56424c8a567e4ab188d34ed9160d7a27

3

Foto: Jan Sommer

100 mm

155 mm

22,5 mm

3

100 mm

Mette Bender

MERE END PAP OG BONUS - SÅDAN BYGGER I EN NY FAMILIE er en bog til alle voksne, der skal i gang med at bygge en ny familie, og til dem, der allerede er stødt på den sammenbragte families udfordringer og glæder.

Bogen tager fat på de typiske udfordringer og praktiske spørgsmål, der opstår, når børn og voksne skal finde nye roller. Hvad skal I tænke over og tage hånd om i den nye familie? Hvordan får I samling på den nye famlie, når de gamle familier har haft forskellige vaner, regler og syn på børneopdragelse? Hvordan bliver du en aktiv og synlig voksen for din partners børn, og hvordan lukker du som forælder en ny voksen ind i dit og børnenes liv? Hvordan lever I bedst muligt med eksmænd og ekskoner?

Bogen giver gode bud på spilleregler i den sammenbragte familie. Den er konkret, positiv og fuld af saglig og praktisk viden. Eksperterne øser af deres professionelle erfaring, de leverer masser af brugbare råd og indsigt — og ikke mindst deler mennesker, der kender den sammenbragte familie indefra, ud af deres personlige erfaringer.

“ Vi har det med at tro, at hvis man sætter to voksne og et antal børn ind i et hjem med køkken, bad, stue og børneværelser, så er de fra nu af familie. Men enhver, der har været pioner i den sammenbragte familie, ved, at det ikke passer.”

Mette Bender

ISBN 978-87-12-04569-4

GADS FORLAG

230 mm

Mette Bender, født 1962, er journalist og skriver bl.a. om familie, psykologi og sundhed til blade og magasiner som Femina, Helse, Sund Nu, Psykologi og Vi Forældre. Hun lever selv i en ny fami­lie med fire sammenbragte børn i alderen 10 til 19 år.

MERE END PAP OG BONUS

METTE BENDER

GADS FORLAG

155 mm

YGGER B N A D Å S ILIE M A F Y N I EN

GADS FORLAG

Mette Bender

MERE END PAP OG BONUS S책dan bygger I en ny familie

Gads Forlag

INDHOLD

Hvorfor mere end pap og bonus? ....................

7

1 To som elsker hinanden...............................

11

2 Sæt farten ned...............................................

23

3 Regler skaber ro ............................................

39

4 I er én familie.................................................

53

5 Børnene har to familier ................................

67

6 Find din rolle som stedforælder..................

79

7 Stedforældre har ret til respekt ...................

97

8 Få hul igennem til dit stedbarn ...................

115

9 I klemme mellem barn og kæreste .............

133

10 Eks’er er en del af jeres liv ...........................

147

11 Søskendeflokken forandrer sig....................

169

12 Den nye familie og resten af verden ..........

185

13 I er noget særligt...........................................

199

Om bogens eksperter ........................................

210

Find mere viden..................................................

213

HVORFOR MERE END PAP OG BONUS? “

H

vad skal en håndbog til sammenbragte familier svare på? Hvilken bil man skal købe for at få plads til alle?”

Sådan spurgte en høflig bordherre, da jeg fortalte om den bog, jeg var ved at skrive.

Og svaret var nej. De praktiske problemer ved at bygge en ny familie er forsvindende små i forhold til alt det, som handler om forhold og følelser mellem de børn og voksne, der fra den ene dag til den anden skal dele hverdag og familiemedlemmer.

Jeres familie skal kunne en hel masse. Den skal være meget mere end pap og bonus. Pap er et skrøbeligt materiale. Bonus peger på nye værdier, og det er positivt, men det peger også på noget, som kun er bygget til. I skal starte fra grunden for at nå det bedste resultat, når I bygger jeres nye familie. Jeres opgave ligner ikke den, de voksne i en kernefamilie står med, når deres børn kommer til. Byggestenene er anderledes.

Den nye familie fungerer bedst, hvis I tør se ærligt på jer selv og jeres børn og føje jer sammen på den bedst mulige måde i stedet for at gøre, “som man plejer”. I er alle nødt til at finde modet til at smide noget væk og tage nyt ind. Jer selv og jeres børn skal I beholde, men nogle af jeres måder at leve på må forandre og udvikle sig. For I skal skabe et helt nyt fællesskab med nye medlemmer, og I skal samarbejde med jeres børns andre familier.

En ny familie er et pionerprojekt fuldt af udfordringer, fælder og potentialer, og det lykkes ikke af sig selv. I skal arbejde og FORORD

7

lægge tid, kræfter og følelser i opgaven. Det vil slide på jer, men det vil også udvikle jer. I er ikke de samme bagefter.

Da jeg sammen med min mand dannede ny familie, blev vi overraskede over de mange reaktioner og stærke følelser, som kom op i os alle. I ham, i mig og i de fire børn, som vi havde to med af hver. Vi var nødt til at se os selv og vores børn med nye øjne og følte ofte, at vi stod hånd i hånd i ukendt land med følelserne i kog uden at vide, hvordan vi nu skulle redde os alle ind på sikker grund.

Jeg savnede mange gange en bog, der samlede andres erfaringer og greb fat i alt det svære uden at tage håbet og lysten fra mig. En bog som udpegede farbare ruter. Sådan en bog har jeg forsøgt at skrive. Den er ikke tænkt som en endegyldig manual, men som et oplæg til, hvordan I kan forstå og håndtere alt det svære, I møder. Den er heller ikke ment som en reprimande til dem, der som jeg, har klumret hist og her. Mit ønske er derimod, at vi får nytte af hinandens dyrekøbte erfaringer.

Mindst hver syvende danske familie er sammenbragt. Det vil sige, at mindst ét barn og én voksen ikke er hinandens oprindelige barn eller forælder. Flere og flere voksne, der lever alene eller bliver skilt, slår deres familier sammen. Men de fleste af os er skidt klædt på til opgaven, for vi har ikke prøvet noget, der lignede.

Bogen er skrevet til jer som voksne, for det er jer, der skal føre og etablere den nye flok. Den er til de voksne, der har børn med ind i deres nye familie, og til dem, der ikke har. Til dem, der overvejer at bygge ny familie, og til dem, der er godt i gang eller næsten færdige. Bogen er også til lærere, pædagoger, socialrådgivere, læger og andre, der vil vide mere om den sammenbragte families særlige univers.

For at samle viden har jeg talt med fem eksperter, der arbejder professionelt med knuderne i sammenbragte familier, og jeg har talt med en række mænd og kvinder, der har været voksne – og i få tilfælde børn – i sammenbragte familier. De er alle

8

SÅDAN BYGGE R I E N NY FA MILIE

anonyme, ellers kunne de kun have fortalt det halve. Tusind tak til dem.

Det hele har jeg tygget igennem og skrevet sammen til 13 kapitler med det mål at udpege de værste fælder. Både dem, I møder i starten, men også dem, som bliver ved at udfordre jer. Jeg peger også på noget af det nye og spændende, som I kan finde i jeres fællesskab, netop fordi det ikke ligner alt det, I kender i forvejen.

Læs bogen på én gang eller pluk i den efter behov. Jeg håber, at den giver jer mod på opgaven nu og senere, så I får det absolut bedste ud af jeres nye familie.

Mette Bender

FORORD

9

Fortæl om dine tanker Vær åben om det, der betyder noget. Holder du væsentlige tanker og følelser tilbage, fordi du er bange for at skabe problemer, kører de rundt som luftbobler i rørsystemet og danner propper andre steder. I er nødt til at holde jeres system særligt rent, fordi så meget skal passere igennem det.

Birgitte Hultberg, psykolog

KAPITEL 1

TO SOM ELSKER HINANDEN I har valgt at danne familie, fordi I to voksne vil være sammen. Hverken jeres børn eller tidligere ægtefæller har været med til at træffe beslutningen, men de skal leve med den. Hold fast i kærligheden, find kræfterne hos hinanden, og lad ikke problemerne slå jer omkuld.

J

eres familie er dannet af en eneste grund: Fordi I to voksne gerne vil leve jeres liv sammen. I har måske tænkt, at det nye fællesskab også gavner børnene, og det kan det bestemt gøre. Men var det ikke for jer to, var familien ikke blevet dannet. Derfor er I nødt til at pleje jeres kærlighed og lade forholdet vokse sig så stærkt, at hele molevitten bliver ved med at give mening – også for børnene.

Nogle par i nysammenførte familier er tilbøjelige til at prioritere børnene, andre deres forelskelse. Glemmer I parforholdet, mister I den energikilde, som skal nære hele familien. Overser I børnenes behov, vil deres oplevelse af at blive svigtet vælte alt, hvad I forsøger at bygge op.

Derfor er I nødt til at efterstræbe en balance, hvor I uden at tabe jeres børn af syne tager jer retten til også at hente kræfter hos hinanden. Kræfterne behøver I for at gennemføre jeres projekt. Børnene kan frygte, at jeres interesse for hinanden peger væk fra dem. At I egentlig helst ville være startet helt forfra “med nye børn”.

Kunsten er at vise børnene, at I har masser af plads til dem og til den fortid, I deler med dem. At I slet ikke vil have nogen ny familie uden dem. I vil bare også gerne have en voksen partner TO SOM ELSK ER H INA ND EN

11

at dele livet og ansvaret for børnene med. Vis dem, at I bliver bedre voksne for dem, fordi I har hinanden.

I er ikke to ungfugle, der har fundet sammen og nu bygger rede. I kan være unge, men I er voksne mennesker, hvoraf i hvert fald den ene af jer har børn og familiemæssig fortid. I har sikkert begge gennemlevet og overlevet kriser. Dermed er I faktisk godt klædt på til den opgave, I har påtaget jer, mener psykolog Birgitte Hultberg: “Ikke sjældent er det to ret modne voksne mennesker, der finder sammen i den sammenbragte familie. De har prøvet lidt af hvert og har oplevet deres egne værste sider. Det betyder, at de som regel er gode til at tale ordentligt om tingene og nå til en form for enighed, der bærer dem videre.

De slås sjældnere end andre par om bagateller, for de ved, at det vigtigste er at have det godt med hinanden. Problemer i denne familie opstår som oftest i forhold til børn og eks’er.

Vejen frem er fortsat dialog og justering af forventninger de to voksne imellem.”

Når man bygger en kernefamilie, starter man med forholdet mellem to voksne. Når det virker stabilt, kommer børnene til.

Sådan går det ikke for jer. Børn har den ene eller I begge allerede. I kommer med hver jeres historie og skal lære hinandens børn at kende, samtidig med at I bygger forholdet til hinanden op.

Børn og omgivelser reagerer på jeres forhold. Måske var det ikke lige, hvad de havde set for jer og dem selv, og den modstand bliver en fyldig del af jeres liv i hvert fald i en periode. I står med udfordringer, som ikke er for de pibede. En eller to ekspartnere er på grund af børnene desuden stadig en væsentlig del af jeres liv og ikke bare del af en afsluttet fortid.

12

SÅDAN BYGGE R I E N NY FA MILIE

Styrken ligger i parforholdet 37-årig mand, som lige er flyttet sammen med sin kæreste.

Han har tre mindre børn, hun har ét.

Hvis noget en dag går i stykker mellem os, så vil det ikke være på grund af os to, men noget med børn eller eks’er. Det er en kæmpe udfordring for et parforhold, som stadig er temmelig nyt, at så meget eksternt påvirker. Børnene har også andre forældre, der påvirker dem, men det er ikke bare det. Vi opdrager ud fra egne værdier, om vi er bevidste om det eller ej. Derfor er der også forskel på, hvordan vores børn opfører sig i en familie.

Hvis de voksne i en sammenbragt familie ikke sørger for at tale om tingene, tror jeg, der er en risiko for at ende som øksemorder. Man er simpelthen nødt til at lytte til hinanden. Vi har bragt to liv sammen med børn, koner og mænd, fortid og masser af oplevelser, som allerede har formet os. Der er rigtig meget eksternt, der påvirker os to som voksne, vi er ikke to teenagere med det meste af livet til gode.

Min kæreste og jeg er ikke altid enige, og det behøver vi heller ikke at være. Men vi er nødt til at vide og tale om, at vi er uenige, ellers går det ikke. Jeg oplever det som en styrke, at jeg allerede har levet et halvt liv. Det betyder, at jeg er temmelig meget klogere og mere bevidst end i mit første ægteskab. Jeg ved, at det bare ikke går, hvis vi ikke ved og forstår, hvordan den anden tænker, og begge prøver at tage den andens kommentarer til sig. Vi er nødt til at brede os ud og integrere alle de mange dele af vore to liv, men vi er også nødt til at bruge en masse tid på bare os to, for her ligger styrken i det hele.

TO SOM ELSK ER H INA ND EN

13

Dine og mine børn En stor udfordring ligger i, at I ikke er forældre til de samme børn. I ønsker at hjælpe hinanden med at skabe gode rammer for børnene, men jeres følelser for hvert enkelt barn er især i starten uhyre forskellige.

Den ene elsker barnet med forælderens opofrende og tilgivende kærlighed. Den anden har lige lært barnet at kende. I kan have svært ved at støtte hinanden og forstå hinandens reaktioner. I kan føle jer forrådt, når I oplever at stå langt fra hinanden i forhold til noget så vigtigt, som de børn, der lever med jer. Her er der ikke andet at gøre end at blive ved med at tale sammen og forsøge at forstå, hvordan verden ser ud ovre i den andens sko. I er ikke de voksne i en kernefamilie, og derfor føler I ikke det samme for alle børn. Det ligger i kortene.

Med tiden vil der ske en vis tilpasning af jeres følelser, men den grundlæggende forældrekærlighed deler I sandsynligvis fortsat kun med den forælder, der bor uden for jeres familie, og altså ikke med hinanden. Det kan give en vis ensomhedsfølelse, som kan forvirre. I kan opleve hinanden som fremmede, for jeres reflekser er ikke de samme, I reagerer forskelligt på samme situation.

Den ene mener måske, at I skal stramme op over for det barn, der glemmer at fortælle, hvor det er. Den anden mener, at I skal se gennem fingre med det. Også i forhold til barnets anden forælder kan I opleve at stå forskelligt, men det I oplever indbyrdes er noget andet.

I mærker instinktivt, at udgangspunktet i starten kan være væsensforskelligt. Sommetider vækker stedforælderens vrede over stedbarnets opførsel den primære forælders beskyttertrang. Forælderen kan opleve sin partner som ufølsom over for barnet. Andre gange er det stedforælderen, der bedst forstår, hvad der sker for barnet, og forælderen kan føle sig kritiseret.

For er det ikke ham eller hende, der kender sit eget barn bedst? I kan opleve at stå på hver sin side af et rækværk, og I kan tænke: Når vi ikke kan dele det her, skal vi så være sammen?

14

SÅDAN BYGGE R I E N NY FA MILIE

Men faktum er, at jeres krav til fælles følelser ikke er mulige at realisere. De allerdybeste forældrefølelser kommer I nok kun til at dele med hinanden, hvis I får fælles børn. Slå jer til tåls med at diskutere, lytte og derpå enes om fælles strategier, der tager hensyn til alle parter. Udnyt, at I har to forskellige vinkler på samme sag ved hånden, og at det faktisk er en fordel. Og nyd så alt det, I har sammen: Jeres forhold til hinanden og glæden ved den nye familie og de dejlige børn, den rummer.

Familieterapeut Nina Antvorskov peger på, at det er vigtigt at få talt om den vrede, der kan opstå hos forælderen, når den anden skælder ud på barnet. Men den, der skælder ud på sin kærestes barn, kan også blive vred på sin partner.

“Vreden er en slags reaktion på en skyldfølelse, som følger med følelsen af ikke helt at have ret til at skælde ud og dermed optræde som forælder. Hold personalemøder, hvor I finder nye strategier sammen som to gode ledere med hver jeres kompetencer. Forsøg at hæve jer op i helikopterperspektiv, hvor I ikke blindt agerer ud fra jeres egne sårede følelser, men sammen finder måder at forstå jeres samspil med børnene på. Det er svært, når følelserne er i kog, men fordi I ikke deler børn, er den ene sommetider god til at holde roen, når den anden mister den.”

Man skal tro på kærligheden 43-årig kvinde, som mødte mand med mindre børn og fik to børn med ham.

Man skal være stærk i troen og stærk i kærligheden for at klare det her. Vi har en meget stor vilje til at være sammen med hinanden. Jeg er meget glad for, at det kan lade sig gøre, at jeg siger nogle rigtig svære ting om hans børn, og at han tager imod dem. Måske synes han, at jeg er en strigle, men han hører efter. Når man lever i en sammenbragt familie, er man nødt til at være bundærlig. Ellers bliver de svære ting kæmpestore og TO SOM ELSK ER H INA ND EN

15

eksploderer. Så ville det pludselig ende med at være for meget for mig, og han ville ikke have vidst, hvad der foregik. Han ville bare have bemærket, at han havde en sur kone, og nu var hun så gået sin vej.

Vi har været gennem en lang proces, og det er ikke noget, der kommer af sig selv. Meget handler også om timing. Hvis jeg havde sagt det allersværeste på et tidligere tidspunkt, kunne det være endt galt, tror jeg. Måske skal man gennem nogle svære år, før man får modet til at sige fra? Jeg er ikke sikker på, at man kan få det hele på det rene fra starten.

Kom ud med alt det svære Måske er det allervigtigste i jeres forhold, at I tør være åbne og ærlige. I skal tale sammen, men selvfølgelig ikke hele tiden og ikke om alt. Det primære er, at det vigtige kommer frem, siger psykolog Birgitte Hultberg.

“Vær åben om det, der betyder noget. Holder du væsentlige tanker og følelser tilbage, fordi du er bange for at skabe problemer, kører de rundt som luftbobler i rørsystemet og danner propper andre steder. I er nødt til at holde jeres system særligt rent, fordi så meget skal passere igennem det.”

I kernefamilien er de voksne naturligvis også nødt til at være ærlige over for hinanden. Men de ekstra udfordringer, der ligger i jeres familieform, gør ærlig kommunikation særlig vigtig.

Du kan gå rundt med en murrende fornemmelse af, at en af jer burde have sagt fra i en given situation. Eller en fornemmelse af, at weekendplanerne er ude af kontrol, fordi I hverken har taget stilling til, hvad I vil eller ikke vil. Du kan også gå med en følelse af, at din partner ikke formår at forholde sig til alle parter i familien på en gang, eller at et barn gemmer sig væk, men egentlig behøver kontakt.

Når du bliver ved med at spekulere over noget, er det fordi, at der er noget i det. Så er du nødt til at åbne munden, siger Nina Antvorskov.

16

SÅDAN BYGGE R I E N NY FA MILIE

“Mærk efter og registrér, når noget virker forkert. De tanker, du ikke kan slippe, bør du tage op. Find ord, der beskriver dine fornemmelser, og få dem sagt til din partner. Brug udtryk som, at “du undrer dig”, eller “du kan ikke helt forstå”, så du ikke angriber og kritiserer, men udtrykker din fornemmelse af, at noget er forkert.

Det duer ikke at kapsle noget inde. Det eksploderer en dag.

Eller glasset med vand løber over, når den sidste dråbe lander i overfladen. Så får I en syndflod, som ikke svarer til den aktuelle situation, vreden er større end påkrævet og meget sværere at dæmme ind.”

Fordi I kommer med hver jeres erfaringer og familiekulturer, vil meget særligt i starten virke fremmedartet. Noget af det, din partner gør, virker decideret forkert, og så må du reagere.

Målet behøver ikke at være, at I bliver enige, mener Nina Antvorskov. Men handler uenigheden om fremgangsmåder i forhold til børnene, må I nå en beslutning.

“I behøver ikke stå sammen på alle områder. I kan godt sige til børnene, at I har været uenige, men er endt med at enes om det her. Børnene må gerne vide, at I ser forskelligt på tingene, og de må gerne høre jer diskutere og løse problemer sammen.

Det lærer de meget af. De oplever, at det er i orden at se forskelligt på tingene, og at det er muligt at finde en fælles kurs på trods af uenighed. Men de store rødglødende skænderier bør I holde for jer selv, for de skræmmer børnene unødigt.”

Sørg for at få sagt det svære, men beskriv også det gode for hinanden. I har begge brug for opmuntring, tilføjer familieterapeut Nina Antvorskov.

“Husk at mærke og beskrive din glæde og din begejstring.

Sæt ord på det, der føles godt. Fortæl om dine gode følelser for din partners børn eller om din varme i maven, når du mærker en ægte kontakt. Glæd jer sammen over det positive, der sker mellem medlemmerne i jeres familie.”

TO SOM ELSK ER H INA ND EN

17

Konkurrence med ekskonen 48-årig mand, som har levet i sammenbragt familie med en datter fra et tidligere forhold og to fælles børn.

På et tidspunkt sagde min kæreste til mig: “Nu har du boet længere tid sammen med mig end med din ekskone.” Jeg havde ikke været klar over, at det betød noget særligt, men i hendes verden var vi nået til en milepæl. Hun havde følt en form for afmagt i forhold til min ekskone, fordi hun hele tiden havde været bag efter hende. Min ekskone havde kendt mig længst.

Nu overtog hun positionen som partner gennem længst tid.

Jeg kunne godt forstå hende, men havde aldrig skænket det en tanke, at det var så vigtigt.

Sådan sagde min eks altid I den sammenbragte familie er fortiden længe ret tæt på nutiden. Børnene står som livskraftige beviser på en epoke, der går forud, og fortiden fylder naturligvis meget de første år. Det er en skidt idé at tabuisere fortiden, for så angriber den jer fra en anden flanke. Giv plads til at tale om og huske godt og skidt i den tid, der ligger bag jer.

Det er vigtigt som ny mand eller kone ikke at se sin partners gode minder om fortiden som kritik af nutiden, men det kan være svært, for det nye forhold kan virke spinkelt i forhold til de mange år med tryghed og fælles historie. Realiteten er måske, at et andet menneske kender din partner bedre end dig, fordi han eller hun har tilbragt flere år tæt på vedkommende.

Det må du lære at leve med, for du kan ikke ændre det.

I de første år kender du også dine børns mor eller far bedre, end du kender din nye mand eller kone. Tiden retter op på denne ubalance. Nutiden og fremtiden ejer I sammen.

Måske oplever du direkte jalousi i forhold til den andens fortid 18

SÅDAN BYGGE R I E N NY FA MILIE

i kernefamilie. Du kan føle, at den gamle familie gendanner sig i situationer, hvor den ene forælder overleverer de fælles børn til den anden. Tal om disse følelser, så de ikke får lov at danne propper i jeres system. Få din partner til at hjælpe dig, hvis du føler dig udenfor, når din partners eksmand eller ekskone er til stede.

Nogle nye koner og mænd kan opleve at blive sammenlignet med deres forgænger. Falder sammenligningen ud til forgængerens fordel, har I et problem, som I må tale om. Men selv om nutiden vinder, kan den nye partner opleve et uudtalt krav om aldrig at være som eksmanden eller ekskonen. For det var jo det, din partner ikke længere ville.

Igen er løsningen at tale om tingene. Alle har lov til af og til at være urimelige, barnlige eller dominerende, også selv om ekskonen eller eksmanden var det samme i det tidligere forhold.

Vær opmærksom på betydningen af de fysiske rammer om jeres liv. Bor I der, hvor den ene engang levede med sin ekspartner, bliver denne ekspartner mere nærværende. I støder stadig på de reparationer, han har lavet i væggen, eller de blomsterløg, hun har lagt i haven.

Praktiske og økonomiske forhold kan betyde, at I er nødt til at bo, hvor den ene har boet. Det kan også være, at I er enige om, at det er det, I gerne vil, og selvfølgelig kan det lade sig gøre at bygge ny familie på gammel grund. Det væsentlige er, at de nye familiemedlemmer får indflydelse på indretningen, og de oprindelige beboere giver plads uden at føle, at de ikke må beholde deres historie.

Husk hinanden 49-årig kvinde med to store børn, som flyttede ind hos mand med tre mindre børn.

Vi har valgt at have alle børn hos os på samme tid. På den måde lærer de hinanden at kende i stedet for at dele hjem med TO SOM ELSK ER H INA ND EN

19

os to voksne på skift. Den anden store fordel er, at vi får tid til os selv, mens de er hos hver deres anden forælder, og det er måske det vigtigste.

Vi har i lange perioder haft lige så meget tid uden børn som med børn, og det har gjort, at vi kunne give den hele armen i forhold til børnene, når de er her. For når børnene ikke var her, havde vi meget frie rammer til at være sammen, nyde hinanden og få talt om det hele. Derfor var vi opladede og klar til en ny runde, når børnene kom. Det er fantastisk at vide, at selv om det hele går stærkt og er lidt svært mellem os lige nu, så kommer der snart nogle dage, hvor vi kan få det hele på plads og finde hinanden igen.

For tiden bor min store datter hos os hele tiden, så nu er der altid børn i vores hus. Hun skændes meget med sin far, når hun er hos ham, og det orker hun ikke. Men hende skal vi jo ikke tage os af på samme måde, som vi skal med de mindre børn, så vi har stadig stor frihed.

I starten rørte min kæreste og jeg næsten ikke ved hinanden, når børnene var her. Vi ville tage hensyn til deres følelser og tænkte, at det ville være for overvældende for dem at se os kysse. På et tidspunkt sagde min store datter så, at hun syntes, det var underligt, at min kæreste og jeg ikke gav hinanden et kys, når vi sagde farvel.

“Det kan du godt gøre,” sagde hun til mig, for hun vidste godt, at det var en eller anden form for hensyn fra vores side, og så begyndte vi på det. Det var, som om det pludselig var blevet naturligt, at hun overværede tegn på vores kærlighed.

Giv et kram – men overdriv ikke Fordi jeres forhold til hinanden er udgangspunktet for familien, må børnene gerne mærke, at I elsker hinanden. Ellers giver det hele ingen mening. Så rør gerne ved hinanden, hold hinanden i hånden og giv et kram, på samme måde som I gør det med jeres børn.

20

SÅDAN BYGGE R I E N NY FA MILIE

Men vis hensyn og hold øje med børnenes reaktioner. Læg mærke til, om de stivner, tager øjnene væk eller på anden måde virker intimiderede. Sørg for, at børnene ikke føler sig lukket ude af kontakten mellem jer, hvis de for eksempel sidder alene i sofaen ved siden af jer to, der holder hinanden i hånden.

Jeres forhold er sikkert stadig nyt i tiden efter sammenflytningen, og I kan være meget optagede af hinanden. Nogle børn er slet ikke vant til at overvære fysisk nærkontakt mellem voksne.

På dem virker det voldsommere. Andre ser det som den mest naturlige ting i verden. Uanset udgangspunktet lurer faren for, at barnet føler jalousi, fordi kontakten med de to voksne spærrer for dets egen adgang til sin forælder.

Led efter en balance, hvor I ikke gemmer jeres kærlighed bort, men villigt og ofte lader den vige til side for at vise børnene fuld opmærksomhed. Når børnene bliver trygge ved, at I er tilgængelige, behøver I forhåbentlig ikke tænke så meget over den sag længere.

Kontakten mellem jer to voksne må gerne være kærlig, men aldrig erotisk, anbefaler Nina Antvorskov. Den del er det selvfølgelig vigtigt at holde helt for jer selv.

LÆNGE LEVE KÆRLIGHEDEN • • • • • • • •

Plej jeres kærlighed Vis børnene, at de er vigtige for jer Acceptér, at I ikke deler følelser for børnene Udnyt, at I har to vinkler på problemer Brug tid alene til at tale om jeres familie Vær ærlig også om det svære Lær at leve med din partners fortid Hold seksualiteten for jer selv

TO SOM ELSK ER H INA ND EN

21