ed den nye arvelovgivning (gældende fra 1. januar 2008) er der gennemført en markant styrkelse af den længstlevende ægtefælles retsstil-ling, herunder en forhøjelse af
den legale arveret og en større frihed for arvelader til at disponere over for-muen ved testamente. Tvangsarveretten for livsarvinger og ægtefælle er således beskåret markant. Herudover er der gennemført regler, hvorefter ugifte samlevende på en særlig nem måde kan oprette testamente om gensidig arveret – et udvidet samlevertestamente. Endelig er der foretaget væsentlige ændringer i forsikringsaftalelovens og pensionsopsparingslovens regler om indsættelse af begunstigede. Denne bog er skrevet til brug for undervisningen i faget Familie- og Arveret på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Den omfatter en gennemgang af regler og praksis om arv, herunder de legale regler om arv til slægt og ægtefælle. Desuden behandles testamentereglerne og reglerne om arv i forbindelse med forsikring og pension.
ARVERETTEN
M
ARVERETTEN
Bogen er tillige relevant for praktiserende jurister, herunder advokater, dommere og ansatte i statsforvaltningen, foruden ansatte i forsikrings-, pensions-, pengeinstitutbranchen mv., der beskæftiger sig med arveretlige spørgsmål.
RASMUS KRISTIAN FELDTHUSEN, INGRID LUND-ANDERSEN & LINDA NIELSEN
Bogen er ajourført til 1. oktober 2013.
INGRID LUND-ANDERSEN er professor, dr.jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Univer-
sitet. Hun har skrevet en lang række bøger og artikler om familieretlige og arveretlige emner. LINDA NIELSEN er professor, dr.jur. ved det juridiske fakultet, Københavns Universitet. Hun
har skrevet en lang række bøger og artikler om familieretlige, arveretlige og pensionsretlige spørgsmål.
ISBN 978-87-13-05051-2
RASMUS KRISTIAN FELDTHUSEN,
Universitet. Han har skrevet en række bøger og artikler om arveretlige, generationsskifteretlige samt familieformueretlige og forsikringsretlige spørgsmål.
INGRID LUND-ANDERSEN & LINDA NIELSEN
RASMUS KRISTIAN FELDTHUSEN er ph.d. og professor samt studieleder ved Københavns
9788713050512
GJELLERUP / GADS FORLAG
9 788713 050512
GJELLERUP / GADS FORLAG
96231_arveretten_4k.indd 2
10-12-2013 15:13:49
Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen, Ingrid Lund-Andersen & Linda Nielsen
96231_arveretten_4k.indd 3
10-12-2013 15:13:49
Arveretten © 2014 Rasmus Kristian Feldthusen, Ingrid Lund-Andersen, Linda Nielsen og Gjellerup Omslag: It’s all about Sats og tryk: Narayana Press, Gylling ISBN: 978‑87‑13‑05051‑2 4. udgave, 1. oplag
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Gjellerup / Gads Forlag Fiolstræde 31‑33 1171 København K Tlf.: 77 66 60 00 www.gjellerup.dk
96231_arveretten_4k.indd 4
10-12-2013 15:13:49
Indholdsfortegnelse
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Kapitel 1 Arverettens formål, genstand og indhold 1.1 Arverettens formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 1.2 Arverettens genstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1.3 Arverettens indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 DEL 1: LEGAL ARV Kapitel 2 Slægtsarv 2.1 Oversigt og retspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Slægtskab og adoption . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Arvedelingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3.1 1. arveklasse – livsarvinger – børnelinjen . . . . 2.3.2 2. arveklasse – forældrelinjen . . . . . . . . . . . . . . 2.3.3 3. arveklasse – bedsteforældrelinjen . . . . . . . . 2.3.4 Eksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Kvalitative regler for livsarvinger . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Livsarvingers tvangsarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13 14 15 15 15 16 17 18 20
Kapitel 3 Ægtefællers legale arveret 3.1 Indledning og oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Betingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Arverettens genstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3.1 Oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3.2 Førstafdøde ægtefælles fællesejeaktiver . . . . . . 3.3.3 Længstlevende ægtefælles fællesejeaktiver . . . 3.3.4 Fuldstændigt særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.4 Arvefordelingen – beregningseksempler . . . . . . . . . . . 3.5 Suppleringsarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
25 29 30 30 36 37 39 39 41
96231_arveretten_4k.indd 5
10-12-2013 15:13:49
VI
Indholdsfortegnelse 3.5.1 Forsørgertabserstatning, livsforsikring og pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.5.2 § 15, stk. 2-rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.6 Overtagelse efter vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.7 Ingen livsarvinger efter førstafdøde ægtefælle . . . . . . . 3.8 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle . . . . 3.8.1 Længstlevende eneste legale arving . . . . . . . . . 3.8.2 Længstlevende benyttet sig af suppleringsarv . 3.8.3 Længstlevende har overtaget det uskiftede bo .
96231_arveretten_4k.indd 6
42 45 45 48 48 49 50 54
Kapitel 4 Uskiftet bo 4.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Betingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2.1 Formuefællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2.2 Livsarvinger efter førstafdøde . . . . . . . . . . . . . 4.2.3 Gældshæftelse og solvens . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Formalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4 Det uskiftede bos midler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.5 Misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.5.1 Vederlagskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.5.2 Omstødelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.6 Skifte af det uskiftede bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.6.1 Ophørsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.6.2 Delingsregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.6.2.1 Skifte efter længstlevende ægtefælles død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.6.2.2 Skifte i længstlevende ægtefælles levende live . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.6.2.3 Successivt skifte af uskiftet bo . . . . . . 4.6.2.4 Afkald på skifte af det uskiftede bo . . 4.7 Længstlevende ægtefælles rådighed ved død . . . . . . . .
76 77 78 79
Kapitel 5 Arvehenstand 5.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Betingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.3 Varighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.4 Sikkerhedsstillelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.5 Overdragelse mv. af arvekrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.6 Udbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
81 81 83 84 85 85
55 56 57 57 60 62 63 65 69 71 74 74 75 76
10-12-2013 15:13:49
Indholdsfortegnelse
VII
DEL 2: TESTAMENTE Kapitel 6 Grundlæggende om testamenter 6.1 Definition og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 6.2 “Indbotestamente” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 6.3 Grænseområdet for testamenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 6.3.1 Dødsgaver mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 6.3.2 Ægtepagt som dødslejegave? . . . . . . . . . . . . . . 93 6.3.3 Samejeoverenskomst og interessentskabskontrakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 6.4 Generelle betingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 6.4.1 Habilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 6.4.2 Alderskravet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 6.4.3 Evne til fornuftsmæssig råden . . . . . . . . . . . . . 96 6.5 Oprettelse af testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 6.5.1 Notartestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 6.5.2 Vidnetestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 6.5.3 Indbotestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 6.5.4 Nødtestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 6.6 Tilbagekaldelse af testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 6.7 Uigenkaldelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 6.8 Ugyldighed og nullitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 6.8.1 Ugyldighedsvirkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 6.8.2 Mangler ved viljeserklæring eller indhold . . . 109 6.9 Delegation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 6.10 Fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 6.10.1 Forklarende fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 6.10.2 Korrigerende fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . 117 6.10.3 Udfyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 6.11 Permutation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Kapitel 7 Testationskompetence 7.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.2 Friarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.3 Tvangsarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.3.1 Udvikling, baggrund og retspolitik . . . . . . . . 7.3.2 Kvantitativ tvangsarveret . . . . . . . . . . . . . . . . 7.3.3 Kvalitativ tvangsarveret . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.4 Legater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
96231_arveretten_4k.indd 7
127 130 133 133 136 143 144
10-12-2013 15:13:49
VIII
Indholdsfortegnelse 7.5 Uskiftet bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.6 Udvidelser af testationskompetence . . . . . . . . . . . . . . 7.6.1 Umyndiges arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.6.2 Tvangsarving ude af stand til fornuftsmæssig råden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.6.3 Bestemmelse om arv og legats formueart . . . 7.6.4 Båndlæggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.6.5 Brugs-, rente- og indtægtsnydelser . . . . . . . . . 7.7 Begunstigelse i forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
96231_arveretten_4k.indd 8
148 149 149 150 151 151 153 154
Kapitel 8 Fælles og gensidige testamenter 8.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.2 Udfyldningsregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.3 Ensidig tilbagekaldelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.4 Tilbagekaldelse på grund af andre omstændigheder. Bristede forudsætninger . . . . . . . . . 8.5 Længstlevendes testationsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.6 Længstlevendes dispositionsadgang i levende live . . 8.6.1 Omstødelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.6.2 Anlæggelse af sag om omstødelse . . . . . . . . . 8.6.3 Vederlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.6.4 Andre testatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
164 165 168 168 170 170 171
Kapitel 9 Ugifte samlevende 9.1 Indledning, oversigt og retspolitik . . . . . . . . . . . . . . . 9.2 Ingen legal arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.3 Udvidet samlevertestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.3.1 Betingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.3.2 Retsvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.3.3 Ugyldighed og bortfald . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.4 Succesionsrækkefølge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.5 Kompensationskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.6 Køberet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.7 Pension og forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
173 175 177 178 181 184 186 186 188 190
157 160 161
10-12-2013 15:13:49
Indholdsfortegnelse
IX
DEL 3: ØVRIGE REGLER Kapitel 10 Fælles regler om arv og testamente 10.1 Overlevelseskravet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.1.1 Fostre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.1.2 Samtidige dødsfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.1.3 Udskudt arvefald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.2 Dispositioner over arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.2.1 Forventet arv kan ikke overdrages . . . . . . . . . 10.2.2 Afkald på arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.3 Arveforskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.4 Bortfald af arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.4.1 Forbrydelse af arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.4.2 Separation, skilsmisse, samlivsophævelse . . . 10.5 Arv til staten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
193 193 193 194 195 195 196 198 199 199 200 201
Kapitel 11 Skifte, boafgift og international arveret 11.1 Skifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.1.1 Skifteformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.1.2 Arveladers død skal bevises . . . . . . . . . . . . . . 11.1.3 Hvordan findes arvingerne? . . . . . . . . . . . . . . 11.1.4 Bestemmelsesret i boet mv. . . . . . . . . . . . . . . 11.2 Boafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.3 International arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
203 203 205 205 206 206 207
Kapitel 12 Livsgaver og dødsgaver 12.1 Livsgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.2 Dødsgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.3 Sædvanlige gaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.4 Retsvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
211 211 213 213
Kapitel 13 Forsikring og pension 13.1 Indledning, oversigt og retspolitik . . . . . . . . . . . . . . . 215 13.2 Begunstigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218 13.2.1 Formkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218
96231_arveretten_4k.indd 9
10-12-2013 15:13:49
X
Indholdsfortegnelse 13.2.2 Fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 13.3 Tvangsarvingernes mulighed for anfægtelse . . . . . . . 222 13.4 Øvrige regler – underretningspligt mv. . . . . . . . . . . . 225 Forkortelsesliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 Lovregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 Domsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230 Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231
96231_arveretten_4k.indd 10
10-12-2013 15:13:49
Forord
Formålet med denne bog er først og fremmest at fungere som lærebog til brug for undervisning i faget Arveret på Københavns Universitet. Faget Arveret er placeret på jurastudiets 2. semester. I lyset heraf er der lagt vægt på at skabe indsigt i arveretten, herunder såvel den legale arveret som den testamentariske arveret. Herudover inddrages pension og forsikring. Lærebogen er skrevet af professor, ph.d. Rasmus Kristian Feldthusen, som har skrevet en række bøger og artikler om såvel nationale som internationale arveretlige, generationsskifteretlige samt familieformueretlige og forsikringsretlige spørgsmål, af professor, dr.jur. Ingrid Lund-Andersen, som har skrevet en lang række bøger og artikler om familieretlige og arveretlige problemstillinger samt af professor, dr.jur. Linda Nielsen, som har skrevet en lang række bøger og artikler om familieretlige, arveretlige og pensionsretlige emner. Linda Nielsen har udarbejdet kapitlerne 1, 2 og 10‑13, Ingrid Lund-Andersen har udarbejdet kapitlerne 3‑4 og 9 og Rasmus Kristian Feldthusen har udarbejdet kapitlerne 5‑8. I denne 4. udgave har vi foretaget de ajourføringer og ændringer, som ny lovgivning, retspraksis og litteratur har medført. Bogen er ajourført til den 1. oktober 2013. Rasmus Kristian Feldthusen, Ingrid Lund-Andersen og Linda Nielsen
96231_arveretten_4k.indd 1
10-12-2013 15:13:49
96231_arveretten_4k.indd 2
10-12-2013 15:13:49
Kapitel 1 Arverettens formål, genstand og indhold
1.1 Arverettens formål Når en person er død, er det nødvendigt at have regler om, hvad der skal ske med den pågældendes ejendele og forpligtelser. Arveretten har til formål at sikre, at ejendelene fordeles efter nærmere bestemte retningslinjer, og at afdødes kreditorer værnes mod, at deres krav bliver værdiløse, ved at deres debitor dør. I det hele taget må værdierne sikres, når ejeren ikke længere kan gøre det. Arveretten indeholder således de nærmere regler om måden, denne arvefordeling skal ske på.
Arvefordeling
For at kunne arve af boets arvebeholdning, må der være tale om en arveadkomst. Der er tre hovedgrupper af arveadkomster:
Arveadkomst
1. Slægtskabsforhold 2. Ægteskab 3. Testamente. De to førstnævnte følger af loven og er derfor en legal arveret, mens testamente er en ensidig disposition fra arveladers side. Reglerne om arveadkomst findes i arveloven, se lov nr. 515 af 6. juni 2007. Arveloven er trådt i kraft 1. januar 2008 og finder som hovedregel anvendelse, når arveladeren er død på denne dato eller senere. Tanken er, at arven skal tilfalde personer, som havde et vist samhørighedsforhold med arveladeren, mens vedkommende levede. Arven skal tilfalde dem, som stod arveladeren nærmest. Dette er normalt arveladerens nærmeste slægtninge og ægtefællen. I arveloven er derfor udformet en opstilling over, hvilke personer som er afdødes arvinger, og i hvilken rækkefølge de arver. Denne er bygget op sådan, at den indsætter arvingerne i en rækkefølge, som stemmer med, hvad arvelader forventes stort set at foretrække.
Arvingerne
Hvis arveladeren kun efterlader sig børn, vil disse arve. Efterlades alene en ægtefælle, vil denne arve. Efterlader arveladeren
Slægt og ægtefælle
96231_arveretten_4k.indd 3
10-12-2013 15:13:50
4
1.1 Arverettens formål sig ægtefælle og fællesbarn arver de begge, men afdødes børns ret til straks at få arven vil som oftest blive sat til side af den længstlevende ægtefælles ret til at være i uskiftet bo med fælleseje. Der er endvidere regler, der afgør, hvordan fordelingen mellem børn og ægtefælle skal ske.
Testamente
Hvis arven herefter går til personer, som arveladeren ikke ønsker skal arve vedkommende, kan den pågældende som udgangspunkt bestemme en anden fordeling ved testamente. Dansk ret hviler således på testationsfrihedens princip. Dette hænger igen sammen med det principielle grundlag for arveretten. Arveladerens midler skal gå til dem, som stod arveladeren nær, eller til personer og institutioner, som arveladeren helst ser bliver beriget ved vedkommendes død. Testationsfriheden begrænses dog af reglerne om tvangsarv.
Tvangsarv
Afdødes livsarvinger (børn, børnebørn osv.) er tildelt en tvangsarveret, som ikke kan fratages ved testamente. Tilsvarende er en efterlevende ægtefælle tildelt en tvangsarveret. Arvelader kan ikke ved testamente disponere over tvangsarven til anden side. Endvidere har den længstlevende ægtefælle ubetinget krav på en mindstearv, også kaldet ret til suppleringsarv.
Friarv
Den del af formuen, som arveladeren frit kan råde over ved testamente, bliver kaldt friarven eller den testationsfri del. Denne er omfattet af arveladers testationskompetence.
Arvefald
Et centralt begreb i arveretten er arvefald. Det betegner det tidspunkt, hvor arvingen bliver ejer af arven i form af et ideelt krav på sin lod i dødsboet. Normalt falder arven samtidig med dødsfaldet. Det er de personer, som på dette tidspunkt er afdødes arvinger, der arver den pågældende. Dette princip kan dog fraviges ved testamente, når det gælder testamentsarv. Desuden anses arven ikke for faldet, når arveladerens efterlevende ægtefælle overtager et fællesbo til uskiftet bo med den førstafdødes livsarvinger, se nærmere nedenfor.
Dødsbo
På dødstidspunktet opstår arveladers dødsbo. Når arvingerne på dette tidspunkt bliver ejere af arven, vil det sige, at de fra da af sammen ejer den formue, som udgør dødsboet, og at de har fået krav på en andel af dødsboet. Men de er ikke dermed ejere af de enkelte genstande, som boet består af, eller samejere af disse. I praksis er det først, når boet er fordelt (skiftet) mellem arvin-
96231_arveretten_4k.indd 4
10-12-2013 15:13:50
Kapitel 1 ∙ Arverettens formål, genstand og indhold
5
gerne, at de får nogen glæde af arven. Før dette er sket, kan den enkelte arving ikke disponere over arvemidlerne. Der er først og fremmest tale om en udsigt til arv. Arvingerne er derfor normalt tjent med, at boet så hurtigt som muligt bliver fordelt mellem dem. Denne fordeling kaldes skifte. Dødsboet består således fra dødsfaldet, til skiftet er afsluttet, og skiftereglerne handler om, hvordan dødsboet afvikles. Mens de arveretlige regler fastsætter, hvem der har adkomst til at blive ejer af dødsboets overskud, handler de skifteretlige regler om, hvordan dødsboet skal afvikles. Reglerne herom findes i dødsboskifteloven. Arvingerne og særligt en efterlevende ægtefælle har i høj grad indflydelse på, hvilken behandlingsmåde et dødsbo skal undergives. Det kan berigtiges ved boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo, privat skifte og bobestyrerbehandling.
Skifte
Dødsboskifteloven sondrer mellem arvinger og legatarer. Den, der ved testamente kun er tillagt ret til at arve en bestemt pengesum eller bestemte genstande, er legatar (hhv. sumlegatar og genstandslegatar). Den, der skal arve hele boet eller en brøkdel heraf er arving. I modsætning til arvinger hæfter legatarer ikke for boets gæld, har sædvanligvis ingen indflydelse på, hvilken behandlingsmåde dødsboet skal undergives, og har ingen medbestemmelsesret i dødsboets anliggender ud over de forhold, der vedrører vedkommendes legat.
Arvinger og legatarer
Arvingen får ejendomsret til hele arvebeholdningen eller en del af denne, hvilket indebærer, at de arveretlige regler medfører en overgang af ejendomsretten fra den afdøde via dødsboet til arvingen. Afdødes dødsbo indtræder i den afdødes rettigheder og forpligtelser, som enten afvikles af boet eller overføres til arvingerne. Som følge heraf er arverettens genstand af stor interesse for arvingerne.
Ejendomsret
1.2 Arverettens genstand Som udgangspunkt vil dødsboet bestå af alle arveladerens ejendele og af de forpligtelser (den gæld), den pågældende havde. Ejendelene kan være af mange forskellige slags: bolig, indbo og løsøre, bil, båd, feriebolig, fotografier osv. Formuen kan endvidere have form af kontanter, indestående i pengeinstitutter,
96231_arveretten_4k.indd 5
Formuen
10-12-2013 15:13:50
6
1.2 Arverettens genstand værdipapirer, herunder aktier, obligationer o.l., manuskripter og andre immaterialrettigheder osv. I nogle tilfælde efterlader arvelader sig også en virksomhed. Alt dette går videre til arvingerne. Visse ejendele eller rettigheder kan falde bort, f.eks. en personlig pensionsrettighed, en autorisation som apoteker, en ret til ægtefællebidrag osv.
– gæld
Arven bliver reduceret med den gæld og de forpligtelser, afdøde havde. Men i visse forhold falder en forpligtelse bort allerede ved debitors død, f.eks. ægtefællebidrag til en fraskilt ægtefælle eller børnebidrag.
– nettoaktiver
Genstanden for arvereglerne er således de aktiver og passiver, som er overførlige til andre i dødstilfælde, og som tilhørte eller påhvilede den afdøde i dødsøjeblikket.1
Afdødes boslod
I mange tilfælde vil afdøde efterlade sig en ægtefælle. Herved bliver samspillet mellem det skifte, der finder sted ved førstafdøde ægtefælles død, og arvefordelingen efter den pågældende afgørende. Ved en ægtefælles død ophører formuefællesskabet, og der skal foretages en boopgørelse af ægtefællernes aktiver og passiver og en bodeling med ligedeling af nettofællesejet, jf. Æ2 § 16, stk. 2. Det, der falder i arv ved ægtefællens død, er således den pågældendes andel af fællesboet – boslodden.
Afdødes særeje
Ud over boslodden falder afdødes særeje i arv – uanset hvilken særejeform der er tale om.2 Mange ægtefæller har etableret såkaldt kombinationssæreje, hvorefter der er skilsmissesæreje for den førstafdøde ægtefælle samt fuldstændigt særeje for den længstlevende ægtefælle, uanset hvem af dem det bliver. I dette tilfælde udtager længstlevende ægtefælle sit særeje som fuldstændigt særeje, mens førstafdøde ægtefælles skilsmissesæreje ved dennes død bliver til fælleseje og dermed bliver genstand for ligedeling. Førstafdødes andel af fællesboet – boslodden – (samt eventuelt særeje) falder herefter i arv.
Kvantitative regler
De kvantitative arveregler fastsætter, hvilken værdiandel af boets arvemasse arvingerne får ret til. Der er normalt tale om en vis brøkdel, f.eks. arver ægtefællen 1⁄2 af boet og børnene 1⁄2. Hvis der er tale om tvangsarv, har arvingen en ret til at arve, som ikke kan 1 Se Finn Taksøe-Jensen: “Lærebog i Arveret”, 2000, s. 22. 2 Se nærmere Linda Nielsen: “Familieretten”, 2012, kapitel 7, særlig 7.2.
96231_arveretten_4k.indd 6
10-12-2013 15:13:50
Kapitel 1 ∙ Arverettens formål, genstand og indhold
7
fratages den pågældende ved testamente. Også denne er normalt en brøkangivelse, typisk 1⁄4. De kvantitative regler siger imidlertid ikke noget om, hvilke af de genstande der findes i dødsboet, en arving kan gøre krav på at modtage som arv. De kvalitative arveregler afgør, om en arving skal finde sig i, at boets beholdning af aktiver realiseres, så arven udbetales i penge, eller om arvingen kan komme til at arve netop af de formuegenstande, der findes i arvebeholdningen. Arveloven indeholder legale, kvalitative arveregler, men der kan også i testamente tillægges en arving kvalitative arverettigheder. De kvalitative arveregler kan også have form af tvangsarveregler, der ikke kan fratages ved testamente. I medfør af Al § 50, stk. 2, kan en arvelader ved testamente bestemme, at en livsarving skal have sin tvangsarv udbetalt kontant.
Kvalitative regler
1.3 Arverettens indhold Den nugældende arvelov, der trådte i kraft 1. januar 2008,3 har haft til formål at tilpasse arvereglerne til de nye familiemønstre med sammenbragte børn og ugifte samlevende, som i dag er almindeligt accepterede og udgør en væsentlig del af det samlede antal parforhold i Danmark. Desuden skulle det udvalg, der har forberedt arveloven, vurdere den efterlevende ægtefælles arveretlige stilling samt reglerne om tvangsarv til ægtefælle og børn.
Arveloven 2007
I kommissoriet for Arvelovsudvalget, der blev nedsat i 2000, fremhæves en række problemstillinger, herunder med hensyn til ugifte samlevende samt ægtefællers manglende mulighed for at sidde i uskiftet bo med særbørn4 og særeje. Udvalget skulle “bl.a. overveje reglerne om børns og ægtefællers arveret, herunder reglerne om tvangsarv, om retten til at sidde i uskiftet bo, om generationsskifte i familieejede virksomheder, og om der bør indføres en legal arveret for papirløse samlevende”. Udvalget skulle endelig overveje reglerne om oprettelse af testamente.
Arvelovsudvalget
3
4
96231_arveretten_4k.indd 7
Lov nr. 515 af 6. juni 2007, der ophævede den tidligere arvelov nr. 215 af 31. maj 1963, der afløste Arveforordningen af 1845. Ifølge arveloven af 1963 arvede ægtefællen 1⁄3 i konkurrence med livsarvingerne, og tvangsarven til ægtefælle og børn var 1⁄2. Et særbarn er det samme som et særlivsbarn.
10-12-2013 15:13:50
8
1.3 Arverettens indhold
– kommissoriet
Det fremhæves, at ugifte samlevende kun arver hinanden, hvis de har oprettet testamente. Har parterne børn, er børnene tvangsarvinger, og der er derfor væsentlige begrænsninger i adgangen til at indsætte den efterlevende part som arving. Ugifte samlevende har endvidere ikke ægtefællers mulighed for at være i uskiftet bo. For ægtefæller påpeges, at uskiftet bo kun er en mulighed, hvis ægtefællerne har fælleseje og fælles børn. Hvis førstafdøde efterlader sig særbørn, skal boet derimod skiftes, medmindre særbørnene giver samtykke til uskiftet bo. Uanset om der er tale om fællesbørn eller særbørn, skal boet endvidere skiftes, hvis den efterlevende ægtefælle ønsker at indgå nyt ægteskab. I det omfang ægtefæller har fuldstændigt særeje, har den efterlevende ægtefælle ikke mulighed for at være i uskiftet bo. Det betones, at pligten til at skifte efter omstændighederne kan medføre betydelige økonomiske vanskeligheder for den efterlevende ægtefælle eller samlever, f.eks. hvis en væsentlig del af boet består af friværdi i en ejerbolig. På denne baggrund påpeges, at “ændringerne i familiemønstrene kan give grundlag for at overveje, om der er behov for at ændre arveloven for at styrke retsstillingen for den efterlevende ægtefælle og for ugifte samlevende”.
– betænkningen
Udvalget afgav betænkning i 2006 – betænkning 1473/2006 om revision af arvelovgivningen mv. Udvalget foreslog en række nydannelser, f.eks.: • • • •
Forbedring af ægtefællens stilling Nye regler om tvangsarv Arveret for nogle grupper af ugifte samlevende Nye regler for oprettelse af testamente.
Udvalget foreslog bl.a. en mindstearveret i visse faste samlivsforhold, således at en person, der ved arveladerens død har boet sammen med arveladeren de sidste to år før dødsfaldet, og som sammen med arveladeren har eller venter et barn, som legal arv skal arve 1⁄4, dog højst 500.000 kr. Det blev endvidere foreslået, at skifteretten undtagelsesvis skal kunne bestemme, at en samlever, der har levet i et ægteskabslignende forhold med arveladeren, skal arve, hvis særlige hensyn taler for det. Endelig foreslås mulighed for at oprette et såkaldt “udvidet samlevertestamente”, hvorefter ugifte samlevende ved testamente kan bestemme, at de skal arve hinanden og arves, som om de var ægtefæller. I ingen af de tre tilfælde er der tale om en tvangsarveret for den længstlevende samlever.
Nydannelser arveloven 2007
96231_arveretten_4k.indd 8
I lov nr. 515 af 6. juni 2007 er herefter gennemført en revision af arvelovgivningen. I denne lovgivning er indført en legal styrkelse af den længstlevende ægtefælles retsstilling. Ægtefæller vil typisk have et ønske om, at længstlevende så vidt muligt kan fortsætte sin livsførelse. Arveloven er derfor søgt indrettet, så dette ønske i højere grad kan realiseres, uden at ægtefællerne behøver at oprette
10-12-2013 15:13:50
Kapitel 1 ∙ Arverettens formål, genstand og indhold
9
et testamente om begrænsning af børnenes arv. Dette er navnlig sket ved en forhøjelse af den arveret, der følger umiddelbart af loven og således ikke forudsætter oprettelse af testamente – den legale arveret. Herudover indebærer arvelovsrevisionen, at arvelader har fået større frihed til at disponere over sin formue ved testamente. Den andel af livsarvingernes arveret, som ikke kan fratages dem ved testamente – den såkaldte tvangsarv – er således nedsat fra 1⁄2 til 1⁄4 af den legale arv. Også ægtefællens tvangsarv udgør fremover 1⁄4 af den legale arv. Endvidere er der indført en adgang for arvelader til at begrænse en livsarvings tvangsarv til 1 mio. kr., ligesom arveladeren har fået mulighed for at bestemme, at en livsarving skal have sin tvangsarv udbetalt kontant. Dette indebærer, at det bl.a. er blevet lettere at ligestille sammenbragte børn i arveretlig henseende, og at gennemførelsen af generationsskifter af erhvervsvirksomheder er blevet lettet.5 Den ændrede lovgivning har tillige justeret og tilpasset en række arveregler. Således kan ugifte samlevende på en særlig nem måde oprette testamente om gensidig arveret, et såkaldt “udvidet samlevertestamente”. Desuden er indført mere udførlige regler om de problemer, der kan opstå, når flere personer opretter testamente sammen – såkaldte “fælles testamenter”.
– testamenter
Endelig er i forbindelse med revisionen af arveloven gennemført ændringer af forsikringsaftalelovens og pensionsopsparingslovens regler om indsættelse af begunstigede mv.
– Fal, Pol
Derimod er forslaget fra Arvelovsudvalget om at indføre en legal arveret for ugifte samlevende ikke gennemført med lovændringen. Dette kan undre, da kommissoriets meldinger synes ret klare, og udvalgets forslag om at indføre en beskeden legal arveret for de ugifte samlevende med fællesbørn var enstemmigt. På denne bag-
– ugifte samlevende
5
96231_arveretten_4k.indd 9
Se i øvrigt om arveretlige udviklingstendenser i Norden i “Utviklingen i nordisk arverett – tegn i tiden”, Tema Nord 2013:517.
10-12-2013 15:13:50
10
1.3 Arverettens indhold grund kan revisionen af arveloven næppe siges at have medført en tidssvarende lovgivning, hvilket ellers ville have været ønskeligt.6
– opbygning
Arveloven er opbygget i en række kapitler: • Kapitel 1 handler om slægtninges legale arveret, livsarvingers tvangsarveret og slægtsarvingernes adgang til at overtage boets aktiver efter vurdering. • Kapitel 2 handler om ægtefællens legale arveret, ægtefællens udtagelsesret og tvangsarveret samt adgang til at overtage boets aktiver efter vurdering. • Kapitel 3 handler om svogerskabsarv efter den længstlevende ægtefælle, dvs. fordeling af arven i et barnløst ægteskab mv. • Kapitel 4 handler om uskiftet bo. • Kapitel 5 handler om arvehenstand. • Kapitel 6 handler om testamentsarvingers adgang til overtagelse efter vurdering. • Kapitel 7 handler om aftaler om arv, herunder arveforskud. • Kapitel 8 handler om udelukkelse og bortfald af arveret. • Kapitel 9‑15 handler om testamenter, herunder bestemmelser om tvangsarv og friarv, oprettelse og tilbagekaldelse, fælles testamente, udvidet samlevertestamente mv. • Kapitel 16 handler om dødsgaver. • Kapitel 17 handler om overlevelseskravet som betingelse for arveret. • Kapitel 18 handler om arv, som tilfalder staten. • Kapitel 19‑20 indeholder bl.a. forholdet til fremmed lovgivning samt ikrafttrædelses- og overgangsregler.
6 Se Rasmus Kristian Feldthusens kritik af de ugifte samlevendes arvemæssige stilling i notat af 22. januar 2007 til Folketingets Retsudvalg samt Finn Taksøe-Jensens notat af 26. april 2007 til Folketingets Retsudvalg. Se nærmere om retsstillingen for de ugifte samlevende kapitel 9 samt Linda Nielsen: “Familieretten”, 2012, kapitel 4.
96231_arveretten_4k.indd 10
10-12-2013 15:13:50