Christianshavnerliv

Samlet ikke tryk

24 mm

201,5 mm

CHRISTIANSHAVNERLIV fortæller hele bydelens historie fra dens grundlæggelse i 1618 til i dag. Det er en beretning om sømænd og arbejdere, fattigdom og sygdom, og i det hele taget om hvordan almindelige mennesker har levet under kvarterets skiftende forhold: som dynamisk søfarts- og handelsby, som fattigt og overbefolket arbejder- og industrikvarter og som vore dages maleriske og attraktive ”by i byen”, der nu også omfatter de tidligere lukkede områder Holmen, Margretheholm og Refshaleøen.

JANE LYTTHANS, f. 1944, er folklorist. Hun har boet på Christianshavn siden 1968 og har bl.a. været formand for Lokalrådet på Christianshavn.

24 mm

201,5 mm

Christianshavnerliv GENNEM 400 ÅR

250 mm

ANDERS BJØRN, f. 1947, er historiker og gennem mange år lektor på Christianshavns Gymnasium.

Christianshavnerliv

I 1800-tallet blev Christianshavn et arbejder- og industrikvarter med bl.a. B & W, landets største arbejdsplads. Men bydelen bevarede sin helt særlige identitet og blev et centrum for politiske og sociale protestbevægelser – med Christiania som det bedst kendte eksempel.

A N D E R S B J Ø R N O G J A N E LY T T H A N S

Christianshavn spiller en helt særlig rolle i hovedstadens historie. Grundlagt som fæstningsby af Christian 4. blev bydelen efterhånden centrum for Københavns handel og søfart, ikke mindst koloni- og slavehandel.

Derfor blev Christianshavn også et omdrejningspunkt for indvandring og kontakter til hele verden igennem århundreder.

38,4 mm

978-87-12-05745-1

9

788712

057451

A N D E R S B J Ø R N O G J A N E LY T T H A N S

Christianshavnerliv gennem 400 år Af Anders Bjørn og Jane Lytthans Copyright © Gads Forlag, 2018 ISBN: 978-87-12-05745-1 1. udgave, 1. oplag Printed in Bosnia and Herzegovina Forlagsredaktion: Erik Høvring Projektledelse: Henrik Sebro Omslag: Lene Nørgaard, Le Bureau Kort s. 6: Per Jørgensen Omslagsbilllede: Brolæggere på Christianshavns Torv, Paul Fischer 1926. Foto: © Bruun Rasmussen Kunstauktioner Illustrationer i øvrigt: Se billedtekster Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk: GPS, Bosnia and Herzegovina

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

WWW.GAD.DK

Denne udgivelse er støttet af Christianshavns Lokaludvalg Gads Fond Politiken-Fonden Statens Kunstfond

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 4

16/07/2018 16.17

A N D E R S B J Ø R N O G J A N E LY T T H A N S

Christianshavnerliv GENNEM 400 ÅR

GADS FORLAG

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 3

16/07/2018 16.17

Indhold Forord

7

Det første århundrede 1618-1717 Grundlæggelsen og de første år Christianshavn som selvstændig købstad 1639-74 Offentlige institutioner og broer Christianshavnerne Sådan boede de Pest og andre sygdomme Ordensmagten Industri og kolonihandel

10 21 27 32 37 38 42 44

Christianshavns storhedstid 1718-1817 Christianshavn i 1720’erne Kolonihandelen Skibe og søfolk Flåden og Holmen Håndværk og industri Offentlige og private institutioner Jagten på de fattige Overvågningssamfundet Katastrofeårene 1807-14

51 56 70 78 83 88 109 113 117

Industrialisering og arbejderbevægelse 1818-1917 En ”trist, melancholsk og fattig Kjøbstad” Nye industrielle arbejdspladser Øvrige industrivirksomheder Folkestyre og politik på Christianshavn Overbefolkning og kolera i 1850’erne Næringsfrihed og øget handel Fattigdom og privat filantropi Flåden og hæren

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 5

126 129 138 141 143 151 155 164

Den industrielle revolution efter 1870 Arbejderbevægelsen på Christianshavn ”Socialistadressen” Christianshavns Straffeanstalt Offentlige fruentimmere Kvindernes kamp for ligestilling Børneliv og skolegang Moderniseringen af Christianshavn Forlystelses- og fritidslivet Kunstnere på Christianshavn Krigsårene

175 184 187 191 196 199 202 211 221 230 233

Krise, krig og velfærd 1918-67 300-årsjubilæet Mellemkrigstiden De store saneringer Besættelsen 1940-45 Efterkrigstiden og ”de glade tressere”

239 242 255 262 282

En bydel i forandring 1968-2017 Jubelåret 1968 299 68’erne og Sofiegården 301 Fristaden Christiania 305 70’ernes saneringer og byfornyelse 313 Beboerdemokratiet 320 80’ernes storbyggeri 326 Kulturlivet 332 90’ernes Christianshavn 336 Store og små begivenheder 342 Gade- og kulturlivet 346 Christianshavn i det 21. århundrede 355 Andre begivenheder 370 Litteratur og links Noter

377 381

16/07/2018 16.17

Christianshavnerliv gennem 400 ĂĽr.indd 6

16/07/2018 16.17

Christianshavnerliv gennem 400 ĂĽr.indd 380

16/07/2018 16.18

Forord Alt er vand ved siden af Christianshavn!

Både i bogstavelig forstand og i overført betydning. Bydelen, inklusive Holmen, Margretheholm og Refshaleøen, består af en række kunstige øer. Og ingen andre steder kan måle sig med Christianshavn, som gennem årene er blevet opfattet som noget helt særligt. En lokal præst omtalte i 1868 indbyggernes ”mærkværdige forkærlighed” for deres bydel, som de nødigt forlod. De opfattede sig selv som christianshavnere, ikke københavnere.

200 år senere udtrykker den unge musiker Carl Emil Petersen sin begejstring for bydelen sådan: Christianshavn er et meget unikt kvarter på den måde, at du har en masse forskellige mennesker samlet på meget lidt plads.

Christiania tiltrækker en masse, og så ligger Udenrigsministeriet her også. Samtidig bor

her en del kreative typer, kunstnere og skuespillere sammen med de indfødte christianshavnere. Det er lidt en storby i storbyen.

Så er det også et meget smukt kvarter med en interessant historie.1 Det er den interessante historie, som jeg og Jane Lytthans har valgt at skrive om. En fortælling om en lille fæstningsby, der udvikler sig til en blomstrende søfarts- og kolonihandelsby for derefter at blive et berygtet og fattigt industriog arbejderkvarter, som politikerne på Rådhuset gennem en hårdhændet saneringspolitik fra 1930 og fremefter forsøgte at ændre til et moderne boligkvarter. Det lykkedes kun delvis, og i dag er de bevarede gamle bygninger en væsentlig årsag til Christianshavns status som særdeles attraktivt område.

Der er skrevet mange bøger og artikler om Christianshavn, men mest med vægt på dens

Forord

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 7

7

16/07/2018 16.17

ældste historie, kendte personligheder og bevaringsværdige bygninger. Da jeg i mange år underviste som historielærer på Christianshavns Gymnasium, savnede jeg tit en samlet fremstilling af hele den lokale historie. Så da jeg gik på pension i 2014, besluttede jeg derfor selv at skrive en sådan bog. Gads Forlag gik med på idéen og sørgede for at skaffe den nødvendige finansielle støtte.

Resultatet foreligger her. De første 350 år har jeg selv beskrevet i form af en kronologisk fremstilling af livet på Christianshavn med fokus på socialhistoriske emner. Hvordan har ”almindelige” mennesker levet deres liv, hvordan har de boet og arbejdet, og hvordan var rammerne for deres udfoldelsesmuligheder?

Bogen var aldrig blevet færdig, hvis det ikke var lykkedes at overtale Jane Lytthans til at beskrive de seneste 50 års udvikling. Hun har selv boet på Havnen i hele den periode, er uddannet i folkloristik med speciale i kulturmøder og lokalidentitet på netop Christianshavn og har som bl.a. formand for lokalrådet sammen med mange andre lokale ”aktivister” deltaget i de mange kampe og aktioner for at bevare bydelen som et sted med plads til alle.

8

En særlig tak til min tålmodige hustru og mine kolleger i bestyrelsen for Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv for støtte og interesse. Herunder en særlig tak til min gamle ven historikeren Kristian Hvidt for kærlig kritik og konstruktive råd.

Til slut nogle praktiske oplysninger. De nuværende gadenavne og gadenumre bliver konsekvent anvendt, selv om de har ændret sig en del siden grundlæggelsen. Oprindeligt omfattede Søndre Voldsstræde også Bådsmandsstræde og Christianshavns Voldgade. Og i 1850 ændrede Kongensgade og Prinsensgade navn til henholdsvis Wildersgade og Prinsessegade af praktiske årsager, da der var flere gader i København med samme navne.

Indtil 1901 var Torvegade opdelt i Store Torvegade frem til torvet og Lille Torvegade fra torvet til Ravelinen. Også nogle af de andre gader har i perioder været opdelt på samme måde.

Strengt taget er det heller ikke korrekt – men praktisk – at opdele Christianshavn i en nordlig og en sydlig del.

Anders Bjørn Juli 2018

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 8

16/07/2018 16.17

1968 blev et slags skæbneår for mig. Da blev jeg ramt både af kærlighed og af Christianshavn.

Derfor flyttede jeg sammen med min nye kærlighed på Christianshavn, og sammen oplevede vi den store fejring af bydelens 350 år.

Christianshavn har siden været min base, som både har lært mig vigtigheden af hverdagen med fællesskab, de gode møder med alle de andre beboere og de fælles kampe for de bedste forhold for vores bydel.

Christianshavn har forandret sig meget i de 50 år, hvor jeg nysgerrigt har fulgt udviklingen.

Industrien, militæret og alle de, som arbejdede dér, er blevet flyttet andre steder hen. Alle tomme grunde er ved at være bebygget af beboelseshuse og kontorer. Den blandede beboelse og små værksteder er forsvundet. Butikslivet har forandret sig fra velrenommerede forretninger, med mange års tilhørsforhold til bydelen, dér hvor beboerne kunne møde hinanden, til at vi nu mest ser caféer, bagere og takeawaybutikker, som kan betjene de mange besøgende til bydelen.

De mange saneringskampe i 1970’erne og 1980’erne er slut. Opbygningsfasen på de store grunde fra bl.a. B & W og Holmen blev foretaget i de følgende årtier. Siden har den christianshavnske kulturarv ændret status, så der f.eks. ikke mere findes museer i bydelen. Nye broer

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 9

har ændret havne- og kanallivet, og mange store bygninger bliver omdannet til hoteller.

Men der foregår stadig et liv fyldt med hverdag på Christianshavn. De gamle huse, som engang var helt nedslidte, er nu istandsat, og mange nye mennesker er flyttet til Christianshavn – bydelen er ved at blive fyldt op med nye beboere, som synes både at kunne lide at være her, og som vil vide mere om den bydel, som de er flyttet til.

Derfor synes vi, at det er vigtigt at fortælle nogle af de mange historier, som det nuværende christianshavnerliv hviler på. Det er vigtigt at understrege, at disse beretninger fra de seneste 50 år ikke er en historisk redegørelse, men er baseret på at have oplevet det meste selv og fra beretninger og referater fra lokale medier og samtaler med mange andre lokale beboere. Og der vil helt sikkert være mange, mange andre fortællinger om og vinkler på disse beskrevne begivenheder, og mange flere fortællinger i det hele taget, som der ikke blev plads til i denne bog.

Vi håber, at mange andre vil fortælle deres historier fra deres christianshavnerliv til Lokalhistorisk Forening og Arkiv, som meget gerne vil indsamle christianshavnererindringer.

Jane Lytthans Juli 2018

16/07/2018 16.17

Det første århundrede 1618-1717 Christianshavn blev grundlagt i 1618 på ordre fra kong Christian 4. De første 100 år i den nye bys historie var præget af krige, pest og andre epidemier, fattigdom og ubeskriveligt dårlige hygiejniske og sanitære forhold. En kort periode på 35 år som selvstændig købstad blev ingen succes. Christianshavn blev betragtet som et udkantsområde, som havde svært ved at tiltrække gode skatteborgere og investorer, og blev i et vist omfang modarbejdet og negligeret af hovedstadens myndigheder.

Der skete trods modgang også fremskridt.

Befolkningstallet voksede til 3000-4000, udbygning af voldanlægget skabte plads til fremtidige udvidelser, bydelen fik en af hovedstadens største kirker – og et af landets mest berygtede fængsler.

Ganske vist blev grundlæggerens vision om

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 10

en blomstrende søfarts- og handelsby ikke realiseret i de første hundrede år, men i slutningen af 1600-tallet blev Christianshavn så småt inddraget i den globale kolonihandel. Der var hermed skabt basis for en dynamisk udvikling i det efterfølgende århundrede, der med god grund kan karakteriseres som byens storhedstid.

GRUNDLÆGGELSEN OG DE FØRSTE ÅR Fortællingen om Christianshavn begyndte den 6. januar 1618, hvor ”de første fundamenter til den nye by på Amager (blev) gjort, og tillige anChristian 4. sammen med en arkitekt eller ingeniør, malet af Karel van Mander, ca. 1638. – KoNGErNES SAMLING, roSENBorG.

16/07/2018 16.17

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 11

11

16/07/2018 16.17

København set fra Refshaleholmen med Grønnegårds havn t.v. og i midten Færgeholm, hvorfra Amagerbønderne sejlede deres varer til byen. Stik fra 1587 i Braun og Hogenbergs

Civitates orbis Terrarum. – dEt KoNGELIGE BIBLIotEK.

lagde man over isen begyndelsen til broen, som skal forbinde de to byer”2. Man har senere valgt at fejre byens jubilæer den 4. juli, hvor navngiveren Christian 4. (1588-1648) udskrev en særskat til at finansiere projektet, der handlede om ”her på vort land Amager en befæstning at lade forfærdige, vor skibsflåde, tøjhus, slottet og den gamle by […] til defension og forsikring”3.

Det sidste citat viser, at den nye bys placering primært var dikteret af militære hensyn. I tilfælde af et fjendtligt angreb fra søsiden eller Amager var Danmark-Norges hovedstad helt ubeskyttet. Det var derfor nødvendigt at udvide den eksisterende fæstningsring, så kongeslottet, flådebasen Holmen og den nye krigshavn ved Tøjhuset også kom inden for voldene.

Der skulle flyttes meget jord og sand for at realisere kongens visioner om en fæstnings-

12

by midt ude i det lavvandede område med nogle lave småøer mellem København og Sjælland.

Den største hed Refshaleholm4, og her var det højeste punkt blot 1,2 meter over dagligt vande.

Der var oprindelig vand mellem Amager og den lille ø, men sandsynligvis har amagerbønderne bygget en dæmning eller bro for at føre deres varer til Færgeholmen og derfra til torvet i København.

Hvad skulle den nye by bruges til ud over at forsvare København? Kongen syntes at have været i tvivl. I 1616 havde han forsøgt at lokke velhavende nederlandske købmænd og håndværkere til at komme til Danmark med løfter om ”et bekvemt sted på vort lille land Amager, der ligger allernærmest ved vor by København uden afgift […] Og det tillades dem at oprette egne huse efter deres behag”.5 Lysten til at slå sig ned som nybygger på Johan Sems’ selvportræt fra 1600. På hans bord ligger en tegning af en befæstet by, der minder om hans senere plan over Christianshavn. – WIKIMEdIA CoMMoNS.

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 12

16/07/2018 16.17

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 13

13

16/07/2018 16.17

Amager var åbenbart ikke stor, for ingen i Nederlandene tog imod tilbuddet. Året efter overvejede Christian 4. at indrette den kommende by til kvarter for flådens mandskab i stil med det senere Nyboder. Han fik udarbejdet en grundplan over en radialby med et gadenet, der udstrålede fra et centralt torv. Langs gaderne skulle der opføres over 900 småhuse til sømændene og deres familier.

Senere i 1617 ændrede kongen sin beslutning.

Nu ønskede han, at fæstningsbyen Christianshavn også skulle være en moderne handels- og havneby med havneanlæg, kanaler og store byggegrunde med plads til fornemme købmandsgårde, pakhuse og værksteder. Inspirationen kom fra byer som Amsterdam i Nederlandene, der på det tidspunkt var Nordeuropas økonomiske stormagt takket være en omfattende sø- og kolonihandel. Hvis Danmark skulle udvikle sig økonomisk, var det oplagt at efterligne Nederlandene og bl.a. at hente nederlandske specialister herop til at løse en række opgaver, som danskerne endnu ikke havde kompetencer til at klare.

JOHAN SEMS’ BYPLAN Allerede i 1616 havde Christian 4. ansat en sådan ekspert som kongelig ingeniør og fæstningsbygger. Han hed Johan Sems6 (1572-1635) og var universitetsuddannet landmåler og ingeniør med praktisk erfaring fra fæstningsprojekter og dige- og kanalanlæg i sit hjemland.

Sems havde været beskæftiget med flere af kongens mange anlægsopgaver rundtom i riget, da han i efteråret 1617 fik i opdrag at udarbejde en plan over den nye by. I første omgang lavede han det omtalte udkast til en by for flådens

14

matroser. Det blev forkastet, hvorefter han lavede en ny plan, som kongen godkendte. Den 7. december 1617 blev den detaljerede kontrakt om et anlægsarbejde til en samlet pris på 38.100 rigsdaler7 underskrevet.

Arbejdet går i gang i januar og skulle ifølge kontrakten være afsluttet i 1620. Som hovedentreprenør var Sems forpligtet til inden for den aftale beløbsramme at sørge for at få selve befæstningsanlægget gjort færdigt. Det omfattede en seks alen8 høj jordvold med et supplerende brystværn, to hele og tre mindre bastioner samt en 44 alen bred voldgrav. Voldgraven skulle på begge sider være omgivet af henholdsvis en stenpakning og et dige for at forhindre underminering og oversvømmelse.

Desuden skulle Sems også sørge for at få udgravet en kanal tværs gennem byen i samme dybde (seks alen) som voldgraven. Selve byen var ikke hans ansvar, bortset fra at han skulle anlægge et torv og nogle jordvolde til brug for de senere gader i en højde af knap to meter. Alt det øvrige – pilotering, opfyldning og yderligere byggemodning – måtte de kommende grundejere selv sørge for.

Der lå som nævnt is på vandet i januar, så Sems er nok startet med at opmåle og markere projektets omrids og vigtigste punkter. Som entreprenør måtte Sems selv leje arbejdskraft til det store arbejde, der blev udført med håndkraft og trækdyr. Voldgraven og kanalen blev udgravet med hakker og spader, og de opgravede jordog sandmasser derefter transporteret på trillebøre op til vold- og digebyggeriet. For at holde vandet ude blev der bygget spunsvægge og faskiner af risknipper og kampesten.

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 14

16/07/2018 16.17

Johan Sems originale kort fra 1617 er desværre gået tabt,

samt Amagergade samt tværgaderne Torvegade, Skt. Annæ

men denne kopi fra få år senere afviger næppe meget fra

Gade og Sofiegade. Langs volden løb Bådsmandsstræde,

originalen. På de fleste storgrunde er skrevet ejernes navne.

Søndre Voldstræde (der senere blev rettet ud som en del

De tomme grunde indicerer, at ingen har lyst til at overtage

af Bådsmandsstræde), Portstræde og Østervoldstræde (nu

dem på dette tidspunkt, da de stadig står under vand. Ga-

Christianshavns Voldgade og Store Søndervoldsstræde)

denettet er næsten som i dag med parallelgaderne Strand-

samt Bremerholmstræde, der aldrig blev bebygget. Nogle af

gade, Kongensgade (1859: Wildersgade), de to Overgader,

gaderne blev på et tidspunkt opdelt med forstavelsen Lille og

Dronningensgade, Prinsensgade (1859: Prinsessegade)

Store. – ChrIStIANShAVNS LoKALhIStorISKE ArKIV.

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 15

15

16/07/2018 16.17

Projektet blev forsinket, måske på grund af tekniske problemer, måske fordi Sems blev optaget af andre arbejdsopgaver og overlod opsynet til sin søn. I juli 1619 konkluderede en kollega i en rapport til kongens kansler, at kun to femtedele af volden og fire femtedele af diget var færdig.

Kanalen var man kun lige begyndt at udgrave. På det tidspunkt var der brugt 26.100 rigsdaler.

Samme år rejste Sems tilbage til Nederlandene for at arbejde med andre projekter. Hans søn fik udbetalt knap 5000 rigsdaler, hvorefter arbejdet synes at være gået i stå. I april 1621 indgik kongen derfor en ny aftale med to andre ingeniører til en samlet pris på 26.000 rigsdaler. Det betød en voldsom budgetoverskridelse. Først med færdiggørelsen af porten og broen mod Amager i 1625 var Sems’ projekt helt afsluttet.

Men byen bag hans voldanlæg var langtfra færdig.

DEN NYE STAD PÅ AMAGER Christianshavns byplan afspejlede dels renæssancens forestillinger om den ideelle by, præget af orden, symmetri og geometriske former, dels dens militære og civile funktioner. Nogenlunde i midten lå et centralt torv som samlingspunkt, gennemskåret af den trafikale hovedåre Torvegade. Gadenettet bestod af gader parallelt med Torvegade eller kanalen og vinkelret på voldanlægget. Herved blev byen opdelt i et antal nogenlunde lige store rektangulære karréer (storgrunde) a ca. 30 x 60 meter. En gennemtænkt og vellykket byplanlægning, der har vist sig langtidsholdbar i 400 år uden større ændringer.

De militære funktioner blev tilgodeset ved at placere voldgader langs vold og bastioner, så sol-

16

dater og borgervæbning hurtigt kunne rykke ud i en alarmsituation.

Byplanen blev også tilpasset kongens ønske om at styrke handel og søfart. Som i de nederlandske kanalbyer blev det muligt at transportere varer på mindre både og pramme midt ind i byen, da kanalen var åben mod havet i begge ender. Som det senere skulle vise sig, var det naturligt at placere pakhuse og store købmandsgårde langs stranden og i de to ”overgader”9 på begge sider af kanalen.

De to halvdele på hver sin side af kanalen blev kaldt for Nederbyen (ned mod København) og Overbyen. Strandgade langs med havnen var planlagt som byens fornemste gade med domiciler for velhavende handelsmænd, der på den anden side af gaden fik mulighed for at anlægge private småhavne. Der var også plads til pakhuse, værksteder, stalde m.m. i gården samt lejeboliger i bag- og tværgader. Overbyen var mere tiltænkt de lavere klasser af håndværkere, småhandlende og arbejdsmænd.

Nu manglede man blot at få folk til at flytte over broen og gøre Christianshavn til den blomstrende søfarts- og handelsby, som kongen forestillede sig.

JOHAN LAURIDSENS KLAGEBREV De nye ejere skulle først byggemodne deres grunde, inden de kunne begynde at bebygge dem med den krævede ”købstadsbygning”. Det var lettest på de delvis tørre steder, hvor Revshaleholmen havde ligget. Uden for det område var det nødvendigt først at inddæmme og opfylde grundene, inden man kunne pilotere dem ved at banke store træpæle ned i undergrunden.

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 16

16/07/2018 16.17

Kongen forsøgte i det såkaldte frihedsbrev fra 5. april 1619 – hvor navnet Christianshavn for første gang optræder – at lokke potentielle investorer til Christianshavn med løfter om nogle ”friheder” i form af et gratis skøde og fritagelse for grundskyld, på betingelse af at de opførte en ”god købstadsbygning”. De fik også løfte om, at Christianshavn ville få købstadsrettigheder med fritagelse for skat i 12 år og visse toldafgifter i syv år for alle borgere, når byen var fuldt bebygget og beboet.

Vi kender de første grundejeres navne fra bevarede målebreve og skøder, to nogenlunde samtidige kort med ejernavne samt en såkaldt synsforretning fra 1635. For hovedpartens vedkommende var der tale om mænd fra samfundets absolutte elite både økonomisk og politisk med gode relationer til kongen.

Alligevel gik det langsomt med at få Christianshavn bebygget. Årsagerne fremgår af dette klagebrev, som Johan Lauridsen, den første kendte tilflytter, i 1630 sendte til kongens kansler Christen Friis: Da jeg fattige mand for nogle år siden begyndte at bygge i den nye by Christianshavn på opfordring af vor nådigste herre og konge, som det fremgår af såvel mit som andres skøder, var det ud fra en formodning om, at de udstedte privilegier10 skulle hjælpe os til nogle friheder. Så vi begyndte at indhegne på den bare strand. På det sted, hvor jeg nu har anvendt mine fattige midler, stod der omkring 3 alen vand. Det gjorde jeg i den tro, at de nævnte privilegier skulle gøre det lettere for os. For Gud ved, hvordan

forholdene kan være om vinteren for os fattigfolk, som bor herovre. Det er mange gange så højvande11, at man knap nok kan komme i byen for at hente en tår ferskvand, et stykke brød. […]

Men det er godtfolk her i byen ligeglade med – især dem, der aldrig har sat en stage12 eller brugt en skilling her på stedet. Derfor under de ikke en fattig mand, hvad der tilkommer ham. Det har jeg tidligere meddelt vores nådige øvrighed borgmester og råd skriftligt, og de lovede at udsætte sagen, indtil den kunne afgøres ved et kongeligt brev.

Nu er borgerne i København begyndt at indføre lavstvang13 for de fattige her på Christianshavn. Det gør det svært for dem at betale husleje. De er en fordreven hob, som dog efter nogen tid ville kunne tjene til det daglige brød.

Ingen af dem, som bor godt i København eller andre steder, vil flytte her ud til Christianshavn, når de hører dette. Derfor står mange huse allerede tomme. Der vil blive flere, for hvis man skal være underlagt Københavns privilegier, vil man hellere bo i København. Og derfor bliver byen ved med at ligge hen sådan, hvilket er til skade for os fattige mænd, der har brugt vores få midler her.

Nådige hr. kansler, overvej de bedste midler og meddel os Deres gode råd, så vi kan få nogen hjælp af Hans Majestæt til gavn og værn for den fattige almue. Det vil Gud belønne Deres Strenghed rigeligt for. […]

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 17

17

16/07/2018 16.17

Skrevet i Christianshavn den 5. august anno 1630.

Deres Strengheds altid pligtlydige tjener Johan Lauridsen14 Lauridsen klagede kort sagt over de høje byggeomkostninger, de jævnlige oversvømmelser, problemer med at skaffe elementære livsnødvendigheder, chikane fra københavnerne, kongens manglende indfrielse af tidligere løfter samt problemer med at få tilflyttere til Christianshavn. Hans klage skal tages med et gran salt. Vi kender ikke hans erhverv, men han tilhørte det velhavende borgerskab, der havde råd til at byggemodne og investere på Christianshavn.

Kongen tog åbenbart hans kritik alvorligt.

Tre år senere blev Lauridsen udnævnt til Christianshavns første byfoged, i 1635 var hans hele grund bebygget, og i 1650’erne boede han stadig på Christianshavn som ejer af en privatbolig og et stort antal våninger (udlejningshuse til fattigfolk) på den store grund mellem Overgaden neden Vandet, Sankt Annæ Gade og Wildersgade, som han havde fået gratis i 1623.

BOLIGSPEKULATION Det gik langsomt med at få Christianshavn bebygget. I modsætning til Johan Lauridsen havde de fleste grundejere ikke selv tænkt sig at flytte fra København til en mere isoleret og besværlig tilværelse i den nye by. De høje omkostninger til at inddæmme, opfylde, planere og pilotere de helt eller delvis vandfyldte og ujævne grunde virkede sikkert også afskrækkende, især da der kom økonomisk lavkonjunktur efter kongens mislykkede krigseventyr i Tyskland i midten af 1620’erne.

18

Kongen måtte derfor gentagne gange true med at fratage ejerne deres skøder, fordi grundene ikke var blevet opfyldt og bebygget som aftalt i frihedsbrevet. Hvis ejerne frivilligt eller under pres lod et hus opføre, var det som regel for at sælge det igen eller leje det ud.

Storkøbmand og borgmester Mikkel Vibe er et godt eksempel på en sådan ”boligspekulant”.

Han ejede flere ejendomme i og uden for København og fik i 1622 skøder på to storgrunde i henholdsvis Strandgade og Sofiegade på rimelig fast grund. Han fik dem hurtigt byggemodnet og bebygget – i Sofiegade med en række små våninger, i den mere fornemme Strandgade med to grundmurede gårde. Vibe havde næppe forestillet sig at flytte til Christianshavn, men syntes at have fulgt sine byggeprojekter tæt. I 1624 blev han ”hasteligen henrykket af denne elendige verden […] efter at have været kørt ud til hans bygningspladser udi Christianshavn på Amager og da igen indkommet i hans eget hus”15.

Christian 4. var selv ejer af nogle vandfyldte grunde, som det ikke var lykkedes ham at få afsat til andre. I 1624 og igen i 1627 fik nogle bønder ordre til at stille med heste, vogne og arbejdskraft for at opfylde nogle af Kongelig Majestæts pladser. Men den store karré langs kanalen på den anden side af Johan Lauridsens grund ved Sankt Annæ Gade blev først opfyldt og bebygget langt senere til stor gene for naboerne.

En fransk diplomat beskrev i 1629 Christianshavn som en lille fæstning […] fuld af moradser, og kongen vil, at den skal hjælpe til byens tilvækst,

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 18

16/07/2018 16.17

den er temmelig lille, og derfor giver han byggepladser til enhver, der vil have dem.

Man er allerede godt begyndt, der er store huse, men man må overalt bygge på pæle.16

GRØNNEGÅRD HAVN Ud for den sydlige del af Strandgade lå naturhavnen Grønnegård med så dybt vand, at den i 1500-tallet blev benyttet som vinterhavn for en del af den københavnske handelsflåde.

Blandt de første grundejere på Christianshavn var den skotske skibsbygger David Balfour (1574-1634), som kongen havde kaldt til Danmark. Han fik tildelt storgrunden Strandgade 8-14 ved Grønnegård Havn, hvor han opførte en

privatbolig og anlagde et egentligt havneanlæg med skibsbyggeri.

Det ved vi, fordi kongen i sin dagbog fra 1624 skrev følgende: I havnen foran København blev der sænket adskillige store skibe, hvorpå det blev bygget to bolværker. Blandt de sænkede skibe var der to, som havde gjort den første rejse til Ostindien.17 To af de skibsvrag, som arkæologerne fandt på B & W-grunden i 1996-97. Det forreste (vrag 2) er sandsynligvis

Elephanten, der deltog i Ostindisk Kompagnis første sejlads til Trankebar 1618-22. – WErNEr KArrASCh.

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 19

19

16/07/2018 16.17

Ved en arkæologisk udgravning af B & W-grunden i det tidligere havneområde i 1990’erne fandt man i alt otte skibsvrag, hvoraf seks kunne dateres til at være bygget i perioden 1585-1640.

To af dem var blevet sænket som en del af fundamentet til en skibsbro og en såkaldt bradbænk til brug for kølhaling, når et skib skulle repareres. Fundet af en kokosnød i det ene af de to skibe sandsynliggør, at det har været et af de skibe, som Ostindiske Kompagni sendte til Indien i 1618-22 – sandsynligvis det, der hed Elephanten.

Balfours orlogsskibe til den danske flåde blev først bygget på Bremerholm på den anden side af havneløbet. Men i 1631 byggede han et orlogsskib til kongen ”her for Christianshavn”.

Hans bedding har sandsynligvis ligget på det sted, hvor man ved udgravningerne i 1990’erne fandt resterne af et senere værft.

Det københavnske skipperlav overtog Grønnegård Havn efter Balfours død, hvilket gav anledning til mange konflikter mellem de to nabobyer om ejendomsretten og dermed retten til at opkræve havnepenge.

STATUS 1635 I 1635 blev der gennemført en systematisk opgørelse af alle bebyggelser grund for grund. Kun 19 af de i alt 57 storgrunde var bebygget, som regel kun til en side. Værst stod det til i Overbyen, hvor der kun var bygget på syv grunde. Selv flere af de mere attraktive grunde langs Strandgade og kanalen lå ”slet øde” hen. Kongens visioner om et stort byggeri af ”gode købstadsbygninger” var – med undtagelse af de stadig bevarede renæssancegårde i Strandgade – slået fejl trods gentagne opfordringer og trusler.

20

Mange af de ejendomme, der trods alt var blevet opført, blev beskrevet som beskedne boder og våninger til fattigfolk. Som Lauridsen skrev fem år tidligere, stod flere huse dengang tomme.

De fleste af de omkring 50 større eller mindre bygninger var placeret på Revshaleholmens mere tørre område, så forklaringen på den manglende byggeaktivitet er indlysende: Det var simpelt hen for besværligt og dyrt at bygge på Christianshavn.

Der var også sket en stor udskiftning i kredsen af grundejere, der nu for flertallets vedkommende var københavnske borgere. Men også de tilbageblevne velhavende adelsmænd havde svigtet kongen. Han var selv et dårligt eksempel, idet hans egne fire storgrunde blev beskrevet som øde eller ligefrem under vand.

Vi kender ikke antallet på den første generation af christianshavnere, men det har næppe oversteget 1000.

Som Lauridsen nævnte, var der problemer med at skaffe drikkevand. Grundvandet var for salt de fleste steder, så kun få havde mulighed for at grave egne brønde. De øvrige var henvist til at hente vand hos naboen eller opsamle regnvand i tønder. Det var derfor en stor forbedring, da der i 1634 blev ført ferskvand fra Peblingesøen via næsten 400 udhulede træstammer, som under vandet blev erstattet af blyrør langs Knippelsbro til ”den blå post” på hjørnet af Torve- og Strandgade og senere også til endnu en offentlig post på torvet. Herfra kunne borgerne mod en betaling på 24 rigsdaler få en stikledning til en vandpost på deres egne ejendomme.

Mange fattigfolk i især Overbyen havde ikke

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 20

16/07/2018 16.17

råd til pumpevand, så ifølge en opgørelse fra begyndelsen af 1700-tallet var der kun ført vand frem til en tredjedel af ejendommene.

CHRISTIANSHAVN SOM SELVSTÆNDIG KØBSTAD 1639-74 Lauridsen havde som nævnt også klaget over, at kongen ikke som lovet havde givet den nye by købstadsrettigheder. Dette løfte var ganske vist betinget af, at alle grunde først skulle være opfyldt og bebygget, hvilket langtfra var sket.

Nu tog kongen skridt til at opfylde sit løfte.

Først blev Christianshavn i årene 1633-36 gjort til et selvstændigt retsområde med et tinghus og Lauridsen selv som byfoged. De lokale håndværkere slap for at være tvunget ind under de københavnske lav, og der blev startet en indsamling af penge til en kirke på den grund bag torvet, der var afsat til formålet, så christianshavnere i fremtiden slap for at skulle benytte Holmens Kirke på den anden side af broen.

Den 8. juni 1639 fik Christianshavn så endelig købstadsrettigheder og eget byvåben.

Privilegiebrevet omfattede følgende punkter: Et bystyre med to borgmestre, seks rådmænd, en byfoged, kæmner m.m. samt en byret.

2. 12 års frihed for skat, told, indkvartering (af soldater) og anden ”tyngde”.

3. En foreløbig kirke med præst indtil ”den rette kierche” blev færdig – hvilket først skete i 1696.

4. Samme handelsrettigheder som byen Helsingør, der som såkaldt stabelstad havde ret til at opmagasinere og videretransportere im- og eksportvarer.

5. En ugentlig torvedag hver lørdag for de danske bønder på Amager.

6. Fri græsningsret for byens kreaturer på fælleden uden for volden.

7. Ret til nyttehaver langs indfaldsvejene for byens borgere.

8. Ret for udlændinge til at slå sig ned på Christianshavn – medmindre de dyrkede en religion, der kunne skabe forargelse.

1.

Christianshavns byvåben. – ChrIStIANShAVNS LoKALhIStorISKE ForENING & ArKIV.

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 21

21

16/07/2018 16.17

På dette stik af hollænderen Allard fra ca. 1640 ses fornemme christianshavnere promenere i Strandgade med den nye Knippelsbro, Børsen og Tøjhuskomplekset t.v. i baggrunden.

Mellem havneløbet og Strandgade var der allerede opført private havne, adskilt af dæmninger. Et af skibene synes at være på bedding. Broens navn stammer muligvis fra den Hans Knip, der opkrævede bropenge fra huset foran broen.

– dEt KoNGELIGE BIBLIotEK.

Til gengæld skulle byens borgere sørge for at få hele byen bebygget med gode borgerhuse og boder med tegltag. Købstadsprivilegierne kunne ophæves, når som helst det passede kongen.

Selvstyret og de omtalte skattefordele betød, at de følgende år frem til 1650’erne var præget af optimisme og byggelyst. Der blev opført både store og små huse på 14-15 af de tidligere så øde storgrunde. Flere steder blev grundene udstykket i mindre parceller, så befolkningstallet voksede til omkring 3000 i midten af 1600-tallet, til trods for at store områder ud mod volden stadig stod tomme.

Adskillige købstæder i provinsen var min-

22

dre, men alligevel havde Christianshavn problemer med at fungere som en selvstændig by. De mange fattige indbyggere betød et ringe skattegrundlag, så bystyret havde svært ved at dække alle udgifter. Der var åbenbart ikke råd til et rådhus, for forvaltningen foregik sandsynligvis i de forskellige borgmestres privatboliger.

Forholdet mellem de to nabobyer var dårligt med mange stridigheder. Den københavnske magistrat forsøgte gentagne gange at overtale kongen til at ophæve Christianshavns selvstyre, og i 1674 besluttede Christian 5. enevældigt at ”inkorporere” Christianshavn som hovedstadens 11. kvarter.

På det tidspunkt var situationen på Christianshavn kritisk. Københavns Magistrat skrev således i 1676: Borgerskabet formindskes daglig, flytter fra byen og nedsætter sig i København i hytter og vråer [fattige boliger], hvor de hemmelig opholder sig og unddrager sig i disse besværlige tider fra den algemene tynge, byen

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 22

16/07/2018 16.17

til ruin og det eftersiddende borgerskab til fordærv.18 Som løsning på problemet foreslog man et forbud mod fraflytning samt nogle års skattefrihed til dem, der valgte at flytte til Christianshavn, hvor grundvurderingerne i forvejen var lave. Året inden blev der foretaget en vurdering af alle ejendomme på Christianshavn, som der skulle betales grundskat efter. Den såkaldte grundtakst viste, at der i alt var 218 ejendomme.

I virkeligheden var der flere, fordi der på mange matrikler var opført små fattighuse. Mange huse blev vurderet lavt, da de var gamle, forfaldne eller ringe.

STORMEN PÅ CHRISTIANSHAVN 1659 Den mest dramatiske begivenhed i Christianshavns historie som selvstændig købstad var utvivlsomt krigsårene 1658-60, hvor Christian 4.s voldanlæg for første – og sidste – gang blev udsat for en belejring og et regulært stormangreb af den svenske konges hær. Det er ingen overdrivelse at påstå, at Christianshavn reddede Danmark. For uden grundlæggerens fremsynede placering af en fæstningsring rundt om hele hovedstaden ville København som det sidste ikkeerobrede område i landet være faldet og Danmark ophørt med at være en selvstændig nation – i al fald for en tid.

Baggrunden var Frederik 3.s krigserklæring mod konkurrenten Sverige i 1657. Den resulterede i en svensk lynmarch op i Jylland og videre over isen til de danske øer. København var uforberedt på en belejring, så i februar 1658 blev danskerne nødt til at underskrive en fredsafta-

le i Roskilde, der indebar afståelse af de danske områder øst for Øresund.

Senere samme år fortrød den svenske konge aftalen og besluttede at erobre hele Danmark. Hans lejehær gik i land ved Korsør og nåede i august frem til København. Det svenske overraskelsesangreb måtte dog opgives, da hovedstaden var sat i alarmberedskab og voldene forstærket. I stedet indledte svenskerne en belejring med hovedkvarter i Brønshøj for at udsulte de omkring 30.000 indbyggere, til de overgav sig.

Foruden en borgervæbning på 3500 mand og 3000 lejesoldater bestod de danske forsvarsstyrker af frivillige korps af studenter, håndværkere m.m. På Amager havde bønderne fået ordre til at aflevere alle fødevarer, korn og hø til kongens gård på Christianshavn. Hvis fjenden dukkede op, skulle bønderne drive deres kvæg i dækning af voldens kanoner. Til gengæld blev christianshavnerne forpligtet til at skaffe dem husly.

Truslen mod Amager var reel. Under belejringen gik svenske tropper 8. oktober 1658 i land ved Dragør og satte landsbyerne i brand, efter at befolkningen var drevet på flugt bag Christianshavns Volde. Danskerne satte selv ild til Sundbyerne for at forhindre svenskerne i at hente forsyninger her. Et pludseligt dansk udfald – hvor svenskekongen var ved at blive taget til fange – tvang dog svenskerne til at forlade øen.

Belejringen ramte christianshavnerne hårdt.

De blev kommanderet til at holde vagt, forstærke volden med palisader og sørge for indkvartering af soldater og de fordrevne amagerbønder og deres familier. Der var mangel på brændsel

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 23

23

16/07/2018 16.17

og fødevarer, så myndighederne var nødt til at indføre maksimalpriser for at begrænse inflationen.

Da en hollandsk hjælpeflåde med proviant og 2600 soldater om bord kæmpede sig igennem til København i slutningen af oktober, ændrede den svenske konge taktik og planlagde et direkte angreb med de omkring 11.000 mand, der var samlet i Karlstad.

Et angreb mod volden på Christianshavn natten mellem 9. og 10. februar blev afvist af forsvarerne, der bestod af Borgervæbningen, to kompagnier af håndværkersvende, 130 danske og 300 hollandske soldater samt et kompagni ryttere, alle sammen under generalmajor Adolf Fuchs’ befaling.

Den følgende nat kom stormen mod Slotsholmen og Christianshavn. Spioner havde på forhånd advaret om de svenske planer, så forsvarerne stod klar. En efterladt svensk stormstige fra det tidligere angrebsforsøg gav danskerne mulighed for at gøre vågerne på isen så brede, at angriberne ikke kunne forcere dem.

I alt tre gange forsøgte de svenske tropper at storme den isglatte vold, men blev hver gang drevet tilbage af skud fra kanoner og musketter.

Fuchs beskrev i et brev, hvad der skete: Jeg har ikke villet undlade at meddele, at fjenden efter midnat den 10. dennes har foretaget en generalstorm mod den ene side af København. Det begyndte hos mig på Christianshavn, hvor grev Thott viste sig med 2 rytterregimenter og 4 fodfolksbatalljoner. Men kun henved halvandet hundrede mand i hvide kapper stormede – de fleste

24

havde dermed taget ligskjorten med – og det samme gjaldt dem, der sammen med den tohjulede bro og bemeldte greves seks køreheste gik igennem isen og druknede, af hvilke der dagligen fiskes nogen op.19 Da også hovedangrebet mod Slotsholmen mislykkedes, måtte svenskerne trække sig tilbage til lejren i Brønshøj.

Krigen var ikke slut, så borgerne bag voldene var fortsat ofre for den svenske blokade af forsyninger til byen et halvt år endnu, indtil den hollandske flåde vendte tilbage i juli. Efter Karl 10.

Gustavs død i vinteren 1660 var der basis for nye forhandlinger, hvorefter parterne underskrev en ny fredsaftale i maj. Dagligdagen kunne så småt vende tilbage.

Borgerne havde spillet en vigtig rolle under stormen i 1659. Under og efter belejringen havde kong Frederik da også lovet både København og Christianshavn nye privilegier med store økonomiske fordele og øget selvstyre som tak for krigsindsatsen.

Løfterne fik dog ingen større betydning som følge af statskuppet i 1660, hvor et forslag fra bl.a. københavnske borgere om at gøre Danmark til et arverige blev presset igennem på en stænderforsamling. Som repræsentanter fra Christianshavn havde borgmester Hans Sørensen og rådmand Hans Johansen været tøvende, men sammen med to andre christianshavnske borgere underskrev de alligevel det dokument, der gjorde Danmark til en enevældig stat i 1661.

De to borgmestre kom til at opleve på deres egen krop, at kongen nu havde al magt. De havde tidligere brokket sig til kongen over udnævnel-

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 24

16/07/2018 16.17

Dette samtidige stik viser de svenske troppers stormangreb over isen i Kalveboderne. Det kostede blot 30 danskere livet mod 300 svenskere. – NAtIoNALMuSEEt.

sen af en tysksproget præst på Christianshavn.

Det havde kongen ikke glemt. Begge blev sat i fængsel i 1662 og først sluppet fri mod at opgive kravet på nogle store lån, de havde givet kongen under krigen20.

Svenskekrigen forarmede generelt landet, ikke mindst Christianshavn, hvor flere ejendomme var blevet ødelagt under stormen på byen i 1659. En mandtalsliste21 i december samme år viste, at 204 ud af i alt 239 husstande var for fattige til kunne huse nogle af de soldater, der skulle indkvarteres privat. Mange havde ikke haft råd til at betale husleje og var derfor blevet hjemløse.

VOLDUDVIDELSER OG NYHOLM Svenskekrigen havde vist, at Københavns fæstning havde et svagt punkt ved Kalveboderne.

Derfor blev sydvolden flyttet længere mod syd og forstærket i 1660’erne. På Christianshavn blev den gamle bastionslinje udvidet med tre nye bastioner på opfyldt terræn i Kalveboderne, hvor en ny, smal træbro – der senere fik navnet Langebro – forbandt de to voldsystemer. Samtidig blev de gamle volde og bastioner gjort større og højere og voldgraven bredere med plads til en ravelin foran Amagerport.

Vi har en detaljeret beskrivelse22 af det store arbejde, der blev finansieret med en særskat på byens grundejere til en samlet værdi af 25.000 rigsdaler. Arbejdet blev udført med håndkraft af soldater, der blev sat til at lave spunsvægge af

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 25

25

16/07/2018 16.17

På Resens kort over København fra 1674 ses den nye voldring, der gav Christianshavn mange udvidelsesmuligheder. Planen om et Ny-Christianshavn, bestående af to nye kanalbyer er vist på kortet, men blev aldrig realiseret. På kortet øverst t.v. ses Nyholm ved siden af Hukken med plads til orlogsflåden. – KøBENhAVNS StAdSArKIV.

risknipper og sten for at dæmme op for vandet, hente jord på skubkærrer (trillebøre) så langt væk som 500 skridt og sammen med heste pumpe indtrængende vand væk dag og nat.

26

For Christianshavn betød udvidelsen, at den gamle vold ved det nuværende Søndrevoldsstræde mod havnen blev sløjfet, så der nu opstod et stort vandfyldt område mellem den nye vold og den gamle by.

Der var fortsat behov for at beskytte Ny-København og Nyboder bag den forlængede østvold op til Kastellet mod angreb fra søsiden. Resultatet blev det såkaldte Nyværk – en lang voldlinje med syv bastioner fra den gamle vold på Christianshavn nordpå til området ud for Toldboden.

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 26

16/07/2018 16.17

Det imponerende anlæg midt ude i vandet stod færdig i 1692 og omfattede også en voldgrav og et dige til værn mod oversvømmelser.

Voldudvidelsen fik den konsekvens for Christianshavn, at den gamle vold langs Bådsmandsstræde blev sløjfet – uden at det tidligere voldområde foreløbigt blev bebygget.

Nyværk blev en bekostelig affære med samlede udgifter på et sted mellem 37.000 og 40.000 rigsdaler, som blev finansieret af en særskat. Hovedparten gik til arbejdskraften, der som tidligere bestod af udkommanderede soldater, hvis usle dagløn blev suppleret, så de i alt fik udbetalt seks skilling om dagen. Dette beløb skal ses i relation til daglønnen for en daglejer, der lå på otte skilling, så soldaterne var billig arbejdskraft.

I det hele taget fyldte udgifterne til hær og flåde meget på statsbudgettet i den periode, hvor to tredjedele af statskassens samlede udgifter på knap 3 mio. rigsdaler gik til militære formål23.

På et tidspunkt var der planer om at anlægge et Ny-Christianshavn bestående af to kanalbyer inden for den kommende fæstningsring.

Men planerne blev aldrig realiseret. Til gengæld blev der truffet en beslutning om at udvide flådens faciliteter, da der ikke længere var plads til det voksende antal orlogsskibe ved Bremerholm over for Slotsholmen. Desuden havde et par skibsbrande vist, hvor farlig flådens tætte placering ved byen kunne være. Man fandt ”en beqvemmere plads” ud for Toldboden, hvor der i 1680’erne ved hjælp af nedrammede pæle blev dannet en indhegning, der fik det hollandske navn Hukken (hjørnet). Her kunne skibene så ligge beskyttet, når de var i havn, idet der som supplement til Kastellets kanoner på Sjællands-

siden blev bygget et mindre batteri. Anlægget blev forbundet med Toldboden med en gangbro med skydebom som afspærring mod fjendtlige skibe.

Ved side af Hukken blev nogle udrangerede orlogsskibe sænket og opfyldt med sten, affald og opgravet mudder som basis for en kunstig ø, der fik navnet Nyholm. Her blev der anlagt et flådeværft med et par beddinger. Allerede i 1692 løb det første af mange orlogsskibe af stablen. Som noget nyt anvendte Holmens egne skibsbyggere konstruktionstegninger og modeller, inden skibene blev bygget.

Holmen, der blev en fællesbetegnelse for både Gammelholm og Nyholm, blev efterhånden landets største arbejdsplads. I 1700 var der ca. 1700 ansatte, hvoraf 890 var håndværkere.

Det betød, at 19 procent af Københavns mandlige voksne befolkning havde arbejde på Holmen.

De fleste var bosat i Nyboder, mens andre boede privat i København eller på Christianshavn.

OFFENTLIGE INSTITUTIONER OG BROER Så længe Christianshavn var en selvstændig købstad, tillod bystyrets dårlige økonomi ikke andre bygninger end et tinghus et sted i byen samt nogle fattighuse i Dronningens- og Sofiegade – bl.a. to våninger til fattige skotter, der var kommet til byen som vævere. Det var derfor staten, der måtte sørge for at forsyne bydelen med offentlige institutioner.

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 27

27

16/07/2018 16.17

BØRNEHUSET Den første større institution var det såkaldte Børnehus, der i 1662 blev indrettet på en grund ved torvet, som tidligere havde tilhørt adelsmanden Falk Lykke. Han havde kun fået opført et mindre hus, så grunden blev derfor konfiskeret af Frederik 3. Kongen fik sandsynligvis bygget endnu et par huse, som sammen med den gamle gård blev skænket til et nyt børnehus som afløser fra det tidligere, der lå i det gamle Helligåndskloster i København.

Det nye børnehus hørte under byens fattigvæsen og var et optagelseshjem for forældreløse, fattige og vagabonderende børn over seks år fra København og Christianshavn. De fik lidt undervisning i læsning og blev oplært til et håndværk eller ”kvindelige sysler”. Meningen var, at de senere som voksne skulle kunne forlade huset med gode muligheder for at få arbejde som håndværkere eller tjenestepiger.

Også børn og tjenestefolk, ”som viser sig Børnehusets facade mod Torvet 1687. Tegning af J. Hoffmann. – KøBENhAVNS MuSEuM.

modvillige og ulydige mod forældre, lærere og deres husbond eller har begået tyveri eller utroskab”24, kunne risikere at havne i Børnehuset.

Tiggeri havde siden 1631 været forbudt, hvilket også gjaldt løsgængeri og utugt. Så efterhånden blev også voksne løsgængere, tiggere og utugtige kvinder fra hele Sjælland sendt til Børnehuset, hvor der allerede i 1668 var omkring 400 personer, der lå ”i halm 3 til 4 sammen i stank og urenlighed, ikke havde klæder og fik for lidt at spise”25. Pladsforholdene var så elendige, at det i 1701 blev nødvendigt at udvide anstalten med en bygning langs kanalen.

Disciplinen var hård. Dømte kriminelle blev ved indsættelsen pisket offentligt ”de andre til eksempel og afsky”. Også børn, der blev fanget under et flugtforsøg, blev udsat for hårde fysiske straffe. Reelt var der tale om en kongelig tvangsarbejdsanstalt – en klædemanufaktur med eget spinderi og farveri – hvor børn og voksne blev sat til at producere uniformer til bl.a. kongens soldater i København og Helsingør. Kvaliteten var ikke høj, så der kom jævnligt klager fra kunderne.

Det store, iøjnefaldende børnehus på byens torv var med til at give Christianshavn et dårligt ry som et ikke ligefrem attraktivt boligområde.

Til gengæld blev det senere i 1600-tallet nabo til en af hovedstadens smukkeste kirker.

VOR FRELSERS KIRKE Efterhånden steg befolkningstallet så meget, at der i 1630’erne var grundlag for at realisere det kongelige løfte om en midlertidig kirke. Kongen gav derfor i 1635 ordre til de sjællandske kirker om at samle 2000 speciedalere sammen til fi-

28

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 28

16/07/2018 16.17

nansiering af Christianshavns kirke. Fire år senere kunne byggeriet gå i gang på en grund mellem Sankt Annæ Gade og Prinsessegade over for den nuværende kirke.

Det er en myte, at den første kirke var af 26 træ – det detaljerede byggeregnskab viser tydeligt, at den var en rektangulær stenkirke 60 x 13 alen (37,5 x 8 m) uden tårn og spartansk indrettet med genbrugsinventar fra andre kirker.

Kirkegården blev lagt på grunden over for kirken, hvor den nuværende kirke senere blev opført.

Da befolkningen var præget af mange indvandrere, bl.a. fra Nederlandene og især Tyskland, måtte præsten prædike på både tysk og dansk. Den tysktalende menighed fik allerede to år senere sin egen kapellan, men måtte til sin store utilfredshed finde sig i søndagsdagsgudstjenester tidligt om morgenen. Til kirken var desuden knyttet en klokker, der også fungerede som degn, samt en skole.

Kirkebyggeriet var en foreløbig discountløsning, indtil der blev råd til en ”rigtig” kirke.

De velhavende christianshavnere foretrak derfor at benytte sig af kirkerne inde i selve København.

Der havde været flere forslag til, hvor den endelige kirke skulle placeres – bl.a. på en mere central plads på torvet – men først efter afslutningen på Skånske Krig i 1679 begyndte man det besværlige arbejde med at opfylde og dræne den lave og sumpede grund over for den midlertidige kirke. Grunden havde været i brug som kirkegård, så det blev nødvendigt først at tømme gravene for indhold. I 1682 kunne Christian 5. godkende generalbygmester Lambert van Ha-

vens udkast til den nye kirke og lægge den første grundsten. Byggeriet tog lang tid, så først i 1693 var kirken endelig under tag for så i 1696 officielt at blive indviet af kongen og taget i brug under en seks timer lang ceremoni.

Kirkebyggeriet havde kostet enorme summer. Foruden 60.000 daler fra frivillige gaver, en ekstraordinær tiårig skat på samtlige kirker i dobbeltmonarkiet samt lån i forskellige offentlige ejendomme blev det nødvendigt også at lade alle bøder i hele landet i en periode gå til det ekstravagante kirkebyggeri på Christianshavn. Der var derfor ikke råd til andet end et foreløbigt pyramideformet tag på tårnet, der først fik sit berømte spiralsnoede spir senere i 1700-tallet.

Også indvendigt måtte man nøjes med et foreløbigt og meget spartansk inventar til langt ind i næste århundrede.

Alligevel kunne christianshavnerne glæde sig over en imponerende pragtbygning i nederlandsk barokstil, højt hævet over den fattige bydels mere beskedne borgerhuse og det omkringliggende område, der stadig ikke var bebygget og lå hen som sumpede og stinkende lossepladser til gene for kirkegængerne.

Kirken symboliserede ikke blot Guds, men også den af Gud udvalgte enevældige monarks storhed. Hovedindgangens portal blev prydet af Christian 5.s kronede navnetræk, der også ses indvendigt sammen med hans våbenskjold og fremstillinger af gudinderne for ”fromhed og retfærdighed”, der var hans valgsprog.

Den gamle kirke var nu ”meget brøstfældig [og] er ferdig til at nederfalde”27, så i begyndelsen af 1700-tallet blev den solgt til nedrivning.

Den nye kirkegård blev placeret omkring kirken

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 29

29

16/07/2018 16.17

og efter pesten i 1711 suppleret med endnu en kirkegård for de fattige ved volden længere oppe ad Sankt Annæ Gade.

Især orgelfacaden er en stor hyldest til kongen med et forgyldt monogram foroven og en buste af majestæten i midten. Det bæres af noget så usædvanligt som to elefanter, hvilket refererer til, at kongen netop havde gjort Elefantordenen til rigets fornemste. – KhAN tArIQ MIKKEL/SCANPIX/rItZAu.

30

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 30

16/07/2018 16.17

SKOLER Der var hverken undervisningspligt eller et offentligt skolevæsen i 1600-tallet. Private skoleholdere og huslærere underviste mod betaling de børn, hvis forældre havde råd til det. De mange tysksprogede børn havde mulighed for at blive undervist på deres eget sprog af en tysk skolemester.

Efter opførelsen af den første kirke i 1640 fik den nye købstad ifølge flere kilder sin egen latinskole tæt ved kirken. Vi kender navnene på nogle af skolens rektorer og skolemestre, der ligesom skolens elever (”disciple”) skulle medvirke ved de kirkelige handlinger. Det var planen, at skolen skulle overtage den gamle kirkebygning i 1696, men den blev som nævnt revet ned kort efter og den sidste rektor afskediget.

Til gengæld blev der i 1707 oprettet en anden skole i kirkeligt regi, nemlig Christianshavns danske Fattiges Skole med plads til blot 50 børn af begge køn. Undervisningen var gratis, da skolen blev finansieret af kirkelige indsamlinger og testamentariske gaver. En skolemester og nogle ”hørere” sørgede for den elementære undervisning i skrivning, regning, læsning af Luthers katekismus samt musik og sang, så børnene kunne deltage i gudstjenestens salmesang.

LABORATORIET Militære hensyn har fra starten præget Christianshavn og dens udvikling. Det sydligste område ud mod volden mellem Strandgade og kanalen var længe vandfyldt og ubebygget. Efter voldudvidelsen i 1660’erne var pladsen blevet forsynet med bolværk, hvorefter staten i 1676 overtog grunden for at opføre et såkaldt labora-

torium for både land- og søetaten til fremstilling af ammunition til artilleriet og fyrværkeri. Det var tidligere foregået i Tøjhuset, men af hensyn til ekspositions- og brandfaren blev det besluttet at flytte produktionen til et mere øde og afsides sted på Christianshavn.

Det gik dog galt flere gange – første gang i 1679 på grund af et lynnedslag, anden gang i 1683, hvor hele værket røg i luften, og over 10 mennesker blev dræbt eller såret28. Når der ikke skete flere alvorlige eksplosioner i laboratoriets 200-årige historie, skyldtes det, at hovedparten af krudtet blev anbragt i krudthusene rundtomkring i fæstningens bastioner.

Laboratoriet blev efterhånden et helt lille bysamfund, afskilt fra det øvrige Christianshavn af et plankeværk. I 1680 blev der opført en tolænget kasernebygning med boliger til en tøjmester, nogle artilleribetjente og ”bøsseskytter” (artillerister), i alt 45 familier. Man kender ikke antallet af beboere i 1600-tallet, men ved en optælling i 1728 var 251 personer bosat på området. Desuden boede enkelte andre ansatte andre steder på Christianshavn.

Laboratoriet blev udvidet flere gange i de kommende år. I 1848 blev flere af dets funktioner overført til Ny Laboratorium i Sophie Hedvigs Bastion (nu Mælkebøtten på Christiania), og 20 år senere blev hele området solgt til B & W’s Maskinfabrik.

BROERNE Christianshavn var omgivet af vand til alle sider. Man var derfor stærkt afhængig af broforbindelserne til henholdsvis København og Amager. I 1620 stod ”Den Lange Bro” eller ”Den Store

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 31

31

16/07/2018 16.17

Amagerbro færdig”. Den blev beundret i samtiden som en teknisk bedrift. I midten var den forsynet med to broklapper, der gav plads til en snæver passage. Den tunge trafik af hestevogne og hyppig påsejling betød, at træbroen, der efterhånden fik navnet Knippelsbro efter bropasseren Hans Knip, jævnligt måtte repareres. Den holdt dog helt frem til 1816, inden den blev afløst af en ny træbro.

I forbindelse med udvidelsen af voldanlægget blev der i 1690 opført en ny broforbindelse til Sjælland under navnet Kalvebodsbroen. Det var en lang, smal og vakkelvorn træbro, der længe kun var forbeholdt militæret. Først i løbet af 1700-tallet fik den navnet Langebro.

I 1620’erne blev der også bygget en træbro fra Amagerport til Ravelinen og derfra endnu en bro til Amager. Også denne bro måtte jævnligt repareres på grund af den tunge trafik af amagerbøndernes vogne på vej til og fra torvehandelen i København og på Christianshavn. Broen blev også brugt til at transportere de køer, som nogle christianshavnere havde fået tilladelse til at lade græsse på Amager.

Oprindeligt havde man planlagt fem broer over Christianshavns Kanal til at forbinde bydelens to halvdele. Men der var kun råd til en enkelt vindebro i 1622. Den blev i begyndelsen kaldt ”Den Røde Bro” efter sin farve, men fik senere navnet ”Børnehusbroen” efter den institution for forældreløse børn, der blev opført på torvet tæt ved broen.

32

CHRISTIANSHAVNERNE Vi kender ikke det præcise indbyggertal på Christianshavn før 1728, hvor det blev opgjort til 486529. Vi må derfor nøjes med de såkaldte mandtalslister, der, som navnet viser, kun indeholdt oversigter over de mænd – samt enkelte enker – med borgerskab, der som grundejere skulle betale skat.

Under svenskernes belejring i 1659 blev mandtalslisten over de dengang kun 211 christianshavnske borgere helt ekstraordinært suppleret med en liste på 59 håndværkssvende samt 157 mænd uden egen husstand, der boede til leje eller var ansat som tjenestefolk hos byens borgere. Det giver et samlet tal på omkring 420 våbenføre mænd. Hertil kom naturligvis kvinder, børn, gamle, handicappede, subsistensløse og andre fattigfolk uden borgerskab i lejede småhuse. Alligevel har det samlede indbyggertal næppe været over 3000 i midten af 1600-tallet.

Fredsårene efter Skånske Krig 1675-79 betød en økonomisk vækst med øget handel og søfart, der også kom Christianshavn til gode. I 1689 var antallet af selvstændigt vurderede ejendomme steget til 251, så indbyggertallet må være vokset.

Blandt andet blev Langebrogade, der efterhånden blev forkortet til Brogade, i disse år bebygget med flere huse. Denne vækst skal også ses i lyset af, at Københavns generelle indbyggertal steg fra ca. 12.000 til 65.000 i løbet af 1600-tallet som følge af kongens bestræbelser på at koncentrere al magt og storhandel i hovedstaden. Det skabte pladsmangel og fik flere københavnere til – sammen med indvandrere fra provinsen og udlandet – at slå sig ned på Christianshavn, hvor

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 32

16/07/2018 16.17

bebyggelsen blev tættere. Så ved hundredårsjubilæet i 1718 har indbyggertallet sandsynligvis været på omkring 4000.

BORGERSKABET Christianshavn var et hierarkisk opdelt klassesamfund med store sociale og økonomiske forskelle mellem de forskellige befolkningsgrupper. Det middelalderlige standssamfund var på retur, men trods en vis social mobilitet var den sociale arv afgørende for ens placering i samfundet.

Et vigtigt skel var, om man havde borgerskab eller ej. For at få borgerskab skulle man være myndig og ustraffet med egen husstand og enten have aflagt mesterprøve som håndværker eller have fået tilladelse til at drive handel eller andet erhverv. En borgerlig husstand bestod ikke blot af familien, men også af tjenestefolk og ansatte, der for håndværksmestrenes vedkommende var lærlinge og faglærte svende. Til gengæld for borgerskabet skulle man aflægge ed på at ville deltage i byens forsvar som medlem af Borgervæbningen og påtage sig borgerlige ombud som kirkeværge, nævning m.m.

Kvinder kunne ikke få borgerskab, men der er dog eksempler på, at enker og jordemødre har figureret i borgerskabsprotokollen som selvstændige erhvervsdrivende.

Antallet af borgere med bopæl på Christianshavn lå i sidste halvdel af 1600-tallet på omkring 200. Hertil kom en del skatteborgere med bopæl i København.

Den rigeste del af borgerskabet bestod af højere embedsmænd og storkøbmænd med monopol på engroshandel med ind- og udland og

Jacob Madsen foretrak at lade sig begrave i Holmens Kirke i stedet for i den beskedne kirke på Christianshavn. På dette epitafium ses han i midterste række t.v. med pibekrave. Mellem ham og hustruen Karen ses dennes første mand, Iver Nielsen Bruun. De tre mænd i baggrunden og pigen ved siden af er hendes og Jacob Madsens børn. De øvrige er hendes døtre af første ægteskab, hvoraf Karen yderst t.h. blev gift med en anden christianshavnsk storborger, Hans Hoppe. I forgrunden to tidligt døde børn. – roBErto FortuNA.

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 33

33

16/07/2018 16.17

To christianshavnske storborgere Som eksempler på to magtfulde mænd på Christianshavn i den periode har vi en storkøbmand og en kommunal embedsmand, der begge har efterladt sig et portræt:

3., rejste nemlig anklage mod Madsen for tvivlsomme forretningsmetoder, så arvingerne måtte acceptere tabet. Nogle år senere overlod enken Børsen til kongen mod noget krongods i erstatning.

Jakob Madsen (1596-1653) var indvandret fra det dengang danske Gotland og fik borgerbrev i København, hvor han blev en af byens rigeste storkøbmænd med indbringende leverancer af proviant, ammunition, byggematerialer m.m. til kronen. Han var desuden ejer af et større rederi. I 1639 flyttede han til Strandgade, hvor han ejede flere ejendomme og blev borgmester i årene 1641-53.

Christian 4. blev efterhånden så økonomisk afhængig af den rige christianshavner – der bl.a. hjalp ham med fire krigsskibe i Torstenssonkrigen 1643-45 – at han måtte afdrage på gælden ved at overlade ham Børsbygningen for 50.000 rigsdaler.

Da Jakob Madsen døde, drev enken hans virksomhed videre. Kongens gæld var da nede på 190.000 rigsdaler, men arvingerne fik kun udbetalt halvdelen. Den nye konge, Frederik

Johannes Christensen Meller (ca. 1650-1724) købte i 1679 en bryggergård i Strandgade skråt over for Bådsmandsstræde. I de efterfølgende år tjente han penge på at opkøbe og udleje 1520 småhuse rundtom på Christianshavn. Han blev dog især kendt for en imponerende karriere som kommunal topembedsmand med stillinger som rådmand, borgmester, byrådspræsident og stadshauptmand, dvs. øverstbefalende for den københavnske borgervæbning.

Meller udmærkede sig som organisator af byens forsvar under krigen med Sverige 1700-20 og som leder af den sundhedskommission, der skulle bekæmpe pesten i 1711. På Christianshavn fik han til opgave som kirkeværge at have det overordnede ansvar for opførelsen af Vor Frelsers Kirke, hvor han også lod sig begrave i et kapel.

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 34

16/07/2018 16.17

ret til at sælge forskellige varer fra deres gårde.

En købmandsgård var en stor virksomhed med pakhuse, stald, en krambod med vareudsalg samt boliger til købmandsfamilien og de ansatte. Det var desuden almindeligt også at brygge øl eller destillere brændevin i købmandsgårdene. Fra sit kontor drev købmanden sine forretninger, der også kunne omfatte skibsfart og pengeudlån.

HÅNDVÆRKERE, SMÅHANDLENDE OG SKIPPERE Mellemklassen på Christianshavn bestod især af de omkring 100 faglærte håndværkere, der enten selv var mestre med eget værksted eller ansat hos andre. De var organiseret i lav, der regulerede antallet af mestre, svende og lærlinge for på den måde at begrænse konkurrencen. Læretiden var normalt ni-ti år, hvorefter man som svend blev optaget i lavet. Derefter var det normalt at ”gå på valsen” til udlandet nogle år for at uddanne sig yderligere, inden man fik arbejde hos en mester hjemme i Danmark. Først når man senere selv blev mester, kunne man stifte familie.

Som nævnt gav Christian 4. dog christianshavnerne frihed for lavstvang for at lokke flere til at flytte til den nye bydel i de år, den havde status som en selvstændig købstad. Den ordning gav mange problemer i forhold til konkurrenterne i København og var en medvirkende årsag til genindlemmelsen i hovedstaden. Derefter blev de christianshavnske håndværkere optaget i de københavnske lav. Det stærke sammenhold i lavene, der havde deres egne lavshuse til festlige sammenkomster, omfattede også forskellige former for social hjælp om nødvendigt.

Der var mange forskellige håndværk på Christianshavn. Den største gruppe var vævere, der for manges vedkommende slog sig ned i Søndervoldstræde. Hertil kom et antal skomagere, skræddere, bagere, snedkere, bødkere, tømrere, murere, slagtere osv.

De maritime erhverv fyldte ikke meget på Christianshavn i det første århundrede. I 1659 blev kun tre mænd registreret som skippere; et antal, der dog var steget til 12 i 1689. Kun et par stykker blev gennem årene omtalt som styrmænd, matroser, rebslagere eller skibstømrere.

Endelig var der et mindre antal detailhandlende urtekræmmere, høkere, bagere, slagtere osv. med egne udsalgsboder, der sammen med gadesælgere og amagerbønder på den ugentlige torvedag forsynede befolkningen med dagligvarer. Nogle af disse erhvervsdrivende havde en rimelig økonomi med eget hus, tjenestefolk og borgerskab.

FATTIGFOLK OG PROLETARIAT Uden for borgerskabet stod et flertal af befolkningen, der foruden tjenestefolk, svende og lærlinge i borgernes husstande bestod af fattige arbejdsmænd, matroser, daglejere, fiskere og gadesælgere samt et proletariat af besiddelsesløse syge, gamle, husvilde, vagabonder og forældreløse børn. De boede i bedste fald til leje i omkring 150 små våninger, som var ejet af det velhavende borgerskab. Hvis de ikke kunne klare sig selv, måtte de søge om optagelse i de småhuse, der hørte under fattigvæsenet, eller anmode om almisse, der af fattigvæsenet kun blev tildelt ”værdigt” trængende folk uden arbejdsevne. Endelig

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 35

35

16/07/2018 16.17

var der forskellige stiftelser som Vartov og Skt. Jørgens Hospital, der tog sig af især syge.

De ”uværdigt trængende” arbejdsløse forsøgte at hutle sig igennem som tiggere eller prostituerede. Men det var både forbudt og ildeset, så mange blev indfanget og indsat i Børnehuset, hvor andre fattige også frivilligt kunne søge om optagelse for at få mad og et sted at bo mod at arbejde.

INDVANDRERE 1600-tallet var præget af migrationer. Folk fra alle dele af det dansk-norske imperium og indvandrere fra mange europæiske lande slog sig ned på Christianshavn, der blev et multietnisk og multikulturelt samfund. Allerede Christian 4. havde tilkaldt hollandske eksperter for at hjælpe til med planlægning og implementering af den nye bydel. Senere kom der foruden hollændere skotske, franske og især tyske indvandrere, som med deres viden og internationale forbindelser satte skub i den økonomiske udvikling. Mange soldater, håndværkere og handelsfolk stammede fra rigets to tysktalende hertugdømmer eller fra egentlige tyske områder længere mod syd. Det blev derfor som nævnt nødvendigt at opdele kirkegængerne i en dansk og en tysk menighed.

Også folk med en anden kristendomsopfattelse end den evangelisk-lutherske bosatte sig på Christianshavn, til trods for at der principielt ikke var religionsfrihed i Danmark. Christian 4. havde i Christianshavns købstadsprivilegier 1639 tilladt udlændinge at bosætte sig på Christianshavn – medmindre de dyrkede ”fremmede religioner og skabte forargelse”.

36

Der var specielt mange fordomme om jøder med deres fremmedartede tøj, lange skæg og underlige sprog. De blev opfattet som ågerkarle, bedragere, gudsbespottere, Kristusmordere og udøvere af afskyvækkende ritualer såsom kidnapning og slagtning af kristne drenge for at drikke deres blod. Alligevel tog den strengt lutherske Christian 4. kontakt til kapitalstærke jøder i Amsterdam og Hamborg for at låne penge og overtale dem til at investere i Danmark. Jødiske forretningsmænd af oprindelig spansk eller portugisisk (sefardisk) oprindelse fik efterhånden tilladelse til at opholde sig og drive erhverv udvalgte steder i Danmark. Derimod gjorde man meget for at undgå indvandring af de mere fattige askenasiske jøder fra Tyskland og Østeuropa.

Kun kristne kunne optages i håndværkerlavene og andre erhvervsorganisationer, så jøder måtte have en særlig bevilling for at være erhvervsaktive. Der var derfor kun 19 jøder i København i 1682, fordelt på syv familier, som et par år senere fik tilladelse til diskret at indrette synagoge i et privat hjem.

I 1688 fik tyske jøder bevilling til at producere og sælge tobaksvarer i Danmark, på betingelse af at de opførte et stenhus af en vis størrelse på et anvist sted på Christianshavn. I modsat fald ville deres tobaksbeholdning blive konfiskeret og delt mellem angiveren og Børnehuset på Christianshavn.

I 1682 fik København sin første politimester.

Han hed Claus Rasch og opfattede jøderne som et farligt fremmedelement. De burde derfor behandles som andenrangsborgere og sættes under streng kontrol. I 1694 skrev han en betænkning til kongen med et forslag om at oprette

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 36

16/07/2018 16.17

en jødisk ghetto et sted på Christianshavn. Her skulle jøderne jævnligt kontrolleres, de måtte ikke forlade ghettoen om aftenen og om søndagen og ikke dyrke sex med kristne kvinder. Deres religionsudøvelse skulle foregå i en synagoge i ghettoen, og de skulle begraves på en særlig kirkegård uden for byen.

Kun det sidste forslag blev gennemført, da jøderne samme år fik den stadig eksisterende kirkegård på Nørrebro.

Også tilhængere af den reformerte eller calvinistiske kirke kom til Danmark som flygtninge fra Frankrig eller indvandrere fra Tyskland og Holland. De havde det held, at dronning Charlotte Amalie havde samme religiøse baggrund, så i 1685 fik de kongelig tilladelse til frit at dyrke deres religion. Der var planer om at bygge en reformert kirke i den nordvestlige del af Christianshavn, men den endte med at blive placeret i Gothersgade i 1689. Så antallet af reformerte blev aldrig stort på Christianshavn.

SÅDAN BOEDE DE Bebyggelsen på Christianshavn i det første århundrede bestod af lave huse, der for flertallets vedkommende kun var en etage høj. Der kendes kun to gadehuse, der var på tre etager.

Datidens klasseskel kom tydeligt til udtryk i bebyggelsesmønstret. I Nederbyen nærmest København havde de fleste storborgere deres købmands- og bryggergårde i Strandgade og langs kanalen, mens den mere jævne befolkning kun havde råd til at bo i de mindre huse i side- og baggaderne i især Overbyen, der var domineret

af de små udlejningshuse, der gik under navnet boder eller våninger.

Boligerne på Christianshavn kan inddeles i tre typer: Storborgerskabets patriciergårde, som der fandtes ca. 30 af. De bestod af et grundmuret forhus mod gaden med port i midten samt et eller to sidehuse vinkelret på forhuset. På grunden var der desuden tit placeret et tværhus, en have og et eller flere baghuse i bindingsværk mod baggaden. Det fornemme hovedhus i to etager var indrettet som bolig med repræsentative stuer, opholdsrum, køkken, vaskerum m.m. for ejeren og dennes familie, mens de øvrige bygninger i én etage blev anvendt til erhvervsformål, stalde, vognskure eller udlejning.

De fleste af disse gårde lå på storgrunde i Strandgade eller de to Overgader langs kanalen, hvor der var kajplads til handelsskibe og pramme.

Mellemklassens borgerhuse, der var opført i bindingsværk med tre-fem fag i en-to etager på udparcellerede smågrunde. Nogle af disse grunde var så dybe, at der blev plads til et baghus. I nogle tilfælde var der tale om lidt større dobbelthuse. Disse boliger tilhørte typisk små selvstændige håndværkere eller småhandlende.

Våninger – dvs. fritliggende småhuse eller rækkehuse – som blev fremlejet til fattigfolk. De var kun én etage høje og fire fag brede og indeholdt typisk en gennemgående forstue, en stue mod gaden og et kammer og køkken mod gården.

Det var den dominerende hustype i Overbyen,

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 37

37

16/07/2018 16.17

men fandtes også i Nederbyen i især Wilders- og Sankt Annæ Gade.

Ved ejendomsvurderingen i 1689 blev en våning som regel vurderet til 10-20 rigsdaler, mens de store Strandgade-gårdes vurderingspris lå på 400-700 rigsdaler.

En sådan våning kendes fra en vurdering i 1727, hvor ejeren, Lucie Hansdatter, satte sit hus i Prinsessegade på auktion. Hun var enke for tredje gang og for gammel til at finde sig en ny mand. Der havde ikke været råd til at holde huset i stand, så det blev karakteriseret som gammelt og faldefærdigt. I den lille stue mod gaden var der en bilæggerovn mod køkkenet, der kun indeholdt en skorsten med åbent ildsted. Endelig var der et lille, uopvarmet kammer. Gulvet var et bræddegulv, og væggene var bare. I gården fandtes et lokum i et bræddeskur. Vand måtte hentes ved en offentlig brønd. Værdien blev sat så lavt, at Lucie opgav at sælge sit hus, som hun kun havde råd til at bo i ved at have logerende: to gamle koner samt en kone med et barn. I alt fem mennesker på omkring 35 m2.30 Boligstandarden på Christianshavn var klart ringere end i København, når man ser bort fra de mere velhavende hjem med god plads og råd til fornemt inventar, malede vægge og lofter samt kaminer i de større sale og stuer. I de mere beskedne hjem måtte man nøjes med hvidkalkede vægge og en bilæggerovn til opvarmning, ligesom inventaret var reduceret til det helt spartanske med en seng, et bord, nogle kister og skabe samt et par bænke og stole.

38

PEST OG ANDRE SYGDOMME Generelt stod det dårligt til med de hygiejniske og sanitære forhold i 1600-tallet. På Christianshavn synes det at have været særligt grelt. Der er ingen eksempler på badstuer, og kun et enkelt sted, nemlig på Knippelsbro, fandtes et offentligt lokum, en såkaldt hemmelighed. Kun godt halvdelen af ejendommene var forsynet med et lokumsskur i gården mod 80 procent i København. Under lokummet var gravet en latringrube, der jævnligt skulle tømmes.

Mange huse havde heller ikke indlagt vand, så fattigfolk har måttet slæbe vand fra de offentlige pumper for at blive vasket. I enkelte gårde var der indrettet et vaskehus, men ellers har tøjvasken nok været noget, der foregik i køkkenet.

Der var hverken skraldespande eller kloakker, så ude på gaderne hobede skidtet sig op. Det var den enkelte grundejers ansvar at sørge for at brolægge gaden foran sin ejendom. Men datidens brosten var utilhuggede og ujævne natursten, der var lagt i jord og ler. Når det regnede, blev gaderne et stort søle. De var adskilt fra fortovet af en åben og dyb rendesten, hvor spildevand fra husholdningen, husdyr og eventuelle virksomheder, f.eks. garverier, slagterier, bryggerier og brænderier, blandede sig med regnvandet for til slut at havne i havnen eller kanalen, der havde karakter af en stor, åben kloak.

Det mere faste affald blev sammen med natpottens indhold placeret i bunker ude på gaden sammen med rendestenssnask og ådsler af døde hunde, katte og rotter.

Det var grundejernes ansvar at holde ga-

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 38

16/07/2018 16.17

den, fortovet og rendestenen rene under trusler om bødestraf, hvis det ikke skete. To gange om ugen fjernede en vognmand eller hans karle affaldsbunkerne i hele byen for at køre dem ud til de grunde på Christianshavn, der endnu ikke var opfyldt. Også natrenovationen blev kørt til de stinkende lossepladser i området omkring Vor Frelsers Kirke til langt op i 1700-tallet. En udgravning i 2012-13 har vist, at det åbenbart var nødvendigt at forsyne kørevejen i Dronningensgade med planker for at sikre, at vognene ikke kørte fast eller tabte alt for meget af indholdet af dyre- og menneskelort på gaden31.

Jobbet som skraldemand – opkaldt efter den skralde, der blev brugt for at bebude fjernelse af affaldsbunkerne – havde lavstatus. Natrenovationen blev opfattet som ”uærligt” arbejde og overladt såkaldte natmænd, der om natten tømte latrinkuler for at køre indholdet til Christianshavn.

Trods gentagne klager over de uhumske forhold og mange forordninger og kontrolforanstaltninger fra myndighedernes side lykkedes det ikke at få folk til at opføre sig mere ”miljøbevidst” for nu at bruge et nutidigt udtryk. Der gik mange år, før man blev klar over relationen mellem dårlig hygiejne og sygdom.

EPIDEMIANGREB Den manglende hygiejne skabte en god grobund for alskens sygdomme, som man stod ret så hjælpeløs over for. Der var ingen vacciner og antibiotika, så mange døde af børne- og infektionssygdomme, vi i dag finder helt banale.

Smitsomme sygdomme som dysenteri, tyfus, kopper og ikke mindst den frygtede pest

skabte ofte epidemier, der udryddede store dele af befolkningen. Med jævne mellemrum steg børnedødeligheden som følge af smitsomme udbrud af børnekopper.

I 1652 udsendte kongen en forordning mod ”den blodsot og hidsig feber, der grasserer ikke blot her i byen (København), men også på landet”32. Blodsot var datidens betegnelse for dysenteri, der spredtes via inficeret drikkevand og fødevarer eller direkte kontakt med en smittet person. Den skyldes bakterier og dårlig håndhygiejne og medfører en alvorlig tarminfektion, der giver blodig diarré og høj feber. I København steg dødelighedsprocenten fra de normale fire procent af den samlede befolkning til 8,5. Også Christianshavn blev hårdt ramt33.

Den næste epidemi blev langt værre. I foråret 1654 bragte et skib den frygtede bakteriesygdom byldepest til hovedstaden. Ole Worm, der var professor i medicin ved universitetet, skrev i april i et brev til sin søn, at ”pesten begynder at herske. Gud se i nåde til os”. I et senere brev fortalte han, at Det er en meget heftig sygdom, som i løbet af den fjerde dag kvæler de angrebne. Kendetegnene er ikke ens hos alle, men veksler med temperamenterne. Kræfternes aftagen, trykken i hjertet, angst og kulde bemægtiger sig straks i begyndelsen de fleste; der kommer svulster og bylder, og mod slutningen sorte og gustne pletter.34 I august skrev Worm ikke mere – han blev selv et offer for pesten.

Myndighederne var klar over, at sygdommen

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 39

39

16/07/2018 16.17

Årlige dødsfald i udvalgte perioder 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 1652 1653 1654 1655 1656 1657 1658 1659

De to pestepidemiers ekstremt mange ofre på Christianshavn ses tydeligt i dette diagram. Den relativt høje dødelighed i 1659 skyldtes sandsynligvis mangelsituationen og Svenskekrigen. Tallene stammer fra Vor Frelsers Kirkes kirkebog.

var meget smittefarlig, så der blev iværksat flere tiltag for at reducere smittefaren. Markeder og torvedage blev forbudt, der blev stillet krav om at holde gaderne rene, bønderne måtte ikke komme ind i byen, og de dødes tøj måtte ikke sælges. I en forordning fra 17. august gav kongen ordre til hurtige begravelser – dog med dispen-

40

1707 1708 1709 1710 1711 1712 1713

sation for mere fornemme folk. Alle lig skulle transporteres så hurtigt og af så få som muligt, bespisning eller udskænkning efter begravelsen blev forbudt, og præsternes ligprædikener reduceret til højst tre kvarter! Ellers vankede der bøder.

Alligevel bredte pesten sig som en lynild fra hus til hus. Regeringen udtrykte frygt for, at hele hovedstadsbefolkningen ville blive udslettet. I løbet af året døde et sted mellem 8000 og 9000 indbyggere i København, hvilket svarede til 25-30 procent af befolkningen.

Frederik 3. forlod skyndsomst byen sammen

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 40

16/07/2018 16.17

med hoffet og de velhavende borgere. Det betød derfor, at især fattigfolk blev ofre for pesten. På Christianshavn med de mange fattige blev 991 begravet fra den lokale kirke i 1654. Det virkelige tal var måske højere, for nogle borgere foretrak at bruge den nærliggende Holmens Kirke.

Hvis dødelighedsprocenten var den samme som i hele København, må det samlede befolkningstal før pesten have været omkring 300035.

For anden gang på blot hundrede år blev Christianshavn offer for et endnu værre byldepestangreb i 1711 midt under Den Store Nordiske Krig 1700-20. Pesten spredte sig fra Østersøområdet til Helsingør i november 1710, men først i foråret 1711 blev byen afspærret af myndighederne. Trods disse foranstaltninger og oprettelse af en karantænestation for sømænd og andre under mistanke for at være blevet smittet, nåede pesten i juli samme år frem til København.

Der blev nedsat en særlig sundhedskommission til at begrænse smitten ved forskellige restriktioner, f.eks. afbrænding af pestofrenes klæder og sengetøj, ligesom syge personer blev forsøgt holdt isolerede i deres huse. De mange dødsfald gjorde det nødvendigt at oprette nye kirkegårde rundtom i byen. I takt med at de mange smitsomme lig hobede sig op i byen, blev man også nødt til at begrave de fattige i massegrave på særlige kirkegårde uden for byen.

Man kendte ikke til pestbakteriens smitteveje gennem rotter og lus, som stortrivedes på grund af de elendige hygiejniske forhold. Der var kun få læger til at tage sig de pestramte, så arbejdet blev primært overladt til byens bartskærere (barbere). Det blev vanskeligt at få folk til at påtage sig arbejdet som ligbærere og gravere, som

straffefanger og studenter så blev presset eller overtalt til at udføre mod løfte om højere betaling. Imens forlod hoffet og mange velhavende borgere skyndsomst byen, da epidemien toppede i sensommeren.

København havde dengang ca. 60.000 indbyggere. Da pesten ebbede ud i slutningen af 1711, kunne politimester Ernst i sin officielle rapport fra Sundheds Contoiret meddele kongen, at de indkommende ugesedler viste 22.535 dødsfald.

Christianshavn blev tidligt ramt, sandsynligvis på grund af kvarterets søfart og fattigdom.

Der blev oprettet en særlig karantænestation i Borgervæbningens eksercerhus bag kirken samt et såkaldt vajsenhus i Lamberth Vanniers hus i Strandgade 36 for børn, hvis forældre var døde af pest. Til de døde, hvis efterladte ikke havde råd til at betale for en begravelse på den ordinære kirkegård, blev der anlagt en ny begravelsesplads på en tom grund i Sankt Annæ Gade (nu nr. 35-37). Der blev stadigvæk begravet lig under kirkegulvet. Stanken fra de mange lig blev så ulidelig, at sundhedskommissionen i september krævede, at de murede grave skulle fyldes op med sand.

Antallet af døde christianshavnere i pestmånederne juli-oktober var ifølge kirkebogen 1153.

Af dem var 438 børn, 395 kvinder og 320 mænd36.

Hertil skal lægges antallet af døde i Børnehuset, hvor kirkebogens opgørelse over døde i 1711 desværre stopper i april måned. De blev begravet på Børnehusets egen kirkegård i Sankt Annæ Gade tæt ved volden.

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 41

41

16/07/2018 16.17

ORDENSMAGTEN Der var flere myndigheder til at sørge for, at alt gik sømmeligt for sig i det christianshavnske samfund.

I tiden som selvstændig købstad havde Christianshavn sin egen byfoged, der sammen med en underfoged og nogle betjente var ansvarlig for at bringe sager om drab, tyveri, usædelighed, slagsmål m.m. for det lokale byting, hvor han sammen med nogle tingmænd så tog sig af domfældelsen eller sendte sagerne videre til kongens myndigheder. Han skulle også sørge for, at borgerne holdt gaderne rene og i modsat fald opkræve bøder. Efter genindlemmelsen i København blev stillingen som byfoged afskaffet i 1683, fordi København nu havde fået sin første politimester, der bl.a. skulle holde opsyn med byens ti underfogeder, herunder en på Christianshavn.

De fleste retssager ved bytinget var civilsager og endte med bøder eller erstatning. Men nogle forbrydelser blev straffet med dødsstraf.

Allerede i 1627 var der opstillet en galge og en træhest på Christianshavns Torv. Det følgende år blev en soldat dømt af en krigsret for tyveri og hængt som straf37. De to næste henrettelser fandt sted i 1648. To unge ugifte kvinder blev dømt til døden for at have født i dølgsmål, dræbt de nyfødte børn og derefter skaffet ligene af vejen. Dommen lød på halshugning, som skarpretteren inde fra hovedstaden eksekverede på henrettelsespladsen på Amager tæt ved voldgraven.

Hans løn på fem rigsdaler blev betalt af de sølle ejendele, som de to piger efterlod sig38.

En makaber tegning De fleste arkivalier fra Christianshavns Byting er ikke bevaret. Men i 2012 fandt man i Rigsarkivet denne ansøgning, hvor magistraten i april 1668 anmoder Danske Kancelli om tilladelse til at opstille en galge på Christianshavns Torv.

En munter embedsmand har moret sig med at forsyne dokumentet med denne tegning af en mand i galgen, rygende på en af datidens populære kridtpiber.

Galgen på Christianshavns Torv. – rIGSArKIVEt.

Datidens strenge kønsmoral ramte især fattige

42

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 42

16/07/2018 16.17

og ugifte kvinder. Christianshavn var en havneby, så der kunne tjenes penge på værtshuse og bordeller til sømænd på landlov. Hvis en ”løsagtig kvinde” blev afsløret sammen med en kunde, blev begge parter straffet med bøder og tvunget til offentligt at skrifte deres synd i kirken. Hvis hun igen blev grebet på fersk gerning, risikerede hun som andre ”berøgtede quindfolk” at blive kagstrøget – dvs. bundet til en kag (pæl) og pisket offentligt og eventuelt brændemærket som ”æresløs”, der stod uden for samfundet. Mange af disse løsagtige kvinder blev efterfølgende indsat i Børnehuset.

Foruden fogeden var der siden 1627 et vægterkorps til at holde styr på befolkningen. På Christianshavn bestod det i 1668 af seks mænd til at ”styre og afværge al ulempe og skade på gaderne såvel som i husene”.39 Da der lidt senere efter fusionen med København blev indført tranlamper som gadebelysning, fik korpset også til opgave at tænde og slukke gadelygterne samt hver time at synge et ”vægtervers” for at holde borgerne orienterede om, hvad klokken var.

Vægterne var bevæbnede med kårde og senere morgenstjerne.

Den lokale borgervæbning havde også visse politimæssige opgaver. Det var en gammel institution fra middelalderen, der omfattede alle våbenføre mænd med borgerret. De skulle selv sørge for våben og ammunition og om nødvendigt hjælpe med til at forsvare byen, gøre vagttjeneste på volden, hjælpe til med at bekæmpe ildebrande og sørge for at holde voldgraven fri for is.

Borgervæbningen på Christianshavn spillede en stor rolle under den svenske belejring 1658-60, men mistede efterhånden sin militæ-

re betydning. Efter indlemmelsen i København i 1674 blev den integreret i hovedstadens borgervæbning som det 11. territoriale korps under ledelse af en kaptajn, der igen var underlagt en fælles stadshauptmand eller oberst. I 1704 fik den sit eget eksercerhus med tilhørende øvelsesplads på den del af kirkegården, der lå ud mod Bådsmandsstræde.

I 1799 blev Borgervæbningen udvidet til i alt 12 infanteri- og 12 artillerikompagnier. Det blev reorganiseret i 1802 efter Slaget på Reden og var i 1807 igen med til at forsvare byen mod englænderne.

København var en garnisonsby med 20003000 hvervede soldater fra ind- og udland i 1600-tallet og senere i 1700-tallet tre gange så mange. Man har regnet ud, at soldater og deres familie udgjorde omkring 10-20 procent af den samlede hovedstadsbefolkning40. Hertil kom et antal bondesoldater om sommeren, der bl.a. blev sat til at arbejde på fæstningens jordvolde.

Indbyggerne måtte selv stå for indkvarteringen af de mange soldater ved enten at betale en særlig indkvarteringsskat eller lade dem få husly. På Christianshavn er der eksempler på, at fattige husstande havde helt op til fire soldater boende i deres små lejligheder.

Soldaterne var dårligt lønnede, så mange måtte supplere deres indtægter med småjobs og for deres koners og børns vedkommende med gadehandel og tiggeri.

Der har altså været en tæt kontakt mellem de civile christianshavnere og de mange soldater, der foruden at bemande volde og bastioner også skulle holde vagt ved Amagerport og kontrollere alle ind- og udrejsende. De havde også til opgave

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 43

43

16/07/2018 16.17

sammen med vægterne at slå ned på gadeslagsmål og andre brud på den offentlige orden.

Der er flere eksempler på konflikter mellem især fulde soldater og andre grupper, til trods for at alle soldater var underlagt en streng disciplin og en særlig krigsret.

Politimester Ernst fortalte i en rapport til kongen 4. december 1716, at en fornem direktør i Torvegade på Christianshavn havde klaget over larm i kælderen, hvor et forargeligt og rumorisk (forstyrrende) levned af løsagtighed, hvor mange militære og russere (soldater fra Rusland, som var Danmarks allierede i krigen mod Sverige) med ledige (ugifte) kvindfolk var samlede […]

Jeg beordrede derfor straks politibetjente med fornødne vægtere derud at forfare sagens lejlighed, og, såfremt de fik vished, at der holdtes sådan uskikkelig hus, da at indgå i samme kælder men med al forsigtighed. De skulle styrke sig således, at de kunne undgå ulempe […] og derefter skulle de arrestere disse løsagtige natpiger og ruffersker.

Da politibetjentene nu var sikre på deres sag, går de i kælderen, forefinder der et stort kompagni af militære, russere og kvindfolk, begærer straks, efter kongelig polititegns forevisning, de mandfolk, der intet havde at bestille, at udgå og ikke hindre deres forretning, som og skete, hvorpå de udtog 3 kvinder. Men da de kom ud på gaden i mørke, blev de med dragne kårder, som for mere skræks skyld holdtes i vejret af 10 til

44

12 militære angrebne, som råbte: ”Wolt ihr teufelskerls uns unsere Frauen wegnehmen, hau zu, hau zu.” (vil I djævlekarle tage vores kvinder væk, hug til, hug til!).

Overpolitibetjenten kommanderede igen: ”Vegter herfor, fället eure morgensterne, die spitze herfor, avanciert.” (Vægtere, fremad med jeres morgenstjerner med spidsen forrest!).

Vægteren slog en på armen, så han lod sin kårde falde, som blev medtagen. En politibetjent var til hest, han red gesvindt bag om de militære, gjorde dér alarm råbende: ”Hej, hej, her er kongens vagt,” hvoraf straks de militære adspredte sig. Dog blev de (politiet) på deres vej endnu to gange attaqverede (angrebet), men de beholdt dog deres 3 kvindfolk og bragte dem i arrest.

Ruffersken fra søkortdirektørens kælder på Christianshavn er i denne uge blevet afstraffet ved at gå 3 dage formiddag og eftermiddag i fiddelen eller pilori (en slags gabestok) omkring halsen og hænderne ved Hovedvagten. Manden løb spidsrod. Den ved aktionen bekomne munderingskårde er sendt til oberst Staffeld, som nu lader inkvirere (undersøge) hvem de var, som med draget gevær angreb politibetjentene i deres lovlige forretning på gaden.41

INDUSTRI OG KOLONIHANDEL Danmark praktiserede ligesom andre europæiske stater i 1600-1700-tallet en økonomisk politik, der kaldes merkantilisme. Formålet var at

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 44

16/07/2018 16.17

styrke den nationale økonomi ved at skabe en positiv handelsbalance og dermed en så stor beholdning af datidens valuta i form af guld og sølv som muligt. Det kunne bl.a. gøres ved at øge eksporten og begrænse importen af udenlandske varer ved hjælp af toldafgifter og forskellige former for statstilskud til indenlandsk produktion af flest mulige varer.

Den danske stat gav derfor støtte til at oprette nye virksomheder, ofte grundlagt af udenlandske eksperter. Selv om de i samtiden tit blev kaldt fabrikker, var der tale om en håndværksmæssig produktion uden brug af maskiner i såkaldte manufakturer, hvor flere arbejdere og håndværkere arbejdede under samme tag.

På Christianshavn var Børnehuset som omtalt byens største manufaktur med massefremstilling af klæde. I 1680’erne blev der også givet et privilegium på 20 år til et glaspusteri et ukendt sted på Christianshavn og senere også til en spejlglasmanufaktur i Overgaden oven Vandet, men begge fik kun en kort levetid. Det gik bedre med et sæbesyderi i Strandgade 26, som en hollandsk indvandrer havde fået tilladelse til at oprette. Han gik ganske vist fallit, men efterfølgende ejere drev virksomheden videre til ind i 1700-tallet. Endnu et sæbesyderi blev oprettet i 1712 i et større hus med tilhørende bødkerværksted i Brogade.

KOLONIHANDEL Et vigtigt led i den merkantilistiske politik var at oprette og støtte handelskompagnier, så Danmark kunne blive selvforsynende med eftertragtede kolonialvarer fra oversøiske området. De forskellige kompagnier fik monopol på at drive

handel, oprette handelsposter og om nødvendigt skaffe sig kolonier i bestemte områder for at bringe disse kolonialvarer direkte hjem til Danmark og især København, der blev centrum for den danske kolonihandel.

Christian 4. havde nok forestillet sig, at Christianshavn som søfarts- og handelsby skulle have en vigtig rolle i den udvikling. Der var da også fra starten folk fra Christianshavn med i de forskellige koloniprojekter. Den rige hollandske købmand Johan de Willum, der senere fik grunden Strandgade 6, var med til at stifte Ostindisk Kompagni i 1616. Det fik eneret på al handel med Indien, Kina og Japan og sendte to år senere nogle skibe til Indien. Det lykkedes kompagniet at få oprettet en befæstet handelsstation i byen Trankebar, så Danmark kunne forsynes med krydde-

Slaveskipper Madsen, der røg i luften Anders Bruun Madsen købte i 1696 en ejendom på det sted, hvor nu Overgaden neden Vandet 31 ligger. Han var ansat i Vestindisk-guineisk Kompagni og den første af næsten 40 skippere fra Christianshavn, som vi med sikkerhed ved sejlede med slaver.

Det gik ham ilde. Den 31. maj 1706 eksploderede krudtkammeret på fregatten Kronprinsen ud for øen Principe på vej til Vestindien. Han havde forinden lastet skibet ved fort Christiansborg med 826 slaver – den største ladning af slaver på noget dansk skib overhovedet. 850 mand inklusive Madsen røg i luften – den største katastrofe i den danske handelsflådes historie.

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 45

45

16/07/2018 16.17

46

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 46

16/07/2018 16.17

dEt FørStE århuNdrEdE 1618-1717

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 47

47

16/07/2018 16.17

FORRIGE OPSLAG: Svenskernes bombardement i 1700 mod bl.a. Christianshavn bag volden t.v. i billedet. Stik af Johan Freidein. – dEt KoNGELIGE BIBLIotEK.

rier og bomuldsstoffer. Willum nåede også inden sin død i 1631 at engagere sig i nogle vidtløftige planer om et kompagni, der skulle drive handel på Afrika, Vestindien og Amerika, der dog måtte opgives.

Senere i 1600-tallet forsøgte en anden christianshavnsk storkøbmand ved navn Jonas Trellund (1631-81) fra Strandgade 8 at drive handel på Vestindien, men gik fallit og måtte flygte ud af landet.

Det gik bedre for Cort Adeler (1622-75), som efter en glorværdig karriere i den hollandske og venezianske flåde var vendt hjem til Danmark for at blive admiral og optaget i adelstanden.

Han indrettede sig i et fornemt palæ i Strandgade 22, blev direktør i Ostindisk Kompagni og investor i en lang række handelsprojekter. Et af hans skibe, Den Forgyldte Ørn, blev leaset af det nyoprettede Vestindisk-guineisk Kompagni og som det første danske skib sendt til Afrika og videre til Vestindien i både 1673 og 1675 med en last slaver.

Kompagniet havde økonomiske problemer og overlod i 1689 sit monopol på al handel med det danske fort på Guineakysten i Afrika til endnu en storkøbmand på Christianshavn. Han hed Nicolaj Jansen Arf og var foruden at være ansat i centraladministrationen en meget aktiv mand med mange skibe på søen og ejer af Strandgade 44 med egen havn og en masse pakhuse på nærliggende grunde. Men han havde ikke samme held med at drive forretning i Afrika. Fortet blev

48

erobret af en lokal stamme, så hans skibe måtte opgive at fylde lasten op med slaver og sejle tomme hjem. Endnu en ekspedition endte med, at Arfs skibe blev kapret af pirater.

I det store og hele blev kolonihandelen ikke den store succes for Christianshavn før senere i 1700-tallet, men skabte dog nogle arbejdspladser for sømænd, kontorfolk, håndværkere og havnearbejdere. Især efter at Ostindisk Kompagni i 1697 besluttede at flytte fra Slotsholmen til Strandgade 32-34, hvor det fik havn, pakhuse, værksteder m.m. på den anden side af gaden.

STORE NORDISKE KRIG Den danske deltagelse i Den Store Nordiske Krig 1700-20 ramte Christianshavn hårdt, for næsten al koloni- og søhandel gik i stå.

Svenskerne svarede på den danske krigserklæring ved at landsætte tropper i Nordsjælland og sammen med sine britiske og nederlandske allierede sende en flåde til København.

Et angreb mod Christianshavn måtte opgives, da de danske forsvarsværker var for stærke. Til gengæld blev Christianshavn udsat for et timelangt bombardement 26.-27. juli 170042. Der skete dog ingen større skader, selv om bomberne var rettet mod Vor Frelsers Kirke og andre iøjnefaldende mål. Kun nogle få huse og ingen mennesker blev ramt.

Danmark måtte trække sig ud af krigen, men angreb igen i 1709 Sverige uden at få held med at generobre de tabte områder på den anden side af Øresund inden fredsslutningen i 1720.

Da krigen var slut, boede den store søhelt Peder Wessel Tordenskjold nogle få måneder til

CHRISTIANSHAVNERLIV GENNEM 400 ÅR

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 48

16/07/2018 16.17

leje i Strandgade 8. Det var nok til, at christianshavnerne siden satte en mindeplade for helten op på facaden af den bygning, der nu kaldes Tordenskjolds Gård.

Efter denne sidste svenskekrig fulgte en lang

Christianshavnerliv gennem 400 år.indd 49

fredsperiode, hvor Danmark holdt sig neutralt under de europæiske stormagters mange konflikter. Det skabte basis for en økonomisk vækst, der i høj grad kom christianshavnerne til gode.

16/07/2018 16.17