9,6 mm
ERHVERVSØKONOMI
TROJKA
Den samlede undervisningspakke omfatter følgende: • Lærebog • Opgavesamling • Vejledning til online regnskabsprogram e-conomic • E-læringsmaterialer på iTrojka. Se bogens website på www.trojka.dk
41 %
1.000.000
Mette Bregendahl Kristensen, cand.merc.: Handelsskolen Viborg, Mette har siden 2006 undervist i erhvervsøkonomi og salg & service på HG-uddannelsen. Peter Manniche Riber, BA i Service Management & Business Administration: Niels Brock Business College, København, underviser i virksomhedsøkonomi, erhvervsøkonomi og salg & service på HGV-uddannelsen. Peter har desuden flere års erfaring med salg og ledelse fra hotel- og konsulentbranchen samt egen virksomhed. Sejr Steen Steensen, cand. merc. i regnskab: Handelsskolen København Nord, Hillerød, har i en årrække undervist i økonomiske fag på handelsgymnasiet og merkonomuddannelsen. Sejr har været medlem af flere eksamenskommissioner i en årrække, og medforfatter til adskillige bøger i virksomhedsøkonomi og erhvervsøkonomi. Trojkas lærebøger til handelsskolernes merkantile grunduddannelser (HG) omfatter følgende fag på niveau E, D og C: • Erhvervsøkonomi • Salg og service • Samfundsfag
10 % Helle Borup Jakobsen Mette Bregendahl Kristensen Peter Manniche Riber Sejr Steen Steensen
TROJKA
erhvervsøkonomi C.indd 3
50 %
16.250
25 %
ISBN 978-87-92098-78-8
1. U DGAV E
23.910
8%
348.000
N IVEAU C
NIVEAU C
Helle Borup Jakobsen, civiløkonom (HA): CPH WEST Taastrup, underviser på Merkantilt Grundforløb på HG. Helle har mange års erfaring med at undervise på både ungehold, voksenhold og studenterhold i erhvervsøkonomi.
ERHVERVSØKONOMI •
Trojkas undervisningsmateriale til Erhvervsøkonomi C er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse, som gælder fra den 1. juli 2011, og fagplaner til faget Erhvervsøkonomi på handelsskolernes merkantile grunduddannelse (HG).
TROJKA
07/05/12 10.11
Erhvervsøkonomi Niveau C © 2012 Helle Borup Jakobsen, Mette Bregendahl Kristensen, Peter Manniche Riber, Sejr Steen Steensen og Trojka / Gads Forlag A/S Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden Trojka / Gads Forlags skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver. Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen. Omslag: Signe Schmidt-Jørgensen, Design Deluxe, København Sats: Rosendahls - BookPartnerMedia, Albertslund Tryk: Kruse Grafisk ApS, Randers 1. udgave, 1. oplag, 2012 ISBN 978-87-92098-78-8 Trojka / Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 Telefax 77 66 60 01 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk
Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På iTrojka findes e-læringsmateriale til Trojkas lærebøger.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 2
10-05-2012 15:10:31
Forord Denne lærebog Erhvervsøkonomi, niveau C, 1. udgave, med tilhørende opgavesamling er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse, som gælder fra den 1. juli 2011, og fagplaner til faget Erhvervsøkonomi, niveau C. Materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på handelsskolernes merkantile grunduddannelse (HG). Trojkas Erhvervsøkonomi C er en fortsættelse af Trojkas Erhvervsøkonomi E+D. Kapitelnumre er fortløbende i bøgerne, således at kapitel 1-21 er i E+D udgaven og kapitel 22-30 er i C udgaven. Der er henvisninger på tværs af bøgerne, hvorfor de supplerer hinanden i hele undervisningsforløbet fra niveau E+D til niveau C. Trojkas Erhvervsøkonomi C består af en lærebog, en opgavesamling og tilhørende e-læringsmateriale på bogens website. Klik ind på www.trojka.dk og vælg der iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. I både lærebogen og opgavesamlingen er der lagt vægt på, at eleverne som en naturlig og integreret del af undervisningen kan benytte IT. Det gælder både regneark, tekstbehandling og økonomistyringssystem, som benyttes på niveau C. På bogens website findes interaktive opgaver, kontoplaner, skabeloner i Excel og Word samt figurer i PowerPoints fra lærebogen. Desuden er der en detaljeret vejledning i brugen af økonomistyringssystemet e-conomic. Ved køb af mindst ét klassesæt af Erhvervsøkonomi C, 1. udgave, kan skolen ved direkte henvendelse til forlaget få udleveret login til undervisere, som derved får adgang til vejledende løsninger til opgavesamling. Login sker via bogens website. Lærebog og opgavesamling udgives også som onlinebøger. Læs mere om Trojkas onlinebøger på Trojka.dk. Maj 2012 Forfatterne
1828_ErhvervØko_BindC.indb 3
10-05-2012 15:10:31
1828_ErhvervĂ˜ko_BindC.indb 4
10-05-2012 15:10:31
Indhold · 5
Indhold Kapitel 22 Personaleomkostninger i handelsog servicevirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 1. Lønseddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 2. Lønudbetalingsbilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2.1 Bogføring af lønudbetalingsbilag i handelsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2.2 Bogføring af betaling af skyldige bidrag og skatter . . . . . 16 2.3 Øvrige personaleomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Kapitel 23 Årsregnskab i handels- og servicevirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 1. Afslutning af konti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 2. Afslutningsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 2.1 Saldobalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 2.2 Efterposteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 2.2.1 Yderligere bilag til regnskabsåret . . . . . . . . . . . . . . 25 2.2.2 Rettelsesposteringer, fordi der er fundet fejl i saldobalancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 2.2.3 Vareforbrug efter optælling af varelager . . . . . . . . 26 2.2.4 Periodisering af konti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 2.2.5 Afskrivning på anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 2.2.6 Afslutning af underkonti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 2.2.7 Afstemning af efterposteringer . . . . . . . . . . . . . . . . 31 2.3 Overførsel til resultatopgørelse og balance . . . . . . . . . . . . 31 2.4 Afslutning af afslutningsskemaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 2.5 Handelsvirksomheden DanSport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 2.6 Opstilling af årsregnskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 2.7 Kommentarer til årsregnskabet i DanSport . . . . . . . . . . . 42 Kapitel 24 Indtægter og omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . 45 1. Indtægter og indbetalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 2. Udgifter, udbetalinger og omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 3. Omkostningsstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 3.1 Kapacitetsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 3.2 Variable omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
1828_ErhvervØko_BindC.indb 5
10-05-2012 15:10:31
6 · Indhold
3.2.1 Proportionale variable omkostninger . . . . . . . . . . . 57 3.2.2 Degressive variable omkostninger . . . . . . . . . . . . . 59 3.2.3 Progressive variable omkostninger . . . . . . . . . . . . . 61 3.3 Samlede omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 4. Det interne bidragsregnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 4.1 Handels- og servicevirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 4.2 Produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Kapitel 25 Bogføring i produktionsvirksomheder . . . . . 71 1. Funktionsopdelt resultatopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 2. Vareregnskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 3. Lønafregning og lønfordeling i produktionsvirksomheder . 79 4. Fordeling af andre omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 5. Anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kapitel 26 Årsregnskab i produktionsvirksomheder . . 89 1. Regnskabsafslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 2. Opstilling af årsregnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 3. Kommentarer til årsregnskabet i ProGolf . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Kapitel 27 Virksomhedens indtjeningsevne . . . . . . . . . . . 99 1. Overskudsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 2. Forholdet mellem nettoomsætning og variable omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 2.1 Dækningsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 2.2 Indekstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 2.3 Bruttoavanceprocent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 3. Forholdet mellem nettoomsætning og kapacitetsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 3.1 Indekstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 4. Samlet vurdering af indtjeningsevnen i SportsMagasinet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 5. Analyse af indtjeningsevnen i ProGolf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 5.1 Budgetkontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 5.2 Dækningsbidragsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
1828_ErhvervØko_BindC.indb 6
10-05-2012 15:10:32
Indhold · 7
Kapitel 28 Prisoptimering og nulpunktsberegninger . 113 1. Salgspris som handlingsparameter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 1.1 Totalmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 1.2 Enhedsmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 2. Nulpunktsberegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 2.1 Salgsprisændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 2.2 Kvalitetsændring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 2.3 Ændring i salgsfremmende indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Kapitel 29 Virksomhedens personaleresurser . . . . . . . . . 129 1. Lønformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 1.1 Tidløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 1.2 Præstationsløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 1.3 Kombination af tidløn og præstationsløn . . . . . . . . . . . . 136 2. Personaleresursernes effektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Kapitel 30 Økonomistyringssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 1. Kreditorbogholderiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 1.1 Oprettelse af leverandører af varer til videresalg (Konto 14220 Varekreditorer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 1.2 Oprettelse af andre kreditorer (Konto 14290 Andre Kreditorer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 1.3 Oprettelse af kontaktperson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 1.4 Bogføring af faktura fra leverandører . . . . . . . . . . . . . . . . 150 1.5 Bogføring af faktura fra andre kreditorer . . . . . . . . . . . . 152 1.6 Kreditnota . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 1.6.1 Find bogført leverandørfaktura . . . . . . . . . . . . . . . . 153 1.6.2 Bogføring af kreditnota fra kreditor . . . . . . . . . . . . 154 1.7 Kreditorbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 2. Varekartoteket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 2.1 Oprettelse af varer til videresalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 3. Debitorbogholderiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 3.1 Oprettelse af debitorer (Konto 12210 Varedebitorer) . . 161 3.2 Oprettelse og bogføring af debitorfaktura . . . . . . . . . . . . 163
1828_ErhvervØko_BindC.indb 7
10-05-2012 15:10:32
8 · Indhold
3.3 Kreditnota . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 3.3.1 Find bogført debitorfaktura . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 3.3.2 Bogføring af kreditnota til debitor . . . . . . . . . . . . . 167 3.4 Debitorindbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 4. Bogføring af lønbilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 5. Afslutning af årsregnskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Appendix A • Niveau C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 Kontoramme og kontoplan for personligt ejede handels- og servicevirksomheder Appendix B • Niveau C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder Appendix C • Niveau C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Kontoramme og kontoplan for personligt ejede produktions virksomheder Appendix D • Niveau C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Konteringsvejledning for produktionsvirksomhedernes særlige konti Appendix E • Niveau C . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Formelsamling stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193
1828_ErhvervØko_BindC.indb 8
10-05-2012 15:10:32
Kapitel 22
Personaleomkostninger i handelsog servicevirksomheder
På niveau D har du opstillet resultatopgørelsen for handels- og servicevirksomheder. Her blev resultatopgørelsen opstillet artsopdelt i beretningsform: Resultatopgørelse for år 3 i 1.000 kr. Nettoomsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . – Vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bruttofortjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . – Andre eksterne omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . – Personaleomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indtjeningsbidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . – Afskrivninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resultat før renter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . – Renteomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6.400 4.480 1.920 220 1.200 500 100 400 50 350
Fig. 22.1 Artsopdelt resultatopgørelse i beretningsform.
Omkostningsgrupperne Vareforbrug, Andre eksterne omkostninger, Afskrivninger og Renteomkostninger er gennemgået i de foregående kapitler. I det efterfølgende skal vi se på, hvad der indgår i omkostningsgruppen Personaleomkostninger, og hvordan virksomheden løbende bogfører personaleomkostninger. Virksomhedens Personaleomkostninger bogføres på følgende konti: 4100 Lønafregning 4200 ATP-bidrag 4300 Øvrige personaleomkostninger Lønudbetalingen bogføres på baggrund af lønsedler. Vi skal derfor først se på, hvordan en lønseddel er opbygget.
1. Lønseddel Hvis du har et fritidsjob, får du sikkert en lønseddel, hvor du kan se, hvor meget du har tjent, og hvor meget du får udbetalt. Den udbetalte løn er
1828_ErhvervØko_BindC.indb 9
10-05-2012 15:10:32
10 · Kapitel 22
mindre end den løn, du har aftalt med arbejdsgiveren, da alle ansatte skal betale forskellige bidrag til det offentlige. Virksomheden er forpligtet til at tilbageholde bidragene og senere overføre beløbene til det offentlige. De fleste lønmodtagere skal betale følgende bidrag: ■■ ATP-bidrag ■■ AM-bidrag ■■ A-skat
Eksempel 22.1
Sarah Hansen, der arbejder i SportsMagasinet, har modtaget en lønseddel for juli måned (fig. 22.2). Sarah har aftalt en bruttoløn på kr. 24.000 pr. måned, men hun får kun udbetalt kr. 14.703, da arbejdsgiveren skal beregne og tilbageholde ATP-bidrag, AM-bidrag og A-skat. Sarah er fuldtidsansat og ifølge hendes skattekort har hun et fradrag pr. måned på kr. 4.200 og en trækprocent på 41%. Se fig. 22.2, hvoraf det fremgår, hvorledes de tilbageholdte bidrag beregnes. Lønseddel
Lønperiode: Juli år 4
Lønmodtager:
Arbejdsgiver:
Sarah Hansen Nordvej 16 3400 Hillerød
SportsMagasinet Hovedgaden 20 3400 Hillerød
Cpr. nr. 101077-1674
SE nr. 37 27 17 07
Bruttoløn
24.000,00 90,00
‒ ATP-bidrag = Bidragsgrundlag ‒ AM-bidrag (hele kr.) = A-indkomst ‒ Fradrag ifølge skattekort
23.910,00 23.910 × 8 %
1.913,00
21.997,00
21.997,00
4.200,00
= Trækgrundlag
17.797,00
Nedrundet trækgrundlag
17.790,00
Trækprocent ifølge skattekort ‒ A-skat oprundet til hele kr. Til udbetaling
*
**
41 % 7.294,00
7.294,00
***
14.703,00
Fig. 22.2 Eksempel på en lønseddel.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 10
10-05-2012 15:10:32
Personaleomkostninger i handels- og servicevirksomheder · 11
Den venstre talkolonne på lønsedlen er udelukkende med for at beregne AM-bidrag og A-skat. På lønsedlen afrundes beløbene på 3 forskellige måder. De beløb der afrundes er markeret med *. * AM-bidrag afrundes til hele kroner. Hvis første ciffer efter kommaet er 5 og derover rundes op. ** Trækgrundlaget nedrundes altid til et tal deleligt med 10. *** A-skat oprundes til hele kroner. Bruttoløn
Bruttolønnen er den løn, der er aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiver eller den overenskomstmæssige løn, der er aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiverorganisationerne. I fig. 22.2 er der aftalt en bruttoløn på kr. 24.000. ATP-bidrag
ATP er en forkortelse af Arbejdsmarkedets TillægsPension. Det er en pensionsordning, der supplerer folkepensionen. Arbejdsgiveren skal tilbageholde ATP-bidraget for alle lønmodtagere mellem 16 og 67 år, der arbejder mindst 9 timer pr. uge eller 39 timer pr. måned. Bidragets størrelse afhænger af, hvor mange timer lønmodtageren arbejder. For en fuldtidsansat udgør bidraget kr. 23,70 pr. uge og kr. 90,00 pr. måned. Arbejdsgiveren skal bidrage med det dobbelte af medarbejderens bidrag, dvs. kr. 47,40 pr. uge og kr. 180,00 pr. måned. Arbejdsgiverens ATP-bidrag fremgår ikke af lønsedlen. Der udarbejdes et internt bilag med arbejdsgiverens ATP-bidrag. I fig. 22.3 kan du se, hvor meget der skal betales afhængig af, hvor meget lønmodtageren arbejder. Da Sarah er fuldtidsansat og månedslønnet, er Sarahs ATP-bidrag kr. 90,00.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 11
10-05-2012 15:10:33
12 · Kapitel 22
ATP-bidrag i kr. Lønmodtagers andel (1/3)
Arbejdsgivers andel (2/3)
Månedslønnede: (timer pr. måned) Mindst 117 (fuldtid) Mindst 78 – under 117 (2/3 tid) Mindst 39 – under 78 (1/3 tid) Under 39
90,00 60,00 30,00 0,00
180,00 120,00 60,00 0,00
270,00 180,00 90,00 0,00
14-dages lønnede: (timer i 14 dage) Mindst 54 (fuldtid) Mindst 36 – under 27 (2/3 tid) Mindst 18 – under 36 (1/3 tid) Under 18
47,40 31,60 15,80 0,00
94,80 63,20 31,60 0,00
142,20 94,80 47,40 0,00
Ugelønnede: (timer pr. uge) Mindst 27 (fuldtid) Mindst 18 – under 27 (2/3 tid) Mindst 9 – under 18 (1/3 tid) Under 9
23,70 15,80 7,90 0,00
47,40 31,60 15,80 0,00
71,10 47,40 23,70 0,00
0,64
1,28
1,92
Lønperiode/timeinterval
Løsarbejdere: Pr. time
Samlet bidrag
Fig. 22.3 Satser for ATP-bidrag i kr. Kilde: www.atp.dk
Virksomheden skal opgøre ATP-bidraget pr. kvartal og indbetale det skyldige beløb til ATP-fonden senest 14 dage efter. Bruttolønnen minus ATP-bidrag kaldes bidragsgrundlag eller AMindkomst. I fig. 22.2 er bidragsgrundlaget beregnet til kr. 23.910 (24.000 – 90). AM-bidrag
AM-bidrag er en forkortelse af ArbejdsMarkedsbidrag. AM-bidraget har til formål at dække statens udgifter til dagpenge til arbejdsløse, arbejdsmarkedsuddannelser, forskellige orlovsordninger og efterløn. AMbidraget beregnes med 8 % af bidragsgrundlaget. Virksomheden skal opgøre AM-bidraget hver måned og indbetale AM-bidraget senest den 10. i den efterfølgende måned. Det beregnede AM-bidrag afrundes til nærmeste antal hele kroner.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 12
10-05-2012 15:10:33
Personaleomkostninger i handels- og servicevirksomheder · 13
I fig. 22.2 beregnes AM-bidraget således: AM-bidrag: Bidragsgrundlag på kr. 23.910 × 8 % = 1.912,80, der afrundes til kr. 1.913. Bidragsgrundlaget med fradrag af AM-bidraget kaldes A-indkomst eller skattepligtig indkomst. I fig. 22.2 beregnes A-indkomsten således: Bidragsgrundlag. . . . kr. 23.910 – AM-bidrag. . . . . . . kr. 1.913 A-indkomst. . . . . . . . kr. 21.997 A-skat
Der skal betales A-skat af lønindtægten. På baggrund af oplysninger om den enkelte løn modtagers indkomstforhold, herunder lønindtægt og fradragsberettigede udgifter, udarbejder SKAT en forskudsopgørelse, der sendes til arbejdsgiveren. Forskudsopgørelsen kan du se i din personlige skattemappe ved at logge dig på TastSelv på www.skat.dk. På forskudsopgørelsen kan du se skattekortet, der enten er et hovedkort/bikort eller et frikort. Der udstedes et frikort, hvis den skattepligtige indkomst er meget lav. Lønmodtagere med frikort skal først betale skat, når fribeløbet overskrides. Hovedkortet/bikortet indeholder oplysninger om fradrag og trækprocent. Fradrag og trækprocent varierer fra person til person, da det bl.a. afhænger af, hvilken kommune personen bor i, personens renteudgifter, medlemskab af folkekirken mv. På baggrund af disse oplysninger beregner arbejdsgiveren lønmodtagerens A-skat, som arbejdsgiveren tilbagebeholder. Virksomheden opgør A-skat hver måned og indbetaler til SKAT senest den 10. i den efterfølgende måned. A-indkomst minus fradrag ifølge skattekort er lig med trækgrundlag, der nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 10. For at beregne A-skatten ganges det nedrundede trækgrundlag med trækprocenten. Den beregnede A-skat oprundes til hele kroner.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 13
10-05-2012 15:10:33
14 · Kapitel 22
I fig. 22.2 beregnes A-skat således: A-indkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 21.997 – Fradrag ifølge skattekort . . . . . . . . . . . . kr. 4.200 Trækgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 17.797 Som skal nedrundes til Nedrundet trækgrundlag . . . . . . . . . . . . . kr. 17.790 et tal deleligt med 10. A-skat: 17.790 × 41 % = 7.293,90, der oprundes til kr. 7.294. A-indkomst med fradrag af A-skat overføres til lønmodtagerens lønkonto i banken. Alle ansatte modtager en lønseddel, hvoraf det fremgår, hvor meget af den aftalte løn der udbetales, efter at virksomheden har tilbageholdt forskellige bidrag til det offentlige.
2. Lønudbetalingsbilag Den enkelte medarbejders lønseddel kan anvendes ved bogføringen af lønudbetalingen. Nogle virksomheder udarbejder først et samlebilag, dvs. et bilag hvor alle ansattes lønudbetaling er samlet. Dette lønudbetalingsbilag er udgangspunkt for bogføringen.
2.1 Bogføring af lønudbetalingsbilag i handelsvirksomheder Da hele lønsummen ikke betales samtidigt, skal der anvendes følgende konti i forbindelse med lønudbetalingen: Konti der skal bruges ved lønudbetaling Omkostningskonti 4100 Lønafregning 4200 ATP-bidrag
Passivkonti 14230 Skyldigt ATP-bidrag 14240 Skyldigt AM-bidrag 14250 Skyldig A-skat 14210 Kassekredit (eller 12320 Bankindestående)
Konto 4100 Lønafregning og konto 4200 ATP-bidrag er omkost ningskonti, der har debetsaldi.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 14
10-05-2012 15:10:33
Personaleomkostninger i handels- og servicevirksomheder · 15
Konto 14230 Skyldigt ATP-bidrag, konto 14240 Skyldigt AM-bidrag, konto 14250 Skyldig A-skat og konto 14210 Kassekredit står i balan cen under passiver og har derfor kreditsaldi.
Et lønudbetalingsbilag skal altså bogføres på 6 konti – 2 konti skal debiteres og 4 konti skal krediteres. Eksempel 22.2
I SportsMagasinet foreligger der følgende bilag vedrørende lønudbetalingen i september: Bilag 1820
Lønudbetalingsbilag for sept. (kr.) Bruttoløn
245.000
– ATP-bidrag
900
Bidragsgrundlag (AM-indk.)
244.100
– AM-bidrag
19.528
A-indkomst
224.572
– A-skat
94.320
Til udbetaling
130.252
Bruttolønnen fordeles og debiteres på: 4200 ATP-bidrag 4100 Lønafregning Bruttolønnen fordeles og krediteres på: 14230 Skyldigt ATP-bidrag 14240 Skyldigt AM-bidrag 14250 Skyldig A-skat 14210 Kassekredit
Fig. 22.4 Bogføring af et lønudbetalingsbilag. Bilag 1821 Internt
bilag
Virksomhedens ATP-bidrag for september . kr. 1.800
På kontoskitserne er det markeret (saldo), hvilken saldo den enkelte konto har. Bilagene bogføres således: 4200 ATP-bidrag Debet
Kredit
14230 Skyldigt ATP-bidrag Debet
Kredit
(saldo)
(saldo)
bilag 1820
900
900
bilag 1821
1.800
1.800
1828_ErhvervØko_BindC.indb 15
10-05-2012 15:10:34
16 · Kapitel 22
Bilag 1820 4100 Lønafregning Debet
Kredit
14240 Skyldigt AM-bidrag Debet
Kredit
14250 Skyldig A-skat Debet
Kredit
14210 Kassekredit Debet
Kredit
(saldo)
(saldo)
(saldo)
(saldo)
244.100
19.528
94.320
130.252
Selvom SportsMagasinet kun har udbetalt kr. 130.252 til løn i september, er lønomkostningen i september kr. 246.800, fordelt med kr. 2.700 på konto 4200 ATP-bidrag og kr. 244.100 på konto 4100 Lønafregning. Forskellen, der er de skyldige beløb på 14230 Skyldigt ATP-bidrag, 14240 Skyldigt AM-bidrag og 14250 Skyldig A-skat, skal senere overføres til ATP-huset i Hillerød og til SKAT. Lønmodtagernes ATP-bidrag og virksomhedens ATP-bidrag bogføres således: Debet: Konto 4200 ATP-bidrag Kredit: Konto 14230 Skyldigt ATP-bidrag Bidragsgrundlaget (bruttoløn – ATP-bidrag) bogføres således: Debet: Konto 4100 Lønafregning Kredit: Konto 14240 Skyldigt AM-bidrag Kredit: Konto 14250 Skyldig A-skat Kredit: Konto 14210 Kassekredit (eller konto 12320 Bankindestående)
2.2 Bogføring af betaling af skyldige bidrag og skatter Det skyldige AM-bidrag og den skyldige A-skat i eksemplet skal afregnes senest den 10. oktober, og det skyldige ATP-bidrag skal betales senest den 14. oktober. Betaling foregår således: og A-skat betales hver måned. ■■ ATP betales hver 3. måned. ■■ Betalingen kan foregå ved elektronisk overførsel eller ved brug af et indbetalingskort. ■■ AM-bidrag
1828_ErhvervØko_BindC.indb 16
10-05-2012 15:10:34
Personaleomkostninger i handels- og servicevirksomheder · 17
Eksempel 22.3
I SportsMagasinet er der overført følgende beløb til SKAT og ATP-huset: Bilag 1830 Internt
bilag
AM-bidrag for september . . . . . . . . . . . . . kr. 19.528 A-skat for september . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 94.320 Overført fra kassekreditten . . . . . . . . . . . . . kr. 113.848 Bilag 1837 Internt
bilag
ATP-bidrag for juli kvartal . . . . . . . . . . . . . . kr. 5.400 Overført fra kassekreditten.
På kontoskitserne er det markeret (saldo), hvilken saldo den enkelte konto har. Bilagene bogføres således: 14210 Kassekredit Debet
Kredit
14240 Skyldigt AM-bidrag Debet
(saldo)
bilag 1830 bilag 1830
Kredit (19.528)
19.528 113.848
14250 Skyldig A-skat Debet
Kredit (94.320)
bilag 1830
94.320
14230 Skyldigt ATP-bidrag Debet
Kredit (5.400)
bilag 1837
1828_ErhvervØko_BindC.indb 17
5.400
5.400
10-05-2012 15:10:34
18 · Kapitel 22
2.3 Øvrige personaleomkostninger På konto 4300 Øvrige personaleomkostninger bogføres alle andre personaleomkostninger end løn. Det kan fx være omkostninger til medarbejdernes efteruddannelse, omkostninger til jubilæer og runde fødselsdage, personalefester samt andre ikke skattepligtige personalegoder. Eksempel 22.4
SportsMagasinet har sendt Sarah Hansen på et kursus vedrørende nye sportsartikler. Bilag 1838
Faktura fra Sportsunionen Kursusafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 5.000 + Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.250 Overført fra kassekreditten . . . . . . . . . . . . . kr. 6.250
Bilag 1839 Transport
til kursusstedet
Togbillet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 500 Overført fra kassekreditten.
På kontoskitserne er det markeret (saldo), hvilken saldo den enkelte konto har. Bilagene skal bogføres således: 14210 Kassekredit Debet
14261 Købsmoms
Kredit
Debet
Kredit
4300 Øvrige personaleomkostninger Debet
(saldo)
(saldo)
(saldo)
Bilag 1838
6.250
1.250
5.000
Bilag 1839
500
1828_ErhvervØko_BindC.indb 18
Kredit
500
10-05-2012 15:10:34
Personaleomkostninger i handels- og servicevirksomheder · 19
Vigtige begreber med forklaring Begreb
Forklaring
Personale omkostninger
Omkostninger virksomheden afholder, når den har ansat personale. Personaleomkostninger omfatter kontiene 4100 Lønafregning, 4200 ATP-bidrag og 4300 Øvrige personaleomkostninger.
Lønseddel
En opgørelse, der viser den aftalte løn, hvilke bidrag der bliver tilbageholdt, og hvor meget af lønnen der bliver udbetalt.
Bruttoløn
Den aftalte løn for en periode.
ATP-bidrag
Arbejdsmarkedets TillægsPension, der skal supplere folkepensionen. Arbejdstageren bidrager med 1/3 og arbejdsgiveren med 2/3.
AM-bidrag
ArbejdsMarkedsbidrag beregnes med 8% af bidragsgrundlaget (bruttoløn – ATP-bidrag).
A-indkomst
Bidragsgrundlag – AM-bidrag.
A-skat
Beregnes således: Nedrundet trækgrundlag (A-indkomst – skattekortets fradrag) gange skattekortets trækprocent.
Lønudbetalingsbilag
Et samlebilag, hvor alle ansattes lønsedler er samlet.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 19
10-05-2012 15:10:34
1828_ErhvervĂ˜ko_BindC.indb 20
10-05-2012 15:10:34
Kapitel 25
Bogføring i produktions virksomheder
Inden vi ser på, hvorledes vi skal bogføre i en produktionsvirksomhed, vender vi lige tilbage til distributionskæden. Distributionskæden er udvidet med et nyt første led: Produktion af råvarer og materialer. Det skyldes, at der i færdigvareproduktionen som regel indgår råvarer og materialer leveret fra andre produktionsvirksomheder. Udvidet distributionskæde Produktion af råvarer og materialer
Produktion af færdigvarer
Engroshandel
Detailhandel
Forbruger
Fig. 25.1 Udvidet distributionskæde.
Det efterfølgende omhandler produktion af færdigvarer. De fleste af de produkter du bruger i det daglige, er fremstillet af produktionsvirksomheder. Ved produktion af færdigvarer forarbejdes råvarer og materialer til et færdigt fysisk produkt. Det mest almindelige er, at varerne afsættes til handelsvirksomheder, enten engrosvirksomheder eller detailvirksomheder. Handelsvirksomhederne sælger stort set varerne videre i samme tilstand og udseende, som de blev modtaget. Enkelte produktionsvirksomheder afsætter varerne direkte til forbrugeren. En produktionsvirksomhed fremstiller (producerer) et fysisk produkt ved at forarbejde råvarer og materialer.
Begrebet produktionsvirksomhed dækker over mange forskellige virksomheder. Du tænker nok først og fremmest, at der er tale om fabrikker, men landbrug, skovbrug, bagere og andre håndværksvirksomheder er også eksempler på produktionsvirksomheder. I forhold til handels- og servicevirksomheder er følgende anderledes i produktionsvirksomheder:
1828_ErhvervØko_BindC.indb 71
10-05-2012 15:10:44
72 · Kapitel 25
■■ En
anden kontoplan ■■ Resultatopgørelsen er funktionsopdelt ■■ Vareregnskabet (3 varelagre) ■■ Lønfordeling af medarbejdernes løn ■■ Flere anlægsaktiver Aktiviteten i en produktionsvirksomhed kan beskrives således: Flowet i produktionsvirksomhedens aktivitet
Variable produktionsfaktorer
Produktion (fremstilling)
Færdige produkter
Salg
Kunder
Kapacitet
Fig. 25.2 Produktionsvirksomhedens aktivitet.
Variable produktionsfaktorer er de faktorer, der indgår i det fysiske produkt eller forbruges ved fremstilling af den enkelte produktenhed. De variable produktionsfaktorer kan være: ■■ Råvarer ■■ Materialer ■■ Energi (el, olie) ■■ Arbejdsløn Kapacitet er de faktorer, der kan anvendes ved produktion af mange enheder. Kapaciteten kan dække over: ■■ Produktionsanlæg (maskiner) ■■ Medarbejdere ■■ Lokaler Råvarer og materialer bliver forarbejdet ved hjælp af andre variable produktionsfaktorer (energi og arbejdsløn) på virksomhedens produktionsanlæg.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 72
10-05-2012 15:10:44
Bogføring i produktionsvirksomheder · 73
Enkeltpilene fra variable produktionsfaktorer til produktion i fig. 25.2 viser, at de variable produktionsfaktorer bliver forbrugt ved produktion af den enkelte enhed. Dobbeltpilen mellem produktion og kapacitet i fig. 25.2 illustrerer, at kapaciteten (produktionsanlægget) anvendes til at forarbejde mange enheder. I det efterfølgende gennemgås, hvordan de fleste produktionsvirksomheder: ■■ Opstiller en funktionsopdelt resultatopgørelse og ■■ Bogfører de daglige bilag
1. Funktionsopdelt resultatopgørelse I de resultatopgørelser, der blev opstillet i handels- og servicevirksomheder, var omkostningerne grupperet (opdelt) efter art, det vil sige vareforbrug, andre eksterne omkostninger, personaleomkostninger, afskrivninger og renteomkostninger. De fleste produktionsvirksomheder opstiller i stedet resultatopgørelsens poster grupperet (opdelt) efter funktion, bortset fra renteomkostninger. I store virksomheder kan arbejdsopgaverne være opdelt på en række delfunktioner. Her ser vi på en forenklet arbejdsdeling med følgende funktioner: ■■ Produktionsfunktion, hvor produkterne forarbejdes. ■■ Distributionsfunktion (salgsfunktion), der markedsfører, sælger og leverer produkterne til kunderne. ■■ Administrationsfunktion, der varetager ledelsen samt de administrative og økonomiske opgaver. I fig. 25.3 ser du et eksempel på en funktionsopdelt resultatopgørelse i beretningsform.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 73
10-05-2012 15:10:44
74 · Kapitel 25
Resultatopgørelse for år 5 Note
1.000 kr.
Nettoomsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
54.400
1
- Produktionsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . .
34.919
Bruttoresultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
19.481
2
- Distributionsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . .
7.979
3
- Administrationsomkostninger . . . . . . . . . . . . .
8.170
Resultat før renter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.332
- Renteomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
360
Resultat �����������������������������������������������������������������
2.972
Fig. 25.3 Et eksempel på en funktionsopdelt resultatopgørelse.
I appendix A kan du se, hvilke kontonumre vi skal anvende i produktionsvirksomheder. Vi ser på, hvilke konti der er i de 3 funktioner. 2. Produktionsomkostninger
3. Distributionsomkostninger
2110 V ariable produktions omkostninger 2210 Lokaleomkostninger 2220 Personaleomkostninger 2230 R eparation og vedligeholdelse
3110 Salgsprovision
2290 Ø vrige omkostninger 2310 A fskrivning på tekniske anlæg og maskiner
3210 Lokaleomkostninger 3220 Personaleomkostninger 3230 Salgsfremmende omkostninger 3240 Bilers driftsomkostninger 3290 Ø vrige omkostninger 3310 A fskrivning på biler
4. Administrationsomkostninger
4210 Lokaleomkostninger 4220 Personaleomkostninger 4230 Kassedifferencer
4290 Øvrige omkostninger 4310 Afskrivning på inventar
Fig. 25.4 En oversigt over kontiene i funktionerne.
Heraf kan du se, at omkostningskonti, der begynder med 2, er produk tionsomkostninger, og omkostningskonti, der begynder med 3, er distributionsomkostninger, samt at omkostningskonti, der begynder med 4, er administrationsomkostninger. Det andet ciffer i kontonummeret viser følgende: 1. Variable omkostninger (variable produktionsomkostninger og salgsprovision) 2. Kontante kapacitetsomkostninger 3. Afskrivninger
1828_ErhvervØko_BindC.indb 74
10-05-2012 15:10:45
Bogføring i produktionsvirksomheder · 75
Det 3. ciffer viser omkostningsarten, dvs. lokaleomkostninger, personaleomkostninger mv. Du kan endvidere se, at omkostningsarterne lokaleomkostninger, personaleomkostninger og øvrige omkostninger forekommer i alle tre funktioner. Derudover har de enkelte funktioner deres specielle omkostningsarter. I det efterfølgende skal vi se eksempler på, hvorledes omkostningerne bogføres i de tre funktioner.
2. Vareregnskabet Vareregnskabet i en produktionsvirksomhed er mere omfattende end vareregnskabet i en handelsvirksomhed. I handelsvirksomheden er der kun ét varelager, idet varerne videresælges i uforarbejdet stand. Produktionsvirksomheder forarbejder råvarer og materialer til færdigvarer. Til produktionen af den enkelte enhed indgår yderligere arbejdsløn (akkordløn). Varestrømmen kan illustreres således: Flowet i produktionsvirksomhedens varestrøm Indkøb
Råvarer og materialer
Produktion Varer under fremstilling
Færdigvarer
Salg
Arbejdsløn
Fig. 25.5 Varestrømmen i en produktionsvirksomhed.
I en produktionsvirksomhed kan der forekomme tre varelagre: ■■ 12110 Råvarer ■■ 12120 Varer under fremstilling ■■ 12130 Færdigvarer Når produktionsvirksomheden modtager råvarer og materialer fra leverandører (varekreditorer), lægges råvarerne og materialerne på råva-
1828_ErhvervØko_BindC.indb 75
10-05-2012 15:10:45
76 · Kapitel 25
relageret. Tilgangen på konto 12110 Råvarer debiteres på baggrund af købsfakturaer. Efterhånden som produktionsafdelingen får behov for råvarer og materialer, udleveres råvarerne og materialerne fra råvarelageret. Afgangen fra konto 12110 Råvarer og tilgangen til konto 12120 Varer under fremstilling bogføres på baggrund af råvarerekvisitioner eller lagerudleveringssedler, som udskrives i produktionsafdelingen, når råvarerne og materialerne rekvireres. Ud over råvarer og materialer anvendes der også arbejdskraft i produktionsafdelingen. Bogføringen af arbejdslønnen sker på baggrund af arbejdssedler eller jobkort, hvor medarbejderne har angivet den tid, de har anvendt på den pågældende produktion. Efterhånden som varerne bliver færdigproduceret, overføres varerne til færdigvarelageret. Afgangen fra konto 12120 Varer under fremstilling og tilgangen til konto 12130 Færdigvarer kan ske på baggrund af en produktionsrapport eller en lagertilgangsseddel. Når de færdigproducerede varer sælges, udleveres de fra færdigvarelageret. Afgangen fra konto 12130 Færdigvarer bogføres på baggrund af en færdigvarerekvisition eller en udleveringsseddel (følgeseddel). Konto 12130 Færdigvarer krediteres med værdien af de solgte varer opgjort til variable produktionsomkostninger, og konto 2110 Variable produktionsomkostninger debiteres med beløbet. Bogføringen af forløbet fra køb af råvarer og materialer over produktion til varesalgets variable omkostninger kan illustreres således:
1828_ErhvervØko_BindC.indb 76
10-05-2012 15:10:45
Bogføring i produktionsvirksomheder · 77
Bogføring af bilag i forbindelse med varestrømmen i produktionsvirksomheder Leverandører
Råvarelager
Lager af varer under fremstilling
Færdigvarelager
Forbrug af færdigvarer
12110 Råvarer
12120 Varer under fremstilling
12130 Færdigvarer
2110 Variable produktionsomk.
Debet
Kredit
(saldo) Købsfakturaer
Debet (saldo)
Kredit
Debet (saldo)
Kredit
Debet
Kredit
(saldo)
Råvarerekvisitioner × Lagerudleveringsseddel
14270 Skyldig arbejdsløn Debet
Produktionsrapport
Færdigvarerekvisition
Lagertilgangsseddel
Udleveringsseddel
Kredit (saldo) Arbejdssedler Jobkort
Fig. 25.6 Bogføringen af bilag fra køb af råvarer til varesalgets variable produktionsomkostninger.
Eksempel 25.1
ProGolf, der ejes af Bjørn Thomsen, producerer golfudstyr, der afsættes til større sportsforretninger og golfbutikker i Danmark. På en produktionslinje produceres golfkøller. Råvareforbruget består af graphite, stål, gummi, maling og lak. For en serie på 200 stk. golfkøller foreligger følgende bilag:
1828_ErhvervØko_BindC.indb 77
10-05-2012 15:10:45
78 · Kapitel 25
Bilag 1200 Råvarerekvisitioner
Diverse råvarer bestilt af produktionsafdelingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 40.000 Bilag 1201 Arbejdssedler
Forbrugt arbejdsløn ved produktion af 200 golfkøller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 50.000 Bilag 1202 Produktionsrapport
Overført 200 golfkøller fra produktion til færdigvarelager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 90.000 Bilag 1203 Udleveringssedler
Udleveret fra færdigvarelageret: 120 golfkøller opgjort til kostpris . . . . . . . kr. 54.000 Konti der skal bruges ved vareregnskabet Aktivkonti
Passivkonto
Omkostningskonto
12110 Råvarer
14720 Skyldig arbejdsløn
2110 Variable produktionsomk.
12120 V arer under fremstilling 12130 Færdigvarer
Lagerkontiene (12110, 12120 og 12130) er aktivkonti, hvorfor de har en debetsaldo.
Konto 14720 Skyldig arbejdsløn er en passivkonto, hvorfor den har en kreditsaldo. Virksomheden skylder de ansatte løn, fordi de er bagudlønnede, dvs. at de først får løn, når periodens arbejde er udført. Kontoen udlignes ved lønudbetalingen.
Konto 2110 Variable produktionsomkostninger har en debetsaldo. Saldoen på kontoen viser periodens afsætning opgjort til kostpris.
På kontoskitserne er det markeret (saldo), hvilken saldo den enkelte konto har. Bilagene bogføres således:
1828_ErhvervØko_BindC.indb 78
10-05-2012 15:10:46
Bogføring i produktionsvirksomheder · 79
12110 Råvarer Debet
Kredit
(saldo)
12120 Varer under fremstilling Debet
Kredit
(saldo)
12130 Færdigvarer Debet
Kredit
(saldo)
2110 Variable produktionsomk. Debet
Kredit
(saldo)
Bilag 1200 Råvarerekvisition
40.000
40.000
14270 Skyldig arbejdsløn Debet
Kredit (saldo)
Bilag 1201 Arbejdssedler
50.000
50.000
Bilag 1202 Produktionsrapport
90.000
90.000
Bilag 1203 Udleveringssedler
54.000
54.000
Af eksemplet fremgår det, at det ikke er alle golfkøller der er solgt. På konto 12130 Færdigvarer ligger der golfkøller til en værdi af kr. 36.000 (90.000-54.000).
3. Lønafregning og lønfordeling i produktionsvirksomheder I produktionsvirksomheder foregår lønudbetalingen på samme måde som i handels- og servicevirksomheder. Men da produktionsvirksomheder anvender en funktionsopdelt resultatopgørelse, skal lønomkostningen bogføres pr. funktion. Ved lønudbetalingen må man ikke føre lønomkostningen direkte ud på funktionernes lønomkostningskonti. Det skyldes, at SKAT kræver, at den samlede udbetalte løn skal fremgå af konto 5100 Lønafregning, så
1828_ErhvervØko_BindC.indb 79
10-05-2012 15:10:46
80 · Kapitel 25
beløbet kan afstemmes med de oplysningssedler med medarbejdernes skattepligtige løn, som virksomheden skal indberette til SKAT, og som hver medarbejder kan se i sin skattemappe hos SKAT. Der oprettes derfor en spejlkonto til konto 5100 Lønafregning og konto 5200 ATP-bidrag, idet det er bruttolønnen, der skal fordeles ud på funktionerne. En spejlkonto er en konto, der udligner én eller flere konti. Konto 5900 Lønfordeling er en spejlkonto til konto 5100 Lønafregning og konto 5200 ATP-bidrag. Konto 5900 Lønfordeling krediteres med bruttolønnen og funktionernes lønkonti debiteres med deres andel af bruttolønnen.
Ovenfor er det nævnt, at konto 5900 Lønfordeling er en spejlkonto. En spejlkonto er en konto der udligner saldoen på én eller flere konti. I kontogruppe 5 er der debetsaldi på konto 5100 Lønafregning og konto 5200 ATP-bidrag. Summen af saldiene på disse to konti krediteres på konto 5900 Lønfordeling. Derved er den samlede saldo i kontogruppe 5 Lønafregning og lønfordeling nul. I kontoplanen er der følgende lønkonti: 5100
Lønafregning
5200
ATP-bidrag
5900
Lønfordeling
2220
Personaleomkostninger
14270
Skyldig arbejdsløn
3110
Salgsprovision
3220
Personaleomkostninger
4220
Personaleomkostninger
Bruttolønnen er summen af saldiene på lønafregning og ATP-bidrag En spejlkonto til lønafregning og ATP-bidrag Produktionsfunktionen
Distributionsfunktionen Administrationsfunktionen
Lønfordelingen kan illustreres således:
1828_ErhvervØko_BindC.indb 80
10-05-2012 15:10:46
Bogføring i produktionsvirksomheder · 81
Lønfordeling i produktionsvirksomheder 5100 Lønafregning Debet
5900 Lønfordeling
Kredit
Debet
14270 Skyldig arbejdsløn
Kredit
Debet
(saldo)
(saldo)
Bidragsgrundlag
2220 Personaleomkostninger
Kredit
Debet
(saldo)
Kredit
(saldo)
×
×
Bruttoløn
5200 ATP-bidrag Debet
Kredit
3110 Salgsprovision Debet
(saldo)
Medarbejdernes og virksomhedens ATPbidrag
(saldo) ×
3220 Personaleomkostninger
Kredit
Debet
Kredit
(saldo)
×
4320 Personaleomkostninger
Debet
(saldo)
×
Kredit
Fig. 25.7 Lønfordeling i produktionsvirksomheder.
På kontoskitserne er det markeret (saldo), hvilken saldo den enkelte konto har. Eksempel 25.2
I ProGolf foreligger følgende bilag i oktober måned: Bilag 3120 Lønudbetalingsbilag Bruttoløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . − ATP-bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bidragsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . − AM-bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . A-indkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . − A-skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Til udbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beløbet er overført fra kassekreditten.
Bilag 3121 Internt
kr. 2.459.000 kr. 9.000 kr. 2.450.000 kr. 196.000 kr. 2.254.000 kr. 754.000 kr. 1.500.000
bilag
Virksomhedens ATP-bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 18.000
1828_ErhvervØko_BindC.indb 81
10-05-2012 15:10:46
82 · Kapitel 25
Bilag 3122 Lønfordelingsbilag Arbejdsløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gager, produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Salgsprovision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gager, distribution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gager, administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
kr. 987.200 kr. 271.480 kr. 222.120 kr. 320.840 kr. 666.360 kr. 2.468.000
Ved bogføringen skal der anvendes følgende konti: 5200 ATP-bidrag Debet
Kredit
14230 Skyldigt ATP-bidrag Debet
(saldo)
Kredit (saldo)
Bilag 3120
9.000
9.000
Bilag 3121
18.000
18.000
5100 Lønafregning Debet
Kredit
14240 Skyldigt AM-bidrag Debet
Kredit
14250 Skyldig A-skat Debet
Kredit
14210 Kassekredit Debet
Kredit
(saldo)
(saldo)
(saldo)
(saldo)
Bilag 3120 2.450.000
196.000
754.000
1.500.000
5900 Lønfordeling Debet
Kredit
14270 Skyldig arbejdsløn Debet
(saldo)
Bilag 3122
987.200
Bilag 3122
271.480
Kredit
271.480
Debet (saldo)
Bilag 3122 Bilag 3122
320.840
Kredit
(saldo)
3110 Salgsprovision
222.120
Debet
(saldo) 987.200
2220 Personaleomkostninger
Kredit
3220 Personale omkostninger Debet
Kredit
(saldo)
222.120 320.840
4220 Personale omkostninger Debet
Kredit
(saldo)
Bilag 3122
1828_ErhvervØko_BindC.indb 82
666.360
666.360
10-05-2012 15:10:46
Bogføring i produktionsvirksomheder · 83
Lønnen er herefter fordelt på funktionerne. I eksemplet er det valgt at vise hver enkelt kreditering på konto 5900 Lønfordeling for at vise sammenhængen med de enkelte lønomkostningskonti i funktionerne. Man kan i stedet kreditere det samlede fordelte beløb på kontoen. Uanset hvordan man vælger at kreditere på lønfordelingskontoen, skal summen af krediteringer svare til summen af debiteringerne på konto 5100 Lønafregning og konto 5200 ATP-bidrag.
4. Fordeling af andre omkostninger Ud over lønomkostningen kan der være andre omkostninger, der skal fordeles ud på funktionerne. Det kan fx tænkes, at der foretages et fællesindkøb af kontorartikler, så virksomheden modtager en samlet faktura. Et andet eksempel kan være husleje, der betales samlet for alle funktioner. Fordelingen på funktionerne foretages direkte ved bogføringen af bilaget. Andre bilag vedrører kun én funktion, hvilket vil fremgå af bilaget. Eksempel 25.3
I ProGolf foreligger følgende bilag: Bilag 3210 Huslejekvittering Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Distribution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beløbet er overført fra kassekreditten.
kr. 40.000 kr. 30.000 kr. 30.000 kr. 100.000
Bilag 3232 Kvitteret
faktura fra Papircentralen ApS vedrørende købte kontorartikler
Produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Distribution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . + Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fakturabeløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beløbet er overført fra kassekreditten.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 83
kr. 2.000 kr. 4.000 kr. 14.000 kr. 20.000 kr. 5.000 kr. 25.000
10-05-2012 15:10:46
84 · Kapitel 25
Bilag 3240 Kvitteret
faktura fra Servicecenteret ApS
Reparation af produktionsanlæg . . . . . . . . . . . . . . kr. 16.000 + Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 4.000 Fakturabeløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 20.000 Beløbet er overført fra kassekreditten.
Bilag 3247 Kvitteret
faktura fra Byens Boghandel
Diverse bøger til HD-studiet . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 4.000 + Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.000 Fakturabeløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 5.000 Beløbet er overført fra kassekreditten. Bøgerne er til regnskabsassistentens uddannelse betalt af ProGolf.
På kontoskitserne er det markeret (saldo), hvilken saldo den enkelte konto har. Ved bogføringen skal der anvendes følgende konti: 14210 Kassekredit Debet
Bilag 3210
Kredit (saldo)
14261 Købsmoms Debet (saldo)
100.000
Kredit
2210 Lokaleomk. Debet
Kredit
5.000
Kredit
Debet
(saldo)
(saldo)
40.000
30.000
30.000
Debet 25.000
Debet
4210 Lokaleomk.
(saldo)
2290 Øvrige omk.
Bilag 3232
3210 Lokaleomk.
Kredit
3290 Øvrige omk. Debet
Kredit
Kredit
4290 Øvrige omk. Debet
(saldo)
(saldo)
(saldo)
2.000
4.000
14.000
Kredit
2230 Rep. og vedligehold Debet
Bilag 3240
Kredit
(saldo) 20.000
4.000
16.000
4220 Personaleomk. Debet
Bilag 3247
1828_ErhvervØko_BindC.indb 84
Kredit
(saldo) 5.000
1.000
4.000
10-05-2012 15:10:47
Bogføring i produktionsvirksomheder · 85
5. Anlægsaktiver I produktionsvirksomheder kan der forekomme de samme anlægs aktiver som i handels- og servicevirksomheder. Derudover skal produktionsvirksomhederne anskaffe sig forskellige produktionsanlæg. Som ved de andre anlægsaktiver stiller regnskabslovgivningen krav om, at produktionsanlæggenes samlede anskaffelsesværdi (kostværdi) skal fremgå af regnskabet. Til brug for registreringen af de forskellige produktionsanlæg har kontoplanen følgende konti: ■■ 11110 Maskiner ■■ 11111 Akkumulerede afskrivninger på maskiner ■■ 2310 Afskrivning på maskiner Konto 11110 Maskiner er en aktivkonto, hvor debetsaldoen viser den samlede kostpris for de maskiner, der er i virksomheden. Konto 11111 Akkumulerede afskrivninger på maskiner er en passivkonto, hvor kreditsaldoen viser, hvor meget der er afskrevet i de år, virksomheden har haft maskinerne. Konto 2310 Afskrivning på maskiner er en omkostningskonto, hvor debetsaldoen viser årets afskrivning på maskiner.
På konto 11110 Maskiner debiteres købsprisen for de købte produk tionsanlæg. På kontoen debiteres endvidere alle omkostninger, der er forbundet med installation og klargøring af maskinerne, indtil de er klar til produktion. Konto 11110 Maskiner krediteres for afgange af solgte eller kasserede anlæg. Efterhånden som maskinerne anvendes, formindskes værdien, hvorfor der skal afskrives på maskinerne. Ved anskaffelsen vurderes brugstiden og en eventuel scrapværdi ved brugstidens udløb. Herefter beregnes den årlige afskrivning, og der opstilles en afskrivningsplan for brugstiden. Årets afskrivninger krediteres konto 11111 Akkumulerede afskrivninger på maskiner og debiteres på konto 2310 Afskrivning på maskiner.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 85
10-05-2012 15:10:47
86 · Kapitel 25
Eksempel 25.4
I ProGolf foreligger der følgende bilag: Bilag 1010
Faktura fra Promax A/S, konto 142943 1 Maskine, model XP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.580.000 + Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 395.000 Fakturabeløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.975.000 Betaling pr. 2 måneder.
Bilag 1011
Faktura fra Montøren ApS, konto 142957 Installation af maskine, model XP . . . . . . . . . . . kr. 20.000 + Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 5.000 Fakturabeløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 25.000 Betaling pr. 15 dage.
Bilag 5420 Internt
bilag
Årets afskrivning på maskine, model XP . . . . . . . kr. 250.000
Ved bogføringen skal der anvendes følgende konti: 11110 Maskiner Debet
Kredit
14261 Købsmoms Debet
Kredit
142943 Promax A/S Debet
Kredit
(saldo)
(saldo)
(saldo)
Bilag 1010 1.580.000
395.000
1.975.000
142957 Montøren ApS Debet
Kredit (saldo)
Bilag 1011
Bilag 5420
20.000
5.000
25.000
11111 Akk. afskrivninger på maskiner
2310 Afskrivninger på maskiner
Debet
Debet
Kredit (saldo)
(saldo)
250.000
250.000
Kredit
Efter det første brugsår er den bogførte værdi på maskiner følgende: Maskiner Anskaffelsesværdi ���������������������������������������������������������������
kr. 1.600.000
- Akkumulerede afskrivninger ���������������������������������������������
kr. 250.000
Bogført værdi �����������������������������������������������������������������������
kr. 1.350.000
1828_ErhvervØko_BindC.indb 86
10-05-2012 15:10:47
Bogføring i produktionsvirksomheder · 87
Vigtige begreber med forklaring Begreber
Forklaring
Variable produktionsfaktorer
De faktorer der indgår i det færdige produkt (råvarer og materialer) eller forbruges ved fremstillingen af en produktenhed (energi og arbejdsløn).
Kapacitet
Kapacitet er de faktorer (maskiner, medarbejdere og lokaler), der kan anvendes til produktion af mange enheder.
Funktionsopdelt resultatopgørelse
Omkostningerne grupperes i produktionsomkostninger, distributionsomkostninger og administrationsomkostninger.
Produktionsvirksomhedens varelagre
Lager af råvarer og materialer (12110 Råvarer) Lager af varer under fremstilling (12120 Varer under fremstilling) Lager af færdigvarer (12130 Færdigvarer)
Råvarerekvisition og lagerudleveringsseddel
Anvendes når produktionsafdelingen bestiller råvarer og materialer fra råvarelageret.
Arbejdssedler og jobkort
I produktionsafdelingen registreres antal brugte arbejdstimer til produktionen, og arbejdslønnen beregnes ved at gange antal arbejdstimer med timelønnen.
Produktionsrapport og lagertilgangsseddel
Her registreres, hvor mange enheder der er leveret til færdigvarelageret.
Færdigvarerekvisition og udleveringsseddel
Her registreres, hvor mange enheder, der er udleveret fra færdigvarelageret. Antal udleverede enheder gange kostpris pr. enhed er varesalgets variable produktionsomkostninger.
Lønfordeling
Periodens lønomkostning (5100 Lønafregning og 5200 ATP-bidrag) fordeles ud på produktionsfunktion, distributionsfunktion og administrationsfunktion.
Spejlkonto
En konto der udligner én eller flere konto/ konti. Konto 5900 Lønfordeling er en spejlkonto til 5100 Lønfordeling og 5200 ATP-bidrag.
1828_ErhvervØko_BindC.indb 87
10-05-2012 15:10:47