b561832dda67482aa835941f4672e711

23,4 cm

r du en dårlig mor, hvis du ikke køber økologisk? Er hvidt brød virkelig så usundt? Og er det sundhedsskadeligt med unger, der hænger foran computeren? Alt det og meget mere kan man få svar på i denne bog, der handler om, hvordan man bliver en sund familie – på den afslappede måde.

Læge og forfatter Annebeth Rosenvinge kommer børnefamilierne til undsætning i en tid, hvor sundheds­hysteriet og et hav af forvirrende sundhedsbudskaber giver masser af forældre dårlig samvittighed.

Hold familien sund

E

Bogen handler især om kost og ernæring – men også om ­motion, psykisk velvære og hvad der ellers hører til et sundt familieliv. Forfatteren guider læseren igennem sundhedsjunglen og alle tidens forbud og påbud: Hvad er fup, og hvad er fakta?

For hvem skal man efterhånden tro, når ”eksperterne” ­– de klassisk sundhedsprofessionelle, de alternative og de selv­udnævnte – giver modstridende råd? ”Hold familien sund” stiller sig på familiens side og giver gode råd om alt det, som optager forældre – og som er foreneligt med en travl hverdag.

’Børnelægeklinikken – Børnedoktor’ i København, er tidligere overlæge på børneafdelingen på Glostrup/Herlev Hospital og kendt som huslæge i ”Aftenshowet” på DR1. Hun har forsket i ernæring og har skrevet Ph.D., bøger og artikler om fedme og overvægt.

Annebeth Rosenvinge

Annebeth Rosenvinge driver klinikken for børn og unge

174 cm

børneide lægens gu ds­-­ til sundhe junglen

216 cm

174 cm

Annebeth Rosenvinge

Hold familien sund men spis brød til ...

Til Frederikke og Josefine, som er mit livs største sundhedsfremmere.

ANNEBETH ROSENVINGE

HOLD FAMILIEN SUND – men spis brød til ...

Gads Forlag

Indhold Forord – Ingen løftede pegefingre

Spis brød til Kapitel 21

6 9

Sund familie uden perfektion Om at være realistisk, droppe den dårlige samvittig

13

Kapitel 22

De vigtige signaler om sygdom og sundhed Om at slippe for alle forældres største skræk ved at

21

Kapitel 23 Kan naturen – og et par træsko – kurere dig?

Om at finde rundt i det alternative sundhedsunivers

38

Kapitel 24 Sundheden mellem ørerne Om den mentale sundhed og om at sundhed ikke

51

Kapitel 25 Et måltid næringsstoffer Om at lade være med at gå i sort og frygte for fejl

75

Kapitel 26 Glem og gem vitaminpillerne Om at det er o.k. at springe vitaminpillen over, om

99

hed og lade være med at prøve at blive en 100 % perfekt sund familie fra den ene dag til den anden

kende de vigtige sygdomstegn og undgå at gå i selvsving, hver gang familiens yngste har lidt feber

med sin kritiske sans i behold

bare er røde æblekinder og fravær af sygdom

ernæring, fordi din baby ikke bliver ammet, dit skolebarn dropper morgenmaden eller gulerødderne ikke er økologiske

at forkølelse er kold over for c-vitaminer – og om solskinsvitaminet

Kapitel 27 Uden drikke duer helten ikke Om den dejlige stimulerende kaffe og om at der

104

Fedt er ikke lige fedt Om angsten for undervægt og overvægt og om at

115

Hvide fødevarer på den sorte liste Om hvordan mælk, hvidt brød og sukker er bragt

127

Kapitel 10 Motion klædt ud som leg og samvær Om at motion er nødvendig og om også at få den

146

Kan du få luft?

Om det vejr, vi trækker, og hvad der følger med af

171

Kapitel 12 Kemi i hverdagen Om det daglige møde med ftalater og parabener

193

Kapitel 13 Store børn, store problemer Om at have en teenager i familien – om bumserne,

198

Efterord Register

215 217

sjældent er grund til at tvinge sig selv eller sine børn til at drikke litervis af vand

Kapitel 28

blive dus med fedtprocenten

Kapitel 29

grumt i miskredit, og om at det er o.k. at have en sød tand, at børn faktisk har godt af mælk – og om at spise brød til

gratis i form af “bonusmotion”, om leg og lagengymnastik – og om den gode løbetur

Kapitel 11

røg og partikler, om allergi over for husets bedste ven og om det sunde klima indendørs

– og om ikke at behøve at leve på en sten

piercingen, vandpiben, tatoveringen, stilethælene – og den eventuelle spiseforstyrrelse?

Forord

Ingen løftede pegefingre

6

Bare rolig. Denne sundhedsbog går ikke til yderligheder. Den handler om sunde og opnåelige kvaliteter i livet, og den handler om alle os, der gerne vil være sunde, men uden at gå til ekstremer. Den anviser ingen metode til at blive hverken yngre, åleslank eller supertonet, men er en hyldest til det uperfekte, men alligevel sunde familieliv. Det er en bog til dig og din familie, der som de fleste gerne vil holde jer sunde – hvis det overhovedet er en opnåelig tilstand. Til dig, der som de fleste synes, at sundhedsjunglen er vanskelig at finde rundt i, fordi den oversvømmes med råd om sundhed alle vegne fra. For hvem skal man efterhånden tro, når rådene, der kommer fra et hav af sundhedsprofessionelle, fra alternative behandlere og fra producenter af alt mellem himmel og jord, er både uudtømmelige og modstridende?

Det er en bog til dig, der indimellem er lige ved at få stress over at skulle leve sundt. Og det er jo usundt.

Jeg har skrevet bogen både som professionel og som kvinde og mor, der selv skal finde ud af at leve sundt, hvilket ikke er en selvfølgelighed, bare fordi man er læge og kender til masser af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater. Læger – med eller uden kittel – er ikke nødvendigvis sundhedsdukse. Du vil kunne møde mig i supermarkedet, hvor jeg med den største fornøjelse lægger en pose ostepops ned til de øvrige varer, og du vil kunne se mig komme glad løbende ved Bagsværd Sø med musik i ørerne. Jeg vil være at finde en hel søndag med familien i sofaen med fede film på tv og dagen efter på mountainbike rundt om Furesøen. Og kommer du i gårdbutikker i Nordsjælland, kan det være, vi hilser på hinanden i gummistøvler og med jord under neglene – eller

senere nikker indforstået til hinanden, når vi står på tankstationen og er nødt til at betale overpris for vores Zero.

Bogen giver både råd, der har grundlag i den etablerede forskning, og råd, der er affødt af sund fornuft og sund erfaring. Den er til dig, der gerne vil leve det gode liv. Et liv, der også gerne må være lidt sjovt og løssluppent.

Annebeth Rosenvinge, juli 2011

7

Spis brød til Sundhed er ikke alene moderne – sundhed har faktisk det seneste årti været decideret trendy.

De fleste er ikke i tvivl om, at når noget er “sundt”, er det godt. Vi taler om “sunde vaner”, “sund indstilling”, om “sund fornuft, “sundt arbejdsmiljø” og sågar “sund økonomi”. Og du vil stort set dagligt møde begreberne “sund” og “sundhed” på en eller anden måde. Sund­­ hed er for dig formentlig, hvad det er for de fleste: Noget helt cen­tralt og en betydningsfuld livskvalitet.

Vi kan ikke komme uden om, at sundhed ifølge al videnskabelig dokumentation generelt handler om det, vi fylder maven med, det, vi fylder lungerne med, og det, vi udfordrer vores muskler med. Men det, vi fylder hovedet med, er lige så vigtigt – den mentale sundhed er bare sværere at dokumentere videnskabeligt.

Du ved instinktivt, at hvis du og din familie skal leve et langt liv, skal det være relativt sundt. Men hvordan?

Markedet for sundhed er vokset i takt med udviklingen af internettet, så det er ikke længere kun lægen, der har monopol på sundhedsråd. Du har sikkert som de fleste oplevet, at der er en masse gode muligheder og brugbare råd at finde, men at der også hersker en del forvirring og frustration. Igennem mine 20 år som læge har jeg mødt mange med “ondt i sundheden”, både fordi sundheden bliver overgjort i en grad, så det giver bagslag, og fordi bekymringerne for almindelige dagligdags ting hober sig op. Og både som almindelig forbruger og som professionel støder jeg på tilbud om behandling af tilstande, der faktisk er en del af de helt normale variationer i livet.

9

10

Det er helt forståeligt, at det er svært at vide, hvad der er fup, og hvad er fakta, for hvem du skal tro, når “eksperterne” – de klassisk sundhedsprofessionelle, de alternative og de selvudnævnte – giver modstridende råd?

Mange af de spørgsmål, der opstår om sundhed, er jeg stødt på som hospitalslæge eller som børnelæge i klinikken, men så sandelig også som mor, ægtefælle og husholderske. Og helt ærligt: Jeg oplever også udfordringer, når det gælder håndteringen af min families sundhed.

Jeg brænder for, at sundhedsrådene skal være til at forstå og til at prioritere og til at leve med i en almindelig livsstil, for vi er flest almindelige mennesker. Både sundhedshysteriet i sin rabiate form og den almindelige opgivelse, som affødes af for mange uigennemskuelige råd, har givet mig lyst til at taget bladet fra munden. I min bog vil du møde god videnskabeligt underbygget vejledning – så på den måde er jeg stadig en af Sundhedsstyrelsens forlængede arme. Men Hold familien sund – og spis brød til er blevet til for at give dig en mere afslappet guidet tur gennem en stor del af sundhedsjunglen og alle tidens forbud og påbud.

Med min bog vil jeg gerne punktere de sejlivede myter, der får forældre til at gå til yderligheder og fx sætte hele familien eller bare børnene på en selvbestaltet diæt i den tro, at der findes farlige fødevarer. Tænk fx på alle de “skadelige” hvide fødevarer – mælken, brødet, pastaen og risene, for slet ikke at tale om sukkeret! Det, at du forbyder dig selv at indtage det kriminaliserede sukker, kan ende med at få den modsatte virkning, nemlig at du giver meget mere efter for “stoffet”, end hvis du forsøgte at få et naturligt forhold til det.

Side om side trives både fedmeepidemien og spiseforstyrrelserne.

Og som forældre bliver I måske i tvivl om, hvorvidt jeres lidt kvabsede barn skal tabe sig, eller om der er grund til bekymring, når teenagedatteren gerne vil smide et par kilo. Og tidens hyppige råd om at spise fedtfattigt for at undgå overvægt kan fejlagtigt blive overført til den lille baby, der netop har brug for de ekstra kalorier.

Og det er ikke, fordi det skorter på de gode hensigter. Tværtimod.

Jeg oplever, at mange er i tvivl om meget af det, der angår kost

og motion, men mange bekymrer sig også om den mentale sundhed. Forældre har fx let ved at vende bebrejdelsen mod sig selv, når livets vilkår er familieopsplitning og stress, og det samtidig viser sig, at barnets mavesmerter ikke har nogen fysisk årsag. Og stress hos de voksne smitter og gør det svært at lade være med at forestille sig det allerværste, når guldklumpen fx har høj feber.

Og så er der alle de spørgsmål, der hører til i periferien af sundhedsområdet, og som du måske ikke stiller din egen læge. Dem har jeg som medlem af lægepanelet i DR’s program Aftenshowet modtaget mange af, fx: Er det sundhedsfarligt at få en piercing eller en tatovering, får børnene adfærdsforstyrrelser af overdrevent computerbrug, og kan man spise fastfood eller takeaway-mad og samtidig bevare sundhedsfølelsen.

Det ligger mig også virkelig på sinde at fortælle, hvorfor vi som læger ikke altid kan forklare alt, og hvorfor vi ikke uden videre kan arbejde sammen med den alternative behandler, du søger, når du går fra lægen med uforrettet sag. Og hvad det er, der gør, at vi har en klar holdning til, hvad der virker og ikke virker – uden det dermed betyder, at al klassisk medicin og behandling virker.

Jeg har forsøgt at sortere i alle de dagligdags tvivlsspørgsmål og problemer, du støder på, og som jeg oplever giver de sundhedsmæssigt største udfordringer. Og særligt dem, der giver mig lyst til – stadig med lægefagligheden i behold – at sige: Spis brød til. Det skal nok gå. For vi skal jo også leve et godt og dejligt liv – ikke bare et langt liv i ren afholdenhed.

Ingen har formuleret det så godt som min yndlingsstorbyneurotiker, Woody Allen, da han sagde, at hvis han skulle opgive alle de ting, han var nødt til for at kunne leve så længe, at han ville blive 100 år, havde han slet ikke lyst til at blive 100 år: “You can live to be a hundred if you give up all the things that make you want to be a hundred”.

11

Kapitel 1

Sund familie uden perfektion Drop tanken om fra den ene dag til den anden at opfylde alle sundhedsforskrifter 100 %. Det er faktisk ikke så svært at være sund – du skal bare ikke stile efter perfektion. Vær realistisk, vær opmærksom på dine valg, og slip så den dårlige samvittighed. Det skal være sjovt og rart at være sund, og det kan gøres i mindre etaper og på flere måder.

13

Hvilken sundhed skal I stile efter?

Du kender sikkert de fleste af de officielle sundhedsråd (ellers finder du dem s. 76). I det hele taget skal vi i sundhedens navn være op­mærksomme på både det, vi spiser, drikker, indånder og rammes usynligt af. Grøn mad, naturlig mad, fedt- og energiprocent, økologi, mad­bakterier, sukkerafhængighed, indeklima, allergivenlighed, hormonforstyrrende stoffer, UV-stråler, kemikalier, tungmetaller, CO2, mobile stråler, mentalt stressniveau. Vi må ikke ryge og drikke (for) meget, og vi skal huske den daglige motion. Ved siden af alt dette skal vi være sociale og ansvarlige mennesker. Og vi skal være forældre, forsørgere, partnere, børn, kolleger, venner. Vi skal huske på os selv.

Og så skal vi sove lidt ved siden af.

For mange bliver det så uoverskueligt, at det fører til i hvert fald periodevis ren opgivelse, og det er ikke sjældent, at jeg som respons på et sundhedsråd har hørt afvisende begrundelser som “Et eller andet skal vi jo dø af ” eller “Det kan vist være det samme, man må jo

ingenting alligevel”. Men så kommer den dårlige samvittighed alligevel snigende.

Fat mod! Sundhed er andet end at overholde sundhedsmyndighedernes råd. Sundhed er en følelse i krop og sjæl. Luk øjnene og mærk efter: Er den der i en eller anden grad? Så står det nok ikke så dårligt til. Er den der slet ikke? Så er der plads til, at den indfinder sig.

Nedenfor kan du læse en lille historie om en familie, der var “sund” på overfladen, men ikke, da det kom til stykket. Det at være sund består nemlig i andet og mere end den sunde mad på middagsbordet.

Perfekt sund familie

14

Hvad er en “sund familie”? Det var i virkeligheden et spørgsmål, jeg for år tilbage stillede et forældrepar, der konsulterede mig i min børneklinik. Deres otteårige datter havde haft ondt i maven gennem næsten et halvt år, og nu var forældrene alligevel blevet bekymrede for, om pigen kunne fejle noget, og måske endda noget alvorligt. Hun havde gennemgået en del forskellige undersøgelser, og resultaterne havde alle været normale. Nu kom opgaven at finde ud af, om triv­ slen var god i dagligdagen. Og det var i uddybningen af dette, moren fortalte, at de levede i en “sund familie”. Jeg har tit hørt forældre fortælle, at de “lever sundt” eller “spiser sundt” – men sammenstillingen af ordene “sund familie” var ny for mig. Det kunne være et udtryk for, at familien var en god, stabil enhed – en “sund” konstellation – og altså en god basis for pigens psykiske trivsel. Eller – som det var moderens hensigt – at fortælle, at familien, som talte mor, far og to døtre, generelt levede sundt, spiste sund mad, og at pigen i det væsentlige ellers var både “sund og rask”.

Kostregistreringen viste da også, at familiens mad var både varieret og lødig og ganske tæt på ideel, bortset fra at forældrene oplyste, at pigen indimellem godt kunne spise op til syv-otte stykker frugt på en dag. Frugt er ganske vist sundt – men som med alt andet: ikke når det overdrives. I dette tilfælde viste det sig siden, at stressniveauet i familien var højt, de voksnes parforhold led, og der var lavvande i res-

sourcerne til at klare dagligdagens trivielle problemer. Faktisk var et af problemerne, at forældrene var meget uenige om, hvad sund mad var, og i det hele taget i, hvad sund livsstil ville sige. Da forældrene først havde fået øjnene op for, at den mentale sundhed i familien ikke var så god, og de havde erkendt, at det kunne være medvirkende til datterens problemer, skete der noget. Efter syv-otte måneder kom der styr på hverdagen, og pigens symptomer forsvandt helt.

Tilfældet er langtfra enestående og understreger bare, at det at leve sundt ikke kun handler om kosten.

Gør vi noget forkert?

Forfatteren Mark Twain sagde engang: “Af alle de bekymringer, jeg har gjort mig, er det heldigvis de færreste, der er blevet til noget”.

Sådan er det også, når vi taler om sundhed og sygelighed.

Men bekymringer er der faktisk mange af, og jeg synes, at jeg kan se en stigning i bekymringer, der opstår i takt med nye råd og ny viden om vores miljø. Med alle de nye råd og regler er der lige pludselig mange, der føler, at det står ringere til, end tilfældet egentlig er.

Vi er naturligvis alle bange for at gøre noget forkert. De fleste menneskers skræk er at gøre noget så permanent forkert, at hele resten af livet påvirkes af det. Men vi ved alle, at der er nogle risici, som vi udsætter os selv for – med eller uden vores egen vilje. Dem er vi nødt til at prioritere imellem, for vi kan igennem et helt liv ikke undgå at udsætte os selv for en eller anden sundhedsrisiko.

Du vil formentlig gerne slippe for bekymringen om, at din og din families livsstil er egentlig usund. Slippe for den dårlige samvittighed over at gøre noget så grundlæggende forkert, at sundhed fordufter, og sygelighed sniger sig ind.

Jeg mener, at vi skal vælge at se sådan på det, at vi sommetider gør noget, der er mindre rigtigt – men at det ikke nødvendigvis behøver at være decideret forkert. Vi gør alle sammen noget uhensigtsmæssigt indimellem; noget, der kan få konsekvenser for vores sundhed. Noget gør vi med fuldt overlæg, noget gør vi ubevidst, men uanset hvad er det godt at være bevidst om, hvad vi kan og vil gøre, hvis formålet

15

er at opnå følelsen af, at vi er “sunde nok”. Det er min opfattelse, at du med relativt få justeringer kan synes, at du lever et godt liv, hvor du holder dig selv og din familie sund. Og også et sundt liv, hvor du lever i overensstemmelse med det, der udgør de officielle råd. I virkeligheden skal der ofte bare “skrues” lidt på tilværelsen, for at den kan være og forblive sund.

Lad os se lidt på, hvad der skal til for at få overblik over, hvordan familien holdes sund. Begynd med kernen. Definer, hvad det vil sige for dig, at din familie er sund. Hvis sundhed er det vigtigt for dig at bidrage til? Vi kan i vid udstrækning selv bestemme, hvordan vi synes, at vores sundhed kan og skal føles. Og vi kan selv vurdere, om vi – og vores familie – ser sunde ud. Eller i hvert fald er “sunde nok”.

Slå autopiloten fra 16

Mange mennesker tænker først på helbredet, når de er blevet syge.

Gør det til en vane at være opmærksom, og sluk for kontakten “autopilot”.

Vi kan slå autopiloten til i kroppen, så en masse dagligdags rutineprægede situationer fungerer uden megen fokuseret tankevirksomhed, men vi kan også slå den fra. Når den er slået til, bliver alt, hvad vi gør, udført sådan ca. til et 4-tal (på ny karakterskala) – og det er godt, at vi kan navigere automatisk og komme med passende reaktioner i det daglige. Men når autopiloten er slået til, deltager vi bare ikke så aktivt og på baggrund af fokuserede beslutninger, og derfor er det en god idé at gøre sig klart, hvornår vi vil have autopiloten slået til, og hvornår vi vil have den slået fra. Det er min klare overbevisning, at hvis vi vælger at håndtere flere situationer bevidst, kan vi leve et liv med lidt flere nuancer. Når man smager lidt mere på tilværelsen – er opmærksom og til stede – så forsvinder tiden ikke så let i den store grå kasse med dage, der flyder sammen og ikke huskes fra hinanden.

Det er dagene i den kasse, der gør, at vi kan stå og se på vores omgivelser og fulde af forundring sige: Hvordan fløj tiden så hastigt?

Så altså: Kend din autopilot-kontakt – og slå den fra, når du skal være lidt mere omhyggelig med at måle og mærke sundhed. Lær at

lytte til din krop; den er klog og kan fortælle en masse ting og give dig grund til at rette op på en livsstil, der kan ende med at gøre dig syg.

Men husk også: Du skal ikke bare overleve. Du skal leve.

Forbudt at gå efter 100 % sundhed Det gode budskab er, at det faktisk ikke er så svært at være sund. Eller blive sund. Man skal bare ikke stile efter perfektion, hvis det vil sige 100 % og intet andet. Vi kan ikke det hele på én gang; der skal sorteres og prioriteres.

Hvis du skal holde dig selv og familien sund, skal det være alt andet end svært og kedeligt. Du skal stadig synes, at du kan være “livsnyder”. Så lad os indse det én gang for alle: Vi er nødt til at vælge og være realistiske – og så nyde livet samtidig. Det kan ikke nytte noget, at vi efterstræber den fuldkomne sundhed, hvis det skal forstås som opfyldelse til fulde af alle sundhedsforskrifter.

En sund levevis er ikke ensbetydende med et liv med snærende begrænsninger, påtvang af ubehageligheder eller evigt paranoia. Det er så ærgerligt, at det er sådan, de fleste opfatter sundhed – og jeg tror, at det er medvirkende til, at vi rent faktisk kommer til helt eller delvis at opgive sundheden. Jeg er lige ved at sige, at det er forbudt at ville være 100 % sund og gøre alt det rigtige på én gang. Det er dømt til fiasko. Og det er ikke målet. Det handler om lige så stille og roligt at prøve at ændre lidt ad gangen og gøre det på den afslappede, opnåelige måde.

En måde at gøre det på er at gå efter nogle meget enkle sundhedsråd først.

• • • • • • •

Spis mad, som du kan mærke, gør dig glad på en sund måde Ryg ikke – overdriv ikke alkoholindtag Bevæg dig, dans, vær aktiv Få din søvn Reager på uregelmæssigheder i familiens sundhedstilstand Pas rutineundersøgelserne hos din egen læge Lev, leg og le hver dag.

17

Ud med den dårlige samvittighed

18

Vi har dårlig samvittighed dagligt. Det har endnu en ny undersøgelse vist. Den følelse skal vi af med, for den er negativ – og den slider på sjælen.

Dårlig samvittighed udspringer af en skyldfølelse over ikke at gøre noget “godt nok”, over ikke at have opfyldt den ambition, vi har sat for os selv. En ny undersøgelse har vist, at det, der giver os dårligst samvittighed, er, når vi får for lidt motion og vi har for lidt tid med børnene. Og det er klart, at jo højere vi sætter vores mål, jo sværere er det at nå dem. Det handler om at finde ud af, hvad der er meningsfyldt for os, at prioritere det og frem for alt at have det godt med det.

Bestem dig til, at det, du gør, er godt nok. Ud over “dårlig samvittighed” så undgå ord i vurderingen af din egen (sunde) dagligdag som, “fortryde, “synde” og “forbudt”.

Hvis du mangler tid – så stjæl (eller køb) dig til lidt mere der, hvor den er “billigst”. Vi taler så meget om at vinde tid – og få et længere liv. Vi taler om livsstil, der gør os yngre – eller i sidste instans ældre. Men det er i den nære hverdag, vi skal kunne mærke, at der er mere tid. Eller at den tid, der er, er bedre. Det kan lade sig gøre for alle at finde mere tid – vi kan nemlig tage af den tid, der bare passerer, uden at vi mærker den. Forestil dig, at du blev tilbudt en time mere i døgnet. Hvad ville du bruge den til? Dit svar vil vise, hvad der er vigtigt for dig. Og her er så øvelsen: Stjæl en ekstra time – og vær så tro mod dig selv: Brug den, som du ville have gjort, hvis den havde været døgnets 25. time. Tid kan stjæles fra en af hverdagens rutiner eller triviali­teter.

Sådan får du mere (sund) tid: • Vær til stede og målrettet i de ting, du gør – så du bliver effektiv • Find ud af, hvor du decideret spilder tid i hverdagen – og tag den tilbage • Planlæg dine indkøb – køb ind én gang om ugen • Erobr den tid, du bruger til at surfe på nettet, tilbage • Undlad eller forkort en ferierejse og invester i din hverdag

• Vær økonomisk i dine indkøb – og prioriter at bruge pengene til at købe dig fri (fx rengøring) • Drop den trivielle tv-udsendelse, du ser, bare fordi du nu er havnet i sofaen • Drop en sur diskussion, der koster tid • NB: Stjæl ikke fra din nattesøvn.

HUSK at benytte den vundne tid til det, du ellers ville have fået dårlig samvittighed over, at du ikke nåede.

Vælg til – ikke fra Med hensyn til din sundhed er det en god idé at foretage TILvalg.

Ikke fravalg. Læg en strategi, og gør det til noget aktivt, at du vælger et sundt liv sammen med din familie. Det skal ikke være 100 % perfekt. Men det skal være perfekt for jer – og det er en subjektiv bedømmelse. Begynd med dig selv: Hvad er det for et liv, du lever?

Hvad er vigtigst for dig at undgå, og hvad er vigtigst for dig at opnå?

Ingen har lyst til at stå i en situation, hvor der skues tilbage – og fortrydes. Ingen har lyst til at ærgre sig over noget, der kunne have været gjort – noget, du mener, du kunne have gjort, hvis du havde vidst bedre.

Få indøvet nogle gode vaner – og giv dem samtidig videre til dine børn. Det er nemmere at lære sunde vaner tidligt i livet. Tænk på, at hvis du vil gøre noget godt for dine børn, så sørg for, at de vokser op i en aktiv hverdag med masser af bevægelse og motion. Det er med til at holde dem raske og glade, forbedre deres koncentration i skolen og forebygge en lang række sygdomme, når de bliver voksne.

Leg, grin og vær glad. Uanset om I er en familie, der primært fo­­ kuserer på de fysiske ak­ti­ viteter, leger inde eller ude,

19

cykler en tur eller dyrker sport, er det vigtigt, at hele familien synes, det er sjovt. Hvis bevægelse er en sur pligt, gider børnene ikke. Prøv forskellige sportsgrene, bevægelseslege og aktiviteter, og find det, der passer til netop jeres familie. I kan fx aftale, at I skiftes til at bestemme en aktivitet for hele familien – på den måde kommer I omkring noget, som alle synes, er sjovt.

Det skal der til for at holde dig selv og familien sund

20

• • • • • • • • •

Hav motivationen i orden – I skal vide, hvorfor I vil være sunde(re) Slå autopiloten fra – vær opmærksom, hold fokus og mærk efter Gå efter sundhed, der passer til alle i familien Prioriter det, der giver dig overskud Hav flere delmål Gå efter en lille, sikker succes Hav som mål at “bryde en vane” Stil efter sundhed, ikke vægttab Giv aldrig op, hvis du ikke når et mål – sæt ambitionen ned, og prøv igen • Drop den dårlige samvittighed – den kan ikke bruges til noget som helst.

Det bedste og mest enkle sundhedsråd er at lade være med at lade stå til.

Og husk så: sundhed er ikke en endestation, man skal nå frem til, men en måde at rejse på.