ALDRIG MERE STRESS IGEN
Trine Rønnov og Hans-Jørgen Andersen i samarbejde med Tine Bendix
GADS FORLAG
Trine Rønnov & Hans-Jørgen Andersen i samarbejde med Tine Bendix
ALDRIG MERE STRESS IGEN
Gads Forlag
Aldrig mere stress igen
© forfatteren og Gads Forlag 2024
1.udgave, 1. Oplag
ISBN: 978-87-12-07654-4
Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal
Tekstredaktion: Hanne Godtfeldt
Omslag: Sabine Brandt
Grafisk tilrettelæggelse: LYMI DTP-Service
Tryk: Scandbook
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.
Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
Nye bøger fra Gads Forlag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg
Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.
Forord
Hvis du læser med her, er du sandsynligvis mere presset end godt er. Måske er du ligefrem stresset.
Og måske er det ikke første gang. Du overlever fra dag til dag, men savner at leve i dit liv og at have det godt. Sådan rigtigt godt.
Du har sikkert allerede prøvet at gøre en masse for at få det bedre. Du har læst bøger, taget kurser, lært mindfulness og meditation. Måske har du også været hos stresscoach eller psykolog. Ja, måske endda mere end én gang.
Men du har det stadig ikke godt.
Hvis du er som de fleste stressramte, har du nemlig ikke fået den nøgle, der kan sikre, at du fremover kan passe ordentligt på dig selv. Nøglen til dit selvværd.
Og uden denne afgørende nøgle er det svært at slippe af med stress. Med symptombehandling vil du godt kunne få det lidt bedre og så efter en ferie eller en sygemelding håbefuldt vende tilbage til hamsterhjulet – men der er desværre stor sandsynlighed for, at du vil “ramme muren” igen og igen. Og ofte bliver det for
hver gang lidt mere alvorligt end sidste gang, det varer længere og er sværere at komme ud af.
Gennem vores arbejde med stressramte har vi fundet ud af, at de fleste mennesker med alvorlig stress har et lavt selvværd, oftest uden at vide det. Ikke en lav selvtillid, for den kan sagtens være høj – stressramte er ofte dygtige og har opnået meget. Nej, vi taler om det selvværd, der betyder, at du er i stand til at mærke dine egne behov: behovet for pauser og fred og ro til at lade op. Det selvværd, der betyder, at du har modet til at sige nej til andre og til at træffe beslutninger uden en masse tvivl.
Du skal med andre ord holde op med at søge de kortsigtede løsninger, at symptombehandle og holde fri, men i stedet begynde at arbejde med dit selvværd. Du har med denne bog allerede taget det første skridt og skal nu i gang med at leve dit liv på en anden måde, med dig selv og dine reelle behov i centrum.
To af os tre forfattere til bogen har arbejdet med stress gennem de seneste tyve år som henholdsvis læge og psykolog. Vi har begge i længere perioder måttet sygemelde os fra vores arbejde. Og vi er begge blevet helbredt. Så vi kender det på egen krop – både smerten, ensomheden og de misforståelser, man kan blive mødt med. Men også hvordan det føles, når man kommer ud af det igen.
Og det er muligt.
Vi har gennem flere år hjulpet hundredvis af stressramte mennesker, der troede, de havde “prøvet det hele”. Vi har hjulpet dem videre til fuldstændige raskmeldinger, livsglæde og overskud.
Nu glæder vi os til at inspirere og forhåbentlig hjælpe dig. Vi lover at gøre det overskueligt, du skal bare følge kapitlerne et ad gangen.
På den måde kan du komme ud på den anden side. Aldrig mere stress igen!
God læselyst.
Kapitel 1 Stress
Hvad er forskellen på god og farlig stress?
Simon har opgivet at sove mere. Han har alligevel ligget og vendt og drejet sig siden firetiden. Selvom han har lovet sig selv ikke at kigge på uret om natten, kan han ikke lade være. Og da han først er vågnet og ved, at han skal op om to timer, begynder tankerne Igen; for sådan var det også i går nat og mange nætter før da. Forstyrrende tanker, der bare gentager sig og kører i ring. Mon det overhovedet vil lykkes at nå i mål med det salgspitch, han har lovet sin chef? Hvorfor er han ikke færdig med det endnu? Hvad kunne han have gjort, så hele opgaven ikke ville hænge på ham? Hvad nu, hvis han ikke kan sælge det, han skal?
Mens han ligger der og roterer, er det som om hans hjerteslag bliver kraftigere og breder sig ud i hele kroppen. Han sveder, uden at der egentlig er specielt varmt, er klam og fryser om tæerne. Denne morgen kan han mærke sit hjerteslag helt intenst, og han bliver bange for, om der er noget galt, når hjertet slår så hårdt. Tankerne og uroen i kroppen tager til, han vender og drejer sig igen og igen.
Tankemylderet fortsætter, og tankerne er fuldstændigt ude af kontrol og bliver til katastrofetanker. Hvad nu, hvis han ikke når opgaven, falder hans datter så ud foran en bil på sin cykel? Tænk, hvis hans søn kommer galt afsted i børnehaven?
Simon står op, og det er svært for ham at fokusere. Han er så uendeligt træt, ligesom han har været de sidste mange måneder. Morgenrutinerne går som i en døs, og i spejlet ser han på sit grå ansigt med rødt udslæt i panden. Har det ikke bredt sig siden i går?
På arbejdet går han fuldstændigt i stå foran computeren, han aner ikke, hvilken knap han skal trykke på, og samtidig er alt sløret. Det suser for ørene, og han er svimmel. Han har lige været til møde, og det var underligt svært at følge med i, hvad der foregik.
Der var ellers højt humør på mødet, og han følte, folk lavede sjov med det, han sagde. Han glemte også, hvad han skulle sige, selvom han er begyndt at skrive alting ned. Nu sidder han og drømmer om at få bare nogle dage helt for sig selv.
Heldigvis er det fredag. De skal på weekend med Cecilies studieveninde og hendes mand og børn. Det plejer at være hyggeligt, men Simon kan ikke helt overskue det.
Mens de pakker bil, vrisser han ad Cecilie og kan mærke, at kroppen sitrer, og han kan heller ikke finde ro, da de endelig er på vej. Der er så meget uro i bilen. Han kører ind til siden, og sidder bare og holder fast i bilens rat. Cecilie siger et eller andet, men det giver ikke mening for ham. Det er, som om hans hoved også er parkeret, som om han står stille, mens alt omkring ham kører rundt.
Simon har stress. Han er ikke bare stresset af en opgave, eller stresset i en særligt travl tid. Simon er blevet syg af stress.
Vi bruger stressbegrebet i mange sammenhænge, og det kan være forvirrende, for hvornår er man ikke bare stresset, men decideret syg af stress?
Stress er en helt naturlig og meget vigtig del af vores overlevelsesfunktion. Hvis vi ikke var i stand til at yde noget ekstra, flygte fra en farlig situation og kæmpe for os selv, så ville vi mennesker hurtigt uddø som art.
Den naturlige stress er egentlig bare en tilstand af parathed, der ligger højere end vores normale niveau, og som hjælper os til at præstere de mest ekstreme energiudladninger i forsøg på at overleve. Overlevelsesmekanismen er naturlig, men hvis vi er på flugt eller kæmper i lang tid, bliver vi udmattede, og hvis vi ikke slipper ud af situationen, kan vi dø af udmattelse.
Når man er syg af stress, er man fanget i en tilstand, hvor ens egne tanker er den væsentligste årsag til, at man ikke kan stoppe op og passe på sig selv.
Kan du genkende det, at du ikke forstår, hvad folk mener, når de siger, at du skal passe på dig selv? Og at du ikke følger opfordringen og sætter dig ned og slapper af? Og hvis du endelig gør det, så føler du dig hurtigt rastløs eller føler, at du lige skal ordne noget.
Hvorfor er det så svært? Er du et mere håbløst tilfælde end alle andre?
Nej, sandsynligvis er det snarere sådan, at du har været stærk og robust længe, og at du faktisk har en høj stresstærskel. Du har
måske endda kunnet tænke om dig selv: “Jeg er jo sådan en, der har det dér ekstra gear.”
Ofte er det netop mennesker, der har tålt meget pres gennem lang tid, der – når de går ned med stress – gør det noget så eftertrykkeligt.
Men hvis du er så robust, hvorfor er du så ikke “stærk” nok til at gøre noget ved det? Det er sandsynligvis, fordi der er noget, du endnu ikke ved, nemlig at stress og selvværd hænger sammen.
Du er sikkert et menneske, der er meget opmærksom på andre, og det gør dig godt at hjælpe og glæde andre. Du tænker måske om dig selv, at du er god til det, du laver, og du får måske også en masse ros og anerkendelse.
Sådan er udgangspunktet ofte for en stressramt. Men din dygtighed handler om din selvtillid, det vil sige alt det, du kan og gør på arbejdspladsen, i parforholdet, i familien og i samfundet. Alt det, omverdenen kan se. Dit selvværd handler derimod om det at føle, du har en værdi som menneske – også når du ikke gør noget for at fortjene det, når du ikke handler, yder eller præsterer, men bare er til.
Hvis du som barn blev vurderet og elsket på baggrund af for eksempel dit udseende, af hvor godt du klarede dig, hvor nem og omgængelig du var, eller hvor meget du gjorde for andre – ja, så er du sandsynligvis blevet dygtig, disciplineret og flittig. For vi vil alle sammen gerne have ros og kærlighed. Og så har du sandsynligvis fået en god selvtillid, fordi du faktisk har tillid til dine egne evner og føler, at du vil kunne klare de fleste opgaver.
Har du derimod som barn fået ros, kærlighed og opmærksomhed helt uden at skulle gøre andet end bare at være til, og er dine behov blevet lyttet til og opfyldt, vil du sandsynligvis have fået et højt selvværd. Det er den del af personligheden, som andre ikke kan se, men som sikrer dig næring og fast grund under fødderne og holder dig robust indeni.
Føler du dig god nok, som du er? Uden alt det du kan og gør for andre?
Hvis ens selvværd er lavt, uanset om man er bevidst om det eller ej, vil det som regel betyde, at man simpelthen ikke tillader sig selv at holde de pauser, man har brug for. At man overhører kroppens signaler. Det vil også gøre det meget svært at sætte grænser. For der er altid noget eller nogen, der er vigtigere end en selv. Altid nogen, der har brug for hjælp. Og altid en grund til, at man ikke får trukket stikket og passet på sig selv.
Men hvor svært kan det være at sætte grænser og passe på sig selv?
Ja, det kan faktisk være rigtigt svært. Det kan det, fordi vores selvværd og handlinger som oftest handler om gamle overlevelsesmønstre fra vores opvækst. Det er mønstre og reaktioner, som vi har lært, helt tilbage fra vi var små, og som vi ofte ubevidst bringer med os ind i voksenlivet, uden at få taget stilling til, om vi stadig har brug for at være og gøre sådan.
Måske overpræsterer du og mener, at “du skal yde, før du kan nyde”.
Måske er du perfektionist og føler aldrig, du gør det godt nok, og at du altid “lige kan give den en ekstra skalle”.
–19 –