CBS gennem 100 år by Gads Forlag

CBS GENNEM 100 ÅR

Copenhagen Business School er en af verdens største og mest anerkendte Business Schools. Med fag som filosofi, historie, politologi, psykologi og sprog er skolen samtidig et forbillede for andre Business Schools verden over, der søger at imødekomme de voksende krav om relevans og social ansvarlighed. Sådan har det ikke altid været. Siden den ydmyge start i 1917 har skolen måttet kæmpe for anerkendelse. Akademisk blev den i årtier betragtet som en kræmmerskole i lommen på erhvervslivet, mens erhvervslivet mente, at den havde for teoretiske og verdensfjerne uddannelser. Det førte til skarpe opgør om professoransættelser og professorernes forskningsfrihed og til stadige kampe for ressourcer. Historien om CBS er også en historie om de forandringer i det danske erhvervsliv og samfund, som konstant ændrede kravene til kompetencer i erhvervslivet og i den offentlige sektor. CBS’ stræben efter at leve op til disse krav er ikke altid gået stille af, når ledelse og medarbejdere har været uenige om retningen – men ikke om målet. Det er denne udvikling, fra en lille og undseelig Handelshøjskole til nutidens internationale CBS, der er emnet for denne bog. Kurt Jacobsen (f. 1954) er professor i historie på CBS. Han blev i 1994 dr.phil. på biografien om SF’s stifter, Aksel Larsen, og har bl.a. udgivet FOSS (2008) om Aleksander Foss, Ve og Velfærd (2007) om det danske sundhedsvæsens historie samt en række værker om store danske firmaer som Lundbeck og Haldor Topsøe. Anders Ravn Sørensen (f. 1981) er adjunkt i virksomhedshistorie på CBS. Han blev ph.d. i 2014 på en afhandling om dansk pengepolitik og national identitet og har udgivet en række danske og internationale artikler om pengehistorie, national identitet og virksomheders historiebrug.

CBS_DK_NY.indd 2

16/02/2017 15.46 15.44

Kurt Jacobsen & Anders Ravn Sørensen

CBS gennem 100 år

CBS_DK_NY.indd 3

16/02/2017 15.46 15.44

CBS – gennem 100 år © Forfatterne, Copenhagen Business School og Forlaget Historika/Gads Forlag A/S Redaktion: Anne Mette Palm Grafisk design og omslag: Simon Nellemann, AM Grafisk tilrettelæggelse: Per Demuth, Demuth Grafisk Bogens illustrationer stammer fra CBS’ arkiver, medmindre andet er angivet. Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group, Bosnien-Hercegovina ISBN 978-87-93229-58-7 1. udgave, 1. oplag

CBS_DK_NY.indd 4

16/02/2017 15.46 15.44

Indhold Rektors forord 7 Forfatternes forord 9 Kapitel 1. Den første plan og det første forsøg 13 Kapitel 2. Handelshøjskolen i København 26 Kapitel 3. Den handelsvidenskabelige Læreanstalt 52 Kapitel 4. Erhvervsøkonomien i centrum 77 Kapitel 5. Ny verdensorden og amerikansk påvirkning 97 Kapitel 6. Lovgivning og internt opgør 117 Kapitel 7. Handelshøjskoler uden sprog? 136 Kapitel 8. Selvstændig højere læreanstalt 155 Kapitel 9. Demokrati og presset økonomi 168 Kapitel 10. Vokseværk og krise 192 Kapitel 11. Pædagogisk udvikling og politisk styring 211

Indhold

CBS_DK_NY.indd 5

16/02/2017 15.46 15.44

Kapitel 12. Nye kombinationer 232 Kapitel 13. Mod den internationale top 249 Kapitel 14. Erhvervslivets universitet 271 Kapitel 15. Udforskning og kreativitet 295 Kapitel 16. Konkurrenceuniversitetet 319 Kapitel 17. At spænde over det hele 339 Kapitel 18. Nyt ledelsesregime 359 Mellem fortid og fremtid 380

Kilder og litteratur 393 Noter 399 Personregister 413

CBS_DK_NY.indd 6

CBS – GENNEM 100 ÅR

16/02/2017 15.46 15.44

Rektors forord I 2017 fejrer CBS sit 100-års jubilæum. Som det ofte er tilfældet med jubilæer, giver de anledning til at reflektere over de udviklinger og ændringer, som har fundet sted i jubilæumsperioden. Direktionen har længe ønsket at formidle historien om CBS’ rejse fra en lokal handelshøjskole i København til et internationalt højt rangeret og akkrediteret universitet, som er anerkendt og respekteret i hele verden, og som samtidig spiller en central rolle i det danske samfund og i dansk erhvervslivs tiltagende globale konkurrencekraft. Det danske samfund og CBS’ udvikling har hver især været spejlinger af hinanden – hver part har igennem et helt århundrede påvirket den anden i et skiftende parløb af påvirkning og vekselvirkning. Således er CBS’ historie skabt igennem såvel institutionens påvirkning af samfundets overordnede udvikling og som resultat af den selvsamme udvikling. I 1917, hen imod slutningen af første verdenskrig, påbegyndte Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU) en forelæsningsrække inden for emner, som den dag i dag udgør hjertet af det, CBS beskæftiger sig med: økonomi, samfundskundskab, ledelse osv. Tiden bød på øget interesse for handel og erhverv, og interessen for forelæsninger var stor på samme måde som i dag, 100 år senere. Interessen for at koble erhvervslivets efterspørgsel med universiteternes uddannelser er i dag på et historisk højt niveau. CBS fortsætter således sin tradition for at videreformidle viden og nytænkning til virksomheder og organisationer, til fremtidens virksomhedsledere og til samfundet generelt. Blandt internationale business schools er CBS samtidig blevet frontrunner for definitionen af et ”erhvervsuniversitet med samfundsansvar” eller den såkaldte ”Business in Society”-profil. Denne profil viser sig i CBS’ akademiske diver-

Rektors forord

CBS_DK_NY.indd 7

16/02/2017 15.46 15.44

sitet, hvor klassiske discipliner som finansiering kobles med fx bæredygtighed, filosofi og etik. Denne bevidste samfundsansvarlige profil har samtidig været afgørende for CBS’ evne til at tiltrække anerkendte og internationale forskere, undervisere og ikke mindst studerende. CBS har således en vigtig rolle i universitetsverdenen såvel i Danmark som i udlandet. Den brede faglige portefølje placerer ’business’ i en bred social, politisk og kulturel kontekst, hvilket både skaber og engagerer den samfundsmæssige debat og udvikling. Vores forskere bidrager således flittigt til den samfundsvidenskabelige debat, herhjemme såvel som i udlandet, og spiller en afgørende rolle i Danmarks globale positionering og i den samfundsmæssige udvikling. Et eksempel er CBS’ stigende bidrag til entrepreneurskabskapactiteten og innovationskraften i dansk erhvervsliv, drevet af såvel forsknings- som uddannelsesprofilens løbende udvikling og tilpasning. CBS er i dag et internationalt anerkendt universitet med 22.800 studerende, 1.300 fuldtidsansatte og 800 deltidsansatte, som hver dag bidrager dygtigt og dedikeret til denne fantastiske institution. Det er disse mennesker, der holder hjulene i gang og igennem en entrepreneuriel og innovativ ånd vil bevirke, at CBS helt sikkert også om 100 år har en massiv indflydelse på det omkringliggende samfund. Der skal rettes en stor anerkendelse og tak til DSEB (det tidligere FUHU) for gennem 100 år at have været CBS en tro følgesvend og i særdeleshed også for at bidrage til, at denne bog ser dagens lys. En stor tak til forfatterne Anders og Kurt, der har fået frie rammer til at skrive bogen om CBS og beskrive samspillet mellem CBS, det danske erhvervsliv, samfundet og den globale omverden. Slutteligt en stor tak til alle, der har bidraget til tilblivelsen og udformningen af denne bog. Jeg er overbevist om, at den vil tjene sit formål – at fortælle historien om CBS, der forvandlede sig fra den ”grimme ælling” til et internationalt højt rangeret og akkrediteret flagskib inden for verdens anerkendte erhvervsuniversiteter. Rektor Per Holten-Andersen

CBS_DK_NY.indd 8

CBS – GENNEM 100 ÅR

16/02/2017 15.46 15.44

Forfatternes forord I slutningen af det 19. århundrede begyndte en ny type højere læreanstalter på universitetsniveau med fokus på private virksomheders økonomi og ledelse at vokse frem i Europa og USA. Årsagen var den økonomiske og teknologiske udvikling under den anden industrielle revolution, der førte til opkomsten af en ny type store og kapitalintensive virksomheder med komplicerede produktions- og organisationsstrukturer. Der opstod derfor et behov for at kunne overskue ikke kun produktionen, men hele virksomheden og dens mange funktioner og afdelinger både teknologisk og økonomisk for at kunne lede den og sikre en rentabel drift. De to centrale lederskikkelser i denne udvikling blev dels ingeniøren, der tog sig af produktionens teknologiske tilrettelæggelse og styring, og en ny type erhvervsleder, manageren, der tog sig af den overordnede ledelse af virksomhedens økonomi og samlede drift. Ofte var manageren selv ingeniør af uddannelse, men funktionelt adskiltes de to ledertyper, samtidig med at der opstod et behov hos manageren for en højere uddannelse i økonomi og ledelse som forudsætning for at kunne stå i spidsen for virksomhederne. For at imødekomme dette behov oprettedes en ny type højere læreanstalter – handelshøjskoler eller business schools, som de i dag benævnes internationalt – i de industrialiserede lande, idet de første dog etableredes allerede i kølvandet på den første industrielle revolution og markedsøkonomiens tiltagende udbredelse. Den franske Ecole Spéciale de Commerce et d’Industrie oprettet i 1819 – i dag Ecole Supérieure de Commerce de Paris – anses således for verdens første business school. I 1855 fulgte oprettelsen af Institut Supérieur de Commerce d’Anvers i Belgien og to år senere Budapesti Gazdasági Egyetem i Østrig-Ungarn. Omkring 1870 oprettedes endnu en håndfuld handelshøjskoler rundtomkring i Europa, og

Forfatternes forord

CBS_DK_NY.indd 9

16/02/2017 15.46 15.44

i slutningen af det 19. århundrede tog udviklingen for alvor fart bl.a. med oprettelsen af Tysklands første Handelshochschule i Leipzig i 1898 som et højdepunkt. Bemærkelsesværdigt er det, at den første industrielle revolutions og den økonomiske liberalismes hjemland, England, ikke fik en business school før efter 2. verdenskrig, men alene kortere praktiske kurser i commerce and industry ved London School of Economics. Disse kurser oprettedes fra 1902, mens der senere etableredes et egentligt Department of Business Administration. I 1881 oprettedes Wharton School of Business som den første amerikanske Business School. I 1898 kom både Haas School of Business samt Booth School of Business til, og i 1900 fulgte Tuck School of Business. Bedst kendt i dag er formentlig Harvard Business School, der oprettedes i 1908. Hvor de nye læreanstalter i Europa, hvad enten de var private eller statslige, typisk var selvstændige læreanstalter uden tilknytning til de klassiske universiteter, så var de i USA almindeligvis tilknyttet et universitet grundet de amerikanske lederes ønske om social anerkendelse og respektabilitet gennem opnåelse af en akademisk grad fra et universitet. Baseret på de store virksomheders behov og med handelshøjskolernes tiltagende betydning og udbredelse opstod en voksende interesse for virksomhedernes interne økonomi, idet den traditionelle økonomiske videnskab – i Danmark kaldet nationaløkonomi – omhandlede den samlede samfundsøkonomi. Handelshøjskolerne blev dermed arnestedet for opkomsten og udviklingen af en ny økonomisk videnskabelig disciplin, der i Danmark efter tysk inspiration betegnedes driftsøkonomi, inden det bredere begreb erhvervsøkonomi vandt indpas. Almindeligvis anses Handelshögskolan i Stockholm, der oprettedes i 1909, som den første handelshøjskole i Skandinavien, men faktisk fandtes der en handelshøjskole i København allerede i 1892. Stifter var den danske finansmand og industrileder C.F. Tietgen, der også fik udarbejdet en lærebog i handelsvidenskab skrevet af bl.a. danske universitetsprofessorer i økonomi. Tietgens handelshøjskole fik imidlertid ikke nogen lang levetid på grund af manglende søgning, og den var i det hele taget forud for sin tid i en dansk sammenhæng. Kort levetid betød hurtig glemsel, men i handels- og erhvervslivet levede ideen om en særlig højere læreanstalt for handel, økonomi og private virksomheder videre, indtil Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, FUHU, i 1917 oprettede Handelshøjskolen i København. Det startede med nogle forelæsningsrækker for yngre handelsmænd, men grundlaget var lagt for opbygningen af en højere læreanstalt, der blev til den nuværende Copenhagen Business School, CBS. Handelshøjskolerne i de enkelte lande opstod og udviklede sig ud fra

CBS_DK_NY.indd 10

CBS – GENNEM 100 ÅR

16/02/2017 15.46 15.44

deres respektive nationale særtræk, både erhvervslivets udviklingsniveau og struktur og det nationale uddannelsessystem. Det gælder også i Danmark, hvor Handelshøjskolen oprettedes med afsæt i handelslivet, men hurtigt blev til videregående læreanstalt for hele erhvervslivet. Denne bog fortæller historien om CBS’ udvikling gennem 100 år – fra den spæde begyndelse i en sidebygning til den daværende Købmandsskole til nutidens internationale business university, der med knap 23.000 studerende breder sig over et område på Frederiksberg med fire metrostationer. Bogen er ikke blot en fortælling om højskolens indre udviklingsdynamik og om fremkomsten af erhvervsøkonomien som videnskab, det er samtidig en historie om den forandring i det danske erhvervsliv og samfund, som gradvist ændrede behovene for økonomiske og ledelsesmæssige kompetencer i den private og efterhånden også i den offentlige sektor. Skiftende økonomiske konjunkturer og politiske svingninger har påvirket udviklingen, men CBS har gennem alle 100 år også virket tilbage og påvirket samfundet gennem sin forskning og ikke mindst uddannelse af titusindvis af kandidater til det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Herigennem bliver CBS’ historie også et prisme, hvorigennem man kan følge det moderne Danmarks udvikling gennem det meste af det 20. og ind i det 21. århundrede. Nærværende bog er således en fortælling, der sammenfletter en række forskellige historiske spor eller niveauer fra de overordnede økonomiske og politiske rammer og udviklingstenderser i det danske samfund, over detaljerede og tekniske beskrivelser af højskolens udvikling som organisation til et mere individuelt niveau, der beskriver, hvordan en lang række personer fra rektorer, højskolens ansatte, studerende, politikere og erhvervslivets repræsentanter igennem historien var med til at sætte deres præg på institutionen – og har været med til at forme det CBS, vi kender i dag. Et gennemgående udviklingsspor har været en konstant kamp for anerkendelse – en kamp, der har været ført på to fronter: dels om akademisk anerkendelse, hvor nationaløkonomerne på Københavns Universitet de første mange år indtog en overbærende holdning til opkomlingen på Frederiksberg, der i det hele taget gennem årtier betragtedes som en kræmmerskole i lommen på erhvervslivet. Dels om anerkendelse netop i erhvervslivet, hvor der igen og igen har lydt kritik af Handelshøjskolens og CBS’ uddannelser for at være for teoretiske og verdensfjerne. Igennem alle 100 år har erhvervslivets organisationer, og i særdeleshed højskolens grundlægger, FUHU, indtaget en dobbeltrolle: på den ene side som centrale samarbejdspartnere og velvillige økonomiske bidragsydere til

Forfatternes forord

CBS_DK_NY.indd 11

16/02/2017 15.46 15.44

nye initiativer, og på den anden side som skarpe kritikere af højskolens aktiviteter, hvor især ønsket om relevans og kvalitet har været et tilbagevendende emne. Fremstillingen bygger helt overvejende på FUHU’s og CBS’ arkiver, som vi har haft fuld og fri adgang til, ligesom vi har haft fuld frihed til at udforme fremstillingen uden nogen form for indblanding. Finansielt har FUHU’s arvtager, Danish Society for Education and Business, DSEB, og CBS med to bevillinger gjort det muligt at finansiere professor Kurt Jacobsens forskningstid til at skrive bogen samt at ansætte ph.d. Anders Ravn Sørensen først som postdoc og siden som adjunkt. Mange mennesker har på forskellig vis bidraget til tilblivelsen og udformningen af denne bog enten som kritiske læsere af manuskriptet eller som levende kilder til Handelshøjskolens udvikling. Rækken af navne er meget lang, og der skal lyde en varm tak til jer alle for jeres bidrag. Som forfattere må vi dog understrege, at vi alene bærer ansvaret for den endelige udformning af bogen. Derfor kan alene vi klandres for fejl og mangler. Kurt Jacobsen og Anders Ravn Sørensen November 2016

CBS_DK_NY.indd 12

CBS – GENNEM 100 ÅR

16/02/2017 15.46 15.44

Kapitel 1. Den første plan og anddettheførste first forsøg 13

CBS_DK_NY.indd 13

16/02/2017 15.46 15.44

”Plan til et Handels-Academie for Danmark” Iblandt de mange herlige Indretninger Fædrendelandet har til Kundskabers Erhvervelse savnes et egentligt Handels-Academie, hvor der kan bygges videre frem paa en i Skole-Institutters Handelsklasser, eller andetsteds lagt god Grundvold; altsaa en Höiskole for dem, der betræde Handelsbanerne, i visse Maader ligesom Universitetet er det for dem, der gaae ud fra de lærde Skoler. Således indledes det første gennemarbejdede forslag til oprettelse af en handelshøjskole i Danmark. Det var 9. oktober 1820, og den fulde titel på skriftet var ”Plan til et Handels-Academie for Danmark, der, efter opmuntring af Kjøbenhavns Grosserer Societets Committee, foreslaas stiftet i Kjøbenhavn”.1 Forfatteren var etatsråd Frederik Thaarup (1766-1845), der i 1793 blev den første professor i statistik ved Københavns Universitet og i dag regnes for grundlægger af den danske statistik. Han var imidlertid ikke den første til foreslå oprettelse af en handelsuddannelse. Det tidligst kendte forslag er fra 1773, hvor ikke mindre end to planer for handelsskoler blev fremsat, dels af præsten Alexander Holm, dels af den senere professor i matematik, J.M. Geuss og to andre.2 Ingen af forslagene blev dog realiseret, og det samme gjaldt de planer og forslag, som med jævne mellemrum blev fremlagt i årene efter. Til gengæld begyndte flere af hovedstadens real- og andre højere skoler at oprette særlige handelsklasser, men uden at der var tale om særskilte uddannelser. Først i 1816 lykkedes det en Charles Antoine Villaume at oprette et såkaldt Handels-Institut i København. Niveauet svarede til handelsklasserne på hovedstadens højere skoler, og instituttet tilhørte med Frederik Thaarups ord dermed ”den lavere Klasse”. Søgningen til instituttet var imidlertid beskeden, og i 1822 måtte det lukke.3 Hvad der udmærkede Frederik Thaarups plan i forhold til alle tidligere forslag, var, at han ønskede en handelsuddannelse med en ”Academisk Indretning”, som kunne måle sig med Københavns Universitet. Han henviste til Tyskland, hvor der ved flere universiteter holdtes forelæsninger ”over forskjellige grene af Handelsvidenskaberne”. Bemærkelsesværdigt var det også, at planen ikke kun var hans, men at den nød støtte fra Danmarks mest magtfulde erhvervsorganisation, Grosserer Societetets Commitee.

CBS_DK_NY.indd 14

Frederik Thaarup (1766-1845) var den første, der fremsatte et forslag til oprettelse af en videnskabelig handelsuddannelse i Danmark. Han var jurist og virkede 1787-93 i Rentekammeret, men begyndte samtidig at arbejde med statistik og udgav de følgende år en række betydningsfulde statistiske værker. I 1793 blev han overordentlig professor i statistik ved Københavns Universitet, som han forlod fire år efter. Han drog til Norge og arbejdede som foged, inden han i 1804 vendte tilbage til Danmark og arbejdede i skiftende stillinger som embedsmand, inden han i 1819 etablerede sig som redaktør og forfatter. Da han i 1820 fremsatte sin plan for et videnskabeligt Handels-Akademi, var det med støtte fra det magtfulde Grosserer Societets Committee. På grund af manglende tilslutning blev planen ikke realiseret, men tanken om en akademisk erhvervsuddannelse var plantet. (Det Kongelige Bibliotek)

CBS – GENNEM 100 ÅR

16/02/2017 15.46 15.44

Ifølge planen skulle der ved Handels-Academiet ”ved de bedste Lærere gives Undervisning i Handelsvidenskabernes forskjellige Grene” såsom varekundskab, handelsgeografi, handelshistorie og handelslovgivning samt ikke mindst ”Nationaløkonomiens Grundsætninger”: Smiths og Says og Lauderdales, og de flere vigtige Skrivter i Faget, hvor iblandt af vore egne Forfatteres, Stouds og Olufsens skulle Lærlingene lære at kjende, og nytte. Det var nogle af den økonomiske liberalismes største navne, Frederik Thaarup henviste til. Den skotske økonom Adam Smiths økonomiske hovedværk fra 1776, An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, var blevet oversat til dansk og udgivet på Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag blot tre et halvt år efter udgivelsen i England. Hertil kom franskmanden Jean-Baptiste Say, der især blev kendt for sin ligevægtsteori, der kom til at udgøre grundlaget for den klassiske og neoklassiske økonomiske teori helt frem til 1930’erne, samt den 8. jarl af Lauderdale, der var den første til at undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser af overskud og underskud på statens budgetter. Endelig var der danske Oluf Christian Olufsen, der i 1815 blev den første professor i statsøkonomi ved Københavns Universitet og var den første danske økonom, der åbent fremstod som elev af Adam Smith og dennes efterfølgere.4 Frederik Thaarup ønskede imidlertid ikke en rent akademisk-videnskabelig læreanstalt. Lærlingene, som de hed, skulle kunne anvende de økonomiske teorier, og derfor skulle ”saa meget som muligt være praktisk”. Der ville således være undervisning i praktiske handelsfag som bogholderi, korrespondance m.m., og akademiet skulle i det hele taget ”være som en Contoir, der føre fingeret Handel”. Adgangskrav til akademiet var bestået realeksamen på en skole med handelsklasser, da det ikke var ”et Skole-Institut, men oprettet for at hjælpe til videre Fremskridt paa Handelsbanen”. Undervisningen skulle ligge om dagen fra kl. 9-14 efterfulgt af selvstudier, der kunne foregå på akademiets bibliotek. Længden af uddannelsen var ét år med en afsluttende eksamen.

Kapitel 1. Den første plan og det første forsøg

CBS_DK_NY.indd 15

16/02/2017 15.46 15.44

Liberalisme, næringsfrihed og merkantil guldalder Frederik Thaarups initiativ havde rod i de liberale strømninger, der voksede frem i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Det var den florissante handelsperiode, hvor det neutrale Danmark nød godt af vækst i verdensøkonomien og en længere årrække med krige mellem de europæiske stormagter. Dansk handel og skibsfart blomstrede, mens man handlede med de krigsførende nationer, og samtidig førte enevælden en aktiv erhvervspolitik til fremme af markedsøkonomi og konkurrence i bestræbelserne på at øge den nationale velstand. Det hele fik imidlertid en brat ende med Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene, der resulterede i det engelske bombardement af København i 1807 og tabet af både handels- og krigsflåden. Siden fulgte statsbankerotten i 1813 og afståelsen af Norge i 1814 ledsaget af et fald i kornpriserne på de internationale markeder. Frem til slutningen af 1820’erne var Danmark ramt af en dyb økonomisk depression, der gik hårdt ud over de københavnske handelshuse. Det var ikke det bedste tidspunkt at starte et handelsakademi, og Frederik Thaarups plan led da også samme skæbne som forgængernes, da lærlingene udeblev. Ikke desto mindre var tanken om en højere læreanstalt for handel født, og den rummede i Frederik Thaarups udformning flere centrale temaer. Grundlæggende handlede det om anerkendelsen af en særlig handelsvidenskab og nødvendigheden af en handelsuddannelse på akademisk niveau, men også kravet om, at de færdige kandidater skulle kunne anvende de økonomiske teorier i praksis. Det var temaer, som skulle vise sig bestandige, i den forstand at de blev bærende for senere tiders oprettelse og drift af handelshøjskoler. Den florissante handelsperiode og de økonomiske reformer ændrede ikke ved, at Danmark grundlæggende fortsat var et landbrugsland med en enevældig styreform. Den økonomiske liberalisme var imidlertid ikke død, og i 1838 dannedes Industriforeningen i København med det formål at fremme industriel udvikling og indførelse af næringsfrihed. Med enevældens afskaffelse og den ny demokratiske forfatning i 1849 kom endelig et forpligtigende løfte om indførelse af næringsfrihed, idet Grundlovens § 88 lød:5 Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. Det varede dog til december 1857, inden Næringsloven blev vedtaget med ophævelse af lavene og indførelse af næringsfrihed. Hermed legaliseredes en ny produktionsform baseret på private virksomheder, der konkurrerede på et frit marked, og Danmark havde en ny motor for økonomisk vækst og udvikling.

CBS_DK_NY.indd 16

CBS – GENNEM 100 ÅR

16/02/2017 15.46 15.44

De følgende år var økonomiske opgangstider med en bredt funderet økonomisk vækst. Nederlaget i 1864 til Preussen og Østrig og afståelsen af hertugdømmerne ramte hårdt, men chokket fortog sig, og i anden halvdel af 1860’erne og begyndelsen af 1870’erne oplevede Danmark en periode med et stærkt økonomisk opsving især inden for byerhvervene, herunder industrien. Højkonjunkturen blev ledsaget af oprettelsen af en række store aktieselskaber både i bankverdenen og industrien, samtidig med at den ny selskabsform vandt frem. Op gennem 1860’erne havde antallet af industrielle aktieselskaber i hovedstaden konstant været fem, hvilket i 1872 fordobledes. Året efter endnu ti til, og væksten fortsatte op gennem 1870’erne, idet aktieselskaber blev almindeligt udbredt ikke kun i København, men også i købstæderne. Det var den ”merkantile guldalder i Danmark”, og det var i denne opgangstid, at oprettelsen af handelsuddannelser igen blev taget op.6

Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse I slutningen af 1870’erne fandtes i København seks handelsakademier, hvoraf det ældste var fra 1842. Fælles for akademierne var, at de var private og drev etårige heldagskurser på realskoleniveau uden forbindelse til handelslivet. Også i flere provinsbyer blev der oprettet handelsskoler drevet af de lokale handelsstandsforeninger. Først var Aarhus i 1865 fulgt af Horsens og Roskilde i 1869, Kolding i 1871, Hjørring i 1872 og Aalborg og Fredericia i 1876. I København oprettede Dansk Kvindesamfund i 1872 en handelsskole for kvinder, men først sent kom hovedstadens handelsstand med.7 Det afgørende initiativ i København blev taget i marts 1880, da grosserer Harald Fritsche indbød en gruppe købmænd, grosserere og vekselerere til møde i Grosserer-Societetets komitéværelse med henblik på at danne en forening, der skulle ”virke for at uddanne unge Købmænd ikke blot for Indlandet, men ogsaa, og maaske fornemmelig for Udlandet”. Der var tilslutning til ideen, og Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse blev stiftet. Dens formål skulle være at ”tilbyde de Yngre en billig, men af fortrinlige Lærere ledet Undervisning” – uden profit som på de eksisterende handelsskoler og af en ordentlig kvalitet. Undervisningen skulle foregå om aftenen, så eleverne kunne passe deres arbejde, men man åbnede mulighed for en senere oprettelse af en dagskole, hvis ”Midlerne og Kræfterne viser sig at række til”.8 Den 3. november 1880 holdtes det konstituerende møde i Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, FUHU, og 15. januar 1881 om aftenen begyndte

Kapitel 1. Den første plan og det første forsøg

CBS_DK_NY.indd 17

16/02/2017 15.46 15.44

undervisningen i lokaler på Efterslægtens Skole. Forudgående avertering havde tiltrukket 73 elever, hvilket var langt flere end forventet. Det første halve år var en prøveperiode, hvorefter det første ordinære studieår begyndte 1. oktober 1881 med 195 elever. En del af lærebøgerne og lærerkorpset ”arvede” man fra de private handelsakademier, der efterhånden sygnede hen.

Et brud på det akademiske monopol Blandt stifterne af FUHU glimrede det københavnske erhvervslivs ’stormester’, direktør i Privatbanken C.F. Tietgen, ved sit fravær. Det er utænkeligt, at Harald Fritsche ikke har omtalt sit forehavende for C.F. Tietgen, der imidlertid ikke interesserede sig for ”de meniges uddannelse”, som det er blevet udtrykt. Da man på det første Handelsmøde i 1884 i København drøftede behovet for en handelsuddannelse på realskoleniveau, var C.F. Tietgen således negativ.9 C.F. Tietgen stilede højere. Det blev klart, da han i 1885 blev ny formand for Grosserer-Societetets Komité og tog en sag op, som havde hvilet længe. Ved sin død i 1802 havde storkøbmanden Niels Brock efterladt sig en betydelig formue, hvoraf der testamentarisk var hensat knap 18.000 rigsdaler til et legat beregnet for ”en Begyndelse og en velmeent Grundsten til en Grosserer-Skoles Bygning”.10 Administrationen og disponeringen af legatet blev overladt til en legatbestyrelse bestående af formanden for Grosserer-Societetets Komité, der også blev formand for legatet, samt societetets fire ældste medlemmer. Siden var formuen vokset til 308.000 kroner, og som nyvalgt formand for Grosserer-Societetets Komité og dermed for legatbestyrelsen tog C.F. Tietgen nu sagen op.11 I juli 1885 bad han forstander for Askov Højskole Ludvig Schrøder udforme et program for både en ”Realskole for vordende Kjøbmænd” og en videregående ”Handelshøjskole” i København. Med en donation fra legatet fik Ludvig Schrøder mulighed for at hente inspiration fra udlandet gennem rejser til bl.a. Amsterdam, Antwerpen, Paris, Prag, Dresden og Leipzig.12 At C.F. Tietgen valgte en højskoleforstander fra Jylland til at udforme et forslag til en handelshøjskole, kan undre. Ludvig Schrøder havde imidlertid en dyb interesse for dansk erhvervsliv, og ligesom C.F. Tietgen var han forankret i en stærk grundtvigianisme. Det prægede da også hans betænkning, hvis akademiske og dannelsesmæssige horisont rakte videre end det rent kommercielle. I 1886 fremlagde Ludvig Schrøder sin betænkning med titlen ”Om en Handelshøjskole i Kjøbenhavn og de fornødne forberedende Skoler”. For ham og

CBS_DK_NY.indd 18

CBS – GENNEM 100 ÅR

16/02/2017 15.46 15.44

C.F. Tietgen var det således Handelshøjskolen, der var i højsædet, men dels var stemningen i hovedstadens handelsstand og herunder Grosserer-Societetet mest stemt for oprettelse af en realskole, dels angav Niels Brocks testamente eksplicit, at legatet skulle anvendes til en skole for børn eller unge. Realskolen kom derfor til at indgå, men som forberedende til handelshøjskolen. I et kort forord til betænkningen præsenterede Ludvig Schrøder oprettelsen af en handelshøjskole som et opgør med det eksisterende dannelsesideal, hvor ”kun den, som havde gjennemgaaet en lærd Skole og derefter havde studeret ved Universitetet, kunde regnes til dem, der stod paa det højere Dannelsestrin”. Herved havde ”Embedsstanden og – ved Siden af den – den lille Skare Mænd, som egnede sig til strengt videnskabeligt Arbejde, faaet Eneret paa den Ære at kunne meddele en højere Dannelse”.13 En følge af dannelsesmonopolet var manglende anseelse af købmandshvervet. Således foretrak selv ”en fremragende Handelsmand” at sende sine sønner i de lærde skoler og på universitetet, så de kunne blive embedsmænd. Det handlede derfor om at hæve agtelsen for købmandsfaget og for handelsstanden som helhed, og her kunne en handelshøjskole ”være et væsentligt Skridt imod det Maal at bryde det akademiske Monopol”. Det var dog ikke et spørgsmål om dannelse alene. Efter indførelsen af næringsfriheden og den frie konkurrence og med det industrielle gennembrud var der sket en hastig udvikling inden for erhvervslivet, der havde øget kravene til det at være erhvervsdrivende. Det var en udvikling, der ville fortsætte, og derfor skulle erhvervslivet ”sætte langt større Kraft ind paa at oprette Skoler, der har de frie Virksomheder til deres bestemte Maal, end man hidtil har gjort”.

”En videnskabelig højskole for handlende” Hvad Ludvig Schrøder og med ham C.F. Tietgen foreslog, var oprettelse af en højere handelsskole på realskoleniveau, der skulle tjene som forberedelse til dét, det hele drejede sig om: en handelshøjskole til uddannelse af ”virkelige Kjøbmænd, der ogsaa som Ledere af større dermed beslægtede Virksomheder som Banker, industrielle Anlæg, Rhederier og Assurance-Selskaber kunde gjøre fuld Fyldest”.14 Af de handels- og handelshøjskoler i Europa, som Ludvig Schrøder besøgte og berettede om i sin betænkning, var der kun to, som efter hans opfattelse kunne betegnes som ”videnskabelige Handels-Højskoler”. Det var henholdsvis Institut Superiéur de Commerce d’Anvers i Antwerpen, oprettet i 1855, og især l’École des Hautes Études Commerciales i Paris oprettet i 1881.

Kapitel 1. Den første plan og det første forsøg

CBS_DK_NY.indd 19

16/02/2017 15.46 15.44

Til gengæld distancerede Ludvig Schrøder sig fra de tyske Handelshochschulen, der trods navnet optog elever på 15-18 år, og hvis niveau han mente kunne ligestilles med de sidste klasser i en dansk latin- eller realskole. En handelshøjskole i København skulle derimod uddanne ”voksne Mennesker” over 18 år, som kunne indrømmes ”al den Frihed, som er forenelig med ordentlig Skolegang”. Det handlede om, at ”de unge lærte selv at lære”, og især ”hvordan de ved Selvarbejde bestandig kan komme videre”. Undervisningen ville ikke kun stille krav til de studerende, men også til lærerne, der skulle have ”Evne til selvstændig Fordybelse i deres Undervisningsfag” samt ”Evne og Vilje til at gjøre et grundigt og omfattende, ægte videnskabeligt Arbejde”. I det hele taget skulle man15 stile efter en videnskabelig Højskole for Handlende (…) en Læreanstalt, der i al Fald for sine bedste Lærlinger virkelig kan fortjene navnet ”Handels-Akademi” eller ”Handels-Universitet”, thi disse Navne betyder det selvsamme. På grundlag af Ludvig Schrøders betænkning besluttede legatbestyrelsen 1. maj 1886 at gå videre med planen, og inden årets udgang forelå et fuldstændigt program for Det Brockske Legats Real- og Handelshøjskole. Planen var at oprette en fireårig realskole med 20 elever på hver årgang samt en toårig forberedelsesskole. Fagfordelingen og målene for undervisningen skulle være som i de ordinære realskoler, idet der blev lagt særlig vægt på regning, dansk og matematik, som var af særlig betydning for ”vordende Kjøbmænd”.16 Handelshøjskolen skulle først oprettes, når den første klasse i realskolen var klar til at begynde på den højere uddannelse. Højskolen skulle have to årgange med undervisning i to grupper af bogligt-teoretiske og praktisk orienterede fag:17 • Handelsvidenskab og handelslovgivning, kulturhistorie og handelshistorie, handelsgeografi, nationaløkonomi og statistik, teknologi og varekundskab. • Bogholderi, handelsregning og handelskorrespondance, sprog. Det var yderligere hensigten at oprette et tredje studieår af videregående karakter, hvor der skulle tilbydes ”Vejledning til dyberegaaende Undersøgelser af Handelsverdenens Problemer”. Her skulle der udskrives prisopgaver ”over Spørgsmaal af økonomisk, statistisk eller handelsvidenskabelig Natur”, og der skulle være mulighed for ”under sagkyndig Ledelse at besøge større Handelspladser og industrielle Anlæg i Udlandet”.18

CBS_DK_NY.indd 20

CBS – GENNEM 100 ÅR

16/02/2017 15.46 15.44

Det var således et uhyre ambitiøst projekt med oprettelse ikke alene af en handelshøjskole med en treårig handelsvidenskabelig uddannelse, men også en forudgående fireårig realskole plus forberedelsesklasser til denne. Konstruktionen byggede på forventningen om, at forældre fra den københavnske handelsstand ville sende deres børn i forberedelsesklasserne og realskolen og derefter på handelshøjskolen. Men det kom ikke til at gå efter planen.

Skt. Annæ Plads i København i begyndelsen af 1890’erne med De Brockske Handelsskoler forrest til højre i billedet. Det var Københavns mest moderne skolebygning med brede gange, garderobe med vaskefaciliteter til hver enkelt klasse, centralvarme og eget elektricitetsværk. Ved indvielsen rummede bygningen ni klasseværelser, bibliotek og samlinger samt lærerværelser og kontorer, gymnastiksal og foredragssal, hvortil kom boliger til forstander, inspektør og skolebetjent. (Alex. Vincents Kunstforlag)

De Brockske Handelsskoler De Brockske Handelsskoler, som blev navnet på hele skolekomplekset, åbnede 1. maj 1888 med en forberedelsesklasse og en 1. realklasse i lejede lokaler i Fredericiagade 15. Tilslutningen var ikke overvældende, men C.F. Tietgen mente, at den manglende interesse skyldtes de beskedne lokaler og faciliteter, og derfor arbejdede han allerede fra 1889 på at få opført en helt ny bygning med Det Brockske Legat som økonomisk grundlag. I 1875 havde Grosserer-Societetets Understøttelsesfond fået overdraget en bebygget grund på hjørnet af Skt. Annæ Plads og Ny Toldbodgade i Køben-

Kapitel 1. Den første plan og det første forsøg

CBS_DK_NY.indd 21

16/02/2017 15.46 15.44

havns centrum. Bygningerne var imidlertid forfaldne, og C.F. Tietgen satte nu igennem, at de blev revet ned for at give plads til en helt ny bygning, der skulle rumme De Brockske Handelsskoler. Nedrivningen begyndte i 1889, og allerede 4. november 1890 fandt den højtidelige og grandiose indvielse sted i overværelse af kong Christian den Niende, dronning Louise og prins Valdemar med følge. Endvidere var kultus- og indenrigsministeren, Københavns overpræsident, rektor for Københavns Universitet, direktør for Polyteknisk Læreanstalt, politidirektøren, den samlede Sø- og Handelsret samt notabiliteter fra etaterne, departementerne, universitetet og Grosserer-Societetet fremmødt.19 Om handelshøjskolen fortalte dens bestyrer, cand.mag. Hans Larsen Møller, at den skulle bestå af to klassetrin, hvor realskolens ordinære undervisning afsluttedes sammen med de ”merkantile Hovedfag”, som var handelsregning og bogholderi, handelshistorie og handelsgeografi. Herefter kom så ”Kronen paa det hele”, et etårigt kursus i ”de egentlige Handelsvidenskaber”, som var nationaløkonomi, statistik, handelslovgivning, varekundskab m.m. De studerende skulle være mænd i alderen 18-20 år, og kurset skulle svare til første år på universitetet. Ændringerne markerede et skred i retning af en gymnasial struktur, men næppe nogen bemærkede ændringen. Resten af åbningshøjtideligheden forløb planmæssigt, til den afsluttedes med, at C.F. Tietgen officielt indviede bygningen og derefter viste de kongelige rundt, hvorunder disse ”gennemgaaende udtalte deres Tilfredshed”.

Hages Haandbog i Handelsvidenskab Også bogligt forberedtes landets første handelshøjskole. Som lærebog skulle anvendes Haandbog i Handelsvidenskab redigeret af grosserer og cand.polit. Christopher Hage, der havde vundet guldmedalje ved universitetet for en afhandling om den engelske økonom John Stuart Mill. Udarbejdelsen af håndbogen skete på initiativ af C.F. Tietgen, der fik Grosserer-Societetets Komité til at yde et økonomisk tilskud hertil på 1.000 kroner årligt i to år samt yderligere 1.000 kroner, hvis man ”blev tilfreds”.20 Håndbogen, der var på mere end 1.200 sider, udkom i hæfter fra slutningen af 1890; først i foråret 1894 var værket fuldendt. Den begyndte imidlertid at udkomme i tide til at kunne anvendes på Handelshøjskolen fra den planlagte start i april 1892. Blandt forfatterne var økonomiprofessorerne ved Københavns

CBS_DK_NY.indd 22

CBS – GENNEM 100 ÅR

16/02/2017 15.46 15.44

Da C.F. Tietgen etablerede De Brockske Handelsskoler, fandtes der intet undervisningsmateriale i handelsvidenskab. Tietgen foranstaltede derfor udarbejdelsen af en omfattende lærebog, Haandbog i Handelsvidenskab, redigeret og delvist skrevet af den senere handelsminister Christopher Hage. Håndbogen blev hurtigt et udbredt og flittigt benyttet opslagsværk for handels- og handelshøjskolestuderende såvel som praktiske erhvervsfolk. Den udkom i en række opdaterede og omarbejdede udgaver – den sidste i 1954.

Universitet, William Scharling og V. Falbe-Hansen, men også erhvervs- og embedsmænd – alle med en cand.polit.-uddannelse. Håndbogen omhandlede ikke en selvstændig disciplin kaldet handelsvidenskab, der derimod defineredes således:21 Den systematiske Fremstilling af Kundskaberne om de Forhold, der have særlig Betydning for Udøvelsen af Handelsvirksomhed. Indbegrebet af disse Kundskaber udgør ikke en i sig selv afsluttet

Kapitel 1. Den første plan og det første forsøg

CBS_DK_NY.indd 23

16/02/2017 15.46 15.44

selvstændig Videnskab; Handelsvidenskaben er sammensat af Dele, som ere udtagne af en Række forskelligartede Videnskaber og sammenarbejdede med et praktisk Formaal for Øje. Det var den første danske definition af begrebet handelsvidenskab, og den udmærker sig ved, at der ikke er tale om en sammenhængende, selvstændig videnskab, men en formålsbestemt sammensætning af en række delelementer fra forskellige videnskaber med fokus på handelsvirksomheden og med et praktisk sigte. Heri lå et brud med den gængse definition af videnskab, herunder nationaløkonomien, som i håndbogen indgik som et element i den mere omfattende, multidisciplinære handelsvidenskab. Håndbogen indeholdt således selvstændige kapitler med gennemgang af de forskellige discipliner: nationaløkonomi, formueret, handels- og søret, mål, vægt og mønt, almindelig handelslære herunder pengemarkedet, samfærdselsmidler, handelsgeografi og statistik, handelshistorie og praktisk orienterede fag som handelsregning, handelskorrespondance og bogholderi. Afsnittet om nationaløkonomi fyldte 87 sider og var forfattet af bl.a. William Scharling og V. Falbe-Hansen. Det teoretiske grundlag var Adam Smith og hans efterfølgere frem til John Stuart Mill og dermed den klassiske arbejdsværdiog prisdannelsesteori. En af grundlæggerne af marginalnytteteorierne, William Stanley Jevons, blev nævnt, men uden at det satte sig spor i fremstillingen.

Fra handelshøjskole til handelsgymnasium Det gik imidlertid ikke med søgningen, som C.F. Tietgen havde ønsket og forventet, da de københavnske handlende og øvrige erhvervsdrivende fortsat valgte at sætte deres børn i de almindelige skoler. Til gengæld blev der plads til Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, FUHU’s handelsskoleundervisning, der flyttede ind i 1891. Trods den beskedne søgning besluttedes det at starte højskolen som planlagt i 1892, men i en ændret og formindsket skikkelse, idet betegnelsen benyttedes om det etårige afsluttende kursus i de ”egentlige Handelsvidenskaber”. De to forudgående klasser blev en art overbygning på realskolen med en undervisning, der i alt væsentligt svarede til den i gymnasiet, hvortil kom en grundlæggende indføring i de praktiske handelsfag. Undervisningen på Handelshøjskolen indledtes 5. april 1892 med blot ti elever. Hovedfaget var nationaløkonomi, herunder almindelig handelslære og

CBS_DK_NY.indd 24

CBS – GENNEM 100 ÅR

16/02/2017 15.46 15.44

statistik, hvortil kom formueret, handels- og søret, teknologi, varekundskab og toldregler samt fremmedsprogene tysk, engelsk og fransk.22 Året efter dalede antallet af nye studerende til fem, og i studieåret 189495 blev det blot til syv nye studerende med et fald til seks året efter. I det hele taget svigtede søgningen til hele skolekomplekset, og da C.F. Tietgen i 1897 på grund af sygdom trak sig fra alle sine hverv, var det med dyb skuffelse, han kunne konstatere, at hans vision om en handelshøjskole i København ikke lod sig realisere. I 1901 opgav Grosserer-Societetet højskoletanken helt. Det skete, da man sammenlagde forberedelseskurset og handelshøjskolekurset i en toårig handelsuddannelse, der fik navnet Niels Brocks Handelshøjskole – langt fra den videnskabelige højskole, C.F. Tietgen og Ludvig Schrøder havde forestillet sig.23 Tilbagegangen fortsatte, og i 1908 besluttedes det helt at lukke realskolen, mens handelshøjskolen blev overflyttet til Købmandsskolen på hjørnet af Nørre Voldgade og Fiolstræde, som FUHU havde opført og taget i brug i 1902. Niels Brocks Handelshøjskole blev videreført som en selvstændig skole under FUHU, men med egen økonomi og under tilsyn af Grosserer-Societetets Komité. I 1911 ændredes navnet til Niels Brocks Handelsskole – statsunderstøttet Højere Handelsskole med 2-aarigt Kursus. I Handelsskoleloven af 1920 fik skolen officielt status som et handelsgymnasium – det første af sin art i Danmark. Tanken om en egentlig handelshøjskole med videregående undervisning og status som universitetet var dog ikke død; tværtimod var en ny højskole ved at vokse frem på initiativ af FUHU.

Kapitel 1. Den første plan og det første forsøg

CBS_DK_NY.indd 25

16/02/2017 15.46 15.44