308adbc93c1a44a0a68b0601377d6062

Ideologier og partier Af Hans Henrik Jacobsen

Det kan være svært for mange mennesker i dag at forholde sig til ideologier. De politiske partier ligner på mange måder hinanden, og det er vanskeligt at se forskel på deres politik. I dag handler politik i medierne meget om skandaler, politikernes privatliv og moral.

På den anden side skal man være opmærksom på, at der bag de store ligheder mellem partierne gemmer sig nogle meget vigtige, forskellige opfattelser af, hvordan vi skal indrette vores samfund og leve vores liv.

Definition af ideologi

En ideologi er en samlet holdning til, hvordan samfundet bør indrettes.

I vores samfund beskæftiger vi os med tre hovedideologier: 

Liberalisme



Konservatisme



Socialisme

LIBERALISME Liberalismen startede i slutningen af 1700-tallet i England. Liberalisterne mente, at det ikke kun var kongen og adelen, der skulle regere samfundet.

Liberalismen fik støtte hos de velhavende købmænd og forretningsfolk, der gerne ville have del i den politiske magt. De talte desuden for følgende liberale grundholdninger: 

Den personlige frihed og frihed til at tjene så mange penge som muligt, uden at staten blandede sig.



Den frie konkurrence, så den enkelte selv fik noget ud sit personlige initiativ.



Den private ejendomsret, som skulle sørge for, at staten ikke kunne tage pengene fra en.

Man lagde også meget vægt på, at den enkelte var ansvarlig for sit eget liv. Man skulle klare sig selv og kunne ikke forvente hjælp, hvis man blev arbejdsløs eller syg. I stedet for måtte man tage sig sammen eller sørge for at forsikre sig mod de ulykker, der kunne ramme en.

Statsmagten skulle altså være så lille som muligt og kun tage sig af de allermest nødvendige ting.

Udgangspunktet er, at pengene ligger bedst i borgernes egne lommer, så de selv kan bestemme, hvad de vil bruge pengene til. I dag kan man se liberalismen i de frit-valgs-ordninger, der findes i samfundet som f.eks. det frie sygehus valg og frit valg af plejehjem.

Denne barske liberalisme havde ikke meget tilovers for de svageste i samfundet, og liberalismen fik senere en mildere udgave, kaldet socialliberalisme. Her skulle samfundet have et vist ansvar for de svage, der ikke kunne klare sig selv og som ikke havde råd til at forsikre sig.

Liberale og socialliberale partier Omkring 1870 opstod et liberalt parti i Danmark. Det var Venstre, der havde sin støtte især hos bønder og akademikere i byerne. Senere, i 1905, udskilte akademikere og husmændene sig og dannede et socialliberalt parti, Det radikale Venstre.

Det nyeste, danske, liberale parti er Liberal Alliance, der nok er det mest klare, liberale parti i dag.

Her går man ind for næsten alle de grundlæggende, liberale værdier. Partiet har især fået tilhængere hos de liberale, der mener, at Venstre har bevæget sig for meget væk fra de liberale idealer for at fastholde regeringsmagten.

Øvelse

Gå end på partiet Venstres hjemmeside www.venstre.dk og se, om du kan finde eksempler på den liberale grundholdning hos Venstre.

KONSERVATISME Konservatismen er en ideologi, hvis grundsynspunkt går ud på, at man skal bevare de vigtigste institutioner i vores samfund. Det kan fx være



Kongehuset



Folkekirken



Et stærkt forsvar

I konservatismen skal man ikke bare forandre ting, fordi man synes, at det er smart. Her lægger man i stedet for vægt på erfaring og traditioner. Traditioner er værd at bevare, fordi de har udviklet sig til noget naturligt, som man ikke altid tænker nærmere over.

Konservative er ofte meget nationalistiske. Det betyder, at man vægter danskhed og et stærkt forsvar meget højt. Desuden afviser man også lighed. Vi skal alle have lige muligheder, men man må ikke bremse de dygtige og intelligente af den grund. Der skal være plads til at talenter udvikler sig. Modsat har de dygtige og velstillede så også ansvaret, for at de svage ikke bliver ladt i stikken.

Derfor skal man have en ansvarsfuld stat, der tager sig af de svageste.

I Danmark går det konservative partis historie tilbage til ca. 1870, hvor partiet Højre blev dannet.

Partiet fik tilhængere hos rige og forretningsfolk i de store byer. Under 1. Verdenskrig mellem 1914-1918 skiftede partiet navn til Det Konservative Folkeparti.

Konservatisme handler altså om: 

At bevare samfundets institutioner.



Nationalisme i form af at bevare fælles værdier fx tradition og kultur.



At forandring skal ske på baggrund af erfaringer, aldrig for forandringens egen skyld.

Øvelse 

Gå ind på Det Konservative Folkepartis hjemmeside www.konservative.dk og prøv at finde eksempler på konservative grundværdier.



Diskuter hvilken ideologi Dansk Folkeparti hører under.

SOCIALISME Under Den industrielle Revolution, der startede i slutningen af 1700-tallet, skete der en voldsom stigning i indbyggertallet i især Englands store byer. Tusindvis af mennesker flyttede fra land til by for at få arbejde på de store fabrikker, der skød op. Levevilkårene for disse arbejdere var efter vores standarder forfærdelige. Arbejderne levede ofte i den værste slum, og de arbejdede 12-14 timer om dagen, 6 dage om ugen.

Denne fattigdom var udgangspunkt for den nye ideologi, socialismen, der startede i begyndelsen af 1800-tallet. Den vigtigste person i denne forbindelse er Karl Marx, der blev fortaler for, at arbejderne skulle overtage magten i de industrialiserede samfund.

Det var arbejderne, der med deres arbejdskraft skabte værdierne på fabrikkerne. Så var det også naturligt, at de fik det økonomiske udbytte af arbejdet. Derfor skulle alle virksomheder overtages af arbejderne og staten. Hvis ikke arbejdsgiverne gik med til det, måtte arbejderne tage magten i samfundet gennem en voldelig revolution.

Andre socialister kaldte sig reformister, og de mente, at arbejderne kunne få indflydelse i samfundet via reformer og stemmesedlen. Marx’ teorier fik stor indflydelse i de lande, hvor der skete en arbejderrevolution især i Rusland, men også i Kina, hvor det dog var bønderne, der stod bag revolutionen. De kommunistiske partier holdt sig til Marx, mens de socialdemokratiske partier blev påvirket af reformismen.

Det viste sig meget svært at omsætte Marx’ teorier til politisk praksis og de fleste kommunistiske lande brød sammen omkring 1990. Derimod har den reformistiske side af socialismen haft stor succes især i de vesteuropæiske lande.

I Danmark opstod der et reformistisk parti omkring 1870. I 1880erne fik partiet Socialdemokraterne et godt tag i arbejderne, og partiet var Danmarks største parti frem til 2000.

Omkring 1960 opstod et nyt parti Socialistisk Folkeparti. Partiet udsprang fra kommunisterne, men var også fra starten et reformistisk parti. I dag er endnu et socialistisk parti Enhedslisten repræsenteret i Folketinget. Dette parti er samlet af flere socialistiske og kommunistiske smågrupper.

Socialisme handler altså om: 

At skabe større lighed i samfundet



At give de arbejdende ordentlige vilkår



At give arbejderklassen indflydelse på, hvordan samfundene skulle indrettes

Øvelse

Prøv at gå ind på Socialistisk Folkepartis hjemmeside www.sf.dk og forsøg at finde eksempler på SF’s socialistiske værdier.

Herunder kan du se en lille oversigt over hvilke holdninger, ideologierne har til nogle afgørende samfundsspørgsmål:

Hvordan kan man så skelne mellem de forskellige partier og ideologier i hverdagen? Spiller ideologien en rolle, når vi tager stilling til ganske almindelige problemer, vi møder i samfundet?

1. Diskuter, om det er rimeligt, at der er privatskoler i Danmark. Hvor meget skal forældrene betale for at have deres børn i privatskoler?

2. Diskuter, om hjemmeplejen skal fuldstændig privatiseres i jeres kommune.

3. Diskuter, om det er en god ide med privathospitaler i Danmark.

4. Vurder om din stillingtagen til disse emner har noget med din egen ideologiske grundholdning at gøre.