S T O L E N Mette Strømgaard Dalby
Gads forlag
S T O L E N Mette StrøMgaard dalby
Udgivelsen af S t o l e N er støttet af
Beckett-Fonden / Frimodt-Heineke Fonden / toyotafonden / trĂŚfonden
S T O L E N Mette StrøMgaard dalby
GadS ForlaG
StoleN © Mette Strømgaard dalby, trapholt og Gads Forlag, 2009 design: lene Nørgaard / Propel Foto: Iben Bølling Kaufmann Projektledelse: Henrik Sebro Forlagsredaktion: Heidi laura Prepress og tryk: Narayana Press, Gylling
1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-12-04466-6 www.gads-forlag.dk
INDHOLD Indledning Kropsholder: stolen mellem
Lamelstol / Aagaard Andersen
82
8000-serien / Thygesen & Sørensen
84
Trådskitse til stol / Hermansen
86
Rocker / Skov
88
funktion og fortælling
12
Faaborgstolen / Klint & Petersen
16
Propeltaburet / Klint
18
Guldalderen og dens lange skygger
Foldestol / Koch
20
Stolen som klassiker
FDB-stolen / Mogensen
22
Påfuglestolen / Wegner
24
Trinidad / Ditzel
106
Høvdingestolen / Juhl
26
Eri / Sandgren Jakobsen
108
Lænestol med fri arm / Wanscher
28
Gallery / Sandgren Jakobsen
110
Phantom / Panton
112
92
NON / Komplot
114
Stolen som kulturhistorie
32
Fejebakkestol / Kjærgaard
116
PK25 / Kjærholm
46
Jakkens Hvile / Wegner
48
Mod fremtiden Stolen som oplevelse
120
PK22 / Kjærholm
50
Ægget / Jacobsen
52
Ice / Salto
136
Den spanske stol / Mogensen
54
Kaustole / Ditzel
138
Panton Chair / Panton
56
Orchid / Flindt
140
Harpen / Høvelskov
58
Parts of a Rainbow / Flindt
142
Plasma / Magnussen
144
Nobody / Komplot
146
Hævet over pøblen
Hvad stolen fortæller Stolen som kommunikation
62
Venteværelser / Campbell
148
Hvilestol / Jalk
76
Litteratur
152
Kevi kontorstol / Rasmussen
78
X-line / Haugesen
80
Noter
155
10
11
KROPSHOLDER: STOLEN MELLEM FUNKTION OG FORTÆLLING INDLEDNINg
Dansk møbeldesign er verdensberømt. Det kan ly
rende begreb Scandinavian Modern, der står som
de som et postulat, men lidt bladren i internationa
overskrift for design og kunsthåndværk fra Dan
le designmagasiner som Wallpaper, Elle Decora
mark, Sverige og Finland fra 1940’erne til 1960’er
tion eller I.D. beviser hurtigt, at dansk design og
ne, er det et begreb, der mere er dækkende for en
dansk møbeldesign er en vigtig aktør på den inter
historisk periode end et eviggyldigt kvalitetsmær
nationale designarena. Dansk møbeldesigns inter
ke. Nutidens samfund er noget ganske andet end
nationale bevågenhed tog for alvor til i 1940’erne
det, formgiverne af Danish Design skulle forholde
og 1950’erne, hvor der var et fokus på dansk mø
sig til. Det velklingende udtryk Danish Design er
beldesign, som ikke siden er set i samme omfang.
dog stadig i dag et begreb, man flittigt benytter sig
Succesen blev for alvor cementeret, da Richard
af for at sælge design til udlandet.
Nixon og John F. Kennedy i 1961 debatterede for åben skærm siddende i Wegners Den runde stol.
Men hvad dækker begrebet over her i starten af det 21. århundrede? Er det når formgiveren eller
Siden da er Danish Design blevet et begreb, man
producenten er dansk? Når produktet er fremstillet
benytter om møbler formgivet af danske arkitekter,
i Danmark? Hvad vil det overhovedet sige, at noget
snedkere og designere og udført i kvalitetsmateri
er dansk i dag? De fleste nutidige designere har i
aler uden prangende dekorationer. Møblerne har
perioder været i udlandet i forbindelse med deres
opnået ikonstatus og optræder både på film og tv:
uddannelse, og de heldige, der får møbler i pro
Ægget og Svanen af Arne Jacobsen er med i Peter
duktion, får det ligeså ofte hos udenlandske pro
Sellers’ film The Party, Finn Juhls stole optræder i
ducenter som danske. Hele udviklingsarbejdet fra
James Bond-filmen Dr. No, Sharon Stone sidder
prototype til møbel foregår i samspil med en pro
overskrævs på en Oxford af Arne Jacobsen i Basic
ducent, der bidrager med sin erfaring, hvad enten
Instinct 2, Verner Pantons Panton Chair optræder i
denne erfaring er kulturelt forankret i Danmark el
Men in Black for blot at nævne nogle få eksempler.
ler udlandet.
De mange internationale vandreudstillinger i 1950’
Alligevel holder vi fast i begrebet om det særlige
erne med fokus på dansk design har skabt en
danske design, præcis ligesom vi stadig bryster
aura omkring begrebet, men desværre kaster den
os af vores glorværdige fortid som vikinger. Der er
mere sit lys bagud end fremad. Ligesom det tilsva
ingen tvivl om, at vi som nation har en lang tradi
12
13
tion for formgivning og har indset, at i en tid, hvor
ne, så vi ikke modarbejder kroppens naturlige må
næsten alt er made in China, er design et væsent
de at bevæge sig på. Det lyder indlysende for en
ligt konkurrenceparameter for Danmark, og design
hver, men kigger man på historiske og nutidige
feltet er af samme grund fra regeringens side ble
stole, ser man, at helt andre interesser end ergo
vet et vigtigt satsningsområde for Danmark.
nomi og komfort ofte gør sig gældende, nemlig æstetik, materiale og signalværdi.
Centralt i dansk design står møblerne og særligt stolene, hvoraf flere har opnået ikonstatus. Man
Denne bog handler ikke om stoles økonomiske
ge designere betragter stolen som et svendestyk
værdi. For det første er priser på auktioner mar
ke, fordi kravene til en god stol er væsentligt stør
kedsafhængige og dermed et signal om udbud
re end kravene til for eksempel en god reol. Stolen
og efterspørgsel, med det store forbehold, at det
er det møbeldesign, der bogstaveligt talt rører os
er samlernes hang til sjældenheder, der får unik
mest. I modsætning til en reol eller et bord om
ke danske designmøbler til at opnå skyhøje ham
slutter stolen vores krop, og vi er i direkte berø
merslag. For samlere kan det være interessant at
ring med den. Man kan gå så langt som til at si
få fat i en PK22 af Poul Kjærholm fremstillet af Kold
ge, at stolen er antropomorf, fordi den ligner os
Christensen frem for Fritz Hansen, fordi de først
med sæde, ryg, arme, ben og fødder! Stolen er en
nævnte ikke længere fremstilles og dermed er me
kropsholder, der favner og støtter vores krop. Den
re sjældne og uopnåelige. For alle andre forbrugere
lidt spøjse betegnelse kropsholder var også navnet
er en PK22 en PK22, og stolens design skulle ger
på en nordisk designgruppe, der arbejdede ekspe
ne forekomme interessant, uanset hvem der er pro
rimentelt med møbeldesign og markerede sig med
ducenten bag.
udstillinger i slutningen af 1990’erne. For det andet tager denne bog afsæt i Trapholts I sin konstruktion er stolen en særlig udfordring,
omfattende samling på mere end 500 stole fra
fordi den skal bære vores vægt, og begreber som
det 20. og 21. århundrede. Såvel stole som andre
ergonomi og komfort spiller derfor en væsentlig
værker i museernes samlinger er i princippet ude
rolle for udformningen af en stol. Vi skal sidde godt
af det frie marked og dermed fritaget for værdi
og helst også rigtigt set med en ergoterapeuts øj
sættelse. Stolene er blevet til eksempler på vores
14
kulturarv og er af fagfolk – professionelle smags
vi gør? Bogen har to dele: en introduktion til sto
dommere om man vil – fundet vægtige nok til at
le og deres betydning historisk og en katalogdel,
skulle bevares for eftertiden. De er således valgt
hvor en række udvalgte møbler fra Trapholts sam
ud fra andre kriterier end samleren, der søger det
ling beskrives.
sjældne og unikke og ofte ser kunst og design som en investering. Der er naturligvis sammenfald
Bogen bevæger sig igennem fire vigtige emner.
mellem museernes samlinger og samleres ønsker
Først giver den et kulturhistorisk grundlag og et
– det taler de seneste års museumstyverier deres
historisk rids af møblers rolle som statusobjekter,
eget triste sprog om – men udgangspunktet er for
der signalerer magt og rigdom. Så introducerer
skelligt: Museerne investerer ikke i værker for inve
den en sociologisk og antropologisk vinkel på for
steringens skyld, men for at bevare og vise dem
brug – i dette tilfælde forbrug af stole – og afslører,
frem for kommende generationer. Men glæden
hvad stole kommunikerer, hvorfor vi vælger dem,
ved smukt designede genstande har både muse
og hvad det så siger om os. guldalderen i dansk
erne og samlerne tilfælles!
møbeldesign er ikke til at komme uden om, men bogen tager også fat i de klichéer og den fortæl
Denne bog handler ikke om stole som investe
ling, der er forbundet med den. Til sidst trækkes
ringsobjekter og giver ikke gode råd om nye ind
linjerne op til i dag: Hvor står dansk design i star
køb. I stedet ser den på stole som design og
ten af det 21. århundrede, og giver begrebet over
kulturhistorie, og på stole som elementer i menne
hovedet mening? Bogen slutter mere debatteren
skers dagligliv, og dermed de materielle vilkår og
de, end den starter – hensigten er ikke at komme
større kultursammenhænge, som de indgår i. Bo
med facit og anvise en ny, rigtig vej, men snarere
gen tager fat i stoles betydning: Hvad signalerer de,
at stille spørgsmål og forholde sig til kritisk til dansk
hvad bruger vi dem til, og hvorfor vælger vi, som
møbeldesign i det første årti af det nye årtusinde.
15
FaaBORGSTOLEN, 1914 KAARE KLINT & CARL PETERSEN
Faaborgstolen blev tegnet af arkitekterne Carl Petersen og Kaare Klint i 1914. Sto len var tænkt som en del af inventaret til Faaborg Museum tegnet af Carl Petersen og opført 191215 på foranledning af konservesfabrikant Mads Rasmussen. Den ny klassicistiske bygning, bygget til at huse fynsk malerkunst, blev fredet i 1979. Inven taret blev dog først inkluderet i fredningen i forbindelse med restaureringen i 2004, som en anerkendelse af det Gesamtkunstwerk, Faaborg Museum er. Faaborgstolen blev tegnet til at fungere som hvilestol i museets malerisale. Stolen er udført i en enkel nyklassicistisk stil inspireret af såvel antikken som klas sicismens formsprog og endelig guldalderens tradition for kunstnermøbler, som blev tegnet af blandt andet maleren N.A. Abildgaard. Faaborgstolen er et eksempel på eminent dansk møbelformgivning. Stolen er ud ført som et samarbejde arkitekterne imellem, men ses ofte kun tilskrevet Kaare Klint. Han blev senere en betydelig møbelarkitekt, ikke mindst via sin indflydelse som pro fessor på Kunstakademiets Møbelskole. Her havde han elever som Mogens Koch, Børge Mogensen, Hans J. Wegner og Poul Kjærholm, som alle blev bidragydere til den såkaldte guldalderperiode i dansk møbelformgivning. De oprindelige Faaborgstole til museet blev udført i såkaldt egemaser med rørflet tet sæde og ryg. Masret træ er i princippet fejl i træets normale vækst og opstår, når træet danner en slags knuder, hvor fibrene under væksten vrides og vokser ind i hin anden. Der er således tale om meget uregelmæssigt træ, hvor åretegningen i mod sætning til almindeligt træ ikke er retningsbestemt, men giver træet et meget smukt spil. Som snedkermester Nils Ole Zib erfarede ved restaureringen af de 90 år gamle stole, er de knudrede træfibre lidt uheldige som del af konstruktionen, men omvendt har stolene klaret vægten af de utallige besøgende, siden museet blev indviet i 1915, så kvaliteten i snedkerarbejdet, udført af snedkerfirmaet N.M. Rasmussen i Holbæk, må siges at være uovertruffen. Stolen fremstilles i dag af rud. rasmussens Snedkerier og udføres i mahogni eller elm med sæde betrukket med skind.
16
17
PROPELTaBURET, 1930 KAARE KLINT
Propeltaburetten er et af de mest innovative møbler fra Kaare Klints hånd. Hvor man ge af hans andre møbler er forenklinger af ældre, fortrinsvis engelske stoletyper, til føjer han i propeltaburetten et helt nyt princip for sammenklapning. Udfordringen i propeltaburetten ligger i de vredne propeller, der i sammenklappet tilstand føjer sig sammen til to rundstokke. Konstruktionen er meget smuk og kræver eminent udnyt telse og forstand på træet, men den er på ingen måde funktionelt betinget. Propel taburetten viser, hvor stor en æstetiker Kaare Klint var, på trods af, at senere genera tioner har argumenteret for, at han med sin systematiske og matematiske tilgang til møbeldesign var funktionalismens danske fader. Taburetten er udført i ask med sæde i ufarvet sejldug. Ask er langfibret og derfor mere fleksibel og modstandsdygtig over for brud end andre træsorter. Ask er en af de få træarter, som har gode egenskaber i forbindelse med dampbøjning og stukning, netop fordi de lange fibre bliver som spaghetti under processen, men genvinder de res styrke i tørret tilstand. Propelmotivet i Klints lette trætaburet blev i 1961 taget op af Poul Kjærholm, der viderefortolkede og oversatte motivet til sit foretrukne materiale: fladstålet. Visuelt syner Kjærholms udgave lettere, idet dimensionerne på fladstålet er mindre end på rundstokkene i træ, men fysisk er Kjærholms taburet tung at manøvrere rundt med. Rent teknisk er Kjærholms taburet ikke lige så stor en udfordring som Klints, idet det er nemmere at håndtere og bearbejde fladstålet i en vreden form end det naturlige og levende træ. Klints propeltaburet fremstilles af rud. rasmussens Snedkerier.
18
19
FOLDESTOL, 1932 MOgENS KOCH
Mogens Kochs stol er en moderne fortolkning af den klassiske type, foldestolen, der var et transportabelt statussymbol. Fra den kunne hærføreren udråbe sine ordrer og samtidig i kraft af sin siddende position være let at skelne fra de menige soldater. Mo gens Kochs fortolkning gør dog ikke umiddelbart væsen af sig som et magt og sta tusobjekt med dens forholdsvis beskedne materialer: stel i bøg, sæde og ryg i uble get hør og armlæn af læderremme. Koch var som mange i tiden overbevist om, at funktionen og ikke formen var det væsentlige. Man skulle tage udgangspunkt i be hovet og ikke forfalde til unødigt artisteri. Behovet var i dette tilfælde nyt kirkeudstyr, som Selskabet for Kirkelig Kunst havde udskrevet en konkurrence om i 1932. Som Kaare Klints Kirkestol til grundtvigskirken var Kochs Foldestol således også tænkt som et moderne, enkelt og funktionelt bud på kirkebænke, der dog ikke faldt i god jord hos Selskabet og vedblev med at være en tegning, indtil en prototype blev vist på Snedkerlaugets udstilling i 1938. Koch var meget inspireret af Kaare Klint og havde været elev af Klint på Kunst akademiets Arkitektskole. Som færdiguddannet arbejdede han i en årrække på Klints tegnestue og blev senere professor på Kunstakademiets Arkitektskole. Af Klint hav de han lært den systematiske og matematiske tilgang til formgivning, og et af Kochs mest kendte møbler er netop et byggemøbelsystem, der blev påbegyndt i 1928 og som stadig er i produktion. Foldestolen i Kochs fortolkning tilfører et nyt princip til konstruktionen: krydsstellet, der er baseret på den klassiske foldetaburet. Denne konstruktion gør det nemmere at slå stolen sammen, fordi de faste metalbeslag er erstattet af løse messingringe, der nemt kan flytte sig op og ned på agterstavene. Det er ikke en stol med udpræget komfort og den egner sig ikke til længere tids sidden, da det ublegede hør på sæde og ryg giver ryggen dårlig støtte. Stolen blev tegnet til en konkurrence i 1932, men blev først sat i serieproduktion i 1960. den fremstilles stadig den dag i dag af rud. rasmussens Snedkerier.
20
21