Charlie forvandler sig til en kylling by Gads Forlag

Charenlie bekymrer si g

h el del.

FLORA

om mrer sigå y k e b an p H (som er sin bror let), hospita dre æl sine for panik)

i ved at gå er (som er ns mobb e). le o k s m og o ig Charli r udset s ha m o s (

DLER FORVAN E N TIL

ud af, at han, Og Charlie har lige fundet ret, når han bliver meget bekym dyr: Faktisk til alle mulige slags sehorn en loppe, en due, et næ

S IG

forvandler sig til et dyr.

...

Med hjælp fra sine tre

kylling

bedste venner, må Charlie

finde ud af, hvordan han skal håndtere sit gakkede nye talent – og det skal gå hurtigt.

ISBN 978-87-627-2977-3

G WO

børnebøger

SEN

Charlie forvandler sig til en kylling © 2019 Gads Børnebøger | Gads Forlag A/S Oversat af Annette Julie Berg Originaltitel: Charlie Changes Into a Chicken Først udgivet i Storbritannien i 2019 af Penguin Books. Penguin Random House Children’s 80 Strand, London WC2R 0RL, global.penguinrandomhouse.com www.penguin.co.uk www.puffin.co.uk www.ladybird.co.uk Tekst © Sam Copeland 2019 Illustrationer © Sarah Horne 2019 ISBN 978–87–627–2977-3 Trykt i Polen Trykt på træfrit papir Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K gb@gad.dk www.gad.dk

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Til min far Steve, som lĂŚrte mig at grine selv i hĂĽrde tider

Kapitel 1

et her er Charles McGuffin.

Altså, det er ikke ham. Det er bare et billede af ham. KLART. Hvis du ikke havde regnet det ud, er den her bog alt for svær for dig, og du bør i stedet læse Den virkelig lette bog med død 7

nemme historier for totale tomhjerner. Charles McGuffin var ligesom dig og mig. Altså, han var ikke ligesom mig, for jeg er stor og behåret, og Charles er lille og ret glat. Så han er ligesom dig. Lige med den undtagelse, at han har en du-ved-nok, og jeg går ud fra, at mange af jer, som læser dette, ikke har en du-ved-nok. Så Charlie er ligesom nogle af jer. Bortset fra én KÆMPE, KOLONORM forskel. Han kan forvandle sig til dyr. Det ene øjeblik er han en helt almindelig dreng, det næste øjeblik er han en ulv. Eller et bæltedyr. Eller en dræbernudel (som vi jo alle sammen godt ved er det videnskabelige navn for en slange). Okay, så det betyder 8

nok, at Charles ikke er som nogen af jer, for ingen andre kan forvandle sig til dyr. Jeg tror mĂĽske, det er bedst, hvis vi starter helt forfra med bogen, tror du ikke? Bare lad, som om du ikke har lĂŚst den her del, okay?

Kapitel 1 (IGEN) Øh ...

et her er Charles McGuffin.

Altså, det er ikke ham. Det er bare et billede

af ham.

KLART. Charles McGuffin er over

hovedet ikke som hverken dig eller mig. Han 10

er totalt, komplet anderledes. Charles er unik. For Charles kan forvandle sig til dyr. Fx dræber nudler. Nåh, men Charlie1 var en helt almindelig dreng indtil omkring tre uger efter hans niårs fødselsdag. Han var lige kommet hjem efter at have besøgt sin bror, SmoothMove, på hospitalet for 117. gang. SmoothMove havde det stadig ret skidt og havde været indlagt i en evighed. Det var ret irriterende, for Charlie var overbevist om, at han nu var i stand til at slå sin bror i FIFA på deres PS4, og han ville gerne bevise det. Og desuden skulle deres hule i haven repareres, og Charlie kunne ikke gøre det alene. Og nogle gange ville Charlie bare gerne have, at hans

¹ Selv om han hedder Charles, forkorter alle hans navn til Charlie, hvilket er ret fjollet, for der er nemlig lige mange bogstaver i de to navne. P.S.: Dette er en fodnote. Det hedder en fodnote, fordi kloge mennesker i det gamle Grækenland var nødt til at skrive alle deres vigtige tanker ned, så de ikke glemte dem, men de havde ikke noget papir, så de plejede at skrive det på deres fod. Ved du hvad? Jeg er faktisk ikke sikker på, at det passer. Tag mig ikke på ordet.

bror kom hjem, så han havde nogen at lege gemmeleg med. Det er ikke særligt sjovt at lege gemmeleg alene – det havde Charlie prøvet. Hvis du er meget klog, har du måske allerede gættet, at SmoothMove ikke er Charlies brors rigtige navn, men ve dig2, hvis du skulle finde på at kalde ham noget som helst andet. Charlies bror hedder egentlig Henry, men efter at være blevet kaldt Hæslige Henry hele sit liv, giver han alle en på tuden, hvis de siger hans rigtige navn. Han var tolv år gammel, træt af hospitalet og kunne stadig med lethed slå Charlie i FIFA, lige meget hvad Charlie sagde. Og han havde måske en kæreste. Men man fik en på tuden, hvis man sagde: “SmoothMove har en kæreste.” Faktisk ville det være ret godt klaret, hvis ² Godt set! Dette er endnu en fodnote. Du sidder nok og tænker på, hvad “ve” betyder. Nåh, men det er altså kun forældre og lærere, som har lov til at sige: “Ve dig …” Sådan er loven. Men hvis du vil lave lidt sjov, så skal du, næste gang en lærer eller forælder siger: “Ve dig,” spørge dem, hvad det betyder. Sådan helt præcist. Du vil helt sikkert se røg komme ud af deres ører, og du vil få endnu mere ballade, men det er det hele værd.

man slap fra en samtale med Charlies bror uden at få en på tuden. Så snart Charlie og hans mor og far var hjemme efter at have besøgt SmoothMove, løb Charlie direkte op på sit værelse. Han sprang op i sin seng og dykkede ned under dynen og prøvede at lade være med at tænke på den

“store scanningsundersøgelse”, som hans bror netop havde fortalt ham om. Efter et stykke tid tørrede han øjnene og hejste dynen op ved hjælp af en tennisketsjer, så hans seng blev til et telt. Så snart hans telt var stabilt og ikke længere kollapsede, tændte han sin lommelygte og gik i gang med at læse sin yndlingsbog. Den handlede om vulkaner. Den havde billeder af kæmpe eksplosioner og orangerød lava, og Charlie kunne godt lide at forestille sig, at han undslap den visse død ved at surfe ned ad siden på vulkanen på strømmen af lava, mens han dukkede sig for eksplosionerne. Lyden af hans forældre, som skændtes 14

nedenunder, rungede gennem huset, lavmælt ligesom torden. Charlie lukkede bogen. Han kunne ikke koncentrere sig. Mørket havde sænket sig udenfor, og gadelygten ud for Charlies vindue kastede uhyggelige skygger på væggen i hans værelse. Silhuetterne af træernes grene lignede efter Charlies smag heksefingre lidt for meget, så han sprang lynhurtigt ud af sengen og trak gardinet for. Det var her, det skete første gang. Det startede som en trækning ved hans ene øje. Charlie stivnede på stedet og kunne mærke sit øjenlåg blinke manisk. Han havde haft trækninger ved øjet før, men det var, når han havde været træt. Det her var på en eller anden måde anderledes. Det føltes, som om nogen havde

stukket

ham

stikkontakt.

Trækningerne spredte sig til det andet øje, og nu blinkede de begge kraftigt. En følelse bredte sig hurtigt i hele hans krop, som om han var blevet skudt igennem en 15

elektrisk ledning – som om han var elektricitet. Hele hans krop summede og snurrede. Den summende og SNURRENDE fornemmelse tog til, og han havde det, som om der var ild i ham, men ilden var inde i et uendeligt rør, der trak sig sammen og vibrerede. Hans hud føltes underlig. Levende. Han så på sin arm og bemærkede lidt foruroliget, at små hår spirede op af hans hud.

Mærkeligt nok voksede værelset sig også større. Men nej, Charlie indså, at det ikke var værelset, der voksede – det var ham, som

krympede! Mindre og mindre blev han, og omkring ham blev værelset større.

Og hans krop – Charlie turde knap nok kigge – hans krop forandrede sig. Fuldstæn digt. Et ekstra par ben voksede ud af ham (hvilket er lige så klamt, som det lyder). Og til sidst kunne han mærke, at endnu et par øjne voksede ud af hovedet på ham (hvilket om muligt var endnu klammere end nye ben). Charlie indså næsten med det samme, at han var ved at forvandle sig til en edderkop. Og hvordan vidste Charlie det? Han så på beviserne: Bevismateriale 1: Charlie var nu lillebitte. Indrømmet, han havde ikke været kæmpestor, før han forvandlede sig, men han kunne se den tørrede abrikos, som han havde gemt under sin seng for at spise den senere, og han havde nu samme størrelse som abrikosen. Og normalt er niårige drenge ikke på størrelse med tørrede abrikoser. 17

Bevismateriale 2: Charlie talte sine ben, og han havde otte af slagsen, hvilket er cirka seks for mange for et menneske, men præcis det antal, en edderkop bør have. Bevismateriale 3: Han var helt dækket af korte, brune hår. Selvfølgelig afholder det ikke én fra at være menneske, at man er dækket af hår – se bare Charlies onkel Pete for eksempel. Onkel Pete havde engang taget Charlie med ud og svømme, og da han tog sin T-shirt af, var hans ryg dækket af så tykke børster af hår, at 18

selv en gorilla ville være misundelig. Alle de andre børn stoppede op og stirrede med opspilede øjne og kæberne af led, da onkel Pete gik ned i poolen med sine ryghår flagrende i brisen. Charlie havde prøvet på at glemme det øjeblik, men jo mere han prøvede på at glemme onkel Petes behårede ryg, jo mere satte den sig fast i hans hjerne, fordi hjerner er irriterende på den måde. Bevismateriale 4: Charlie var i stand til at se næsten hele vejen rundt om sig selv uden at 19

dreje hovedet. Han rakte ud med et af sine nye, lange, ranglede ben og talte forsigtigt sine øjne. Der var otte.

Otte ben? Otte øjne? Meeeget

mistænkeligt. Så Charlie så på alt det mistænkelige

bevismateriale og lagde lille

+ behåret + otte ranglede sorte ben + otte øjne sammen og fik resultatet edderkop, fordi alle ved, at edderkopper er behårede, har otte ben og otte øjne. Knap så mange ved, at edderkopper også har otte numser3, hvilket er både ulækkert og noget snavs, men også meget dyrt for edder kopperne, som har store udgifter til toilet papir. Charlie sad på gulvet og grublede over den knibe, han var i. Han havde forvandlet sig til en ³ Hvis du er meget klog, så har du indset, at dette ikke er et rigtigt faktum. Det er faktisk total usandt. Edderkopper har kun én numse, og det er de meget glade for. Men hvis nu alle, som læser dette, overbeviser alle dem, de kan, om, at edderkopper rent faktisk HAR otte numser, ville det være sejt, og verden ville være et bedre sted. Så hvis du har yngre søskende, så start med at få dem til at tro på, at edderkopper har otte numser.

edderkop, men han havde ingen idé om, hvordan man edderkoppede. Han havde masser erfaring i at være en dreng, men ingen erfaring i at edderkoppe. Efter et kort øjeblik bare at have siddet og været en edderkop fandt Charlie på en plan. Den bestod af to enkle punkter. De var: Punkt 1: GÅ

I PANIK!!!

Punkt 2: Kalde på sin mor og råbe om hjælp. Han udførte Punkt 1 af sin plan uden problemer. Det bestod hovedsagelig af at vifte de små, ranglede ben i luften. Da han havde panikket i et passende stykke tid, forsøgte han at udføre Punkt 2. Punkt 2 mislykkedes. Og hvorfor gjorde Punkt 2 det? Har du nogensinde hørt en edder kop råbe? Nej, selvfølgelig har du ikke det. For edderkopper kan ikke råbe. Edderkopper kan hverken mumle, hviske, tale, sludre, vrøvle eller jodle på nogen som helst måde, og de kan bestemt ikke råbe om hjælp. Efter et par sekunder med tavse råb og 21

febrilsk ben-viften satte Edderkoppe-Charlie sig på gulvet ved siden af den nullermandsdækkede abrikos og indså, at Punkt 2 af hans plan ikke kom til at fungere. Så han besluttede sig for at gå tilbage og gentage Punkt 1.

K ! I N PA

Kapitel 2

kay, tag dig så sammen, EdderkoppeCharlie, tænkte Charlie efter et par

minutters edderkoppepanik. Det hjælper ikke at gå i panik. Det bliver bedre herfra, for det kan ikke blive værre, end det er lige nu. Charlie havde aldrig taget mere fejl i hele sit liv. Det blev meget, meget værre. Alt bliver okay om et øjeblik. Alt bliver normalt igen, sagde Charlie fejlagtigt til sig selv. Ser du, Charlie er det, man kalder for en “optimist”. Det betyder, at han altid ser på tingene fra den lyse side, og at han altid forventer det bedste i livet. Det er, normalt, den bedste indstilling, man kan have. Men måske er det ikke den bedste indstilling, 23

når man lige har forvandlet sig til en edderkop. Der er det måske bedst, hvis man bliver lidt mere som en “pessimist”. En pessimist er det modsatte af en optimist. Pessimister forventer altid, at det værste vil ske, fx:

Mit fodboldhold taber 4-0, og jeg kommer til at score fire selvmål.

2. Jeg dumper helt sikert til ratskrivningsprøven på fredag. 3. Efter pludselig at have forvandlet sig til en edderkop bliver tingene ikke bedre. De bliver tværtimod værre, fordi familiens kat, en stor rødstribet han ved navn Formand Miav, kommer ind på mit værelse og forsøger at æde mig.

Men Charlie var ikke pessimist. Han var optimist. Han blev langsomt mere rolig og mindre panisk, fordi han tænkte positive tanker. Det var en meget dårlig idé, fordi ind ad 24

døren kom en fed, lodden, rød kat ved navn Formand Miav. Og Formand Miav elskede at æde edder kopper. Og Charlie var en edderkop. Kan du se, hvor det her er på vej hen? Det kunne Charlie endelig. Han blev lammet af rædsel. Formand Miavs øjne glimtede i mørket. Charlie edderkoppegispede. Formand Miav lå fladt på gulvet med bagdelen hævet og rejste ører. Charlie kom ved et uheld til at slå en lillebitte, forskrækket edderkoppeprut.4

Endnu en fodnote. Men jeg lover dig, at den her er interessant. De fleste dyr prutter. Faktisk har man betalt rigtige videnskabsmænd rigtige penge for at lave en liste over de dyr, som prutter, og dem, som ikke gør. Det lyder som et virkeligt stinkende laboratorium. Jeg tør vædde på, at hvis de tog hjem fra arbejde med lugten af næsehornsprutter på sig, var der ikke nogen, der ville sidde ved siden af dem i toget. Videnskabsmændene opdagede, at geder og bavianer og hvaler (overvej lige det sprøjt?) rent faktisk prutter, hvorimod fugle, krabber og østers ikke prutter. Og ved du hvad? Videnskabsmændene aner ikke, om edderkopper rent faktisk prutter! Altså, jeg synes, at Charlie netop har bevist, at edderkopper prutter. Du kan takke os senere, Videnskab. 4

Parp-pfft!

Formand Miav vrikkede med sin pelsede numse og gjorde klar til at springe. Det var, som om tiden

s t r a k t e sig

som en elastik. Pludselig sprang katten. Charlie reagerede hurtigt. Han løb hen mod sengen, så hurtigt hans otte ben kunne bære ham. Formand Miav sprang efter ham. Charlie løb, så hurtigt han kunne. Formand Miav kunne ikke helt nå Charlie, men han begyndte at feje ud efter ham med sine tykke, røde poter. Charlie dukkede sig og løb og hoppede forbi de flagrende kløer. Charlie nåede hen til hjørnet af værelset, ind under sengen, hvor han krøb sammen op ad gamle slikkepindspinde, støvede Match Attaxkort, et råddent æbleskrog og en død snegl, han havde haft som kæledyr, indtil den var forsvundet. Nu vidste 26