ad0ef01ffc054e99a77883886a7ccd92

12 mm

Opgavesamling

SAMFUNDSFAG

TROJKA

Den samlede undervisningspakke omfatter følgende: • Lærebog • Opgavesamling • E-læringsmaterialer på iTrojka.

Se bogens website på www.trojka.dk

Jørgen Sauer, cand. mag.: Roskilde Handelsskole, underviser i samfundsfag og international økonomi på HHX. Medforfatter til bogudgivelser i Samfundsfag (Trojka/Gads Forlag) siden 1996 og Social og sundhedsuddannelserne (Gads Forlag) siden 2010.

Trojkas lærebøger til HHX omfatter følgende fag: • Afsætning, niveau A og B • Virksomhedsøkonomi, niveau A og B • Samfundsfag, niveau C

TROJKA

ISBN 978-87-92098-67-2

N IVEAU C

3. U DGAV E

NIVEAU C • 3. UDGAVE

Hans Henrik Jacobsen, cand.mag.: Viborg Handelsgymnasium, underviser i samtidshistorie, samfundsfag og dansk på HHX. Medforfatter til bogudgivelser i Samfundsfag (Trojka/Gads Forlag) siden 1996 og Social og sundhedsuddannelserne (Gads Forlag) siden 2010.

SAMFUNDSFAG •

Trojkas undervisningsmateriale til Samfundsfag C er i overensstemmelse med fagplan og lærervejledning til stofområdet samfundsfag niveau C på HHX.

Hans Henrik Jacobsen Jørgen Sauer

TROJKA

OPGAVESAMLING TIL SAMFUNDSFAG NIVEAU C 3. udgave © 2012 Hans Henrik Jacobsen, Jørgen Sauer og Trojka / Gads Forlag A/S Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden Trojka / Gads Forlags skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende lov om ophavsret.

For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver.

Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet.

Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen.

Omslag: Signe Schmidt-Jørgensen, Design Deluxe, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Tryk: Kruse Grafisk ApS, Randers 3. udgave, 1. oplag, 2012 ISBN 978-87-92098-67-2 Trojka / Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 Telefax 77 66 60 01 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På iTrojka findes e-læringsmateriale til Trojkas lærebøger.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 2

21/06/12 12.02

Forord Vort undervisningsmateriale Samfundsfag, niveau C, 3. udgave, er en videreudvikling af tidligere udgave og omfatter lærebog, opgavesamling og e-læringsmateriale på bogens website. Klik ind på www.trojka.dk og vælg der iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.

Lærebogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet samfundsfag niveau C, og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på HHX. Bogen er disponeret i fem hovedområder: Metode (kapitel 2), Sociologi og kultur (kapitel 3-7), Politik (kapitel 8-13), Økonomi og globalisering (kapitel 14-20), Internationale relationer (kapitel 21-24).

Vi har bestræbt os på at præsentere pensum på en interessevækkende og motiverende måde. Samtidig har vi tilstræbt at anvende en række centrale teorier og grafiske modeller. Materialet er fuldt opdateret for både den faglige og den tidsmæssige udvikling.

Vi har søgt at realisere vore pædagogiske intentioner med bogen ved at anvende mange og varierende grafiske fremstillinger. De mange fotos og figurer i farver vil medvirke til at engagere eleverne i faget. Desuden har vi anvendt mange praktiske eksempler.

Det er muligt at downloade alle lærebogens figurer fra bogens website på Trojka.dk, hvor der også er links til videoklip, som supplerer lærebog og opgavesamling med praktiske eksempler.

Den tilhørende opgavesamling tilbyder et bredt udbud af opgaver med henblik på at skabe en varieret og motiverende undervisning. Vi har lagt vægt på at udarbejde opgaver, der perspektiverer og udbygger lærebogens indhold. Herved sikres læring og kompetencer samt fortsat interesse og engagement hos eleverne.

Ved køb af mindst ét klassesæt af Samfundsfag, niveau C, 3. udgave, kan skolen ved direkte henvendelse til forlaget få udleveret login til undervisere, som derved får adgang til vejledende løsninger til opgavesamling.

Login sker via bogens website.

Lærebog og opgavesamling udgives også som onlinebøger. Læs mere om Trojkas onlinebøger på Trojka.dk.

Juni 2012 Forfatterne

Samfundsfag - opgavesamling.indd 3

21/06/12 12.02

Samfundsfag - opgavesamling.indd 4

21/06/12 12.02

Indholdsfortegnelse Hovedområde – Metode Kapitel 2 – Samfundsfaglig metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Hovedområde 2 – Sociologi og kultur Kapitel 3 – Familien og hverdagslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Kapitel 4 – Socialisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Kapitel 5 – Opdeling af danskerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Kapitel 6 – Indvandrere og udlændinge i Danmark . . . . . . . . . . . . . 43 Kapitel 7 – Dansk kultur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Hovedområde 3 – Politik Kapitel 8 – Demokrati og de borgerlige rettigheder . . . . . . . . . . . . . 63 Kapitel 9 – Statsmagtens tredeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Kapitel 10 – Ideologier og partier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Kapitel 11 – Den politiske beslutningsproces . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Kapitel 12 – Kriminalitet og straf. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Kapitel 13 – Medierne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

Hovedområde 4 – Økonomi og globalisering Kapitel 14 – Det økonomiske kredsløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Kapitel 15 – Økonomiske mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Kapitel 16 – Økonomisk politik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Kapitel 17 – Finanskrisen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Kapitel 18 – Arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Kapitel 19 – Velfærdssamfundet – den danske model. . . . . . . . . . . . 173 Kapitel 20 – Globalisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183

Hovedområde 5 – Internationale relationer Kapitel 21 – Verdenshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Kapitel 22 – Miljø og ressourcer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Kapitel 23 – EU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Kapitel 24 – Danmark i det internationale samarbejde . . . . . . . . . . 237

Samfundsfag - opgavesamling.indd 5

21/06/12 12.02

Samfundsfag - opgavesamling.indd 6

21/06/12 12.02

Samfundsfaglig metode

2 K AP I T E L

Kildekritik Opgave 2.1 Vi har via google.dk søgt efter atomkraft i Danmark. Et af de først link var: www.jydskatomkraft.dk, hvorfra vi har kopieret nedenstående foto og artikel.

Kilde: www.jydskatomkraft.dk

1. Forklar, hvad der menes med kildekritik.

2. Gå ind på hjemmesiden, og find oplysninger om, hvem der står bag hjemmesiden.

3. Giv en kildekritisk vurdering af hjemmesiden og indholdet i ovenstående artikel.

4. Se på de øvrige link, når du googler “atomkraft”, og giv en vurdering af, hvilke der bedst formidler en objektiv beskrivelse af atomkraft.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 7

21/06/12 12.02

8

Kap. 2 Samfundsfaglig metode

Opgave 2.2 Til denne opgave skal du først læse 2 tekster om betalingsringen fra henholdsvis FDM (Forenede Danske Motorejere) og Danmarks Naturfredningsforening.

Betalingsring – der er bedre alternativer Forestillingen om, at en betalingsring omkring København er den bedste og eneste løsning på bilkøerne og luftforureningen, forekommer mere og mere absurd. Det står derfor lysende klart, at det ikke er miljøargumentet, der kan bære en investering i en betalingsring hjem.

Politikerne har således også meget behændigt forsøgt at ændre ringens navn til “Trængselsring”. Pendleren på strækningen Hillerød til Rådhuspladsen vil eksempelvis kun

spare godt 3 minutter i myldretiden – eller 4,5 sekunder pr. tilbagelagt kilometer. Ikke noget, der batter nogen steder. Men det gør prisen på 11.000 kr. årligt derimod. Den er og bliver en ekstra skat på mobilitet.

Det synes også stadig mere klart, at betalingsringen i virkeligheden handler om noget helt andet – et ønske om at indføre en ny skatteskrue, der kan give penge til alt fra billigere busbilletter til supercykelstier.

Kilde: FDM, Motor nr.3, 2012.

DN støtter betalingsring Den omdiskuterede betalingsring i København har et miljømæssigt og sundhedsmæssigt potentiale. Hvis flere lader bilen stå som følge af betalingsringen, betyder det, at den offentlige transport og cyklismen bliver udvidet. Og det er godt nyt.

Vi støtter en trængselsring, fordi det er et effektivt virkemiddel til at få ændret adfærd og få flyttet folk

fra biler over i den kollektive trafik og ud på cyklerne. Der er behov for at få styr på biltrafikken i København.

Københavns Kommune forventer, at der vil ske et fald mellem 10 og 20 % i mængden af CO2 og sundhedsskadelige partikler fra bilernes udstødning, når betalingsringen er en realitet.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening, 12. februar 2012.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 8

21/06/12 12.02

Samfundsfaglig metode Kap. 2

9

I 2012 havde regeringen planer om, at der skulle indføres en betalingsring omkring København. Bilisterne skulle betale for at køre ind i byen.

Det endte med, at forslaget blev droppet. Men inden det skete, var der en heftig debat i medierne. Ud over de politiske partier deltog forskellige interesseorganisationer også aktivt i debatten.

1. Forklar, hvad der menes med kildekritik.

2. Gå ind på de 2 organisationers hjemmeside, og find oplysninger, der kan fortælle hvad organisationerne står for.

3. Giv en kildekritisk vurdering af indholdet i de 2 udklip, hvor du giver nogle mulige forklaringer på de synspunkter, der fremføres.

Præsentation og bearbejdning af data Opgave 2.3 Denne og de følgende opgaver baseres på en række tal om udviklingen i arbejdsløsheden i Danmark.

1. Er det en kvalitativ eller en kvantitativ metode, der anvendes i denne opgave?

2. Hvad er forskellen på en kvalitativ metode og en kvantitativ metode?

3. På basis af tabellen i figuren skal du tegne et kurvediagram. Brug evt. Excel til at tegne kurvediagrammet.

4. Hvilke fordele er der ved at anvende et kurvediagram frem for tabellen?

5. Giv på baggrund af kurven en beskrivelse af udviklingen i arbejdsløsheden siden 2001.

Arbejdsløshed i Danmark År

Antal

2001

145.000

2002

145.000

2003

171.000

2004

176.000

2005

157.000

2006

124.000

2007

103.000

2008

74.000

2009

129.000

2010

164.000

2011

161.000

2012

175.000

Kilde: Statistikbanken 2012 og Det Økonomiske Råd, efterår 2011.

Note: 2011 og 2012 er forventede tal.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 9

21/06/12 12.02

10

Kap. 2 Samfundsfaglig metode

Opgave 2.4 I denne opgave skal du beregne indekstal.

1. Forklar, hvorledes man beregner indekstal.

2. Beregn på basis af tabellen i opgave 2.3 indekstal af arbejdsløsheden for perioden 2001 – 2012. Indeks 2001=100. Brug regnemaskine eller Excel til beregning af indekstallene.

3. Hvilket formål kan der være med at opstille arbejdsløsheden som indekstal?

Excel er et godt program, når man skal lave tabeller, figurer og beregninger

Opgave 2.5 Arbejdsløshedstallene opstilles nu i % og opdeles på mænd og kvinder.

Arbejdsløsheden i % fordelt på mænd og kvinder

2007

2008

2009

2010

2011

Mænd

3,0

2,5

5,6

7,1

6,4

Kvinder

4,4

3,0

4,2

5,3

5,8

I alt

3,7

2,7

5,0

6,2

6,1

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2012.

Note: 2011 er foreløbige tal.

1. Hvilke fordele er der ved at opstille arbejdsløsheden i % frem for i absolutte tal (tusinder), som vi gjorde i opgave 2.3.

2. På basis af tabellen til denne opgave skal du opstille et søjlediagram, der viser arbejdsløsheden for mænd og kvinder for årene 2007 – 2011.

Du skal kun lave ét diagram, og for hvert år skal der være 2 søjler, der viser mænd og kvinders arbejdsløshed. Også i denne opgave kan du med fordel bruge Excel.

3. Nævn nogle fordele ved at anvende et sådant søjlediagram til at vise arbejdsløsheden.

Opgave 2.6 Nu er det arbejdsløsheden fordelt på alder, der skal fokuseres på. Her skal du selv vælge en passende måde at illustrere tallene på.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 10

21/06/12 12.02

Samfundsfaglig metode Kap. 2

11

Fuldtidsledige i % af arbejdsstyrken efter alder i 3. kvartal 2011

I alt

16-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60 år og derover

Hele landet

5,5

4,6

9,0

6,9

5,7

4,9

5,1

4,8

5,8

3,1

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2012.

1. Forklar, hvad tabellen viser.

2. Vælg den figur, der bedst kan illustrere arbejdsløshedens fordeling på alder, og begrund valget af figur.

3. Redegør for nogle årsager til, at arbejdsløsheden er størst blandt de unge mellem 25-29 år.

Opgave 2.7 I denne opgave skal du ind på Danmarks Statistiks hjemmeside og opdatere tallene fra opgaverne 2.3, 2.5 eller 2.6.

1. Find de seneste aktuelle eller forventede tal for arbejdsløsheden, og opdater tabellerne.

2. Angiv nogle årsager til, at de tal, du har fundet, ikke nødvendigvis er identiske med de forventede tal for 2011 og 2012, der vises i tabellerne til opgave 2.3 og 2.5.

3. Hvad siger de seneste tal om udviklingen i ledigheden?

Opgave 2.8 I denne opgave skal du gå ind på hjemmesiden globalis.dk via dette link: http://www.globalis.dk/Statistik/Ledighed-unge#bars Her finder du en statistik over ungdomsarbejdsløsheden i en række lande.

På hjemmesiden kan informationerne vises på 3 forskellige måder: som søjlediagram, tabel eller kort.

1. Hvilken af de 3 måder, finder du, giver den bedste oversigt over ungdomsarbejdsløsheden?

Samfundsfag - opgavesamling.indd 11

21/06/12 12.02

12

Kap. 2 Samfundsfaglig metode

Globalis’ kilde til tallene er: UNSTATS Millennium Indicators 2. Gå ind på hjemmesiden, og giv en vurdering af troværdigheden af tallene i denne kilde. (Husk begrundelse).

3. Hvor stor er ungdomsarbejdsløsheden i Spanien, USA og Danmark?

4. Diskuter, hvilke problemer der er for et samfund, der har så stor en ungdomsarbejdsløshed.

Checkopgave Opgave 2.9 Hvilke af følgende påstande er rigtige?

1. Der findes 3 samfundsfaglige metoder: den kvalitative, den korporative og kildekritik.

2. Kildekritik handler om kritisk at kunne vurdere de data og informationer, man modtager.

3. Ved den kvantitative metode er det vigtigt at stille klare lukkede spørgsmål.

4. Den kvalitative metode tager ofte udgangspunkt i statistiske data.

5. I en komparativ analyse sammenlignes forskellige data/informationer.

6. I en model forsøger man at opstille en forenklet beskrivelse af virkeligheden.

7. Kurvediagram, søjlediagram og cirkeldiagram er forskellige måder at præsentere data på.

8. Danskernes alkoholforbrug har været kraftigt stigende de seneste 20 år.

9. Et kurvediagram viser en række søjler, hvor forskellige elementer kan sammenlignes.

10. Ved beregning af indekstal sættes udgangsåret altid = 1.

11. Et cirkeldiagram er meget anvendeligt, hvis man skal vise en tidsmæssig udvikling over 10 år.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 12

21/06/12 12.02

Familien og hverdagslivet

3 K AP I T E L

Forhandlingsfamilien Opgave 3.1 Dion Sommer, en af de kendteste danske udviklingspsykologer, siger om den moderne danske familie: Langt hovedparten af danske kvinder vil ikke være mor, som deres egen mor var det. Kvinder tager altså ikke en god uddannelse for ikke at bruge den til noget.

Job, karriere og social tilknytning til kolleger er afgørende for deres identitet – på lige fod med det at være mor.

Klapvognen til nutidens ønskebørn

En af myterne er, at det er dårligt for børnene, at deres forældre i gennemsnit er omkring 27-30 år, inden de får børn. Blandt andet Børns Vilkår har luftet bekymringer om det sene forældreskab. Men jo ældre kvinden og manden er, des bedre trives de selv med at danne familie. Og det gør de, fordi de har valgt det, de er parate, og de får ønskebørn.

De fleste familier er forhandlingsfamilier. Undersøgelsen viser, at over 80 % af familierne forhandler sig til rette om tingene. Far og mor er lige, og de snakker om tingene, og i de familier trives børnene allerbedst. Den moderne familie er meget demokratisk, men altså ikke lighedsorienteret på den hjemlige arbejdsfordeling.

Det mest destruktive for trivslen i familien er, hvis faren og moren skændes meget, ikke kan få løst deres konflikter, og der er kold luft i lang tid.

Kilde: Baseret på www.bupl.dk, 2012.

1. Redegør kort for Dion Sommers synspunkter i artiklen.

2. Hvilke familietyper har været de dominerende i det danske samfund de sidste 150 år?

3. Forklar de vigtigste forskelle mellem disse familietyper.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 13

21/06/12 12.02

14

Kap. 3 Familien og hverdagslivet

4. Hvilke typer familie foretrækker du?

5. Diskuter om du f.eks. har lyst til at gå hjemme og passe børn?

Mænds og kvinders holdning til familielivet og nye familieformer Opgave 3.2 En ny undersøgelse viser, at mænd i højere grad end kvinder ønsker at leve i en kernefamilie. I undersøgelsen har danskerne blandt andet svaret på, om kernefamilien er et ideal, de går ind for. Det svarer hele 81 % af mændene ja til mod 69 % af kvinderne. Samtidig svarer færre mænd (31 %) end kvinder (50 %) ja, når det gælder spørgsmålet, om det er lige så godt at leve alene (single eller fraskilt med børn), som det er at leve i en kernefamilie.

1. Redegør kort for mænds og kvinders opfattelse af kernefamilien.

2. Hvorfor tror du, at der er forskel på mænds og kvinders opfattelse?

Herunder kan du se den svenske forfatter Maria Svelands holdning til den moderne familie:

Nye familieformer Far, mor og børn er en umoderne, men urokkelig kliché. Vi skal gøre op med familien som et helligt ideal i et samfund, der har ophøjet den traditionelle kernefamilie til den eneste sandhed. Der findes mange andre familieformer, der er meget bedre for børn at vokse op i. For hvorfor har venskabelig kærlighed ikke samme status som den romantiske, seksuelle relation. Der er et problem i den måde, vi organiserer familien på. Måske

kan vi i virkeligheden meget bedre samarbejde om børnene med nogle nære venner end med vores partner. Derfor skal vi tale om stjernefamilien frem for kernefamilien.

Reklamer, tv, bøger, film og medier i høj grad er med til at fastholde den traditionelle kernefamilie som ideal, og det er en samfundsopgave på alle niveauer at blive ved med at debattere og oplyse om nye familieformer, så de bliver mere socialt accepterede.

Kilde: Baseret på Information, 28. november 2011.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 14

21/06/12 12.02

Familien og hverdagslivet Kap. 3

15

3. Beskriv kort Maria Svelands synspunkter.

4. Hvad er din holdning til disse idéer?

Moderne forældre Opgave 3.3 Adjunkt Eva Silberschmidt Viala, Århus Universitet, har lavet en undersøgelse om nutidens moderne forældre:

Manden kan i første omgang godt være gammeldags og ikke tage barselsorlov, men alligevel tilskynde sin kone til at søge det drømmejob, der pludselig bliver opslået midt i hendes barselsperiode, selv om det betyder, at han skal til at gå på kompromis.

Foto: Scanpix

De opfatter ikke ligestilling som noget, der handler om at dele alt fiftyfifty, så moren er stadig den, der skifter flest bleer. Men det sker i et partnerskab, som bygger på jævnbyrdighed, ligeværdighed, gensidig respekt og tillid. Det handler derfor om at være fælles og være tilgængelige for hinanden.

Familierne er både traditionelle og moderne, og det krydser hinanden og tegner et meget mere komplekst billede end den forestilling, vi normalt har om ligestilling i familien.

Mændene skal ikke efterligne kvinderne. Og en af grundene til, at mændene ikke har været så meget på banen i familien er, at de ikke har fået plads til at gøre tingene på deres måde. Tidligere var der en tendens til, at man mente, at moderen havde et lidt specielt forhold til barnet. Hendes rolle var at vide, hvad der var bedst for barnet. I dag lytter forældrene til hinanden, og både mor og far forventer, at den anden engagerer sig.

Kilde: Baseret på Information.dk, 2012.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 15

21/06/12 12.02

16

Kap. 3 Familien og hverdagslivet

1. Redegør for Eva Silberschmidts holdninger.

2. Karakteriser ud fra teksten og grundbogens kapitel 3, hvordan det moderne familieliv leves.

3. Hvordan vurderer du mandens og kvindens rolle i et moderne parforhold.

4. Se på Lars Denciks 4 familietyper i grundbogen. Vurder, hvilken type din egen familie er.

Verdens lykkeligste folk Opgave 3.4 Er danskerne verdens lykkeligste folk? De mener vi i hvert fald selv, når vi bliver spurgt til det. I 40 lande verden over har OECD stillet indbyggerne spørgsmål som: Er du tilfreds med dit job? Hvordan er dit helbred?

Tilbringer du nok tid hver dag med dine børn? Kan du regne med dine venner, når du har brug for dem? Kan du stole på dine naboer? Hvor tilfreds er du i det hele taget med dit liv? Kort sagt: Hvordan går det?

OECD har nu offentliggjort en rapport med resultaterne.

Med et gennemsnit på 7,8 ud af 10 mulige point har Danmark sat sig på førstepladsen over det meste tilfredse folkefærd i verden. Canada kommer tæt efter på andenpladsen med 7,7 point, og på tredjepladsen kommer Norge med 7,6 point. Kina og Ungarn danner bundproppen. Ungarn er det europæiske land, hvor folk er mindst tilfredse med deres liv.

1. Redegør kort for Danmarks placering på verdens “lykkeliste”.

2. Hvad kan forklare Danmarks høje placering?

3. Diskuter, hvad der efter din mening skal til for at være lykkelig.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 16

Verdens lykkeligste lande på en skala fra 1-10 Danmark

7,8

Canada

7,7

Norge

7,6

Storbritannien

7,0

Frankrig

6,8

Spanien

5,2

Ungarn

4,7

Kina

4,7

21/06/12 12.02

Familien og hverdagslivet Kap. 3

17

Her kan du se en kommentar til undersøgelsen i Kristelig Dagblad:

Er vi verdens lykkeligste folk?

Danskerne er verdens lykkeligste folk. Det viser en international undersøgelse nu for anden gang i træk. Så man fristes til at tro, at der er noget om snakken.

Er der det? Hvis man tøver med at svare ja, behøver det ikke være, fordi man mener, at danskerne lyver. Men når det handler om noget så i grunden dybsindigt som

lykke, er der stor forskel på, om man udbreder sig om det i enten telefoniske eller skriftlige opinionsundersøgelser, eller man i nær samtale med en fortrolig naturligt delagtiggør hinanden i, hvordan man har det – hvorvidt man trives og får dagligdagen til at hænge sammen.

Kilde: Baseret på TV2 Nyhederne, 2012, og Kristelig Dagblad 21. november 2011.

4. Hvad er din holdning til den skeptiske kommentar i Kristelig Dagblad.

5. Anser du dig selv for at være lykkelig? Evt. hvorfor?

Singlelivet Opgave 3.5 Det er ikke altid sjovt at være single, men derfor er der jo ingen grund til at sidde hjemme og bare vente på ham.

Alle andre end du har en kæreste. Sådan føles det i hvert fald, når de evindelige spørgsmål hagler ned over dig fra familie, venner og kolleger: Skal du ikke snart have en kæreste? Hvordan kan det være, at du ikke har en kæreste?

Men du er langtfra den eneste, der endnu ikke har fundet manden i dit liv. Hver fjerde danske kvinde over 18 år lever alene.

Nogle vælger frivilligt single-tilværelsen og stortrives med den frihed, der følger med. Men for mange er det en ufrivillig tilstand, som, håber de, kun er midlertidig. De fleste vil gerne have en kæreste at dele godt og ondt med.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 17

21/06/12 12.02

18

Foto: Scanpix

Kap. 3 Familien og hverdagslivet

Claus Elming er en af Danmarks kendte singler.

Det gennemgående råd til singler er: Lad være at isolere dig, og indret så dit liv efter dine helt egne ønsker og behov. Det er lettere sagt end gjort, for måske er familie det, du allermest har lyst til at bruge dit liv på.

Kilde: baseret på www.iform.dk, 2012.

1. Redegør kort for indholdet af artiklen.

2. Hvor stort er antallet af singler i dag i Danmark?

3. Vurder, hvad der er årsagerne til, at hver fjerde danske kvinde over 18 år er single.

4. Diskuter fordele og ulemper ved at være single. Skal det offentlige forsøge at påvirke antallet af singler?

Problemer ved skilsmisser Opgave 3.6 Opgørelse over antal sager i fogedretten

Fogedretternes sager om samvær og forældremyndighed Fogeden kører ud og henter børn (sager)

Samfundsfag - opgavesamling.indd 18

2006

2010

1.724

2.228

25

73

21/06/12 12.02

Familien og hverdagslivet Kap. 3

19

Langt flere børn oplever, at fogeden, en psykolog og nogle gange politiet dukker op og henter dem, fordi deres far eller mor ikke vil udlevere dem til det aftalte samvær. Det viser tal fra Domstolsstyrelsen.

Generelt ender flere sager om samvær og forældremyndighed i fogedretterne, og nogle sager er så tilspidsede, at de ikke kan løses ved møder med forældrene, men ender med, at fogeden henter barnet. Fra 2006 er der sket en stigning fra omkring 25 sager årligt, hvor børn må hentes, til 73 sager i 2010.

Nogle gange er politiet involveret, og så tænker børnene, at de har gjort noget galt. Børn bliver hentet på skolen, og så forsvinder skolen som frirum.

Hvis fogedretten bestemmer, at der skal anvendes “umiddelbar magt”, som det hedder, skal der deltage en repræsentant fra kommunen og en psykolog, begge for at varetage barnets interesser. Fogedretten skal også vurdere, om det er nødvendigt at have politiet med.

Kilde: Baseret på Politiken, 15. januar 2012.

1. Redegør kort for indholdet i teksten.

2. Hvor stor en del af ægteskaber går i opløsning i dag?

3. Hvad kan årsagen være til, at der er sket en stigning i antallet af fogedsager?

4. Vurder, hvordan det kan påvirke børnene, at politiet dukker op på skolen.

5. Kan og skal man gøre noget for at løse problemet?

Striden om hvorvidt homoseksuelle par skal kaldes ægtefæller i folkekirken Opgave 3.7 Hele 67 % af danskerne mener, at homoseksuelle par skal kaldes ægtefæller i folkekirken, viser en meningsmåling foretaget blandt 1.005 danskere.

Ingrid Halkjær–Lassen, sognepræst ved Vedbæk Kirke, siger: “Min holdning til dette i egenskab af mit arbejde og kald som sognepræst i Vedbæk kirke og sogn er, at jeg mener, at det er på høje tide, at vi får et vielsesritual for homoseksuelle par i den danske folkekirke og sætter en stopper for den forskelsbehandling, der hidtil har fundet sted. Samlivs- og familiemønstrene har de seneste årtier ændret sig og afspejler en

Samfundsfag - opgavesamling.indd 19

21/06/12 12.02

20

Kap. 3 Familien og hverdagslivet

større mangfoldighed og forskellighed i vores samfund. Det er en rigdom, og det må vores kirke anerkende, hvis den skal være en kirke for alle sine døbte medlemmer og en folkekirke.”

Flemming Baatz Kristensen, præst i Sct. Pauls kirke i Århus:

Foto: Scanpix / Modelfoto

“Homoseksuelle skal ikke kunne vies, for i Folkekirken opererer vi med et ægteskabsbegreb, der ifølge kristen tankegang altid består af en mand og en kvinde. Derfor hverken kan eller skal vi tillade det. Kirken skal forholde sig til udviklingen, men vi skal ikke give køb på det, der er grundlæggende i kirken. To personer af samme køn kan indgå et registreret partnerskab, men ikke et ægteskab.

Når Bibelen beskriver ægteskabet, er der altid tale om en mand og en kvinde. Jeg har intet imod homoseksuelle, men jeg vil ikke selv vie homoseksuelle.”

Vedbæk Kirkeblad december 2011 og www.b.dk, 2012.

1. Gør rede for de to præsters holdning til at vie homoseksuelle.

2. Prøv at undersøge, hvordan lovgivningen er på området i dag.

3. Diskuter om det er diskrimination af homoseksuelle, hvis de ikke kan blive gift i kirken, og skal en præst kunne nægte det?

4. Hvad er din holdning til emnet?

Weekendægteskaber Opgave 3.8 De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der på ti år er sket en stigning på 130.000 i andelen af danskere, der bor alene. Livsstilen, hvor man er i et parforhold, men vælger at bo hver for sig, kaldes “ living together apart” eller weekendægteskaber.

Familien er nu et bevidst valg frem for noget, man bare gør. Nu vælger vi til eller fra og overvejer meget nøje, hvilken pris vi skal betale. Det må ikke koste på frihedskontoen at få børn eller at blive gift. Det er en af forklaringerne på, at flere lever i weekendægteskaber.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 20

21/06/12 12.02

Familien og hverdagslivet Kap. 3

21

Gert, 32, ingeniør: “Min kone og jeg besluttede for nogle år siden, at vi ville prøve at bo hver for sig og i stedet kun ses i weekenderne. Forholdet var på det tidspunkt ved at køre skævt. Vi havde begge haft nogle sidespring, som ikke var os alligevel, og i stedet ville vi prøve at redde vores forhold. For os er weekendforholdet den ideelle løsning. Vi har ingen børn, men er ambitiøse og meget optaget af vores job, der er både krævende og udfordrende. Lige så meget som vi glæder os til at være sammen i weekenden, lige så meget glæder vi os til igen at have hverdagen for os selv. Vi har ikke nogen egentlig aftale om ikke at gå i byen og finde andre, men det ligger nok i luften. Vi har stort set heller ikke tid til at finde nye partnere.”

Kilde: Baseret på www.komiform.dk, 2012, www.alive.dk, 2012.

1.

2.

3.

4.

Redegør kort for indholdet i teksten.

Hvad er baggrunden for stigningen i antallet af weekendægteskaber?

Diskuter fordele og ulemper ved denne samlivsform.

Hvad er din personlige holdning til idéen?

Karriere og arbejdsliv Opgave 3.9 Trods store ligestillingsforventninger har flere mænd større lykkefølelse på jobbet end hjemme i småbørnsfamilien. På papiret har manden det hele. Et udmærket kærlighedsliv med sin kone, to dejlige unger, skønt hus og et godt job.

Alligevel er der noget galt inden i den unge familiefar. Han føler en klar trang til at realisere sig selv karrieremæssigt uden skelen til, at det kunne gå ud over familielivet.

Man må sige, at kvindebevægelsen har sejret ovenud i privatlivet, når det drejer sig om forestillingen om, at far og mor har den samme adgang og følelse for de små børn, at man skal dele alting lige over, og at det hele er ’en til dig og en til mig’. Der er nogle psykiske forskelle på mænd og kvinder, som er og altid har været der, og som ligger nedlagt i generne.

Rockwool Fondens forskningsenhed har dokumenteret, at mænd begynder at arbejde mere, når de får børn. Den pæne måde at sige det på er, at der nu skal tjenes penge på grund af familieforøgelsen. Det andet er, at livet bliver småt, når man koncentrerer sig om yngelpleje. Og mændene

Samfundsfag - opgavesamling.indd 21

21/06/12 12.02

22

Kap. 3 Familien og hverdagslivet

løber, alt hvad de kan, hjemmefra, for de får knald i låget af at have bleer i ørerne. Manden er blevet til en konsulent i hjemmets muligheder. Hvor er de fede rejser og gode tilbud? Mens kvinden i stigende grad har fået rollen som den praktiske servicemedarbejder i hjemmet.

Kilde: Baseret på Kristelig Dagblad, 19. november 2011.

1. Redegør for indholdet af artiklen.

2. Hvad er forklaringen på, at mænd koncentrerer sig mere om karrieren, end kvinderne gør?

3. Diskuter, hvilken betydning dette kan få for sammenholdet i den moderne familie.

4. Diskuter, hvad det offentlige/politikerne kan gøre for, at livet for børnefamilier bliver lettere.

Tvungen barselsorlov til mænd Opgave 3.10 Herunder kan du se resultatet af en Randbøll-undersøgelse om tvungen barselsorlov til mænd.

Regeringen vil øremærke op til 3 måneder af barselsorloven til mænd Støtter du det forslag?

Ja

Nej

Alle

48 %

43 %

18-25 år

64 %

29 %

26-35 år

63 %

34 %

36-55 år

43 %

49 %

Kilde: Rambøll-undersøgelse, oktober 2011.

“Bland jer udenom. Sådan lyder den glasklare melding nu til den radikale partitop med Margrethe Vestager i spidsen fra hendes eget bagland. En gruppe radikale folketingskandidater er nemlig i oprør over, at partiet er klar til at tvinge fædre til at tage 3 måneders barsel. Det er ikke noget, man skal lovgive om. Det skal Christiansborg overhovedet ikke blande

Samfundsfag - opgavesamling.indd 22

21/06/12 12.02

Familien og hverdagslivet Kap. 3

23

sig i. Det er familiernes ret selv at beslutte, hvordan de vil indrette sig,” siger Marie-Louise Andreassen, der er radikal folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds.

“Ud over at det er utidig indblanding i familiers egen ret til at indrette sig, som de vil, så mener vi også, at forslaget i sidste ende betyder, at børnene taber. For hvis 3 måneder af barslen er øremærket til mænd, og manden ikke ønsker at bruge sin barsel, så ender det med, at børnene må i institution efter ni måneder og ikke et år, selvom moren måske gerne ville have haft hele barslen,” siger Marie-Louise Andreassen.

Kilder: Baseret på Berlingske, 5. september 2011, og Jyllands-Posten, 24. oktober 2011.

1.

2.

3.

4.

Redegør for danskernes holdning til tvungen barselsorlov til mænd.

Prøv at forklare forskellene mellem aldersgrupperne.

Beskriv, hvordan barselsreglerne er i dag.

Hvad er din holdning til emnet?

Checkopgave Opgave 3.11 Hvilke af følgende påstande er rigtige?

1. I landbrugssamfundet arbejder manden i fællesskab sammen med de andre bønder for deres fælles landbrug. Kvinden passer hjemmet.

2. I Industrisamfundet arbejder både mænd og kvinder på fabrikker.

3. 40 % af danske ægteskaber bliver opløst.

4. Kvinder i Danmark får i dag ca. 1,5 barn.

5. Familiens funktionstømning betyder, at de voksne i dag ikke har så meget at lave.

6. Der bliver indgået lidt over 30.000 ægteskaber i Danmark hvert år.

7. Den patriarkalske familie er kendetegnet ved, at manden bestemmer det meste.

8. Der er ca. 1,2 mio. singler i Danmark i dag.

9. I dag arbejder mænd og kvinder lige længe på arbejdsmarkedet.

10. Mænd og kvinder deles helt ligeligt om husarbejdet i hjemmet.

11. En af familiens vigtigste funktioner er følelser og omsorg.

12. De danske familier har i dag en barselsorlov på i alt 2 år.

Samfundsfag - opgavesamling.indd 23

21/06/12 12.02

Samfundsfag - opgavesamling.indd 24

21/06/12 12.02