Afhængig af verden

Afhængig af verden

Et liv i brødrene Humboldts fodspor

Af Lauritz B. Holm-Nielsen

Copyright © forfatteren og Gads Forlag, 2023

1.udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-12-07123-5

Printed in Latvia

Tekst- og billedredaktion: John Frederiksen og Axel Kielland

Forlagsredaktion: Henrik Sebro

Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet

Omslagsillustration: Noah Angelo / Unsplash

Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk

Repro: Narayana Press

Tryk og indbinding: PBN, Letland

Udgivet med støtte fra Sportgoodsfonden

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

www.gad.dk

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

Forord

Dette er en beretning om et privilegeret liv med stor kærlighed til – men også bekymring for – vores fremtid, hvor min globale tilværelse har spejlet sig i det lys, Humboldt-brødrene så verden i.

Min hovedpointe er, at ethvert menneske har en mulighed for – ja, endda en pligt til at forfølge dets talent. Og det er uddannelsessystemets fornemmeste opgave at stimulere til virkeliggørelsen for hele samfundets skyld. Jeg håber, at mit eksempel med udgangspunkt som botaniker – og alt det, jeg har oplevet som ikke-biolog – viser, at det bør være lysten og nysgerrigheden, der driver den enkeltes værk.

Mit rige liv har kun været muligt med opbakning, tålmodighed og kærlighed fra min hustru, Helle, og vores børn, Katrine, Niels og Jens-Christian. Den nære familie har båret over og levet med, at jeg har fulgt mine spor – nogle gange til fjerne afkroge af kloden i en tid, hvor hverken internettet eller mobiltelefonen var opfundet. Helle tog slæbet på hjemmefronten i perioder, hvor beskeder kunne tage et par måneder om at komme frem og tilbage. Sammen – og adskilt – har vi rejst og flyttet os Jorden rundt. Som familie har vi lært at leve samtidigt på flere kontinenter og tage de chancer, der har budt sig. De mange fremmedartede oplevelser har lært os at hylde den danske samfundsorden, hvor tillid mellem

mennesker og respekt for myndigheder er grundpiller i vores opfattelse af et demokrati.

Desuden har jeg meget at takke de to redaktører, John Frederiksen og Axel Kielland for. Deres store indsats og vores nære samarbejde har skabt en helstøbt fortælling om mit livs mange oplevelser og tildragelser. Mange ord har de udeladt, ligesom de fleste navne fra mit globale netværk nu ligger mellem linjerne. Og sådan måtte det nødvendigvis være.

Jeg er også taknemmelig for den store hjælp fra mine kollegaer på Aarhus Universitet med at fremskaffe bogens illustrationer og for fotografen Thorkild Jensens arbejde med at gøre gamle fotos og dias levende igen. Endelig skal der lyde en stor tak til Sportgoodsfonden for inspiration og støtte til virkeliggørelsen af bogen.

Aarhus

Lauritz B. Holm-Nielsen

og Fanø, juni 2023.

Indledning

Med udgangspunkt i forfatterens opvækst i efterkrigstidens Fanø – mellem vadehavsøens ligefremme søfartskultur og østjyske borgerskabsdyder – bliver læseren taget med på en eventyrlig, kosmopolitisk livsrejse i selskab med oplysningstidens to ikoniske von Humboldt-brødre, Alexander og Wilhelm. Rejsen fører helt frem til nutidens globale miljø- og klimaproblemer samt uddannelsen og forskningens betydning for en bæredygtig samfundsudvikling. En rejse, der allerede begyndte i Lauritz’ tidligste barndom som tre- og seksårig, da han med sin far og mor rundede Sydamerika og dermed lagde kimen til sin naturvidenskabelige livsbane. Som ung botaniker indsamlede Lauritz tusindvis af planter og bidrog dermed til ny viden om naturforholdene i Amazonas’ regnskov. Det blev forløberen til et mangeårigt samarbejde med latinamerikanske forskere og et professorat i Ecuador. Hans indsamlinger indgår i verdens mest betydningsfulde videnskabelige samlinger – blandt andet i herbarierne på det katolske universitet i Quito og på Aarhus Universitet. De omfattede mere end 50 hidtil ukendte plantearter, og seks af dem er sidenhen blevet opkaldt efter Holm-Nielsen. På modsatte side ses herbariearket med Begonia holmnielseniana – en af de tre nybeskrevne Bogonia-arter, der blev opdaget på Holm-Nielsens ekspedition til bjergryggen Guagra-Urcu i det østlige Ecuador.

Forfatterens udadvendte verdensanskuelse bragte ham senere til Verdensbanken med strategisk ansvar for investeringer i videregående uddannelser, forskning og innovation i Sydøstasien, Mellemøsten, Østeuropa og Latinamerika. Dette blev blandt andet kronet med Chiles højeste orden indenfor kultur og videnskab, storofficer af Gabriela Mistral-ordenen.

Lauritz Holm-Nielsen vendte herefter ”hjem” til Danmark, hvor han besatte topposter i den danske og internationale forskningsverden. Blandt andet stod han i 1980’erne i spidsen for udviklingen af forskeruddannelserne i Danmark. Et spor, forfatteren fortsatte, da han i 2005 blev rektor for Aarhus Universitet – for senere, i 2015, at blive udnævnt som den første formand for Den Danske Naturfond og dermed én af drivkræfterne i de seneste års bestræbelser for at give mere plads til den danske natur. I dag virker Lauritz Holm-Nielsen som konsulent for europæiske regeringer – blandt andet i Polen og Rumænien – i arbejdet med at styrke forskningseliten og internationalisere deres universiteter som grundlag for at forbedre landenes konkurrenceevne. En international, anerkendt personlighed – men ikke særligt kendt i den danske offentlighed – og et eksempel på, at livsbaner vanskeligt kan forudses – endsige planlægges, når unge mennesker vælger uddannelser.

Bogen behandler flere af nutidens hovedbrud. Et er de aktuelle klimaforandringer og -tilpasninger samt de menneskelige konsekvenser heraf. Et andet er vores voksende behov for at gøre indhug i naturens ressourcer og dermed indskrænke klodens biodiversitet i et stadig hastigere tempo. Med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig adfærd er der kreeret en global skabelon for, hvordan verdenssamfundet forestiller sig, at denne hastige deroute kan forsinkes. Forfatteren mener imidlertid – og tør sige højt –at det grundlæggende problem for alle de 17 udfordringer er, at vi bliver for mange mennesker på kloden. Derfor mangler der et verdensmål nummer 0, nemlig at menneskehedens ressourceforbrug med den stigende befolkning skal begrænses. I begyndelsen

af 1900-tallet var der to milliarder mennesker på Jorden. I 1970 var antallet nået op på det dobbelte. Nu, 50 år efter, har vi rundet de otte milliarder, og inden år 2100 forventer FN, at kloden skal rumme knap 11 milliarder. Såfremt den del af menneskeheden, der i dag har et højt ressourceforbrug, ikke radikalt ændrer adfærd i nær fremtid, vil det være arten Homo sapiens, som kommer i krise – ikke klodens biologiske liv. Det har overlevet adskillige kosmiske katastrofer gennem millioner af år, hvorimod det er første gang, at menneskeheden konfronteres direkte med sin selvudslettende opførsel.

Lauritz Holm-Nielsen har i bogstavelig forstand betrådt både Alexander von Humboldts naturvidenskabelige stier og broderen, Wilhelms, bonede diplomatgulve, og han trækker hermed tråde mellem disse to i Danmark ret ukendte preussiske foregangsmænd, som begge har haft afgørende betydning for videnssamfundenes udvikling de seneste 200 år.

Hvor handlingsforvirrede kan nutidens beslutningstagere tillade sig at blive, påpeger Lauritz Holm-Nielsen, når Alexander von Humboldt allerede i begyndelsen af 1800-tallet gjorde verden opmærksom på menneskehedens uforstand og dens bidrag til uoprettelige naturødelæggelser og klimaforandringer. Udgangspunktet var Alexanders opdagelser og erfaringer fra forskningsrejser i Sydamerika og Asien. Hvordan kan vi stadig i verdens rigeste samfund diskutere, om vi har råd til at tackle de problemer, vi selv skaber for naturen – og os selv som menneskehed?

Forfatteren gør os opmærksom på, at den frie forskning specielt på universiteterne – i dag en ufravigelig forudsætning for udviklingen af et forstandigt og bæredygtigt samfund – også blev født i denne periode. Anført af Wilhelm von Humboldt, som undervisningsminister i det daværende reformivrige Preussen, manifesterede han tankerne om behovet for forskningens uafhængighed i forhold til samfundets politiske styring. Det, vi i dag omtaler som ”armslængdeprincippet” og nøglen til den nødvendige, øgede viden for at nå den ønskede samfundsudvikling.

De to brødres pionerarbejder har dannet skole i en erkendelsesproces, hvor viden og kunnen til stadighed opbygges til samfundets samlede humane kapital, hvis udbredelse og værdiskabelse i nutidens samfund – efter forfatterens mening – skal udgøre det nødvendige grundlag for en fremtidig bæredygtig verdensorden. Den uafhængige videnskabs resultater skal derfor i højere grad være udgangspunkt for et større politisk mod til at anvende disse fakta i deres beslutninger. En højaktuel sammenhæng, hvor fake news og selvopfundne nyheder i stigende grad bruges i kampen om ”mediekunderne”.

Forfatteren påpeger, at vi nu lever i Wilhelms verden – i det menneskeskabte, sociale videnssamfund. Derimod vil klodens fremtid udspille sig i Alexanders biosfære – i den svækkede membran omkring Jorden, hvor alt liv udfolder sig.

Lauritz Holm-Nielsens personlige og medrivende beretning afsluttes med refleksioner over verdens (og Danmarks) udfordrede fremtid. COVID-pandemien er end ikke overstået, da en uventet krig i Europa på forfærdende vis er blevet det afsæt, som paradoksalt nok først for alvor har ændret den storpolitiske handlekraft i forhold til de globale klimaproblemer. Begge dele er efter biologens opfattelse forvarsler om, hvad der kan ske, når der bliver for mange individer af en art i forhold til dens naturgrundlag

Fanø – vendt mod verden

Mit blik har ligesom for alle øboere langs Vadehavet livet igennem været rettet mod verden. Det vil sige den globale verden. Globaliseringen var for os i skolegården i Nordby ikke et økonomisk-politisk begreb. Det var en realitet. Vores fædre sejlede på langfart, så vi drenge talte naturligt om alle de store havnebyer Jorden rundt: Hamborg, Rotterdam, London, Liverpool, New York, San Francisco, Rio, Kapstaden, Valparaiso, Sidney, Surabaya, Shanghai, Singapore og Yokohama. Det var derfra, vi hørte nyt. Vi kendte også til mere eksotiske steder som Esmeraldas, Tongatapu og Molukkerne. Esbjerg var ikke noget, og København hørte vi ikke meget om. Vi forstod dog, at der blev indført regler og alle mulige former for irriterende begrænsninger derovrefra – men vi nød at have fri på kongens fødselsdag.

Jeg blev født den 8. november 1946 i Nordby på Fanø. Lige siden har jeg levet mit globale liv med naturen og videnssamfundet på kryds og tværs af jordkloden: fra Station Nord til Den

Antarktiske Halvø, fra Amazonas og Gran Chaco til Serengeti og Okavango, fra Fanø til Baja California og Olympus Peninsula, fra Quito til Khasgar og Ulan Bator, fra Sumatra til Tonga – men også på verdensscenens bonede gulve: fra Washington til Beijing, fra Bruxelles, Paris og London til Brasilia, Pretoria og Lima – og altid med de to preussiske von Humboldt-brødre som medpassagerer.

Allerede i mit første skoleår var jeg optaget af geografien og bevægede mig dybt ind i naturens verden.

Wilhelm og Alexander von Humboldt, som levede i sidste halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet, er formentlig de to personer, der har haft størst betydning for det moderne videnssamfund. Alligevel er de ikke alment kendte i Danmark. Selv lærte jeg om Alexanders indsats, da jeg begyndte at interessere mig for Sydamerikas planteliv. Samtidig mindede det mig om, at jeg altid havde været på langfart. Allerede som treårig var jeg i Sydamerika for første gang. Og i 1952 var jeg som seksårig med min far til søs i næsten et år, hvor vi efter at have rundet Kap Horn sejlede med Humboldtstrømmen op langs Sydamerikas vestkyst. Wilhelms verden blev jeg indviet i, da jeg 25 år senere begyndte at arbejde med udviklingen af universiteterne og studerede deres europæiske historie.

Af sømandsslægt fra Fanø

Mine rødder som fannik har jeg fra min fars familie, der på Fanø kan spores helt tilbage til begyndelsen af 1600-tallet som en af øens største skibsredere- og kaptajnsslægter. Og siden da med mange søfolk og skippere – og derfor også mange enker. Når man

besøger kirkegården ved Nordby Kirke, behøver man bare at læse min oldemors gravsten for at forstå sømandsfamiliernes barske livsvilkår, som de udfoldede sig indtil min generation. Min oldefar, Casper Wilhelm Holm, døde af beriberi på vej fra Brasilien til England og ligger begravet i Falmouth på Cornwalls sydkyst. Farmors bror, Niels, ligger i en massegrav i Rio de Janeiro, hvor han døde under en af epidemierne af gul feber, som hærgede Brasilien i slutningen af 1800-tallet.

Min farbror, Carl Vilhelm Holm-Nielsen, druknede i Sydatlanten i december 1928, da skoleskibet KØBENHAVN forliste – og aldrig sidenhen er lokaliseret. To af min fars fætre omkom under Anden Verdenskrig, og farmors bror Vilhelm Caspar Holm forsvandt, da en tysk ubådskaptajn fornøjede sig med at sænke et oplyst, neutralt dansk skib, M/S ARGENTINA, ved Shetlandsøerne, inden Danmark blev besat i 1940. Det må have været ligesom at skyde bjørne i Tivoli. Ja, sådan var det bare.

Reden ud for Rio i 1890 med de mange ”spøgelsesskibe”. På grund af den gule febers hærgen lå de for anker uden besætninger.