1
It som værktøj i det danske sundhedsvæsen Af Lone Withen Erdmann
Dette kapitel beskriver væsentlige emner og områder for det danske sundhedsvæsens udvikling, implementering og brug af it-systemer. It (informationsteknologi) er blevet et betydningsfuldt redskab i udøvelsen af det daglige arbejde for ansatte i sundhedsvæsenet, både på hospitaler og i primær sektor. I hvilken grad dette er lykkedes, afhænger af de sundhedsfagliges evne til at udnytte, forbedre og udvikle brugen af it-systemerne. Det afhænger også af, om brugen af it bliver oplevet som en integreret del af det sundhedsprofessionelle arbejde. It-systemerne i sundhedsvæsenet understøtter de sundhedspolitiske mål, som omtales i dette kapitel. It gør det muligt for borgere at få adgang til relevante helbredsoplysninger, såvel generelle oplysninger som personlige data. De instanser, som samarbejder om at udvikle sammenhængende it-systemer, bliver omtalt, og der er henvisninger til relevante hjemmesider, hvor det er muligt at følge den fortsatte udvikling. Det er i denne bog tilstræbt at sætte fokus på udveksling af informationer.
Sundhedsinformatik defineres indirekte ved brug af begrebet sundhedsinformatisk forskning: Sundhedsinformatisk forskning er en tværfaglig disciplin, hvor der forskes i, hvordan der opnås en optimal udnyttelse af it i sundhedssektoren ved metodisk at beskrive, analysere, designe og anvende informationsbehandling i en sundhedsprofessionel sammenhæng. Her undersøges bl.a., hvordan relevant information gøres tilgængelig og behandles i en given sammenhæng. Sundhedsinformatisk forskning må bygge bro mellem veletablerede forskningsfelter som datalogi/ datateknik, informationsvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora og sundhedsprofessionelle discipliner (Andersen 2007).
Baggrund Digitalisering af informationer og anvendelse af it-systemer i sundhedsvæsenet blev for alvor indledt midt i 1990’erne. Målet var og er et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor de nødvendige data følger patienten og kan bruges og genbruges, hvor det er relevant. Implementering og brug af it-systemer er ikke et mål i sig selv, men et værktøj for sundhedsvæsenets aktører til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling – herunder patientsikkerhed – på følgende tre niveauer: organisatorisk, fagligt og patientoplevet (se også kapitel 3). IT
SOM
VÆR K TØ J
I
DET
DANSKE
SUNDH EDS VÆ SEN
11
87038_sundhedsinformatik_3k.indd 11
16-05-2011 14:25:51
Udviklingen har bl.a. været styret af nationale strategier, senest National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008 – 2012 (Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark 2007). I denne strategi beskrives, hvordan internetportalen sundhed.dk skal støtte sundhedsvæsenet i at blive bedre til at betjene borgerne, hvilket kan ske ved at digitalisere arbejdsgange mellem fagpersoner, sektorer og borgere. Endelig har udviklingen været båret frem af en række initiativer og af ildsjæle. Det er muligt at følge centrale dele af denne udvikling på Danske Regioners hjemmeside (www.regioner.dk) under rubrikken Sundheds-it. Forskning i implementering af elektronisk patientjournal (EPJ) har vist, at det ændrer en organisation, og det ændrer ved opgavefordelingen mellem faggrupperne, når der indføres it (Svenningsen 2004). Forskning i anvendelse af it kan bl.a. følges på Katrinebjergs hjemmeside (Katrinebjerg.au.dk/om/). I Katrinebjerg er der flere organisationer og virksomheder, bl.a. Alexandra Instituttet, som har forskningsprojekter om sundheds-it og it-sikkerhed. Det er en krævende proces at implementere EPJ, og tidshorisonten for fuldstændig national dækning er gentagne gange udskudt – måske helt frem til 2020. Grundene hertil er mange. Set i et historisk perspektiv var det amterne, der som sygehusejere var ansvarlige for udbredelsen, og amterne valgte af flere årsager forskellige løsninger, som ikke altid gjorde udveksling at digitale data mulig. Økonomisk er det omkostningskrævende at udvikle og implementere itsystemer, og organiseringen af udviklingsarbejdet har igennem årene været lagt i forskelligt regi. Fra 1. januar 2011 har Regionernes Sundheds-it Organisation (RSI) overtaget ansvaret for området. RSI er et samarbejde mellem Danske Regioner og Regionernes Sundheds-it Organisation. Dette samarbejde skal løfte en række opgaver på sundheds-it-området i fællesskab. Regionerne har i dag ansvaret for mange forskellige it-systemer, der hver især løser specialiserede opgaver. En vigtig opgave er at få it-systemerne til at kommunikere med hinanden.
It-systemer i primær sektor I primær sektor, først og fremmest i lægepraksis, er udviklingen gået hurtigere end i sygehusvæsenet, og stort set alle landets lægepraksis har elektroniske journaler. De praktiserende læger kommunikerer elektronisk med apoteker om recepter. De sender henvisninger til sygehusene og praktiserende speciallæger, og fra bl.a. sygehuse og laboratorier modtager de elektronisk meddelelser med patienternes laboratorieværdier, epikriser og beskrivelser. Den elektroniske kommunikation bygger på standarder fra MedCom, som omtales senere i dette kapitel. Praktiserende læger, praktiserende speciallæger, praktiserende fysioterapeuter og praktiserende psykologer har siden juni 2008 udvekslet henvisninger via henvisningshotellet REFHOST. Formålet med henvisningshotellet er, at henvisninger fra almenpraktiserende læger til speciallægebehandling, fysioterapi og behandling ved psykolog kan sendes elektronisk, uden at der på forhånd vælges en bestemt behandler. Patienterne kan efterfølgende frit vælge mellem de aktuelle behandlere (om patientrettigheder og frit valg, se kapitel 7). Henvisningen bliver opbevaret på henvisningshotellet, indtil den bliver hentet af den behandler, som patienten har valgt. SUNDHEDSINFORMATIK
I
KLINISK
PRAKSIS
12
87038_sundhedsinformatik_3k.indd 12
16-05-2011 14:25:51
Det er dog stadig muligt at sende den elektroniske henvisning direkte fra den praktiserende læge til en valgt behandler. I disse tilfælde bliver der også opbevaret en kopi af henvisningen på henvisningshotellet, som kan anvendes af en anden speciallæge (sundhed.dk og MedCom). Sundhed.dk omtales senere i dette kapitel og i kapitel 4.
MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. MedCom skal bidrage til udvikling og afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb. Arbejdet er p.t. specificeret i otte projektlinjer: Det Fælles Medicinkort (FMP) i praksissektoren SIP-projektet (Standardiseret Indberetning fra Praksissektoren) Sundhedsdatanet (SDN) MedCom-standarder E-journal Konsolidering/udbredelse af tidligere initiativer Kommuneprojektet Telemedicin
t t t t t t t t
MedCom finansieres af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsstyrelsen Danske Regioner Kommunernes Landsforening Socialministeriet Danmarks Apotekerforening (MedCom, Om os)
t t t t t t
It-systemer i sekundær sektor Sygehusvæsenets brug af it-systemer, og især brugen af EPJ, tegner et mere broget billede end brugen af it-systemer i primær sektor. Deloitte (2007) udarbejdede et eksternt review af det hidtidige EPJ-arbejde med titlen Strategiske udviklingsveje for epj, hvor der blev gjort status for det nationale og tværregionale EPJ-arbejde på det tidspunkt, hvor regionerne blev etableret i 2007. Undersøgelsen viste, at der er skabt en række forskellige løsninger af forskellige leverandører til det danske marked med det resultat, at der blev identificeret ca. 23 EPJ-landskaber i de fem regioner. Disse systemer var ikke umiddelbart i stand til at udveksle data. Det omfattende arbejde, der er foregået med hensyn til at anvende it i sundhedsvæsenet, benævnes under ét Det danske sundheds-it-landskab.
IT
SOM
VÆR K TØ J
I
DET
DANSKE
SUNDH EDS VÆ SEN
13
87038_sundhedsinformatik_3k.indd 13
16-05-2011 14:25:51
Et EPJ-landskab er defineret ud fra de patientadministrative systemer (PAS), som er i anvendelse. Alle sygehuse råder som minimum over et PAS, der typisk er det »omdrejningspunkt«, som andre systemer knytter sig til. Disse andre systemer omfatter kerne-EPJ-systemer dækkende områderne notat, medicin, booking og rekvisition/svar. PAS omtales i kapitel 2.
Regionerne har siden 2007 gennemført en stor indsats for konsolidering på sundheds-itområdet (NextPuzzle 2010), som kan konkluderes i følgende tre områder: t Hver af de fem regioner har arbejdet målrettet mod én konsolideret EPJ (og dermed ét konsolideret målbillede for deres EPJ-landskab). t Der er i perioden 2007-2010 sket en betydelig konsolidering såvel funktionelt som teknisk, og langt størsteparten af denne konsolidering vil være tilendebragt med udgangen af 2012. t Alle regioner har en konkret strategi for at nå målet om ét EPJ-landskab.
Målbilledet er det EPJ-landskab, som er defineret i den gældende EPJ-strategi for regionen.
Regeringens og Danske Regioners Aftale om sundheds-it (Regeringen og Danske Regioner 2010) indeholder otte punkter, der skal sikre, at landets hospitaler får tværregionale it-systemer, der kan hjælpe læger og plejepersonale i deres arbejde: t Sygehusene skal have sammenhængende it-værktøjer, som understøtter effektive og veltilrettelagte arbejdsgange, og som samtidig sikrer, at sundhedspersonalet altid har de data, som er nødvendige for at sikre en høj kvalitet i patientbehandlingen. Inden udgangen af 2013 har hver region en fuldt konsolideret elektronisk patientjournal, EPJ, og en sammenhængende it-arbejdsplads med fælles log-in til alle relevante sygehussystemer. t Regionerne skal udnytte it til at sikre en høj produktivitet og en optimal anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. It-understøttelsen af sygehusenes produktionsplanlægning og logistikfunktioner styrkes, bl.a. ved at alle større fælles akutmodtagelser inden udgangen af 2011 har fuldt overblik over kapacitet og ressourcer via elektroniske tavler. t Borgere og sundhedspersonalet skal have et samlet digitalt overblik over relevante sundhedsoplysninger på tværs af sundhedsvæsenets parter. Inden udgangen af 2011 etableres et Nationalt Patientindeks, NPI, som løbende udbygges med stadig flere data om patienten, herunder: ° Medicinoplysninger i det Fælles Medicinkort, som er udrullet i samtlige regioner inden udgangen af 2011 (se kapitel 2).
SUNDHEDSINFORMATIK
I
KLINISK
PRAKSIS
14
87038_sundhedsinformatik_3k.indd 14
16-05-2011 14:25:51
Journaloplysninger i e-journal, som er fuldt udrullet på alle sygehuse inden udgangen af 2010. ° Vaccinationsoplysninger i Det Danske Vaccinationsregister, som er sat i drift medio 2011. ° Billeddiagnostiske oplysninger i et fællesregionalt billedarkiv, som er fuldt udrullet på alle sygehuse i 2012. ° Kontaktoplysninger i Landspatientregisteret, LPR. t Al relevant kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter skal kunne foregå digitalt. Inden udgangen af 2012 er alle MedCom-standarder fuldt udbredt på samtlige regionernes sygehuse. t Regionerne vil arbejde målrettet med sundheds-it, der kan understøtte nye måder at tilrettelægge arbejdet på – internt på sygehusene og mellem behandlere i andre sektorer i sundhedsvæsenet. Som led i en samlet indsats vedr. telemedicin og hjemmemonitorering vil regionerne udbrede tolkning via videokonference på alle relevante sygehusafdelinger inden udgangen af 2012. t Sundhedspersonalet skal nemt og enkelt kunne indberette data til de nationale registre, så dobbeltregistreringer i sundhedsvæsenet minimeres. Som led i en samlet effektivisering og konsolidering af sundheds-it-opgaverne i staten vil der i 2012 være etableret en fælles model for indberetning og genbrug af data i nationale sundhedsregistre. t Regionerne skal have let adgang til nationale oplysninger, som sikrer en effektiv styring af økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet. Staten vil inden udgangen af 2011 sikre, at aktuelle data fra de centrale registre, herunder Landspatientregisteret kan stilles hensigtsmæssigt til rådighed for sundhedsvæsenets parter. t Lovgivningen skal understøtte en effektiv og sikker digitalisering i sundhedsvæsenet. Staten vil vurdere juridiske barrierer, som bl.a. kan begrænse regionerne i at anskaffe fælles itsystemer og forhindre deling af data. Staten vil i den forbindelse tage initiativ til senest i 2011 at evaluere gældende regler om adgang til patienternes data, bl.a. under hensyntagen til udbygningen af det nationale patientindeks. Punkterne omtales i dette og i de efterfølgende kapitler.
Det Danske Vaccinationsregister blev etableret i 2010. Registeret over samtlige vaccinationer skal gøre det nemmere at vurdere langtidseffekterne og virkningen af de forskellige vaccinationer. Udgangspunktet har været vaccinationsprogrammet mod livmoderhalskræft. I registeret kan læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker og plejepersonale få adgang til oplysninger om hver danskers vaccinationsstatus.
IT
SOM
VÆR K TØ J
I
DET
DANSKE
SUNDH EDS VÆ SEN
15
87038_sundhedsinformatik_3k.indd 15
16-05-2011 14:25:51
Danskerne får hvert år cirka to millioner vaccinedoser fordelt på børnevaccinationsprogram, influenzavacciner samt vacciner i forbindelse med bl.a. rejser og til forebyggelse af stivkrampe. I forbindelse med registeret får alle danskere tilknyttet et personligt elektronisk vaccinationskort, som indeholder oplysninger om alle de vaccinationer, personen har fået gennem livet (BEK nr. 1017, 2010).
Formål med Landspatientregisteret, LPR, er at danne grundlag for sygehusplanlægning, sygehusstatistik og at støtte den medicinske forskning tillige med at omfatte sundhedsovervågning og kvalitetssikring i sygehusvæsenet. Oplysningerne i Landspatientregisteret indberettes fra sygehusejerne, dvs. regionerne. Siden 1995 er der også indberettet oplysninger om patienter behandlet ved psykiatriske afdelinger. De indberettede oplysninger omfatter administrative oplysninger som fx patientens CPRnummer og bopælskommune, sygehus- og afdelingsnummer, indlæggelses- og udskrivningsdato samt oplysning om, hvorvidt patienten var akut eller ikke-akut indlagt. Herudover indsamles oplysninger om diagnoser, operationer, og om det var en ulykke, der førte til indlæggelse. Landspatientregisteret har siden 1977 været anvendt til at skaffe statistisk materiale til de myndigheder, der har været ansvarlige for sygehusplanlægningen på såvel overordnet som regionalt niveau, samt til Sundhedsstyrelsens årlige sygehusstatistik til belysning af sygehusenes aktiviteter og befolkningens forbrug af sygehusydelser (Sundhedsstyrelsen).
Borgerne og sundheds-it Sundhed.dk samler elektronisk kommunikation mellem patienter og sundhedsvæsen og imellem de sundhedsprofessionelle. Visionen er, at sundhed.dk skal være den elektroniske vej til overblik og effektiv kommunikation i sundhedsvæsenet. Sundhed.dk indeholder et område dedikeret for borgerne. Her findes information og tjenester, som borgere og pårørende kan benytte. Oplysninger af generel interesse er frit tilgængelige og vedrører: Find akut hjælp, Hos lægen, Hos tandlægen, På sygehuset, Sundhedstilbud i din kommune, Medicin og Patientnetværk. Her kan enhver borger finde sin personlige e-journal. E-journal giver borgere/patienter bedre mulighed for indsigt og aktiv deltagelse i egen behandling. Med e-journal kan relevante oplysninger tillige deles mellem hospitaler og praktiserende læger. Journaldata fra patienter med somatiske og psykiatriske behandlingsforløb på hospitaler bliver overført til e-journal på sundhed.dk. Fra sundhed.dk er der adgang til oplysninger om sundhedsvæsenets opbygning og dets institutioner samt til oplysninger om frit sygehusvalg, patientrettigheder og ventetider. Der er også adgang til at kommunikere med sin læge online og til at booke tid til konsultation eller receptfornyelse. Der er ligeledes tilgængelige oplysninger om forebyggelse, sygdomme, behandling, kvalitetssikring og adgang til opslag i lægehåndbog. På sundhed.dk kan borgere via log-in med fx NemID få adgang til de personlige oplysninger, som er lagret om dem selv, fx oplysninger om medicinordinationer, og hvornår medicinen er udleveret, hvilke undersøgelser der er foretaget, på fx røntgenafdeling eller laboratorium eller efter en indlæggelse på hospital. Via log-in er der adgang til Nationalt SUNDHEDSINFORMATIK
I
KLINISK
PRAKSIS
16
87038_sundhedsinformatik_3k.indd 16
16-05-2011 14:25:51
Patientindeks (NPI), hvor patienter kan søge på egne patientdata fra tilgængelige datakilder i sundhedsvæsenet. NPI skal udbygges, og det er planen, at e-journal, Fælles Medicinkort, laboratoriesvar og oplysninger fra Landspatientregisteret skal kunne søges samlet (p.t. søges der enkeltvis på de enkelte registre). Når systemet er udbygget, skal det også være muligt, at sundhedspersoner kan søge informationer om patienten samt søge data fra eksempelvis henvisninger og røntgenbilleder, under forudsætning af at patienten har givet samtykke (se kapitel 7).
E-journal er et nationalt projekt, hvor patienter, praktiserende læger og speciallæger samt klinikere i de øvrige regioner får adgang til journaldata fra hospitalerne.
Visionen for Nationalt Patientindeks (NPI) er, gennem en patientoversigt at give patienter og sundhedspersoner i Danmark adgang til relevante patientdata på rette tidspunkt og rette sted. Første version af Nationalt Patientindeks er lanceret på sundhed.dk i form af »Mit sundhedsoverblik«. Når patientoversigten er fuldt etableret, vil man kunne dele patientdata på tværs af regions- og sektorgrænser, hvilket vil kunne give mulighed for højere patientsikkerhed, bedre behandlingskvalitet og mere effektive arbejdsgange. Desuden bliver patienterne sikret mulighed for en mere aktiv involvering i egen behandling (Nationalt Patientindeks).
Patienter kan få et bedre liv ved at dele sorger og bekymringer med andre i samme situation og med samme sygdom. Det er ideen med de patientnetværk, som findes i regi af Danske Regioner og på sundhed.dk. Eksempler på patientnetværk er netværk for patienter med diabetes og for patienter, som har flere ufrivillige aborter. Men patienter kan endvidere hente viden og støtte i de forskellige patientforeninger. Det er en vigtig opgave for de sundhedsprofessionelle at informere og vejlede patienter i brug af disse kilder. Patientforeningernes hjemmesider kan også være en vigtig informationskilde for sundhedsprofessionelle, da de her kan hente viden om patienternes oplevelse af, hvordan sygdom påvirker deres hverdagsliv, og hvilke udfordringer de oplever ved at skulle leve med sygdom, og hvordan de mestrer den. Disse kvalitative data omtales i kapitel 3. I forbindelse med behandling på hospital stilles ofte pc og internetadgang til rådighed for patienterne. Her kan patienter søge relevante oplysninger og få adgang til specifikke vejledninger samt adgang til at tilkendegive evaluering af behandling og pleje. Det kræver, at personalet introducerer til brugen af den konkrete it-løsning på det pågældende sted. For at borgere/patienter kan finde og bruge al den tilgængelige information, kræves itkompetencer, ligesom det kræver adgang til internet og log-in, som fx anvendes på sundhed.dk eller netbank. Man kan betvivle, at alle borgere i Danmark har de nødvendige it-kompetencer og adgang til it, så der er en reel ængstelse for, at der opstår et A- og et B-hold. IT
SOM
VÆR K TØ J
I
DET
DANSKE
SUNDH EDS VÆ SEN
17
87038_sundhedsinformatik_3k.indd 17
16-05-2011 14:25:51
Patienter, der kan søge og bruge relevant information om sygdom, behandling, behandlingssted og kvalitet/resultat, kan anvende disse oplysninger til at få en »second opinion«, som efterfølgende kan danne baggrund for patientens valg og samtykke til behandling. Disse patienter benævnes ofte vidende patienter, og udviklingen gør i stigende grad patienterne til aktive samarbejdspartnere med sundhedsvæsenets aktører, og dette er i tråd med de sundhedspolitiske mål, som it-systemerne i sundhedsvæsenet understøtter: t Let og lige adgang til sundhedsvæsenet t Behandling af høj kvalitet t Sammenhæng mellem ydelserne t Valgfrihed t Let adgang til information t Et gennemsigtigt sundhedsvæsen og t Kort ventetid på behandling De vidende patienter kan dog stadig have brug for at få det sundhedsprofessionelle personales hjælp til at sortere i de tilgængelige oplysninger. I denne bog introduceres telemedicin (se kapitel 4) som værktøj til behandling og pleje af patienter med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og patienter i antikoagulationsbehandling. Det faktum, at der eksisterer en teknologi til hjemmebehandling/indlæggelse i eget hjem, betyder ikke, at behandlingen af alle patienter med kroniske sygdomme skal håndteres med brug af telemedicinske løsninger. For at en patient kan føle sig tryg ved at bruge en telemedicinsk løsning, kræver det en lægelig visitering hertil. Det omfatter bl.a., at patienterne skal være trygge ved og i stand til at betjene apparatur, at de kan tage ansvar for medicinering, tilkalde hjælp fra behandleren og kommunikere via videokonferencesystemer samt udveksle værdier og informationer med behandlerne. Motivationen til at blive behandlet via telemedicinsk udstyr får patienterne ved at opleve øget livskvalitet i kraft af færre indlæggelser. Af den grund udgør telemedicinske løsninger for nogle patienter et realistisk alternativ til gentagne hospitalsindlæggelser.
Hvad kræves der for at implementere it-systemer i sundhedsvæsenet? Økonomisk er det krævende at udvikle og implementere it-systemer i sundhedsvæsenet og efterfølgende vedligeholde og opgradere systemerne. Kontinuerlig undervisning af personalet kræver ligeledes tid og økonomisk prioritering. I de områder, som skal tage it-systemer i brug, stiller det krav til, at ledelsen forbereder organisationen på de forestående ændringer af arbejdsgange, der hviler på arbejdsgangsanalyser (se kapitel 5). Ledelsen skal motivere personalet og gennem denne motivation ændre holdninger og mindske modstand mod de forandringer, der kommer. Ledelsen skal vise ægte engagement og involvere sig i den udvikling, der affødes af brugen af it-systemer, og til stadighed give feedback til personalet (se kapitel 2). Ledelsen skal kunne forstå personalets oplevelser ved brugen af it og opretholdelse af itSUNDHEDSINFORMATIK
I
KLINISK
PRAKSIS
18
87038_sundhedsinformatik_3k.indd 18
16-05-2011 14:25:51
sikkerhed (se kapitel 5), og ledelsen skal kunne støtte personalet i den fortsatte udvikling af systemerne og personalets samarbejde med leverandører og systemudviklerne. I Danmark findes en række arbejdsopgaver, som udføres af personale, der i hele arbejdsprocessen har adgang til »egen« pc. Sådan forholder det sig ikke for en stor del af de ansatte i sundhedsvæsenet. Her deler personalet teknologier og udstyr med de ulemper, dette måtte medføre. Det betyder, at personale i nogen udstrækning skal vente på at kunne indtaste data, da der er færre it-arbejdspladser end antallet af fremmødt personale. Det er et stort ønske, at it-systemer skal understøtte arbejdsprocesser, så data nemt og sikkert kan lagres, hvor data bliver »født«. Det kræver adgang til brugervenligt udstyr i tilstrækkeligt antal. Især på sygehusene er det en udfordring, at en stor del af personalet deler det samme udstyr. Det stiller krav til, at tastatur o.l. bliver hyppigt rengjort, for når mange bruger det samme udstyr, bliver det potentielt en kilde til krydskontaminering og infektion (Christensen 2009; Teknologisk Institut 2008). Fælles brug af mobilt trådløst udstyr stiller tillige krav om gode rutiner for opladning af udstyret, så det altid er klar til brug. Det er ledelsens opgave at skabe mulighed for, at personalet til stadighed uddannes. Den uddannelse, der er behov for, modsvarer de tre områder, der skal have fokus, når ny it implementeres. De tre områder vedrører teknik, organisation og kvalifikationer. Teknikken handler om hardware og software, mens organisationen omfatter alle arbejdsgange, som det nye system påvirker, og konsekvenserne for, hvordan de sundhedsprofessionelle arbejder og organiseres. Det tredje område drejer sig om at kortlægge personalets it-kundskaber og opkvalificere dem, så de kan udnytte systemerne (Kensing 2003). Personalets ansvar er at tilegne sig de fornødne it-kompetencer og medvirke i videreudviklingen af de forskellige itsystemer og det tilhørende udstyr. Slutteligt skal det understreges, at det er afgørende at involvere brugerne og tage udgangspunkt i deres behov. Alt for ofte underprioriterer lederne i offentlige institutioner behovet for uddannelse, implementering og ændringer ved ny it (Teknologirådet 2010).
Referencer Andersen SK, Nielsen AM 2007. Offentlig forskning i sundhedsinformatik – status december 2006, SundhedsITnet. Ålborg: Virtuelt Center for Sundhedsinformatik, Aalborg Universitet. Bekendtgørelse om Statens Serum Instituts elektroniske registrering af de enkelte borgeres vaccinationer og hertil knyttede oplysninger. BEK nr. 1017 af 25/08/2010. Brinck A 2003. IT-Universitetets første doktorforsvar. Mediaprovider: ComOn. http://www.comon.dk/nyheder/it-universitetets-foerste-doktorforsvar-1.162581.html. Christensen BB 2009. Sundt design giver bedre hygiejne. Magasinet Arbejdsmiljø, (2). http://www.arbejdsmiljoviden.dk/ Aktuelt/Magasinet_Arbejdsmiljo/Magasinoversigt/2009/02/26_Sundt_design__giver_bedre_hygiejne.aspx. Deloitte 2007. Strategiske udviklingsveje for epj. Eksternt review af det hidtidige epj-arbejde. København: Deloitte Business Consulting A/S.http://www.sdsd.dk/Det_vil_vi/~/media/Files/Strategi/deloitte_review240407.ashx. Digital Sundhed. Nationalt Patientindeks. http://www.sdsd.dk/Det_goer_vi/Nationalt_patientindeks.aspx. DSKS 2003. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner. København: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. http://www.dsks.dk/dk/publikationer.
IT
SOM
VÆR K TØ J
I
DET
DANSKE
SUNDH EDS VÆ SEN
19
87038_sundhedsinformatik_3k.indd 19
16-05-2011 14:25:51
Katrinebjerg, Aarhus University. http://katrinebjerg.au.dk/om/. Kensing F 2003. Methods and practices in participatory design. København: IT-Universitetet. MedCom. Sundhedsdatanet. Om os. http://www.medcom.dk/wm109974. NextPuzzle 2010. Udviklingen i regionale epj-landskaber 2007 – 2010. http://www.regioner.dk/Sundhed/Sundheds-IT/~/ media/4FA9B955234B45E3AA768254455A762B.ashx. Regeringen, Danske Regioner 2010. Aftale om sundheds-it. http://www.regioner.dk/Aktuelt/Temaer/~/media/6DAB20 9240AD438E9DE5C6705E244801.ashx. Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark 2007. National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008 – 2012. http://www.sdsd.dk/~/media/Files/Strategi/SDSD_Strategi_2008_12.ashx. Sundhed.dk. https://www.sundhed.dk. Sundhedsloven. LBK nr. 913 af 13/07/2010. Sundhedsstyrelsen. Landspatientregisteret gennem 25 år. Og: Fire brugere fortæller om, hvordan de bruger LPR i forskning og planlægning. http://www.sst.dk/Indberetning %20og %20statistik/Landspatientregisteret/LPR_25_jubi.aspx. Svenningsen S 2004. Den elektroniske patientjournal og medicinsk arbejde – en reorganisering af roller, ansvar og risici på sygehuse. København: Handelshøjskolens Forlag. Teknologirådet 2010. Læger og sygeplejersker skal drive sundheds-it fremad. Fra rådet til tinget. Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget nr. 270. http://www.tekno.dk/pdf/nummer270.pdf. Teknologisk Institut 2008. Mikrobiologisk test af engangskludes desinficerende effekt. Tåstrup: Teknologisk Institut. Rapporten kan fås ved henvendelse til http://www.greenmatic.dk/.
Webadresser Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS): www.dsks.dk/dk. MedCom. Sundhedsdatanet: www.medcom.dk. Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD): www.sdsd.dk. Sundhed.dk: www.sundhed.dk. Sundheds-it: www.regioner.dk/Sundhed/Sundheds-IT.aspx.
SUNDHEDSINFORMATIK
I
KLINISK
PRAKSIS
20
87038_sundhedsinformatik_3k.indd 20
16-05-2011 14:25:52