49ff92c0fb5e4220ad0f794c051a232a

24,8 mm

ERHVERVSRET

TROJKA

ERHVERVSRET •

Trojkas undervisningsmateriale til Erhvervsret C er i overensstemmelse med den g ­ ældende fagplan og lærervejledning til stofområdet erhvervsret niveau C på de merkantile gymnasieuddannelser, HHX. Den samlede undervisningspakke omfatter følgende: • Lærebog • Opgavesamling • E-læringsmaterialer på iTrojka.

Se bogens website på www.trojka.dk

1 . U D G AV E

NIVEAU C • 1. UDGAVE

Dorte Dittmann er uddannet cand.jur. i 1999 fra Københavns Universitet

N iveau C

og har frem til 2008 arbejdet som advokat. Dorte Dittmann har undervist i erhvervsret og international business law på uddannelserne HHX, Markedsføringsøkonom, International ­Marketing Management og Professionsbachelor på Erhvervsakademi Sjælland, R ­ oskilde Handelsskole. Dorte Dittmann arbejder som strafferetsadvokat og er tilknyttet CBS som ekstern lektor i erhvervsret.

Mette Gade er uddannet cand.jur. i 1995 fra Københavns Universitet og har siden 2008 undervist på akademiuddannelsen for finansiel rådgivning på Niels Brock. Mette Gade har arbejdet som sektionschef i Juridisk Afdeling i Nordea Bank Danmark A/S, været medlem af Pengeinstitutankenævnet og arbejder nu med ansættelsesret som HR Team Leader i Nordea.

Dorte Dittmann og Mette Gade er begge erfarne undervisere og de har som forfattere opnået stor succes med ”Dansk og international erhvervsret”, udgivet af Trojka. Forfatterne giver en pædagogisk og praksisnær fremstilling af kernestoffet, og det motiverer og engagerer elevernes læring om jura.

Trojkas lærebøger til de merkantile gymnasieuddannelser (HHX) omfatter følgende fag: • Erhvervsret, niveau C • Samfundsfag, niveau C • Afsætning, niveau A og B • Virksomhedsøkonomi, niveau A og B

Dorte Dittmann Mette Gade

erhvervsret-ny.indd 1

TROJKA

ISBN 978-87-92098-91-7

TROJKA

23/05/13 10.52

146981_Ledelse.indb 4

17-05-2013 15:23:30

ERHVERVSRET NIVEAU C

1. UDGAVE

Dorte Dittmann Mette Gade

TROJKA

Erhvervsret-C.indd 1

29/05/13 15.03

Erhvervsret 1. udgave © 2013 Dorte Dittmann, Mette Gade og Trojka | Gads Forlag A/S Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden Trojka | Gads Forlags skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende lov om ophavsret.

For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver.

Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet.

Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen.

Omslag: Signe Schmidt-Jørgensen, Design Deluxe, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Tryk: Bookwell, Finland 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN 978-87-92098-91-7 Trojka | Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 Telefax 77 66 60 01 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk

Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På iTrojka findes e-læringsmateriale til Trojkas lærebøger.

Erhvervsret-C.indd 2

29/05/13 15.03

Forord Lærebogen Erhvervsret, niveau C, 1. udgave omfatter lærebog, opgavesamling og e-læringsmateriale på bogens website. Klik ind på Trojkas website www.trojka.dk og vælg der iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.

Lærebogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet erhvervsret, niveau C, og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på HHX. Erhvervsret, niveau C indeholder både kernestof og supplerende stof.

Stoffet præsenteres på en overskuelig og læsevenlig måde og i et sprog, som eleverne kan forstå. Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt når eleven ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den ”virkelige” verden. Ved udarbejdelsen af denne første udgave, har det været vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig præsentere stoffet på et fagligt niveau, der er i overensstemmelse med de faglige mål på HHX. De seneste lovændringer er indarbejdet, og vi præsenterer stoffet på en interessevækkende og pædagogisk måde. Til præsentation af stoffet anvendes eksempler, domme og afgørelser, som gør teorien virkelighedsnær for eleverne. Hvert kapitel indledes med en case, og der anvendes mange figurer med skemaer, oversigter og illustrationer. Margennoter gør det også nemt for eleverne at finde relevant tekst.

Opgavesamlingen indeholder artikler, opgaver og cases til alle lære­ bogens kapitler. Hvert kapitel indledes med en opsummering af de vigtigste hovedregler og principper. Dermed får eleverne det nødvendige overblik, når de skal arbejde med stoffet. I opgavesamlingen kan eleverne arbejde med repetitionsspørgsmål, cases i forskellige sværhedsgrader, artikler og domme.

Det er muligt at downloade alle lærebogens figurer fra bogens website, og der er links til danske love på Retsinformation.dk. For undervisere er der supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov eller anvendes direkte i undervisningen.

Lærebog og opgavesamling udgives også som onlinebøger. Læs mere om Trojkas onlinebøger på Trojka.dk.

Juni 2013 Forfatterne

Erhvervsret-C.indd 3

29/05/13 15.03

Erhvervsret-C.indd 4

29/05/13 15.03

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Ret og moral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 1. Retlige og moralske dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kapitel 2 Retskilder og juridisk metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 1. Retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 1.1 Lovgivning som retskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 1.1.1 Lovfortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 1.2 Domme som retskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 1.3 Sædvane og forholdets natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 2. Internationale retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 3. Juridisk metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 3.1 Sådan knækker du en juridisk opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Kapitel 3 Domstole og retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 1. De danske domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 1.1 Domstolenes opbygning og opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 1.2 Alternativ til domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 1.2.1 Klagenævn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 1.2.2 Retsmægling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 1.2.3 Voldgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 2. Internationale domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 2.1 EU-Domstolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 2.2 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol . . . . . . . . . . . . . . . 35 3. Civile retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 3.1 Værneting – Hvor skal sagen anlægges? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 3.2 Hvilken domstol? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 3.3 Sådan forløber en civil retssag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Kapitel 4 Erstatning uden for kontrakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 1. Betingelser for erstatningsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 2. Ansvarsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 2.1 Culpa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 2.1.1 Børns erstatningsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 2.2 Objektivt ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 2.2.1 Færdselsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 2.2.2 Arbejdsgiveransvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 2.3 Professionsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 3. Årsagsforbindelse – kausalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 4. Påregnelighed – adækvans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 5. Beregning af tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 5.1 Tingsskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Erhvervsret-C.indd 5

29/05/13 15.03

5.2 Personskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 6. Nedsættelse eller bortfald af erstatningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 7. Produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 7.1 Det ulovbestemte produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 7.2 Lov om produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Kapitel 5 Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 1. Parter i forsikringsaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 2. Former for forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 2.1 Skadesforsikring og summaforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 3. En forsikringsaftale indgås . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 3.1 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 3.2 Forsikringstagerens oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 4. Når skaden sker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Kapitel 6 Aftaleret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 1. Aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 1.1 Aftalemodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 1.1.1 Tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 1.1.2 Afslag på tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 1.1.3 Accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 1.1.4 Tilbagekaldelse af tilbud og accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 1.1.5 Uoverensstemmende accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 2. Aftalens ugyldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 2.1 Tilblivelsesmangler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 2.1.1 De stærke ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 2.1.2 De svage ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 2.2 Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 2.3 Bristende forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 3. Aftalens omfang og fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Kapitel 7 Fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 1. Hvad er en mellemmand? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 2. Parterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 3. Bemyndigelse og legitimation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 4. De to former for fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 4.1 Fuldmagt med særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 4.1.1 Stillingsfuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 4.1.2 Andre typer fuldmagt med særlig tilværelse. . . . . . . . . . . . 101 4.2 Fuldmagt uden særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 5. Forholdet mellem fuldmægtig og tredjemand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 6. Kommission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 7. Handelsagenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

Erhvervsret-C.indd 6

29/05/13 15.03

Kapitel 8 Forbrugeraftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 1. Forbrugeraftaleloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 1.1 Forbud mod uanmodet henvendelse – dørsalg . . . . . . . . . . . . . . . 109 1.2 Forbud mod negativ aftalebinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 1.3 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 1.3.1 Aftaler indgået uden for fast forretningssted . . . . . . . . . . 111 1.3.2 Aftaler indgået ved fjernsalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 2. Opsigelse af aftaler om løbende tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 3. Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 4. Internationale forbrugeraftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Kapitel 9 Handelskøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 1. Købeloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 1.1 Vigtige begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 2. Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 2.1 Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 3. Købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 4. Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 4.1 Forsinkelse med levering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128

4.1.1 Købers misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse . . . . . . . 128 4.2 Mangler ved salgsgenstanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 4.2.1 Købers misligholdelsesbeføjelser ved mangler . . . . . . . . 133 4.2.2 Sælger har ret til afhjælpning og omlevering . . . . . . . . . . 135 4.2.3 Købers undersøgelsespligt og reklamation . . . . . . . . . . . . 136 4.3 Vanhjemmel – retlige mangler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 5. Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 5.1 Købers forsinkelse med købesummens betaling . . . . . . . . . . . . . 138 5.2 Købers fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Kapite 10 Internationale køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 1. CISG – anveldelse og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 2. International aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 3. Internationale køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 3.1 Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 3.2 INCOTERMS 2010 – klausuler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 4. Sælgers forpligtelser og misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 4.1 Forsinkelse og købers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . 148 4.2 Mangler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 4.2.1 Købers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 5. Købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 5.1 Sælgers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

Erhvervsret-C.indd 7

29/05/13 15.03

Kapitel 11 International procesret og privatret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 1. Hvor skal retssagen føres – værneting? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 1.1 Sagsøgte har bopæl/hjemting i EU/EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 1.2 Sagsøgte har bopæl/hjemting uden for EU/EFTA . . . . . . . . . . . 159 2. Hvilket lands lov skal bruges – lovvalg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 2.1 Internationale løsørekøb og kontrakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 2.1.1 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb (LKBL) . . . . 160 2.1.2 Romkonventionen – Kontraktretlige forpligtelser (KKV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Kapitel 12 Forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 1. Købeloven om forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 2. Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 3. Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 3.1 Sælgers forsinkelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 3.2 Mangler ved det solgte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 3.2.1 Reklamation over mangler i forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . 170 3.2.2 Købers misligholdelsesbeføjelser ved mangler . . . . . . . . 172 4. Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Kapitel 13 Markedsføringsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 1. Forbrugerombudsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 2. God markedsføringsskik – generalklausulen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 3. Reglerne i markedsføringsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 3.1 Vildledning og utilbørlig markedsføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 3.1.1 Prismarkedsføring og salgsfremmende udtryk . . . . . . . . 182 3.1.2 Påstande, anprisninger og salgsgas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 3.1.3 Aggressiv og utilbørlig markedsføring . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 3.2 Forbud mod skjult reklame . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 3.3 Sammenlignende reklamer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 3.4 Forbud mod SPAM – uanmodet henvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . 189 3.5 Vejledning og brugsanvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 3.6 Markedsføring rettet mod børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 3.7 Salgsfremmende foranstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 4. Markedsføring via sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 5. Internationale regler – ICC reklamekodeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Kapitel 14 Immaterialret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 1. Designret – Designloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 2. Ophavsret – Ophavsretsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 3. Varemærket – Varemærkeloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 4. Patentret – Patentloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 5. Oversigt over de immaterielle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207

Erhvervsret-C.indd 8

29/05/13 15.03

Kapitel 15 It jura og e-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 1. Markedsføring på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 1.1 Forbud mod SPAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 1.2 Markedsføring rettet mod børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 1.3 E-mærket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 1.4 Markedsføring på internettet i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 2. Aftaler og køb på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 2.1 Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 2.2 Indgåelse af elektroniske aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 2.3 Betaling på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216 2.4 Kundeoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 3. Ophavsret på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 3.1 Links til andre hjemmesider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 3.2 Domænenavne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 Kapitel 16 Konkurrenceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 1. Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler . . . . . . . . . . . . . . 224 2. Forbud mod misbrug af dominerende stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 3. EU-konkurrenceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Kapitel 17 Ansættelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 1. Ansættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232 1.1 Ansættelsesbevis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232 1.2 Særlige klausuler i ansættelseskontrakten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 2. Diskrimination og ligebehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 2.1 Forskelsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 2.2 Ligebehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 3. Under ansættelsen – funktionærloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 3.1 Hvem er funktionær? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 3.2 Ledelsesret og loyalitetspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 3.3 Sygdom og barsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 3.4 Alle har ret til ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 4. Ophør af ansættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 4.1 Opsigelsesvarsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 4.2 Godtgørelse på grund af lang tids ansættelse . . . . . . . . . . . . . . . . 246 4.3 Urimelig opsigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 4.4 Bortvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 Kapitel 18 Kreditaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 1. Hvad er en kreditaftale? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 1.1 Hvilke aftaler er omfattet af kreditaftaleloven . . . . . . . . . . . . . . . 252 1.2 Kreditvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 1.3 Oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 1.4 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256

Erhvervsret-C.indd 9

29/05/13 15.03

2. Sikkerhed i kreditkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 2.1 Forbud mod underpant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 2.2 Ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 3. Misligholdelse af kreditaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259 4. Købers indsigelser i kreditaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 Kapitel 19 Kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 1. Hvad er kaution? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 2. Sådan bliver aftalen indgået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 3. Hvornår kan kreditor kræve gælden indfriet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 4. Hvor meget skal kautionisten betale? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270 5. Flere kautionister til samme gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272 6. Hvornår ophører kautionen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273 Kapitel 20 Fordringer, gældsbreve og pantebreve . . . . . . . . . . . . . . . 275 1. En fordring – hvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275 1.1 Gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 276 1.2 Pantebreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277 1.3 Simple fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278 2. Overdragelse af krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 2.1 Hvem har risikoen for betaling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 2.2 Sikringsakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 2.3 Dobbelt salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 2.4 Factoring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 283 3. Debitors indsigelser mod kravet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284 3.1 Kan debitor nægte at betale til kreditor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284 3.2 Debitors indsigelser overfor erhverver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285 4. Hvem kan tage imod betaling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287 5. Oversigtsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289 Kapitel 21 Pant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291 1. Pant og vigtige begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292 1.1 Hvordan tager kreditor pant? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292 1.2 Forskellige slags pant og sikringsakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 1.2.1 Håndpant og underpant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 1.2.2 Sikringsakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 2. Hvad kan kreditor få pant i? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294 2.1 Pant i løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295 2.1.1 Håndpant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295 2.1.2 Underpant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295 2.2 P ant i biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295 2.3 Virksomhedspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296 2.4 Pant i fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297 2.5 Pant i fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297

Erhvervsret-C.indd 10

29/05/13 15.03

2.5.1 Ejendomstilbehør – TL § 38 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298 2.5.2 Erhvervsejendomme – tilbehør TL § 37 . . . . . . . . . . . . . . . . 299 2.6 Pant i andelsbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 3. Misligholdelse af pant i ejendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 4. Dobbeltoverdragelse – prioritetsvirkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 5. Kædeoverdragelse – gyldighedsvirkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308 6. Tinglysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 310 Kapitel 22 Virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 1. Hæfte for gæld og andre forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 1.1 Juridisk eller fysisk person? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 1.2 Personlig hæftelse eller begrænset hæftelse? . . . . . . . . . . . . . . . . 313 1.3 Solidarisk hæftelse eller pro rata hæftelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 314 1.4 Direkte eller indirekte hæftelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315 2. Enkeltmandsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 3. Interessentskab I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 4. Selskaber med indskudt kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318 5. Kommanditselskab K/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322 Kapitel 23 Inkasso og fogedret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325 1. Hvad er retsforfølgning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 1.1 Individualforfølgning eller universalforfølgning . . . . . . . . . . . . . 326 2. Inkasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329 3. Tvangsinddrivelse i Fogedretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 3.1 Fundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 3.2 Betalingspåkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 331 3.3 Fogedsagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332 4. Udlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 4.1 Retsvirkninger af udlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 4.2 Hvilke aktiver kan der foretages udlæg i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 5. Tvangsauktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 6. Fogedsager uden fundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 6.1 Eksempler på umiddelbar fogedforretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 6.2 Arrest og forbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 Kapitel 24 Konkurs, rekonstruktion og gældssanering . . . . . . . . . . 339 1. En samlet ordning for alle kreditorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 340 2. Rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342 2.1 Frivillig akkord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343 2.2 Rekonstruktion efter konkursloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343 3. Konkurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 3.1 Hvordan behandles en konkurs? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346 3.2 Hvilke aktiver er omfattet – konkursmassen . . . . . . . . . . . . . . . . . 347 3.3 Omstødelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347

Erhvervsret-C.indd 11

29/05/13 15.03

3.4 Betaling til kreditorerne – konkursordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351 3.4.1 Konkursordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352 3.4.2 Udlodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354 4. Gældssanering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 355 Kapitel 25 Ophør af p ­ engefordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 359 1. Betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 359 2. Modregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 360 3. Deponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 361 4. Præklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 5. Forældelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 Kapitel 26 Familie- og arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 1. Økonomi for de ugifte samlevende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 2. Ægtefæller og økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369 2.1 Særråden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369 2.2 Særhæften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372 2.3 Bodeling af fælleseje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 373 2.4 Særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375 3. Arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377 3.1 Livsarvinger og ægtefæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377 3.2 Uskiftet bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 3.3 Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381 Kapitel 27 Bolighandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 385 1. Parter i en bolighandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 386 1.1 Sælgers aktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 386 1.2 Købers aktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 387 2. Forløbet i en bolighandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 388 2.1 Hvad skal ejendomsmægler? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 389 2.2 Huseftersynsordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 390 2.3 Købsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 392 2.4 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 392 2.5 Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 393 2.6 Afslutning af bolighandlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 394 3. Mangler ved fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395 Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 397

Erhvervsret-C.indd 12

29/05/13 15.03

1

RET OG MORAL

I et demokrati og et retssamfund som vores, hvor statsmagten er tredelt i den udøvende, dømmende og lovgivende magt, har borgerne visse fundamentale rettigheder og friheder. I et retssamfund er der fokus på retssikkerhed, og at alle borgere er lige for loven og derfor skal behandles ens.

De love, som udstedes, er med til at regulere vores adfærd i samfundet, og rammer vi retssystemet i en sag, skal der eksistere en vis grad af forudsigelighed, så de domme, der afsiges over borgerne, ikke bliver vilkårlige og meget forskellige. Borgerne har krav på en retfærdig behandling fra myndigheder og domstole, og borgerne har pligt til at overholde landets love. Læs mere om domstolene og magtens tredeling i kapitel 2 og 3.

Man kan forsigtigt sige, at indholdet af landets lovgivning er udtryk for, hvad vi mener, er acceptabel adfærd i det danske samfund. Indholdet i lovene ændrer sig, og ny lovgivning opstår i takt med, at samfundet udvikler sig. Nye situationer opstår, normen for god opførsel kan ændre sig, indskrænkes og udvides, og moralopfattelsen ændrer sig over tid – hvad er rigtigt og forkert? Hvad er retfærdigt og uretfærdigt?

Nogle love er meget konkrete, fx har færdselsloven fastsat en række hastighedsbegrænsninger for kørsel på de danske veje, og der er helt præcise regler og takster for, hvad straffen skal være, hvis hastigheden overskrides.

Andre lovregler er mere generelt formuleret, og grænsen for, hvornår loven er overtrådt, må diskuteres, vægtes og vejes i hver enkelt situation – Hvad er rigtigt og forkert? I Danmark har borgerne ytringsfrihed, men hvor langt kan vi gå? Hvad må man sige og skrive uden at blive straffet? Og hvis man bliver bedt om at holde mund, er der så tale om censur?

Acceptabel adfærd og moralopfattelse

Færdselsloven

Ytringsfrihed

LOV

Grundloven § 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Erhvervsret-C.indd 13

29/05/13 15.03

14 · RET OG MORAL · KAPITEL 1

På Folketingets hjemmeside skrives der således om ytringsfrihed: Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf.

Indimellem ser man artikler og indlæg i aviser eller blade, som optræder uden navn. I de tilfælde er det den ansvarshavende redaktør, som har ansvaret for det, der står. Derfor skal navnet på den ansvarshavende redaktør altid stå i bladet. Det samme skal bladets trykkested.

Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden. Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin.

I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte.

Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde. http://www.ft.dk/Leksikon/Ytringsfrihed.aspx

Grundloven § 77, der giver os ytringsfrihed, er en frihedsrettighed, som står højt på listen i et demokrati, men er der en grænse for, hvad man kan sige i ytringsfrihedens navn?

Hvis en udtalelse fx har karakter af en æreskrænkelse eller racisme, kan man blive straffet.

LOV

Straffeloven § 266 b Stk. 1. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Erhvervsret-C.indd 14

29/05/13 15.03

KAPITEL 1 · RET OG MORAL · 15

Hvornår er der tale om en krænkelse, som kan straffes? Det siger straffeloven ikke noget konkret om.

I 1985 lavede journalisten Jens Olaf Jersild et interview med grønjakkerne, som var en gruppe unge der var kendt for at slås, ryge hash og male hagekors på husmure. Under interviewet udtalte den ene unge følgende: “En nigger, det er ikke et menneske – det er et dyr”. Grønjakkerne blev dømt for overtrædelse af racismeparagraffen.

Journalisten Jens Olaf Jersild blev også meldt til politiet for overtrædelse af racismeparagraffen ved at have medvirket til udspredelse af racistisk propaganda. Jersild blev idømt dagbøder i Byretten, og dommen blev stadfæstet i Landsretten og i Højesteret. I 1994 afgjorde Menneskerettighedsdomstolen, at Jens Olaf Jersilds ytringsfrihed var blevet krænket, idet han ikke havde til hensigt at udbrede racisme, men alene skildrede samfundet som journalist eller “public-watchdog”. Racismeparagraffen var således ikke overtrådt, og de danske domstole var gået for langt ved at idømme journalisten dagbøder.

Hvornår bliver en ytring strafbar, og hvordan vurderer man, hvor grænsen går, og hvem skal egentlig vurdere og afgøre det? Hvad er acceptabelt?

Er det strafbart, hvis fru Jensen skriver i et læserbrev, der bliver trykt i lokalavisen, at alle homoseksuelle er syge pædofile, der ikke skal have ret til at adoptere børn?

Er det i orden at lave tegninger af profeten Muhammed med en bombe i turbanen, når det efter muslimske traditioner er forkert at afbilde Muhammed og islams andre profeter?

Disse spørgsmål stilles blot for at illustrere, at mange love ikke tager konkret stilling til alle de situationer, der opstår i samfundet, men at det i brugen af loven kan være nødvendigt, at inddrage moralopfattelsen i samfundet og ikke mindst grænserne for korrekt og lovlydig adfærd.

Grønjakkesagen

1. Retlige og moralske dilemmaer Loven har som nævnt til hensigt, at regulere vores adfærd i det fællesskab, vi lever i, men selvom vi kender loven, handler vi alligevel anderledes i visse situationer. Er det overhovedet muligt at regulere borgernes adfærd gennem lovgivning alene, eller spiller der også andet ind? Hvordan opstår en norm i et samfund, og hvordan ved vi, om noget er moralsk rigtigt eller forkert?

I vores hverdag oplever vi ind imellem at blive sat i et adfærdsdilemma.

Vi ved, at det er forkert, det vi gør, men vi gør det alligevel – hvorfor?

I det følgende har vi beskrevet en række dilemmaer, som du kan tænke over og diskutere med din sidemand:

Erhvervsret-C.indd 15

Retlige og moralske dilemmaer

29/05/13 15.03

16 · RET OG MORAL · KAPITEL 1

Dilemma 1: “Jeg fandt 500 kr. på gaden, og dem stak jeg i lommen. Hvis ikke jeg havde gjort det, var der jo bare en anden, der havde taget dem”.

Ting, man finder på gaden, skal afleveres som hittegods. Det er ikke tilladt at beholde dem.

Dilemma 2: “Jeg kan da godt give en kort besked i mobiltelefonen, mens jeg kører på cykel.”

Man må ikke bruge håndholdt mobiltelefon, når man kører i bil – eller på cykel for den sags skyld. Loven har til formål at sikre trafiksikkerheden.

Dilemma 3: “Så fuld var han da heller ikke, og han skulle jo bare lige starte bilen og rundt om hjørnet.”

Melder du ham for spirituskørsel?

Spirituskørsel er strafbart. Hvad gør du, hvis din kammerat vil køre hjem i bil, selvom promillen er over det tilladte? Hvad er risikoen ved lige at liste hjem i bilen, når der nu er for lang tid til bussen kører?

Efter en vejfest vil din gamle nabo Birger hente sin søn ved toget. Birger er hønefuld, og du har aldrig kunnet fordrage ham. Du ser ham starte bilen og køre.

Ringer du til politiet?

Dilemma 4: “Han kan ikke tillade sig at køre for stærkt, han er jo medlem af Folketinget” Ingen kan tillade sig at køre mere end fartbegrænsningen tillader. Men er nogle regler mere gældende for fx folketingspolitikere end for andre?

Er nogle mere moralsk og retligt forpligtet end andre?

Erhvervsret-C.indd 16

29/05/13 15.03

KAPITEL 1 · RET OG MORAL · 17

Dilemma 5: Sort arbejde er ulovligt.

“Det er jo meget billigere, hvis jeg får sort rengøring, og der er mange, som gør det på den måde” Er ansættelse af sort arbejde ok, fordi dem man kender også gør det?

Skal alle følge skattereglerne eller er der nogle personer, som reglerne gælder for mere end for andre?

Er det ok at hyre håndværkere og ikke betale moms af regningen?

Hvad nu, hvis det er naboen, som hjælper dig med at sætte huset i stand, og han tilfældigvis er maler?

Dilemma 6: “Jeg er på dagpenge, så hvis jeg skal tjene lidt ekstra skal det være sort.

Det er der mange der gør.”

Er det i orden at snyde det offentlige ved at modtage dagpenge og arbejde sort ved siden af?

Din storebror er på dagpenge og arbejder sort som DJ i weekenden. Melder du ham til SKAT? Nabo Birger, som du hader, er på dagpenge, men tjener ekstra ved at lave havearbejde i byen. Han praler med, at det er sorte penge. Melder du ham til SKAT? Hvem snyder man i virkeligheden, når der ikke betales skat til staten?

Dilemma 7: “Han havde jo selv efterladt sin computer tændt og med Facebook åben.

Det var jo bare en joke, at jeg skrev på den.”

Hvis du skriver fra din kammerats Facebook, så det ser ud, som om beskeden kommer fra ham, har du udgivet dig for at være en anden, og det er falsk. Det er en personlig krænkelse af din kammerat og måske også en personlig krænkelse af den, du skriver til. Selvom det bare er for sjov, kan det være strafbart.

Erhvervsret-C.indd 17

29/05/13 15.03

18 · RET OG MORAL · KAPITEL 1

Dilemma 8: Forsikringssvindel er strafbart.

“Det er jo ikke, fordi forsikringsselskabet går konkurs, når jeg skriver lidt ekstra på tabsopgørelsen. Jeg har da selv betalt for forsikringen i mange år” I forbindelse med indbrud kan man få dækket de stjålne ting hos forsikringsselskabet. Det ser nogle mennesker som en anledning til, at gøre listen over stjålne sager længere end den burde være, så erstatningen fra forsikringsselskabet bliver højere. Det er forsikringssvindel og kan være strafbart, men det er de færreste, der tænker over det. Derudover er konsekvensen, at alle forsikringstagere i forsikringsselskabet måske kommer til at betale en højere forsikringspræmie næste år.

Dilemma 9: “Sidste år fik jeg udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og jeg tog på ferie.

Jeg anede ikke, at det var ulovligt at tage på ferie, når man er på dagpenge, og så kan det da ikke være ulovligt?”

Hvert år møder myndighederne danskere i lufthavne på vej på ferie, selvom de er på arbejdsløshedsdagpenge. De kan risikere at skulle betale en bøde og skal betale penge tilbage til staten.

Er det i orden, hvis borgeren ikke ved, at det er ulovligt?

Erhvervsret-C.indd 18

29/05/13 15.03

2

RETSKILDER OG JURIDISK METODE

Dette kapitel handler om retskilder, som er de steder, vi kan søge information og svar på, hvad der er gældende ret. Når en domstol skal træffe en afgørelse i en sag, søges der i retskilder, såsom loven, lovens forarbejder og tidligere afsagte domme, der handler om det samme emne. Retskilderne bruges som fortolkningsbidrag og som støtte for en afgørelse, der som udgangspunkt skal være i overensstemmelse med gældende ret.

En borger, der står i en juridisk konflikt, bruger også retskilderne. Hvis du køber en ny bil, hvor motoren brænder sammen efter 2 måneders kørsel, hvilke rettigheder har man så som køber og forbruger? Hvad kan du forlange af bilforhandleren, der solgte dig bilen? Hvad siger loven og er der afgørelser eller andet, der kan give svar på, hvilke krav du kan stille?

Det er ved søgen i retskilderne, at vi kan finde ud af, hvad der er gældende ret i en given situation.

Hvad er gældende ret?

1. Retskilder I retskilder kan vi søge juridiske informationer, og disse informationer finder vi både i nationale og internationale retskilder: • Nationale retskilder: Loven og lovens forarbejder, bekendtgørelser, domme/retspraksis, sædvane/kutyme og forholdets natur.

• Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, fx CISG om internationale køb, Menneskerettighedskonventionen, internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010 om transportklausuler i international handel.

Retskilder

1.1 Lovgivning som retskilde Loven er vores vigtigste retskilde til information. Grundloven er Danmarks forfatning og landets øverste lov. Grundloven er fra 1849, hvor Danmark ændrede sig fra at være et enevældigt kongerige til et konstitutionelt monarki, og grundloven er senest blevet ændret i 1953. Det er meget vanskeligt at ændre grundloven, der på mange områder godt kunne trænge til en modernisering og opdatering.

Grundloven indeholder bl.a. grundlæggende principper for statsorganernes virke, regler om valg til folketinget, om fremsættelse og vedtagelse af lovforslag og folketingets virke og regler om folkekirken. Herudover

Erhvervsret-C.indd 19

Grundloven

29/05/13 15.03

20 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2

Lovgivende, udøvende og dømmende magt

nævnes en række fasttømrede frihedsrettigheder, som er vigtige forudsætninger i et demokrati, fx ytringsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, forenings- og forsamlingsfrihed mv. I grundloven finder vi også bestemmelsen om, at magten er adskilt og tredelt mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

LOV

Grundloven § 3 Den lovgivende magt er hos kongen(regeringen) og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen(regeringen). Den dømmende magt er hos domstolene.

De almindelige love

Bekendtgørelser

Hjemmel i loven

Vejledninger og ­c irkulærer

Erhvervsret-C.indd 20

Det er ikke så tit, at der henvises til grundloven i forbindelse med retssager, men det sker ind imellem, at der opstår en sag, som er så principiel, at frihedsrettigheder og de demokratiske principper kommer i spil. Du kan læse grundloven på www.grundloven.dk.

De almindelige love, som fremsættes og vedtages i folketinget, må ikke være i strid med grundloven. Hvis Folketinget vedtager en lov, der begrænser ytringsfriheden, vil den være i strid med grundloven, og domstolene vil være i sin gode ret til ikke at anvende loven i en sag med henvisning til, at loven er grundlovsstridig. Eksempler på almindelige love er færdselsloven, våbenloven, straffeloven, købeloven, e-handelsloven osv.

Ny lovgivning offentliggøres i Lovtidende, der udgives af Justitsministeriet på internettet, www.lovtidende.dk.

Folketinget har ikke mulighed for at lave meget detaljerede love, og derfor skrives det ofte ind i den vedtagne lov, at det overlades til ministeren for lovens område at lave nogle mere detaljerede regler for, hvordan reglerne i den vedtagne lov skal anvendes.

De mere detaljerede regler, som retter sig mere direkte mod borgerne, laves af den ansvarlige minister for området og sker i form af en bekendtgørelse. Indholdet i bekendtgørelsen udspringer af loven, og man siger i den sammenhæng, at bekendtgørelsen skal have hjemmel i loven. Det betyder, at ministeren ikke kan lave detaljerede regler om alt muligt andet, som loven ikke handler om.

Bekendtgørelser er ofte mere praktisk anvendelige, og det er ofte nemmere at læse sig frem til, hvordan reglerne i selve loven skal anvendes ved at læse en bekendtgørelse.

De myndigheder i forvaltningen og kommunerne som skal anvende reglerne direkte overfor borgere eller virksomheder, kan have brug for vejledninger og cirkulærer. Disse regler bruges internt i forvaltningens

29/05/13 15.03

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · 21

arbejde og er endnu mere detaljerede og praktisk anvendelige. Vejledninger og cirkulærer udstedes ofte med hjemmel i en bekendtgørelse, som har hjemmel i en lov vedtaget af Folketinget.

Særligt inden for det skatteretlige område er der mange detaljerede vejledninger. Borgerne kan med fordel læse vejledninger og cirkulærer ved tvivl om, hvordan en kommune eller forvaltningen måtte stille sig overfor et spørgsmål. Se fx ligningsvejledningen på www.skat.dk, der udspringer af ligningsloven, og som giver retningslinjer for fx kørselsgodtgørelse, hvilke udgifter man kan trække fra i skat i en virksomhed og meget andet.

Alle Danmarks gældende love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. findes på Folketingets hjemmeside på www.retsinformation.dk.

Lovhierarki

Vores opbygning med overordnede og underordnede love og bekendtgørelser kaldes for et lovhierarki.

Når der laves nye regler og love, stilles der krav om, at de regler, der udstedes, skal have hjemmel i en højere lov. Der skal være lovhjemmel.

Lovhierarki

Lovhjemmel

Lovhierarkiet

Grundloven

Almindelige love

Bekendtgørelser

Vejledning/ cirkulærer

Fig. 2.1 Oversigt over lovhierarkiet.

Lovens forarbejder Lovens forarbejder har betydning ved forståelse og tolkning af lovreglers indhold og anvendelse.

Ethvert medlem af folketinget kan fremsætte et lovforslag i Folketinget. Lovforslaget består af den foreslåede lovtekst og en begrundelse for,

Erhvervsret-C.indd 21

Lovens forarbejder

29/05/13 15.03

22 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2

hvorfor lovforslaget fremsættes med bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Bemærkningerne er en del af lovens forarbejder og kan bidrage til at forstå loven og tankerne bag lovforslaget.

Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen og vedtages med almindeligt flertal, hvorefter lovforslaget stadfæstes af dronningen.

Imellem lovens 1. og 2. behandling og mellem 2. og 3. behandling bliver lovforslaget diskuteret i udvalg, forslaget bearbejdes, der stilles spørgsmål til forslagsstilleren, der indhentes udtalelser fra interesseorganisationer og specialister, og der udarbejdes betænkninger.

Der er tale om lovforberedende arbejde, og der opstår i den forbindelse noget baggrundsmateriale, som kan give en forståelse for de tanker og formål, der ligger bag lovforslaget. Dette kaldes lovens forarbejder og kan være et vigtigt fortolkningsbidrag, når man skal bruge og forstå de regler, som ender med at være formuleret i selve loven, der senere vedtages i Folketinget.

1.1.1 Lovfortolkning

Objektiv fortolkning Subjektiv fortolkning

Fortolkning af lovens ordlyd er nødvendig for at forstå lovens tekst og dermed anvende loven korrekt, og her arbejder man med objektiv fortolkning eller subjektiv fortolkning.

Ved en objektiv fortolkning holder man sig strengt til lovtekstens ordlyd og den almindelige forståelse af ordene.

Ved brug af den subjektive fortolkning af en lovregel inddrages forarbejder til loven for at forstå meningen, baggrunden, hensynene og formålet med loven. Man læser betænkninger og materiale fra Folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger og lignende.

Analogi

Analogi

Erhvervsret-C.indd 22

I nogle tilfælde er det ikke muligt at fastlægge præcist, hvordan en lovregel skal fortolkes.

Meget lovgivning bliver forældet eller kommer bagud på et tidspunkt i forhold til udviklingen i samfundet. Samfundet ændrer sig hele tiden, og nye ting opstår eller ting forsvinder, og det gør det nødvendigt at fjerne gammel lovgivning og lave ny lovgivning, som tager højde for de nye ting, der er sket. Men selvom nye love kommer til, kan loven ikke tage højde for alt, hvad der sker i fremtiden.

Hvis der opstår en sag eller et juridisk spørgsmål, hvor en lovregel ikke præcist tager stilling til det nye, der er opstået i samfundet, kan man sige, at der er et hul i loven. I nogle tilfælde kan man alligevel vælge at bruge eksisterende lovgivning til at afgøre en sag ved at bruge en lovregel analogt på den nye situation.

En analog anvendelse i en sag vil føre til, at reglen alligevel skal anven-

29/05/13 15.03

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · 23

des. Nogle kalder det også for en udvidende fortolkning, fordi man læser lovreglen med den videst og bredest mulige sproglige forståelse for netop at kunne bruge reglen på en situation, som måske ikke er direkte omfattet.

Her er et eksempel, som for nylig har været diskuteret i Højesteret.

Udvidende fortolkning

AF GØRELSE

Fodlænke-dommen afsagt i Højesteret den 25. januar 2013 En 41-årig mand var dømt for vold og straffen var 30 dages fængsel. Han blev godkendt til at afsone straffen derhjemme med fodlænke på, i stedet for i et fængsel. 10 dage før han var færdig med at afsone, fjernede han fodlænken og forlod sit hjem. Han trængte til frisk luft. Kæresten havde lige slået op med ham og han var ked af det. Han var væk fra hjemmet i et par timer indtil han efter en samtale med en medarbejder fra Kriminalforsorgen, valgte at tage hjem igen.

Både i Byretten og i Landsretten fik manden 30 dages fængsel oven i for flugten efter bestemmelsen i straffeloven § 124 om straf for flugt, men i Højesteret blev han frifundet.

Der stod intet i straffeloven eller betænkningerne til loven om straf for flugt fra hjemmet ved afsoning med fodlænke. Bestemmelsen i straffeloven handler om straf til personer, der er indsat i et fængsel eller i et arresthus, og som flygter under fængslingen.

Anklagemyndigheden lagde op til at der skulle ske en analog anvendelse af bestemmelsen om flugt, så det også gjaldt flugt fra hjemmet ved afsoning med fodlænke. Højesteret mente ikke, at straffeloven § 124, forarbejdernes indhold og ordlyden kunne strækkes til også at dække fodlænke-flugt.

Da Højesteret ikke mente at der var hjemmel i straffeloven § 124 til at straffe manden for fodlænke-flugt, blev han frifundet.

Politikerne var straks ude med bemærkninger om, at det var krænkende for retsfølelsen, at man kunne forlade hjemmet under afsoning uden at blive straffet. Justitsministeren udtalte i pressen, at han inden for 1 uge ville fremsætte et lovforslag i Folketinget for at få straffeloven ændret, så loven også ville komme til at omfatte fodlænke-flugt.

Hertil skal siges at der nok må stilles strengere krav til lovhjemlen, når der kan blive tale om at straffe en borger, som tilfældet var her, hvor manden risikerede yderligere 30 dages fængsel.

Deklaratoriske og præceptive lovregler

Måden en lov er formuleret på, kan betyde, at loven er streng og fast, og at ordlyden skal følges. Det kaldes præceptive regler, og reglerne er ufravigelige. Det betyder, at man ikke bare kan aftale noget andet end det, der står i loven.

Erhvervsret-C.indd 23

Præceptive regler

29/05/13 15.03

24 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2

Deklaratoriske regler

De strenge ufravigelige regler er ofte indført for at beskytte den svage part i en aftale, fx kan en udlejer ikke bare beslutte at sætte huslejen op med 8 dages varsel. Der er nogle meget præcise og ufravigelige regler i lejeloven, som udlejer skal følge, når han skal varsle en huslejestigning.

Lejeren, der bor i lejemålet, er den svage part i lejeforholdet, som beskyttes af disse regler. Ufravigelige regler kan ikke fraviges ved aftale.

Heroverfor står de lovregler, som er deklaratoriske. Det betyder, at det, der står i loven, kan fraviges, og parterne kan frit aftale noget andet.

Mange af købelovens regler om handelskøb er fravigelige. Virksomheder kan så aftale, hvordan de vil samarbejde og handle sammen uden at komme i konflikt med købeloven. Men det betyder samtidig, at hvis der opstår en juridisk konflikt på et område, hvor virksomhederne ikke har lavet en særlig aftale, så vil det være købeloven og aftaleloven, der træder til ved løsning af konflikten.

1.2 Domme som retskilde

Præjudikatsværdi / præcedens

Internationale domme

Erhvervsret-C.indd 24

Domme er en vigtig retskilde. Man kalder det også for retspraksis. Mange domme offentliggøres i Ugeskrift for Retsvæsen og på www.domstol.dk.

Hvis en dom har betydning for fremtidige sager, siger man, at dommen har præjudikatsværdi, eller at dommen har skabt præcedens. Det gælder dog ikke automatisk for alle domme, da nogle domme har mere værdi og tyngde end andre.

Domme afsagt af en højere instans vægter tungere, end en dom afsagt af en lavere instans, fx har en dom afsagt af Højesteret højere præjudikatsværdi, end domme afsagt af Landsretten, ligesom domme afsagt af Landsretten har en større præjudikatsværdi, end domme afsagt af Byretten. Hertil kommer, at nyere domme vægter højere end ældre domme.

En advokat, der får en sag ind i huset, orienterer sig ofte grundigt i retspraksis for at vurdere, hvor sagen står. Det er vigtigt at kende retspraksis og gældende ret, når advokaten skal rådgive sin klient i en sag.

Særligt, hvor lovgivningen måske ikke er helt klar, er tidligere afsagte domme og andre typer afgørelser et godt fortolkningsbidrag. Andre typer afgørelser kan fx være afgørelser afsagt af Forbrugerombudsmanden.

Med hensyn til de internationale domme kan man forsigtigt sige, at en dom afsagt af EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen har en tyngde på linje med Højesteret og derover. Domme afsagt af EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen kan være direkte årsag til, at retspraksis og lovgivning ændrer sig i Danmark.

29/05/13 15.03

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · 25

1.3 Sædvane og forholdets natur Gældende ret kan også udspringe af det, man kalder en sædvane eller kutyme. Når en handlemåde er blevet til en sædvane, er der tale om en almindelig handlemåde, som er blevet fulgt og accepteret over en længere periode af de personer, som handlemåden er relevant for. Man kan sige, at det er blevet almindeligt accepteret som skik og brug.

Når ingen andre retskilder kan hjælpe med at give svar på et juridisk spørgsmål eller juridisk konflikt, sker det, at domstolene må træffe en afgørelse med henvisning til forholdets natur.

Hvis en domstol henviser til forholdets natur i sin afgørelse, kan man lidt forsigtigt sige, at forholdets natur er en “juridisk mavefornemmelse”, der kommer i spil.

Sædvane / kutyme

Forholdets natur

2. Internationale retskilder De vigtigste internationale retskilder for Danmark er dem, som kommer fra EU. De danske domstole er forpligtet til at tolke dansk ret i overensstemmelse med EU-retten.

Derudover har vi tiltrådt en række internationale konventioner, fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Haager-konventionen, CISG (Convention of Internationales Sales of Goods), og vi har tilsluttet os en række internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010 og ICCs reklamekodeks.

Konventioner

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er et eksempel på en international konvention, som er en del af dansk ret, og som både indeholder en række frihedsrettigheder, men også en række forbud mod overgreb. EMRK inddrages som retskilde ved domstolene med jævne mellemrum, og her er et eksempel.

Konventioner

AFGØRELSE

U2012.1439Ø Massetilbageholdelse af 905 personer ved COP 15 Ved klimatopmødet i København i 2009, havde politiet konkrete efterretninger og oplysninger om planlagte aktioner fra visse grupperinger og i forbindelse med en demonstration foretog politiet frihedsberøvelse af et stort antal personer i medfør af politiloven. En del af de frihedsberøvede bad retten om at tage stilling til lovligheden af frihedsberøvelse og der blev fremsat et krav om erstatning.

Fortsættes

Erhvervsret-C.indd 25

29/05/13 15.03

26 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2

Landsretten fandt at frihedsberøvelserne på Amagerbrogade og Markmandsgade var i strid med EMRK art. 3 og EMRK art. 10 og 11, og de anholdte i sagen skulle have erstatning.

Artikel 3 Forbud mod tortur: Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Kl. 15.26 skete der frihedsberøvelse af 905 personer på Amagerbrogade.

De frihedsberøvede fik håndjern på – såkaldte strips – og blev anbragt siddende på jorden i “futtog” i lange rækker på gaden. Det var politiets plan at de skulle transporteres til Retortvej i Valby, men der var problemer med transporten og i Valby havde de kun plads til ca. 350 personer.

Der skete en overtrædelse af EMRK art 3 blandt andet på grund af følgende forhold: • De sad på jorden i 4 ½ time og temperaturen var omkring frysepunktet, og trods kulden fik de ikke tilbudt siddeunderlag.

• Der var stor mediebevågenhed og der blev taget mange billeder af de anholdte.

• Toiletkapaciteten var ikke tilstrækkelig. Nogle af de anholdte fik mulighed for toiletbesøg på nærliggende pizzariaer og andre tissede i bukserne.

• Der var ikke sørget for vand og mad.

• Der var ikke en læge tilstede før kl. 18.00, og han påpegede at det var for koldt til at sidde på jorden.

• De tilbageholdte kunne ikke bevæge sig tilstrækkeligt – de blev ikke motioneret.

Internationale konventioner er ikke automatisk en del af dansk ret. Det kræver, at konventionen godkendes og vedtages i Danmark, og det sker i Folketinget.

EU’s retskilder

Vores medlemskab af EU betyder, at EU’s retskilder i sagens natur er en vigtig del af dansk ret og udgør følgende: • Traktater • Forordninger • Direktiver • Beslutninger • Domme fra EU-Domstolen Nogle retsakter fra EU er direkte bindende i Danmark, mens andre skal implementeres og indarbejdes i dansk lovgivning, og det kræver Folketingets arbejde og vedtagelse.

Erhvervsret-C.indd 26

29/05/13 15.03

KAPITEL 2 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · 27

Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i medlemsstaterne EU-retsakter

Forklaring

Traktat

Traktater er EU’s grundlove og gælder i de medlemsstater, som har godkendt og ratificeret traktaten.

En bestemmelse i en EU-traktat kan være bindende direkte over for borgere og virksomheder, hvis reglerne er tilstrækkeligt klare og præcist formuleret.

Forordninger

Forordninger er ligesom almindelige love, der udspringer af en traktat og gælder i alle medlemsstater og deres institutioner, borgere og virksomheder uden vedtagelse og implementering.

Direktiver

Et direktiv skal implementeres og indarbejdes i dansk ret.

Det betyder, at direktivet skal laves til dansk lovgivning, og Folketinget skal arbejde med lovforslag mv., som kræver vedtagelse. Produktansvarsloven er et eksempel på et direktiv, som er blevet til national lovgivning.

Beslutninger

Indholdet af en beslutning er bindende for de medlemsstater, virksomheder eller borgere, som beslutningen er rettet mod.

Henstillinger og udtalelser

Er ikke bindende, men skal tolkes som en vejledning eller opfordring.

Fig. 2.2 Oversigt over EU’s retsakter.

EU-retten har forrang i forhold til national ret. Det betyder, at hvis der opstår en situation, der kan afgøres både efter dansk lovgivning og efter EU-retten, og reglerne er forskellige, er det reglerne fra EU-retten, som den danske domstol skal bruge ved sagens afgørelse.

Internationale domme

EU-Domstolens domme er bindende i Danmark, og det betyder, at de danske domstole skal holde sig orienteret i EU, fordi dommene fra EU er retspraksis, som skal medinddrages, når en dansk dommer tager stilling i en sag ved en dansk domstol. Det samme gælder for domme, der er afsagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Internationale domme

3. Juridisk metode Juridisk metode kalder man den fremgangsmåde, man bruger, når man skal tage stilling til et juridisk problem. Her kommer retskilderne i spil, da det handler om at finde ud af, hvad der gælder. Retskilderne skal identificeres, beskrives, fortolkes, vurderes og afvejes i forhold til hinanden. Juri-

Erhvervsret-C.indd 27

29/05/13 15.03

28 · RETSKILDER OG JURIDISK METODE · KAPITEL 2

disk metode kan derfor også bruges i eksamenssituationer i en lidt mere tilrettet form.

3.1 Sådan knækker du en juridisk opgave Eksamen i erhvervsret på hhx er mundtlig og baserer sig på en case af større eller mindre omfang.

Når du arbejder med juridiske opgaver, er det en god idé at finde en struktur, som gør, at du kommer hele vejen rundt, når du skal præsentere en løsning ved eksamensbordet. Her er et bud på, hvordan man til en mundtlig eksamen kan demonstrere, hvad man kan om emnet. Samtidig kommer du igennem opgaven, og du kommer frem til en konklusion på en struktureret måde.

1. Hvad handler opgaven om?

Det er her vigtigt at slå fast, hvilke juridiske områder og emner opgaven handler om. Hvad er det retlige problem? Er det aftaleret og køberet eller noget helt andet, og hvilken lov regulerer området.

“Denne opgave handler om køberet, og vi skal se på reglerne i købeloven” 2. Hvad er faktum og de juridiske problemstillinger i opgaven?

Her handler det om at være konkret – hvad er det lige præcis inden for køberetten, der er relevant i opgaven.

“Fru Jensen har købt et fjernsyn, der går i stykker efter 3 måneder.

Juridisk handler opgaven om, hvorvidt det købte lider af en mangel, og hvad fru Jensen kan gøre i henhold til købeloven” 3. Forklar de juridiske begreber og teorien, der er relevant for faktum, fx Forklar forskellen på et forbrugerkøb og et handelskøb.

Hvad siger købeloven om misligholdelse?

Hvornår lider en vare af en mangel?

Forklar købers misligholdelsesbeføjelser ved køb af en vare, der lider af en mangel.

4. Konklusion – Hvordan skal sagen løses?

Her skal faktum holdes op imod teorien og din juridiske gennemgang i pkt. 3. Du skal vurdere sagen i forhold til juraen og tage stilling.

Når du giver et bud på en løsning, skal du huske at bruge juridiske argumenter.

“I denne opgave mener jeg, at fru Jensen kan …….. fordi …..”

Erhvervsret-C.indd 28

29/05/13 15.03

3

DOMSTOLE OG RETSSAGER

I Danmark har vi valgt at fordele magten i 3 dele, den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt, jf. grundloven § 3.

Tredeling af magten kaldes også for magtadskillelseslæren og udspringer fra oplysningstiden i Europa og den franske revolution. Staterne arbejdede sig væk fra at være stater med enevældige konger til at være stater med demokrati, en forfatning og folkevalgte repræsentanter til at styre landet samt uafhængige domstole. Tanker og principper om retssikkerhed og frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed og foreningsfrihed, blev skabt dengang og er en del af vores demokrati i Danmark.

I dag blander kongehuset sig ikke i lovgivningsarbejdet og har ingen indflydelse som i gamle dage. Dog har dronningen stadig nogle opgaver, såsom at underskrive og godkende alle nye love, men hun har ikke magt til at afvise en lov og sende den tilbage i Folketinget.

Lovgivende, udøvende og dømmende magt

Lovgivende magt Folketinget (+ Dronningen)

Udøvende magt Dømmende magt Regeringen/ministrene Domstolene Forvaltningen, fx politiet Fig. 3.1 Magtens tredeling.

Tanken bag en fordeling af magten i tre hovedområder er at sikre en magtbalance mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Ingen af de tre aktører må få bestemmende indflydelse på områder, som hører under en anden myndighed. De tre aktører skal holdes adskilt gennem gensidig kontrol, og de skal løse de opgaver, som henhører under deres eget område. En domstol må ikke dømme i strid med Folketingets love eller ignorere loven ved at følge egne opfundne lovregler, ligesom lovgiver ikke må ignorere eller ændre på domme afsagt af en domstol.

I dette kapitel handler det om domstolene og retssager. Domstolene er en selvstændig magt i vores retsstat, der gennem sit arbejde kontrollerer

Erhvervsret-C.indd 29

29/05/13 15.03

30 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3

de love, der udstedes af Folketinget og den regelanvendelse, der sker hos regeringen og forvaltningen.

Særligt anvender domstolene de love, som er skabt i Folketinget og afsiger domme i konflikter og sager, der opstår i samfundet, og som ikke kan løses på anden vis.

1. De danske domstole Danmarks domstole har 3 niveauer: Byret, Landsret og Højesteret.

Højesteret i København

Landsret – Venstre Landsret og Østre Landsret

Byretterne – 24 retskredse Fig. 3.2 Oversigt over domstolene.

Byret Landsret

Højesteret 2-instansprincippet

3. Instansbevilling

Erhvervsret-C.indd 30

Byretterne er placeret over hele landet i 24 retskredse. De fleste sager starter i Byretten og kan ankes til Landsretten.

Landsretten er opdelt i Vestre Landsret, der dækker Jylland og Østre Landsret, der dækker øerne. Vestre Landsret ligger i Viborg, mens Østre Landsret ligger i København.

Højesteret ligger i København og er Danmarks øverste domstol.

I Danmark har vi 2-instansprincippet, og det betyder, at en sag kan blive bedømt to gange. Som hovedregel starter alle sager i Byretten, og hvis man er uenig i Byrettens afgørelse, kan dommen ankes til Landsretten, som behandler sagen i 2. instans.

Sager med et påstandsbeløb på under 10.000 kr., kan ikke ankes til Landsretten, medmindre der er tale om en sag af principiel karakter.

Hvis sagen er helt speciel, kan den blive bedømt en tredje gang af Højesteret, men det kræver, at man får en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, en såkaldt 3. instansbevilling. Det sker kun i sager af principiel karakter, fx sager: • Hvor sagen kan tænkes at få betydning for mange andre • Sager, hvor afgørelsen i ansøgersagen, vil kunne tjene som præjudikat ved senere sager af samme type

29/05/13 15.03

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · 31

• Sager om uafklarede lovfortolkningsspørgsmål • Sager, hvor retspraksis er uklar, og hvor der er behov for, at Højesteret får fastlagt en praksis på området Et eksempel på dette er fodlænke-dommen, som er beskrevet i kapitel 2.

1.1 Domstolenes opbygning og opgaver Højesteret, Landsretterne, Byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten kaldes de almindelige domstole, mens domstole som fx Boligretten, Rigsretten og Den Særlige Klageret, kaldes de særlige domstole.

Byretten har et antal afdelinger, som behandler særlige områder inden for juraen.

Almindelige og særlige domstole

Byrettens afdelinger

Byretten Civilretten Kriminalretten Fogedretten Skifteretten Boligretten Fig. 3.3 Oversigt over byrettens afdelinger.

Civilretten: Civile retssager. Sager mellem borgere, virksomheder og det offentlige.

Kriminalretten: Straffesager. Sager hvor man er anklaget for at have begået en lovovertrædelse, som kan straffes.

Fogedretten: Tvangsinddrivelse af gæld og udlæg, tilbagetagelsessager, sager om arrest og fogedforbud, udsættelse af lejemål, samværssager om udlevering af børn.

Skifteretten: Dødsboer og arvesager, skifte i separations- og skilsmissesager, skifte i insolvenssager, gældssanering og konkurssager.

Boligretten: Huslejesager, opsigelse af lejeaftaler og mangler ved det lejede.

Sø- og Handelsretten ligger i København. Selvom det kaldes en almindelig domstol, behandler denne domstol sager inden for nogle specifikke områder, fx sager om: • Varemærker, design, patent, brugsmodeller mv.

• Internationale sager om internationale erhvervsforhold

Erhvervsret-C.indd 31

Sø- og Handelsretten

29/05/13 15.03

32 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3

• Markedsføringsloven, hvor Forbrugerombudsmanden er part • Konkurrenceloven Sager behandles i Sø- og Handelsretten i 1. instans, og dommene herfra kan ankes til Højesteret.

1.2 Alternativ til domstolene Der findes andre måder at få løst en sag på, som i nogle tilfælde er både billigere og hurtigere end domstolsbehandling.

1.2.1 Klagenævn Klagenævn

Hvis en forbruger vil klage over en vare eller en arbejds- eller tjenesteydelse, kan klagen indbringes for et godkendt klagenævn eller ankenævn, fx Forbrugerklagenævnet.

Når en klagesag bliver behandlet i et klagenævn, kan sagens parter ikke samtidig anlægge en sag om samme spørgsmål ved domstolene. Et sagsanlæg må vente til klagenævnet har truffet en afgørelse, og derefter kan man bede domstolene om at tage stilling til spørgsmålet.

På www.forbrug.dk findes en liste over hvilke private klagenævn, der er godkendt. At et klagenævn er godkendt betyder blandt andet, at en afgørelse vil kunne tvangsfuldbyrdes med Fogedrettens hjælp. Af eksempler på klage- og ankenævn kan nævnes: Ankenævn for Biler, Ankenævnet for bus, tog og metro, Ankenævnet for Forsikring, Ankenævnet for Køre­ undervisning, Pakkerejse-ankenævnet, Pengeinstitutankenævnet, Tele­ ankenævnet m.fl.

1.2.2 Retsmægling

Retsmægling

Erhvervsret-C.indd 32

Selvom en domstol træffer en afgørelse i en sag, sker det, at konflikten ikke løses mellem de involverede personer. Det er ikke altid, at en retssag er den bedste løsning, særligt ikke, hvis parterne efter sagen stadig har kontakt med hinanden eller skal arbejde sammen.

I visse typer sager sker det, at retten sender et tilbud til parterne om hjælp til selv at finde en løsning på konflikten gennem retsmægling. Det bruges fx i konflikter mellem naboer, medarbejdere og arbejdsgivere og kan være særlig relevant i skilsmisse- og forældremyndighedssager, fordi der i disse sager ofte er mange følelser på spil.

Kendetegnet ved retsmægling er, at juraen træder i baggrunden, og det handler i stedet om dialog, så de uenige parter selv får skabt nogle løs­ ninger, de kan leve med. Målet er to vindere og ingen tabere.

29/05/13 15.03

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · 33

eksempel

Naboerne Kaj og Bent hilser ikke så hjerteligt på hinanden, som de plejer.

I Kajs have står et stort gammelt piletræ. Nogle af grenene har bredt sig og hænger ind over Bents udestue. Bent mener, at taget på udestuen derfor er blevet ødelagt, og at Kaj derfor skal betale for et nyt tag til 25.000 kr., men det vil Kaj ikke. I stedet for en retssag får Kaj og Bent tilbud om at deltage i retsmægling for at finde en løsning. Bent vil gerne finde en løsning, som passer dem begge, og vil gerne bevare det gode forhold til sin nabo. Ved retsmæglingen bliver de enige om, at Kaj får træet beskåret, og at Bent selv betaler for materialer til taget, men at de hjælpes ad med at skifte det.

Processen i en retsmægling styres af en såkaldt retsmægler, der er ansvarlig for at styre parterne frem mod en løsning, som er acceptabel for alle. Retsmægleren er en neutral person, som ikke kender konflikten i forvejen. Det kan fx være en dommer eller en advokat, som har gennemgået retsmægleruddannelsen. Man kan læse mere om retsmægling på www. domstol.dk.

Retsmægleren

1.2.3 Voldgift

En voldgiftsret er en privat domstol, der nedsættes, og de uenige parter har indflydelse på voldgiftsrettens sammensætning, dvs. hvem der skal være dommere i sagen.

En voldgiftsdommer er ikke nødvendigvis jurist, men er ofte en person med særligt fagkundskab. Hvis sagen handler om fejl og mangler ved et byggeri, kan en dommer være en person som er specialist i lige præcis det, som sagen drejer sig om, fx en arkitekt eller en ingeniør.

Løsning af konflikter ved voldgift i stedet for de almindelige domstole skal som hovedregel være aftalt mellem parterne, og der er nogle helt elementære forskelle: • En afgørelse truffet af en voldgift kan ikke ankes til en højere instans.

Afgørelsen er endelig. Vælger man voldgift, fravælger man samtidig muligheden for at få sagen bedømt ved flere instanser. 2-instansprincippet gælder ikke.

• Sagsbehandlingstiden ved en voldgiftsret er ofte hurtigere end ved domstolene.

• En voldgiftssag er ikke offentlig. Det kan være en fordel, hvis konflikten fx handler om en forretningshemmelighed, som man ikke ønsker, at alle skal vide noget om. Ved domstolene har offentligheden adgang til at overvære de fleste retssager.

Erhvervsret-C.indd 33

Voldgift

Voldgift vs. domstols­ behandling

29/05/13 15.03

34 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3

2. Internationale domstole Domme, der afsiges af internationale domstole, som vi anerkender i Danmark, har indflydelse på sager og domme her i landet.

2.1 EU-Domstolen Domstolen i EU

EU’s Domstol ligger i Luxembourg og har til opgave at sikre og fastsætte, hvordan traktaten skal forstås og anvendes i EU’s medlemsstater. På www. europa.eu står der følgende om EU Domstolens virke og opgaver (uddrag): Domstolen fortolker EU’s lovgivning for at sikre, at den anvendes på samme måde i alle EU-lande. Den afgør også retstvister mellem medlemslandenes regeringer og EU’s institutioner. Privatpersoner, virksomheder eller organisationer kan også indbringe sager for Domstolen, hvis de mener deres rettigheder er blevet krænket af en EU-institution.

Sammensætning Domstolen har én dommer fra hvert EU-land.

Domstolen bistås af otte “generaladvokater”, der har til opgave at fremsætte forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen. Det skal de gøre offentligt og upartisk.

Hver dommer og generaladvokat udnævnes for seks år ad gangen og kan genudnævnes. EU-landenes regeringer beslutter, hvem der skal udnævnes.

Typer af sager Domstolen træffer afgørelse i de sager, der indbringes for den. De fem mest almindelige typer sager er: 1. Anmodninger om en præjudiciel afgørelse – hvor nationale domstole anmoder Domstolen om at fortolke en bestemmelse i EU-lovgivningen.

2. Traktatbrudssøgsmål – rejst mod medlemslandenes regeringer for ikke at anvende EU-lovgivningen 3. Annullationssøgsmål – mod EU-regler, der menes at være i strid med traktaterne eller grundlæggende rettigheder 4. Passivitetssøgsmål – mod EU’s institutioner for ikke at træffe de afgørelser, der forventes af dem 5. Direkte søgsmål – rejst af privatpersoner, virksomheder eller organisationer mod EU’s afgørelser eller handlinger kilde: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/court-justice/index_da.htm

Erhvervsret-C.indd 34

29/05/13 15.03

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · 35

De danske domstole skal tolke dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Hvis der i en dansk sag opstår tvivl om fortolkningen og forståelsen af EU-retten, bliver sagen ved den danske domstol udsat, indtil EUDomstolen har udtalt sig i sagen.

2.2 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler sager, der handler om overtrædelse af reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Menneskerettighedskonventionen indeholder nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder og friheder, fx forbud mod tortur, forbud mod slaveri og tvangsarbejde, retten til en retfærdig rettergang, ingen straf uden retsregel, forbud mod diskriminering mv.

Den danske stat har forpligtet sig til at overholde reglerne i Menneskerettighedskonventionen, og de danske domstole har dermed en opgave med at sikre og beskytte borgerne mod krænkelser. Hvis en dansk statsborger alligevel bliver krænket, vil borgeren kunne anlægge en retssag mod den danske stat ved Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.

Menneskerettighedsdomstolen

3. Civile retssager Der er forskel på straffesager og civile retssager. Straffesager handler om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, og domstolen skal i en straffesag afgøre, om der er begået en kriminel handling, som skal medføre en straf, fx i form af fængsel. Parterne i en straffesag er en anklager, som repræsenterer staten, og på den anden side en forsvarsadvokat, der skal varetage den tiltaltes interesser.

Civile sager kaldes også for borgerlige sager, og domstolene træffer her afgørelser i konflikter og sager, der opstår mellem borgere, virksomheder og det offentlige.

I det følgende gennemgår vi forløbet i en civil retssag.

Parterne i en civil retssag kaldes sagsøger og sagsøgte. Sagsøger er den part, som anlægger retssagen, og som påstår at have et krav mod den anden part, som kaldes sagsøgte.

Forskellen på civile retssager og straffesager

Parterne: Sagsøger og sagsøgte

eksempel

Bents tag på udestuen er ødelagt, og Bent mener, at det skyldes grene fra et piletræ, der står på naboen Kajs grund, men som hænger ind over udestuens tag. Naboen Kaj vil ikke betale for et nyt tag til Bent.

Bent vælger derfor at anlægge en retssag mod Kaj og forlanger, at Kaj skal betale 25.000 kr., som er den udgift, Bent har haft til at udskifte taget i udestuen. Bent kaldes for sagsøger, mens Kaj kaldes for sagsøgte.

Erhvervsret-C.indd 35

29/05/13 15.03

36 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3

I civile retssager er der nogle grundbegreber som gælder De procesretlige grundbegreber Grundbegreb

Forklaring

Bevisbyrde

I civile sager er det som udgangspunkt sagsøger, der skal kunne bevise sin påstand. Man siger, at han skal kunne løfte bevisbyrden. Påstår sagsøger, at sagsøgte skylder ham 10.000 kr., er det sagsøger som skal dokumentere og bevise, at det er korrekt, og at kravet eksisterer.

Bevisumiddelbarhedsprincippet

Bevisumiddelbarhedsprincippet medfører, at beviser skal fremlægges direkte foran dommeren. Sagens bevisførelse, herunder fremlæggelse af dokumentation, partsafhøring og vidneafhøring, afhøring af syns- og skønsmand mv., sker i retten under hovedforhandlingen, så dommeren kan skabe sig et helhedsindtryk i sagen. Sagens dokumenter er sendt til retten under sagens forberedelse, og de fremlægges under hovedforhandlingen og læses højt.

Forhandlingsprincippet

Forhandlingsprincippet betyder, at sagsøger og sagsøgte selv har ansvaret for at fremlægge de beviser og nødvendige oplysninger i sagen, som dommeren skal se på, herunder indkalde relevante vidner, gennemføre syn og skøn og fremlægge den nødvendige dokumentation.

Den frie bevisbedømmelse

Den frie bevisbedømmelse betyder, at retten har frihed til at vurdere, hvad der er bevist og hvilke beviser, der skal veje tungest, når der skal afsiges en dom. Dommerens vurdering skal være objektiv. Dommerens personlige forhold eller holdning i en sag må ikke spille ind ved sagen afgørelse.

Fig. 3.4 Oversigt over de procesretlige grundbegreber.

3.1 Værneting – Hvor skal sagen anlægges?

Stedlig kompetence

Hovedregel: Sagsøgtes hjemting

Erhvervsret-C.indd 36

Når man anlægger en retssag, handler det i første omgang om at finde ud af, hvor i landet sagen skal føres, fx Roskilde eller København? Det kaldes værneting eller sagens stedlige kompetence. Retsplejeloven indeholder en række regler, der bestemmer geografien.

Hovedreglen er, at retssager anlægges i den retskreds, hvor sagsøgte har sit hjemting, dvs. der, hvor sagsøgte bor, jf. retsplejeloven § 235. Bor sagsøgte i byen Greve, skal sagen anlægges og sendes til retten i Roskilde, da byen Greve geografisk hører under Roskilde retskreds. På www.domstol. dk kan man se, hvilken retskreds man hører til, ved at indtaste sin adresse.

Har sagsøgte ikke nogen bopæl, er værnetinget der, hvor sagsøgte opholder sig, og hvis han hverken har bopæl eller kendt opholdssted, kan retssagen anlægges i den retskreds, hvor han sidst har haft bopæl eller opholdssted.

29/05/13 15.03

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · 37

Hvis der er tale om 2 virksomheder, som er blevet uvenner, skal sagen også her anlægges ved sagsøgtes hjemting, der for en virksomhed er det sted, hvorfra virksomheden drives og har sin firmaadresse.

Hovedreglen om, at sagen skal anlægges ved sagsøgtes hjemting, kan fraviges, hvis et såkaldt supplerende værneting kan komme i spil. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen, der betyder, at sagen i stedet kan anlægges i en anden retskreds, end der hvor sagsøgte har sit hjemting. Det kan betyde, at sagen anlægges i en helt anden landsdel, end der hvor sagsøgte bor eller har sin virksomhed. De supplerende værneting betyder, at sagen kan, men ikke nødvendigvis skal, anlægges uden for sagsøgtes hjemting. Det kan fx være følgende:

Virksomhedens ­f irmaadresse Undtagelse: Supplerende værneting

Oversigt over retsplejelovens supplerende værneting § 237

Virksomhedsværneting: Sager mod personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan anlægges der hvorfra virksomheden drives.

§ 238

Selskabsretligt værneting: Sager mod selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, kan anlægges der hvor ­hovedkontoret ligger.

§ 239

Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hoved­ kontoret ligger.

§ 240

Sager mod staten: Staten har hjemting i den retskreds, hvor den ­myndighed, som stævnes på statens vegne, har kontor.

§ 241

Ejendomsværneting: Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom, kan anlægges der hvor ejendommen ligger.

§ 242

Opfyldelsesværneting: Sager om kontraktsforhold kan anlægges der hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.

§ 243

Deliktsværneting: Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået (skadestedet).

§ 244

Forbrugerværneting: I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den erhvervsdrivende ved sit eget hjemting.

§ 245

Værnetingsaftale: Parterne kan have aftalt, hvor en eventuel retssag skal anlægges, hvis der senere måtte opstå en konflikt imellem dem.

I sager om forbrugeraftaler er en forudgående aftale om værneting ikke bindende for forbrugeren.

Fig. 3.5 Oversigt over de supplerende værneting i retsplejeloven.

Erhvervsret-C.indd 37

29/05/13 15.03

38 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3

Værneting kan aftales Værnetingsaftaler

Parterne i en aftale kan som en del af aftalen beslutte, hvor i landet en sag skal anlægges, hvis der opstår en konflikt, som skal afgøres af en domstol.

Handler man med en virksomhed, vil kunden ofte kunne finde en sådan værnetingsklausul som en del af virksomhedens salgs- og leveringsbe­ tingelser. Det er en god idé at beslutte, hvor værnetinget skal være, netop for at undgå, at man skal rejse til den anden ende af landet i tilfælde af en retssag. eksempel

Et mikrobryggeri fra Roskilde har solgt specialøl til en restaurant i Skagen, men har endnu ikke fået betaling, trods gentagne rykkerbreve. Restauranten i Skagen skylder bryggeriet 15.000 kr.

Hvis bryggeriet i Roskilde vælger at anlægge en retssag for at få pengene hjem, skal sagen efter hovedreglen i RPL § 235, anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. i Skagen.

Det kan blive en unødvendig dyr affære, dels på grund af transportomkostninger, men også i advokatomkostninger. Hvis virksomheden ønsker at bruge den advokat fra Roskilde, som de plejer at bruge, og advokaten skal rejse helt til Skagen, koster det tid og penge. Salær til en advokat i denne type sager afregnes oftest efter tidsforbrug, så en tur til Skagen er noget dyrere, end hvis sagen kunne have været behandlet ved retten i Roskilde.

Det ville have været mere praktisk og billigere, hvis bryggeriet havde haft en værnetingsklausul skrevet ind i virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser, hvor der stod, at værnetinget var retten i Roskilde.

3.2 Hvilken domstol?

Saglig kompetence – hvilken domstol?

Hovedregel: Byretten som 1. instans

Når man har fundet ud af, hvor sagen skal anlægges, handler det om at finde ud af, hvilken ret der så er kompetent til at træffe afgørelse i sagen – det kaldes saglig kompetence. Er det Byretten, Landsretten eller Sø- og Handelsretten?

Hovedreglen er, at alle sager anlægges i Byretten som 1. instans, men i den henseende kan der være tale en særlig afdeling af Byretten, fx boligretten, skifteretten, fogedretten.

3.3 Sådan forløber en civil retssag Når parterne mødes i retten for at få gennemført og afgjort selve retssagen, kaldes det hovedforhandling. Inden hovedforhandlingen er der gået tid med at forberede sagen, og det sker ofte over en længere periode. Sagen

Erhvervsret-C.indd 38

29/05/13 15.03

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · 39

skal tilskæres, og parterne udveksler processkrifter, såsom stævning, svarskrift, replik og duplik. Processkrifterne indeholder parternes påstande, faktum om sagen, relevante bilag og juridiske anbringender.

Forberedelse af civile retssager Sagsøger Sagsøgte

1. Stævning

2. Svarskift

3. Evt. forberedende retsmøde Evt. syn og skøn

4. Replik 5. Duplik 6. Evt. udveksling af yderligere processkrifter

Hovedforhandling

Fig. 3.6 Oversigt over forberedelsen af en civil retssag.

Sagens forberedelse

Sagsøger indleverer en stævning til retten, der bl.a. skal indeholde: • Sagsøgerens påstand.

• En udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, der er relevante i forhold til påstanden.

• Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren vil påberåbe sig under sagen.

Stævning

Retten sender stævningen til forkyndelse for sagsøgte. Stævningen kan enten sendes med posten eller afleveres til sagsøgte personligt af en stævningsmand.

Hvis sagsøgte ikke vil acceptere at blive dømt for det, der står i stævningen, skal han reagere og protestere mod kravet. Det kan ske ved, at sagsøgte indleverer et svarskrift til retten.

Svarskriftet skal bl.a. indeholde: • Sagsøgtes påstand.

• Angivelse af eventuelle modkrav.

• En fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, der er relevante i forhold til sagsøgtes påstand og eventuelle modkrav.

Forkyndelse

Erhvervsret-C.indd 39

Svarskrift

29/05/13 15.03

40 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3

• Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgte vil påberåbe sig under sagen.

Forberedende retsmøde

Syn og skøn

Retten kan vælge at indkalde parterne til et forberedende retsmøde.

Mødet kan foregå i retten eller klares pr. telefon. Nogle steder bruger man videokonference.

På mødet taler man om sagens tilrettelæggelse og planlægning af s­ agens videre forberedelse frem til selve hovedforhandlingen. Derudover diskuteres det ofte, om det er muligt at finde en løsning i sagen i form af et forlig, så hovedforhandlingen kan undgås.

I nogle typer sager er det nødvendigt at gennemføre syn og skøn. Der kan være behov for at få en sagkyndig besigtigelse og udtalelse om nogle faktiske forhold til brug for retssagen. eksempel

Kaj vil ikke betale 25.000 kr. til Bent til dækning af Bents udgift til udskiftning af taget på udestuen. Det er alt for dyrt. Kaj har undersøgt priserne og mener, at det kun skulle have kostet 10.000 kr. Kaj mener, at Bent har valgt nogle meget dyre materialer af langt højere kvalitet end det gamle tag, som alligevel var råddent og stod til udskiftning. Bent fastholder sin påstand om, at Kaj skal betale ham 25.000 kr.

I dette tilfælde kan det være relevant at få gennemført et syn og skøn, hvor en sagkyndig besigtiger taget, undersøger priser og udtaler sig om, hvad normalprisen vil være for udskiftning af taget på udestuen. Den sagkyndige laver en syns- og skønsrapport, som fremlægges i retten.

Replik og duplik

Hovedforhandling

Erhvervsret-C.indd 40

Resultatet i en syn- og skønsrapport kan give anledning til yderligere skriftlige bemærkninger fra parterne, der kan aflevere en såkaldt replik og en duplik.

Efter at sagsøger og sagsøgte har udvekslet de sidste skriftlige bemærkninger i sagen, oprinder dagen, hvor hovedforhandlingen skal gennemføres, og sagen skal afgøres.

Parterne fremsiger deres påstande, og sagen forelægges mundtligt for retten. Bevisførelsen gennemføres i form af parternes forklaringer, vidneforklaringer, herunder afhøring af syn- og skønsmanden. Til sidst procederes sagen ved, at parternes advokater kommer med deres bemærkninger og argumenter for, hvorfor netop deres klient har ret.

Når retten har hørt sagen, kan dommeren vælge at afsige dom med det samme, optage sagen til dom og afsige den senere, når retten har haft tid til at tænke sig om, eller dommeren kan komme med en mundtlig tilkendegivelse af rettens umiddelbare opfattelse af sagen. En mundtlig tilken-

29/05/13 15.03

KAPITEL 3 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · 41

degivelse kan give anledning til, at parterne indgår et forlig. Er der ikke udsigt til forlig, afsiges der dom i sagen, og dommen kan ankes til Landsretten inden 4 uger, hvis den ene part er uenig i dommen.

Dommen En dom er en retskilde, som vi kan bruge, når vi skal finde frem til, hvad der gælder, og hvad domstolene lægger vægt på i de sager, som forelægges for retten. Nogle domme er så markante og klare, at man siger, at dommen er udtryk for retspraksis på et givent område. Man kan så bruge det der står i dommen som rettesnor eller vejledning for, hvordan retstilstanden er på området. Nogle domme er så konkrete og detaljerede, at dommen ikke har nogen relevans for kommende eller tilsvarende sager, men andre domme tillægges en såkaldt præjudikatsværdi og kan få betydning for senere domme med samme problemstilling. Læs mere om domme som retskilde i kapitel 2.

Principielle og interessante domme trykkes i Ugeskrift for Retsvæsen (UFR), men de findes også på domstolenes hjemmeside, www.domstol.dk.

Stort set alle Højesterets domme publiceres, da det er landets øverste domstol, og som derfor særligt sætter dagsordenen for, hvad der er gældende ret i Danmark.

Dommen

Retspraksis

Præjudikatsværdi

Omkostninger I civile retssager er det hovedreglen, at det er “taberen”, der skal betale egne omkostninger og vinderens omkostninger, helt eller delvis. Omkostningerne udgør blandt andet retsafgifter, advokatomkostninger, omkostninger til vidner, syn og skøn mv.

Hovedregel: Taber betaler

Fri proces Hvis en part har opnået fri proces, er det staten, som betaler omkostningerne ved en civil retssag. Ansøgning om fri proces og omkostningsdækning sker til Civilstyrelsen og gives, hvis betingelserne er opfyldt. Det kræves fx, at: • Ansøgeren ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved en retssag, og • Ansøgeren opfylder visse økonomiske betingelser, og • Det vurderes, at der er rimelig grund til at føre sagen.

Fri proces

Alle tre betingelser ovenfor skal være opfyldt, hvis ansøgeren skal opnå fri proces til at føre sagen, og man kan læse mere om emnet på Civilstyrelsens hjemmeside, www.civilstyrelsen.dk.

Erhvervsret-C.indd 41

29/05/13 15.03

42 · DOMSTOLE OG RETSSAGER · KAPITEL 3

Retshjælpsforsikring Retshjælpsforsikring

En ansøgning om fri proces afvises, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved retssagen.

Retshjælpsforsikring er oftest tilknyttet en familieforsikring, husforsikring, bådforsikring, bilforsikring, indboforsikring eller lignende.

Småsagsprocessen Krav under 100.000 kr.

Erhvervsret-C.indd 42

I sager om pengebeløb på højst 100.000 kr. kan privatpersoner og erhvervsdrivende selv føre deres egne retssager, uden at de behøver at have en særlig juridisk indsigt, og uden at de behøver at være repræsenteret af en advokat. Tankerne bag småsagsprocessen er bl.a., at parterne i rets­ sager skal opleve, at sagerne kan behandles enklere, hurtigere og billigere, og at udgiften til advokat kan reduceres eller helt undgås.

Sagsøger kan udfylde en stævningsblanket, som ligger på www.domstol.dk, og sagsøgte kan indlevere en svarblanket. Herefter vejleder retten parterne i forbindelse med yderligere forberedelse af sagen.

29/05/13 15.03

4

ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT

Den uheldige cykeltur Johan var rejsende sælger af cykel­ udstyr og købte en ny specialbygget mountainbike af cykelhandler Christensen. Da cyklen var bygget færdig, fik Johan udleveret den med instruks om, at cyklen skulle køres til, før han måtte køre i skoven.

Hver lørdag var Johan ude sammen med gutterne og cyklede rundt i den nærliggende skov. Første gang Johan skulle prøve sin nye cykel, gik det desværre galt.

En svejsning i cykelstyret var ikke lavet ordenligt og var derfor ikke særlig holdbar. Da Johan kørte over en sten på vejen, knækkede styret af, og Johan faldt og brækkede kravebenet samt højre arm.

Johan tænkte, at cykelhandleren skulle give ham en ny cykel og erstatte ham for tabt arbejdsfortjeneste, da det nu ville vare længe, før han kunne arbejde.

På grund af uheldet i skoven måtte flere af Johans cykelkamme-

rater undvige den faldende Johan, og en af cykelrytterne kørte ind i et hegn, som stod langs med skovkanten. Hegnet gik i stykker og skulle repareres for 4.000 kr. Ejeren af hegnet krævede erstatning for hegnet, men vidste ikke lige, hvem han skulle rette kravet imod.

Bag hegnet stod 20 geder, som så deres snit til at gå på opdagelse.

Gederne gik over vejen til naboens mark, hvor de nye skud med juletræer netop var plantet. Gederne kunne godt lide juletræer, og efter deres besøg var det tydeligt, at der ikke ville komme mange juletræer på den mark. Naboen var rasende og krævede gederne slagtet og nye juletræer på marken. Sådan nogle cykelryttere skulle forbydes!

Nu stod Johan og hans cykelkammerater og vidste ikke helt, om de var erstatningsansvarlige for noget; de synes jo ikke selv, de havde gjort noget galt.

Erstatningsansvar i kontrakt taler man om, når en af parterne i en kontrakt har brudt aftalen ved fx ikke at levere den aftalte vare til tiden. Erstatning i kontrakt gennemgås i kapitel 9 om handelskøb.

Dette kapitel handler om erstatningsansvar uden for kontrakt, som er de situationer, der ikke kan føres tilbage til en aftale mellem parterne.

Hvis Torben kører for stærkt i sin bil og kører ind i et hegn, kan ejeren af hegnet få erstattet sine udgifter til reparation af hegnet, hvis betingelserne for erstatningsansvar er opfyldt.

Erhvervsret-C.indd 43

29/05/13 15.03

44 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

1. Betingelser for erstatningsansvar Der findes ingen love, som handler om, hvornår man har et erstatningsansvar uden for kontrakt. De almindelige erstatningsretlige principper og betingelserne, som gennemgås i det følgende, er dannet gennem retspraksis.

Skadevolder Skadelidte 4 erstatningsansvars­ betingelser

Parterne i en erstatningssag er: • Skadevolder – den, som er skyld i skaden • Skadelidte – den, som har fået tab på grund af skaden For at skadelidte kan kræve erstatning, skal 4 betingelser være opfyldt:

Ansvarsgrundlag

Årsags­ forbindelse/ kausalitet

Påregnelighed/ adækvans

Tab

•• Skadesvolders handling/adfærd skal være ansvars­ pådragende •• Culpa eller objektivt ansvar

•• Der skal være en forbindelse mellem skadevolders ­adfærd og skaden •• Handlingen er årsagen til skaden

•• Skaden skal være en sandsynlig følge af skadevolders adfærd – skaden skal være påregnelig •• Er skaden helt atypisk, er skaden ikke påregnelig

•• Der skal være et økonomisk tab hos skadelidte, som kan dokumenteres

Fig. 4.1 Oversigt over de fire erstatningsansvarsbetingelser.

Hvis alle 4 betingelser er opfyldt, er skadevolder erstatningsansvarlig overfor skadelidte. Hvis bare en af betingelserne ikke vurderes at være opfyldt, er skadevolder ikke erstatningsansvarlig, og skadelidte kan ikke få erstattet sit økonomiske tab.

Erhvervsret-C.indd 44

29/05/13 15.03

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 45

2. Ansvarsgrundlag Den første betingelse, som skal være opfyldt er, at der skal være et ansvarsgrundlag. Ansvaret vurderes på baggrund af den adfærd, skadevolder har udvist. I det følgende vil to forskellige slags ansvarsgrundlag blive gennemgået: • Culpa – det er skadevolders skyld • Objektivt ansvar – skadevolder er ansvarlig uden skyld

Culpa Objektivt ansvar

Hvis skadevolder skal være erstatningsansvarlig, skal han enten have udvist culpøs adfærd, eller der skal være mulighed for at gøre skadevolder objektivt ansvarlig.

2.1 Culpa Det mest almindelige ansvarsgrundlag for erstatningsansvar er culpa, som betyder skyld. Skadevolders handling vurderes – en såkaldt culpabedømmelse. Har skadevolder gjort noget dumt eller ikke tænkt sig ordentligt om, eller var det bare et uheld?

Culpabedømmelse

eksempe l

Snubler eller falder over noget?

Helle var ude at løbe en god lang tur, og pludselig faldt hun lige så lang, hun var. Helles briller blev knust, og to fortænder blev slået i stykker.

Faldt Helle over sine egne ben? I så fald var det rigtig uheldigt, og hun må selv betale for nye briller og nye tænder.

Eller faldt Helle, fordi der manglede en flise på fortovet, som hun ikke kunne se, fordi det var mørkt? I så fald har kommunen måske et ansvar for ikke at have repareret fortovet, og det betyder, at de skal erstatte Helles briller og tænder.

Det er både skadevolders handlinger og skadevolders undladelser, som bliver vurderet. Man kan også blive erstatningsansvarlig for de ting, man ikke gør, hvis der er en såkaldt handlepligt. Det kan fx være situationer, hvor: • En husejer ikke skovler sne på fortovet, og en fodgænger falder og slår sine briller i stykker.

• En entreprenør ikke dækker huset ordentligt af under udskiftning af et tag, så huset bliver vandskadet under et regnskyl.

Erhvervsret-C.indd 45

Skadevolders ­undladelser

29/05/13 15.03

46 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

• En ejer af et omrejsende tivoli ikke sørger for, at alle forlystelserne i tivoliet er vedligeholdt og i ordentlig stand.

• Kommunen ikke sørger for at vedligeholde cykelstien og dække hullerne, så cyklisterne vælter og slår cyklen i stykker.

Graden af skyld

Culpabedømmelsen er en vurdering af skadevolders adfærd, og vurderingen er nødvendig for at fastslå graden af skyld. Skyldgraderne deles op i handlinger, der er forsætlige, skader som opstår på grund af grov eller simpel uagtsomhed og sidst de situationer, som betragtes som hændelige uheld:

Graden af skyld Forsæt

•• Skade­ volder er klar over, at handlingen vil medføre skade •• Skade­ volder ønsker skaden skal ske ­eller gør det med vilje

Grov uagt­ somhed •• Skade­ volder burde have indset, at det var overvejen­ de sandsynligt, at skaden kunne ske •• Skade­ volderen burde have forudset, at der var indlysende fare for, at skaden kunne ske

Simpel uagt­ somhed •• Skade­ volder burde have indset, at det var rimeligt sandsynligt, at ­skaden kunne ske •• Ved nærmere eftertanke burde skadevolderen have forudset, at skaden kunne ske

Hændeligt

•• Skade­ volder kunne ikke have forudset skaden.

•• Det er et uforudsigeligt uheld

Fig. 4.2 Oversigt over graden af skyld.

Forsæt

Grov eller simpel ­uagtsomhed

Erhvervsret-C.indd 46

Hvis en skadevolder gør noget med forsæt, er skadevolder klar over, at handlingen vil medføre en skade. Skadevolder foretager handlingen med vilje, fx hvis Henrik tænder et kanonslag og lægger det i naboens postkasse nytårsaften. Henrik er erstatningsansvarlig for den skete skade.

Grænsen mellem grov uagtsom og simpel uagtsom er flydende og ikke særlig præcis. Vurderingen af, om skadevolders handling er culpøs, dvs. grov eller simpel uagtsom, må i hvert enkelt tilfælde komme an på en konkret vurdering.

29/05/13 15.03

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 47

Det er som regel ikke en let vurdering at foretage, og derfor kan det være afgørende, hvem der har bevisbyrden for, at skadevolder har handlet culpøst.

Hovedreglen er, at det er skadelidte, der skal bevise, at han har ret til erstatning og dermed, at skadevolder har handlet culpøst. Det kaldes culpa med ligefrem bevisbyrde.

Når domstolene vurderer, om en skadevolder har handlet culpøst i en bestemt situation, sammenligner dommerne skadevolders adfærd med en bonus pater familias eller “den gode familiefar”. En bonus pater familias er en agtpågivende person, der er fornuftig og som ikke begår fejl.

Hvordan ville et almindeligt ansvarsbevidst og fornuftigt tænkende menneske have handlet i samme situation? Hvad ville den fornuftige reaktion have været? Hvad ville en “bonus pater” have forudset eller indset i situationen?

Bevisbyrde

Culpa med ligefrem bevisbyrde Bonus pater familias

AF GØRELSE

U2010.2530H De uartige drenge To drenge, A på 14 år og B på 11 år, var brudt ind i en forladt fabriksbygning. De havde været der flere gange, blandt andet for at ryge i smug, og de havde kastet el-pærer og andre genstande ud af vinduet.

En aften stod de inde i bygningen i det gamle laboratorium. Ifølge den forklaring, som A afgav til politiet dagen efter, kom B til at vælte en dunk med noget væske, som løb ud på gulvet. A fandt tilfældigvis en æske tændstikker, og da han tændte en af tændstikkerne, kom den tilfældigvis til at ramme væsken, som gik i brand. B løb fra stedet, og A mente, han slukkede ilden med et brandtæppe.

Senere samme aften brændte fabrikken ned, og forsikringsselskabet måtte betale 8.750.000 kr. til ejeren af fabrikken. Forsikringsselskabet ville have beløbet godtgjort og betalt af de to drenge, og det kunne udelukkende komme på tale, hvis handlingen vurderedes som grov uagtsom eller forsætlig.

Under sagens behandling i Landsretten, fem år efter branden, blev drengenes forklaringer til politiet fremlagt. Der var forskel i de to drenges forklaringer til politiet, ligesom der var forskel på de forklaringer, de to drenge afgav i retten.

A og B var uenige om, hvorvidt A havde medbragt væsken og selv hældt den ud, om A selv havde medbragt tændstikker, og om han var blevet tilbage for at slukke branden.

Retten skulle tage stilling til, om A havde stiftet branden med forsæt, grov uagtsomhed eller simpel uagtsomhed.

Fortsættes

Erhvervsret-C.indd 47

29/05/13 15.03

48 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

Højesteret fandt, at det var bevist, at væsken tilfældigvis var løbet ud, og tændstikken tilfældigvis havde ramt væsken. Selvom de to drenges forklaringer ikke stemte overens, var det ikke bevist, at A havde tænkt over, at fabrikken ville brænde. Højesteret vurderede derfor, at A alene havde handlet simpelt uagtsomt, og forsikringsselskabet kunne ikke kræve, at drengen betalte erstatningssummen til forsikringsselskabet.

Hændeligt uheld

Hvis en skade udspringer fra et hændeligt uheld, dvs. en situation der ikke kunne forudses, kan skadevolder ikke gøres ansvarlig. Det kan være vanskeligt at finde grænsen mellem adfærd, som er simpel uagtsom, og skader som opstår på grund af et hændeligt uheld.

AFGØRELSE

U2012.1533V En golfbold på afveje Under en polterabend skulle A sammen med vennerne spille golf på en pay and play bane, hvor alle kunne få adgang uden forkundskaber om golf. Polterabenddeltagerne fik ca. 5 minutters instruktion i spillet og gik derefter ud på banen for at spille.

A havde prøvet at spille golf en enkelt gang tidligere og havde ikke det store held med at ramme bolden rigtigt. Der var flere skæve skud og forbiere på de første 4 huller.

På det 5. hul skulle bolden i hul ca. 45 m væk. A slog til bolden, men ramte meget skævt, så bolden fløj 80 m i en skæv retning. På klubhusets terrasse sad S og drak kaffe, da hun blev ramt af golfbolden i hovedet og kom til skade.

Spørgsmålet var herefter, om A havde handlet uagtsomt ved at slå bolden op på klubhusets terrasse, eller om det var et hændeligt uheld.

Vestre Landsret afgjorde sagen til S’ fordel. Retten vurderede, at A havde slået alt for kraftigt i forhold til, at hullet kun var 45 m væk. Selvom A var en uøvet golfspiller, burde A have været klar over, at han slog alt for kraftigt, og A blev derfor dømt til at anerkende, at han var erstatningsansvarlig over for S. Hvis dommerne havde vurderet, at det var et hændeligt uheld, ville A have været ansvarsfri.

Præsumptionsansvar – culpa med omvendt bevisbyrde

Erhvervsret-C.indd 48

I nogle tilfælde kan bevisbyrden være vendt om. Det betyder, at det i stedet er skadevolder selv, der skal bevise, at han ikke har handlet ansvarspådragende. Det kaldes præsumptionsansvar eller culpa med omvendt bevisbyrde.

29/05/13 15.03

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 49

AFGØRELSE

U2002.1291V Den forsvundne kuffert A skulle rejse fra København til Bruxelles med bus og havde medbragt en kuffert med sit bedste tøj og sine smykker.

Kufferten måtte ikke komme ind i bussen, men skulle afleveres til chaufføren, som lagde kufferten i bussens baggagerum. Bussen stoppede undervejs i Hamborg, hvor flere passagerer steg af og på. Da bussen kom frem til Bruxelles var As kuffert væk, og hun krævede erstatning fra busselskabet.

Spørgsmålet var herefter, om A skulle bevise, at buschaufføren havde handlet uagtsomt, eller om det var busselskabet, der skulle bevise, at chaufføren ikke havde handlet uagtsomt.

Vestre Landsret behandlede sagen efter reglen om præsumptionsansvar, så busselskabet skulle bevise, at chaufføren ikke havde handlet uagtsomt.

Retten afgjorde sagen til As fordel. Busselskabet havde ikke bevist, at kufferten var blevet væk under omstændigheder, som ikke kunne bebrejdes chaufføren. Derfor fik A erstatning for den mistede kuffert og indholdet af tøj og smykker.

2.1.1 Børns erstatningsansvar

Børn kan være erstatningsansvarlige på samme måde som voksne. Der er ikke krav om, at skadevolder skal være myndig for at handle ansvarspådragende og blive erstatningsansvarlig.

Når man skal vurdere, om barnet har handlet culpøst – groft eller simpel uagtsomt – skal barnets handling sammenlignes med, hvad andre fornuftige børn ville have gjort i samme situation.

Der findes sager, hvor børn helt ned til 4 år er blevet erstatningsansvarlige, fordi dommeren mente, barnet var klar over, at handlingen var forkert.

Børns erstatnings­ ansvar

AFGØRELSE

U1980.424V Den unge bilist En 5½ årig dreng Kim satte sig ind i en varevogn og drejede tændingsnøglen. Bilen kørte ca. 150 meter og standsede ved at køre ind i to parkerede biler.

Spørgsmålet var herefter, om Kim var gammel nok til at være erstatningsansvarlig for skaden på varevognen samt de to parkerede biler.

Fortsættes

Erhvervsret-C.indd 49

29/05/13 15.03

50 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

Byretten mente, at Kim var temmelig kvik af sin alder. Derudover måtte Kim både have drejet tændingsnøglen og trådt på gaspedalen for at komme så langt. Under hensyn til Kims udvikling og alder mente retten, at Kim var klar over, skaden kunne ske, og derfor var han erstatningsansvarlig.

Vestre Landsret afgjorde sagen anderledes, altså til fordel for Kim, blandt andet fordi der var tvivl om, hvorvidt han havde trådt på gaspedalen. Landsretten mente ikke, Kim var erstatningsansvarlig, fordi de ikke mente, Kim indså eller burde have indset, at han ved at dreje tændingsnøglen kunne få bilen i gang, så den kørte ind i andre biler. Kim blev derfor frifundet for det erstatningskrav, der var rettet imod ham.

Se også sagen U2010.2530H om de uartige drenge, der kom til at brænde en fabrik ned.

Mange tror fejlagtigt, at det er forældrene, som skal betale erstatningen for barnet, men sådan er det ikke. Forældrene kan højst komme til at hæfte for 7.500 kr. Resten skal barnet selv betale, når barnet engang får egen indtægt.

2.2 Objektivt ansvar Objektivt ansvar – det strenge ansvar

I særlige tilfælde er skadevolder ansvarlig, uden at man skal vurdere graden af skyld. Der skal ikke foretages en culpabedømmelse – der er i stedet tale om et objektivt ansvar. Nogle kalder det for “det strenge ansvar”, og der er primært tale om situationer, som er fastsat i lovningen.

Der er fx objektivt ansvar i følgende tilfælde: • Færdselsuheld, jf. Færdselsloven (afsnit 2.2.1) • Skader forvoldt af hunde, jf. Hundeloven • Arbejdsgiveransvar, jf. Danske Lov 3-19-2 (afsnit 2.2.2) • Produktansvar, jf. Produktansvarsloven (afsnit 7) AFGØRELSE

U2009.2469H – Hunden og kanonslaget En dag i februar gik A en tur med Bs hund. Pludselig blev der affyret et kanonslag 200 m væk, hunden blev bange og begyndte at løbe. A blev trukket omkuld og blev indlagt på hospitalet i 9 dage for sine skader.

Hundens ejer var dårligt gående og havde aldrig haft problemer med, at hunden trak.

Fortsættes

Erhvervsret-C.indd 50

29/05/13 15.03

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 51

Hundeejerens forsikringsselskab måtte betale erstatning, fordi skaden uden tvivl var forvoldt af hunden. En hundeejer har objektivt ansvar for de skader, hunden er skyld i. A burde ikke have været forberedt på, at et kanonslag blev affyret i februar, og A havde derfor ikke accepteret risikoen eller på anden måde haft egen skyld i skaden.

2.2.1 Færdselsansvar

Færdselsloven

I færdselsloven er det bestemt, at en bilist har objektivt ansvar for de skader, der sker, hvis der sker et færdselsuheld, en eksplosion eller en brand, som stammer fra bilens brændstofanlæg. Det objektive ansvar betyder, at der er ansvar for alle skader, uanset om skaden skyldes dårlig eller uopmærksom kørsel.

LOV

Færdselsloven § 101 Stk. 1. Den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet.

Stk. 2. Erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Stk. 3. Erstatningen for tingsskade kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.

Færdselsloven omfatter motordrevne køretøjer, og det kan fx være biler, motorcykler, knallerter, traktorer mv.

Det er som udgangspunkt ejeren af bilen, som har det objektive ansvar, men føreren af bilen kan også være ansvarlig, hvis han kører bilen i sin egen interesse. Har Peter fra Horsens lånt Sørens bil for at køre til familiefest i Odense, er det Peter, som er objektivt ansvarlig, hvis bilen er involveret i et færdselsuheld på vejen til Odense, Alle motordrevne køretøjer skal være dækket af en ansvarsforsikring, som udbetaler erstatning direkte til skadelidte. Forsikringsselskabet har herefter regresret overfor bilens ejer eller føreren af bilen, hvis skaden er sket på grund af uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.

Det betyder, at forsikringsselskabet kan kræve, at føreren af bilen efterføl-

Erhvervsret-C.indd 51

Motordrevne køretøjer Ejer af bil Fører af bil

Ansvarsforsikring

29/05/13 15.03

52 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

Skadelidtes medvirken til skaden.

gende betaler erstatningsbeløbet tilbage til forsikringsselskabet, fx hvis føreren har en promille på 2,5.

Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte med forsæt eller grov uagtsomhed selv har medvirket til skaden. Det er fx tilfældet, hvis skadelidte er passager i en bil, hvor han ved, at føreren er påvirket af stoffer. Hvis bilen er involveret i et trafikuheld, vil forsikringsselskabet have regresret overfor føreren af bilen, og passagerens erstatning vil blive nedsat eller bortfalde.

2.2.2 Arbejdsgiveransvar

Arbejdsgiveransvar

Arbejdsgiver skal betale for skader, som en ansat kommer til at lave i arbejdstiden. Hvis fx en rengøringsmedarbejder kommer til at smadre en fin lampe under rengøringen i Fru Hansens hjem, skal arbejdsgiver erstatte lampen.

Arbejdsgiveransvaret eller “principalansvaret” stammer tilbage fra Danske Lov fra 1683.

LOV

Danske Lov 3-19-2 2. End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine Vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudi forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning.

Betingelser for arbejdsgiveransvar

Betingelserne for, at arbejdsgiver hæfter for den ansattes skader, er: • Der skal være et ansættelsesforhold (over/underordnelsesforhold) • Den ansatte skal have handlet culpøst (simpelt eller groft uagtsomt) • Skaden skal være sket i forbindelse med arbejdet Alle 3 betingelser skal være opfyldt, for at arbejdsgiver er ansvarlig.

Uden for arbejdstiden

Erhvervsret-C.indd 52

Hvis skaden er sket uden for arbejdstiden, fx på vej til eller fra arbejde, er arbejdsgiver ikke ansvarlig. Arbejdsgiver skal heller ikke betale erstatning, hvis den ansattes adfærd er meget usædvanlig i sammenhængen, fx fordi den ansatte er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer.

29/05/13 15.03

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 53

AFGØRELSE

U2012.3086V Pausegymnastik A og B var begge ansat som montagearbejdere på en fabrik. I en pause havde A sat sig på en kontorstol og hvilede benene ved at lægge dem op på en stak af paller i ca. 1 meters højde.

B kunne ikke komme forbi A, fordi benene var i vejen, og derfor løftede han As ben i anklerne. A væltede bagover og faldt ned af kontorstolen.

A slog sin ryg, blev langtidssygemeldt og havde derfor et tab på tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte.

Da Bs handling var foretaget mod en anden ansat i arbejdstiden på fabriksområdet, havde handlingen så stor tilknytning til arbejdet, at arbejdsgiver var ansvarlig efter DL 3-19-2.

Bs handling var måske usædvanlig, men ikke så upåregnelig, at arbejdsgiver kunne blive fritaget for ansvar.

Arbejdsgiverens forsikringsselskab måtte derfor betale erstatning til A.

Det er oftest arbejdsgiver eller dennes forsikringsselskab, der kommer til at betale for skaden. Arbejdsgiver kan dog have regres mod den ansatte, så den ansatte skal refundere erstatningsbeløbet til arbejdsgiveren, hvis det er rimeligt i forhold til: • Den ansattes udviste skyld – forsætligt eller groft uagtsomt • Den ansattes stilling • Omstændighederne i øvrigt

Arbejdsgivers regresret

2.3 Professionsansvar Når en professionel udfører et stykke arbejde eller rådgiver en kunde, er der et særligt professionsansvar, som kunderne kan gøre gældende, hvis de lider et økonomisk tab. Det kan fx være, når arkitekten tegner et hus, revisoren laver et regnskab, ingeniøren regner på et udluftningsanlæg, eller en bank rådgiver om investeringer.

Der gælder de samme erstatningsansvarsbetingelser, når man skal vurdere den professionelles eventuelle erstatningsansvar, men professionsansvaret betyder, at culpabedømmelsen er noget strengere.

Ansvarsgrundlaget bliver fastlagt på baggrund af en sammenligning med branchenormen inden for området. Hvad er best practice? Gælder der særlige faglige standarder, eller er der etiske regler på området? Rådgiver en professionel om jura, vil sammenligningsgrundlaget være den rådgivning, en god advokat ville have givet i samme situation. Det er ofte brancheorganisationer, som vurderer om en advokat, revisor eller ejendomsmægler har levet op til de faglige standarder, som må kræves af en professionel.

Erhvervsret-C.indd 53

Særligt professions­ ansvar

Branchenorm – best practice

29/05/13 15.03

54 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

AFGØRELSE

U2011.2410V Værelse med muligheder En ejendomsmægler havde et hus til salg på vegne af en sælger. Det fremgik af salgsopstillingen, at huset blandt andet havde et soveværelse og to børneværelser.

Karina og Brian købte huset og fandt ud af, at det ene værelse ikke var godkendt til beboelse. De ville derfor have erstatning fra ejendomsmægleren.

Ejendomsmægleren havde byggetilladelsen liggende, og den viste en tilbygning med stue og redskabsrum. Desuden kunne ejendomsmægleren se, at loftshøjden i det sidste “værelse” var lav, og døren meget smal.

Derfor burde Ejendomsmægleren have undersøgt tingene nærmere – det ville den gode ejendomsmægler have gjort.

Erstatningen blev fastsat til 75.000 kr., som ejendomsmægleren måtte betale til køberne af huset.

God rådgivning

En god rådgivning om investering vil fx indebære, at kunden har fået tilstrækkelig viden til selv at vælge, og at kunden er klar over, hvilken risiko investeringen indebærer. Selvom investeringen senere viser sig at give kunden et tab, er rådgiver ikke erstatningsansvarlig, hvis rådgivningen har levet op til kravene på området.

3. Årsagsforbindelse – kausalitet Årsagsforbindelse – kausalitet

Hvis der er et ansvarsgrundlag, enten culpa eller objektivt ansvar, er den næste betingelse som skal være opfyldt, at der skal være årsagsforbindelse – også kaldet kausalitet. Skadevolder er kun erstatningsansvarlig, hvis skadevolders handling er årsag til den skete skade.

Erstatningsansvarsbetingelser

Skadevolders handling Ansvarsgrundlaget (culpa eller objektivt ansvar)

Årsagsforbindelse Der er forbindelse mellem handling og den skete skade

Påregnelighed Det skal være sandsynligt, at skadevolders handling medfører et tab

Skadelidtes økonomiske tab

Fig. 4.3 Oversigt over sammenhængen mellem de fire erstatningsansvarsbetingelser.

Erhvervsret-C.indd 54

29/05/13 15.03

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 55

Hvis der ikke er en forbindelse mellem skadevolders adfærd og skaden, er skadevolder ikke erstatningsansvarlig. Var skaden indtrådt uanset skadevolders handling, er der ingen årsagsforbindelse. eksempe l

Den uheldige cykeltur – fortsat fra indledningscase Johans uheld på mountainbiken medførte flere skader – Johans personskade, skade på Johans cykel, andre cykler, hegnet og naboens juletræer.

Alle skaderne opstår, fordi Johan kører på sin mountainbike og styret knækker på grund af en dårlig svejsning. Der er derfor årsagssammenhæng mellem handling og skaderne.

4. Påregnelighed – adækvans Den tredje betingelse er, at skaden skal være en sandsynlig følge af den handling, skadevolder har foretaget sig. Man kan sige, at skaden skal være en naturlig følge af handlingen. Hvis det ikke har været muligt for skadevolder at forestille sig, at der kunne ske den type skade som følge af handlingen, er der ikke erstatningsansvar for skadevolder. Skaden skal altså være påregnelig for skadevolder på det tidspunkt, handlingen foretages.

Sandsynlig følge

eksempe l

Den uheldige cykeltur – fortsat Cykelhandleren, som er skyld i den dårlige svejsning af cykelstyret, vil være erstatningsansvarlig for de påregnelige skader. Men hvilke skader er påregnelige i situationen?.

Det er en sandsynlig følge af den dårlige svejsning af cykelstyret, at cyklen går i stykker, og Johan kommer til skade. Det er måske også påregneligt, at andre cyklister kan komme til skade, da de skal undvige. Men hvad med skaderne på hegnet eller naboens juletræer? Det vil næppe være skader, som er påregnelige for cykelhandleren, og det vil betyde, at cykelhandleren ikke skal erstatte skaderne på hegnet og juletræerne.

Det kan være temmelig vanskeligt at afgøre, om en skade er en naturlig og påregnelig følge af skadevoldes adfærd, og vurderingen må foretages konkret fra sag til sag.

Erhvervsret-C.indd 55

29/05/13 15.03

56 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

AFGØRELSE

U2012.1367Ø Fodbold i Parken Under en fodboldlandskamp i Parken mellem Danmark og Sverige, løb tilskuer A ind på banen og angreb kampens dommer. Dommeren aflyste kampen, og Dansk Boldspil-Union skulle betale 281.000 kr. til UEFA, som var turneringens arrangør.

UEFA bestemte derudover, at de følgende to landskampe ikke måtte spilles i Parken i København, og kampene blev derfor afviklet i Århus.

Flytningen af de to kampe gav DBU et tab på ca. 1,5 mio. kr.

Landsretten skulle afgøre, om A var erstatningsansvarlig over for DBU, og spørgsmålet var især, om det var påregneligt for A, at de to næste landskampe blev flyttet. Østre Landsret mente, at det måtte være påregneligt for A, at sanktioner som disse kunne blive konsekvensen af hans handling. Derfor skulle A betale erstatning til DBU for både bøden på 281.000 kr. og tabet på 1,5 mio. kr.

5. Beregning af tab Økonomisk tab

Tabsbegrænsningspligt

Tingsskade eller en personskade

Erhvervsret-C.indd 56

Den fjerde betingelse, som skal være opfyldt for, at skadevolder er erstatningsansvarlig, er, at skadelidte har lidt et økonomisk tab, som kan dokumenteres. Hvis skadelidte ikke har haft et økonomisk tab, er der intet erstatningsansvar.

Skadelidte skal stilles økonomisk, som før skaden skete. Skadelidte må ikke tjene på erstatningen, men skal heller ikke stilles ringere.

En skadelidt har tabsbegrænsningspligt, og det betyder, at skadelidte skal sørge for, at tabet ikke bliver større end nødvendigt. Skadelidte skal slukke branden, ringe efter hjælp, sætte et nyt vindue i huset, dække taget af med presenninger, eller hvad der nu skal til for at forhindre, at skaden udvikler sig og bliver dyrere at erstatte.

Når skaden skal opgøres, er der forskel på, om der er sket en tingsskade eller en personskade. I historien om Johans uheldige cykeltur er der både sket personskade og tingsskade. Personskaden består i de skader, Johan har fået og de skader, hans kammerater har fået på kroppen. Tingsskaden er skaden på cyklen, de andres cykler, hegnet og juletræerne.

29/05/13 15.03

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 57

5.1 Tingsskade Er der sket skade på en ting, kan skadelidte få repareret tingen eller få en ny. Hvis tingen er totalskadet, så det ikke kan betale sig at reparere den, kan skadelidte få udbetalt et beløb, som svarer til, hvad det vil koste at købe en anden af samme slags. En 10 år gammel bil vil ikke blive erstattet med et beløb, der kan købe en ny bil, men en sum, som svarer til værdien af den gamle bil.

Tingsskade

5.2 Personskade Hvis der er sket personskade, kan skadelidte få erstatning for de midler­ tidige følger som fx: • Tabt arbejdsfortjeneste • Svie og smerte • Behandlinger, som skadelidte selv betaler for

Personskade: Midlertidige følger

Erstatning ved personskade med midlertidige følger Midlertidige følger

Før stationærtidspunktet

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis skadelidte ikke kan arbejde og tjene den samme løn, som før skaden skete, kan skadelidte få erstattet en midlertidig indtægtsnedgang.

Svie og smerte

Skadelidte kan få en godtgørelse for hver dag, han er syg.

Helbredsudgifter mv.

Medicin, fysioterapeut, akupunktur, kiropraktor, psykolog, transportudgifter mv.

Fig. 4.4 Erstatning ved personskade med midlertidige følger.

Får skadelidte varige følger af skaden, kan det medføre erstatning for erhvervsevnetab, varige mén og fremtidige helbredsudgifter.

En varig følge er en skade, som skadelidte må leve med resten af sit liv.

Om en skade er varig, vurderes på det tidspunkt, hvor skadelidtes tilstand anses for at være stationær, dvs. på det tidspunkt, hvor skadelidte hverken får det værre eller bedre. Johan brækkede sin højre arm på den uheldige cykeltur, og han kan derfor ikke bruge armen i lang tid. Armen bliver opereret flere gange og skal genoptrænes, for at Johan kan genvinde førligheden i armen og fingrene. Når Johans læger ikke mener, at der kan gøres mere for at gøre armen bedre, er Johans skade stationær. Herefter kan Johan få vurderet, om han har fået varige mén på grund af skaden i armen.

Erhvervsret-C.indd 57

Personskade: Varige følger

Stationærtidspunkt

29/05/13 15.03

58 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

Erstatning ved personskade med varige følger Varige følger

Efter stationærtidspunktet

Varigt mén

Skadelidtes méngrad bliver fastsat til mellem 5-120 %.

Méngraden fastsættes ud fra en læges faglige skøn med støtte fra en méngradstabel.

Erhvervsevnetab

Hvis skadelidte varigt har en nedsat evne til at arbejde på mindst 15 %, bliver der udbetalt erstatning. Erhvervsevnetabet bliver fastsat ud fra et lægeligt skøn.

Fremtidige helbredsudgifter mv.

Bliver beregnet som et engangsbeløb og kan højst udgøre de årlige udgifter til medicin og behandlinger ganget med 10.

Fig. 4.5 Erstatning ved personskade med varige følger.

6. Nedsættelse eller bortfald af erstatningen Objektiv ansvars­ frihedsgrund

Forsikring Urimeligt tyngende

Selvom alle 4 erstatningsansvarsbetingelser er opfyldt, er der alligevel situationer, hvor skadevolder ikke kommer til at betale for skaden. Erstatningen kan blive nedsat eller helt bortfalde, hvis der er en objektiv ansvarsfrihedsgrund, som fx: • Egen skyld, samtykke eller accept af risiko • Nødværge • Nødret Derudover kan erstatningsansvaret i nogle tilfælde bortfalde, hvis: • Skaden er dækket af en forsikring, eller • Erstatningsansvaret er urimeligt tyngende for skadevolder.

Egen skyld, samtykke eller accept af risiko

Egen skyld, samtykke eller accept af risiko

Erhvervsret-C.indd 58

I de tilfælde, hvor skadelidte selv har handlet uagtsomt, og det har haft betydning for skaden, kan skadevolders erstatning til skadelidte nedsættes eller helt bortfalde.

Skadelidtes egen skyld kan fx betyde, at erstatningen bliver nedsat med 1/3 eller 1/2 eller helt bortfalder. Nedsættelse af erstatningen på grund af egen skyld kan komme på tale, hvis Henrik en nat kører hjem på cykel uden lygter og bliver kørt ned bagfra af en bilist. Bilisten kunne ikke se ham, og Henrik slingrede ude på vejen, fordi han havde drukket tæt hele aftenen. Bilisten er erstatningsansvarlig overfor Henrik, men erstatningen vil kunne blive nedsat på grund af Henriks egen skyld.

29/05/13 15.03

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 59

AFGØRELSE

U2013.84V Cykelrytter i rabatten En gruppe motionscyklister kørte hver lørdag længere cykelture på landevejene.

På et tidspunkt blev der kørt med høj fart i gruppen. A kørte ud i rabatten og forsøgte at komme ud på vejen igen. A kørte ind i en høj asfaltkant og væltede ud på vejen. Flere af de cyklister, som kørte bagved A kunne ikke nå at køre uden om, så de væltede også og kom til skade.

Flere af cyklerne blev ødelagt, og en af cyklisterne krævede erstatning af A, fordi han burde have kontrolleret, om der var cyklister tæt bagved ham, før han kørte ud på vejen igen.

Vestre Landsret mente, at alle cykelrytterne var klar over, at turene blev kørt med høj hastighed, fordi flere af cykelrytterne var tidligere konkurrenceryttere. Cykelturene blev kørt tæt og konkurrencepræget, og alle var klar over, at der kunne opstå farlige situationer. Derfor var A ikke erstatningsansvarlig.

Hvis skadelidte samtykker til at deltage i en aktivitet, der indebærer en stor risiko for skade, vil han ikke kunne kræve erstatning. Deltager skadelidte fx i et go-kart løb og kommer til skade, fordi han er stødt sammen med en anden go-kart, kan skadelidte ikke kræve erstatning. Det skyldes, at skadelidte selv har indladt sig og givet et stiltiende samtykke eller har accepteret, at der ved aktiviteten var en risiko for skade. Det samme gælder, hvis man træder ind i en boksering eller sætter sig ind i en bil vel vidende, at chaufføren er beruset.

Hvis skadelidte indså eller burde have indset, at der var risiko for skade, kan erstatningen bortfalde helt eller delvist.

Skadelidte samtykker

Nødret

En handling, som normalt er strafbar og erstatningspådragende, kan være ansvarsfri for personen, hvis handlingen var nødvendig for at undgå skade på personer eller ting. Den strafbare handling skal være af mindre betydning i forhold til det, som bliver reddet.

Erhvervsret-C.indd 59

Nødret

29/05/13 15.03

60 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

eksempel

Nødvendigt tyveri Morten havde lagt mærke til, at hans gode ven Anton havde drukket for meget alkohol til at køre bil. Anton ville ikke give bilnøglerne til Morten, og Anton var klar til at sætte sig ind i bilen og køre.

Morten stak en kniv i dækket, så hjulet punkterede, og Anton kørte ingen steder den aften.

Det er ulovligt og strafbart at punktere bilhjul på den måde, men Morten er ansvarsfri i situationen, fordi han forhindrede Anton i at køre, mens han var fuld.

Nødværge Nødværge

Hvis en person handler i nødværge, forsvarer han sig mod et angreb eller en overhængende fare – enten på sig selv eller på en anden. Handler man i nødværge, bliver man ikke straffet, selvom den handling, man foretager, egentlig er strafbar. Forsvarshandlingen skal være nødvendig, og en person, som handler i nødværge, må ikke være mere voldsom end absolut nødvendigt i den pågældende situation.

Skader dækket af forsikring

Skadevolder kan slippe for at betale erstatning, hvis skaden er dækket af en tingsforsikring eller driftstabsforsikring. Her vil skadevolders forsikringsselskab betale erstatning direkte til skadelidte.

LOV

Erstatningsansvarsloven § 19 Stk. 1. I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, såfremt: 1) den erstatningsansvarlige har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller 2) skaden er forvoldt ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed, der kan ligestilles hermed.

Stk. 3. Har en arbejdstager forvoldt en skade, der er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, ifalder arbejdstageren ikke erstatningsansvar, medmindre skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Erhvervsret-C.indd 60

29/05/13 15.03

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 61

Forsikringsselskabet udbetaler i første omgang erstatningen til den skadelidte, og herefter vil forsikringsselskabet vurdere, om skadevolder har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Hvis skadevolder har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, har forsikringsselskabet et regreskrav mod skadevolder. Det betyder, at forsikringsselskabet efterfølgende kan kræve, at skadevolder betaler erstatningsbeløbet tilbage til forsikringsselskabet.

Hvis skadevolder har handlet simpelt uagtsomt, har forsikringsselskabet ikke et regreskrav mod skadevolder, og forsikringsselskabet kan ikke kræve, at skadevolder betaler erstatningen.

Regreskrav

AFGØRELSE

U2012.3086V Pausegymnastik – fortsat Sagen om arbejdsgivers ansvar for en ansat, som fik væltet en kollega ned af en kontorstol, indeholdt også et spørgsmål om regres.

Arbejdsgiverens forsikringsselskab mente, at skadevolder B skulle betale erstatningen efter Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 3.

B havde taget fat i As ankler med begge hænder og løftet benene lidt.

Det var ikke en voldsom handling, eller sket med stor kraft, så Vestre Landsret vurderede ikke, at Bs handling var hverken forsætlig eller groft uagtsom. B var derfor ikke erstatningsansvarlig, og arbejdsgiverens forsikringsselskab kunne ikke rette erstatningskravet videre mod B.

Urimeligt tyngende

I enkelte situationer kan erstatningskravet mod skadevolder blive nedsat eller helt bortfalde, fx hvis skadevolder ikke er dækket af en forsikring, og kravet vil virke urimeligt tyngende.

LOV

Erstatningsansvarsloven § 24 Stk. 1. Erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt.

Erhvervsret-C.indd 61

29/05/13 15.03

62 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

Når domstolene skal vurdere, om et krav virker urimeligt tyngende, ser de blandt andet på: • Skadevolders økonomiske forhold – vil erstatningskravet betyde, at skadevolders økonomi ligger i ruiner resten af hans liv?

• Skadens størrelse • Ansvarsgrundlaget – hvis skadevolder har handlet simpel uagtsomt, er der større mulighed for at nedsætte erstatningskravet, end hvis han har handlet forsætligt.

• Skadevolders eget tab – hvis skadevolder selv har haft et stort tab, fx hvis han selv er kommet alvorligt til skade eller har mistet en pårørende.

• Forsikringsforhold I øvrigt er det ikke muligt at nedsætte erstatningskravet, hvis skadevolder har været påvirket af alkohol eller stoffer.

7. Produktansvar Mangler efter købeloven eller produktansvar

Produktansvar er et særligt strengt ansvar for defekte produkter, der gør skade på andre ting, fx en brødrister, som kortslutter og sætter ild til køkkenet. Hvis det udelukkende er produktet selv, det er gået ud over, skal man anvende reglerne om mangler efter købeloven, men hvis produktet har skadet en person eller en ting, kan der være tale om produktansvar.

7.1 Det ulovbestemte produktansvar Det ulovbestemte ­produktansvar

Producenten er erstatningsansvarlig for et defekt produkt efter de almindelige betingelser for erstatningsansvar, som er fastslået gennem retspraksis, og som er gennemgået i afsnit 2 til 5. De fire betingelser, som alle skal være opfyldt er: • Ansvarsgrundlag • Årsagsforbindelse • Påregnelighed • Økonomisk tab

Culpa med omvendt bevisbyrde for producenten­

Det er skadelidte, som skal bevise at produktet er defekt, men ansvarsgrundlaget for producenten er culpa med omvendt bevisbyrde. Det betyder, at producenten eller mellemhandleren skal bevise, at defekten ved produktet ikke skyldes producentens fejl eller forsømmelse.

Skadelidte kan få erstattet skade både på ting, der anvendes af forbrugere og på ting, der bruges erhvervsmæssigt.

Tingsskade Forbruger og erhverv

Erhvervsret-C.indd 62

29/05/13 15.03

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 63

7.2 Lov om produktansvar Ud over de almindelige betingelser for erstatningsansvar, som er skabt af retspraksis, gælder en særlig produktansvarslov, der skal anvendes, når et defekt produkt har gjort skade på en person eller forbrugerting. Loven dækker ikke skader på ting, der benyttes erhvervsmæssigt.

Både en producent og en mellemhandler kan være erstatningsansvarlige for skaden.

Person og forbrugerting

LOV

Produktansvarsloven § 1 Stk. 1. Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne (produktskade).

Producent er den, som har: • Lavet produktet eller en del af det • Sat sit navn på produktet og udgiver sig for at have produceret det • Importeret varen til EU for at sælge den videre En mellemhandler er den, som: • Erhvervsmæssigt sælger produktet videre uden selv at være producent, fx kan mellemhandleren være en butik Producenten eller mellemhandleren kan efter produktansvarsloven have et produktansvar, hvis følgende betingelser er opfyldt: • Der skal være en skade enten på en person eller en forbrugerting • Produktet skal være defekt • Der skal være årsagsforbindelse mellem det defekte produkt og den skete skade

Producent

Mellemhandler

Skade Defekt Årsagsforbindelse

Det er skadelidte, der skal bevise, at der er en årsagsforbindelse.

Erhvervsret-C.indd 63

29/05/13 15.04

64 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

Hvornår er der produktansvar?

Årsagsforbindelse

Defekt

Skade produkt

=

Produktansvar

Fig. 4.6 Der skal være årsagsforbindelse mellem et defekt produkt og en skade.

Defekt

Et produkt er en løsøregenstand, dvs. en ting, og den er defekt, hvis der er en fejl ved produktet, som man ikke kunne forvente, og fejlen er farlig for omgivelserne. I produktansvarsloven § 5 er en defekt defineret som et produkt, der “ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes”.

LOV

Produktansvarsloven § 5 Stk. 1. Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes. Ved bedømmelsen heraf tages hensyn til alle omstændigheder, navnlig til: 1) produktets markedsføring, 2) den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes, og 3) tidspunktet, da produktet er bragt i omsætning.

Stk. 2. Et produkt anses ikke for at være defekt, alene fordi der senere er bragt et bedre produkt i omsætning.

Producent: Objektivt ansvar

Producenten er objektivt ansvarlig for skader, som skyldes producentens defekte produkt, fx hvis en mobiltelefon pludselig bliver så varm, at brugeren får brandmærker. Det er altså ikke nødvendigt at vurdere producentens grad af skyld.

LOV

Produktansvarsloven § 6 Stk. 1. En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne.

Stk. 2. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.

Erhvervsret-C.indd 64

29/05/13 15.04

KAPITEL 4 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · 65

Skadelidtes bevisbyrde

Det er skadelidte, der skal bevise, at produktet er defekt, og at der er årsagsforbindelse mellem defekten og den skete skade.

Skadelidtes bevisbyrde: Defekt  Skade

Producenten har objektivt ansvar for defekte produkter, men skadelidte har bevisbyrden for, at: • Produktet er defekt • Der er sket en skade • Der er en årsagsforbindelse mellem defekten og skaden Hvis skadelidte ikke kan bevise alle tre ting, er producenten ikke erstatningsansvarlig.

Producenten er dog fri for ansvar og skal ikke erstatte noget, hvis: • Det ikke er ham, der har sat produktet på markedet.

• Produktet hverken er fremstillet eller solgt fra en erhvervsvirksomhed.

• Defekten skyldes, at producenten skulle følge regler udstedt af en offentlig myndighed.

• Det ikke var muligt at opdage defekten, da produktet kom på markedet, fordi den tekniske eller videnskabelige viden ikke var stor nok.

• Defekten ikke var der, da produktet kom på markedet.

Producenten fri for ansvar

AF GØRELSE

U2012.588H Defekt slankemiddel A havde i årene 1988-1994 taget et slankemiddel, som producenten i 1997 trak tilbage fra markedet, fordi der var mistanke om, at brugerne af slankemidlet kunne få en hjertesygdom.

A fik i december 1991 konstateret en hjerteklapfejl, som kunne skyldes, at hun havde spist slankemidlet.

Producenten kunne dokumentere for Højesteret, at der først i 1997 var en videnskabelig mistanke om, at slankemidlet havde en defekt.

A fik ingen erstatning for skader, fordi producenten ikke havde mulighed for at vide, at slankemidlet kunne være skadeligt før 1997, flere år efter A havde brugt slankemidlet.

Mellemhandleren (butikken) kan også være ansvarlig for defekte produkter. Hvis forbrugeren fx har købt en bil med defekte bremser, og det medfører en skade, kan forbrugeren kræve erstatning fra bilforhandleren.

Bilforhandleren må så selv rette kravet videre til producenten.

Erhvervsret-C.indd 65

Mellemhandlers ­bevisbyrde og ansvar

29/05/13 15.04

66 · ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT · KAPITEL 4

Culpa med omvendt bevisbyrde

Ansvarlig på objektivt grundlag

Solidarisk ansvar og regres

Erstatning for tab

Erhvervsret-C.indd 66

Mellemhandleren er ansvarlig for skade forvoldt af et defekt produkt, medmindre mellemhandleren kan bevise, at skaden ikke skyldes hans fejl eller forsømmelser. Bevisbyrden for butikken er et præsumptionsansvar, dvs. culpa med omvendt bevisbyrde. En mellemhandler er fx ansvarlig for et defekt produkt, hvis defekten skyldes, at han har opbevaret varen forkert, eller hvis mellemhandleren har glemt at videregive vigtige oplysninger om produktet.

Derudover er mellemhandleren også ansvarlig på objektivt grundlag, hvis producenten har handlet culpøst, dvs. groft eller simpel uagtsomt.

Hvis producenten fx har fundet ud af, at der er problemer med bremserne på en bestemt biltype og ikke sørger for at rette op på fejlen, kan bilforhandleren blive ansvarlig overfor bilkøberen.

Mellemhandler og producent hæfter solidarisk. Hvis butikken kommer til at betale erstatning til forbrugeren på grund af et defekt produkt, har butikken et regreskrav mod producenten. Butikken kan således kræve hele erstatningsbeløbet refunderet af producenten, medmindre butikken selv har handlet culpøst og fx selv burde have opdaget, at produktet var defekt.

Producenten eller mellemhandleren skal betale erstatning for den skade, som det defekte produkt har gjort på personer eller andre ting. Erstatningsbeløbet er det tab, som skadelidte kan dokumentere og beregnes på samme måde som i andre erstatningssager.

29/05/13 15.04