · AFTALERET · KAPITEL 3

Mundtlig aftale

Bevisbyrde

Ordet “aftale”

Gensidigt løfte

I dansk ret er en mundtlig aftale lige så juridisk bindende som en skriftlig aftale. Det er allerede fastslået i 1683 af Christian V’s Danske Lov 5-1-1, der siger: “Éen hver er pligtig at efterkomme hvis hand med Mund, Haand og Segl, lovet og indgaaet haver.”

Den part der hævder, at en mundtlig aftale er indgået, har bevisbyrden for den mundtlige aftales eksistens og indhold.

Ulempen ved mundtlige aftaler er, at det ved efterfølgende uenighed kan være vanskeligt at få klarlagt, hvad der oprindeligt var aftalt, særligt hvis der ikke var vidner, som overhørte aftalens indgåelse. Opstår der konflikt i sådanne sager, bliver der ofte tale om påstand mod påstand, og vælger de uenige parter at indbringe en sådan sag for en domstol, er resultatet af retssagen ofte meget usikker og derfor svær at forudsige.

Det må derfor som udgangspunkt frarådes, at en virksomheds aftalegrundlag alene beror på mundtlige aftaler. Skriftlige aftaler er at foretrække, men i en travl hverdag er det ikke praktisk muligt at indgå alle virksomhedens aftaler på skrift.

Hvis der indgås mundtlige aftaler af en vis betydning, er det i praksis en god idé, efterfølgende at få den mundtlige aftale bekræftet skriftligt, fx pr. brev, fax eller e-mail.

Ordet “aftale” har mange synonymer, såsom pagt, traktat, kontrakt, overenskomst, charter, vedtægt, vedtagelse, konvention, studehandel.

En aftale indgås ved, at to eller flere parter indbyrdes aftaler at forpligte sig til at levere en ydelse og en modydelse, fx når der mellem en sælger og en køber indgås en aftale om, at sælger skal levere en vare til køber, mod at køber samtidig modtager og betaler for varen. Der skal være tale om et gensidigt løfte, der forpligter to eller flere parter. Man taler om en gensidigt bebyrdende aftale.

Gensidigt bebyrdende aftale Varer/ydelse Sælger

Køber Penge/modydelse

Fig. 3.2 To aftaleparter, der indgår en aftale om udveksling af ydelser.

Ensidigt løfte

Erhvervsret 1-14.indd 58

Ovennævnte fig. 3.2 viser, at begge parter afgiver et løfte, hvorved begge parter bliver forpligtet i henhold til aftalen.

Et ensidigt løfte er derimod karakteriseret ved, at der ikke er nogen modydelse, og der kræves ikke en accept, fx ved arv ifølge testamente eller et gaveløfte.

I et testamente beslutter testator, hvem der skal arve ham. Testator afgiver en erklæring i et testamente, som skaber en forventning hos arvingen, men arvingen skal ikke yde noget til gengæld. Det samme gælder i gavesituationen, hvor gaven gives, uden at modtageren skal yde noget til gengæld, fx et skriftligt gaveløfte: “Hermed har jeg den glæde at donere 50.000 kr. til Inges Kattehjem.”

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 59

Ensidigt løfte

Arv Testator

Arving

Fig. 3.3 Et ensidigt løfte.

Der er i arv og gavesituationen tale om et ensidigt løfte, hvor kun den ene part forpligter sig til at yde. Der er ingen modydelse fra den anden part. Arv og gave er derfor ikke udtryk for en aftale.

Et løfte kan komme til udtryk på forskellig måde. Et løfte kan afgives som et udtrykkeligt løfte, og vil typisk foreligge mundtligt eller skriftligt og være udtrykt klart og præcist.

En anden type løfte er et stiltiende løfte, der kan udledes af den passivitet, der udvises i en konkret situation, fx ved undladt reklamation. Modtager en forsikringstager et sæt ændrede forsikringsbetingelser på sin indboforsikring med en forhøjet præmiebetaling, og undlader forsikringstager at reklamere, har forsikringstager ved sin passivitet afgivet et løfte om betaling af den nye forhøjede forsikringspræmie.

Et løfte kan også komme til udtryk ved selve den handling eller adfærd den forpligtede foretager sig, fx ved stige på et S-tog. Når man som passager sætter sig ind i et tog, afgiver man ved denne handling et stiltiende løfte om at ville betale en billetpris.

Udtrykkeligt løfte

Stiltiende løfte

Handling og adfærd kan forpligte

1.1 Parterne og juridisk terminologi Aftalelovens kapitel 1 handler om aftaleindgåelse, om afgivelse af løfter (viljeserklæringer) og indgåelse af gensidigt bebyrdende aftaler, som vi alle indgår mange gange i løbet af en dag, det være sig som privatperson, virksomhed eller som ansat i en virksomhed.

En gensidig aftale kan indgås på sælgers initiativ eller på købers initiativ, og i juridisk sprogbrug er terminologien forskellig afhængig af, hvilken situation der er tale om.

Situation 1: Sælger tager initiativ til aftale. a) Sælger sender tilbud til køber

Sælger (tilbudsgiver)

Køber (tilbudsmodtager) b) Køber sender accept/ordre

Fig. 3.4 Sprogbrug og juridisk terminologi i den situation, hvor aftale indgås på baggrund af sælgers initiativ.

Erhvervsret 1-14.indd 59

02/06/11 20.09

60 · AFTALERET · KAPITEL 3

Situation 2: Køber tager initiativ til aftale.

a) Køber sender købstilbud/ordre til sælger

Sælger (tilbudsmodtager)

Køber (tilbudsgiver) b) Sælger sender accept/ordrebekræftelse

Fig. 3.5 Sprogbrug og juridisk terminologi i den situation, hvor aftale indgås på baggrund af købers initiativ.

Tilbudsgiver og ­t ilbudsmodtager

I fig. 3.4 er illustreret den situation, hvor sælger af en vare tager det første initiativ til at sende et tilbud til køber. I juridisk terminologi kaldes sælger for tilbudsgiver, mens køber kaldes for tilbudsmodtager. Omvendt ses i fig. 3.5, hvor køber af en vare tager det første initiativ ved at sende et købstilbud eller ordre til sælger.

Køber kaldes i den situation for tilbudsgiver, mens sælger benævnes tilbudsmodtager. Om man i juridisk terminologi betragtes som en “tilbudsgiver” eller “tilbudsmodtager” afhænger af, hvem af parterne der tager det første initiativ til at indgå en aftale.

1.2 Aftalemodellen

Deklaratorisk

Aftalemodellen

Aftalelovens regler om aftaleindgåelse er beskrevet i lovens kapitel 1, §§ 1-9, og gælder for aftaler mellem privatpersoner, erhvervsdrivende og offentlige virksomheder.

Aftalelovens § 2-9 om aftaleindgåelse er deklaratoriske, hvilket betyder at lovreglerne er fravigelige. Aftaleparterne kan indgå aftaler på en anden måde end beskrevet i aftalelovens §§ 2 – 9, men er intet særligt aftalt, eller andet følger af handelsbrug eller anden sædvane, gælder AFTL § 2 – 9.

I aftaleretten handler det indledningsvis om at få slået fast, om der overhovedet er indgået en bindende aftale mellem parterne, og i vurderingen heraf spiller aftalemodellen en vigtig rolle.

Aftalelovens aftalemodel

1/8 2/8 2/8 5/8 6/8 6/8 8/8 DK Elbiler

Green Auto

Green Auto

Green Auto

DK Elbiler

DK Elbiler

sender modtager læser sender modtager læser acceptfrist

tilbud tilbud tilbud accept accept accept udløber

kommet kundskabs- frem øjeblikket

kommet kundskabsfrem øjeblikket

Fig. 3.6 Aftalelovens aftalemodel.

Erhvervsret 1-14.indd 60

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 61

Figur 3.6 viser tiden fra sælger afsender et tilbud, og frem til accepten er kommet retur fra køber og kommet sælger til kundskab: • Salgschef Peter Hansen fra DK Elbiler A/S sender den 1/8 et tilbud til Green Auto A/S på 30 elbiler til 185.000 kr. pr. stk.

• I tilbudsbrevet er angivet en acceptfrist den 8/8.

• Tilbuddet kommer frem til Green Auto A/S dagen efter, dvs. den 2/8 og tilbuddet læses samme eftermiddag.

• Green Auto A/S overvejer tilbuddet et par dage og sender overensstemmende accept til DK Elbiler A/S den 5/8.

• Acceptskrivelsen kommer frem den 6/8 inden acceptfristens udløb og læses samme eftermiddag af DK Elbiler A/S. Ovennævnte eksempel er en beskrivelse af “best case scenario”, og en aftale, der indgås efter det mønster, vil være juridisk bindende for begge parter. Parterne har i ovennævnte eksempel i fig. 3.6 indgået en gensidigt bebyrdende aftale.

Aftalen er indgået og er juridisk bindende for parterne, når accepten er kommet frem til sælger, jf. AFTL § 2, stk. 1. Når en aftale betegnes som juridisk bindende, betyder det, at aftalen skal opfyldes efter sit indhold, dvs. de parter som har indgået aftalen, er forpligtet til at opfylde deres del af aftalen. Sker det ikke, kan det få konsekvenser for den part som misligholder aftalen. Når en aftale kan forlanges opfyldt efter sit indhold, betyder det, at sælger, DK Elbiler A/S, er forpligtet til at levere det rette antal varer, i den rigtige kvalitet, og på det aftalte tidspunkt, mens køber, Green Auto A/S, er forpligtet til at tage imod varen og betale den aftalte pris til tiden.

Opfylder den ene part ikke sine forpligtelser i overensstemmelse med den indgåede aftale, er der i juridisk terminologi tale om misligholdelse af aftalen. Misligholdelse kan fx komme på tale, hvis DK Elbiler A/S ikke leverer elbilerne til tiden. Køber, Green Auto A/S, vil have flere reaktionsmuligheder og rettigheder, som de vil kunne gøre gældende i henhold til købeloven. Disse reaktionsmuligheder kaldes misligholdelsesbeføjelser, og som eksempel kan køber gøre krav på erstatning for et eventuelt økonomisk tab, som køber måtte have lidt på grund af den forsinkede levering. Disse beføjelser og problemstillinger, der reguleres af købeloven, gennemgås i kapitel 7.

Men inden vi overhovedet når dertil, er der mange forskellige problemer, som kan opstå i forbindelse med aftaleindgåelse, og inden en aftale kan betragtes som juridisk bindende. De juridiske udfordringer ved aftaleindgåelse vil blive gennemgået nedenfor i kronologisk rækkefølge, set i forhold til tidslinjen ovenfor i fig. 3.6. Emnerne er følgende: • Tilbud (1.3) • Afslag på tilbud (1.4) • Accept (1.5) • Tilbagekaldelse af tilbud og accept (1.6) • Uoverensstemmende accept (1.7)

Erhvervsret 1-14.indd 61

Aftale mellem DK Elbiler A/S og Green Auto A/S

Juridisk bindende aftale

Misligholdelse af en købsaftale reguleres af købeloven

02/06/11 20.09

62 · AFTALERET · KAPITEL 3

1.3 Tilbud Udgangspunktet er, at et tilbud er et løfte, der binder tilbudsgiver og dermed forpligter tilbudsgiver til at opfylde sin del af aftalen, jf. AFTL § 1. Tilbuddet bliver bindende i det øjeblik tilbudsmodtager får kendskab til tilbuddets indhold. Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud helt frem til det tidspunkt, hvor acceptfristen udløber. Har tilbudsmodtager ikke accepteret tilbuddet inden acceptfristens udløb, bortfalder tilbuddet.

Komme frem og komme til kundskab

Aftalelovens aftalemodel sondrer imellem to “tidsfaktorer”, i forbindelse med aftaleindgåelsen. Et tilbud er kommet frem, når det er modtaget i tilbudsmodtagerens brevkasse eller på lignende måde, fx i indbakken, så modtageren under normale omstændigheder ville kunne gøre sig bekendt med indholdet. Men tilbuddet er ikke læst endnu.

Et tilbud er kommet til kundskab, når modtageren er blevet bekendt med indholdet, dvs. har hørt eller har læst tilbuddet.

Aftalelovens aftalemodel

1/8 2/8 2/8 8/8 DK Elbiler

Green Auto

Green Auto

sender modtager læser acceptfrist

tilbud tilbud tilbud udløber

kommet frem

kundskabs- øjeblikket

Fig. 3.7 er et uddrag af fig. 3.6: Når tilbuddet er kommet til kundskab, er det bindende for tilbudsgiver, indtil acceptfristen er udløbet.

1.3.1 Opfordring til tilbud Opfordring til tilbud

Katalog og trykte annoncer

Erhvervsret 1-14.indd 62

Nogle typer tilbud er ikke bindende for sælger, selvom tilbuddet kommer til købers kundskab. Tilbuddet kan have en sådan karakter, at der alene er tale om opfordring til tilbud. Opfordringen ligger i henvendelsen til kunden om at afgive et købstilbud til sælger, fx med henvisning til en annonce eller en prisliste.

Disse henvendelser fra sælger er i princippet reguleret i AFTL § 9.

Hvis DK Elbiler A/S skriver til Green Auto A/S, at de for tiden kan købe elbiler for 185.000 kr. pr. stk, men tilføjer “uden forbindtlighed”, “uden obligo” eller lignende udtryk, såsom “med forbehold for …” er der ifølge § 9 kun tale om en opfordring fra DK Elbiler A/S til Green Auto A/S om, at Green Auto A/S kan komme med et købstilbud.

En prisliste eller et katalog, der sendes ud til et større antal potentielle kunder, er også at betragte som en opfordring til kunderne om at afgive et købstilbud, og er ikke bindende for sælger. Det samme gælder for trykte annoncer, fx et

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 63

supermarkeds ugentlige annoncering i lokalavisen. Når kunden kommer ned i supermarkedet, kan prisen godt have ændret sig, eller der kan være udsolgt, uden at kunden derved har et krav at rette mod sælger.

Eksempel

Spørgsmål til Forbrugerombudsmanden: I et reklamekatalog var et “syngende juletræ” på 60 cm til salg for 99,95 (spar 100,- kr.). Da jeg kom ind i butikken og ville købe juletræet, forlangte de 149,- kr. Jeg protesterede og henviste til reklamen, men fik oplyst, at der var sket en trykfejl. Sælgeren sagde til mig, at der stod “forbehold for trykfejl” i kataloget. Dette kontrollerede jeg senere og konstaterede, at der intet står om forbehold. Har jeg ret til at købe varen til den annoncerede lave pris?

Svar: Nej, forretningen har ikke pligt til at sælge dig varen til den lave pris.

Prisoplysninger i annoncer skal være korrekte, men disse er ikke bindende. Forbrugerklagenævnet har truffet afgørelse om, at oplysninger, herunder prisoplysninger i annoncer ikke er et tilbud, men en opfordring til forbrugerne om at fremsætte tilbud om køb ved en henvendelse til sælgeren. Sælgeren kan så afvise at acceptere forbrugerens tilbud. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det dog i strid med god markedsføringsskik, jævnfør markedsføringslovens § 1, ikke at sælge varen til den pris, der er annonceret med i prisannoncer.

Kilde: www.forbrug.dk, FAQ, 16. marts 2004.

At annoncer og reklamer ikke anses for bindende tilbud, men kun som opfordringer til kunden om at komme med et købstilbud, skyldes især hensynet til sælgerne. Hvis et tilbud i en annonce skulle være bindende, ville sælger kunne blive bundet ved en uventet stor mængde bestillinger/accepter fra interesserede annonce- eller reklamelæsere.

Hvis man modsat retspraksis anså et tilbud i et katalog for bindende for sælger, og sælger efter 150 salg må melde udsolgt, ville konsekvensen efter de køberetlige regler være, at køber havde ret til at købe en tilsvarende vare et andet sted. Hvis varens pris var højere hos sælger 2, ville køber i henhold til købeloven have ret til erstatning fra den oprindelige sælger 1. Erstatningsbeløbet ville udgøre differencen mellem den annoncerede pris hos sælger 1 og den højere pris hos sælger 2. Den situation ville være uholdbar for de erhvervsdrivende, der anvender annoncer som markedsføringsværktøj. Tilbud i annoncer og reklamer er derfor som udgangspunkt ikke at betragte som et bindende tilbud, men alene en opfordring til tilbud, jf. AFTL § 9.

Det samme gælder TV- og radioreklamer, der heller ikke er at betragte som et bindende tilbud, men alene en opfordring til at afgive tilbud. Dog bemærkes, at en forretningsdrivende kan ifalde en bøde, hvis der i forretningen forlanges en højere pris end den annoncerede pris i fjernsyns- eller radioreklamen, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1 om vildledende og urigtig markedsføring.

Anderledes forholder det sig, når en vare er udstillet med pris i et butiksvin-

Erhvervsret 1-14.indd 63

TV- og radioreklamer

Pris i butiksvindue

02/06/11 20.09

64 · AFTALERET · KAPITEL 3

Annoncer på internettet

Inter-aktiv hjemmeside?

Sælger har råderet over web-sitet

due. Prismærkningen på den pågældende vare er et bindende tilbud, og sælger er forpligtet til at sælge varen til den anførte pris, medmindre kunden burde indse, at der var tale om en fejl. Hvis en normalpris for et særligt anerkendt designerfjernsyn med surround-sound er 60.000 kr., men i butikken er prismærket til 6.000 kr., kan kunden ikke forlange fjernsynet til den anførte pris i butikken, da kunden burde have indset, at der var tale om en fejl.

Er en web-annonce et bindende tilbud? Retspraksis og den juridiske litteratur kan på dette område ikke give os et klart svar. E-handel er et godt eksempel på et retsområde, hvor lovgivningen ikke kan følge med den teknologiske udvikling.

Men her er nogle synspunkter, som kan bidrage til at besvare spørgsmålet.

Indledningsvis kan man se på, om der er tale om en interaktiv hjemmeside, hvor der er mulighed for aftaleindgåelse ved tilbud og accept, bestilling af varer og betaling mv., eller om der er tale om en ikke-interaktiv hjemmeside, hvor hjemmesiden kun giver informationer om varen, og henviser til at tage kontakt til sælger på anden måde, fx via e-mail, SMS eller lignende. “Livet” på den interak­ tive hjemmeside taler for, at tilbud på hjemmesiden er bindende tilbud, mens præsentation af varerne på den ikke-interaktive hjemmeside alene er en opfordring til interesserede købere om at komme med et tilbud, og derfor ikke er bindende.

Priser på varer der annonceres på internettet, er bindende tilbud, hvis sælger har råderet over web-sitet og indholdet på hjemmesiden. Situationen kan sammenlignes med at gå ind i en almindelig forretning for at købe en vare, hvor butiksindehaveren kan ændre prisskiltene i butiksvinduerne let og hurtigt. Hvis sælger har samme råderet over sin web-butik og kan ændre vareudbud og priser ligeså hurtigt som i en almindelig forretning, taler det for, at tilbuddene på websitet er bindende for sælger. Sælger må derfor være ligeså omhyggelig med sin prisskiltning på internettet, som hvis det var en almindelig butik. Læs mere om e-handel i kapitel 11.

1.4 Afslag på tilbud Hvis DK Elbiler A/S sender et tilbud til Green Auto A/S, og Green Auto A/S ikke er interesseret og derfor forholder sig passiv, bortfalder tilbuddet ved acceptfristens udløb. Hvis Green Auto A/S i stedet sender et afslag på tilbuddet, er tilbuddet bortfaldet, når DK Elbiler A/S læser afslaget, jf. AFTL § 5, uanset om acceptfristen er udløbet eller ej. Når afslaget er kommet til kundskab, kan DK Elbiler A/S frit afhænde de tilbudte biler til andre kunder.

1.5 Accept Rettidig accept?

Erhvervsret 1-14.indd 64

Som vi har konstateret ovenfor, er et tilbud bindende for tilbudsgiver i det øjeblik tilbuddet kommer til kundskab, men hvor længe er det bindende for tilbudsgiver?

Hvor længe skal tilbudsgiver være forpligtet til at kunne levere den ydelse han tilbyder? Indledningsvis skal det slås fast, at når tilbuddet er kommet til kundskab, er tilbudsgiver bundet af sit tilbud helt frem til det tidspunkt, hvor acceptfristen udløber.

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 65

1.5.1 Frist er fastsat i tilbuddet Det nemmeste for alle parter er, at tilbudsgiver sørger for at anføre en frist for accept i sit tilbud, fx “Dette tilbud er gældende til og med den 1. oktober

Acceptfrist fastsat i tilbud

2011.”

Hvis tilbudsmodtager vil tage imod tilbuddet, skal tilbudsmodtager sørge for at acceptere inden fristens udløb, fx ved at sende en ordrebestilling. Accepten er rettidig, hvis den er kommet frem hos tilbudsgiver inden acceptfristens udløb, jf.

AFTL § 2, stk. 1. Accepten behøver ikke at komme til kundskab.

1.5.2 Frist er ikke fastsat i tilbuddet – den legale acceptfrist Som anført ovenfor er accepten rettidig, når blot den er kommet frem til tilbudsgiver inden fristens udløb, men hvad nu hvis der ikke er angivet nogen frist for accept i tilbuddet?

Hvis tilbudsgiver ikke har fastsat en acceptfrist i sit tilbud, opstiller AFTL § 3 nogle kriterier, som skal indgå i bedømmelsen af, om en accept er rettidig eller ej. Det kaldes den legale acceptfrist og er baseret på tilbudsgivers forestillinger om et rimeligt tidsforbrug, som må påregnes set i forhold til, hvilken type varer og hvilken type tilbud, der er tale om. Tidsforbruget består af 3 elementer:

Acceptfrist ikke fastsat: den legale ­acceptfrist

1. Tidsforbruget ved fremsendelse af tilbud

Dette punkt giver sjældent anledning til problemer, da afsender generelt har en idé om tidsforbruget ved den valgte forsendelsesmåde. Ved fremsendelse med almindelig post inden for Danmarks grænser er det almindeligt antaget i retspraksis, at en afsender må kunne forvente, at et brev under normale omstændigheder kan nå frem næste dag, hvis afsender vælger A-post. Ved forsendelse som B-post, kan der gå længere tid.

Tidsforbrug ved ­f remsendelse

2. Rimelig betænkningstid hos modtageren

Ved bedømmelse af rimelig betænkningstid hos modtageren, skal der tages hensyn til tilbuddets karakter, herunder: • Tilbuddets overskuelighed, kompleksitet og omfang. Jo mere komplekst tilbuddet er, desto længere betænkningstid. En stor byggesag med 47 bilag og mange økonomiske oversigter kræver længere betænkningstid end 2 siders tilbud på levering af julekurve til virksomhedens 15 ansatte.

• Tilbuddets økonomiske betydning.

• De tilbudte varers holdbarhed, fx letfordærvelige madvarer, frugt, grøntsager mv., forkorter betænkningstiden.

• Handel på prisfølsomme markeder med hyppige prisudsving og usikkerheder, forkorter betænkningstiden.

Rimelig betænkningstid

3. Tidsforbruget ved tilbagesendelse af accepten

I AFTL § 3 antydes det, at der ved bedømmelsen af tidsforbruget ved returnering af accepten, skal tages udgangspunkt i den samme forsendelsesmåde, som tilbudsgiver anvendte ved sin fremsendelse af tilbud, dvs. hvis tilbudsgiver sendte sit tilbud pr. brev, skal accepten sendes retur til tilbudsgiver på samme måde.

Erhvervsret 1-14.indd 65

Tidsforbrug ved tilbagesendelse

02/06/11 20.09

66 · AFTALERET · KAPITEL 3

Længere betænkningstid kan dog opnås ved, at tilbudsmodtager returnerer sin accept ved anvendelse af en hurtigere forsendelsesmåde end den, tilbudsgiver anvendte ved sin fremsendelse af tilbuddet, fx e-mail, telefax eller SMS. Fremsendelsestid + rimelig betækningstid + tilbagesendelsestid = den legale acceptfrist

Mundtlige tilbud uden acceptfrist

Nyt tilbud

Det skal vurderes helt konkret fra sag til sag og ved at sammenholde alle 3 elementer, om accepten er rettidig i forhold til den legale acceptfrist.

Tilbud der fremsættes mundtligt uden acceptfrist, skal accepteres straks, ellers er tilbuddet bortfaldet, jf. AFTL § 3, stk. 2.

1.5.3 Retsvirkninger af forsinket accept En forsinket accept anses som et nyt tilbud, jf. AFTL § 4, stk. 1, og man kan sige, at parterne i den situation bytter roller. Den forsinkede accept foreligger nu som et nyt tilbud til den oprindelige tilbudsgiver.

Accepten sendt rettidigt, men kommer for sent frem

1. DK Elbiler A/S (TG) sender den 15/9 tilbud til Green Auto A/S med acceptfrist 1/10

2. Green Auto A/S (TM) returnerer accept til DK Elbiler A/S (TG)den 28/9

3. Accept fra Green Auto A/S når frem til DK Elbiler den 2/10 – kommer for sent frem

Fig. 3.8 Accepten er sendt rettidigt, men accepten kommer for sent frem til den oprindelige tilbudsgiver, DK Elbiler A/S, fx på grund af en fejl hos postvæsenet.

Hovedregel: Ikke pligt til at levere

Erhvervsret 1-14.indd 66

Den forsinkede accept bliver i stedet til et købstilbud fra Green Auto A/S til DK Elbiler A/S, som DK Elbiler kan vælge at acceptere, afslå eller forholde sig passiv over for.

Har DK Elbiler A/S flere af de pågældende produkter på lager, kan de blot acceptere købstilbuddet fra Green Auto A/S og sende leverancen afsted.

Ved forsinket accept har DK Elbiler A/S som hovedregel ikke pligt til at levere, i modsætning til hvis accepten fra Green Auto A/S havde været rettidig.

Hvis DK Elbiler A/S vælger at ignorere den forsinkede accept, skal virksomhe-

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 67

den dog lige være opmærksom på undtagelsen i AFTL § 4, stk. 2, der siger, at hvis tilbudsgiver må indse, at tilbudsmodtager går ud fra, at accepten er kommet frem rettidigt, skal tilbudsgiver reagere over for tilbudsmodtager, idet han ved passivitet ellers risikerer at være bundet af aftalen.

Det betyder, at hvis Green Auto A/S går ud fra, at accepten er rettidig, og DK Elbiler A/S burde have indset dette, fx ud fra poststempel og datering på brevet, er DK Elbiler A/S alligevel forpligtet til at opfylde aftalen, hvis de vælger ikke at reagere.

Af ovennævnte illustration i fig. 3.8 fremgår, at Green Auto A/S sender accept afsted den 28/9, og de har en forventning om, at brevet med accepten når frem til DK Elbiler A/S dagen efter, dvs. inden acceptfristens udløb. Green Auto A/S er i den tro, at alt er i den skønneste orden, og at der er indgået en aftale. De afventer herefter levering af deres nye elbiler. En fejl hos postvæsenet betyder, at accepten først kommer frem til DK Elbiler A/S den 2/10, hvilket Green Auto A/S er uvidende om. Ud fra acceptbrevets datering og datostempel på brevet bør DK Elbiler A/S indse, at Green Auto A/S tror, at accepten er rettidig. Hvis DK Elbiler Biler A/S derfor ikke kan eller vil levere, skal DK Elbiler A/S meddele dette til Green Auto A/S uden ugrundet ophold, dvs. snarest muligt. En sådan meddelelse kaldes pligtmæssig reklamation. Undlader DK Elbiler A/S at reagere, er de bundet af aftalen, og Green Auto A/S kan forlange aftalen opfyldt, jf. AFTL § 4, stk. 2.

Som det fremgår af AFTL § 4, stk. 2, skal DK Elbiler A/S sørge for at “give meddelelse” hvis de ikke vil være bundet af den forsinkede accept. Det kalder man i juridisk terminologi, at DK Elbiler A/S skal sørge for “pligtmæssig reklamation.”

Undtagelse

Meddelelse / pligtmæssig reklamation

1.6 Tilbagekaldelse af tilbud og accept Eksempel

Det er onsdag og klokken er 16.00. Salgschef Peter Hansen hos DK Elbiler A/S er ved at rydde sit skrivebord for dagens løste opgaver. Han opdager, at der er sendt et tilbud til Green Auto A/S, som ønsker at købe 30 elbiler med henblik på videresalg. Salgsprisen i tilbuddet er ved en fejl sat for lavt, og tilbuddet er blevet sendt med dagens øvrige post. Er virksomheden bundet af tilbuddet og dermed forpligtet til at sælge elbilerne til den lave pris?

Ja, medmindre salgschefen kan nå at tilbagekalde tilbuddet.

Et tilbud eller en accept som ønskes tilbagekaldt (annulleret) kræver en hurtig reaktion. Tilbagekaldelsen skal komme frem inden eller senest samtidig med, at tilbuddet eller accepten kommer til kundskab, jf. AFTL § 7. Det betyder, at tilbagekaldelsen skal komme frem før tilbuddet læses, men da tilbagekaldelsen har virkning allerede fra det tidspunkt, det er kommet frem, og ikke først når det er kommet til kundskab, er en tilbagekaldelse rettidig, hvis den ligger i samme postbunke som tilbuddet eller accepten.

En modtager af en sådan tilbagekaldelse kunne have en økonomisk interesse

Erhvervsret 1-14.indd 67

02/06/11 20.09

68 · AFTALERET · KAPITEL 3

i at hævde, at tilbagekaldelsen ikke er kommet til kundskab, og at den lave pris i tilbuddet derfor skal stå ved magt. Men den går ikke. Den situation har lovgiver taget højde for i AFTL § 7 ved at fastslå, at en tilbagekaldelse får virkning allerede fra det tidspunkt tilbagekaldelsen er kommet frem, og ikke først når indholdet er læst. Lovgivers begrundelse for at give en tilbagekaldelse virkning allerede, når den er kommet frem, og ikke først når den er læst, er at en tilbagekaldelse ofte vil være en ubehagelig besked for modtageren, der kunne have en interesse i at ignorere tilbagekaldelsen.

Hvis meddelelsen om tilbagekaldelsen blot er kommet frem til modtageren senest samtidig med, at det oprindelige tilbud er kommet til modtagerens kundskab, er tilbagekaldelsen rettidig, jf. AFTL § 7, og tilbuddet skal betragtes som annulleret og bortfaldet.

Aftalemodellen – tilbagekaldelse

1/8 2/8 3/8 DK Elbiler

Green Auto

Green Auto

sender modtager læser

tilbud tilbud tilbud

kommet frem

kundskabs- øjeblikket

Fig. 3.9 Er et uddrag af fig. 3.6: Tilbagekaldelsen skal komme frem forinden eller senest samtidig med at tilbud kommer til kundskab/bliver læst, jf. AFTL § 7.

I praksis betyder det for DK Elbiler A/S, at salgschefen skal sørge for at tilbagekaldelsen af tilbuddet kommer frem til Green Auto A/S senest samtidig med, at tilbuddet kommer til kundskab, dvs. bliver læst hos Green Auto A/S, hvilket formentlig sker næste morgen den 2. august, når morgenposten åbnes og gennemgås. Tilbagekaldelsen kan altså få virkning, selvom Green Auto A/S ikke læser tilbagekaldelsen. Den skal blot være kommet frem, og ligge i samme postbunke som tilbuddet.

At sende tilbagekaldelsen med almindelig post er måske tilstrækkeligt i dette tilfælde under forudsætning af, at salgschefen er sikker på, at brevet med tilbagekaldelsen vil nå frem dagen efter med morgenposten. Men hvis salgschef Peter Hansen vil være helt sikker på at tilbagekaldelsen når frem senest samtidig med at tilbuddet læses, er det tilrådeligt at bruge en hurtigere fremsendelsesmåde end almindeligt brev. Tilbagekaldelsen kan fx sendes som telefax, e-mail, sendes med bud eller ske ved en telefonopringning.

Hvis salgschef Peter Hansen i stedet vælger at ignorere den skete fejl og tager hjem uden at tilbagekalde tilbuddet, er virksomheden DK Elbiler A/S som udgangspunkt bundet af det fremsendte tilbud med den lave pris, i det øjeblik tilbuddet kommer til kundskab.

Erhvervsret 1-14.indd 68

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 69

Der er dog den undtagelse, at DK Elbiler A/S ikke kan blive bundet af tilbuddet, hvis Green Auto A/S burde have indset, at prisen var sat for lavt. Men er Green Auto A/S i god tro om prisen, er tilbuddet bindende, og der skal leveres 30 elbiler til den lave pris. Spørgsmålet om god og ond tro i forbindelse med aftaleindgåelse, behandles nærmere under afsnit 2 om ugyldige aftaler.

Hvis en tilbudsgiver vælger at tilbagekalde et tilbud pr. brev, og vil sikre sig et bevis for, at tilbagekaldelsen er kommet frem, kan det være en idé at sende tilbagekaldelsen med anbefalet brev. Når postbuddet afleverer et anbefalet brev, kvitterer modtager for brevets modtagelse, og afsender har dermed et bevis for at tilbagekaldelsen er kommet frem. Er modtageren derimod ikke hjemme, tager postbuddet brevet med, men der afleveres en anmeldelse i modtagerens brevkasse, hvoraf det fremgår, at der ligger et anbefalet brev til afhentning på det lokale posthus. I henhold til retspraksis kan en anmeldelse af denne type ikke sidestilles med et brev der er kommet frem, hvorfor anvendelse af anbefalet brev i en tilbagekaldelsessituation ikke altid er tilstrækkeligt.

En telefaxmeddelelse er kommet frem, når meddelelsen er udskrevet, hvilket sker automatisk hos modtager, idet en telefaxmaskine normalt altid er tændt.

Ved afsendelse af en telefax kan afsenderen samtidig få udskrevet en kvittering for faxens afsendelse og modtagelse. Kvitteringen kan anvendes som bevis for, at telefaxmeddelelsen er kommet frem til modtager. Manglende udskrivning af faxmeddelelsen hos modtager, fx på grund af tekniske problemer, manglende papir eller lignende, vil ofte fremgå som fejlmeddelelse på afsenderens kvittering, og i det tilfælde må afsender finde andre veje for at få meddelelsen frem.

De fleste e-mails kommer frem ganske kort tid efter de er afsendt. En e-mail anses for at være kommet frem, når modtageren har adgang til at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen, dvs. når meddelelsen er tilgængelig på modtagerens mailserver eller modtagerens e-mailsystem, fx i indbakken. En SMS anses for at være kommet frem, når den er registreret i mobiltelefonen.

En særlig problemstilling kan opstå hvis mailserveren er nede, og mailen med tilbagekaldelsen derfor ikke er tilgængelig i modtagerens indbakke. Hvis e-mail er den sædvanlige kommunikationsform imellem parterne, har afsenderen gjort hvad han kunne, og det må være rimeligt at sige, at mailen er kommet frem, medmindre afsender modtager en fejlmeddelelse om det modsatte. Ud fra en rimelighedsbetragtning kan det ikke være afsenderens problem, at mailen ikke kommer frem på grund af modtagerens tekniske problemer med en mailserver.

Til sammenligning: Hvis en tilbagekaldelse sendes som et almindeligt brev, men modtagerens postkasse er fjernet eller ikke tilgængelig, kan brevet ikke kan afleveres. Det bør ikke komme afsender til skade, at modtager ikke har “orden” i sine postindgange.

EU, ICC og FN har udgivet materiale om standardisering af EDI, idet organisationerne ønsker at virksomhederne handler og anvender de samme standarder for at skabe sikkerhed i samhandlen mellem virksomhederne, både nationalt og internationalt. Ved EDI (Electronic Data Intercharge) foregår der en kommunikation mellem to computere, der indgår aftaler ved at overføre og udveksle data uden menneskelig indblanding.

Erhvervsret 1-14.indd 69

Anbefalet brev

Telefax

E-mail og SMS

EDI (Electronic Data Intercharge)

02/06/11 20.09

70 · AFTALERET · KAPITEL 3

Eksempel

I virksomhed A kan et lagerstyringssystem registrere, at lageret er ved at være i bund efter en uges salg. I kombination med andre opstillede kriterier, såsom sæson, prisniveau mv., konkluderer A’s computer, at der skal bestilles 1000 stk. varer hos virksomhed B. A’s computer sender herefter automatisk en ordre til virksomhed B’s computer. Når B’s computer har modtaget denne ordre og sætter de fornødne procedurer i gang for at effektuere ordren, kan man sige, at ordren i henhold til aftaleloven på én gang er kommet frem og kommet til kundskab.

1.6.1 Tilbagekaldelse og re integra-reglen Re integra: Tilbagekaldelse selvom tilbud er kommet til kundskab

Som allerede fastslået ovenfor, er det hovedreglen i henhold til AFTL § 7, at tilbagekaldelse af et tilbud eller en accept kan ske, hvis tilbagekaldelsen er kommet frem forinden eller senest samtidig med, at tilbud eller accept er kommet til kundskab.

En tilbagekaldelse af et tilbud eller en accept, der først kommer frem efter dette tidspunkt, har ikke nogen virkning, og afgiveren er bundet af sit tilbud eller accept.

Men der findes en undtagelse til hovedreglen, som er beskrevet i AFTL § 39, 2. pkt. Undtagelsen kaldes “re integra-reglen,” og medfører at en tilbagekaldelse alligevel kan få virkning, selvom tilbagekaldelsen er kommet for sent frem. Lad os forestille os følgende scenario: Eksempel

Medio september ringer Wellness Selandia A/S. De skal bruge 5 elbiler med firmalogo, og DK Elbiler A/S sender et tilbud afsted den 20. september.

Den 6. oktober modtager DK Elbiler A/S en ordre/accept fra firmaet Wellness Selandia A/S om køb af 5 elbiler med påtrykt firmalogo. Bilerne skal have en særlig karrygul farve og firmalogoet på bagsmækken skal være sort.

DK Elbiler A/S går samme dag i gang med at lakere de 5 biler i den rigtige farve og påføre logo. Den 8. oktober modtager DK Elbiler A/S en tilbagekaldelse fra Wellness Selandia. Firmaet ønsker ikke at gennemføre købet alligevel.

Kan tilbagekaldelsen få nogen virkning?

Ovennævnte historie kan illustreres på følgende tidslinje: Tilbagekaldelse ikke rettidig

5/10 6/10 8/10 Wellness Selandia

DK Elbiler

DK Elbiler

sender accept

modtager og læser accept

modtager tilbagekaldelse fra Wellness Selandia

kommet frem og kundskab

kommet frem og kundskab

Fig. 3.10 Wellness Selandia A/S tilbagekalder deres accept for sent i henhold til AFTL § 7.

Erhvervsret 1-14.indd 70

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 71

At tilbagekaldelsen fra Wellness Selandia kommer frem efter DK Elbiler A/S har læst accepten, har som hovedregel den juridiske konsekvens, at tilbagekaldelsen er uvirksom i henhold til AFTL § 7, men kan re integra-reglen redde Wellness Selandia A/S? Re integra-reglen kan ikke påberåbes bare fordi Wellness Selandia A/S har fortrudt aftalen, der skal noget ganske særligt til. To betingelser for anvendelse af re integra-reglen skal være opfyldt: Betingelse 1: Tilbuddet eller accepten må ikke have virket bestemmende på

modtagerens handlemåde og Betingelse 2: Årsagen til at tilbagekaldelsen er kommet for sent frem, skyldes

særlige omstændigheder.

Betingelse 1

Hvis re integra-reglen skal kunne bruges, må tilbuddet eller accepten ikke have virket bestemmende på løftemodtagerens handlemåde. Hvis modtageren af et løfte, fx et tilbud eller en accept, allerede har handlet i tillid til løftet, dvs. er begyndt at producere eller gennemføre ordren, og tilbagekaldelsen vil kunne medføre et økonomisk tab for ham, kan re integra-reglen ikke anvendes.

I ovennævnte eksempel har ordren fra Wellness Selandia virket bestemmende på sælgers handlinger, idet DK Elbiler A/S allerede er i gang med at udføre ordren, da tilbagekaldelsen modtages. Re integra-reglen kan derfor ikke bruges i dette tilfælde, og hvis køber fastholder tilbagekaldelsen, og dermed ophæver købet, kan sælger forlange erstatning for sit økonomiske tab.

Havde DK Elbiler A/S ikke iværksat ordren fra Wellness Selandia, ville re integra-reglen stadig være i spil, men betingelse 2 skal også være opfyldt, før køber kan slippe afsted med en for sen tilbagekaldelse uden konsekvenser.

Bet. 1: Bestemmende på handlemåde

Betingelse 2

Der skal foreligge særlige grunde til, at tilbagekaldelsen først er kommet frem, efter tilbud eller accept er kommet til kundskab, og de særlige grunde skal kunne karakteriseres som undskyldende omstændigheder. Hvad disse særlige grunde og undskyldende omstændigheder kan være, må vurderes konkret fra sag til sag.

Domspraksis har i sjældne tilfælde tilladt, at en tilbagekaldelse kan få virkning, selvom tilbagekaldelsen er kommet for sent frem.

Erhvervsret 1-14.indd 71

Bet. 2: Undskyldende omstændigheder

02/06/11 20.09

72 · AFTALERET · KAPITEL 3

afg ø relse

U2007.1263 H – Direktørens tilbagekaldte opsigelse På et bestyrelsesmøde var der opstået uenighed om, hvorvidt privathospitalets direktør havde overskredet sine beføjelser. Direktøren fandt kritikken uberettiget, og under en telefonsamtale med bestyrelsesformanden senere på dagen, opsagde han sin stilling som direktør. Dagen efter meddelte bestyrelsen, at opsigelsen var modtaget og accepteret. Men senere samme dag tilbagekaldte direktøren sin opsigelse og meddelte, at han alligevel gerne ville blive. Bestyrelsen besluttede dog at fastholde at have modtaget direktørens opsigelse, og fritstillede direktøren.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, og AFTL § 39, 2. pkt. kunne anvendes i denne sag, dvs. direktørens tilbagekaldelse af opsigelsen havde virkning. På tilbagekaldelsestidspunktet havde opsigelsen nemlig ikke virket bestemmende på hospitalets eller bestyrelsens handlemåde.

De særlige grunde eller undskyldende omstændigheder blev af direktørens advokat henført til den ophidsede stemning efter bestyrelsesmødet. Eftersom hospitalet uberettiget havde fastholdt opsigelsen og fritstillet direktøren, blev hospitalet dømt til at betale fratrædelsesgodtgørelse til direktøren svarende til 24 måneders løn, 2.767.275,90 kr. med tillæg af procesrente.

Meddelelse / pligtmæssig reklamation

1.6.2 Pligtmæssig reklamation Hidtil har vi konkluderet, at aftalelovens meddelelser, såsom tilbud, accept og tilbagekaldelse, kan få virkning, når de er kommet frem til modtager, eller de er kommet til kundskab. Et tilbud har bindende virkning, når det er kommet til kundskab, mens en accept og en tilbagekaldelse har bindende virkning for modtageren allerede, når de er kommet frem.

Anderledes er det med pligtmæssige reklamationer. Disse typer meddelelser har i henhold til AFTL § 40 virkning allerede fra afsendelsestidspunktet, dvs. allerede fra det tidspunkt DK Elbiler A/S lægger deres brev i postkassen. Meddelelsen behøver ikke komme frem eller komme til kundskab, før den får virkning.

Disse typer meddelelser er: • Meddelelse om forsinket accept, jf. AFTL § 4, stk. 2 • Meddelelse om uoverensstemmende accept, jf. AFTL § 6, stk. 2 • Opfordring til at afgive tilbud, jf. AFTL § 9 • Meddelelse om tilbagekaldt fuldmagt, jf. AFTL § 19 • Meddelelse om udøvet voldelig tvang, jf. AFTL § 28, stk. 2 • Meddelelse om kendskab til forvanskning, jf. AFTL § 32, stk. 2

1.7 Uoverensstemmende accept Hovedregel: Afslag og nyt tilbud

Erhvervsret 1-14.indd 72

Et svar, som går ud på at tilbuddet accepteres, men som ikke stemmer overens med tilbuddet på grund af tilføjelser eller ændringer i form af tillæg, indskrænkninger eller forbehold, anses som hovedregel for et afslag i forbindelse med et nyt tilbud, jf. AFTL § 6, stk. 1.

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 73

Eksempel

Virksomheden Skandia Møbeldesign producerer og distribuerer udvalgte skandinaviske designermøbler. Skandia Møbeldesign sender i efteråret et tilbud ud til udvalgte kunder med følgende ordlyd: ”Efterårstilbud: Designerstolen “Edderkoppen” i rød, á 1.540 kr. + moms pr. stk. Ved køb af 20 stk., da i alt 28.000 kr. + moms.

Acceptfrist 1. november og til levering 1. december.”

Kunden, Kønig Møbler, sender den 20. oktober en accept med følgende ordlyd: ”Mange tak for Deres fine efterårstilbud. Vi vil gerne have leveret 12 stk. designerstole i rød á 1.200 kr. + moms pr. stk.”

Accepten er uoverensstemmende med tilbuddet, idet prisen i accepten er ændret. Hvordan skal Skandia Møbeldesign forholde sig?

Som anført i AFTL § 6, stk. 1, betragtes den uoverensstemmende accept som et nyt tilbud, eller som et modbud fra den oprindelige tilbudsmodtager Kønig Møbler.

Den oprindelige tilbudsgiver Skandia Møbeldesign kan vælge at acceptere det nye tilbud/modbud, afslå det, forholde sig passiv og lade den potentielle aftale bortfalde, eller betragte modbuddet som et oplæg til en prisforhandling.

Hvis Skandia Møbeldesign vælger at ignorere den uoverensstemmende accept, skal virksomheden dog lige være opmærksom på undtagelsen i AFTL § 6, stk. 2, der siger, at hvis tilbudsgiver (Skandia) må indse, at tilbudsmodtager (Kønig) går ud fra, at accepten er overensstemmende med tilbuddet, skal Skandia reagere over for tilbudsmodtager, idet Skandia ellers risikerer at være bundet af indholdet af den uoverensstemmende accept. Skandia skal ifølge lovbestemmelsen give meddelelse om, at de ikke ønsker at levere på de nye vilkår, som er nævnt i accepten.

I ovennævnte eksempel afviger acceptprisen på 1.200 kr. dog væsentligt fra tilbudsprisen 1.540 kr. Skandia kan i dette tilfælde godt gå ud fra, at Kønig Møbler er bevidst om, at accepten er uoverensstemmende med tilbuddet. Der er tale om et modbud til Skandia og dermed et afslag på det oprindelige tilbud.

Eftersom accepten afviger så klart fra tilbuddet, behøver Skandia ikke at give meddelelse til Kønig Møbler om, at de ikke ønsker at tage imod “modbuddet” på 1.200 kr. pr. stk. Meddelelse skal kun gives, hvis man ud fra en konkret vurdering kommer frem til, at Skandia burde have indset, at Kønig Møbler troede accepten var overensstemmende med tilbuddet.

Undtagelse: TM går ud fra …. og TG må indse

Anderledes havde det nok været, hvis der i accepten havde stået: ”Mange tak for Deres fine efterårstilbud. Vi vil gerne have leveret 12 stk. designerstole i rød á 1.450 kr. + moms pr. stk.”

Der kan være tale om en misforståelse hos kunden eller en simpel fejlskrift, idet beløbet ligner tilbudsprisen på 1.540 kr. Det er de samme cifre som går igen, men

Erhvervsret 1-14.indd 73

02/06/11 20.09

74 · AFTALERET · KAPITEL 3

Betingelse: God tro hos tilbudsmodtager

Fortolkning

bare i en anden rækkefølge. Her er det langt mere sandsynligt, at kunden går ud fra, at accepten er overensstemmende med tilbuddet, hvorfor det vil være tilrådeligt, at Skandia giver kunden besked om den uoverensstemmende accept, hvis Skandia ikke vil levere til 1.450 kr. pr. stol. Forholder Skandia sig passiv, risikerer de at blive bundet af den uoverensstemmende accept, herunder levering til 1.450 kr. pr. stol.

God tro hos tilbudsmodtager, Kønig Møbler, er naturligvis en forudsætning.

Hvis Kønig Møbler i acceptskrivelsen med vilje ændrer prisen fra 1.540 kr. til 1.450 kr. ved at bytte lidt rundt på cifrene, i håb om at Skandia Møbeldesign ikke opdager, at der har indsneget sig en fejl, og Kønig Møbler herefter forlanger levering med henvisning til den lavere pris i accepten, skal tilbudsgiver naturligvis ikke levere, da Kønig Møbler var i ond tro.

Udgangspunktet for en overensstemmende accept må være, at accepten skal være et spejlbillede af tilbuddet, og er det ikke tilfældet, skal der foretages en konkret vurdering af, om afvigelsen er en bagatel eller af en sådan karakter, at accepten efter aftaleloven kan kaldes en “uoverensstemmende accept.”

I accepten skal der være en afvigelse fra tilbuddet af en vis betydning, og lovbestemmelsen taler om, at disse afvigelser kan være i form af: • Tillæg • Indskrænkninger • Forbehold Der kan være tale om mange typer af afvigelser, fx i antal, leveringstid, farve, varens art, pris, kvalitet, vilkår for levering mv.

afgørelse

U2004.1490H – Aftale om levering af rapsolie ikke indgået Fabrikken F og Korn- og foderstofforretningen K havde tidligere indgået aftaler om K’s levering af bl.a. rapsolie til F. Under en telefonsamtale den 19. september 1997 mellem indkøberen hos F og direktøren hos K blev det aftalt, at K skulle levere 3.000 tons rapsolie til F til en pris af 3.752 kr. pr. ton. K sendte en ordrebekræftelse til F, som skulle bekræftes skriftligt af F. Ved returneringen af ordrebekræftelsen den 9. oktober 1997 skrev F en tilføjelse på ordrebekræftelsen om, at nogle særlige internationale regler – »Fosfa 72A, Voldgift i London . . .« – skulle gælde for aftalen.

Den 13. oktober 1997 svarede K, at man anså kontrakten for bortfaldet, da F havde ændret på betingelserne.

Parterne kunne ikke efterfølgende blive enige om vilkårene for handlen, som faldt til jorden.

F anlagde sag mod K med påstand om erstatning i anledning af de manglende leverancer, og gjorde gældende, at det under telefonsamtalen den 19. september 1997 var blevet aftalt, at FOSFA-vilkårene skulle gælde.

Landsretten og Højesteret frifandt K. Højesteret udtalte bl.a., at F’s påtegning af 9. oktober 1997 på ordrebekræftelsen indeholdt bestemmelser, der var så væsentlige for aftalens samlede indhold, at de krævede en udtrykkelig vedtagelse mellem parterne. Da parterne efterfølgende ikke kunne blive enige, var der ikke blevet indgået en endelig aftale mellem parterne. K havde derfor været berettiget til at nægte at levere rapsolien på de vilkår som F krævede.

Erhvervsret 1-14.indd 74

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 75

2. Aftalers ugyldighed I ovenstående afsnit 1 om aftaleindgåelse er de enkelte delelementer i aftalelovens aftalemodel beskrevet og gennemgået. Der er indgået en bindende aftale hvis: 1. Der er afgivet et bindende tilbud, som er kommet til kundskab, og som ikke er tilbagekaldt og 2. Der foreligger en rettidig og overensstemmende accept.

Selvom en aftale må anses for indgået, kan der være omstændigheder, som kan medføre, at et afgivet løfte er ugyldigt, med det resultat, at en indgået aftale erklæres ugyldig og falder til jorden. Disse omstændigheder kaldes ugyldighedsgrunde og vil blive gennemgået i det følgende.

Der findes flere typer af mangler, som vil kunne resultere i, at aftalen rammes af ugyldighed.

Forskellige typer af mangler Tilblivelsesmangler

Ugyldighed pga. omstændigheder ved aftalens indgåelse (tilblivelse), fx: • falsk, forfalskning, forvanskning, fuldmagtsoverskridelse, voldelig tvang, mekanisk tvang • svig, udnyttelse, simpel tvang, fejltagelse (fejlskrift), pro forma • tilblivelse i strid med almindelig hæderlighed og redelig handlemåde, AFTL §§ 33 og 36

Indholdsmangler

Ugyldighed pga. mangler ved selve aftalens indhold, fx: • i strid med loven • i strid med almindelig moral, almindelig hæderlighed, redelig handlemåde

Habilitetsmangler

Ugyldighed pga. manglende evne eller habilitet, fx: • inhabilitet, umyndighed, værgemål, fornuftsmangel

Fig. 3.11 Oversigt over de forskellige typer af mangler og ugyldighedsgrunde.

Ugyldige løfter Som nævnt i indledningen til dette kapitel, under afsnit 1 om aftaleindgåelse, er der i en gensidig aftale tale om 2 løfter. Den ene part (løftegiver) lover at levere en bestemt vare, og den anden (løftemodtager) afgiver et løfte om at ville modtage og betale for varen. Hvis ét af disse løfter rammes af en ugyldighedsgrund, kan det medføre, at hele aftalen er ugyldig.

Et løfte er ugyldigt, hvis en løftemodtager eller en tredjemand har anvendt ulovlige midler for at fremkalde et løfte fra løftegiver.

Erhvervsret 1-14.indd 75

02/06/11 20.09

76 · AFTALERET · KAPITEL 3

Eksempel

En motorcykelforhandler sælger en brugt motorcykel til køber, og fortæller ikke at han har manipuleret kilometertælleren ned fra 90.000 km til 30.000 km. Forskellen i markedspris på en motorcykel med disse forskellige antal kørte kilometer er 50.000 kr. Køber (løftegiver) er meget begejstret over det lave kilometertal og afgiver på den baggrund straks et løfte om at ville købe motorcyklen.

Ugyldigt løfte

Forhandler (Løftemodtager)

Køber (løftegiver) afgiver et løfte om at købe motorcyklen

Hvis det i stedet for motorcykelforhandleren er en tredjemand, der anvender ulovlige midler for at fremtvinge et løfte fra løftegiver, handler det i første omgang om at vurdere, hvorvidt løftemodtager (forhandleren) var i god eller ond tro om dette forhold.

Eksempel

Motorcykelforhandler Køber (løftegiver) tilbyder (løftemodtager) at købe motorcyklen

Tredjemand

Den tidligere ejer, som har sat motorcyklen til salg hos forhandleren, truer køber med tæsk, hvis han ikke køber motorcyklen. På den baggrund afgiver køber løfte til løftemodtager om køb af motorcyklen.

Fig. 3.12 Tredjemand får køber til at afgive et løfte om køb.

Men er løftemodtageren i god eller ond tro?

Definition af god og ond tro

Erhvervsret 1-14.indd 76

God tro betyder, at løftemodtager (LM) ikke vidste og heller ikke burde vide, at løftet fra løftegiver (LG) var afgivet ved anvendelse af ulovlige midler. Ond tro handler om viden, og hvorvidt løftemodtager indså eller burde have indset, at løftet fra løftegiver var afgivet ved anvendelse af ulovlige midler.

God eller ond tro har betydning i forhold til vurderingen af, om løftet fra løftegiver er ugyldigt, hvorved den indgåede aftale rammes af ugyldighed. Det er ikke muligt at lave en præcis afgrænsning af, hvornår der er tale om god og ond tro. Det beror på en konkret vurdering af den enkelte situation, og i en opgavebesvarelse bør opgaveløseren gøre opmærksom på problemstillingen, foretage en afvejning ud fra opgavens oplysninger og argumentere sig frem til den mest rimelige konklusion.

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 77

De enkelte ugyldighedsgrunde vil blive gennemgået nedenfor, og de inddeles i stærke og svage ugyldighedsgrunde. Ved de stærke ugyldighedsgrunde har vurderingen af løftemodtagers gode eller onde tro ingen betydning. Løftet fra løftegiver er ugyldigt, uanset om løftemodtager er i god eller ond tro om ugyldighedsgrunden. Det kan begrundes med, at de stærke ugyldighedsgrunde har en grovere karakter end de svage ugyldighedsgrunde.

• Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig)

God og ond tro ved stærke ugyldighedsgrunde

Anderledes forholder det sig med de svage ugyldighedsgrunde. I vurderingen af om løftet fra løftegiver bliver ramt af en ugyldighedsgrund, og løftet og aftalen derved falder til jorden, har det her betydning om løftemodtager er i god tro eller i ond tro.

• Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende)

God og ond tro ved svage ugyldighedsgrunde

Oversigt over stærke og svage ugyldighedsgrunde Stærke ugyldighedsgrunde

Svage ugyldighedsgrunde

Falsk og forfalskning.

Simpel tvang, AFTL § 29.

Forvanskning, AFTL § 32, stk. 2.

Svig, AFTL § 30.

Voldelig tvang, AFTL § 28, stk. 1.

Udnyttelse, AFTL § 31.

Umyndighed, værgemål, fornuftsmangel, værgemålsloven.

Fejlskrift eller anden fejltagelse, AFTL § 32, stk. 1.

I strid med almindelig hæderlighed, AFTL § 33.

Fig. 3.13 Oversigt over de stærke og svage ugyldighedsgrunde.

De stærke og svage ugyldighedsgrunde i fig. 3.13 gennemgås enkeltvis i det følgende.

2.1 De stærke ugyldighedsgrunde Ved de stærke ugyldighedsgrunde har vurderingen af løftemodtagers gode eller onde tro ingen betydning. Aftalen mellem parterne kan som udgangspunkt erklæres ugyldig og er ikke juridisk bindende, uanset hvad løftemodtager vidste eller burde vide.

Falsk

En aftale kan erklæres ugyldig, hvis fx dokumentet er falsk, dvs. underskrevet af en anden end den angivne underskriver og uden hans samtykke.

Erhvervsret 1-14.indd 77

Falsk

02/06/11 20.09

78 · AFTALERET · KAPITEL 3

Eksempel

København 1. oktober 2010 Kautionserklæring Undertegnede, Ditte Dortmann, kautionerer herved som selvskyldnerkautionist for min søn Nikolaj Dortmann, for den til enhver tid værende gæld på kassekredit, dog max. 150.000 kr. i Bank XX, der etableres i forbindelse med Nikolaj Dortmanns opstart af virksomheden TipTop 84.

Ditte Dortmann

En kautionserklæring er en aftale imellem kautionisten (Ditte) og skyldnerens kreditor, (Bank XX), hvor Ditte ved sin underskrift bekræfter over for banken, at hun vil garantere for indfrielse af Nikolajs kassekredit, hvis han som debitor ikke selv kan betale. Dokumentet ovenfor er falsk, fordi det ikke er underskrevet af den rigtige Ditte Dortmann, og i dette eksempel ej heller underskrevet med hendes viden eller samtykke. Nikolaj har skrevet under i Dittes navn, og der er ikke afgivet et gyldigt løfte fra den forpligtede.

Løftegiveren Ditte Dortmann er ikke bundet af løftet om at kautionere, uanset om banken (løftemodtager) er i god tro. Banken kan ikke gøre kautionserklæringen gældende over for Ditte, herunder forlange at Ditte skal betale Nikolajs gæld.

Der findes ingen aftaleretlig lovgivning som regulerer falsk og forfalskning.

Falsk og forfalskning ses ofte i sammenhæng med den strafferetlige lovgivning.

Forfalskning Forfalskning

Hvis et dokument er forfalsket, betyder det, at der er rettet eller ændret i dokumentets indhold uden samtykke fra rette vedkommende, fx ændret et beløb, en rente, datering eller lignende. Kautionsbeløbet på max. 150.000 kr. ændrede Nikolaj til 450.000 kr. efter Dittes underskrift. Hvis kautionisten Ditte har accepteret at kautionere for 150.000 kr. kan hun ikke være bundet for 450.000 kr. Erklæringen har fået et andet indhold end tilsigtet, og den ulovlige ændring kan ikke gøres gældende overfor Ditte, der fortsat kun er bundet af sin kaution på de 150.000 kr., uanset bankens (løftemodtagers) gode tro.

Forvanskning

Forvanskning

Erhvervsret 1-14.indd 78

Forvanskning er reguleret i AFTL § 32, stk. 2, og handler om fejl og forvanskninger i beskeder, der sker under fremsendelse via telegraf eller med bud. Bestemmelsen er af ældre dato, men anvendes analogt på nyere tid fremsendelsesformer, hvor der kan ske fejl undervejs.

Bestemmelsen handler om den situation, hvor den oprindelige erklæring eller det oprindelige budskab ændres ved en fejl begået af tredjemand, og erklæringen derved får et andet indhold, end den oprindelige afsender havde forestillet sig. En sådan erklæring er ikke gyldig, uanset om modtageren af erklæringen var i god eller ond tro.

Den oprindelige afsender skal dog give meddelelse til modtageren om, at han ikke vil være bundet af indholdet i erklæringen, uden ugrundet ophold efter at

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 79

han opdager forvanskningen. Gør den oprindelige afsender ikke det, bliver han bundet af indholdet af den fejlagtige erklæring.

Voldelig tvang

Aftaleloven opererer med to typer tvang. Voldelig tvang, som er beskrevet i AFTL § 28, er en stærk ugyldighedsgrund og simpel tvang i § 29, der er en svag ugyldighedsgrund.

Hvis en viljeserklæring (et løfte) er fremkaldt ved personlig vold eller med trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, er viljeserklæringen (løftet) ikke bindende for løftegiver, jf. AFTL § 28, stk. 1. Bestemmelsen omfatter også tilfælde af mekanisk tvang, fx hvor en person fører den tvungnes hånd. Et løfte fremkaldt ved voldelig tvang er ikke bindende, idet den tvang, der anvendes for at opnå et løfte fra løftegiver, er ulovlig.

Hvis det i stedet er en tredjemand, der anvender voldelig tvang for at fremtvinge et løfte fra løftegiver, og løftemodtager er i god tro, dvs. intet kender til den voldelige tvang, skal løftegiver uden ugrundet ophold give løftemodtager meddelelse om tvangen. Gør han ikke dette, er den tvungne løftegiver bundet af det afgivne løfte, jf. AFTL § 28, stk. 2.

Voldelig tvang

Tredjemand tvinger

Eksempel

Skandia Møbeldesign sender i september et tilbud til Mortens Møbelbiks med priser, der ligger langt under normalpriserne. ”Vi tilbyder at levere 30 lædersofaer af den kendte finske designer Ukoninen. Sofaerne leveres ultimo oktober til en pris, der ligger 40 % under sædvanlig salgspris”.

Indehaveren Morten accepterede straks det fantastiske tilbud. Mortens Møbelbiks var i økonomiske vanskeligheder på grund af finanskrisen, så videresalg af Ukoninens sofaer kunne absolut redde forretningen.

Mortens bror, Benny, kendte til broderens økonomiske vanskeligheder og havde ugen inden været en tur forbi Skandia Møbeldesign. Benny truede salgschefen med tæsk, hvis Skandia ikke gik 40 % ned i pris.

Kan Skandia Møbeldesign komme ud af den aftale?

Løftet (tilbuddet) blev afgivet af salgschefen fra Skandia Møbeldesign, som følge af voldelig tvang, jf. AFTL § 28, stk. 1, og en aftale der er indgået på den baggrund kan erklæres ugyldig. Salgschefen skal dog give meddelelse til Morten om, at det gode tilbud er fremkaldt ved tvang, ellers vil salgschefen være bundet af aftalen, selvom han blev tvunget, jf. AFTL § 28, stk. 2. Meddelelse til Morten om tvangen skal ske uden ugrundet ophold efter tvangen er ophørt, og sker det ikke, er den tvungne bundet af løftet.

Hvis salgschefen fra Skandia Møbeldesign forholder sig passiv, er Skandia altså bundet af tilbuddet og skal levere til 40 % under normal salgspris.

Erhvervsret 1-14.indd 79

“Give meddelelse”: Pligtmæssig reklamation

02/06/11 20.09

80 · AFTALERET · KAPITEL 3

Voldelig tvang udført af tredjemand

Skandia Møbeldesign Mortens Møbelbiks Løftegiver Løftemodtager

Benny Tredjemand Fig. 3.14 Benny tvinger Skandia Møbeldesign til at afgive et løfte (tilbud) til Mortens Møbelbiks.

Inhabilitet Habilitetsmangler

Ugyldighed kan også komme på tale ved indgåelse af aftaler, hvor der er habilitetsmangler, fx at løftegiver er under 18 år. Inhabilitet i denne sammenhæng betyder, at en person ikke kan råde over sin formue eller forpligte sig ved aftaler.

Personlig inhabilitet og umyndighed reguleres af værgemålsloven (VML).

Umyndige

Mindreårige

Selverhvervelsesreglen

Pengereglen

Indhentelse af værgens samtykke

Erhvervsret 1-14.indd 80

Mindreårige, dvs. personer under 18 år, er umyndige, og kan som hovedregel ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, fx pantsætte eller sælge sine ting, købe på kredit, indgå arbejdsaftaler og lignende. Det er indehaverne af forældremyndigheden, der er værger for den mindreårige, og som handler på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender, jf. VML § 2.

Uanset ovenstående gælder selverhvervelsesreglen for umyndige, hvilket betyder at den umyndige selv råder over, hvad de erhverver ved eget arbejde, efter de er fyldt 15 år, og hvad de har fået til fri rådighed som gave eller arv ved testamente, og hvad værgen har overladt dem, jf. VML § 42.

Aftaler med mindreårige, der indgås i god tro erklæres ikke ugyldige hvis pengereglen er opfyldt, dvs. hvis: 1. Pengene fra den umyndige modtages kontant, dvs. til fuld betaling, og ikke som udbetaling ved et kreditkøb, og 2. Kontantbeløbets størrelse står i rimeligt forhold til, hvad der er sædvanligt i forhold til den umyndiges alder, og modtageren af pengene i øvrigt er i god tro om den umyndiges alder, værgens samtykke, selverhverv eller arv/gave til fri rådighed, fx konfirmationspenge.

Hvis løftemodtageren står over for en mindreårig, og er i tvivl om ovennævnte betingelser for aftalens gyldighed er opfyldt, kan han sikre sig dette ved at betinge aftalen af, at den mindreåriges værge give sit samtykke til aftalen, jf. VML § 44.

Hvis aftale indgås med en løftemodtager i god tro, og det senere viser sig, at betingelserne ikke var opfyldt, kan løftemodtageren først ophæve handlen, når værgen har haft en chance for at godkende aftalen på vegne af den mindreårige.

Godkender værgen ikke handlen, kan løftemodtager ophæve aftalen med henvisning til ugyldighed.

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 81

Parterne skal ved ugyldighed og ophævelse af en aftale, hver især tilbagelevere det, de har modtaget, og er det ikke muligt, skal værdien af det modtagne erstattes, hvis det skønnes at være kommet den umyndige til nytte, fx varige genstande som en cykel, computer, kamera, tøj, jf. VML § 45. Kan cyklen ikke tilbageleveres fordi den i mellemtiden er blevet stjålet eller ødelagt i den umyndiges varetægt, skal den umyndige erstatte løftemodtager værdien/nytteværdien af cyklen. Erstatning kommer ikke på tale, hvis den umyndige har købt slik, spiritus, cigaretter eller andet. Her er der ikke tale om nytteværdi.

Har den umyndige afgivet urigtige oplysninger for at opnå en aftale, fx oplyst falsk fødselsdato eller fremvist den 18-årige nabos sygesikringskort, skal den umyndige erstatte det tab, som aftalen har medført for løftemodtager. Herudover gælder de almindelige erstatningsregler, jf. VML § 45.

Nyttereglen og erstatning

Værgemål for voksne

Voksne, dvs. personer over 18 år, kan fratages deres retlige handleevne i forbindelse med værgemål, hvis de er ude af stand til at varetage deres økonomiske anliggender. Den retlige handleevne fratages, hvis det skønnes, at den voksne udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare, og der er en risiko for forringelse. Det samme kan også ske for at forhindre økonomisk udnyttelse, jf. VML § 6.

Hvis voksne personer bliver sat under værgemål, er det typisk på grund af sindssygdom, svær demens eller anden form for alvorligt svækket helbred, fx psykisk udviklingshæmmet. Da disse personer betragtes som umyndige, kan de ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue. Der vælges eller beskikkes en værge, som kan handle på vegne af den umyndige. Afgørelse om fratagelse af handleevne skal tinglyses i personbogen, jf. VML § 6, stk. 3.

Aftaler der indgås med voksne under værgemål er ugyldige og ikke bindende, jf. VML § 46. Var løftemodtager i god tro, skal de hver især tilbagelevere det modtagne, og i visse tilfælde bliver der tale om erstatning for det tab, aftalens ugyldighed har medført for løftemodtager.

Værgemål for voksne

2.2 De svage ugyldighedsgrunde Kendetegnende for de svage ugyldighedsgrunde, som gennemgås i det følgende, er, at det er en forudsætning for ugyldighed, at løftemodtager er i ond tro, dvs. han indså eller burde have indset, at løftet fra løftegiver var afgivet som følge af anvendelse af ulovlige midler. Når løftemodtager er i ond tro, er løftet fra løftegiver ugyldigt, og aftalen er ikke bindende.

Hvis løftemodtager derimod er i god tro, dvs. han hverken kendte eller burde kende til, at løftet fra løftegiver var afgivet som følge af anvendelse af ulovlige midler, så er løftet fra løftegiver gyldigt, og dermed bindende for ham. Det gælder særligt hvor der er tale om en udefrakommende tredjemand, som “motiverer” løftegiver (LG) ved anvendelse af ulovlige midler, fx simpel tvang, til at afgive sit løfte overfor løftemodtager (LM).

• Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende)

Erhvervsret 1-14.indd 81

Ond tro

God tro

02/06/11 20.09

82 · AFTALERET · KAPITEL 3

Simpel tvang

Simpel tvang

Under de stærke ugyldighedsgrunde blev AFTL § 28 om voldelig tvang kort gennemgået. Ved voldelig tvang er der tale om løfter, der er fremkaldt ved personlig vold eller med trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold.

Simpel tvang er defineret som anden tvang end voldelig tvang. Man taler om kompulsiv (psykisk) tvang, og det kan være handlinger som afpresning, trussel om boykot og skandalisering, der kan motivere løftegiver til at afgive et løfte, som løftegiver ellers ikke ville have afgivet.

Eksempel

Simpel tvang

Skandia Møbeldesign Salgschef/Løftegiver

Mortens Møbelbiks Løftemodtager

Benny (tredjemand) truer salgschefen med at fortælle salgschefens kone, at salgschefen har en “dating-profil” på internettet. Han holder mund om opdagelsen, hvis salgschefen sender et tilbud til Mortens Møbelbiks med 40 % rabat.

Fig. 3.15 Benny tvinger salgschefen fra Skandia Møbeldesign til at afgive et løfte (tilbud) til Mortens Møbelbiks.

Simpel tvang udøvet af tredjemand

Løfter, der er motiveret af simpel tvang, er ikke bindende for løftegiver, hvis løftemodtager selv har udøvet tvangen, eller hvis løftemodtager har indset eller burde have indset, at løftet fra løftegiver er fremkaldt ved simpel tvang fra tredjemands side, jf. AFTL § 29. Hvis Morten på den anden side ikke har kendskab til, at løftet er motiveret af tvang fra tredjemands side, er løftemodtager i god tro, og aftalen er gyldig og bindende.

Svig

Svig

Erhvervsret 1-14.indd 82

Svig handler om de urigtige oplysninger og fortielser, jf. AFTL § 30, som fremsættes overfor en løftegiver, for at motivere denne til at afgive et løfte om fx køb af en motorcykel, uden at fortælle at kilometerstanden er ændret fra 90.000 km til 30.000 km.

Der er tale om svig, hvis der bevidst fremsættes urigtige eller løgnagtige oplysninger, udtalelser mod bedre vidende, misinformation, eller der sker en bevidst fortielse af oplysninger, med det formål at få løftegiver til at afgive et løfte. Derudover skal misinformationen, løgnen eller fortielsen medvirke til, at løftegiver rent faktisk afgiver sit løfte, fx afgiver tilbud om køb af motorcyklen.

Hvis disse betingelser er opfyldt, kan køber (løftegiver) træde tilbage fra handlen med henvisning til, at der foreligger en ugyldighedsgrund.

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 83

Svig Motorcykelforhandler Løftemodtager (LM)

Tredjemand Den tidligere ejer sætter motorcyklen til salg (i kommission) hos forhandler

Køber Løftegiver (LG) tilbyder køb af motorcyklen

Fig. 3.16 De 3 parters indbyrdes forhold i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Hvis løftemodtager kender til den manipulerede kilometertæller, og han tilbageholder den information for løftegiver, er forhandleren i ond tro, og køber er ikke bundet af aftalen. Aftalen er ugyldig.

Anderledes vil udfaldet være, hvis forhandleren ikke er bekendt med den manipulerede kilometertæller, og derfor er i god tro, fx hvis det er tredjemand (den tidligere ejer), som har manipuleret med kilometertælleren uden at fortælle det til forhandleren, som nu sælger motorcyklen videre i god tro.

Hvis løftemodtageren er i god tro, dvs. hverken vidste eller burde vide, at der var manipuleret med kilometertælleren, betyder det, at køber er bundet af aftalen med forhandleren. Aftalen mellem løftegiver og løftemodtager kan som udgangspunkt ikke erklæres ugyldig. I stedet er køber henvist til at gøre et krav gældende mod den tidligere motorcykelejer.

• Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende) Udnyttelse Hvis nogen har udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold for at opnå et løfte eller en ydelse, der står i åbenbart misforhold til, hvad der er sædvanligt, taler man om udnyttelse. Det samme gælder, hvis den udnyttede skal yde noget, som står i væsentligt misforhold til modydelsen.

I retspraksis gælder, at der skal være tale om udnyttelse af grovere karakter, før ugyldighed efter § 31 kan komme på tale, og ofte ses det i kombination med andre ulovlige metoder, fx simpel tvang. Nedenstående lidt ældre dom illustrerer området for udnyttelse ganske godt. De 6 dommere i Højesteret var dog ikke helt enige, om det var simpel tvang efter § 29 eller udnyttelse efter § 31:

Erhvervsret 1-14.indd 83

Svig udøvet af tredjemand

Udnyttelse

02/06/11 20.09

84 · AFTALERET · KAPITEL 3

afg ø relse

U1952.1059H – Advokatens udnyttelse og ulovlige tvang I 1945 lavede to drenge sabotage på et feriehjem, som var ejet af en fagforening, og som den tyske besættelsesmagt ville beslaglægge. Drengenes mor, hvis mand var frihedskæmper og flygtet til Sverige, blev indkaldt til møde hos fagforeningens advokat og fagforeningens ledelse. Advokaten nævnte for moderen, at det ikke ville være heldigt, hvis tyskerne fandt ud af, at det var hendes drenge, der havde lavet sabotagen. Advokaten fik hende til at underskrive en erklæring om at betale en erstatning på 50.000 kr. til fagforeningen for ødelæggelserne og “tort og svie”, selvom hun ikke var juridisk forpligtet.

I Højesteret fandt 6 dommere, at der var tale om simpel tvang, jf. AFTL § 29, og 3 dommere, at der var tale om udnyttelse, jf. AFTL § 31. Fagforeningen blev dømt til at betale de 50.000 kr. tilbage.

Udnyttelse udøvet af tredjemand

Fejl i indhold

Hvis løftegiver afgiver et løfte på baggrund af tredjemands udnyttelse, og løftemodtager er i god tro, dvs. hverken indså eller burde have indset, at løftet var fremsat på baggrund af udnyttelse, kan aftalen mellem den udnyttede løftegiver og løftemodtager som udgangspunkt ikke erklæres ugyldig Fejlskrift I henhold til AFTL § 32, stk. 1, er en løftegiver ikke bundet af et løfte, som ved fejlskrift eller på grund af anden fejltagelse fra løftegivers side, har fået et andet indhold end tilsigtet.

Betingelsen for ugyldighed er dog, at løftemodtager indså eller burde indse, at der var tale om fejlskrift, eller at der forelå en fejltagelse fra løftegivers side.

Er løftemodtager i ond tro, dvs. indså eller burde have indset, at der var tale om fejlskrift, er løftegiver naturligvis ikke bundet af sin fejl, jf. AFTL § 32, stk. 1. Er løftemodtageren derimod i god tro, er løftet bindende.

Hvis ét hvidt højglanslakeret spisebord, normalt koster 19.000 kr. hos Skandia Møbeldesign, men der i seneste tilbud til løftemodtager står 1.900 kr., bør det give anledning til kraftige overvejelser hos løftemodtager, om den pris er korrekt, eller om der er tale om fejlskrift. Løftemodtager er i ond tro, hvis han insisterer på at ville købe til 1.900 kr., idet han burde have indset, at der var tale om en fejl.

Anderledes tvivlsomt er det, hvis prisen i tilbuddet i stedet er 16.000 kr. Bør løftemodtager indse, at der er tale om fejlskrift i den situation? Hvor grænsen går for god og ond tro, beror altid på en konkret vurdering af situationen. En prisændring fra 19.000 kr. til 16.000 kr. er nok mere sandsynligt end prisændringen fra 19.000 kr. til 1.900 kr.

2.3 Urimelige aftaler Generalklausul

Erhvervsret 1-14.indd 84

Aftalelovens §§ 28-32 som er gennemgået oven for, regulerer helt særlige typetilfælde af ugyldighedsgrunde, mens AFTL § 33 og § 36 er såkaldte generalklausuler.

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 85

En generalklausul supplerer de ovenfor omtalte klassiske ugyldighedsgrunde, såsom, svig, ulovlig tvang, udnyttelse, umyndighed mv., og rammer aftaler, der kan tolkes som stridende mod almindelig hæderlighed, aftaler som må anses for urimelige eller i strid med redelig handlemåde. Det overlades oftest til domstolene at vurdere, hvad der er hæderligt og uhæderligt eller rimeligt og urimeligt, og afvejningen må naturligt ske i forhold til den enhver tid gældende moralopfattelse i det omkringliggende samfund.

Løfter i strid med almindelig hæderlighed En aftale kan rammes af ugyldighed, hvis det ville stride mod almindelig hæderlighed at opretholde løftet eller aftalen.

Almindelig hæderlighed

afgørelse

U1990.168H – Den uhæderlige ejendomshandel Sælgeren havde over for køberen tilkendegivet, at han ikke ville sælge sin ejendom. Alligevel opsøgte køber få dage efter sælger uanmeldt på sælgers bopæl, ledsaget af to fremmede personer. De fik sælgerens underskrift på en slutseddel, der indeholdt individuelle, ikke ukomplicerede vilkår. Sælgeren var ordblind og var uden bistand. Køberen var bekendt med sælgers ordblindhed.

Højesteret: Slutsedlen er ikke bindende for sælger, da det ville stride mod almindelig hæderlighed at gøre den gældende, jf. AFTL § 33.

I ovennævnte dom var løftemodtager klar over sælgers (løftegivers) ordblindhed, og at han ikke var i stand til at læse slutsedlen med de komplicerede vilkår. Det var derfor uhæderligt at fastholde løftet, og aftalen var derfor ugyldig. Løftemodtager var i ond tro.

Aftalelovens § 33 er også en svag ugyldighedsgrund. Betingelsen for aftalens ugyldighed er som ved de øvrige svage ugyldighedsgrunde, at løftemodtager skal være i ond tro.

Urimelige aftaler Aftalelovens § 36 giver domstolene adgang til at ændre eller tilsidesætte en aftale helt eller delvis, hvis det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. I bedømmelsen af om en aftale er urimelig, skal der i henhold til AFTL § 36, stk. 2, foretages en helhedsvurdering af: 1. Forholdene ved aftalens indgåelse, 2. Aftalens indhold og 3. Senere indtrufne omstændigheder

Urimelige aftaler ændres eller tilsidesættes

Aftalelovens § 36 bruges ofte ved vurdering af erhvervsdrivendes standardkontrakter og standardvilkår. Særligt hvor styrkeforholdet mellem 2 aftaleparter er forskelligt, søger AFTL § 36 at beskytte den svagere part imod modpartens overlegenhed, fx beskyttelse af en forbruger i forhold til en professionel erhvervsdrivende. Herudover kommer AFTL § 36 i spil som supplement i tilfælde, hvor de andre

Erhvervsret 1-14.indd 85

02/06/11 20.09

86 · AFTALERET · KAPITEL 3

ugyldighedsgrunde ikke dækker situationen præcist nok. Reglen favner bredt, og kaldes derfor også for aftalelovens generalklausul.

Som under AFTL § 33 er det også i § 36 domstolene, der hen over tid og i tråd med samfundets udvikling, udfylder reglen gennem fortolkning og anvendelse i konkrete tvister. Bestemmelsen kan ikke rubriceres som hverken svag eller stærk ugyldighedsgrund, da reglen anvendes på en anden måde end de traditionelle ugyldighedsregler. afg ø relse

U2004.2400H – Nedsættelse af konventionalbøder A leverede elementer til indeklimaanlæg, som B producerede og forhandlede.

A og B indgik to aftaler om As betaling af konventionalbøder i anledning af forsinkelse med levering. Aftale 1 angik en leverance til en samlet kontraktsum på 161.625 SEK, hvor der allerede var indtrådt forsinkelse. Her blev konventionalboden aftalt til 11.500 SEK pr. dag som leverancen var forsinket, hvilket førte til et samlet bodsbeløb på 721.280 SEK. I aftale 2 var den samlede kontraktsum 257.929 SEK, og A skulle i tilfælde af forsinkelse betale en konventionalbod på 50.000 SEK pr. dag. Denne leverance blev også forsinket, og forsinkelsen førte til et samlet bodsbeløb på 1.434.000 SEK. Højesteret fandt, at de aftalte konventionalbøder pr. dag og de samlede bodsbeløb stod i markant misforhold til kontraktsummerne. Begge aftaler blev tilsidesat i henhold til AFTL § 36, og Højesteret nedsatte det samlede bodsbeløb til 100.000 SEK.

2.4 Bristende forudsætninger

Forudsætningslæren

Erhvervsret 1-14.indd 86

Aftalelovens regler om ugyldighed er ikke udtømmende. En aftale kan blive ramt af ugyldighed, selvom forholdet ikke er omfattet af de klassiske ugyldighedsgrunde, som er opregnet i aftalelovens afsnit III. I retspraksis har der udviklet sig yderligere en ugyldighedsgrund, som kaldes forudsætningslæren, der ikke er lovreguleret.

Et løfte afgives på baggrund af nogle forudsætninger om eksisterende eller fremtidige forhold. Forudsætningerne for aftalens indgåelse er ikke udtrykt klart, og er heller ikke blevet diskuteret mellem aftaleparterne som en betingelse for aftalen, men det har været en forudsætning for løftegivers afgivelse af løftet. Hvis forudsætningen så ikke holder, taler man om en bristende, svigtende eller urigtig forudsætning, der i visse tilfælde kan medføre, at en aftale ophæves.

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 87

afgørelse

U1970.666V – Den bekostelige fjernevarmeinstallation Et fjernvarmeværk havde besigtiget og opmålt As ejendom, og A modtog tilbud om installation af fjernvarme. Der blev indgået en 25-årig kontrakt på levering af fjernvarme, og fjernvarmen blev tilsluttet ejendommens centralvarmeanlæg.

A var ikke tilfreds med fjernvarmen, og henvendte sig flere gange til fjernvarmeværket for at få det løst. Da problemerne ikke blev løst, lukkede A selv for ledningen og ophævede kontrakten. Fjernvarmeværket var ikke enig i ophævelsen.

I forbindelse med syn og skøn under retssagen, blev det konstateret, at As radiatorsystem var uegnet til fjernvarme og ikke på økonomisk forsvarlig måde kunne anvendes til fjernvarme uden en bekostelig ændring, som ville medføre betydelige gener i henseende til husets anvendelsesmuligheder og møblering samt medføre æstetiske problemer.

Vestre Landsret fandt, at A var berettiget til at ophæve kontrakten med fjernvarmeværket. A måtte kunne stole på, at tilbuddet var nogenlunde holdbart, og at fjernvarmeværket måtte antages at have haft mulighed for at bedømme anlæggets anvendelighed til fjernvarme.

Hvis en aftale skal tilsidesættes på grund af bristede forudsætninger, skal følgende tre betingelser være opfyldt: 1. Forudsætningen skal have været væsentlig for løftegiver, dvs. at løftegiver ikke ville have afgivet sit løfte, hvis han havde vidst, at forholdene var anderledes eller udviklede sig anderledes end han troede.

2. Forudsætningen skal være kendt for løftemodtager, dvs. løftemodtager vidste godt, at løftgiver indgik aftalen på visse forudsætninger, og at disse var væsentlige for løftegiver.

3. Forudsætningen skal være relevant, hvilket betyder, at det skal være rimeligt efter forholdene, at pålægge løftemodtager risikoen og byrden for at forudsætningen svigter.

I ovennævnte sag mellem A og fjernvarmeværket indgik forudsætningslærens betragtninger, og alle 3 betingelser var opfyldt, hvorfor A fandtes at være berettiget til at hæve aftalen med fjernvarmeværket.

Det er forbundet med risiko at indgå aftaler på baggrund af forudsætninger, der ikke er udtrykt klart. I mange sager om ophævelse af aftaler, vil en løftegiver ikke kunne få medhold med henvisning til forudsætningslæren, fordi alle 3 betingelser sjældent er opfyldt. Begge parter er bedst tjent med, at en aftale indgås på baggrund af klare og præcise betingelser, der formuleres skriftligt.

2.5 Retsvirkning af ugyldig aftale At en aftale erklæres ugyldig betyder, at parterne ikke er forpligtet af de løfter, de har afgivet og aftalen ophæves.

Hvis der allerede er sket en udveksling af ydelser (varer og penge), skal hver part tilbagelevere hvad de har modtaget. Sælger skal have sine varer tilbage, og

Erhvervsret 1-14.indd 87

Tilbagelevering af ydelser er sket

02/06/11 20.09

88 · AFTALERET · KAPITEL 3

Erstatning

samtidig returnere købesummen til køber. Løftegiver skal stilles, som om aftalen aldrig var indgået.

Den part, som har handlet i tillid til en aftale, der senere viser sig at falde til jorden på grund af en ugyldighedsgrund, kan have lidt et økonomisk tab, og kan i den forbindelse forlange erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Eksempel

Kønig Møbler accepterer et tilbud fra Skandia Møbeldesign på køb af 5.000 stk. håndknyttede hængekøjer i stærk bast til levering 1. oktober 2010.

Kønig Møbler betinger sig, at der ikke har været anvendt børnearbejde i forbindelse med produktionen i Asien. Salgschefen fra Skandia accepterer den betingede accept, og garanterer over for Kønig Møbler, at der ikke har været anvendt børnearbejde.

I november sendes et TV-dokumentarprogram om børnearbejde. Skandia bliver hængt ud, og et kamera har fanget salgschefen i gang med at indgå aftaler med en møbelproducent i Asien, som er kendt af alle i møbelbranchen for at anvende børnearbejde.

Kønig Møbler vil have aftalen ophævet og kræver erstatning for sit økonomiske tab i anledning af ophævelsen.

Negativ kontrakts­ interesse: Ugyldige aftaler

Salgschefen har handlet svigagtigt og i ond tro. Kønig Møbler er blevet misinformeret, og skal gøre ugyldigheden gældende, hvis de vil ud af aftalen.

Kønig Møbler skal i økonomisk henseende stilles som om aftalen slet ikke var indgået, og skal have dækket sit økonomiske tab i den anledning. Man kan sige, at de i økonomisk henseende skal stilles, som før de indgik aftalen. Der skal søges mod “status quo.”

I den juridiske begrebsverden kaldes denne form for erstatning for negativ kontraktsinteresse, og Kønig Møbler kan få dækket sine omkostninger, fx transportudgifter i forbindelse med modtagelse og returnering af de pågældende møbler, eventuelle udgifter til oplagring, udgifter til markedsføringsmateriale osv.

3. Aftalens omfang og fortolkning Hvad er aftalt?

Leveringsbetingelser og supplerende vilkår

Erhvervsret 1-14.indd 88

En skriftlig eller en mundtlig aftale har et kerneindhold, som fremgår af parternes mundtlige drøftelser eller af det skriftlige materiale, som parterne har udvekslet. Aftalen kan være suppleret af øvrige og supplerende vilkår, fx i form af sælgers almindelige forretnings- og leveringsbetingelser. Hvis der i forbindelse med tilbud eller ordrebekræftelse henvises til sælgers leveringsbetingelser, skal de vedlægges som bilag til aftalen, hvis sælger ønsker, at leveringsbetingelserne skal være en del af aftalegrundlaget.

Særlige eller supplerende vilkår, som skal indgå som en del af aftalegrundlaget, skal være præsenteret for køber inden aftalen er indgået. Køber skal nemlig

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 89

have lejlighed til at protestere eller forhandle med sælger om vilkårene, inden aftalen er endelig, fx vilkår om ejendomsforbehold vedrørende det solgte, ansvarsfraskrivelse, betalingsbetingelser, reklamationsfrister mv.

Vilkår, som først bliver introduceret i fx en faktura, efter at aftalen er indgået, kan ikke anses for vedtaget. Vedtagelse kræver nemlig gensidighed, og præsentation af et nyt vilkår i forbindelse med en faktura, er en ensidig erklæring fra sælger side. Køber har ikke haft mulighed for at tage stilling til vilkåret, inden aftalen blev indgået, hvorfor et sådant vilkår ikke er aftalt.

Er der tale om usædvanlige vilkår bør de fremhæves i aftalen, hvis de skal anses som vedtaget. Virksomheder som forsøger at gemme de usædvanlige vilkår blandt “de små bogstaver,” på bagsiden af en aftale, risikerer i en konfliktsituation, at domstolene tilsidesætter vilkårene som urimelige, eller at vilkårene er gemt så godt, at de ikke kan anses for vedtaget.

Det ses, at brancheorganisationer og virksomheder udarbejder standardkontrakter, der er enslydende, fortrykte formularer, som bruges i mange aftalesituationer med tilføjelse af eventuelle individuelle vilkår, fx forsikringspolicer, ejendomsmæglerens formidlingsaftale, salgsaftale på biler mv.

Hvis der er tale om en forbrugeraftale, dvs. en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, med en forbruger som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, nyder forbrugerne ofte en særlig beskyttelse, hvis der opstår tvivl om forståelsen af aftalens indhold. Styrkeforholdet imellem de to aftaleparter er ikke ligeværdigt, og disse standardaftaler får ind imellem en hård medfart af domstolene, der i nogle tilfælde har tilsidesat standardvilkår med henvisning til AFTL § 36. I øvrigt kræves det af en erhvervsdrivende, som indgår en skriftlig aftale med en forbruger, at aftalen er udarbejdet på en klar og forståelig måde, jf.

AFTL § 38b, stk. 2.

Fortolkning af aftaler I forbindelse med indgåelse af kontrakter er det tilrådeligt at formulere sig meget præcist, for derved at undgå fortolkningstvivl.

Hvis Skandia Møbeldesign skal levere 10 stk. sorte lædersofaer til Kønig Møbler, og de bliver uenige om betydningen af ordet “lædersofa”, vil forskellige fortolkningsdata kunne inddrages i diskussionen: • Hvad blev drøftet forud for aftaleindgåelsen: Læder-look, kunstlæder, okselæder?

• Hvordan forstås ordet “lædersofa” af andre inden for branchen?

• Er der i parternes samhandel tidligere leveret lædersofaer og hvilken type var det?

• Er der vejledninger eller normer i lovgivningen eller i branchen, der fastlægger krav til kvaliteten af en lædersofa?

Usædvanlige vilkår

Standardkontrakter

Forbrugeraftale

Fastlægge indholdet i et udsagn

Hvis der i en kontrakt opstår tvivl om forståelsen af en formulering, kan der blive brug for nogle fortolkningsprincipper. Domstolene anvender blandt andet følgende fortolkningsprincipper i sager, hvor der er tvivl og manglende klarhed om aftalens indhold:

Erhvervsret 1-14.indd 89

02/06/11 20.09

90 · AFTALERET · KAPITEL 3

Fortolkningsprincip Koncipistreglen

Dette fortolkningsprincip kaldes også for “uklarhedsreglen” og betyder, at den part som har konciperet (skrevet) kontrakten må bære risikoen for tvetydighed. Er der en uklarhed i kontrakten, tolkes aftalen til skade eller ugunst for koncipisten og dermed mindst tyngende for den anden part, som ikke har haft indflydelse på aftalens formulering.

Uklarhedsreglen er særlig relevant ved fortolkning af standardaftaler, der er udarbejdet af en “stærk” part.

Minimumsreglen

Hvis der er tvivl om, hvad løftegiveren har forpligtet sig til i aftalen, vælges den forståelse af aftalen, som er mest gunstig for løftegiveren. Hvis der fx er tvivl, om der er aftalt simpel kaution eller selvskyldnerkaution, vælges simpel kaution, der er mest gunstig for forbrugeren.

Særligt hvad angår forbrugeraftaler, har minimumsreglen fundet en plads i AFTL § 38b. Bestemmelsen beskytter forbrugeren i de tilfælde, hvor et tyngende aftalevilkår ikke har været til forhandling med en erhvervsdrivende aftalepart.

En sådan aftale skal tolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren.

Prioritetsreglen

Ved fortolkning efter prioritetsreglen går et specielt vilkår forud for et generelt vilkår. Man kan også kalde det en fortolkning efter et “lex specialis-princip”, hvor en speciel og udspecificeret bestemmelse vejer tungere end en generel formuleret bestemmelse.

Gyldighedsreglen

Hvis man står overfor et valg, om aftalen er gyldig og kan gennemføres, eller ugyldig og må bortfalde, er gyldighedsreglen et fortolkningsprincip, hvor aftalen tolkes med henblik på at opnå en gyldig aftale, som vil kunne gennemføres.

Rimelighedsreglen

Efter rimelighedsreglen fortolker man ud fra hensigtsmæs­ sigheds- og rimelighedsbetragtninger. Ved tvivl om forståelsen af en aftale, tolkes aftalen i overensstemmelse med, hvad der er rimeligt.

Fig. 3.17 Oversigt over fortolkningsprincipper.

Udfyldning Fortolkning contra udfyldning

Erhvervsret 1-14.indd 90

Fortolkningsprincipperne ovenfor handler om forståelsen af en kontrakt på det sproglige plan. Hertil kommer, at der kan blive behov for udfyldning i de tilfælde, hvor aftalen er mangelfuld fordi den ikke har reguleret eller taget højde for en situation, som opstår. Hvis Skandia Møbeldesign ikke leverer møblerne til tiden, og der ikke i kontrakten med Kønig Møbler er taget udtrykkeligt stilling til, hvordan parterne skal forholde sig ved sælgers forsinkelse med levering, vil udfyldning ske med købelovens deklaratoriske regler om forsinkelse. Udover lovgivning kan der også ske udfyldning med regler, der er gældende inden for en branche, såkaldte handelssædvaner og branchekutymer.

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 91

4. International aftaleindgåelse Den internationale købelov CISG (Convention of International Sales of Goods act) er deklaratorisk og gælder i handelskøb for aftaler om løsørekøb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige stater der har ratificeret CISG, eller hvor internationale privatretlige regler peger på anvendelse af CISG, jf. art. 1. Se også kap. 2 om international privat- og procesret og kap. 8 om internationale køb.

Der findes ikke nogen egentlig international aftalelov, men CISG indeholder et afsnit om international aftaleindgåelse, jf. artikel 14 – 24.

CISG trådte i kraft i Danmark den 1. marts 1990, men Danmark har ikke ratificeret konventionen i sin helhed. Danmark benyttede adgangen til at tage et “artikel 92 forbehold,” der betyder at Danmark ikke er omfattet af CISG afsnit II om aftaleindgåelse.

I sager om aftaleindgåelse anvendes den danske aftalelovs regler om aftaleindgåelse, hvis dansk ret efter lovvalgsreglerne finder anvendelse på købsaftalen.

Hvis lovvalgsreglerne, som gennemgås i kapitel 2, i stedet peger på et andet lands lovgivning, vil CISG del II i nogle tilfælde skulle anvendes. I internationale sager af denne type, og hvor Danmark er involveret, er det vigtigt indledningsvist at tage stilling til lovvalg.

CISG: Handelskøb + løsørekøb

Artikel 92-forbehold

Eksempel

Skandia Møbeldesign modtager den 15. september 2010 et tilbud fra deres italienske leverandør, Roma Design, om salg af italienske spiseborde. Acceptfristen er fastsat til 5. oktober 2010. Den 1. oktober sender salgschefen fra Skandia Møbeldesign en accept med posten til den italienske leverandør. Den 2. oktober 2010 protesterer økonomichefen i Skandia Design overfor salgschefen. Virksomheden har likviditetsvanskeligheder og kan ikke købe nye møbler, før det eksisterende møbellager er nedbragt.

Kan salgschefen fra Skandia Design tilbagekalde accepten?

Hvis der er tale om et internationalt køb, og der opstår en aftaleretlig konflikt, hvor CISG skal anvendes, er det vigtigt at holde sig for øje, at der på nogle områder er forskelle på dansk og international aftaleindgåelse.

I fig. 3.18 på næste side er vist forskellen mellem aftaleindgåelse efter aftaleloven og aftaleindgåelse efter CISG. Tilbudsgiver er forkortet “TG” og tilbudsmodtager “TM” i skemaet.

Erhvervsret 1-14.indd 91

02/06/11 20.09

92 · AFTALERET · KAPITEL 3

Emne

Dansk aftalelov §§ 2-9 om aftaleindgåelse

CISG II art. 14-24 om aftaleindgåelse

Tilbud bindende

Et tilbud er bindende for TG, når det er kommet til kundskab, jf. §§ 1 og 7.

Et tilbud er bindende for TG, allerede når det er kommet frem, jf. art. 15, stk. 1.

Tilbagekaldelse af tilbud

TG kan tilbagekalde sit tilbud, når tilbagekaldelsen kommer frem før eller senest samtidig med at tilbud kommer til kundskab (TM læser tilbud), jf. § 7.

NB! CISG sondrer mellem genkaldelige og uigenkaldelige tilbud.

Ved genkaldelige tilbud kan TG frit tilbagekalde sit tilbud, indtil TM har afsendt accept, jf. art. 16 Uigenkaldelige tilbud, se neden for.

Tilbagekaldelse af tilbud med acceptfrist

Som ovenfor.

CISG kalder tilbud med acceptfrist for uigenkaldelige tilbud, og tilbagekaldelse ved denne type tilbud skal komme frem senest samtidig med, at tilbud kommer frem, jf. art. 15, stk. 2.

Afslag på tilbud

Afslag på et tilbud får virkning, når afslaget er kommet til kundskab.

Afslag på et tilbud får virkning, når afslaget er kommet frem til TG, jf. art. 17.

Aftale indgåelse / bindende

Aftale er indgået, når accept er kommet til kundskab, jf. § 1.

Aftale er indgået, når accept er kommet frem til TG, jf. art. 18.

Tilbagekaldelse af accept

TG kan tilbagekalde sin accept, når til­ bagekaldelsen kommer frem før eller ­senest samtidig med, at accepten kommer til kundskab (TM læser accept), jf. § 7.

Tilbagekaldelse af en accept skal komme frem til TG senest samtidig med accepten, jf. art. 22.

Rettidig accept

Accepten skal være kommet frem inden fristens udløb, jf. § 2.

Hvis ingen frist: Den “legale acceptfrist”, jf. § 3 (fremsendelsestid + rimelig betænkningstid + tilbagesendelsestid).

Accepten skal komme frem til TG inden fristens udløb. Hvis ingen frist, da inden rimelig tid, jf. art. 20.

Forsinket accept

Kommer accept for sent frem, anses det for et nyt tilbud, medmindre TG burde have indset, at TM troede accept var rettidig, fx datering på brevet. Her skal TG reagere/give meddelelse til TM, hvis TG ikke vil være bundet af tilbud, jf. § 4.

For sen accept er alligevel gyldig, hvis TG giver meddelelse til TM herom. Skyldes forsinkelsen omstændigheder omkring befordringen/postgangen, skal TG give meddelelse til TM, hvis TG ikke vil være bundet, jf. art. 21.

Uoverensstemmende accept

Accept som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold betragtes som et afslag og et nyt tilbud/modbud fra TM, jf. § 6.

Accept som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold, betragtes som et afslag og et nyt tilbud/modbud fra TM. MEN uvæsentlige ændringer har ingen betydning – aftalen er afsluttet og bindende med de “uvæsentlige” ændringer, medmindre TG gør indsigelser/protesterer, jf. art. 19.

Fig. 3.18 Forskellen mellem aftaleindgåelse efter aftaleloven og CISG.

Nabolandsforbehold: De nordiske lande

Erhvervsret 1-14.indd 92

Det bemærkes i øvrigt, at CISG ikke er gældende i nordiske køb, dvs. når parterne har forretningssted i Norden (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige).

CISG artikel 94 giver nemlig adgang til at udnytte et såkaldt nabolandsforbehold. Hvis to eller flere stater har samme eller nært beslægtede regler på et om-

02/06/11 20.09

KAPITEL 3 · AFTALERET · 93

råde, som er reguleret af CISG, kan disse stater vælge at afgive en erklæring om, at CISG eller bestemte dele af CISG ikke skal gælde i de pågældende staters samhandelsforhold. De nordiske lande har lovgivning om køb og aftaleindgåelse, som på mange punkter er éns, og landene har derfor afgivet en sådan erklæring. CISG gælder derfor ikke, når de nordiske lande handler med hinanden.

5. Vigtigste hovedregler og principper Aftaleindgåelse: • Et tilbud bliver bindende for tilbudsgiver, når tilbudsmodtager har fået kendskab til tilbuddets indhold (kundskabsøjeblikket), jf. AFTL §§ 1 og 7.

• Når tilbuddet er kommet til kundskab hos tilbudsmodtager, er tilbudsgiver bundet af tilbuddet helt frem til det tidspunkt, hvor acceptfristen udløber, AFTL §§ 1, 2 og 7.

• Tilbud der fremsættes mundtligt uden acceptfrist, skal accepteres straks, ellers er tilbuddet bortfaldet, jf. AFTL § 3, stk. 2.

• En accept bliver bindende for tilbudsmodtager, når tilbudsgiver har fået kendskab til acceptens indhold (kundskabsøjeblikket), jf. AFTL § 1.

• En accept bliver bindende for tilbudsgiver, allerede når accepten kommer frem til ham, jf. AFTL §§ 1 og 7.

• Et tilbud eller en accept kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen er kommet frem inden eller senest samtidig med, at det oprindelige tilbud eller accept er kommet til kundskab hos løftemodtageren, jf. AFTL § 7.

• I et tilbud uden acceptfrist gælder den legale acceptfrist (fremsendelsestid + rimelig betænkningstid + tilbagesendelsestid), jf. AFTL § 3.

• En forsinket accept er ikke bindende for tilbudsgiver, men anses som et nyt tilbud, jf. AFTL § 4, stk. 1, medmindre tilbudsgiver må indse, at tilbudsmodtager går ud fra, at accepten er kommet frem rettidigt. Tilbudsgiver skal i sidstnævnte situation give meddelelse, hvis han ikke vil være bundet, jf. AFTL § 4, stk. 2.

• Re integra-reglen: En forsinket tilbagekaldelse, kan i nogle særlige tilfælde alligevel få virkning, jf. AFTL § 39.

• En uoverensstemmende accept er ikke bindende for tilbudsgiver, men anses som afslag i forbindelse med et nyt tilbud, jf. AFTL § 6, stk. 1, medmindre tilbudsgiver må indse, at tilbudsmodtager går ud fra, at accepten var i overensstemmelse med tilbuddet. Tilbudsgiver skal i sidstnævnte situation give meddelelse, hvis han ikke vil være bundet af den uoverensstemmende accept, jf. AFTL § 6, stk. 2.

• Når et afslag er kommet til kundskab, er tilbuddet bortfaldet, og sælger kan frit sælge til anden side, jf. AFTL § 5.

Erhvervsret 1-14.indd 93

02/06/11 20.09

94 · AFTALERET · KAPITEL 3

Aftalers ugyldighed: • Et løfte er ugyldigt, hvis løftemodtager har anvendt ulovlige midler for at fremkalde et løfte fra løftegiver.

• Ved de stærke ugyldighedsgrunde har vurdering af god og ond tro som udgangspunkt ingen betydning, idet løftet fra løftegiver er ugyldigt og aftalen derfor ikke bindende uanset, om løftemodtager var i god tro eller ond tro om løftegivers baggrund for at afgive løftet.

• Ved de svage ugyldighedsgrunde har det betydning, om løftemodtager er i god eller ond tro om løftegivers baggrund for at afgive løftet. Hvis løftemodtager er i god tro, er løftegiver bundet af løftet, og aftalen er bindende. Hvis løftemodtager er i ond tro, er løftet ugyldigt, og aftalen er ikke bindende.

Retsvirkning af ugyldighed: • Negativ kontraktsinteresse: Erstatningskrav, hvor man i økonomisk henseende stilles, som om aftalen slet ikke var indgået.

Erhvervsret 1-14.indd 94

02/06/11 20.09