S N E D R E
Erik s l e i N feldt n e s o R
s V LUTIONENB O V E NERALSTAPPARAT E T HEMMELIGE A
RG KOMIN
E D G O TERN
Verdensrevolutionens generalstab Komintern og det hemmelige apparat
Niels Erik Rosenfeldt
Gads Forlag
Verdensrevolutionen.indd 3
03/01/11 09.59
Verdensrevolutionens Generalstab Komintern og det hemmelige apparat © 2011 Niels Erik Rosenfeldt og Gads Forlag Forlagsredaktion: Grethe Jensen Projektledelse: Henrik Sebro Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Omslagsillustrationer: Polfoto Sats: Lymi DTP-Service Tryk og indbinding: Narayana Press, Gylling ISBN: 978-87-12-04568-7 1. udgave, 1.oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. gadsforlag.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Augustinus Fonden og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Verdensrevolutionen.indd 4
03/01/11 09.59
Indhold
Indledning
11
Revolutionære forhåbninger Rusland og verdensrevolutionen Rusland og verdenspartiet Verdenspartiet tager form Krigen og verdensrevolutionen Vekslende vilkår for verdensrevolutionen En følgerig revolutionsfiasko Komintern som krigsinstrument
17 19 23 31 38 45 50 56
Hovedkvarteret. Helhedsbilledet. Hemmelighedskræmmeriet 60 Beslutningsorganerne 61 Bureaukratiet 67 Den hemmelige kommunikationstjeneste 72 Partierne, de lokale undergrundsapparater og de internationale kontaktpunkter 81 Betroede folk, bureauer og støtteorganisationer 92 Konspirative adfærdsnormer 99 Maskebal med ord og tal 107 Konspirationens værdi 115
Verdensrevolutionen.indd 7
03/01/11 09.59
Snigende stalinisering Hårde toner Staten og revolutionen Exit Zinovjev Ommøblering i Kominternhovedkvarteret Stalin og Komintern Et skels- og skæbneår
117 118 123 132 138 143 150
Skarpt sving til venstre og drejning mod højre “Den tredje periode” Skærpet beredskab Friske skud på Kominternstammen Kadrekontrollen i funktion Gamle og nye nøglefigurer Kapitalismens krise – og Stalins Den danske vinkel Dimitrov på vej Højre om – sådan da
157 160 172 177 183 186 190 202 218 222
Terror og krig 224 Udrensningerne eskalerer 228 Komintern i ildlinjen 230 Stormløbet 239 To kommunistiske skæbner 252 Munch-Petersens død og dens baggrund 259 Terrorstatus 274 Den spanske satsning 277 Gradvist sceneskift 294 Før og efter krigsudbruddet 307 Fare på færde 323 Komintern er død – Komintern lever 329 Helt nye betingelser 331 Totalmobilisering og partireaktioner 336 Flyttedage 345 Af en Kominternleders dagbog 348
Verdensrevolutionen.indd 8
03/01/11 09.59
Død og genfødsel 360 Visioner for efterkrigstiden 368 Verdensrevolutionen og Den Kolde Krig 381 Paradokset 404 Noter 409 Litteratur 420 Billeder 425 Navneregister 428
Verdensrevolutionen.indd 9
03/01/11 09.59
Et hovedindtryk er, at bĂĽde spionage og anden hemmelig og konÂspirativ virksomhed var en langt mere central del af den internationale kommunisme i mellemkrigstiden end tidligere antaget. Den hemmelige krigen. OvervĂĽking i Norge 1914-1997. I Af Trond Bergh og Knut Einar Eriksen
Verdensrevolutionen.indd 10
03/01/11 09.59
Indledning
D
ette er historien om visioner, drømme og håb. Men det er også historien om magt, vold, tvang og terror. Det er historien om troen på verdensrevolutionen og det klasseløse kommunistiske fremtidssamfund. Men det er også historien om, hvordan denne tro i vidt omfang forvandlede sig til ekstrem fanatisme og uhæmmet brug af de mest brutale og militante midler i kampen for at nå det attråede mål. Den historie, som her skal fortælles, handler først og fremmest om en bestemt institution – “Den Kommunistiske Internationale” eller “Komintern” – der blev oprettet af Lenins bolsjevikker i Moskva i 1919 og gennem en menneskealder kom til at danne rammen om bestræbelserne på at få revolutionen i Rusland til at brede sig til folkeslagene overalt på Jorden. Det er således en fortælling, der ingenlunde begrænser sig til russiske forhold. Komintern var en verdensorganisation, som dels omfattede samtlige de kommunistiske partier rundt om på kloden, der bekendte sig til den leninistiske lære, dels støttede sig på et udstrakt netværk af andre sammenslutninger og institutioner, der ligeledes var af global rækkevidde. Fortællingen er heller ikke begrænset til de aktiviteter, Komin tern udfoldede i fuld offentlighed. En stor del af det arbejde, verdensorganisationen stod for, havde nemlig – som Kommunisterne selv udtrykte det – “konspirativ” karakter. Det var med andre ord “hemmeligt”. Eller “strengt hemmeligt”. Eller endog så hem11
Verdensrevolutionen.indd 11
03/01/11 09.59
meligt, at selv etiketten “strengt hemmelig” ikke var tilstrækkelig til at angive graden af tilsløring og tys-tys. Det var dog ikke enhver hemmelighed, der blev betegnet som konspirativ. Termen fandt især anvendelse, når talen var om en organisation, der opererede med gedulgte midler og måske under jorden med det formål for øje at modarbejde enten den eksisterende samfundsorden i hjemlandet eller politiske systemer i andre lande, og som netop derfor lagde afgørende vægt på at camouflere centrale dele af sin virksomhed for den omgivende verden. Nøjagtigt som bolsjevikkerne havde gjort det i kampen mod det tsaristiske regime i Rusland i årene før revolutionen i 1917. Det interessante er så, at de også hæftede dette udtryk på en del af deres indenrigspolitiske aktiviteter, efter at de havde gennemført revolutionen og selv taget magten i Rusland – som om de fortsat følte, at de udgjorde en eksklusiv skare af sammensvorne kampfæller, der i et højere måls navn havde til opgave at føre en hemmelig krig mod størsteparten af deres egen befolkning. En bestemt type yderst hemmelige og særdeles vigtige forvaltningsakter i det nye kommunistiske system bar eksempelvis helt officielt betegnelsen “konspirative dokumenter”. Men er det overhovedet muligt at berette om noget, der i den grad var skjult bag hemmelighedskræmmeriets allermest uigennemsigtige slør? Som situationen oprindelig tegnede sig, var det i hvert fald ikke nemt. De historikere, der beskæftigede sig med emnet, måtte hovedsagelig støtte sig på forskellige former for erindringsstof, hvis sandhedsværdi ofte var svær at bestemme, og desuden på nogle relativt få og brudstykkeagtige dokumentariske kilder, der ikke i sig selv kunne anses for fyldestgørende, hvis målet var at give en dækkende og sammenhængende fremstilling af det kommunistiske hemmelighedskræmmeris særlige karakter. Med Sovjetunionens og sovjetkommunismens sammenbrud i 1991 blev mulighederne for at opnå indsigt i Kominterns hemmeligheder imidlertid stærkt forbedret, idet en del af de tidlige re totalt lukkede Moskvaarkiver, der indeholdt dokumentarisk materiale om den sag, nu i større eller mindre grad blev tilgængelige for både russiske og udenlandske historikere. 12
Verdensrevolutionen.indd 12
03/01/11 09.59
Der meldte sig dermed tre påtrængende udfordringer for forskerne. Helt grundlæggende gjaldt det om at trænge dybere ned i selve hemmelighedskræmmeriets måde at fungere på eller anderledes udtrykt: om at tilvejebringe et mere præcist billede af de metoder – af selve den bureaukratiske teknik – der i stadig stigende grad blev taget i brug inden for Kominternsystemet under de målrettede bestræbelser på at skjule en væsentlig del af aktiviteterne for den omgivende verden. En anden vigtig opgave bestod i at spore eventuelle problemkomplekser af mere overordnet politisk karakter, der netop som følge af det grasserende hemmelighedskræmmeri simpelt hen ikke var blevet erkendt inden arkivernes åbning. Hertil kom endelig behovet for at få kastet yderligere lys over alle de politiske temaer, hvis grundmønster vel var kendt på forhånd, men hvor der stadig savnedes en mere detaljeret viden om den samlede hemmelige og ikke-hemmelige kontekst. At afdække Den Kommunistiske Internationales hemmeligheds fulde liv var således ikke blot et spørgsmål om at registrere, hvad der gemte sig bag nogle hidtil lukkede døre. Det drejede sig også om at udnytte de afslørede hemmeligheder til at sætte hele den offentlige og velkendte side af Kominterns virksomhed i et nyt perspektiv. Eller sagt med andre ord: at skabe det helhedsbillede, som kun lod sig opnå, hvis både de hemmelige og ikke-hemmelige sider af arbejdet blev ydet fuld retfærdighed. Blandt historikerne udviklede der sig, som naturligt er, en vis arbejdsdeling, specielt når det gjaldt den egentlige grundforskning. Forfatteren til den bog, som herved lægges frem for læseren, har i sin disputats fra 2009, The “Special” World. Stalin’s power apparatus and the Soviet system’s secret structures of communication, f.eks. især koncentreret sig om at kortlægge det særlige hemmelige apparat, der eksisterede både i det sovjetiske Kommunistparti og i Den Kommunistiske Internationale, og om at udrede de regler for hemmelighedskræmmeri og “konspirativ” sagsbehandling, man benyttede sig af her. Verdensrevolutionens generalstab indeholder ligeledes meget tidligere ukendt eller lidet 13
Verdensrevolutionen.indd 13
03/01/11 09.59
Begyndelsen. Oprindelig var det revolutionen i Rusland, det gjaldt. Her demonstrerer en gruppe bolsjevikker kort før magtovertagelsen i efteråret 1917.
kendt stof om disse emner og dét af flere grunde: Ikke alene ligger der i almindelighed flere spændende og væsentlige historier gemt her; det, der er nyt for læseren, fordi det ud fra politiske hensyn hidtil har været søgt skjult, må under alle omstændigheder – netop på grund af sin nyhedsværdi – påkalde sig ekstra opmærk14
Verdensrevolutionen.indd 14
03/01/11 09.59
somhed. Men sigtet med den her foreliggende bog om Den Kommunistiske Internationale er samtidig ikke så lidt bredere. På den ene side stilles der regelmæssigt skarpt på spørgsmålet om, hvordan de ekstraordinært hemmelige dele af Komintern hovedkvarteret fungerede, og hvorledes det konspirative netværk efterhånden kom til at omspænde den ganske verden. På den anden side ses denne bureaukratiske proces til stadighed i lyset af Kominterns almindelige ideologiske mål og hele den storpolitiske udvikling gennem verdensorganisationens samlede levetid. Mere specielt bliver der indimellem også plads til et sideblik på den danske og øvrige skandinaviske kommunisme, både når det gælder det hemmelige Kominternapparats mange forgreninger i København, Stockholm og andre nordiske lokaliteter, og når talen er om partiernes almindelige politiske virksomhed. Bogen skildrer indledningsvis de centrale begivenhedsforløb i de første år efter Kominterns oprettelse, hvor håbet om en snarlig verdensrevolution endnu levede hos Lenin og hans støtter. Herefter tegnes der et overordnet billede af Kominternhovedkvarteret – “verdensrevolutionens generalstab” – og dets internationale og mere eller mindre hemmelige netværk. I næste omgang følges udviklingen op gennem 1920’erne, som både kendetegnedes ved en støt voksende stalinisering på de indre linjer og ved nødvendigheden af at tilpasse Kominterns aktiviteter på udenrigsfronten til den omstændighed, at verdensrevolutionen stik modsat alle kommunistiske forventninger stadig ikke var indtrådt. Videre beskrives de hektiske politiske kurskorrektioner, der indtraf i løbet af 1930’erne under indtryk af den truende internationale udvikling, og de voldsomme udrensninger af Kominterns apparat, som Stalin gennemførte i årtiets anden halvdel. Derpå rettes blikket mod Kominterns rolle under Anden Verdenskrig, både før og efter Sovjetunionens inddragelse i krigen. Officielt blev Den Kommunistiske Internationale opløst i juni 1943, knap to år før krigsafslutningen i Europa. Men i overensstemmelse med bogens tilbagevendende tema – hemmelighedskræmmeriets veje og vildveje – diskuteres det i sidste kapitel, om denne opløsning også indtraf i praksis, eller om vi her blot møder 15
Verdensrevolutionen.indd 15
03/01/11 09.59