At bygge et universitet

Page 1

Maria

Simonsen og Mogens Rüdiger

At bygge et universitet

Bogen er udgivet med støtte fra

Aalborg Universitet

Det Obelske Familiefond

At bygge et universitet

Aalborg Universitet 1974-2024

Indhold Visioner bliver realiteter 1958-1974 20 Pionerårene 1974-1979 34 Det universitetshistoriske danmarkskort 58 Fastere rammer og vækst 1980-1994 72 Mod nye veje 1995-2024 88 Steder, bygninger og arkitektur 112 Viden i Nordjylland 8 Folkefest under trækronerne 10 At bygge et universitet 1
Studieliv 126 Politik, kritik og kommunikation 148 Undervisning 154 De (u)synlige helte 174 Forskning 180 Aalborg Universitetsbibliotek 202 Universitetets kerne 2
Noter 262 Kilder og litteratur 278 Register 286 Illustrationer 296 Tak 302 Et center i periferien 216 Private fonde 232 Styret viden 236 Aalborg Universitetsforlag 252 Kunstforeningen Skråningen 254 Et universitet til tiden 256 Universitetet og omverdenen 3

Viden i Nordjylland

I 1969 demonstrerede 1.000 mennesker foran Christiansborg for at få et universitet til Nordjylland. Fem år senere fik regionens unge adgang til forskningsbaserede uddannelser i Aalborg. Ikke kun unge nyder godt af universitetet. Alle regionens borgere har siden oplevet værdien af den viden, som universitetet frembringer, og de demonstrerendes drømme og visioner er blevet mere end indfriet.

I dag opfylder Aalborg Universitet (AAU) sin kontrakt med samfundet gennem veluddannede kandidater, forskning i verdensklasse, stærke internationale og nationale forskningsnetværk og omfattende samarbejde med både den private og den offentlige sektor. Alt sammen er det afgørende for, at Nordjylland i dag er en veludviklet landsdel. AAU kan være stolt af at have vokset fra at være et regionalt universitet til at være et universitet med omfattende nationalt og internationalt samarbejde – og betydning.

AAU blev grundlagt i en tid, hvor Danmark så værdien i at uddanne flere unge universitetskandidater, og hvor man samtidig ville sikre adgang til højere uddannelse i en bredere geografi. Nye universitetscentre i Odense (1966) og Roskilde (1972) var allerede etableret og supplerede de klassiske universiteter i København og Aarhus. Alligevel blev AAU – dengang AUC (Aalborg Universitetscenter) – ikke grundlagt uden politiske sværdslag.

Nordjylland var et traditionelt industriområde med en sværindustri, der havde store økonomiske problemer. Visionære borgere, politikere og industrifolk satte sig for at udvikle et universitet, der skulle gøre området til en del af vidensamfundet. Det lykkedes at etablere AUC, og i 1974 kunne universitetet åbne sine døre for de første studerende.

Bogen fortæller universitetets historie i de første 50 år og er skrevet af historikerne Maria Simonsen og Mogens Rüdiger. Jeg vil gerne takke begge for det omfattende arbejde og det fine produkt – og for de mange snakke og interviews undervejs. Det har været en fornøjelse at bevidne tilblivelsen af bogen.

Jeg håber, du vil nyde læsningen.

8 Viden i Nordjylland | At bygge et universitet

Skitse til plakat for folkefesten, der samtidig annoncerede universitetscenterets åbning. Plakaten blev sendt til de integrerede uddannelsesinstitutioner og hængt op i AUC’s bygninger.

Folkefest under trækronerne

Lørdag eftermiddag den 31. august 1974. Store dele af Aalborg var på den anden ende. På trods af regn og rusk blev Aalborg Universitetscenter (AUC) budt velkommen til byen med en storslået folkefest, der varede i to dage og to nætter – præcis som i eventyr. Alle var inviteret. Byens virksomheder, kommende studerende og ansatte, fagforeninger og nysgerrige aalborgensere. Åbningen af et nyt dansk universitet var ikke hverdagskost, og alle kræfter var sat ind for at skabe en mindeværdig begivenhed.

10 Folkefest under trækronerne | At bygge et universitet

En festklædt ugle på træets øverste gren i høj hat og smoking breder vingerne ud og holder programmet for søndagens folkefest i Skovdalen. Det stjernespækkede program trak mange glade aalborgensere til søndagsfest.

Den store AUC-fest begyndte med et optog, der gik fra havnepladsen i Nørresundby, videre over Limfjordsbroen og sluttede i Aalborg Centrum. På lang afstand kunne man høre den vældige konvoj med udsmykkede vogne og masser af musik, der bevægede sig gennem midtbyen og mundede ud i Fagenes fest på stadion ved Skovdalen. Her blev der konkurreret i klassiske uvidenskabelige discipliner som vandfodboldkamp, tovtrækkeri og balanceduel over vandgrav.

Efter de sportslige begivenheder bevægede folkefesten sig videre til Skovbakken, hvor Jytte Abildstrøms gadeteater optrådte på Friluftsscenen og Trille, Hausgaard, Dissing og mange andre af tidens populære musikere gav koncert i telte i løbet af weekenden. For mange varede festlighederne til langt ud på de små timer både lørdag og søndag nat.

Der var gratis entré til det hele, og Aalborg Stiftstidende beskrev, hvordan det halve Aalborg havde været på benene – en del mere eller mindre slingrende, efterhånden som festlighederne skred frem.1

“Skååål og tillykke med det nye universitetscenter”, blev der måske råbt fra lastbilen, mens den var på vej gennem Aalborg som en del af det festlige optog. Weekenden var helliget det nye universitetscenter. Og aalborgenserne kastede sig glædeligt ud i festen.

Folkefest under trækronerne | At bygge et universitet 11

”Må mange drømme gå i opfyldelse her ”

Den officielle åbning var fornuftigt nok planlagt til søndag eftermiddag. Dronningen var ankommet med Kongeskibet Dannebrog selvsamme formiddag, klar til at klippe den røde silkesnor i en stuvende fuld Aalborghal. I åbningstalen glædede dronningen sig over, at det nye universitetscenter skabte muligheder for, at flere unge nordjyder kunne tage en uddannelse i deres hjemegn, men hun fremhævede også de danske universiteters forskelligheder. Ikke kun de geografiske, men at der lå ganske forskellige ideer bag de enkelte universiteter.

Mon han ryger i skumgraven eller når at finde balancen i sidste sekund? Det får vi aldrig svar på. At dømme efter stemningen til den to dage lange folkefest var AUC i hvert fald på vej til at lande godt i byen. Bliver det bare halvt så godt som til AUC-festen, “er der ingen grund til panik”, skrev Aalborg Stiftstidende.

12 Folkefest under trækronerne | At bygge et universitet

Der blev ikke sparet på noget. Heller ikke på skummet til Fagenes Fest, der var en del af den store AUC-fest. 3.000 havde ifølge Aalborg Stiftstidende fundet vej til festlighederne på stadion i Skovdalen, hvor firmahold fra bl.a. Aalborg Værft, Falck og Aalborg Brandvæsen kæmpede i discipliner som tovtrækning og holdkapgang.

Moderne universitet eller ej, visse ting måtte man altså have. Også selv om man først kom i tanke om dem i sidste øjeblik. Den rektorkæde, som bankdirektør Eigil Hastrup stolt lagde om halsen på Jörgen Weibull på vegne af Nordjyllandsudvalget, var blevet til på yderst kort tid. To guldsmede og to svende havde knoklet uafbrudt i 1½ døgn for at få kæden klar til den officielle åbning. 2

Taler var der ikke overraskende mange af i løbet af den højtidelige indvielse. Undervisningsminister Tove Nielsen, Aalborgs borgmester Marius Andersen, Jörgen Weibull og de øvrige talere i det tætpakkede program udtrykte alle håb og gode ønsker for byens nye uddannelsesinstitution. Borgmesteren betonede, at man ikke ønskede ”et universitet som en by i byen med skel mellem akademikere og andre mennesker”, men derimod et universitet, som indgik i byens dagligdag.3

Folkefest under trækronerne | At bygge et universitet 13

Der var plads til at få en snak med dronningen ved indvielsen af AUC den 1. september 1974. Her taler Bent Dalum, en af repræsentanterne fra Danske Studerendes Fællesråd i Interimstyret, med majestæten.

Undervejs underholdt Aalborg Byorkester meget passende med Johannes Brahms’ ”Akademische Festouvertüre” og Carl Nielsens ”De fire temperamenter” – et musikvalg, der lignede en kommentar til den langstrakte proces med at få universitetet til byen. I symfoniorkesteret var der i al diskretion placeret et par ikkespillende medlemmer i form af politifolk. Tidligt søndag morgen var der indløbet en voldsom trussel mod undervisningsministeren. Sikkerheden måtte skærpes. Kriminalassistent Poul Christensen agerede livvagt for ministeren.4 Det blev aldrig opklaret, hvem der havde fremsat truslen.

Efter drømme, ros og håb var blevet luftet i rigelige mængder af de inviterede talere, blev der i bedste Aalborgstil afholdt en mere afslappet reception. De tilstedeværende journalister rapporterede, at der var forbløffende lidt protokolleri med tanke på alle de fine folk, der var til stede. De, der ville have en snak med dronningen, fik det: ”Det var mere en enorm komsammen og goddaw end en egentlig reception”, som Aalborg Stiftstidende bemærkede.5

Da den officielle del af festlighederne var overstået, sluttede flere af universitetscenterets ansatte og studerende sig til folkefesten i Skovbakken, hvor Daimi sang i den silende regn. Stemningen var euforisk. Efter mere end et årtis diskussion, kamp og tovtrækkeri havde Aalborg endelig fået sit universitet. Euforien blev ikke mindre af det antal fadøl, der gled ned i løbet af aftenen, mens folk sang og dansede til musikken fra de kendte og lokale musikere, der underholdt i teltene til ud på de små timer. Mange vågnede utvivlsomt op med ret kraftige tømmermænd næste morgen – selv om det var mandag.6

Der var gang i sagerne. Så meget, at arbejderbyen Aalborg næsten glemte, at det var åbningen af et universitetscenter, de festede for.7 Et par smede vandrede dog rundt mellem de feststemte folk med plakater, der mindede universitetets folk om også at række ud til andre af byens folk: ”Studenter bliv aldrig storsnudet i ånden – Glem ikke at tage smeden i hånden”.8

14 Folkefest under trækronerne | At bygge et universitet

Feststemning fra et af teltene søndag den 1. september. Den officielle indvielse med de fine gæster var veloverstået. Nu kunne universitetets ansatte tage sig en øl og en smøg under mere afslappede former. Midt i billedet sidder senere universitetsdirektør Peter Plenge med halvlangt hår og i ternet skjorte. På hans venstre side sekretær Joan Lunøe og Allan Christensen, der senere blev lektor.

Vejen fra idé til indvielse af Aalborg Universitetscenter havde været lang, og meget skulle falde på plads, før universitetet i Nordjylland var en realitet. Samtidig med AUC’s officielle indvielse kunne interesserede i den øvrige del af landet lytte til historien bag universitetscenterets tilblivelse i P2-programmet ”Provinsprestige skaber nyskabelse”.

Nyt var det. Nyt blev det. Og vejen derhen havde ikke været uden forhindringer.

Folkefest under trækronerne | At bygge et universitet 15

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.