39cbe7ed98604d9ab341effda7bf7760

“Sikke en fornøjelse” Jamie Oliver

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 4 Materien_Sofie Dahl.pdf 4

27/08/09 14:31:13

18-08-2009 13:57:01

FOTOS AF JAN BALDWIN

Gads Forlag

Materien_Sofie Dahl.pdf 5

27/08/09 14:31:13

Til Jamie, som jeg gerne vil sidde til bords med resten af livet.

Med al min kĂŚrlighed.

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 2 Materien_Sofie Dahl.pdf 6

27/08/09 14:31:13

18-08-2009 13:57:14

indhold Fra den ene kok til den anden iv Forord

vi

Efter책r

1 19 35 53

Morgenmad Frokost Middag

Vinter Morgenmad Frokost Middag

For책r Morgenmad Frokost Middag

Sommer Morgenmad Frokost Middag

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 3 Materien_Sofie Dahl.pdf 7

69 83 97 111 131 149 163 177 195 205 219 233

Desserter

245

Tak

273

Register

275

27/08/09 14:31:14

18-08-2009 13:57:27

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 5 Materien_Sofie Dahl.pdf 9

27/08/09 14:31:14

18-08-2009 13:57:39

forord Det andet ord, der nogensinde kom over mine læber, var ”crunch” – det vil sige fudge eller karamel, på babysprog. Det burde nok have fået mine forældre til at regne ud, hvor det bar hen.

Mad fyldte både mine vågne tanker og mine natlige drømme, da jeg var barn. Jeg havde klamme mareridt om uhyggelige mænd lavet af kartoffelmos – dårlig kartoffelmos, som den vi fik i børnehaven. De havde stribede trikoter på og jagtede mig igennem tætte skove.

Anderledes velkomne var mine liflige drømme om skyer af trifli, blanke kilder af boblende chokolade og springvand med Sprite eller Cherry Coke, som var strengt forbudt i mit virkelige liv. Mine dukker holdt Londons mest elegante teselskaber, og det var uhyre svært at komme på gæstelisten – faktisk var jeg selv den eneste spisende gæst. Min første (og sidste) kanin var opkaldt efter min daværende yndlingsmorgenmad: pandekage. Pandekage var et bæst, der forgreb sig på sin burfælle, Ahornsirup, som var et føjeligt, blinkende marsvin. Ahornsirup døde af chok umiddelbart efter overgrebet, hvorefter Pandekage blev forvist og måtte tilbringe resten af sine dage langt ude på landet i skam og isolation. Det føltes uretfærdigt, at hans perverse tilbøjeligheder blev belønnet med buttede landkaniner og friskt græs, men karmapolitiet greb på et tidspunkt ind, så han fik et grusomt endeligt mellem kæberne på en vejrbidt ræv.

Jeg har altid haft et lidenskabeligt forhold til mad. ”Lidenskabeligt”, fordi jeg enten har elsket mad ubetinget eller tænkt på det som noget meget stort og problematisk, der var helt adskilt fra mig selv. Da jeg var yngre, var mad enten en trofast ven eller en forsyndelse – sjældent noget midt imellem. Jeg var ikke særlig gammel, da det gik op for vi forord

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 6 Materien_Sofie Dahl.pdf 10

27/08/09 14:31:14

18-08-2009 13:57:39

mig, at jeg var født i det forkerte århundrede, hvad mad angik.

Jeg ville have passet langt bedre ind ved Henrik den VIII’s hof, hvor min blomstrende interesse for mad ville være blevet fejret. I London i 1980’erne gav min appetit desværre kun anledning til munterhed blandt mine familiemedlemmer, surmulende besøg hos ernæringseksperter samt slankekure baseret på brune ris. Mærkeligt nok var jeg relativt tynd som lille, bortset fra mit store runde måneansigt, men jeg var evigt sulten som en fugleunge. Da jeg var omkring syv, blev jeg ret buttet og uheldig at se på, og vi har nogle temmelig dystre billeder af mig, der ligner en gnaven gammel kone (jeg havde en forkærlighed for koralrød læbestift og gammeldags damehatte) – altid med en stor sandwich hængende ud af munden.

Jeg er vokset op i en familie af madelskere. Mine forældre Tessa og Julian var naturtalenter i et køkken, og samtlige mine bedsteforældre var kendt for deres bugnende middagsborde. Mine tidligste erindringer om mad er forbundet med min farmor Gee-Gee (tidligere showdanser, halvanden meter høj og laaaange ben, dukkeblå øjne og blonde lokker), som boede i et hus ved kysten i Sussex omgivet af hviskende træer. Min far og jeg plejede at køre ned og besøge hende, og køreturen fra London var uendelig lang for et barn, men monotonien var glemt, så snart Gee-Gee smækkede døren op, og vi blev omfavnet – først af den behagelige duft af en steg i ovnen, dernæst af hende selv. Frokosten omfattede som regel en eller anden form for steg med tyk sovs, Yorkshire-pudding, ovnbagte kartofler, pastinakker, blomkål med ost og helt sikkert en dessert: En sirupstærte med en kølig smag af fløde, der sofistikerede og skærpede sukkeret, eller en fantastisk smuldrekage, der svømmede i tyk vanillecreme. Hos Gee-Gee blev der serveret rigtig eftermiddagste hver dag, med hjemmelavede scones og ingefærkage. Hun forstod alt, hvad der var værd at forstå her i livet, bortset fra tre ting: 1. Hvordan man (jeg) dog kunne finde på at blive vegetar.

2. Hvordan man kunne have svært ved at begrænse sin sult til kun at melde sig tre gange om dagen plus et lille jag til eftermiddagsteen. (Hun blev aldrig selv grebet af trangen til at småspise mellem måltiderne). forord vii

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 7 Materien_Sofie Dahl.pdf 11

27/08/09 14:31:14

18-08-2009 13:57:39

3. Hvordan en 16-årig pige kunne lade sig drage af multifarvet øjenskygge. (”Som en afdanket kromutter,” snøftede hun med et blik i retning af mine påfuglefarvede øjenlåg).

Gee-Gee var fantastisk. Hun lærte mig at bage uden stor ståhej. Jeg så den stille fryd, det gav hende at lave mad til sine kære, og jeg tog den med mig ind i voksenlivet. Jeg begyndte selv at lave luksusmorgenmad og søndagsfrokoster, sensommermiddage og teselskaber, mens jeg svælgede i den ukomplicerede glæde ved at lave mad til dem, jeg holdt af.

Om noget er denne bog en hyldest til min familie og den appetit og kulinariske arv, de har givet videre til mig: Gee-Gee; min mormor Patricia fra Knoxville, Tennessee, der har en svaghed for sydstatsspecialiteten grits, grønkål og citrontærte; min norske bedstefar Roald og hans enorme appetit på chokolade, borscht og bourgogne; hans anden kone Felicity, som har videreført hans bord med samme ånd og høje standard; mine tanter og onkler, prægtige kokke hver og en; min mor og far; mine brødre og min søster – de har alle sammen del i denne bog.

Jeg har ikke forstand på ret meget, men jeg føler mig kvalificeret til at tale med om det at spise. Jeg har spist meget. I løbet af mine 32 år har jeg både været rund som en Rubensmodel og en streg i luften. Vægt og kunsten at holde den er åbenbart noget, der optager mange mennesker, og fordi jeg selv engang har tabt mig, endda med pressens bevågenhed, er det også noget, folk føler, de frit kan spørge mig ud om.

Jeg har haft samtaler om vægt med fremmede mennesker i supermarkedet, i fly og i køen til dametoilettet. Jeg kunne tale i timevis om mad og opskrifter og kroppe, og hvorfor vi mennesker er så optagede af netop de tre ting. Jeg har siddet til bords med lærde akademikere og bidt tænderne sammen ved tanken om at skulle konversere om noget, jeg garanteret ikke havde forstand på – for eksempel fysik – for i stedet at blive tiltalt med et genert: ”Hvordan tabte du dig egentlig?”

Hvortil jeg som regel ler og siger: ”Jo, det begyndte sådan her … ” forord ix

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 9 Materien_Sofie Dahl.pdf 13

27/08/09 14:31:15

18-08-2009 13:57:47

Musikermorgenmad (hjemmebagt brød med parmaskinke) TIL 1 STORT BRØD 450 g fuldkornshvedemel eller speltmel 100 g havregryn 30 g gær 1 tsk. havsalt 600 ml varmt vand 1 spsk. solsikkeolie 1 spsk. flydende honning

Min elskede er musiker. Hans yndlingsmorgenmad er dette her og en kop te og Miles Davis i højttalerne.

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en stor røreskål med en træske. Bland det varme vand, solsikkeolien og honningen sammen med gæren i en stor kande, og rør til gæren er opløst. Hæld de våde ingredienser over de tørre og bland det hele sammen. Dæk skålen til og sæt den et varmt sted, for eksempel på en tallerkenvarmer eller i et tørreskab. Lad den stå indtil dejen er hævet til dobbelt størrelse, cirka en halv time.

Når dejen er hævet, rører du den igennem med træskeen, indtil luften er væk og dejen har samme størrelse som før.

Ja, det lyder åndssvagt, men stol på mig. Hæld dejen over i en olieindsmurt form (23 x 13 x 6 cm) og stil den tilbage på det varme sted i yderligere 20 minutter. Forvarm ovnen til 190ºC (170ºC varmluft).

Når brødet er hævet igen, skal det have 45 minutter til 1 time i ovnen, afhængigt af hvordan det ser ud derinde.

Serveres med smør, sennep og en stor skive parmaskinke – eller bare med smør og marmelade, hvis du har samme lyster som jeg.

30 efterår

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 30 Materien_Sofie Dahl.pdf 44

27/08/09 14:31:20

18-08-2009 13:59:19

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 31 Materien_Sofie Dahl.pdf 45

27/08/09 14:31:20

18-08-2009 13:59:25

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 48 Materien_Sofie Dahl.pdf 62

27/08/09 14:31:22

18-08-2009 14:01:02

Suppe med spinat og byg Min gamle barnepige Maureen var en uovertruffen suppekoger. Som barn var det umagen værd at være syg engang imellem, bare for at få lov at ligge på sofaen og se børnefjernsyn med en rygende skål trøstesuppe inden for rækkevidde. Denne opskrift er min hyldest til Maureen.

Opvarm olien i en tykbundet gryde, put det hakkede løg og salviebladene derned og lad det tage farve ved svag varme i cirka 5 minutter. Imens varmer du bouillonen op i en anden gryde. Rør spinaten ned i løgblandingen og giv det 5 minutter mere. Hæld den skoldende bouillon ved og lad det simre under låg ved svag varme i cirka 10 minutter. Put byggrynene ned i og giv suppen en halv time mere, eller indtil grynene er blevet bløde. Smag til med salt og peber.

Når suppen er klar, øser du den op i portionsskåle og drysser parmesan på.

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 49 Materien_Sofie Dahl.pdf 63

TIL 4-6 PERSONER 3 spsk. olivenolie 1 løg, hakket 2 store, friske salvieblade, hakket 1,5 liter grøntsagsbouillon 180 g spinat, skyllet og hakket 150 g perlebyg Salt og peber 50 g revet parmesan

27/08/09 14:31:23

18-08-2009 14:01:08

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 82 Materien_Sofie Dahl.pdf 96

27/08/09 14:31:28

18-08-2009 14:04:04

vinter morgenmad

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 83 Materien_Sofie Dahl.pdf 97

27/08/09 14:31:28

18-08-2009 14:04:08

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 254 Materien_Sofie Dahl.pdf 268

27/08/09 14:31:54

18-08-2009 14:17:10

Sophie Dahl_Dansk_udgave_godkendt_til-tryk.indd 255 Materien_Sofie Dahl.pdf 269

27/08/09 14:31:54

18-08-2009 14:17:18