Børsen ANDERS RAVN SØRENSEN

GADS FORLAG

↖ Små 500 sandstensfigurer bryder Børsens facader. Mange er udskiftet og repareret gennem tiden. Men hver eneste figur er formet med sit eget unikke udtryk.

Børsen

Anders Ravn Sørensen

Gads Forlag

Børsen

© 2024 Anders Ravn Sørensen og Gads Forlag

Tekstredaktion: Peter Bejder

Forlagsredaktion: Henrik Sebro og Rikke Kensinger Omslag, grafisk tilrettelæggelse og sats: Le bureau

Forsidebillede: Børsen set fra Slotspladsen. H.G.F. Holm, 1837. Det Kgl. Bibliotek

Repro: Narayana Press

Tryk og indbinding: Jelgavas Tipogrāfija, Letland

1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-12-07672-8

Printed in Latvia, 2024

For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav vil i denne forbindelse blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst & Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Bogen er trykt med støtte fra Handelskammerets Uddannelsesfond, Dansk Erhvervs Støttefond og Realdania

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på www.gad.dk

↖ Børsen blev oprindelig opført på en dæmning mellem København og Christianshavn. Her kunne skibe med alle slags varer lægge til på begge sider af bygningen.

Forord

”Først former vi vores bygninger. Siden former bygningerne os”, sagde Winston Churchill. Og få bygninger har vel formet os og vores fælles historie som Børsen.

Christian 4.s mål med Børsen var at skabe en hel nation – en handelsnation. Fra at være en merkantil miniput skulle Danmark blive et europæisk eksportland. I dag må man sige, at kongens vision er blevet til virkelighed.

I 400 år har Børsen spillet en nøglerolle i udformningen af Danmark og dansk erhvervsliv.

En rolle, som nok er større, end de fleste ved. Når jeg har vist gæster rundt på Børsen, er mange blevet overrasket over, hvor stor en del af vores historie der har forbindelse til de røde mure. Jo, de fleste har vidst, at bygningen var en aktiebørs. Men færre ved, at Børsen også var Danmarks første shoppingcenter. At det var her, Danmarks første bank sikrede kapital til 1700-tallets spirende virksomheder. Eller at det var her – under industrialiseringen – at serieiværksættere som C.F. Tietgen skabte alt fra sukkerfabrikker til rederier.

Selv om vi i Dansk Erhverv ser os selv som en toneangivende erhvervsorganisation, ved de færreste vel, at vi siden 1857 har ejet Børsen. Herfra har vi kæmpet for erhvervslivets rammevilkår. Derfor er der brug for denne bog. Ikke for at fortælle om os i Dansk Erhverv, men for at fortælle om en afgørende del af vores fælles historie.

Der er ingen tvivl om, at interessen for Børsen altid har været stor. Men interessen er ikke blevet mindre efter branden den 16. april 2024. Heldigvis er det ikke et mindeskrift. For selv om store dele af Børsen blev ramt af branden, lykkedes det at redde knap halvdelen af bygningen. Og sammen med Danmarks og Europas bedste håndværkere og arkitekter vil vi genskabe og restaurere en af landets mest ikoniske bygninger. Det kan ikke være anderledes med en bygning, der i 400 år har været symbolet på handlekraft.

En dag vil Børsens spir igen kunne ses på himlen over København. Men indtil da kan man læse om, hvordan erhvervsliv, kulturarv og bygningshistorie i 400 år har snoet sig sammen på Børsen som dragehalerne på tårnet. En fortælling, der efter min mening aldrig har været fortalt bedre eller mere komplet.

En stor tak skal lyde til Anders Ravn Sørensen for det store arbejde og vores samarbejdspartnere – Handelskammerets Uddannelsesfond, Dansk Erhvervs Støttefond og den filantropiske forening Realdania – som har støttet bogen.

Rigtig god læselyst. Brian Mikkelsen

Forfatterens forord

Det har været en mærkelig oplevelse at skrive Børsens historie. Da Dansk Erhverv for halvandet år siden spurgte, om jeg ville påtage mig opgaven, havde jeg ingen betænkeligheder. For en virksomhedshistoriker er det en ønskeopgave. Børsen har som ingen anden bygning i Danmark været centrum for og vidne til en gradvis politisk, økonomisk og kulturel udvikling, der har ført Danmark fra renæssancens autoritære og magiske verden til

det moderne demokrati, Danmark er i dag. Børsens 400 års historie er en kulturhistorie, en politisk historie, en virksomhedshistorie og en danmarkshistorie, som jeg gerne ville skrive. Da Børsen brændte, måtte jeg ile til Christiansborgs Slotsplads, hvor journalister akut havde brug for en historiker til at sætte begivenhederne i perspektiv. Det havde jeg aldrig prøvet før. På en meget ulykkelig baggrund blev vores fælles kultur-

historie og erhvervshistorie pludselig brændende aktuel. For sjældent har interessen for erhvervs­ og kulturhistorie været større end netop lige der, hvor Børsens spir stod i lys lue.

Derfor er det vigtigt at sige, at historikere ikke får leveret den endegyldige sandhed på stentavler af forsynet. Historieskrivning er altid resultatet af valg og fravalg. En af mine gode kolleger på CBS (Copenhagen Business School) plejer at sige, at man kan skrive fire forskellige fortællinger om den danske andelsbevægelse – uden at de strider mod empiren.

Når det gælder Børsen, tror jeg, at man kan skrive 20 forskellige fortællinger. Børsens historie er nemlig erhvervshistorie og bygningshistorie. Men alt efter, hvordan man vinkler sin historiske fortælling, ville historien om Børsen også kunne skrives som en arbejderhistorie, som en kolonihistorie eller som en kvindehistorie med vægt på fraværet af kvinder i fortællingen. Det kommer an på vinklen. Børsen er en slags historisk prisme, der kan reflektere alle parallelle fortællinger.

Jeg er erhvervshistoriker. Derfor har jeg i min fremstilling lagt vægt på virksomheder, sat spot på handelsfolk og iværksættere og fokus på politiske og økonomiske rammevilkår. Virksomheder, entreprenører og institutioner fylder en del i fremstillingen. Jeg har lagt vægt på historien om økonomisk vækst, på teknologisk udvikling og på de institutionelle rammer, der gjorde dem mulige. Det er sådan, jeg skriver historie. Andre kunne sikkert finde alternative, modstridende og lige så frugtbare vinkler.

Sideløbende med erhvervshistorien har jeg forsøgt at skrive en kultur­ og arkitekturhistorie

med detaljer om bygningen og interiøret. Samtidig har jeg også ønsket at fortælle spændende, fængende og relevant historie. Jeg håber, det hele er lykkedes.

Handelskammerets Uddannelsesfond, Dansk Erhvervs Støttefond og Realdania har finansieret projektet, og jeg har i min skrivning haft helt frie rammer til at formidle historien. Og jeg har haft helt fri adgang til kilder og historisk materiale. Jeg skylder mange, mange mennesker tak for input, gode ideer og gennemlæsninger. I ved selv, hvem I er.

Anders Ravn Sørensen, juli 2024

↖ Den imponerende børssal, som den har set ud, siden Grosserer-Societetet overtog Børsen. I 2016 blev det tyndslidte gulv fra midten af 1800-tallet erstattet af jatoba-stave.