Chr. Hansen

CHR. HANSEN

150 års industrieventyr for bedre fødevarer og sundhed

Kurt Jacobsen, Morten Lind Larsen og Troels Riis Larsen

CHR. HANSEN

150 års industrieventyr for bedre fødevarer og sundhed

Kurt Jacobsen, Morten Lind Larsen og Troels Riis Larsen

FORORD

Ikke mange virksomheder opnår at blive 150 år. Det hører til sjældenhederne, at en forretningsidé kan holde igennem tre århundreder, og at virksomheden til stadighed vil være relevant for kunder såvel som for samfundet. En sådan virksomhed er Chr. Hansen, som blev grundlagt, da den verdensberømte forfatter H.C. Andersen stadig gik lyslevende rundt i Københavns gader. Blot for at sætte det imponerende jubilæum i relief.

Funderet på en banebrydende opdagelse, der skulle vise sig at revolutionere den spirende industrielle mejeriproduktion i global skala, blev Chr. Hansen en pionér inden for mikrobiologi og skulle senere blive kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed på grund af sine produkters miljø- og samfundsmæssige fordele.

Det er et enestående stykke dansk erhvervshistorie, der i denne bog ridses op for offentligheden, og det er en stor personlig glæde, at denne unikke virksomhed, gennem fusionen med Novozymes, har sikret sin eksistens langt ind i fremtiden som Novonesis.

Æret være Chr. Hansens minde.

28. januar 2024

Mauricio Graber, CEO, Chr. Hansen Holding A/S

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Kapitel 6

Kapitel 7

Kapitel 8

Kapitel 9

KAPITEL 1

CHRISTIAN HANSEN OG OSTELØBEN

Christian Ditlev Ammentorp Hansen

Det stod ikke skrevet i Christian Ditlev Ammentorp Hansens dåbsattest, at han skulle blive fabrikant og stifter af Danmarks første biokemiske virksomhed. Han blev født 25. februar 1843 på Kragsberg Gods ved Odense som søn af proprietær Christian Henrik Hansen og hustru, Bertha Marie, født Ammentorp. Faderen var ud af en sjællandsk storbondeslægt, og det var hans ønske, at også sønnen gik landbrugsvejen.

Det gik anderledes. Først brændte en af faderens avlsgårde ned til grunden med et stort økonomisk tab til følge, hvorefter han yderligere tabte penge på byggerier i Odense. I 1851 flyttede familien

derfor til Vestsjælland, hvor Christian Hansen blev sat i Slagelse Realskole, og da familien senere flyttede til Hobro-egnen, kom han på Aalborg Latinskole.

Christian Hansens livsbane blev udstukket, da han i 1859 som 16-årig blev sendt til København, hvor han blev discipel på Det Kongelige Frederiks Hospitals Apotek. I november 1862 blev han medhjælper på Højer Apotek i Slesvig, hvor han ved siden af sit arbejde indrettede et lille laboratorium. Her udførte han selvstudier i kemisk analyse med støtte i en netop udkommet lærebog i Den analytiske Chemie: Prøvemidlerne og den uorganiske qualitative Analyse skrevet af kemikeren og pharmaci ved Den kongelige Veterinære

Landbohøjskole Chr. T. Barfoed.

I forbindelse med krigen i 1864 flyttede Christian Hansen tilbage til København, hvor han 21 år gammel afsluttede den farmaceutiske kandidateksamen med cum laude efter kun syv en halv måneders studier. Efter et kort engagement på Thisted Apotek var han tilbage i København, hvor han de næste otte år arbejdede på privat basis som manuduktør for farmaceutstuderende, samtidig med at han videreførte sine kemisk-analytiske studier, herunder fermenteringsundersøgelser af især pepsin – et fordøjelsesenzym, der nedbryder peptider. I 1867 stiftede han Ny Pharmaceutisk Tidende, som han redigerede de næste otte år, og samme år udgav han på eget forlag en komplet dansk oversættelse af den danske farmakopé, Pharmacopoea Danica – en autoritativ fortegnelse over lægemidler og forskrifter for deres fremstilling, der hidtil kun havde været tilgængelig på latin.

At Christian Hansen var på vej ind i den videnskabelige verden, blev officielt anerkendt, da han i 1869 fik Kultusministeriets tilladelse til at holde forelæsninger på Københavns Universitet over farmakopéen. Forelæsningerne blev også holdt på Polyteknisk Læreanstalt. 1871-72 arbejdede han som assistent hos professor Julius

Christian Hansen i 1869, hvor han fik Kultusministeriets tilladelse til at holde forelæsninger på universitetet. Han syntes dermed at være på vej mod en videnskabelig karriere, men hans livsbane kom til at forme sig anderledes.

Christian Hansens åbning af Frederiksberg Brøndanstalt var en hovedstadsbegivenhed, der blev omtalt i Illustreret Tidende med tilhørende illustration af kursalen.

Thomsen på universitetets Chemiske Laboratorium, hvor han bl.a. videreførte sit arbejde med pepsin. I 1872 fik han som den første ikkeakademiker universitetets guldmedalje for en afhandling i kemi med prisopgaven: “En Udvikling af Forholdene mellem et Stofs Krystalform og dets kemiske Sammensætning”. Med prisen fulgte 200 rigsdaler, der blev anvendt til finansiering af en studierejse til Tyskland, Schweiz og Frankrig, hvor han besøgte kemisk-farmaceutiske fabrikker og læreanstalter.

Efter hjemkomsten fra studierejsen tog Christian Hansen i juni 1873 skridtet ind i det private erhvervsliv, da han oprettede og blev teknisk direktør samt bestyrelsesmedlem i aktieselskabet Maglekilde og Frederiksberg Brøndanstalt, der solgte mineralvand på flasker. Virksomheden fik sit mineralvand fra Maglekilde i Roskilde, hvor firmaets mineralvandsfabrik blev opført, mens den såkaldte brøndkursal lå bag ejendommen Allégade 8 A og B på Frederiksberg. Her kunne gæsterne udføre deres brøndkure og drikke mineralvand, hvilket var højeste mode blandt det europæiske borgerskab. Salen var omgivet af haver, “saa at Gjesterne her i tilsyneladende Landlighed kunde nyde deres bedske Morgendrik, foreløbig to Gange om Ugen accompagneret af et godt Orkester”, skrev Illustreret Tidende.1

I forbindelse med sin nye stilling flyttede Christian Hansen med sin familie, hustruen Cæcilia født Købke, og deres etårige søn, Johannes, fra Nørre Voldgade 6 i København til Allégade 8 B ved siden af Brøndkursalen. Samtidig rykkede han op ad den sociale rangstige i kraft af direktørstillingen, der medfødte en stigning i årsindtægten fra 1.000 til 4.000 kroner. I ejendommen boede Brøndanstaltens administrerende direktør og bestyrelsesformand, grosserer Jens V. Hoffmeyer, der var Christian Hansens halvfætter og nære ven.

I Brøndanstaltens bestyrelse sad også indehaver af Vesterbro

Apotek på Vesterbrogade 72, apoteker H.P. Madsen. I tilknytning til apoteket anlagde Christian Hansen og H.P. Madsen en lille fabrik, hvor de påbegyndte den første danske produktion af pepsinpræparater mod fordøjelsesproblemer. Pepsinet blev udvundet af svinemaver, og i sin søgen efter et muligt biprodukt fattede Christian Hansen interesse for løbe, der indeholder et andet maveenzym, chymosin. Løbe anvendes ved fremstilling af ost, da det får mælken til at koagulere – sammenløbe – og da flere større mejerier klagede over leveringsvanskeligheder, så Christian Hansen muligheden for en mulig fabriksmæssig fremstilling af løbe og indledte en række forsøg.

”Osteløbens fabriksmæssige Fremstilling”

Ud over at imødekomme en voksende efterspørgsel var det også et mål for Christian Hansen at fremstille en standardiseret løbe med en konstant effekt, da de eksisterende fremstillingsmetoder gav en svingende kvalitet. Det er uvist, hvordan han greb sagen an, men i april 1874 fremlagde han i et foredrag om “Osteløbens fabriksmæssige Fremstilling” i Det Kgl. Landhusholdningsselskab resultaterne af sine undersøgelser.

Baseret på dels bøndernes traditionelle anvendelse af surt øl og valle til udvinding af løbe, dels anvendelse af kalvemaver havde han udviklet en ny metode, der gav “en ren, klar og ensartet Opløsning af Løbe”. Han kom ikke med detaljer, men lod forstå, at en fabriksmæssig fremstilling af løbe ikke kunne foretages af enhver, da man ud over kendskab til metoden også måtte overvinde “betydelige praktiske Vanskeligheder, navnlig ved Slimens Fjernelse, da Løbestoffet nemt gaar tabt ved denne Proces”.2

Christian Hansen redegjorde også for andre, tilsvarende forsøg, og at man specielt i Sverige i den seneste tid var nået langt. Han refererede formentlig til Olaf Hammersten, som i 1872-73 påvi-

ste forskellen mellem de to maveenzymer, pepsin og chymosin.

Desuden ved vi fra Christian Hansens søn, Johannes Hansen, at faderen var inspireret af schweizeren Robert Schatzmann, der var direktør for en mælkeforsøgsstation i Lausanne. Schatzmann udgav i 1871 et skrift, Ueber Zubereitung und Verwendung des Labs bei der Käsefabrikation, hvori han beklagede, at det trods mange forsøg ikke var lykkedes ham at fremstille en standardiseret osteløbe med stabil og konstant styrke. Samtidig gav han en række anbefalinger i bestræbelserne på at fremstille en sådan – herunder anvendelse af tørrede kalvemaver.3

En anden inspirationskilde, eller rettere rådgiver, har formentlig været den førende danske proteinkemiker, læge og professor Peter L.Panum, der også var bestyrelsesmedlem i Brøndanstalten. Det var komplicerede problemer, som Christian Hansen uden nutidens kendskab til pH-værdier og proteinkemi måtte overvinde i sine bestræbelser på at udvikle en standardiseret metode til ekstraktion af løbe og enzymkoagulering. Det er derfor svært at forestille sig, at han har indskrænket sine samtaler og diskussioner med Panum til alene at handle om mineralvand og ikke sit arbejde med osteløbe.

Under alle omstændigheder lod Christian Hansen i sit foredrag i Det Kgl. Landhusholdningsselskab forstå, at han var rede til at indlede en fabriksmæssig fremstilling af osteløbeekstrakt med en virkning, hvor én vægtdel af løben var tilstrækkelig til koagulering af 5.000 vægtdele mælk. Ifølge en beretning fra mødet fremviste han endda sit nye produkt både som væske og som pulverekstrakt.

Chr. Hansens Teknisk-Kemiske Laboratorium

Christian Hansen var ikke blot rede til at indlede en produktion –han var allerede i gang. Torsdag 19. marts 1874 blev han tildelt borgerskab i København som “Fabrikant af kemiske Syrer og Præpa-

rater”, og fem dage senere, tirsdag 24. marts 1874, anmeldte han

sammen med J.V. Hoffmeyer firmaet Chr. Hansens Teknisk-Kemiske

Laboratorium, der skulle forestå fremstillingen af den nye, standardiserede osteløbe. De var begge “ansvarlige Deltagere i Firmaet”, idet Hoffmeyer alene hæftede “for det Indskudte i Forretningen”.

Med andre ord var det Christian Hansens virksomhed, mens Hoffmeyer støttede oprettelsen økonomisk.4

Fabrikken blev etableret i lokaler i Allégade 11 i et tidligere smedeværksted i et lille byhus skråt over for Christian Hansens bopæl og

Brøndkursalen i 8B. Firmaet fik kontoradresse i Frederiksholm

Kanal 4 i det indre København med Stephen Middelboe som leder, mens bestyrer af fabrikken blev Christian Hansens fætter Harald

Hansen. Fra kontoret solgtes også pepsinpræparater fra Christian Hansen og apoteker Madsens lille fabrik, ligesom administrationen af Maglekilde og Frederiksberg Brøndanstalt flyttedes dertil.

Firmaets kassejournal er berigtiget af Kjøbenhavns Magistrat

4. april 1874, men ifølge journalen havde firmaet allerede været i drift i nogle måneder, idet der i januar er opført en åbningsbalance indeholdende følgende aktiver:

Fabrikationskonto:

Løbe: 68 rigsdaler, 2 mark, 8 skilling

Smørfarve: 377 rigsdaler, 0 mark, 11 skilling

Maltekstrakt: 877 rigsdaler, 4 mark, 6 skilling

Samlet: 1.323 rigsdaler, 0 mark, 25 skilling

Inventarkonto:

Dobbeltkedel, kobberplade, bismervægt, kobberkedel, decimalvægt, turhaner, lampe: 275 rigsdaler, 5 mark, 30 skilling

Samlede aktiver: 1.598 rigsdaler, 5 mark, 55 skilling

Passiver rummede kun en enkelt postering, nemlig et udestående til grosserer J.V. Hoffmeyer på 1.599 rigsdaler, 3 mark og 7 skilling. Ud over at indskyde startkapitalen ved vi fra Christian Hansens søn, at J.V. Hoffmeyer også siden støttede firmaet økonomisk. Hans engagement varede til 29. august 1876, hvor han udtrådte – utvivlsomt fordi firmaet på det tidspunkt var i hastig vækst, så han kunne trække sit indskud ud.5

Journalføringen indledtes formelt i begyndelsen af april 1874, men det fremgår, at salget var startet allerede i januar, om end produkterne ikke var osteløbe. Varerne, der blev solgt til det meste af landet, var i begyndelsen beskedne partier maltekstrakt som det dominerende produkt efterfulgt af smørfarve. Maltekstrakt blev bl.a. anvendt til brygning af øl, mens smørfarve – som navnet angiver – blev brugt til farvning af smør, så farverne kunne tilpasses til præferencerne på de forskellige markeder, og så smørret havde en ensartet farve uanset årstiden og forskellene i køernes foder.

De første posteringer af salg af osteløbe fandt sted 29. marts 1874, og flere fulgte hurtigt efter. Chr. Hansen synes forinden at have udsendt vareprøver til store dele af landet – muligvis allerede inden årsskiftet. I hvert fald indløb der på samme tid et større antal returforsendelser, ligesom datoangivelser i de enkelte posteringer indikerer, at selve forsendelsen var foretaget allerede i februar.

Efterhånden døde salget af maltekstrakt ud, mens et andet produkt, ostefarve, blev markedsført fra januar 1875. Bedst gik det for osteløben, der havde et hastigt voksende salg, selvom de fleste ordrer i begyndelsen var små med et enkelt eller et par apotekerglas med det nye produkt. Det løb imidlertid op, og i slutningen af juli opgjordes det samlede salg til 4.712 rigsdaler, mens udgifterne udgjorde 1.115 rigsdaler. I slutningen af oktober opgjordes de seneste tre måneders salg til 4.145 rigsdaler, mens udgifterne udgjorde 909 rigsdaler.