Ernaux_Aarene_TRYK.indd 2
08.02.2021 12.37
Annie Ernaux
Årene roman
På dansk ved Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen
G A D S F O R L AG
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 3
08.02.2021 12.37
Årene er oversat fra fransk af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen efter Les Années Copyright © Editions Gallimard, Paris, 2008 Dansk udgave copyright © Gads Forlag 2021 1. udgave, 1. oplag Omslagsdesign: LA Graphics Forsidefoto: Archives privées d’Annie Ernaux (D.R.). Forsideillustration: Victor Ducroquet: [French Textiles]. Paris 1863 Bogen er sat med Minion hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook, Sverige ISBN: 978-87-12-06260-8 Denne oversættelse er støttet af Statens Kunstfond.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 4
08.02.2021 12.37
Vi har kun vores historie, og den tilhører ikke os. JOSÉ ORTEGA Y GASSET
“Ja, alle vil glemme os. Sådan er livet, det kan ikke være anderledes. Den dag vil komme da alt hvad vi fandt væsentligt vil være glemt, eller i bedste fald blive opfattet som intetsigende og ligegyldigt. Og det besynderlige er at vi er ude af stand til at vide hvad der vil blive opfattet som stort og vigtigt, og hvad der vil blive betragtet som åndssvagt eller dumt. […] Og det kan meget vel hænde at den tilværelse som vi lever i dag, og som vi synes er så fremragende, en dag vil forekomme underlig, dum og snavset, måske endda syndefuld …” ANTON TJEKHOV (på dansk ved Erik Rosekamp)
5
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 5
08.02.2021 12.37
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 6
08.02.2021 12.37
Alle billederne vil forsvinde. kvinden der ved højlys dag sad på hug og tissede bag en barak indrettet som café, i udkanten af ruinerne i Yvetot efter krigen, hun rejste sig med opsmøget nederdel, trak underbukserne op og vendte tilbage til caféen Alida Vallis tårevædede ansigt da hun danser med Georges Wilson i filmen Une aussi longue absence manden som jeg i sommeren 90 går forbi på et fortov i Padua, og hvis hænder sidder direkte fast på skuldrene så jeg straks tænker på den Thalidomid der tredive år tidligere blev ordineret til gravide kvinder mod kvalme, og samtidig på den vittighed man sidenhen fortalte: En vordende mor strikker babytøj mens hun med jævne mellemrum tager Thalidomid, en tablet for hver gang hun har strikket en pind. En rædselsslagen veninde siger til hende: Ved du da ikke at din baby risikerer at blive født uden arme, og hun svarer: Jo, det ved jeg godt, men jeg kan alligevel ikke strikke ærmer
7
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 7
08.02.2021 12.37
Claude Piéplu i spidsen for et regiment af legionærer. I den ene hånd holder han flaget, med den anden trækker han af sted med en ged, i en film med les Charlots den majestætiske alzheimerramte dame som uophørligt skridter gangene af på alderdomshjemmet, klædt i samme blomstrede kittel som de andre beboere, men med et blåt sjal over skuldrene, stolt som grevinden af Guermantes i Boulogneskoven, man kommer til at tænke på Céleste Albaret i den tv-udsendelse hvor hun optrådte med Bernard Pivot på en friluftsteaterscene: en kvinde i en kasse der bliver gennemboret fra alle sider af nogle mænd med sølvlanser – men hun kommer levende ud igen, for det er tryllenummeret En kvindes martyrium mumierne i lasede kniplinger som hang og dinglede på murene i kapucinerklosteret i Palermo Simone Signorets ansigt på plakaten for filmen Thérèse Raquin skoen der drejer rundt på en sokkel i en André-butik i Rue du Gros-Horloge i Rouen, og rundt om skoen kører en sætning i ring: “De små går godt i Babybotte” den fremmede på Termini-banegården i Rom som havde rullet gardinet til sin førsteklasseskupé halvt ned så man
8
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 8
08.02.2021 12.37
kun kunne se ham fra taljen, og som sad i profil og gned sin pik til ære for de unge kvindelige passagerer som stod i toget på perronen overfor og støttede sig med albuerne til tværstangen fyren i en biografreklame for opvaskemidlet Paic Vaisselle som muntert smadrede de snavsede tallerkner i stedet for at vaske dem. En stemme uden for skærmen sagde strengt: “Det er ikke løsningen!” og fyren så fortvivlet på tilskuerne: “Jamen hvordan (op)løser vi det så?” stranden ved Arenys de Mar langs jernbanen, hotelgæsten der lignede Zappy Max den nyfødte på fødestuen i Pasteur de Caudéran der blev holdt op i luften som en flået kanin, og som man en halv time senere fandt fuldt påklædt og sovende på siden i den lille seng med lagenet trukket helt op til skuldrene og den ene hånd stikkende udenfor silhuetten af den sprudlende skuespiller Philippe Lemaire, gift med Juliette Gréco faren der i en tv-reklame sidder bag sin avis og diskret, men forgæves, forsøger at gøre sin lille datter kunsten efter ved at kaste et Picorette-bolsje op i luften og fange det med munden
9
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 9
08.02.2021 12.37
et hus med en pergola af vildvin, nummer 90A på Zattere i Venedig, i 60’erne var det et hotel de hundredvis af forstenede ansigter der var blevet fotograferet af myndighederne før afrejsen til koncentrationslejrene, og som i midten af 80’erne hang på væggene i en sal i Palais de Tokyo i Paris wc’et som var anlagt over floden i gården bag huset i Lille bonne, ekskrementerne der blandet med papiret blev ført stille og roligt væk af det skvulpende vand alle tusmørkebillederne fra de første år: de skinnende vandpytter en sommersøndag, alle drømmebillederne hvor døde slægtninge genopstår, hvor man går ad ubestemmelige veje billedet af Scarlett O’Hara som slæber Yankee-soldaten som hun har lige har slået ihjel, op ad trappen – og som løber afsted i Atlantas gader for at finde en læge til Melanie der er ved at føde billedet af Molly Bloom der ligger ved siden af sin mand og husker den første gang en dreng kyssede hende, og hun sagde ja ja ja billedet af Elizabeth Drummond der i 1952 blev dræbt sammen med sine forældre på en vej ved Lurs
10
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 10
08.02.2021 12.37
virkelige eller imaginære billeder som følger én helt ind i søvnen øjebliksbilleder badet i et lys som kun tilhører dem Alle vil de forsvinde med ét slag som de millioner af billeder der fandtes bag panderne på bedsteforældre som døde for et halvt århundrede siden, og bag panderne på forældre som også er døde. Billeder hvor man som lille pige optrådte blandt mennesker der allerede var forsvundet før man blev født, på samme måde som vores børn i vores hukommelse står blandt vores forældre og vores skolekammerater. Og en dag vil vi i vores børns erindring optræde blandt børnebørn og mennesker der endnu ikke er født. Ligesom det seksuelle begær ophører hukommelsen aldrig. Den kobler de døde sammen med de levende, de virkelige personer med de imaginære, drømmen med det der virkelig skete.
De tusindvis af ord som er blevet brugt til at benævne tingene, vil pludselig blive slettet, ligesom folks ansigter, handlinger og følelser, de ord som har bragt orden i verden, fået hjertet til at banke og gjort kønnet vådt. sloganerne, graffitien i gaderne og wc’ernes vægge, digtene og de sjofle historier, overskrifterne
11
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 11
08.02.2021 12.37
anamnese, epigon, noema, teoretisk, udtryk noteret i et hæfte sammen med en ordforklaring for at man ikke hver gang skal slå det op i ordbogen vendinger som andre brugte helt naturligt, og som man tvivlede på at være i stand til en dag at bruge selv: Det er ubestrideligt at, man må konstatere at de skrækkelige udtryk som man burde have glemt, men som, netop på grund af anstrengelserne for at fortrænge dem, sidder fast: Du ligner en grim gammel luder det som mænd siger i sengen om natten: Gør med mig hvad du vil, jeg er din at eksistere er at drikke sig selv uden at være tørstig hvad lavede De den 11. september 2001? in illo tempore til søndagsmessen din skiderik, et farligt spektakel, det var pokkers! Dit lille fæ! Udtryk der er gået af brug, som man ved et tilfælde hører igen, og som pludselig er så værdifulde som genstande man har mistet og genfundet; og man spørger sig selv hvordan de er blevet bevaret ord der for evigt er knyttet som et valgsprog til bestemte mennesker – eller til et helt præcist sted på hovedvej 14,
12
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 12
08.02.2021 12.37
fordi en passager sagde dem lige da man kørte forbi, og nu kan man ikke passere stedet uden at de samme ord melder sig i ens tanker, ligesom de nedgravede springvand ved Peter den Stores sommerpalads som går i gang når man træder på dem grammatikeksempler, citater, sårende bemærkninger, sange, sætninger som blev skrevet ind i notesbøger da man var ung Voltaires vers om abbed Trublet som kompilerede, kompilerede, kompilerede Madame de Staëls diktum om at for en kvinde er berømmelse et strålende farvel til lykken Proust: Vores erindring ligger uden for os selv, i et regnfuldt pust det højeste for en nonne er at leve som jomfru og dø i velsignede omstændigheder manden puttede pungens indhold i dåsen det var en amulet, en lille hjertegris/ hun købte den på torvet til en håndterbar pris, ja, prisen, den var go’, det kan du lige tro, ja, prisen, den var go’
13
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 13
08.02.2021 12.37
min historie, det er en kærlighedshistorie skibet er ladet med … (hvordan får man en fisk til at grine? Man putter den i kildevand. Husk at giraffen mad. Nogen tager det tungt, andre tarteletter. Det kan ske at det kniver med gaflerne. Jeg er bombesikker! Men en bombe er aldrig sikker. Disse irriterende platte ordspil som man har hørt tusind gange, og som længe hverken har været overraskende eller sjove, men kun haft til formål at sikre en indforstået stemning i familien; da ægteskabet gik i stykker, forsvandt de, men nogle gange var de der igen på læberne, malplacerede og upassende uden for den gamle klan, efter flere års separation var de i bund og grund det eneste der var tilbage) ord som man undrer sig over eksisterede allerede for længe siden, tyksak (mastoc, brev fra Flaubert til Louise Colet), snorksove (pioncer, George Sand til Flaubert) latin, engelsk, russisk lært på seks måneder for en sovjetrussers skyld, og så var der kun Dasvidaniya ja tebja ljublju karasjo tilbage vi er lykkeligt gift – min mand er lykkelig, og jeg er gift metaforer der var så slidte at man undrede sig over at andre turde bruge dem, prikken over i’et
14
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 14
08.02.2021 12.37
Charles Péguys bøn til “den første Eva”: O mor, begravet uden for den første have træde ved siden af pedalen der er blevet til træde i s pinaten, så gøre i nælderne og så ingenting, forældede udtryk mandeord man ikke brød sig om, få orgasme, spille den af de ord man lærte i studietiden, og som gav én følelsen af at beherske verdens kompleksitet. Når eksamen var ovre, forsvandt de af sig selv lige så hurtigt som de var kommet de enerverende talemåder der blev brugt af bedsteforældrene og af forældrene, efter deres død var de mere levende end deres ansigter, hold snuden for dig selv mærker på gamle produkter som hurtigt udgik, mindet om dem begejstrede én mere end mindet om et kendt mærke, Dulsol-shampooen, Cardon-chokoladen, Nadikaffen, som et personligt minde, umuligt at dele Når tranerne flyver forbi Min ungdoms Marianne Madame Soleil er stadig blandt os verden mangler troen på en transcendent sandhed
15
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 15
08.02.2021 12.37
Alt vil blive udvisket på et sekund. Den ordbog som er blevet opbygget fra vuggen til dødslejet, vil forsvinde. Der vil være stilhed og ikke noget ord til at udtrykke den. Ud af den åbenstående mund vil der ikke komme noget. Hverken jeg eller mig. Sproget vil fortsætte med at sætte ord på verden. I samtalerne rundt om et festligt bord vil man kun være et fornavn, mere og mere ansigtsløst, indtil man forsvinder i den anonyme masse af fjerne generationer.
16
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 16
08.02.2021 12.37
Ernaux_Aarene_TRYK.indd 17
08.02.2021 12.37