cab3522d88f3442c8ccb09af7aeda8b4

S T O L E N Mette Strømgaard Dalby

Gads forlag

S T O L E N Mette StrøMgaard dalby

Udgivelsen af S t o l e N er støttet af

Beckett-Fonden / Frimodt-Heineke Fonden / toyotafonden / trĂŚfonden

S T O L E N Mette StrøMgaard dalby

GadS ForlaG

StoleN © Mette Strømgaard dalby, trapholt og Gads Forlag, 2009 design: lene Nørgaard / Propel Foto: Iben Bølling Kaufmann Projektledelse: Henrik Sebro Forlagsredaktion: Heidi laura Prepress og tryk: Narayana Press, Gylling

1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-12-04466-6 www.gads-forlag.dk

INDHOLD Indledning Kropsholder: stolen mellem

Lamelstol / Aagaard Andersen

82

8000-serien / Thygesen & Sørensen

84

Trådskitse til stol / Hermansen

86

Rocker / Skov

88

funktion og fortælling

12

Faaborgstolen / Klint & Petersen

16

Propeltaburet / Klint

18

Guldalderen og dens lange skygger

Foldestol / Koch

20

Stolen som klassiker

FDB-stolen / Mogensen

22

Påfuglestolen / Wegner

24

Trinidad / Ditzel

106

Høvdingestolen / Juhl

26

Eri / Sandgren Jakobsen

108

Lænestol med fri arm / Wanscher

28

Gallery / Sandgren Jakobsen

110

Phantom / Panton

112

92

NON / Komplot

114

Stolen som kulturhistorie

32

Fejebakkestol / Kjærgaard

116

PK25 / Kjærholm

46

Jakkens Hvile / Wegner

48

Mod fremtiden Stolen som oplevelse

120

PK22 / Kjærholm

50

Ægget / Jacobsen

52

Ice / Salto

136

Den spanske stol / Mogensen

54

Kaustole / Ditzel

138

Panton Chair / Panton

56

Orchid / Flindt

140

Harpen / Høvelskov

58

Parts of a Rainbow / Flindt

142

Plasma / Magnussen

144

Nobody / Komplot

146

Hævet over pøblen

Hvad stolen fortæller Stolen som kommunikation

62

Venteværelser / Campbell

148

Hvilestol / Jalk

76

Litteratur

152

Kevi kontorstol / Rasmussen

78

X-line / Haugesen

80

Noter

155

10

11

KROPSHOLDER: STOLEN MELLEM FUNKTION OG FORTÆLLING INDLEDNINg

Dansk møbeldesign er verdensberømt. Det kan ly­

rende begreb Scandinavian Modern, der står som

de som et postulat, men lidt bladren i internationa­

overskrift for design og kunsthåndværk fra Dan­

le designmagasiner som Wallpaper, Elle Decora­

mark, Sverige og Finland fra 1940’erne til 1960’er­

tion eller I.D. beviser hurtigt, at dansk design og

ne, er det et begreb, der mere er dækkende for en

dansk møbeldesign er en vigtig aktør på den inter­

historisk periode end et eviggyldigt kvalitetsmær­

nationale designarena. Dansk møbeldesigns inter­

ke. Nutidens samfund er noget ganske andet end

nationale bevågenhed tog for alvor til i 1940’erne

det, formgiverne af Danish Design skulle forholde

og 1950’erne, hvor der var et fokus på dansk mø­

sig til. Det velklingende udtryk Danish Design er

beldesign, som ikke siden er set i samme omfang.

dog stadig i dag et begreb, man flittigt benytter sig

Succesen blev for alvor cementeret, da Richard

af for at sælge design til udlandet.

Nixon og John F. Kennedy i 1961 debatterede for åben skærm siddende i Wegners Den runde stol.

Men hvad dækker begrebet over her i starten af det 21. århundrede? Er det når formgiveren eller

Siden da er Danish Design blevet et begreb, man

producenten er dansk? Når produktet er fremstillet

benytter om møbler formgivet af danske arkitekter,

i Danmark? Hvad vil det overhovedet sige, at noget

snedkere og designere og udført i kvalitetsmateri­

er dansk i dag? De fleste nutidige designere har i

aler uden prangende dekorationer. Møblerne har

perioder været i udlandet i forbindelse med deres

opnået ikonstatus og optræder både på film og tv:

uddannelse, og de heldige, der får møbler i pro­

Ægget og Svanen af Arne Jacobsen er med i Peter

duktion, får det ligeså ofte hos udenlandske pro­

Sellers’ film The Party, Finn Juhls stole optræder i

ducenter som danske. Hele udviklingsarbejdet fra

James Bond-filmen Dr. No, Sharon Stone sidder

prototype til møbel foregår i samspil med en pro­

overskrævs på en Oxford af Arne Jacobsen i Basic

ducent, der bidrager med sin erfaring, hvad enten

Instinct 2, Verner Pantons Panton Chair optræder i

denne erfaring er kulturelt forankret i Danmark el­

Men in Black for blot at nævne nogle få eksempler.

ler udlandet.

De mange internationale vandreudstillinger i 1950’

Alligevel holder vi fast i begrebet om det særlige

­erne med fokus på dansk design har skabt en

danske design, præcis ligesom vi stadig bryster

aura omkring begrebet, men desværre kaster den

os af vores glorværdige fortid som vikinger. Der er

mere sit lys bagud end fremad. Ligesom det tilsva­

ingen tvivl om, at vi som nation har en lang tradi­

12

13

tion for formgivning og har indset, at i en tid, hvor

ne, så vi ikke modarbejder kroppens naturlige må­

næsten alt er made in China, er design et væsent­

de at bevæge sig på. Det lyder indlysende for en­

ligt konkurrenceparameter for Danmark, og design

hver, men kigger man på historiske og nutidige

feltet er af samme grund fra regeringens side ble­

stole, ser man, at helt andre interesser end ergo­

vet et vigtigt satsningsområde for Danmark.

nomi og komfort ofte gør sig gældende, nemlig æstetik, materiale og signalværdi.

Centralt i dansk design står møblerne og særligt stolene, hvoraf flere har opnået ikonstatus. Man­

Denne bog handler ikke om stoles økonomiske

ge designere betragter stolen som et svendestyk­

værdi. For det første er priser på auktioner mar­

ke, fordi kravene til en god stol er væsentligt stør­

kedsafhængige og dermed et signal om udbud

re end kravene til for eksempel en god reol. Stolen

og efterspørgsel, med det store forbehold, at det

er det møbeldesign, der bogstaveligt talt rører os

er samlernes hang til sjældenheder, der får unik­

mest. I modsætning til en reol eller et bord om­

ke danske designmøbler til at opnå skyhøje ham­

slutter stolen vores krop, og vi er i direkte berø­

merslag. For samlere kan det være interessant at

ring med den. Man kan gå så langt som til at si­

få fat i en PK22 af Poul Kjærholm fremstillet af Kold

ge, at stolen er antropomorf, fordi den ligner os

Christensen frem for Fritz Hansen, fordi de først­

med sæde, ryg, arme, ben og fødder! Stolen er en

nævnte ikke længere fremstilles og dermed er me­

kropsholder, der favner og støtter vores krop. Den

re sjældne og uopnåelige. For alle andre forbrugere

lidt spøjse betegnelse kropsholder var også navnet

er en PK22 en PK22, og stolens design skulle ger­

på en nordisk designgruppe, der arbejdede ekspe­

ne forekomme interessant, uanset hvem der er pro­

rimentelt med møbeldesign og markerede sig med

ducenten bag.

udstillinger i slutningen af 1990’erne.

For det andet tager denne bog afsæt i Trapholts I sin konstruktion er stolen en særlig udfordring,

omfattende samling på mere end 500 stole fra

fordi den skal bære vores vægt, og begreber som

det 20. og 21. århundrede. Såvel stole som andre

ergonomi og komfort spiller derfor en væsentlig

værker i museernes samlinger er i princippet ude

rolle for udformningen af en stol. Vi skal sidde godt

af det frie marked og dermed fritaget for værdi­

og helst også rigtigt set med en ergoterapeuts øj­

sættelse. Stolene er blevet til eksempler på vores

14

kulturarv og er af fagfolk – professionelle smags­

vi gør? Bogen har to dele: en introduktion til sto­

dommere om man vil – fundet vægtige nok til at

le og deres betydning historisk og en katalogdel,

skulle bevares for eftertiden. De er således valgt

hvor en række udvalgte møbler fra Trapholts sam­

ud fra andre kriterier end samleren, der søger det

ling beskrives.

sjældne og unikke og ofte ser kunst og design som en investering. Der er naturligvis sammenfald

Bogen bevæger sig igennem fire vigtige emner.

mellem museernes samlinger og samleres ønsker

Først giver den et kulturhistorisk grundlag og et

– det taler de seneste års museumstyverier deres

historisk rids af møblers rolle som statusobjekter,

eget triste sprog om – men udgangspunktet er for­

der signalerer magt og rigdom. Så introducerer

skelligt: Museerne investerer ikke i værker for inve­

den en sociologisk og antropologisk vinkel på for­

steringens skyld, men for at bevare og vise dem

brug – i dette tilfælde forbrug af stole – og afslører,

frem for kommende generationer. Men glæden

hvad stole kommunikerer, hvorfor vi vælger dem,

ved smukt designede genstande har både muse­

og hvad det så siger om os. guldalderen i dansk

erne og samlerne tilfælles!

møbeldesign er ikke til at komme uden om, men bogen tager også fat i de klichéer og den fortæl­

Denne bog handler ikke om stole som investe­

ling, der er forbundet med den. Til sidst trækkes

ringsobjekter og giver ikke gode råd om nye ind­

linjerne op til i dag: Hvor står dansk design i star­

køb. I stedet ser den på stole som design­ og

ten af det 21. århundrede, og giver begrebet over­

kulturhistorie, og på stole som elementer i menne­

hovedet mening? Bogen slutter mere debatteren­

skers dagligliv, og dermed de materielle vilkår og

de, end den starter – hensigten er ikke at komme

større kultursammenhænge, som de indgår i. Bo­

med facit og anvise en ny, rigtig vej, men snarere

gen tager fat i stoles betydning: Hvad signalerer de,

at stille spørgsmål og forholde sig til kritisk til dansk

hvad bruger vi dem til, og hvorfor vælger vi, som

møbeldesign i det første årti af det nye årtusinde.

15

FaaBORGSTOLEN, 1914 KAARE KLINT & CARL PETERSEN

Faaborgstolen blev tegnet af arkitekterne Carl Petersen og Kaare Klint i 1914. Sto­ len var tænkt som en del af inventaret til Faaborg Museum tegnet af Carl Petersen og opført 1912­15 på foranledning af konservesfabrikant Mads Rasmussen. Den ny­ klassicistiske bygning, bygget til at huse fynsk malerkunst, blev fredet i 1979. Inven­ taret blev dog først inkluderet i fredningen i forbindelse med restaureringen i 2004, som en anerkendelse af det Gesamtkunstwerk, Faaborg Museum er. Faaborgstolen blev tegnet til at fungere som hvilestol i museets malerisale.

Stolen er udført i en enkel nyklassicistisk stil inspireret af såvel antikken som klas­ sicismens formsprog og endelig guldalderens tradition for kunstnermøbler, som blev tegnet af blandt andet maleren N.A. Abildgaard.

Faaborgstolen er et eksempel på eminent dansk møbelformgivning. Stolen er ud­ ført som et samarbejde arkitekterne imellem, men ses ofte kun tilskrevet Kaare Klint.

Han blev senere en betydelig møbelarkitekt, ikke mindst via sin indflydelse som pro­ fessor på Kunstakademiets Møbelskole. Her havde han elever som Mogens Koch, Børge Mogensen, Hans J. Wegner og Poul Kjærholm, som alle blev bidragydere til den såkaldte guldalderperiode i dansk møbelformgivning.

De oprindelige Faaborgstole til museet blev udført i såkaldt egemaser med rørflet­ tet sæde og ryg. Masret træ er i princippet fejl i træets normale vækst og opstår, når træet danner en slags knuder, hvor fibrene under væksten vrides og vokser ind i hin­ anden. Der er således tale om meget uregelmæssigt træ, hvor åretegningen i mod­ sætning til almindeligt træ ikke er retningsbestemt, men giver træet et meget smukt spil. Som snedkermester Nils Ole Zib erfarede ved restaureringen af de 90 år gamle stole, er de knudrede træfibre lidt uheldige som del af konstruktionen, men omvendt har stolene klaret vægten af de utallige besøgende, siden museet blev indviet i 1915, så kvaliteten i snedkerarbejdet, udført af snedkerfirmaet N.M. Rasmussen i Holbæk, må siges at være uovertruffen.

Stolen fremstilles i dag af rud. rasmussens Snedkerier og udføres i mahogni eller elm med sæde betrukket med skind.

16

17

PROPELTaBURET, 1930 KAARE KLINT

Propeltaburetten er et af de mest innovative møbler fra Kaare Klints hånd. Hvor man­ ge af hans andre møbler er forenklinger af ældre, fortrinsvis engelske stoletyper, til­ føjer han i propeltaburetten et helt nyt princip for sammenklapning. Udfordringen i propeltaburetten ligger i de vredne propeller, der i sammenklappet tilstand føjer sig sammen til to rundstokke. Konstruktionen er meget smuk og kræver eminent udnyt­ telse og forstand på træet, men den er på ingen måde funktionelt betinget. Propel­ taburetten viser, hvor stor en æstetiker Kaare Klint var, på trods af, at senere genera­ tioner har argumenteret for, at han med sin systematiske og matematiske tilgang til møbeldesign var funktionalismens danske fader.

Taburetten er udført i ask med sæde i ufarvet sejldug. Ask er langfibret og derfor mere fleksibel og modstandsdygtig over for brud end andre træsorter. Ask er en af de få træarter, som har gode egenskaber i forbindelse med dampbøjning og stukning, netop fordi de lange fibre bliver som spaghetti under processen, men genvinder de­ res styrke i tørret tilstand.

Propelmotivet i Klints lette trætaburet blev i 1961 taget op af Poul Kjærholm, der viderefortolkede og oversatte motivet til sit foretrukne materiale: fladstålet. Visuelt syner Kjærholms udgave lettere, idet dimensionerne på fladstålet er mindre end på rundstokkene i træ, men fysisk er Kjærholms taburet tung at manøvrere rundt med.

Rent teknisk er Kjærholms taburet ikke lige så stor en udfordring som Klints, idet det er nemmere at håndtere og bearbejde fladstålet i en vreden form end det naturlige og levende træ.

Klints propeltaburet fremstilles af rud. rasmussens Snedkerier.

18

19

FOLDESTOL, 1932 MOgENS KOCH

Mogens Kochs stol er en moderne fortolkning af den klassiske type, foldestolen, der var et transportabelt statussymbol. Fra den kunne hærføreren udråbe sine ordrer og samtidig i kraft af sin siddende position være let at skelne fra de menige soldater. Mo­ gens Kochs fortolkning gør dog ikke umiddelbart væsen af sig som et magt­ og sta­ tusobjekt med dens forholdsvis beskedne materialer: stel i bøg, sæde og ryg i uble­ get hør og armlæn af læderremme. Koch var som mange i tiden overbevist om, at funktionen og ikke formen var det væsentlige. Man skulle tage udgangspunkt i be­ hovet og ikke forfalde til unødigt artisteri. Behovet var i dette tilfælde nyt kirkeudstyr, som Selskabet for Kirkelig Kunst havde udskrevet en konkurrence om i 1932. Som Kaare Klints Kirkestol til grundtvigskirken var Kochs Foldestol således også tænkt som et moderne, enkelt og funktionelt bud på kirkebænke, der dog ikke faldt i god jord hos Selskabet og vedblev med at være en tegning, indtil en prototype blev vist på Snedkerlaugets udstilling i 1938.

Koch var meget inspireret af Kaare Klint og havde været elev af Klint på Kunst­ akademiets Arkitektskole. Som færdiguddannet arbejdede han i en årrække på Klints tegnestue og blev senere professor på Kunstakademiets Arkitektskole. Af Klint hav­ de han lært den systematiske og matematiske tilgang til formgivning, og et af Kochs mest kendte møbler er netop et byggemøbelsystem, der blev påbegyndt i 1928 og som stadig er i produktion.

Foldestolen i Kochs fortolkning tilfører et nyt princip til konstruktionen: krydsstellet, der er baseret på den klassiske foldetaburet. Denne konstruktion gør det nemmere at slå stolen sammen, fordi de faste metalbeslag er erstattet af løse messingringe, der nemt kan flytte sig op og ned på agterstavene. Det er ikke en stol med udpræget komfort og den egner sig ikke til længere tids sidden, da det ublegede hør på sæde og ryg giver ryggen dårlig støtte.

Stolen blev tegnet til en konkurrence i 1932, men blev først sat i serieproduktion i 1960. den fremstilles stadig den dag i dag af rud. rasmussens Snedkerier.

20

21