Chelmno

Chełmno, på tysk Kulmhof, var den første nazistiske udryddelseslejr, der blev oprettet. Her gennemførte man for første gang systematiske massedrab på jøder med udstødningsgas udført i mobile gaskamre monteret på specialkonstruerede lastbiler. Teknikken forfinedes og blev fra marts 1942 også anvendt i de tre udryddelseslejre Bełżec, Sobibór og Treblinka.

ANDERS OTTE STENSAGER (f. 1968) er magister i arkæologi fra Københavns Universitet med speciale i holocaustarkæologi. Han har skrevet flere bøger med fokus på tyske koncentrationslejre herunder biografier om krigsforbrydere og gerningsmænd, bl.a. om Josef Mengele, læge fra Auschwitz, Franz Stangl, lejrkommandant fra Sobibór og Treblinka, og Christian Wirth, inspektør for de tre Aktion Reinhardt-lejre.

Lejren blev drevet af en Sonderkommando bestående af SS- og politifolk, der også stod for at gennemføre drabene. Særkommandoen havde allerede erfaring med at begå mord på psykisk syge og sindslidende i Reichsgau Wartheland, og den erfaring tog de med sig til Chełmno.

Chełmno er den af de nazistiske udryddelseslejre, der er mindst kendt uden for Polen, og historien om den er ikke før blevet skrevet på dansk. Bogen bygger på en omfattende research i en række internationale arkiver.

CHEŁMNO

F OTO : S ØR E N RØNHOLT

I udryddelseslejren Chełmno i Polen blev der i perioden fra december 1941 til juli 1944 dræbt 170.000 mennesker, primært jøder og overvejende fra Polen. Ofrene blev samlet i ghettoen i Łódź, der i begyndelsen af 1940 husede 163.000 mennesker, som levede uden tilstrækkeligt med fødevarer og uden kloakering og vandforsyning, hvilket medførte udbrud af hungersnød og epidemier.

ANDERS OTTE STENSAGER

ANDERS OT TE STENSAGER

CHEŁMNO NAZISTERNES FØRSTE U D RY D D E L S E S L E J R

”Vi betragtes slet ikke som mennesker, men som kvæg til arbejde eller slagtning. Ingen ved, hvad der skete med de jøder, der blev deporteret fra Łódź.

Ingen kan være sikker på noget nu ...”

Dawid Sierakowiak, 17 år, dagbog fra ghettoen i Łódź ”Jeg fulgte de ordrer, der blev givet mig, fordi jeg som politibetjent havde aflagt ed på at følge dem.”

Kurt Möbius, SS-Rottenführer i Chełmno

Anmeldelser af Anders Otte Stensagers tidligere bøger: HOLOCAUST

Berlingske og Kristeligt Dagblad CHRISTIAN DEN GRUSOMME

Morgenavisen Jyllands-Posten FRANZ STANGL

Berlingske og Morgenavisen Jyllands-Posten

Politiken xxx g CO2e

CLIMATECALC.EU

000097/SE

978-87-12-06999-7

GADS FORLAG

Af samme forfatter: Dødens engel – Josef Mengeles liv og forbrydelse, 2011 Kvinderne i Ravensbrück, 2011 Sunneva – dame af sjældent mod, 2013 Franz Stangl, 2020 Christian den Grusomme, 2021 Ondskabens ansigter, 2022 Holocaust, 2023

bog0893_Chelmno.indd 2

14-02-2024 09:43:24

ANDERS OTTE STENSAGER

CHEŁMNO NAZISTERNES FØRSTE UDRYDDELSESLEJR

GADS FORLAG

bog0893_Chelmno.indd 3

14-02-2024 09:43:24

Chełmno Copyright © Anders Otte Stensager Dansk udgave © Gads Forlag 2024 Forlagsredaktion: Anne Mette Palm Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Forsideillustration: USHMM, billednr. 39004 Kort tegnet af Steen Frimodt Grafisk tilrettelæggelse: Bech Grafisk Tryk og indbinding: ScandBook 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-06999-7

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

bog0893_Chelmno.indd 4

14-02-2024 09:43:24

“Dette er de sidste dage af vores liv …”

Efterladt besked fra jødiske arbejdere i Chełmno.

***

Denne bog er tilegnet mindet om de mange mænd, kvinder og børn, der blev dræbt i udryddelseslejren i Chełmno.

Må de aldrig blive glemt.

bog0893_Chelmno.indd 5

14-02-2024 09:43:24

bog0893_Chelmno.indd 6

14-02-2024 09:43:24

INDHOLD

Indledning 9 1. Optakten

19

“Nådesdrab” på psykisk syge og handikappede “Wachsturmbann Eimann” Gauselvstyret Wartheland og organiseringen af mordet på de sindslidende Oprettelsen af “Sonderkommando Lange” Den bureaukratiske mordproces og T4’s indflydelse “Sonderkommando Lange” – modus operandi

19 23

2. Chełmno – den første fase 1941-43

65

Jødeudryddelserne i Wartheland begynder Etableringen af Chełmno og rekruttering af mandskabet Transporterne til Chełmno og ghettoen i Łódź Slotslejren – ankomst, plyndring og drab Skovlejren – modus operandi Flugtforsøg Nabo til folkedrab – indbyggernes viden om Chełmno Første nedlukning af lejren og partisanbekæmpelse

65 74 86 116 136 147 155 166

3. Chełmno – den anden fase 1944

185

Reaktivering af Sonderkommando Bothmann Genetablering af lejren – modus operandi Endelig nedlukning af lejren Gasbilerne – fra eutanasi til folkemord

185 191 214 228

bog0893_Chelmno.indd 7

29 41 48 52

14-02-2024 09:43:24

4. Mandskabet

245

Fritid og hverdag i Chełmno 245 Retsforfølgelse og domme 251 Portrætkatalog 257 Efterskrift 287

Erindringen om Chełmno

287

Kort over Wartheland 292 Kort over skovlejren 293 Kort over slotslejren 294 Grundplan over slottet 295 Tysk-polske og polsk-tyske stednavnebetegnelser 296 Anvendte forkortelser 300 302 Kilder og litteratur Noter 316 Personregister 365

bog0893_Chelmno.indd 8

14-02-2024 09:43:24

INDLEDNING

I udryddelseslejren Chełmno i Polen blev der dræbt mere end 170.000 mennesker. Ofrene var altovervejende jøder, primært fra Polen, men også fra lande som Tyskland, Østrig, Tjekkoslovakiet og Luxembourg.

Derudover dræbtes 5.000 romaer og sintier, hovedsageligt fra Østrig.

Alene i de ti første måneder af lejrens eksistens, fra december 1941 til september 1942, blev der myrdet 160.000 mennesker med udstødningsgas, overvejende jøder fra distriktet Wartheland, som var blevet indlemmet i Det Tyske Rige. I realiteten havde Warthelands gauleder eller guvernør Arthur Greiser på dette tidspunkt allerede indfriet målet om at gøre hele sit gaudistrikt “judenfrei” og sørget for at få samlet de sidste tilbageværende jøder ét sted, nemlig i ghettoen i byen Łódź.

Ghettoen dækkede et areal på knap 4 km2 og husede i begyndelsen af 1940 163.000 mennesker. Der manglede de mest basale faciliteter såsom kloakering og vandforsyning samt tilstrækkelig adgang til fødevarer, hvilket medførte udbrud af epidemier og hungersnød. Ghettoen udgjorde ikke desto mindre et betydeligt økonomisk aktiv for de tyske magthavere, der bl.a. etablerede tekstilfabrikker, som forarbejdede de beklædningsgenstande, der blev frarøvet de jødiske ofre, så snart de ankom til Chełmno. Beklædningsgenstandene blev genanvendt i den tyske krigsindustri.

Chełmno, Kulmhof på tysk, var den første nazistiske udryddelseslejr, der blev oprettet. Det er også den blandt de seks udryddelseslejre, der er mindst kendt uden for Polen. Mens Auschwitz, Bełżec, Sobibór, Treblinka og Majdanek vil være kendt af flere, er den lille landsby Chełmno beliggende ned til bredden af floden Ner knap 70 km nordvest fra Łódź ukendt for mange især i Vesteuropa. Chełmno kan betragtes som en prolog til de efterfølgende “dødslejre”, som efterkrigstidens I ndledning

bog0893_Chelmno.indd 9

9

14-02-2024 09:43:24

polske og sovjetiske litteratur ofte kalder udryddelseslejrene. Her gennemførte man for første gang systematiske massedrab på jøder med udstødningsgas; en teknik, der fra marts 1942 blev anvendt som den foretrukne drabsmetode i de tre såkaldte Aktion Reinhardt-udryddelseslejre, Bełżec, Sobibór og Treblinka. Sammen med Chełmno overgik de tre lejre langt antallet af ofre, der blev myrdet i Auschwitz-Birkenau.

Forskellen mellem en lille og mindre velkonstrueret udryddelseslejr som Chełmno og de tre større og væsentligt mere organiserede Aktion Reinhardt-lejre var, at man benyttede mobile gaskamre til at dræbe ofrene. Gaskamrene monteredes på ombyggede lastbiler, som var særligt konstrueret og blev leveret af en privat fabrikant specialiseret i tilpasningen af karosserier “til enhver art”, som firmaet reklamerede med i sine brochurer. Anvendelsen af mobile gaskamre som drabsmetode var i øvrigt ikke unik for Chełmno. Størsteparten af Einsatzkommandoerne på Østfronten blev forsynet med tilsvarende gasbiler, idet Heinrich Himm­ler ønskede at finde “en mere human” henrettelsesmetode, hvor det humane alene rettede sig mod de soldater, som eksekverede henrettelserne ved at skyde ofrene. Samme typer af gasbiler blev også indsat i den kombinerede arbejds- og udryddelseslejr Maly Trostinez uden for Minsk i Hviderusland. Her blev gasbiler og henrettelsespelotoner anvendt side om side bl.a. i forbindelse med udryddelsen af jøderne i ghettoen i Minsk.

Til at forestå den fysiske udryddelse af jøderne i Chełmno blev der indsat en særkommando kaldet “Sonderkommando Lange” opkaldt efter dens første leder og kommandant, Herbert Lange. Kommandoen gik også under navnet “Sonderkommando Kulmhof ” eller “Sonderkommando Bothmann” med reference til lejrens anden og sidste lejrkommandant, Hans Bothmann. Den lille særenhed bestod primært af medlemmer af SS og sikkerhedspolitiet, der for størstepartens vedkommende havde arbejdet sammen i forbindelse med rydningen af Warthelands psykiatriske anstalter og likvideringen af patienterne. Undervejs i de to faser, lejren var i drift, i henholdsvis 1941-43 og igen i 1944, rekrutteredes der løbende større grupper af politifolk især fra ordenspolitiet i byerne Łódź og Poznań, som for størstedelens vedkommende ikke havde nogen forudsætninger for eller erfaringer med at 10

bog0893_Chelmno.indd 10

C H E Ł M NO – NA Z IST E R N E S FØR ST E U DRY DDE L SE SL EJ R

14-02-2024 09:43:24

begå massedrab, før de kom til Chełmno. Men lejrens mandskab bestod altså af en grundkerne af folk, der allerede var samkørt og ligefrem var eksperter i udryddelse, ligesom en stor del af mandskabet i de tre Aktion Reinhardt-lejre var det. Det var folk, der var oplært og trænet i massedrab gennem gauselvstyret Warthelands egen decentrale “eutanasi”-aktion, dvs. før den centralt ledede aktion mod sindslidende blev iværksat af dækorganisationen “T4” på adressen Tiergartenstraße 4 i Berlin i 1940, og deres “ekspertise” kunne nu anvendes i forbindelse med udryddelsen af jøderne i regionen. I modsætning til mændene fra Aktion Reinhardt har denne decentrale eller regionalt udpegede mordkommando endnu ikke været genstand for nærmere studier med henblik på at afdække, hvem gerningsmændene egentlig var, hvordan de planlagde massemordet på jøderne i lejren, og hvilke faktorer der havde indflydelse på effektiviteten af drabene begået i lejren.1 Fælles for gerningsmændene i henholdsvis Chełmno og de tre Aktion Reinhardt-lejre er, at de blev tvunget til at afgive et tavshedsløfte: Ingen måtte fortælle, hvad de lavede, eller hvad de havde set, når de bevægede sig uden for lejrområdet. Forbrød de sig mod dette løfte, risikerede de at blive straffet. Desuden blev begge mandskabsgrupper efter opløsningen af lejrene udsendt til partisanbekæmpelse på Balkan eller langs Adriaterhavskysten, hvilket i begge tilfælde ledte til spekulationer om, hvorvidt de ganske enkelt vidste for meget og derfor måtte “skaffes af vejen”. Til forskel fra Aktion Reinhardt-folkene forsøgte Chełmnos anden lejrkommandant, Hans Bothmann, helt bevidst at trække rydningen af lejren i langdrag, første gang den skulle rømmes i foråret 1943, i et forsøg på at undgå, at mandskabet blev sendt til Balkan.

Mandskabet forsøgte tilmed at købe sig fri forud for deres udsendelse ved at indsamle et betydeligt beløb, der blev foræret gauleder Arthur Greiser.

Hvor mange politi- og SS-folk der gjorde tjeneste i Chełmno, er stadig uafklaret. I forbindelse med de særlige Chełmno-processer, der hovedsageligt blev ført ved landsretten i Bonn i begyndelsen af 1960’erne, skulle ikke mindre end 160 navngivne personer have tjent i lejren i kortere eller længere tid.2 Af dem blev blot 13 anklaget og stillet for en vesttysk domstol og dømt i henholdsvis 1963 og i 1965, mens en mindre I ndledning

bog0893_Chelmno.indd 11

11

14-02-2024 09:43:24

gruppe gerningsmænd allerede blev dømt af de polske myndigheder i perioden mellem 1945 og 1951, hvor flere dødsdomme blev afsagt.

Hvad angår retsforfølgelsen af hovedarkitekterne bag planlægningen af drabene på både Warthelands sindslidende og jøderne, blev størsteparten stillet for en dommer og dømt. Warthelands ubestridte leder, gauleder Arthur Greiser, og den tyske ghettoforvaltnings øverste leder i Łódź, Hans Bie­bow, blev begge hængt. Greisers fortrolige og den, der reelt havde ansvaret for Sonderkommando Lange, den højere SS- og politi­fører Wilhelm Koppe, blev arresteret og anklaget, men undgik straf på grund af dårligt helbred. Ingen af de to lejrkommandanter overlevede og blev stillet for en dommer.

Historien om udryddelseslejren Chełmno er ikke før blevet skrevet til et dansk publikum. Det foreliggende arbejde er et forsøg på at udfylde dette hul og ligger i naturlig forlængelse af mine tidligere arbejder om gerningsmænd og -kvinder fra T4-eutanasiaktionen og mandskabet fra Aktion Reinhardt-lejrene samt mordet på sindslidende.3 Bogen er imidlertid ikke et forsøg på en analyse af gerningsmændene i Chełmno eller deres motiver til at begå massedrab. Centralt i det foreliggende arbejde er at præsentere historien om udryddelseslejren Chełmno fortalt ud fra det historiske kildemateriale, der findes om lejren, og som opbevares i tyske og polske arkiver. Arkivmaterialet fra Bundesarchiv Ludwigsburg, der opbevarer sagsakterne og anklageskrifterne mod gerningsmændene fra Chełmno-processerne i Bonn og Kiel, udgør den ene af to helt centrale kildesamlinger til belysning af lejrens historik.

Den anden primære samling af dokumenter og fotografier stammer fra den polske kommission Główna Komisja Ścigania Zbrodni p ­ rzeciwko Narodowi Polskiemu (Hovedkommissionen for retsforfølgelse af forbrydelser begået mod den polske nation), der i 1945 og 1946 undersøgte forbrydelserne begået i lejren. Samlingen på i alt ni mapper opbevares ved arkivet i Instytut Pamięci Narodowej (IPN, Institut for National Erindring) i Warszawa. Blandt andre væsentlige arkivsamlinger i rela­ tion til udryddelseslejren Chełmnos historie bør nævnes Archiwum Państwowe w Łodzi (APŁ, Statsarkivet i Łódź), Archiwum Żydowski Instytut ­Historyczny (AŻIH, arkivet ved Det Jødisk Historiske Institut) 12

bog0893_Chelmno.indd 12

C H E Ł M NO – NA Z IST E R N E S FØR ST E U DRY DDE L SE SL EJ R

14-02-2024 09:43:24

i Warszawa og Muzeum Tradycji Niepodległościowych w Łodzi, Stacja Radegast (Museum for Uafhængighedens Traditioner i Łódź, afd. Rade­ gast Station). Alle ovennævnte arkivsamlinger relaterer sig også til Łódź-ghettoens historik.

Selvom der således eksisterer et relativt fyldestgørende kildemateriale om Chełmno, er publikationer om lejren overraskende fåtallige.

Chełmno har på det nærmeste undgået forskernes opmærksomhed og er tæt på at blive skrevet ud af historien om holocaust. Lige så omfattende litteraturen er om Auschwitz-Birkenau-komplekset, lige så sparsom er den med hensyn til den tragedie, der udspillede sig i Chełmno.

Det samme gør sig gældende for andre udryddelseslejre og henrettelsessteder i Østeuropa som f.eks. Bełżec i Polen eller Maly Trostinez i Hviderusland. Flere faghistorikere har peget på, at den manglende forskning i en lejr som Chełmno skyldes det generelt sparsomme og til tider mangelfulde kildemateriale, der er bevaret, men som det er nævnt ovenfor og vil kunne ses i denne bogs kildefortegnelse, er det ikke korrekt.4 Nedenfor følger et indblik i den litteratur, der faktisk findes om Chełmno, og den til tider meget sporadiske omtale, lejren har fået.

Den første officielle publikation om Chełmno udkom i 1946 med titlen Obóz Stracén w Chełmnie nad Nerem, “Udryddelseslejren i Chełmno ved Ner”, skrevet af den polske undersøgelsesdommer Władysław Bednarz, der efterforskede forbrydelserne begået i lejren i forbindelse med den polske regerings kommission til undersøgelse af tyske krigsforbrydelser i Polen.5 Over skriftets 75 sider opsummeres lejrens historik, og en række centrale vidneafhøringer, heriblandt vidneforklaringer fra flere lokale beboere, gengives. I bogen præsenteres også nogle af hovedgerningsmændene og især de chauffører, der betjente gasbilerne.

Bednarz kommer desuden frem til, at der blev myrdet op mod 340.000 jøder heraf ca. 10.000 alene i lejrens anden fase.6 Det tal blev i mange år accepteret som det officielle, men i dag er historikere og fagfolk generelt enige om, at antallet af dræbte i Chełmno udgør knap det halve.

Bednarz’ estimat byggede på et kontroversielt grundlag, idet han antog, at et rygte, der florerede i landsbyen, var pålideligt, da det stammede fra gerningsmændene selv: Ein Tag ein tausen, “én dag et tusinde”, dvs. at der hver dag ankom 1.000 jøder til lejren. Ved at fratrække søn- og I ndledning

bog0893_Chelmno.indd 13

13

14-02-2024 09:43:24

helligdage, ferier med mere nåede han frem til, at i lejrens første fase var den i drift i sammenlagt 330 dage, hvilket han gangede med 1.000. I lejrens anden fase henholdt han sig udelukkende til månedsstatistikkerne opgjort i den særlige ghettokronik, en dagbog over ghettoens historie skrevet af en lille skare af jødiske journalister, videnskabsfolk og forfattere, der sad indespærret i ghettoen i Łódź. Dagbogen opfattes stadig som den mest pålidelige i forhold til antallet af de transporter, der afgik fra ghettoen i Łódź til Chełmno, men inddrager ikke de transporter, der ankom direkte til lejren fra andre steder i regionen.

Knap 20 år efter Bednarz’ skrift, og umiddelbart efter at retssagen ved landsretten i Bonn var afsluttet i 1963, udkom endnu en polsk publikation om udryddelseslejren, et næsten lige så kortfattet skrift, 85 sider, forfattet af den polske historiker Edward Serwański. Obóz zagłady w Chełmnie nad Nerem, “Udryddelseslejren i Chełmno ved Ner”, fremlagde ikke afgørende nyt i forhold til Bednarz’ skrift fra 1946, men dens omtaler af de netop overståede processer ved retten i Bonn medvirkede til at påvirke den daværende debat i den tyske forbundsdag om at forlænge forældelsesfristen for nazisternes krigsforbrydelser.7 Først da distriktsmuseet i Konin i slutningen af 1980’erne begyndte at foretage de første arkæologiske undersøgelser af Chełmno, kom der fornyet fokus på lejren og dens historik. Resultaterne fra udgravningerne blev løbende præsenteret i flere polske tidsskrifter og enkeltmonografier. Her skal især fremhæves beretninger fra udgravningerne bragt i tidsskrifterne Przeszłość i pamięć. Biuletyn Rady Ochrony Pamięci Walk i Męczeństwa, “Fortid og hukommelse. Bulletin fra rådet til beskyttelse af erindringen om steder for kamp og martyrdom”, samt Zagłada Żydów. Studia i Materiały, “Holocaust. Undersøgelser og materialer”.

Artiklerne er kortfattede og fokuserer typisk på specifikke anlægstyper som krematorieovnene i skovlejren eller udgravningerne i hovedlejren ved det lille herresæde kaldet slottet, hvor ofrene blev dræbt i gasbiler.8 Nogle af udgravningsresultaterne blev også publiceret i monografien Chełmno Witnesses Speak fra 2004 under redaktionel ledelse af den tidligere direktør ved museet i Konin, Łucja Pawlicka-Nowak. Monografien gengiver også nogle af de få overlevende fangers øjenvidneberetninger om lejren.9 I 1991 udkom bogen Obóz śmierci w Chełmie nad 14

bog0893_Chelmno.indd 14

C H E Ł M NO – NA Z IST E R N E S FØR ST E U DRY DDE L SE SL EJ R

14-02-2024 09:43:24

Narem, “Dødslejren i Chełmno ved Ner”, af Janusz Gulczyński, hvis ærinde var at skabe opmærksomhed om lejren, men ikke tilføjede nyt til fortællingen om Chełmno.

Uden for Polen er det kun ganske få samlede videnskabelige fremstillinger om Chełmnos historie, som udmærker sig. En af dem, som også er den første udførlige beskrivelse af lejren, findes i NS-Vernicht­ ungslager im Speigel deutscher Strafprozess fra 1977. Bogen, der er skrevet af den vesttyske statsanklager Adalbert Rückerl, som var leder af centralkontoret for efterforskning af nationalsocialistiske forbrydelser, gennemgår straffeprocesserne primært ført ved de vesttyske domstole mod gerningsmændene fra lejrene i Auschwitz, Bełżec, Sobibór, Treblinka og Chełmno.10 Rückerls godt 50 siders lange bidrag om Chełmno er væsentligt, idet han som en af de første forsøgte at indkredse, hvem gruppen af gerningsmænd var, og hvad de kunne fortælle om mordprocessen ud fra det omfattende efterforskningsmateriale, han som statsanklager havde adgang til.

I 1983 udkom antologien Nationalsozialistische ­Massentötungen ­durch Giftgas. Eine Dokumentation, hvor kapitel fem omhandler Chełmno.11 Det blev skrevet af den israelske historiker og holocaustforsker Schmuel Krakowski, der anvendte dele af samme afhørings- og efterforskningsmateriale i forbindelse med retssagen i Bonn i 1962-63, som Adalbert Rückerl havde haft adgang til. Samtidig inddrog Krakowski også polske vidneudsagn fra de lokale beboere. Krakowskis fremstilling af Chełmno fokuserer ikke kun på anvendelsen af gasbiler og drab med giftgas, hvilket var bogens hovedtema, men diskuterer også antallet af myrdede jøder. I den forbindelse henviser Krakowski til de “polske antagelser” om, at der i Chełmno blev dræbt mere end 300.000 mennesker i gasbiler.12 Dommer Władysław Bednarz’ opgørelse fra 1946 var næsten 40 år efter stadig en del af historikerens diskussion om, hvor mange der reelt blev myrdet.

Gasbilerne var også hovedtemaet for en artikel fra 1987 skrevet af den tyske historiker Mathias Beer, der som den første forsøgte at afdække udviklingen og historikken bag opfindelsen af dem. Artiklen er baseret på en minutiøs gennemgang af de historiske kilder og betragtes stadig som et pionerarbejde. Den blev gengivet i en omarbejdet version I ndledning

bog0893_Chelmno.indd 15

15

14-02-2024 09:43:24

i antologien Neue Studien zu Nationalsozialistischen Massentotungen durch Giftgas. Historische Bedeutung, technische Entwicklung, revisionistische Leugnung fra 2011.13 Denne antologi satte atter fokus på det nationalsocialistiske massemord med gas, men i modsætning til antologien fra 1983 tilføjede den artikler om den tekniske anvendelse af giftgas og bragte desuden flere bidrag om holocaustbenægtelse i lande som Nordamerika, Østrig og Danmark.

Chełmno blev også kort omtalt i den første samlede beskrivelse af de tre Aktion Reinhardt-lejre, Bełżec, Sobibór, Treblinka. The Operation Reinhard Death Camps fra 1987 skrevet af den polsk-israelske historiker Yitzhak Arad, men lejren inddrages ikke i en videre diskussion eller sammenligning med de tre lejre. Tilsvarende fik Chełmno også kun mindre plads og omtale i den amerikanske historiker Henry Friedlanders berømmede værk fra 1995, The Origins of Nazi Genocide.

From Euthanasia to The Final Solution, der på linje med Yitzhak Arads bog stadig betragtes som standardværk inden for holocaustlitteraturen.14 Siden udkom Manfred Strucks bog fra 2001 Chełmno/Kulmhof.

Ein vergessener Ort des Holocaust?, der netop rejser spørgsmålet om lejrens glemsel i den samlede fortælling om holocaust. Bare få år efter i 2007 vendte Schmuel Krakowski tilbage til Chełmno med bogen Das Todeslager Chełmno/Kulmhof. Der Beginn der “Endlosung”, som blev oversat til engelsk og siden er blevet genudgivet flere gange. I modsætning til bøgerne af f.eks. Janusz Gulczyński og Manfred Struck, der hver præsenterer en historisk gennemgang af lejren, lægger Krakowskis bog især vægt på fortællingen om opløsningen af Warthelands ghettoer, og hvilke jødetransporter der afgik til Chełmno. En væsentlig tematik, som inddrager et betydeligt polsk kildemateriale, der ikke tidligere har været offentliggjort, og som stadig bidrager til diskussionen om antallet af myrdede i lejren. Den tematik er ikke siden forsøgt gennembearbejdet og mangler fortsat opmærksomhed.

Encyklopædiværket over samtlige tyske koncentrations- og udryddelseslejre Der Ort des Terrors. Geschichte der nationalsozialistischen Konzentrationslager, der udkom i perioden 2005-2009, indeholder også et kapitel om Chełmno.15 Bidraget, der er skrevet af den tyske historiker Peter Klein, er en kort opsummering af den viden, der på daværende 16

bog0893_Chelmno.indd 16

C H E Ł M NO – NA Z IST E R N E S FØR ST E U DRY DDE L SE SL EJ R

14-02-2024 09:43:24

tidspunkt fandtes om Chełmno, men gør mindre brug af primærkilder, der kunne nuancere fremstillingen. Samme bidrag blev genudgivet i en lettere revideret version i antologien Neue Studien zu Nationalsozialistischen Massentotungen durch Giftgas fra 2011.16 I 2012 udkom værket Chełmno and the Holocaust. The History of Hitler’s First Death Camp skrevet af den amerikanske historiker Patrick Montague.17 Det betragtes i dag som det mest fyldestgørende bidrag, der eksisterer om udryddelseslejren Chełmno, og er oversat til polsk.

Montague inddrager et væsentligt polsk kildemateriale, som aldrig før er blevet offentliggjort for et engelsksproget publikum, og sammenholder det med gerningsmændenes egne beretninger fra bundesarkivet i Ludwigsburg. Mindre plads bruger Montague på optakten og forhistorien, der førte til etableringen af Sonderkommando Lange, den mord­ enhed, der kom til at stå for at gennemføre drabene i lejren. Iværksættelsen af de decentrale “eutanasi-aktioner” i Danzig-Vestpreussen, Pommern og Wartheland omtales stort set ikke i bogen. De to mordenheder “Wachsturmbann Eimann” og “Sonderkommando Lange”, som gauledelserne i de tre regioner selv aktiverede uden først at have konsulteret Berlin eller forsøgt koordineret med den centralt ledede “eutanasi-”aktion organiseret af T4, var helt essentielle i udformningen af det mandskab og valget af den mordmetode, som blev indsat i Chełmno.

Retter vi endelig blikket mod faglitteraturen om holocaust og specifikt Chełmno skrevet på dansk og af danske historikere og fagfolk, tegner der sig et endnu mere tilfældigt billede, der kunne give indtryk af manglende international perspektivering eller måske ligefrem glemsel. En af årsagerne kan meget vel være, at ingen danske jøder tilsyneladende blev sendt til ghettoen i Łódź og derfra videre til Chełmno.18 Uden tvivl af samme årsag er der også kun ganske få historikere og fagfolk, der herhjemme har skrevet om eller stadig beskæftiger sig med udryddelseslejrene under Anden Verdenskrig, der nævner eller inddrager Chełmno i deres arbejder.19 Det er mit håb, at nærværende bog også i Danmark vil skabe en forståelse for, at Auschwitz ikke var den eneste udryddelseslejr, men at der eksisterede flere lejre med det eneste formål at udrydde en bestemt befolkningsgruppe.

I ndledning

bog0893_Chelmno.indd 17

17

14-02-2024 09:43:24

Afslutningsvis bør nogle få ord siges om stednavnebetegnelserne anvendt i bogen. Chełmno er det polske navn for den landsby, hvor udryddelseslejren blev etableret. I starten af 1940 ændrede Warthelands gauselvstyre de polske stednavnebetegnelser i regionen til tyske, ligesom det skete andre steder i det tyskbesatte Polen. Landsbyen Chełmno blev til Kulmhof, som ville være en mere korrekt betegnelse for den udryddelseslejr, der blev opført, ligesom Auschwitz heller ikke kaldes for Oświęcim, som er det polske navn på den by, hvor koncentrations- og udryddelseslejren etableredes. Visse historikere særligt i Polen vil derfor anfægte anvendelsen af Chełmno som betegnelse for udryddelseslejren.20 Gerningsmændene bruger da også konsekvent navnet Kulm­ hof. Ikke desto mindre benytter forskere og fagfolk især i Europa og USA hyppigst betegnelsen Chełmno, som også ses anvendt i den danske faglitteratur. Vel vidende at den er mindre historisk korrekt, har jeg derfor valgt at bibeholde den polske navneform og kommer forhåbentligt ikke til at støde for mange. Samme overvejelser ligger til grund for brugen af navnet Łódź, af tyskerne kaldt Litzmannstadt, som husede den berygtede ghetto af samme navn. Med hensyn til andre polske stednavnebetegnelser har jeg så vidt muligt forsøgt at anvende de samtidige tyske. En liste med de tyske henholdsvis polske stednavne findes bagest i bogen, så læseren kan orientere sig.

bog0893_Chelmno.indd 18

Anders Otte Stensager, sommeren 2023.

14-02-2024 09:43:24