Psykologi og kommunikation 1 Redaktører: Anne Marker, Betty Lillevang
Forfattere: Mette Ludvigsen, Lene Wedele Henriksen, Anne Klitgaard-Nielsen, Betty Lillevang, Connie Brusvang, Stine Hesse Hansen
Gads Forlag
3
Psykologi og kommunik 1.indd 3
03/09/12 13.07
Indhold 6
Læsevejledning
DEL 1 PSYKOLOGI, LÆRING OG KULTUR 11
Kapitel 1 Om faget Psykologi og kommunikation (Betty Lillevang)
15
Kapitel 2 Egen læring og refleksion (Betty Lillevang, Mette Ludvigsen, Lene Wedele Henriksen)
33
Kapitel 3 Identitet (Anne Klitgaard-Nielsen, Mette Ludvigsen)
40
Kapitel 4 Aldring (Anne Klitgaard-Nielsen, Mette Ludvigsen)
51
Kapitel 5 Kulturmøder (Connie Brusvang)
63
Kapitel 6 Etik og moral (Mette Ludvigsen, Lene Wedele Henriksen)
DEL 2 KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE 75
Kapitel 7 Kommunikation (Mette Ludvigsen, Lene Wedele Henriksen)
99
Kapitel 8 Samarbejde (Betty Lillevang)
113
Kapitel 9 Konflikthåndtering (Mette Ludvigsen, Lene Wedele Henriksen)
125
Kapitel 10 Sorg og krise (Betty Lillevang, Mette Ludvigsen, Lene Wedele Henriksen)
5
Psykologi og kommunik 1.indd 5
03/09/12 13.07
DEL 1
KAPITEL 1. OM FAGET KAPITELOG 10.KOMMUNIKATION SORG OG KRISE DEL 2PSYKOLOGI
5 Kulturmøder Af Connie Brusvang
52
Historie 1
53
Historie 2
54
Kultur
54
To kulturbegreber
55
Kulturmøder i praksis
56
Anden etnisk baggrund end dansk
57
Betydning af kultur i hverdagen
57
Ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk
57
Sproglige udfordringer
58
Tolkebistand
58
Pårørende som tolke
59
Professionel tolkebistand
59
Personale med samme baggrund som borgeren
61
Refleksionsrum
51
Psykologi og kommunik 1.indd 51
03/09/12 13.07
DEL 1
KAPITEL 5. 1. OM KULTURMØDER FAGET PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION
Historie 1 Zilka er 72 år og kommer fra Bosnien. Hun, hendes mand og deres tre børn kom til Danmark i 1992 som flygtninge. Zilka har været enke tre år. Hun har sukkersyge og har smerter i knæ og hofter på grund af slidgigt. Datteren Madia er uddannet civilingeniør og gift med en dansk mand. Madia siger: “Før havde jeg det sådan, at min mor aldrig skulle på plejehjem, men nu ved jeg ikke længere. Mine to brødre bor i USA, og jeg har selv to børn og et fuldtidsarbejde. Jeg er meget bekymret for, at min mor bliver glemsom. Så bliver jeg nok nødt til at lade andre tage sig af min mor, og så bliver løsningen måske, at hun må flytte til et plejecenter.” Zilka fortæller: “Jeg savner min mand. Det er trist at være alene. Mine sønner er i USA, og min datter har sit arbejde. Min datter er sød, hun gør, hvad hun kan. Social- og sundhedshjælperen, Anne, taler gerne lidt med mig, når hun kommer. Jeg sidder tit her ved vinduet, kigger på mine billeder og savner mine venner, men de er alle døde, ligesom min mand. Madia og jeg har talt om, at i Danmark kan man bo på et plejecenter med andre ældre, hvis man ikke selv kan klare at lave mad og gøre rent, og hvis man ikke kan huske længere. Men jeg ved ikke rigtigt – jeg vil helst blive i min egen lejlighed.”
52
Psykologi og kommunik 1.indd 52
03/09/12 13.07
DEL 1
KAPITEL 1. OM FAGET PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION
Historie 2 Anne er 22 år og nyuddannet social- og sundhedshjælper. Hun lægger vægt på, at borgerne er trygge ved hende. Anne kommer hos Zilka om morgenen. Hun siger: “Hver morgen, når jeg kommer, sidder Zilka i sin stol ved vinduet. Hun er en sød ældre dame, og hun taler for det meste udmærket dansk. Hun kan godt lide, at vi drikker kaffe sammen, når jeg kommer. Hun viser mig billeder fra sin landsby i Bosnien. Hun får et glimt i øjet og et smil på læben, når hun ser billeder af sin mand, sine venner og sine børn. Nogle gange græder hun meget, når hun viser mig billederne, og det kan være svært at nå at trøste hende inden for den tid, hun er visiteret til. Når hun bliver ked af det eller meget ivrig, har jeg svært ved at forstå hende, for så blander hun bosnisk og dansk.”
53
Psykologi og kommunik 1.indd 53
03/09/12 13.07
DEL 1
KAPITEL 5. 1. OM KULTURMØDER FAGET PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION
Kultur
Antropologi: Læren om mennesket. Studier om hvordan menneskers liv kan være påvirket af kultur, religion, køn, alder osv.
Som social- og sundhedshjælper vil du møde mennesker – borgere, pårørende og kolleger – som kommer fra en anden generation, en anden del af Danmark, eller et andet land end du selv. Dette møde er også et møde mellem et arbejdsliv (dig på et arbejde) og et dagligliv (borgeren i sit hjem). Det er et møde mellem mennesker, der har hver deres måde at være på og at leve på, hver deres historie, holdninger og værdier.
Kultur
Kultur kommer af ordet “colere” (at dyrke), som skal forstås som en modsætning til natur. I forhold til natur er kultur noget, vi har kultiveret eller dyrket som fx vores traditioner omkring jul eller som finkultur (fx teater, kunst, opera).
TO KULTURBEGREBER
Hvad er kultur?
Der er forskellige forklaringer på begrebet kultur. Her kommer to: % Det beskrivende kulturbegreb stammer fra antropologi. % Det komplekse kulturbegreb er en kritik af det beskrivende kulturbegreb. Det beskrivende kulturbegreb Det beskrivende kulturbegreb forklares som: % Kultur er nogle værdier, holdninger, tro og traditioner, som vi forsøger at give videre til næste generation.
% Kultur er noget folk har - det er altså noget, som er blevet en del af dem. Det er fordi, de er vokset op i et miljø, som har lært dem bestemte ting om, hvordan de skal opfatte verden, og hvad der er rigtigt og forkert (etik og moral) . % Den måde vi handler på forklares med vores særlige kulturbaggrund med værdier, tro og traditioner. % Denne særlige kulturbaggrund er ofte afgrænset af landegrænser, fx dansk kultur, tyrkisk kultur osv. Menneskene i kulturen ligner hinanden og er forskellige fra andre uden for kulturen. % Kultur er i denne forståelse noget, der forandrer sig langsomt. Det komplekse kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb kan forklares som: % Kultur er det, der bliver skabt mellem mennesker i det liv, de lever. Den skabes i de sociale fællesskaber, som mennesker deler og forhandler med andre.
54
Psykologi og kommunik 1.indd 54
03/09/12 13.07
DEL 1
1 KAPITEL KAPITEL 1. OM FAGET OG 5. KOMMUNIKATION KULTURMØDER DEL PSYKOLOGI
% Man kan tilhøre forskellige sociale fællesskaber. Fx kan du som ung deltage i et kulturelt fællesskab med andre unge, som er anderledes end det fællesskab, du deler med dine forældre. På din arbejdsplads kan du indgå i et kulturelt fællesskab med dine arbejdskolleger. Her kan der fx være andre måder at bruge sproget på, end du gør, når du er sammen med din familie eller venner.
Prøv at tænke over dit fællesskab med kolleger. Hvilke værdier, holdninger, traditioner har I opbygget? Hvilken betydning har de for dit arbejde i hverdagen?
% Kultur er i denne forståelse ikke kun noget man har, men også noget, man gør. Der er forskellige værdier, regler og normer. % Kultur er altid i forandring.
Kollegialt fællesskab i hjemmeplejen.
KULTURMØDER I PRAKSIS Begge forståelser af kultur kan få betydning i forbindelse med dit arbejde som socialog sundhedshjælper.
Eksempel 1 Mødet mellem en yngre social- og sundhedshjælper og ældre borgere på et plejecenter.
Eksempel 2 Mødet mellem en social- og sundhedshjælper fra Danmark og en social- og sundhedshjælperelev fra Tyrkiet. 55
Psykologi og kommunik 1.indd 55
03/09/12 13.07
DEL 1
Generalisere: at gøre noget generelt gyldigt. Almindeliggøre.
KAPITEL 5. 1. OM KULTURMØDER FAGET PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION
Det beskrivende kulturbegreb Det beskrivende kulturbegreb kan betyde, at du kan komme til at generalisere ud fra dine tidligere erfaringer med mennesker med anden alder eller en anden baggrund end din egen.
I eksempel 1 går Annes kollega, Stine, ud fra, at de ældre danske borgere på et plejecenter ønsker at se Morten Korch film, når man afholder filmaften. Hun tænker, at det er den slags film, alle ældre kan lide. I eksempel 2 går Stine ud fra, at når eleven fra Tyrkiet møder 5-10 minutter for sent, er det nok, fordi det ligger i tyrkisk kultur ikke at overholde tider så nøje. Det komplekse kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb kan betyde, at du ikke kun anvender dine erfaringer, men at du også er bevidst om, at mennesker er forskellige og kan udvikle sig forskelligt gennem livet.
I eksempel 1 har nogle ældre borgere på plejecentret måske mere lyst til at se amerikansk actionfilm. I eksempel 2 kommer eleven fra Tyrkiet måske for sent, fordi elevens dagplejer var syg, og han derfor skulle aflevere sit barn i en gæstedagpleje.
Anden etnisk baggrund end dansk Flerkulturelt samfund
Danmark er et flerkulturelt samfund med borgere, der er kommet til Danmark af mange forskellige grunde og fra mange forskellige lande. Nogle er blevet ført sammen med deres familier, som har boet i Danmark i forvejen. Andre er flygtet til Danmark på grund af krige og uroligheder i deres nære samfund. Nogle har let ved at lære et fremmedsprog som dansk, for andre tager det længere tid.
Åbenhed
For dig som social- og sundhedshjælper handler det om at være åben og nysgerrig. Du må være bevidst om, at forståelse af et andet menneske også handler om, hvilke erfaringer eller hvilken forforståelse, du og det andet menneske bringer ind i mødet. Læs mere om forforståelse s. 38.
56
Psykologi og kommunik 1.indd 56
03/09/12 13.07
DEL 1
1 KAPITEL KAPITEL 1. OM FAGET OG 5. KOMMUNIKATION KULTURMĂ˜DER DEL PSYKOLOGI
BETYDNING AF KULTUR I HVERDAGEN I praksis kan det vÌre godt at reektere over andre fÌllesskaber end sine egne.
Kulturforskelle
Der kan fx vÌre forskel pü: % Spisning: Hvad man spiser og hvad tid pü dagen, man spiser. % Tiltaleformen: I nogle fÌllesskaber bruges fx Hr. og Fru samt efternavn. Der bruges ikke fornavn, før man bliver bedt om det. % Hündtryk: Hvis man bliver prÌsenteret for en kvinde, er det i nogle kulturer god skik at vente og se, om hun rÌkker hünden frem til hilsen. % Opvask: Nogle steder vasker man op med en børste, andre steder med en klud eller med hÌnderne. % Sorg: Hvordan man viser sorg og mindes de døde.
PRAKTIKĂ˜VELSE TĂŚnk pĂĽ en borger, der har en helt anden kultur end du selv. % O vervej, hvordan du kan vise, at du respekterer borgerens anderledes mĂĽde at vĂŚre pĂĽ. s "EGRUND DINE FAGLIGE OVERVEJELSER FOR DIN PRAKTIKVEJLEDER
ÆLDRE BORGERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK Gruppen af Ìldre borgere med süvel dansk som anden etnisk baggrund bliver større i de kommende ür. Deres behov for hjÌlp er meget forskellig. Flere af de Ìldre borgere kan vÌre nedslidte. Livsstilen hos deres børns generation har Ìndret sig i takt med Ìndringerne i det danske samfund. Det kan betyde, at børnene har arbejde og mange fritidsaktiviteter, som kan medføre, at de ikke har sü meget tid til at vÌre sammen med deres forÌldre. Børnene har fx ikke mulighed for at passe forÌldrene, hvis de ikke mere kan klare sig selv. Nogle Ìldre borgere er kommet hertil som ygtninge eller er blevet ført sammen med deres børn i en sen alder. For dem kan opbruddet fra noget kendt og hjemligt til en ny tilvÌrelse i nye omgivelser vÌre forbundet med en rÌkke tab og udfordringer.
Flygtninge Familiesammenførsel
SPROGLIGE UDFORDRINGER En af udfordringerne for Ìldre med anden etnisk baggrund end dansk er tab af sproglige fÌrdigheder. Det kan for mange vÌre et stort problem, da sproget viser, hvem du er og hvilket fÌllesskab, du tilhører.
57
Psykologi og kommunik 1.indd 57
03/09/12 13.07
10 Sorg og krise Af Betty Lillevang, Mette Ludvigsen og Lene Wedele Henriksen
126 Historie 1 127 Historie 2 128 Sorg 128
Hvem sørger?
128
Sorgproces
130 Hvordan kan du hjælpe? 132 Hvad er en krise? 133
Traumatisk krise
134
Forsvarsmekanismer
136 Igennem krisen 136
Personlige resurser
136
Livssituation
137
Netværk
138 Hvordan kan du hjælpe? 141 Refleksionsrum
125
Psykologi og kommunik 1.indd 125
03/09/12 13.07
DEL 21
KAPITEL 10. 1. OM SORG FAGET OG PSYKOLOGI KRISE OG KOMMUNIKATION
Historie 1 Hans Fink, en ældre mand på plejecenter, fortæller om det pludselige tab af hustruen Ingeborg for et år siden: “Det var et chok at blive alene. Der gik flere dage, før jeg overhovedet kunne forstå, at hun var død. Når børnene kom på besøg, havde jeg ikke lyst til at tale om det for ikke at blive ked af det. Jeg troede, vi skulle have mange gode år sammen endnu. Jeg havde slet ikke tænkt på, at det var mig, der skulle sidde alene tilbage. Min kone har jo altid taget sig af alt det huslige: lavet mad, bagt og strøget skjorter. Jeg ved jo ikke engang, hvordan man gør. Der blev meget stille i lejligheden. Jeg savnede, at der var nogen hos mig, og jeg savnede duften af hjemmelavet mad. Jeg havde ikke engang lyst til at gå tur mere. Det er alt for ensomt at gøre alene.”
126
Psykologi og kommunik 1.indd 126
03/09/12 13.07
DEL 1
KAPITEL 1. OM FAGET PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION
Historie 2 Sanne er social- og sundhedshjælper, og hun kom hjem til Hans og Ingeborg den morgen, Ingeborg var død: ”Jeg fik et chok. Jeg havde kun været social- og sundhedshjælper i to måneder. Jeg kom hjem til Hans og skulle hjælpe ham op om morgenen. Hans kone Ingeborg lukkede ikke op, som hun ellers plejede, og jeg måtte selv lukke mig ind. Hans lå i sengen og græd. Hans kone lå ved siden af ham. Hun lå med lukkede øjne og lignede umiddelbart en, der sov. Men hun var meget bleg, og hendes mund stod lidt åben. På Hans’ reaktion forstod jeg straks, at Ingeborg var død. Det chokerede mig. Det havde jeg slet ikke forventet. Jeg forholdt mig dog rolig. Først da jeg kom tilbage til kontoret, og en kollega spurgte, hvad der var sket, begyndte jeg at græde.”
127
Psykologi og kommunik 1.indd 127
03/09/12 13.07
DEL 21
KAPITEL 10. 1. OM SORG FAGET OG PSYKOLOGI KRISE OG KOMMUNIKATION
Sorg Et kinesisk ordsprog lyder: Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved. Men måske kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår. Kilde: Sig farvel – hvad præster ved om sorg, Julia Lahme, Rosinante, 2009.
HVEM SØRGER? I arbejdet som social- og sundhedshjælper kan du møde mennesker i sorg. Det er ofte ældre borgere, som har mistet nære pårørende ved dødsfald. Eller det kan være borgere, der har mistet en ægtefælle ved skilsmisse. Sorgen kan også være knyttet til tabet af et længe elsket kæledyr – tabet af et arbejde – eller tabet af funktioner, fx ved halvsidig lammelse. Sorg kan defineres som: De fysiske og psykologiske reaktioner på tabet af en nærtstående person eller andet, hvortil der har været knyttet følelsesmæssige bånd.
En sorgreaktion omfatter mange følelser, tanker, handlemåder og fysiske symptomer. Det kan være, at borgeren pludselig bliver meget passiv, får hovedpine, taber sig og får problemer med at huske.
SORGPROCES Det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer i sorg. Når du skal ruste dig til at støtte mennesker i sorg, kan du starte med at tilegne dig viden om sorg og sorgarbejde. Her kan to-spors-modellen bruges. Ifølge to-spors-modellen veksler mennesker i sorg mellem to forskellige spor.
4O SPORS MODELLEN
De to spor handler om: % Tabet % Genopbygning. Tabs-sporet Her er den efterladte optaget af tanker og følelser omkring selve tabet. Genopbygnings-sporet Genopbygnings-sporet handler om at finde sin måde at leve videre på uden den eller det, man har tabt. Man forholder sig til de forandringer, som er en konsekvens af tabet.
128
Psykologi og kommunik 1.indd 128
03/09/12 13.07
DEL 1
KAPITEL 1. OM FAGET KAPITELOG 10.KOMMUNIKATION SORG OG KRISE DEL 2PSYKOLOGI
I sorgen svinger man mellem enten at være i tabs-sporet eller i genopbygnings-sporet. Man kan ikke være i begge spor samtidig.
Eksempel Karens mand Egon dør efter kort tids sygdom. Datteren kommer, og Karen fortæller om, hvordan faren døde, mens hun græder. Karen har en aftale med bedemanden. Hun skal nu tage stilling til, om hendes mand skal begraves ellen bisættes. De har aldrig drøftet dette, fordi hendes mand ikke ville tale om det. Skal hun købe et gravsted, hvor hun kan mindes, eller er det bedre med de ukendtes grav, nu hvor hun ikke har så mange kræfter til at passe gravstedet. Desuden skal Karen også have styr på økonomien. Den har Egon altid taget sig af.
129
Psykologi og kommunik 1.indd 129
03/09/12 13.07
DEL 21
KAPITEL 10. 1. OM SORG FAGET OG PSYKOLOGI KRISE OG KOMMUNIKATION
Karen svinger mellem at været optaget af tabet og at opbygge sit nye liv uden Egon. I starten af sorgen vil de fleste mennesker være mest optaget af tabet for senere at være mest i genopbygningssporet.
TABS-SPORET Tænker på afdøde/tabet Sørger Undgår eller fornægter forandringer Følelser af vrede, skyld, skam Giver slip og omformer båndet til afdøde
Tid
Forholder sig til forandringer i livet Nye roller, handlinger og færdigheder Ændringer i identitet Pauser og afledning fra sorgen Benægtelse eller undgåelse af sorgen GENOPBYGNINGS-SPORET Figur: To-spors-modellen.
Hvordan kan du hjælpe? Støtte borgeren praktisk
En person i sorg har sjældent overskud til at tage sig af praktiske ting. Derfor kan det være en opgave for social- og sundhedshjælperen at støtte borgeren praktisk. Det kan fx være at opfordre borgeren til at spise, komme i bad eller aftale tid hos lægen.
Taler med andre om sin sorg
Undersøgelser viser, at hvis man taler med andre om sin sorg, kommer man ikke nødvendigvis hurtigere eller bedre gennem sorgen. Nogle mennesker har udbytte af at tale om de følelser, der er forbundet med sorgen, men andre får det nærmest værre af det. Behovet for at tale med andre om sorgen kan for nogle være helt afgørende for, at de overhovedet kan holde den ud. Her må du lytte til borgeren.
Kontakten til andre mennesker
Mennesker i sorg kan have svært ved at holde kontakten til andre mennesker. Her kan du sørge for, at borgeren bevarer kontakten til sit netværk, fx ved at tilbyde at ringe til familien. Eller du kan hjælpe med at skrive et brev eller en mail. 130
Psykologi og kommunik 1.indd 130
03/09/12 13.07
DEL 1
KAPITEL 1. OM FAGET KAPITELOG 10.KOMMUNIKATION SORG OG KRISE DEL 2PSYKOLOGI
For andre kan det være en hjælp, når social- og sundhedshjælperen fx støtter borgeren i at gå en tur, genoptage gamle interesser eller se venner og bekendte. Borgeren kan også have behov for hjælp til at udføre forskellige ritualer, fx ved dødsfald. Det kan være, at borgeren ønsker at besøge kirkegården ved højtider og fødselsdage. Der er ikke noget fast formel for, hvor længe en sorg varer – nogle sørger i meget lang tid. Når du møder en borger i sorg, er det vigtigt, at du er opmærksom på denne borgers behov i øjeblikket. Nogle kan have et stort behov for at blive lyttet til mange gange. Mange sørgende har oplevet, at de ikke bliver forstået af de folk, der er omkring dem. Eller de har følt, at folk omkring dem har svært ved at tale om sorgen. Når du møder en borger i sorg, må du spørge ind til og lytte til de behov, som borgeren udtrykker. Borgeren kan udtrykke sin sorg med ord, men sorgen kan også aflæses i fx kropssprog.
Udtrykke sin sorg
Hvad fortæller borgeren med sit kropssprog på billedet her?
PRAKTIKØVELSE Tal med din praktikvejleder om en borger, der har mistet sin ægtefælle og oplever sorg. Overvej, før du besøger borgeren: s (VORDAN FORHOLDER DU DIG TIL BORGEREN s (VORDAN VIL DU OMTALE TABET s (VILKE ORD VIL DU BRUGE 131
Psykologi og kommunik 1.indd 131
03/09/12 13.07
DEL 21
Depression
KAPITEL 10. 1. OM SORG FAGET OG PSYKOLOGI KRISE OG KOMMUNIKATION
Det er vigtigt, at den borger, som du møder i sorg, ikke udvikler en depression. Du kan læse om, hvad du skal observere i Pleje og dokumentation 1, kapitlet om Psykisk sygdom og misbrug. Er der mistanke om det, må du orientere din gruppeleder. Det kan være, at borgeren har brug for psykologhjælp til at bearbejde sorgen. Det kan foregå ved at kontakte egen læge. Der findes også sorggrupper, fx gennem Kræftens Bekæmpelse. Her kan borgeren møde andre mennesker i sorg.
Hvad er en krise?
Krise: er en vanskelig situation, som betyder et vendepunkt, som kræver en afgørende beslutning eller handling.
Det er vigtigt, at du ved noget om, hvad det vil sige at opleve en krise og om, hvordan det påvirker mennesker. I det følgende kan du læse om nogle vigtige tegn på en krise hos et menneske og om, hvordan du som social- og sundhedshjælper kan hjælpe en borger i krise. Man kan opdele kriser i livskriser og traumatiske kriser.
Tidligere erfaringer Når et menneske kommer i krise, betyder det, at tidligere erfaringer ikke slår til i den nye situation, personen nu er i. En krise kan opstå af mange forskellige grunde. Det kan være pensionering, dødsfald i familien eller sygdom. Man kan føle sig utryg og uden kontrol over sin situation.
132
Psykologi og kommunik 1.indd 132
03/09/12 13.07
DEL 1
KAPITEL 1. OM FAGET KAPITELOG 10.KOMMUNIKATION SORG OG KRISE DEL 2PSYKOLOGI
Livskriser opstår, når mennesker kommer i en ny situation, fx når man får sit første barn, hvor de har svært ved at handle og bliver overvældet af følelser. Livskriser kan også opstå, når et menneske skal træffe et afgørende og vanskeligt valg. Nogle mennesker kan helt miste meningen med livet eller sætte spørgsmålstegn ved den måde, de lever på. Krisen kan også betyde, at man er ude af stand til at se en mening eller finde tilfredshed i sin tilværelse.
Livskrise
Den traumatiske krise indebærer en konkret voldsom begivenhed. Det kan være, hvis et menneske bliver overfaldet eller kommer ud for en trafikulykke. Det kan være en selv, der er udsat for begivenheden, eller man kan overvære, at andre bliver udsat for fx vold. I de fleste tilfælde er der tale om pludselige og uventede begivenheder.
Traumatisk krise
TRAUMATISK KRISE Man har traditionelt opdelt den traumatiske krise i fire faser: Chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering. Mennesker reagerer meget forskelligt, når de bliver udsat for traumatiske begivenheder, og kun få følger nogle klare faser. I det følgende kan du læse om nogle almindelige reaktioner i forbindelse med traumatiske kriser, og hvordan du som social- og sundhedshjælper kan hjælpe. I mange kriser er det et tab, som indebærer sorg. Desuden kan mennesker i en traumatisk krise efterfølgende komme i en livskrise.
Fire faser
Sorg
Livskrise Traumatisk krise Læg mærke til, at man fx både kan være i traumatisk krise og livskrise på samme tid. Figur: Sorg, livskrise og traumatisk krise
Chok Når mennesker bliver udsat for et voldsomt traume, reagerer de meget forskelligt. Nogle reagerer med voldsomme følelser som angst, vrede og kan blive meget forvirrede eller totalt handlingslammede og fornægter situationen. De er i chok.
133
Psykologi og kommunik 1.indd 133
03/09/12 13.07
DEL 21
KAPITEL 10. 1. OM SORG FAGET OG PSYKOLOGI KRISE OG KOMMUNIKATION
Der er mennesker, som handler uden at tænke og tager kampen op eller flygter, fx redder sig ud fra et synkende skib. Nogle reagerer med chok, når det hele er overstået eller efter et par dage. De fleste er kun i chok i nogle få timer eller dage. Reaktioner I den efterfølgende periode kommer der mange følelsesmæssige reaktioner på det skete. Der kan være sorg, vrede, afmagt, angst, skyld og skam. Borgeren begynder at forstå, hvad der er sket. Borgeren kan være tavs og forpint, råbe eller tale om ting, som i virkeligheden er ham ligegyldige.
Mening
Borgeren prøver at finde en mening med sin situation og stiller ofte spørgsmålet: “Hvorfor?” Han bliver måske vred og tænker: “Hvorfor er det sket netop for mig?” Borgeren hører fx den afdødes stemme eller fornemmer hans eller hendes nærvær.
FORSVARSMEKANISMER Forsvarsmekanismer er menneskets forsøg på at hjælpe sig selv til at dæmpe følelser som fx angst i en periode. Brugen af forsvarsmekanismerne er som regel ubevidst. Forsvarsmekanismerne kan være med til at sikre, at personen konfronterer sig selv med det skete gradvist. Som social- og sundhedshjælper kan du fx opleve disse forsvarsmekanismer hos borgeren: Regression Regression betyder tilbagefald.
Eksempel: Borgeren handler eller tænker, som om han er i tidligere udviklingsfaser. En ældre mand kan fx blive barnlig og græde voldsomt og stampe i jorden. Fornægtelse Fornægtelse betyder at afslå.
Eksempel: Borgeren accepterer ikke den egentlige betydning af det, der er sket. Det kan fx være, at en borger har symptomer på sygdom, men fornægter dem og lader være med at søge læge.
134
Psykologi og kommunik 1.indd 134
03/09/12 13.07