Cebbe400119b4d67bfec60fb9fe466dc

nye

forår 2016

bøger RED: PER

SOELBERG SØRENSEN, OLAF B. PAULSON & FLEMMING GJERRIS

Nervesystemets sygdomme

Fremtidens sundhedsvæsen har fokus på rehabilitering

N E U R O LO G I F O R F Y S I OT E R A P E U T E R , E R G OT E R A P E U T E R O G N E U R O LO G I S K P E R S O N A L E 4. UDGAVE

THOMAS MARIBO & CLAUS VINTHER NIELSEN (red.)

Rehabilitering – EN GRUNDBOG

GADS FORLAG

Tværprofessionelt samarbejde er et must GADS FORLAG

THOMAS MARIBO & CLAUS VINTHER NIELSEN (red.)

Rehabilitering – EN GRUNDBOG

Rehabilitering

GADS FORLAG

Rehabilitering – en grundbog Af Thomas Maribo og Claus Vinther Nielsen (red.)

ISBN: 978-87-12-05108-4 Ca. 300 sider 319,00 kr.

udkommer juni 2016

Rehabilitering – en grundbog er en så stærkt revideret udgave af den bog, der hedder Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, at der faktisk er tale om en ny bog.

og administrationen af rehabilitering. Bogen beskriver de nye muligheder, der er opstået pga. af det ændrede syn på rehabilitering i samfundet generelt.

Bogens kapitler refererer til og tager udgangspunkt i ICF-modellen.

Der er enkelte forfattere, der går igen fra bogen Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, men emnerne er belyst i et nyt perspektiv. De fleste forfattere er nye bl.a. betinget af, at nye emner er inddraget i bogen.

For at guide de studerende til at omsætte den teoretiske undervisning til klinisk praksis indledes bogen med fire cases, som bogens øvrige kapitler trækker på og henviser til.

Der er foretaget en gennemgribende revision af lærebogen, som afspejler de ændringer, der er sket i sundhedsvæsnet, siden Rehabilitering for sundhedsprofessionelle udkom i 2008. Det gælder i lovgivningen, såvel som i organiseringen

På trods af de mange forfattere er der lagt vægt på, at bogen ikke fremstår som en antologi, men som en lærebog.

Der er mange krydshenvisninger mellem de enkelte kapitler, hvilket betyder, at man ikke nødvendigvis skal læse kapitlerne i kronologisk rækkefølge. Derfor er bogen også anvendelig som opslagsbog.

Indhold Kapitel 1 Tab af funktionsevne og rehabilitering i et historisk perspektiv Claus Vinther Nielsen, Thomas Maribo og Steen Bengtsson

Kapitel 7 Funktionsevne og helbred i relation til det brede sundhedsperspektiv Tove Borg og Claus Vinther Nielsen

Kapitel 2 Definitioner på rehabilitering Thomas Maribo og Claus Vinther Nielsen

Kapitel 8 Borgernes perspektiv på rehabilitering Kirsten Lomborg

Kapitel 3 Rehabilitering og lovgivningen Anette Marianne Larsen

Kapitel 9 Samarbejde i rehabiliteringsprocessen Lisbeth Villemoes Sørensen

Kapitel 4 Behov for og resultat af rehabilitering – et befolkningsperspektiv Finn Diderichsen

Kapitel 10 Rehabiliteringsprocessen Charlotte Handberg

Kapitel 5 ICF Thomas Maribo, Lene Lange og Claus Vinther Nielsen Kapitel 6 Funktionsevne og funktionsevnenedsættelse Tove Borg og Tóra Dahl

Kapitel 11 Vurdering af behov for rehabilitering Thomas Maribo og Claus Vinther Nielsen Kapitel 12 Målsætning i rehabilitering Tove Lise Nielsen Kapitel 13 Dokumentation af rehabilitering

2

NYE BØGER t i l s u n d h e d s p r o f e s s i o n e r n e

Merete Tonnesen og Thomas Maribo Kapitel 14 Omgivelsesfaktorer, en del af konteksten i rehabilitering Birgitte Grønnegård Jepsen Kapitel 15 Hverdagen og hverdagslivet – Aktivitet og deltagelsesperspektivet i rehabilitering Birgitte Grønnegård Jepsen Kapitel 16 Komplekse interventioner og rehabilitering Lisa G. Østergaard og Helle Maindahl Kapitel 17 Rehabilitering af gamle Carsten Hendriksen Kapitel 18 Socialt udsatte og rehabilitering Henrik Thiesen Kapitel 19 Rehabilitering af børn Niels Illum

Kapitel 20 Arbejdsrettet rehabilitering Merete Lambriola Kapitel 21 Rehabilitering i almen praksis Dorte Gilså Hansen Kapitel 22 Forankret rehabilitering Henning Langberg, Hella Obel og Anette Tzfanya Kapitel 23 Sygehusbaseret rehabilitering Annemette Krintel Petersen og Sussie Laustsen Kapitel 24 Rehabilitering, velfærdsteknologi og telerehabilitering Henning Langberg Kapitel 25 De professionelle faggruppers kompetencer i forbindelse med rehabilitering Torben Østergaard Christensen, Charlotte Handberg, Tove Lise Nielsen, Bettina Post og Dorthe Rubak Balle

Gennemgribende revision af lærebog om rehabilitering Rehabilitering- en grundbog adskiller sig så markant fra den bog, der hedder Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, at der faktisk er tale om en helt ny bog. Bogen har et nyt og grundigt tværfagligt syn på rehabilitering.

Den klassiske rehabiliteringstanke, der var fremherskende i 1990’erne, er ”’long gone” i bogen Rehabilitering – en grundbog . Tidligere satte man lighedstegn mellem rehabilitering og genoptræning, men når et menneske skal rehabiliteres efter et sygdomsforløb, er der meget andet, der skal tænkes ind i forløbet, fortæller Thomas Maribo, som er en af bogens redaktører. ”Formålet er at få borgeren/patienten til at blive den samme igen eller så god som muligt. Derfor er vi også nødt til relativt tidligt at tænke arbejde ind i forløbet igen. Vi skal tænke, hvad er det for en person, vi står over for, og hvilket job det menneske har.”

Og det er her det tværfaglige og nye ved bogen for alvor kommer i spil. For rehabilitering er ikke kun et emne, sundhedsprofessionelle beskæftiger sig med. Også andre faggrupper kommer til at forholde sig til dette, på den ”rejse” et menneske kommer igennem efter et sygdomsforløb. ” Jeg prøver at se rehabilitering som en lang togrejse fra Skagen til København. Patienten er den eneste, der med hele vejen, og vi andre står af og på. Vi skal sætte et mål for patienten og følge med på rejsen sammen med patienten.

Hvis en fagperson skal stå af undervejs på ´rejsen´, så er det vigtigt, at en anden står på”, siger Thomas Maribo.

Det betyder, at også sundhedsprofessionelle skal forholde sig til og have kendskab til lovstof som fx serviceloven og beskæftigelsesloven alt efter, hvor patienten/borgeren er henne i sit rehabiliteringsforløb. Også det tager denne nye udgave af bogen højde for.

Thomas Maribo

Claus Vinther Nielsen

Der tages udgangspunkt i ICF-modellen, hvor den mentale del fylder meget, og hvor man forsøger at have en helhed for øje i et rehabiliteringsforløb. ”Den personlige faktor spiller en stor rolle ligesom den personlighed, den enkelte er udstyret med. Og derfor skal vi tage højde for, hvad det er for et menneske, vi står over for, og tage hensyn til det, så vi kan yde den bedste form for støtte, vejledning og hjælp”, siger Thomas Maribo.

I bogen ’Rehabilitering – en grundbog er det illustreret og forklaret ved hjælpe af forskellige cases.

Thomas Maribo siger: ”Det er vigtigt at kunne rumme, at patienterne har meget forskellige mål med en rehabilitering. For nogle, der har været ramt af alvorlig sygdom, kan det være vigtigt at kunne hoppe på et fly til Mallorca. For andre er rigeligt selv at kunne gå ned til købmanden uden hjælp eller assistance”.

De sundhedsfaglige uddannelser står over for en revision og det, understreger bogens redaktør, er der taget højde for i den gennemgribende revision af dette hovedværk inden for rehabiliteringsteori. ”Alt det, som de sundhedsfaglige uddannelser skal kunne, har vi med i bogen. Det har ligget lige til højrebenet for os hele tiden, fordi den retning, uddannelserne vil blive ændret i, har været vores fokus hele tiden i arbejdet med bogen”.

Redaktørerne Thomas Maribo Klinisk lektor, ph.d., fysioterapeut. Seniorforsker og programleder for almen rehabilitering, DEFACTUM Region Midtjylland samt lektor, Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

” Selvom man er sundhedsprofessionel, så skal man kende fx serviceloven og erkende, at det er et vilkår, man arbejder under. Lovgivning er en forudsætning for al rehabilitering, og det er der et stort og godt kapitel om i bogen”, fortæller Thomas Maribo.

Claus Vinther Nielsen Klinisk lærestolsprofessor, socialoverlæge ph.d. Forskningschef i DEFACTUM, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland. Sektionsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Bogen går i dybden med, hvor dan man får individualiseret rehabiliteringen for den enkelte, alt efter hvilken personlighed patienten eller borgeren er udstyret med.

Har været beskæftiget med revalidering og rehabilitering i praksis, ledelse, undervisning, vejledning og forskning i mere end 30 år. gads forlag

3

RED: PER

SOELBERG SØRENSEN, OLAF B. PAULSON & FLEMMING GJERRIS

Nervesystemets sygdomme N E U R O LO G I F O R F Y S I OT E R A P E U T E R , E R G OT E R A P E U T E R O G N E U R O LO G I S K P E R S O N A L E 4. UDGAVE

Nervesystemets sygdomme, 4. udgave Af Per Soelberg Sørensen, Olaf B. Paulson og Flemming Gjerrris (red.)

ISBN: 978-87-12- 04966-1 Ca. 500 sider 499,00 kr.

Nervesystemets sygdomme 4. udgave

GADS FORLAG

Dette er 4. udgave af nervesystemets sygdomme, som er skrevet for fysio- og ergoterapeuter samt andet personale, der arbejder med patienter med neurologiske lidelser. Denne patientgruppe udgør en stigende andel af de hospitalsindlagte patienter. Det endelige mål med de terapeutiske interventioner er at opnå den bedste mulighed for, at patienten kan deltage i hverdagens og samfundets aktiviteter.

I denne udgave er foretaget væsentlige ændringer. Bogen er opdelt i seks dele. Den første del beskriver nervesystemets udvikling, og i anden del er beskrevet de kliniske undersøgelser, herunder også de fysioterapeutiske og ergoterapeutiske undersøgelser. I tredje del beskrives de parakliniske undersøgelser, såvel de billeddannende om de elektrofysiologiske.

Der er gennem bogen lagt meget vægt på rehabilitering af de neurologiske patienter. Fjerde del af bogen beskriver neurorehabilitering i et ergoterapeutisk, fysioterapeutisk,

Indhold Kapitel 1 Nervesystemets funktionelle udvikling Kapitel 2 Kognitive funktioner, sprog og tale Kapitel 3 Specielle sansefunaktioner og det okulomotoriske system Kapitel 4 Det sensoriske system Kapitel 5

neuropsykologisk og logopædisk perspektiv. Men som noget nyt beskrives også i bogen sjette del forskellige faggruppers interventioner i forbindelse med de stor sygdomsgrupper.

Bogens femte del omhandler nogle generelle neurologiske symptomer og sygdomsbilleder, som kan ses ved en række neurologiske tilstande. Den sidste del af bogen beskriver en række neurologiske og neurokirurgiske tilstande, herunder diagnostik og behandling. Som nævnt omtales den rehabilitering, som er nødvendig ved mange af de neurologiske sygdomsbilleder. De pårørendes situation og interventionsmuligheder er også beskrevet.

Bogens forfattere er i stor udstrækning de tre lægelige redaktører, men omfatter også de sundhedsfaglige faggrupper, der indgår i det tværprofessionelle samarbejde, hvilket er en nødvendig forudsætning for, at patienter med neurologiske sygdomme kan tilbydes en kvalificeret behandling.

Kapitel 9

Kapitel 18

Kapitel 27

Billeddannende undersøgelser af nervesystemet

Demens og andre neuropsykologiske dysfunktioner

Infektioner i nervesystemet

Kapitel 10

Kapitel 19

Elektrofysiologiske undersøgelser

Hovedpinesygdomme og andre smertetilstande

Kapitel 11

Kapitel 20

Ergoterapi i neurorehabilitering

Epilepsi, lipotymi og søvnforstyrrelser

Kapitel 12 Fysioterapeutisk rehabilitering Kapitel 13 Neuropsykologisk rehabilitering

Det motoriske system Kapitel 14 Kapitel 6

Kapitel 21

Den fysioterapeutiske undersøgelse Kapitel 8 Den ergoterapeutiske undersøgelse

4

Kapitel 28 Demensgivende sygdomme Kapitel 29 Cerebrospinalvæsken, hydrocefalus og medfødte kraniospinale sygdomme Kapitel 30

Cerebrovaskulære sygdomme

Diskusprolaps og osteroartrotiske sygdomme i rygsøjlen

Kapitel 22

Kapitel 31

Parkinsonisme og andre bevægeforstyrrelser

Mono- og polyneuropatier

Kapitel 23

Kapitel 32 Neuromuskulære transmissionsdefekter og muskelsygdomme

Logopædisk interventio

Neurodegenerative og motoriske neuronsygdomme

Kapitel 15

Kapitel 24

De pårørende

Multipel sklerose

Neurologiske komplikationer til metaboliske og endokrine sygdomme

Kapitel 16

Kapitel 25

Kapitel 34

Bevidstløshed

Tumorer i nervesystemet

Intoksikationer og ernæringsdeficit

Kapitel 17

Kapitel 26

Symptomer og kliniske fund ved fokale læsioner i nervesystemet

Traumatiske læsioner af nervesystemet

Det autonome nervesystem Kapitel 7

udkommer juni 2016

NYE BØGER t i l s u n d h e d s p r o f e s s i o n e r n e

Kapitel 33

Per Soelberg Sørensen

Nervesystemets sygdomme 4. udgave Når professor, overlæge og medredaktør på udgivelsen, Per Soelberg Sørensen, skal pege på, hvilken udfordring der har været den største i arbejdet med 4. udgave af Nervesystemets sygdomme, så er det integreringen af fysio- og ergoterapi. ”Vi har forsøgt at skabe en mere holistisk tilgang . Så det vil sige, at bogen nu er udvidet med fysio- og ergoterapeutisk intervention, og der er også beskrevet en del om de pårørende, som jo også spiller en stor rolle for patienten”, fortæller Per Soelberg Sørensen.

De nye dele af bogen er ikke skrevet af neurologer, men af andre relevante faggrupper, så for redaktørerne har der ligget en ekstra udfordring i at få de nye vigtige dele skrevet ind i bogen på en sammenhængende måde. ”Det har været spændende. Vi formidler på meget forskellige måder, så vi har skullet arbejde en del med sproget for at få det til at virke helstøbt og sammenhængende ”, forklarer Per Soelberg Sørensen.

For redaktørerne bag Nervesystemets sygdomme har det været vigtigt at få formidlingsdelen til at blive så god som mulig uden at miste nuancerne, så indholdet risikerer at virke ukorrekt. Men den nye udgaves helt store styrke er, at rehabilitering af patienter med neurologiske sygdomme nu har fået en væsentlig plads i bogen. ”I forhold til de store neurologiske sygdomme som fx sklerose og Parkinsons sygdom har vi fået inkluderet fysio- og ergoterapi til disse patienter. Vi synes selv, at det er en stort styrkelse af bogen, at det nu indgår”, siger Per Soelberg Sørensen.

Flemming Gjerris

Olaf B. Paulson

Redaktørerne Flemming Gjerris er professor, emeritus i neurokirurgi ved Københavns Universitet og tidligere overlæge ved neurokirurgisk afdeling, KAS Glostrup og Rigshospitalet. Han er fortsat aktiv ved neurokirurgisk afd., Rigshospitalet og ser fortsat patienter. Flemming Gjerris er medforfatter i nationale og internationale hånd- og lærebøger og har været medlem af The Editorial Board ved flere internationale neurokirurgiske tidsskrifter. Sammen med Olaf B. Paulson og Per Soelberg Sørensen er han redaktør og forfatter af Klinisk Neurologi og Neurokirurgi, udgivet af FADL’s forlag.

Olaf B. Paulson er professor i neurologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Neurobiologisk Forskningsenhed, Neurologisk afdeling, Rigshospitalet. Olaf B. Paulson har forfattet mere end 600 videnskabelige artikler og kapitler i bøger, herunder internationale lærebøger. Sammen med Flemming Gjerris og Per Soelberg Sørensen er han redaktør og forfatter til Klinisk Neurologi og Neurokirurgi, udgivet af FADL’s Forlag.

Per Soelberg Sørensen er professor i neurologi og overlæge ved Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, samt stifter af Dansk Multipel Sklerose Center samme sted. Per Soelberg Sørensen har forfattet adskillige kapitler i neurologiske lærebøger samt kapitler i en række danske og udenlandske håndbøger i neurologi og multipel sklerose og er forfatter til mere end 400 videnskabelige artikler. Sammen med Olaf B. Paulson og Flemming Gjerris er han redaktør og forfatter til de sidste fire udgaver af Klinisk Neurologi og Neurokirurgi, udgivet af FADL’s forlag.

Og også differentieringen af rehabiliteringen af de forskellige sygdomsgruppe er beskrevet , for der er en verden til forskel på, hvordan et yngre menneske med sklerose skal rehabiliteres, og hvordan en ældre patient med fx demens skal rehabiliteres.

gads forlag

5

Revisionen af de sundhedsfaglige uddannelser hvilken indflydelse har det på lærebøgerne?

Så står vi igen over for ændrede sundhedsuddannelser, og endnu engang må vi erkende, at der er meget kort tid, fra der træffes endelig beslutning om de ændrede uddannelsers indhold, til de rent faktisk sættes i gang. I marts 2016 blev bekendtgørelserne sendt til høring, og uddannelserne starter september 2016.

Dette er set før i sundhedsuddannelsernes historie, men er det stadig en stor udfordring at” bygge skibet i rum sø.” Selvom der denne gang ikke er tale om en egentlig reform, men en revision af uddannelserne, så drejer det sig alligevel om omlægning af uddannelsernes struktur og indhold, herunder ændret fokusering på nogle specifikke fagområder.

Selvom målet er det samme for alle de uddannelsesinstitutioner, der uddanner den samme faggruppe, så vil den vej, man vælger at gå for at nå målet, nok blive mere forskellig, end tilfældet er i dag, hvor man har en fælles studieordning for hele uddannelsen. Fremover vil de sidste halvandet år af uddannelsen sandsynligvis være tilrettelagt noget forskelligt.

På Gads Forlag har vi, i den udstrækning det har været muligt, holdt os ajour med, hvilke ændringer der kommer. Det har naturligvis stor betydning for udviklingen af lærebøger til de forskellige uddannelser. Også for os er den korte tid fra beslutning til iværksættelse en stor udfordring.

Det tager sin tid at producere en lærebog, og vi vil gerne medvirke til, at der findes relevante lærebøger i forhold til de kompetencer, man forventer, de studerende skal være i besiddelse af ved uddannelsens afslutning.

Forskellige rapporter og udmeldinger fra ministeriet, faglige organisationer m.m. har ret tidligt i revisionsforløbet givet en pejling på, hvad det er for områder, man vil styrke og have mere fokus på fremover. Vi ser, at der bl.a. vil blive lagt mere vægt på at udvikle kompetencer til at indgå i tværprofessionelt samarbejde, der vil komme øget

6

NYE BØGER t i l s u n d h e d s p r o f e s s i o n e r n e

fokus på velfærdteknologi, patient/borgerinddragelse og innovation. Også internationalisering vil komme til at fylde mere i uddannelserne. De studerende skal udvikle kompetencer til at arbejde evidensbaseret, og der vil komme øget fokus på patientsikkerhed og kvalitetssikring. Ligeså stiller udviklingen i sundhedsvæsnet bl.a. betinget af at en større del af patientbehandlingen og plejen allerede foregår og i stigende omfang vil foregå i ”det nære sundhedsvæsen”, krav om ændret indhold i lærebøgerne. Der vil blive stillet krav om, de uddannede sygeplejersker kan varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med patienter og pårørende.

For os som forlag betyder det, at vi allerede er i gang med at se på, hvilke ændringer der skal foretages i basisbøgerne til faget. Er der emner, der kan udgå, og nye emner, der skal ind? Er der emner, der skal belyses i et andet perspektiv?

Det er naturligvis også grund til at se på de øvrige titler, vi har. Har vi de lærebøger, som de studerende vil have behov for set i lyset af de kompetencer, de forventes at udvikle gennem uddannelsen? Og hvis vi har, er der så behov for en ajourføring af dem?

Ovenstående er de overvejelser, vi har haft gennem den tid, hvor vi har vidst, at revisionen af sundhedsuddannelserne var/er en realitet – og vi er i fuld gang med arbejdet.

Nogle af de tiltag, der er i gang, vil vi gerne løfte sløret for nu.

Som det fremgår af denne publikation kommer der allerede denne sommer en ny bog om rehabilitering: Rehabilitering – en grundbog.

Nye udgivelser, der kommer lige efter sommerferien eller i det tidlige efterår 170 mm

18,5 mm

digitaliseringsbølge i den offentlige sektor, som uldt implementeret.

om få år vil op til 80% af al kommunikationen å via internettet. Allerede i dag kan kroniske pates via telemedicinske løsninger få behandling i ggelse.

lfærdsteknologi til at få gjort rent, blive vasket r, at den enkelte borger i højere grad inddrages, roller fra at yde omsorg og pleje til at hjælpe ske løsninger og til selv at løse problemerne.

er cand.cur., Ph.d. og ansat som chef for projektundhedsskolen Syd i Åbenrå. Hun har igennem llege Syddanmark gennem flere år arbejdet med er samt på igangsætning af velfærdsteknologiofessionsuddannelsesområdet.

(RED.)

(RED.)

Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet 2. UDGAVE

Gads forlag

240 mm

æsnet bidrager 10 forfattere med at belyse oven-

TRINE UNGERMANN FREDSKILD D O R T E D A L K J Æ R OG H E N N I N G L A N G B E R G

TRINE UNGERMANN FREDSKILD DORTE DALKJÆR

TRINE UNGERMANN FREDSKILD

fordringer til det sundhedspersonale, der skal ledes ikke længere nok at have de faglige komonelle må forberede sig på et sundhedsvæsen i møder frem over, kræver både faglige, mennepetencer.

Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet

retter sig til såvel studerende på de sundhedssom til de færdig uddannede sundhedsprofes-

170 mm

Velfærdsteknologi 2. udgave Af Trine Ungermann Fredskild og Dorte Dalkjær (red.)

ISBN: 978-87-12-05321-7 Ca. 288 side Kr.299,00

(RED.)

udkommer oktober 2016

gad.dk

9 788712 048626

Lærebogen Velfærdsteknologi kommer i 2. udgave betinget af den ændrede uddannelse, men også af, at der sker en næsten utrolig udvikling på det område, som har stor betydning for behandling og pleje.

Innovation, iværksætteri og nye samarbejdsflader i sundhedsvæsnet

Gads forlag

Innovation i sundhedsvæsnet Af Trine Ungermann Fredskild, Dorte Dalkjær og Henning Langberg (red.)

ISBN: 978-87-12-05319-4 Ca. 160 sider 199,00 kr. udkommer oktober 2016

I erkendelse af, at innovation får en større og større betydning for de sundhedsprofessionelle og deres daglige arbejde, udkommer samtidig bogen Innovation i sundhedsvæsnet. Bogen indeholder kapitler om den viden og de kompetencer, den sundhedsprofessionelle skal besidde for at kunne medvirke til at fremme innovation og udvikling i fremtidens sundhedsvæsen.

KATHRINE HOFFMANN PII OG TRINE UNGERMANN FREDSKILD (RED.)

Perspektiver på patientinddragelse

GADS

FORLAG

Perspektiver på patientinddragelse Af Kathrine Hoffmann Pii og Trine Ungermann Fredskild (red.)

ISBN: 987-87-12-05294-4 Ca. 248 sider 299,00 kr. udkommer december 2016

Der er et øget krav om patientinddragelse i sundhedsvæsnet. Der er derfor behov for en lærebog, der kan understøtte de studerendes evne til at koble empiriske og teoretiske indsigter med henblik på at udvikle patientinddragelse i praksis. På den baggrund udgiver Gads Forlag i efteråret bogen Perspektiver på patientinddragelse.

gads forlag

7

Vores katalog På forlagets hjemmeside www.gad.dk/lærebøger/sygepleje kan du downloade kataloget med vore sundhedsfaglige udgivelser.

Har du ideer til nye udgivelser eller kommentarer de titler, vi har udgivet, hører vi meget gerne fra dig Birthe Kamp Nielsen (bkn@gad.dk)

På den enkelte bogs hjemmeside kan du læse mere om bogen indhold, redaktørerne og forfatterne, og du kan se det supplerende materiale, som findes til en række af vore udgivelser.

Trine Ungermann Fredskild (tuf@gad.dk)

GADS FORLAG SUND HEDS FAGLIGE UDGI VELSER 2016

Gads Forlag · Fiolstræde 31-33 · 1171 København K · E-mail: reception@gad.dk

Studio Sabine Brandt

Forlaget følger udviklingen nøje, således at alle uddannelsens områder også i fremtiden vil blive dækket af lærebøger fra Gads Forlag.